Eis unzs »Es-locken
««»U
thnin Nichcvonrw
Li- tttc ftn Ätnnii Jf R . . .ts.
zttstttiirscts tm ztiiiotk
Linie-»in
Amt-. Him- s. s-! :."t:- s -it buckl- Itksfc i« inu
lldtt «-l I
"ss its· «·-- Hi- ’:.- « ; s« ist-: .s.t·« li iste» sit-«
leolst —·««I·s
P mit lT.-:«—-s ! «««- -- f! tsnt unt « txzcckct tin
tilbnut til t.- Uns-« -s« i :··."
Mit-n ;3.t).-i,- Ur- -.: l---: :--«.« Et.’tt: n-v litt-it.
»Nun, nnn txt-it .1«n:s-.ik«« Inndts link-, »et Te stta ni
st«cdci«.w
».»«s.ttnt..t:ttc onn- ;..t,».t ·«.«ttt.t.; ttt seills !tl7tt«s’«:-,
lillltk s.ti til-« tsnt «-·! » .s «-s--«- Bist-ist tt gut-it slsksp Its-tac,
og Te it lis«i"s-«n.;:t:: »in ’.’s-si- '
»Hm s« itt.k.-t It t;l.«.:.t :": , .! Te et f. instit-« P«
»Ist-, Itan » «i.-« tkh «
» set tt tiudL ,,’,’-:i: »n- "«.Xt ::.·. s « Jci et im last-d
dg ttttltdsltld, like tut-t- Lsit Eit«:.7nl·.tt Z«
Hirn nistet est-si, litt-te Musik« »
»T« t·t ttodt nol, nttn m tnlