S VI e rne n.
T stcoom Ficdoftkde
AltVchdet nIsvthIIIIIIcIIdc IIIIIIIIIIII subven
seUeL IdeSIIsIImIIIIJIIIIIIIsIo. I.v.I1DII—-3I«ctcs
.stiermn· Donners-am Nebraska-.
Penge kaII icIIdcs I »Moncy Erden-U Post
Note-, Bank Rote euer I Regtstcch Wem-.
»in-must n dgl bIUIgIIks anIIh NIIdI
AIIIIIILTL kosth Not VII-M oIII Linn-L IIIIsII
feucht vel aI IIIIIsItc IIIII mod .-I-:«IIIds:IbcIII
Inm. 33 ngr Ism« Roksnlvondcn IIIIIIirs
Forscndclith oz IIIIIII haI da at aboIIIIeIr
paaIIII, hois IIIaII Winden-s fu«-m- JladeL
Tit Klubber paa scIII Abounenm smch
»SIIeIIIeII« eI Aar for säm, euer blot CLW
hort.
Fou, fom IIIIkII at Sitte fIg bekjendt med
WStiercIeIH vII Ima -Iorlangeudc sac- Nebst
frit tIlfendk I 3 Uger, og ved Indiens-elfen af
15 Gent- I StaInpg, IS Uger. Bed Udlsbet
of deIIIIe Tid stanies Fokiendelim oIII ikke
bestIlt paaIIq
«s’1’.llcliN ENS" AGIIJNTILR
»Sth-I·IIeII" kaII befttllcs hos eftemævme
Verm-, der som vore Agentckcr bemyndiges
detilat modtage og kvikcere for Alpen-Ie
mentspeugr.
R. Ir. Haufen, Genuas-Away
GedakRavaA Iowa.
6. H. Abt-menser lFremtnm Nebr.
Chr· JohIIsoII, MiIIchI, Nebr.
N. Christ-usw« Martion Kansas.
OLN 6I-IIIIIIka-g, HamptoII, Rebr.
O. 6. Rot-by, Decrficld, Dane W» Wis.
PJPIIIIlsoIh U.P. Tepos, tsheyenur. Wyo.
Crit Kinn-fu« Damm Lancasicr Go. Neb.
B. M. Busch Akten, Isolo.
Fotogkaf 6. 6. SIIIIIh, WorthYanIhillOkr.
Jens Jenfem 190", 27 Ave. G Vutdette
St» Omaha, Nequ
Atbert (-shtisteIIfI-II, Thurmth Akapahoc
Eo» Colo
A. P. Judaser 816 M. Ave-» Wuncil
Bluffs, Iowa.
Marias Wisser Gaston Freöno W»
CaliforIIia. »
Prjvenumke ellet manglende Essemplaker
ins ved Agememe IIaat JdeIIvsIIdelfc bekom
fer Itide.
Voqhandler N. Fr. Haufen,
Cedar Rapidsz, Jonm, cr ,,Stjcrnen«gsz
sstligc Generalngenl. Han anfastleer
kalagenter dg besorgt-r alt Elspcditionen
pkdrskende med smnsne Antoritet, sont
Bladets Ildgloek. Alle »Stjernen«g
Holdere ssienfor Miasonnfloden vil be
hagt at lndicndc Vetaling, Bestilling og
Forlangender om Provenumre til Mr.
Haufen.
Wiss Feunnctte Halford, Dotter af
Pmsidcnt Hinsrifons Privatfekrstwr,
traadte i Fredago Eltektniddngs ind i
Pmsidentcno Privatlont:r, flyngeke
Armene oin hansz Hals og tncd ct Kys
meldte binn, at han haode faaet Reini
nationen i Missneupolis. Der var Miss
Oalford, jotn for sit-c Aar siden gavHar
rissen den sprsie Melding otn hans No
tnination paa lignende Mande, og hnn
hat-de ogfna denne Gang forbcholdt ng
at bringe hacn den glade Tidcndr. Der
man uden Toivl klæbe en god Del Held
ved det Futentnnsner.
—
Paa Ttrddag fastles det dentokkatiskc
Konvent 1 Chicago. Cleoeland synes
for Ofeblttket a: have det bedste Greb
paa Nominutfvnem Hill hak offenlig
gjokt et Buo, how-i han afflaar at mod
tqge Norm-Innoan men godt at vtde er
del ikke om Inn mcner ckrligt tned det.
Skulde Clroeland og Hin-rison blive
StandardsBikrecne for de gatnle Paul
ek, vil Folkepartiet faa Tingene efter sit
egec Dom-d t Besten, thl i dissp Himmel
egne er WallStkeets Vaabendragere ikke
vel fete.
Frankrigö 3 Procent-Bonds er ftegne
til Pat. Denne slforlignelige Stthtiptg
vifer ikke alene Frankrigs udnmtkede
Kredit, men devifer ttllige at der hetster
almindelig Beistand dlandt det franer
Falk og at der er et velfotsynet Benge
marked. Frankrig er vclstaaende. Man
ge Ting pege derpaa. Jntet cindet en
ropæist Land taaler Sannnenligning tnedl
Republiken Ined Hensyn til Max-fernes:
Velstand og Pengeneg Overflod. Halvi "
Krebs Dollars pr. Jndivid findeö der J
Omlpb i Frankkig. Jntet ander Land
hat nat saa anget. Vi Acnekikancte har
blot Halt-ten dekaf. Hvorfor lukker
Lovtnagetne fremdelcs sine Ojne fcjr det
store Faktum, at Fraumgs Fretngang
bgVelsland tnere stvlkes Landets tigclige
Pengeforsyning end nogen andantnnd 4
Lotteriet iLouisiana sit sit Tode
sitzt-, og rnndt otnkring iVyernc ar
bejder man paa at udrydde de mindre
Yotteriforretningey der kaldes Spule-,
hulm Avisekne strige op inwd Spule
banlerne i Monat-, Hamburg og andre
Stederz tnen det allekværste Spil af alt,
det politiste Lotteri, dtiver uhindret og
upaatalt ilthcesen. Der er vel ikke
—
iendnn dleven foretitget et Balg, nden at
»tnstn b.t. etter hat hatt otn Betttkkelfe.
lan Valgkinnp er i d·- slefte Ttlftelde knn
sen Lottet·ttt«tkttttnzt, kamt de spillende tat
fnt Inttsntsz l,t.!abe « ttttt en tdletsinst
v Tct hn ttanike um tlte tue-pess, at de
its-teu- ’.lett hat btngt nagen Farbe-mutet
ttntt .Hettseettde, tntttnltzt tsed Indfotelte
at bit nnsttaltke Gunst-neun nnsn nt et
gdtnt lau t: tttt nttnede rat-! entntt, nt tt
V :l:; nlttts dJnnet llvttttktct sm- stolletg
Gute-, haltet-ge dct u t:tttetlt"gt, at »Zw
·de t Zum state-tx- Zenat lau tjtsltecs tot
lPenge set et« en at· Ulnnsttkasz Statu
plettee. Westens-s Stinth
Mindre Mitteln merc Lighed og
Brodeettah
Fkthtd stort et dtt Rattn og tnagifk er
dtn Plagt, tttett ak —- hoor der er Ioet
ntegett Stethed bag dit Skjold!
Bt Atneeitanete bygge og bo t Fet
hedeng foeiattede Land. Republikens
Fabre testatnentetede os denne tottelige
Stat, vnndett ved detes »Mod, Fortune
og hellige Aste-« Mett det gaat nted
as fotn ttted tnattgen en Rtgnntnds Sen:
vi tot-staat ttte Batdien af de Statte,
fottt Fædtene hat lidt og stridt for og gi
vet og i Art-. Ferst ttaat de er fotsdte
begyndet Sandheden at got; op for os.
Ganste vtst hat ol ved FjetdeJult
Feste-r og ligttende Attledninger dykket
Frihedsgndtnden nted gyldtte Ord og
setttitttcntale Tttlentaadet«. Tontnte
Entfer, —- ztiheden et ttttetsigettde Stu
ebillede, bog hvilket Æegjerrigheden og
Egennytten lnret paa de httngtige og
junge! Under egenttyttige Aandetg be
dttarcnde Paatntkning hat« det amerikan
ste Folk laant Skulder til at have zei
l)edczgndindett op paa et syndigt Babelskn
taarn af Tt«usts, Ringe, Syttdikater og
Mottopoler, og Resttltatet et blevet, all
Rothschild’erne,Vattdecbilt«ettte, Gottld
etsne og detes kapitalististe Frettere
hat faaet et ,,Corner« paa Ftiheden li
gesottt-paa enhver attden Betingelfe for
den altnindelige Borgerg Lykte.
Friheden er o veesp eendt og Bishe
dett u n de rtty It.
Der gives for tttegcn Frihed for Ka
pitaletts Besidder, og for llden Lighed
nteltent hans Retttgheder ogRettighede1
tte af Kapitalens Skabet«.
EnkeltsMattd-Tytattttiet er blevet af
lost af Flertal·3-Tyrattttiet; det vil ikle
sige et Flertal af Stennner, tnen et
Flertal af Dollars. Kongett af »Gttds
Rande« ee vegen Pladfen for »den etl
nnegtige Collat«.
Den ulntttdtte Feihed, sont falder saa
nat- sannnen nted Anat-kleine, hat meet
og blioer praktiseret dettDag i Dag. Er
det faa uttdetligtP
Se paa de Forhold, fotn taadede ved
Revolutiattens Udlttnd i 1775. Hvad
var det, det· drei-Massen afBefoltntttgett
til at revtteDespottgntens stteeveeSpeettd
kreist — var det et itttelligent Studitnn
ctf Mennesleretttghedernes sattde Natur?
Nei, det var ikke satt tneget dette sont den
ved Undettrykkelsetne affpdte defperate
Fortoivlelse, der vnr Drivfjedrett i Re
volutiosten.
De gennle Afslertngssystemer fsldt.
Den stseste perfonlige Frihed hersiede
paa det antetitansle Kontinent. De
foretagsonnne, ftentadstteebende Elemen
tet i det gamleLand strpmmede hid, hvok
Chancetne vae Westener hvor Tantie
pladsett for den meterialiftiste Vittsoatc
hed stratte sig vestovet paa ndestemte Af
nnnde, hvor Konsonaner melletttMand
og Mattd var frt fein Inglett i Luftett.
Pan en saa udsieakt Tsmleplads Lande
der ikke bltve Tale one at Jellesskabsføs
lelfett og Lighedsbegtebeene siulle kunne
giere ftg gjceldeetde. Der var ettdnn in
tet ydee Tryk. Enhvee Botsee var e
Stwenen nted state Mnlighedee til sitt
Raadighed. Man kastede ftg over Ud
viklingen af den ny Vetdens eige natur
ltge Resutser nted en Joer, hvottil Hi
storiett sattner et Sidestyktr. J den al
mindelige Kappeserid var det lige iotn i
den fysifte Styrkeprsve den starke, fotn
gtk af ttted Seiten. Under den ftiKott
kurrense tedek Ketten Rotteette, og Rot
tekne Mufette. De ,fntakteste«t)ovedet«,
de ihærdige, de heldige, de kapitalsitekke
sejrede i Lebet. Ved Dautpetts og Ban
tetts Hjalp erobrcdc Kapitalett Ame-its
og bled fra den Dag taldet »den alt-neg
tige Dallar.« Negjeeingen »af Folket,
ved Falket og for Felket« er bleoett et
Haattdsord, thi alle offenlige Fttnttiotter
—- Posttjetteften ttetop nndtagett —- et
under den friKonkurtanfe blevtte opfnap
pede af Privatkorporationetnr.
Se, det ek, sont vor Oveesktift siger,
for ntegen Frihed, — det er agteAttarki.
Jdet Jndividets Chattcer er blevne
mindre, dets Tuntleplads indsnaepet og
dc Store i Samfundet begyttdet at klem
ttte de Stnaa, have Masferne sitt Rest
nted Raabet »Lighed-«. Fettst ntt er vi
lotttne til den praktifte«Side af selbst-;
ee. Lighed og Brod erfkab, det
maa til for at destytte Mennestet intod
sin egen Rovbegjeerlighed.
Dteone af Fallessiadgsplelfen hat de
forfkjellige Somfundsklasser okganiseret
sig imod den feil-S ernde. Tet er jo
ikke alene zakcneme og Arbeit-euch som
orions sixx under Monepolismeng Jem
hckl; men den ftoke Fabrik oil er Tag
toinge den hlle Hnndlendc n! at lasse-.
Men, naar Klassen-ne 01«q«stm"ere1-, da
Tmnr Shsnd imod Hund« sont fordnm
«Mund unod Mand. Ja, sauleduz ou
-dec dog ikke ultid vckrez Klasse-me vil
inmitt- fanuncn 1 et zallessknd sont kn
zdividcrne nu ei fort-net c Klassenu
« Folkcts Magser Ikal endnu samle sig
II ere Entstand, de stal klecmnes endnn
ihaordere under Monopolherredsmmet
for at kunne vaqgne op, tnen sluttelig
toil den Smaalighed og Egennytte, der
nu ligger Stand og Stand imellem, for
fvinde for Lighedens ogBkodekstadets
hsjere Kron.
, Ort gjcetek, det ny hat endnu ikke af
IkcakeOsis Men de pundne Refultater
»af Mennefkeaandens store Etobkingek
! man gjestttesnarbejdes.
E
Det republitanfke Konvent.
Harkifon seidek paa fsrfte
Ballot med 535 St. mod
Blaine8182.
Whitelaw Neid kaares til Vice-Pmsident
Eiter at Maine-Punkt den ene Dag
efter den andesk havde findt Ballot ano
nen nd, for paa denne Mägde at vinde
mere Tid, fandt endelig den sprste Af
stesnning Sted i erdags Middags, og
Resultatet var inere end overvældende
not til at gjennotnineke Pmsident Har
rison.
Nedenstaaende Tabel vifer den detail
lerede Afstetnning fra hvek Stat. För
udcn de tre Hovedkandidaters Stumm
antal kastede New Hampshire 1 St. fors
Reed og l St. for Lincolm !
Statetx
JJicKinley
Blaine . .
Harrifon.
Alaska .......... 2
Alabama ........ 15 7
Arkansas ........ 15 1
Calisornia ...... S 9 l
Colorado ....... 8
Connecticut ..... 4
Delaware ....... 4 I l
Georgia ........ 26
Jllinois........ 24 14
Indiana ........ :30
Iowa .......... 20 5 1
Kansas ......... 1 1 9
Kentucky........:32 2 l
Louisiana ....... 8 8
Maine .......... 12
Maryland ....... 14 2
Massachusetts- . . . IS 1 11
Michigan ........ 7 2
Minnesota ....... 8 9 1
Mississippi ...... 135 4z
Missouri ........ 23 4 L;
Nebraska ........ 15 1
Nevada ......... 6
R. Hampshire 4 2
Ner Jersey ....... 18 2
New York ....... 27 35 15
N. Carolina ..... Uz LZ 2
Ole ........... 1 45
Oregon ......... 1 7
Pennsylvania .. . . 19 4 1
Rhode Island. . . . 5 1 1
S. Carolina ..... 18 3 n
Tennessee ....... 17 4 3
Texas .......... 22 6 2
Vermont ........ 8
Virginia ........ s 13 2
West Bitginia».. 12
Wisconsin ....... 1s9 2 3
S.-Dakpta ...... 8
N.-Dakota ...... 2 4
Montana ....... 5 1
Wangton ..... 1 6 1
Jdaho .......... 6
Wyoming ....... 4 2
Arizona ......... 2 1 1
Rer Mexico ..... 6 6
Oklahoma ....... 2 2
Dist. Columbia .. 2
Utah ..... « ..... - 2
Jndian Tetritory - l 1
Toten. . .. 5135 1-6 182 1—6 182»
Dei totale Stemmeantal i Konventet
var 906, og 454 St. var iiadvenbigt sor
Balg. Harrison ftk altsaa »plenty« og
enbda nogle at undværr. Paa Forslag
as Gun. McKinley sra Ohio blev No
minationen erllæret for enstennnig.
Welcott sra Colorado protesterede dog i
Begyndelsen heriinod.
Om Astenen blev Avismanden og
sorhv. För. Staters Gesandt i Paris,
WhitelawReid sra New York, kaatet til
Vice-Pmsident ved Akklamatioir. Leoi
Morton soler kranket over at hansNavn
ille bleo saa meget söm soreslaaet iKoiu
ventet. Dei var ogsaa daarligt.
Blaines Venner inbsäa sit Neberlag
inden Asstemningen begyndte og kastebe
en hel Del as sin Styrke ooer til Mc
l
ttnilen (derior sit hon saa mange). Men
Mem-nein sont junge-rede sont Konven
tetsz For-money stod inst, og lians var
den ene Stein-ne im Lind, der knsledes
sei Hart-isoli.
sen note Lenden-trinkin ozi Mang
-:1:llion.r1 6hmncey M. Droew nomine
uzk .l)-.niion, en Oninkrndtghed, der i
N irr n; ex gimttelietegnendt Meint
ii.ici.ke ri det ogsna, at Innre-I GENIU
nrsz Jiadn lileo srentstillet nf den iustit
rsde :)ceonblikuner, Zenntok Löolcott
Jmi liolorndo Tom Plan iortrrllei at
I Tenno-z enestuaende Socken-ers sor Pier
Isidenten skiioer sig sra, at Horiison hiir
gioei liam e: Eint-ede, i hoilket linn ine
sten intet har at gjore nden at hæve sin
Len, der del-der sig til 6 eller s Oollars
otn Hagen. Joorigt var det Einbedss
«slænget, sont sitt-ehe Harrisons Notnina
tion. Minneapolis vrimiede as hans
,,Maskiner«. General-Konsu! John
New, en Indiana-Mand, som beklceder
det bedst lonnede Embede, Preesidenten
kan desætte, stod iSpidsen for Harrisons
Stridskncegte. Neu er —- trods sit
Naon —- en gamtnel durkdresen, ndspeku
leret politisk Kandestober. Mellein begge
Fraktioner var der en stor Konkurrance
om at faa Hold i de ,,kul-rte« Delega
ter fra Sydeu. Lidt Sinsrelse stal nein
lig knnne dreje deres politiskeOoerbevis
ning i alle tnulige Retninger.
Naar man overvejer Harrisons store
llpopnlaritet i Besten, kan man knn
konnne til det Resultat, at han vil blive
en soag Kandidat, og flere sremragende
Nepnblikanere ncere da ogsaa deres al
voriige Tviol our, at Partiet kan sejre
Ined Harrison i Spidsen.
Vi oedfoje her Platforinen i dens
inldstcendige og korrekte Ordlyd, og vi
onster at enhoer Veelger vil klippe den
nd og klistre den i sin Notitszbog for at
han altid kan have den ved Haanden ög
sacninenligne den ined de andre Partiers
Platforme. J naste No. vil vi willig
ois strive vort Kommentar over Plat
formen.
Patienten-.
Folgende er det republikanste Partis
Platsorin eller Prograin i sin sulde
Tetst:
Reprcesentanterne for de For. Staters
Republikanere, forsainlede i alinindelig
Konvention paa Bredderne as Mississip
pifloden, et uforgjcengeligt Baand as en
nforgiængelig Repnblik, hvis Historie-J
herligste Kapitel er det republikansiePar
tis preegtige Nekord — oi lykønske vore
Landsmcend i Anledning af Landets
tnajestretiske Frennnarsch under de Faner,
hvorpaa var skreoen Prinsiperne as vor
Platforsn fra 1888, Prinsiper der stud
feestedes af Sejre ved Valgnrnen og Lyk
ke og Triosel paa Markerne, VErksteden
ne og Mitterne, — og vi fremfeette her
folgende PrinsipssBekjendelse:
Vi stadfæste paany den amerikanske
Leere oin Protektion. Vi henvise til dens
Vcekst i Udlandet. Vi paastaa, at Lan
dets blomstrende Tilstand i stor Grad
skyldes den republikanste Kotigres’ kloge
og oise Toldlovgioning. Vi formene, at
alle Artikler, sont ikke kan produseres i
de For.Stater, undtagen Lnksusartikler,
stulde indlades toldfritz nien at alle ind
forte Varer, soin konnner i Konturranse
nied den arnerikanske Arbejders Produk
ter, bor paalægges en Told, sont stem
mer overeng med Forstjellen paa Lønnen
iUdlandet og Lonnen her hjennne. i
paastaa at Prisen paa Fabrikant af al
mindeligt Forbrug er reduferet under
Toldloven fra 1890 (Mc Kinley-Looen),
og derfor fordonnne oi det deinokratiske
zFlertals Bestrebelser paa styckeois at
lodeleegge Toldloven, sorn sremgaar of
lderes Angred paa Uld, Bly og Blyerts,
Hooedprodnkterne i flere Stater, og vi
iforlanger at Folket stal dont-ne heri.
« Vi henpege paa den Sukses, soni har
kronet den republikansle Gjetisidigheds
politis, under hoilken vor Udsørsel har
taget et enormt Opsoing, og nye og nd
oidede Markeder er bleone tilgjrengelig
gjorte for Produkterne sra vore Farme
og Vcerksteder. Vi minder Folket om
det demokratiske Partis bitre Modstand
niod denne praktiske Lov, og vi paastaar
at vore numrende Looe oil — naar de
gjenneinsores af en republikansk Admini
stration — eventuelt stasfe os Kontrol
over Verdenshandelem
Paa Grundlag af Tradition og Inte
resse er det amerikanste Foik i Favor af
den dobbelte Montfod, og det republi
sanfte Parti forlanger at baade Guld og
Sol-) bruges som faste Penge, med saae
danne ved Lovgioning fastsatte Begrenz
ninger, sont vil tunne sikre en Vedlige
holdelse af en Værdilighed ncellein de
to Metaller, saaledes at en DollarsKjo
be- og Betalings-Evne, enten den er
Guld, Sslv eller Papir, alle Tiber ei
ensartet. Interesserne as Landets Pro
dusenier —- Farmerne og Arbejderne —»
kreeoe at enhoer af Negieringen ndstædtj
Dollar, viere det Papir eller Mont, stali
oare saa god som en enden. Vi prise del
I— I- —
as vor Regierung alleicde soretngne vise
og pattiotiske Stridi til at sitt-e 9lshol
Edelsen as en internatimianonsckense sor
Vedtagelsen of fnndnnne zorhotdstegler,
sont vil tilde-schmisse- IBandtligdeden mel
lem Guid oxi iolv til Pengednig hele
Beiden one-k
Vi sorhnge nk cnikuer Borger as de
Forenede Ente-t- sfal viere tillndt nt koste
en sri og nhrnunet Its-Inne- oed nlle os
senligc Van sann nt Ztennnen bliver
optalt og inddcmict nctop snnledesz sont
den bleo tin-stet. Bt iorlmge Bedtngeh
sen og (:Vjennencsokelsen as saadanne Lo
vc, sont oil tilsikre enhver Borger, ocete
han rig eller innig, indsødt ellcr frem
medsodt, sort eller hold, den suoercene as
Grundloven hjecnlede Rettighed. En sri
og artig offenlig Asstecnning, retscerdig
og ligelige Beskyttelse under Lovene nd
gjsreGrundvolden for vore republikanske
Jnstitutioner, og Partiet vil aldrig op
hsre med sine Bestrabelser, sprendStenu
Inesedlens Hadeklighed og VolgenesRem
hed tilsulde er hjetnlet og bestyttet i en
hver Stat.
Vi sokdatnme de vedoarende untenne
steiige Skjcendigheder, sont as politiske
Grunde udøoes Inod amerikanske Vorge
re i visse as Unionens sydlige Sinken
Vi er i Faoør as Udvidelsen as vor
Eudenlandske Handel, Gjenoprettelsen as
vor Handelsflaade oed hjemtnebyggede
.Skibe og Dannelsen as en Flaade til
Bescyttelse af vore Nationalinteresser og
vort Flugs Ære, Vedligeholdelsen as de
venligste Forhold Ined alle frennnede
Magler og sorviklende Allianser tned in
gen, og Bestyttelsen as oore FisteresNet
tigheder. Vi erklcere paany vor Tilslut
ning tilMonroe-Doktt«inen og troer pnn
Republikens Bedrifter og aadenbare
Skjcebne i oideste Forstand. Vi sodan
ger Vedtagclsen as strcengere Looe tilBe
gmnsning as Jndvandringen as Forbryi
dere, Fattiglennner og Kontraktarbej
dere
Vi er i Favør af en krastigLovgivning
sra Kongressens Side as til Bestyttelse
as Liv og Lennner for de Arbejdere, som
bestjæstiges af Transportkoinpagnier,
sont sører Trasiken tnellem Staterne, vg
oi andesale Lovgtvning vcd de enkelte
Stater tilBeskyttelse as de i Stats-Tra-.
fik, Grube- og Fabriks-Virksotnhed an-:
satte Arbejdere .
Det lepublikanske Parti hat altid ver-i
ret de underttyktes Foksvnrer og erkjem 3
der Manddonnnens Veerd, uanset Trug
dekjendelse, Hudsoroe eller Nationalitet.
Der sympatiserer med Honte-Rule-Sa
gen i Jrland og protesteret icnod Jude
sorsolgelsekne i Ausland
Folkelig Jntelligens ogFrihedenchd
ligeholdelse blandt Menneskene ere de
Grundpiller, hoortil en fri, folkelig Re
gjetingsfortn man satte sin Lib.
Dekfor ville oi paany erklære vor Hel
ligelse til Fkihed for Tanke, Samt-insg
hed, Tale og Tkyk og vor Billigelse as
alle Midler og Foractstaltninger, der kan l
oirke til Oplcerelse for Lundets opooks
endeSlcegtz menihvorvel vi insistere paa
det højeste Maal af religiøs Frihed, er
vi dog itnod enhoer Foeening as Kirkeni
og Staten. i
» Vi gjentage den i den republikanskei
Platsorm sra 1888 erklrerede Modstand
; iniod enhver Sannnentottelse, enten deti
» sker i Form as Trusts eller paa andens
Mande, tilsigtende egentncegtig at kon
trollere Handelen tnellem vore Borgere«
Vi tilstennne af ganske Hierte de Skridt
sont allerede er tagne hecicnod, og vi for-;
lange en saadan videregaaende Lodein-l
ning i samme Spor, sont Inaatte kræves»
til at afhjcelpe enhver Mangel i eksisle
rende Looe og muliggjore en Ineke suld
strendig og krastig Gjennemsorelse as
samme.
Vi godkjende den Politik, at udstmkke
til Londsbyer og landlige Distrikter For
»delene ved den srie Ombcering as Postsa
Igey sont Landets starre Byer nu nyde,
« og gjentage den Erklcering i den repub
likanske Platsonn sra 1888, lovende en
Nedsættelse asBrevportoentil lCent, saa
hurtigt dette Stridt er foreneligt tned
Vedligeholdelsen as Post-Departementet
og den højeste Fuldkonnnenhed af Post
Tjenesten.
Vi anbefale den i Civiltjenesten for
Tagen lagde Aand og Vidnesdyrd om
Reform og den vise og konsekventeGjen
nemsotelse as de sann-ne kontrollerende
Looe ved det kepublikanske Parti.
As starste Bigtighed sor det amerikan
ske Folk ei« Anlæggelsen as Altare-gnu
Kanalen socn et Middel for National
sorsvar og Opbyggelsen og Lpretholdcks
sen as ameriknnsk Handel. Qg den skul-i
de kontrolleres as de For. Staterg Ne-;
gjering. ;
Vi begunstigchndlennnelsen illnionch
as de tiloversoærendeTerritorier san tiV-.
ligt sont tnuligt, idet oi tnere tilborligt
Heusyn til Besolkningens Jttteresfcr ji
Tertiloxiscrne og i de got. Staren Auges
For. Staters Esnbedsmænd, som uduckw i
nes sor Territorietne, stulde kaoress
blandt de virkelige Beboere i samme, og F
Retten til Selostyre sknlde saa · ,
list Mstsas dem. mdt mu- i
Vi anbesale en.);)k)meftend;k-k,W
kostet Ovekdmgelse af qud»F«
gen tilhsrendc ten-e Land tdt M
de Stank og Temtokiek, W»
beliggeude, under saabonnkagk
»g« sra Kongregien deims
» sition, Jndoinding o
nmatte kunne sikte de
i IFOUOL
s Verdensudstillingen eret suqu
! Forehavende, og Kongregden sk
F redsilligt vedtage en rinmäg m
stil Smte for det, sont Wahr
Hholdelssxn af de Udgifter ogzpkpk
i et faadant Foretagenbe maa M
samt sikre Opnaaelfeu af Resu«
staar i Forhold til vor Nationz
heb og Fremstridt.
Vi fympatifeke med alle vika
ge Forspg paa Fokmiudskelseu pp
byggelfen af Dkukkenstabenz O
Moralitetens Fremmr.
Stedse mindende de Max-IF
ogOpofrelsek, fom frelstequtiq
tilpligte vi paain Republikens
teraner den aakvaqgne Omhup
delse af dekeg retferdige qup
taknemligt Folc. ·
Vi prifer Præsident Hampr
ge, pattidtiske og helt igjekm
amerikanske Administkation. U«
me hat Landet nydt en merkt-as
! stand, og Nationens Ære vg«
ude og hjemme er bleven tkoligx
holdt, og vi henvisek til vore"
Løfter sont en Garanti for trosast
holdelfe i Fremtiden.
sendk
g Besirdexk
unsre km
Et Opraab.
Folkepartiet nationaleValglo «
ndstedt folgende Opraab om Afhp
af Fjerde-Juli-Møder.
»Til den pkonoiniske Reforms
overalt i de For. Stater:
Vi hat naaet en Krifeivon
politiske Historie. De sammenf
industrielle Foreninger er lom
Enighed om et falles Program
satnineukaldt et nationaltKono
Afholdelse i Omaha, 4. Juli,
udkaare Kandidater for Pmsid
Styrker, vi stal ljæmpe imod, e
vittighedslose og har eiiorineKap"
Ryggen, hvorinwd de, der ver.
hen til OniahasKonventet sonst
kens Haab og Reformen-Z Fotj
ere -— stjont rige paaAntal
paa Stillingerne. Vi hal- i-.
Korporationer og Syndilater, «
vi kan trælkc de nødvendigth
Foreler af vor Valgkatnp.
satte vor Lid til fmaa Vidrag"
sont elsker Retfærdighed og Lig
fotn Kilden til Jndtregtcr, hu
har at mode vor Valgkampsudq
hvörvel der er Grund til at for
alle vil yde liberalt, fynes det»
steligt at komme chrøring
fenlighedeu paa en Maadeatll
virken, der er betids og ensart
opnaas.
Der-for vil det nationalellt
Folkepartiet her fremlomme
Forslag, at alle, somek iSyva
St.Louis-Konferenfens Beflutni
de Endeinaal, som soges naaeci
National-Konventet i OmahA l·
mende 4. Juli, sainle sig i dcrcs
tive Countier og Lokaliteter be
Juli, fcette sig om niuligtile
Forbindelse med Ocncha og It
det Sted og paa den Tid foranll
Jndsaniling, som stal gtla W
hvornied det nationale Udvalgk
i Stand til at føre Valglampm
videre stille vl den Ainnodnjc:3,
indsatiilede Penge den Z. JUW
ti1M. C. Rauh-« Kass. fass-!
nale lldvalg, Terre Haufe, J
Bi haabe at Bennerne vilW
Opraab hierteligt ag bei·edvilligl
H» E« Tandtl
Fund. Rollepartietss Plain-Iz
Robett Schilling, Seher-kl
R
Venner af Reform T MONEY
Opraals nie-d Ligcgnldiglnd
iltc Tale am at iainlc PWIT
Steninier for elle: THE WH
Lagneniagerr. Men Foltcvdllliks
lamp er et Missionijiprbciitss
fpkede blandt Masserth UT
oni de virkelige Titltdllsz « «
tan ilke gjores ndcn9.Iccdspl»««««jll
holdsnnkgsigelldaiitc:-. Ums
for at lcegge enhvcr zlctiosxixxrstlss
digt paa Hicrlc at oiic in
dige Zog cn Stiel-un M
hle til lians Euno. —- THAT
N --"«."«’L"«
Hunod Mai-sonder ·« ’«»««
August JionigH H«.«,Hk.z.«:»».
skkdsc mcd de lscdiic nssk’«:.
Vogel, Allonroc,—:«-1-LI- »
LIT :
Substriptioner W V
og llgc- Udgaven af VII ·
foretagsonnnc Blad ,.Tk«s" «««J·"s,«««
ald« inodtages pas » 311L7713""·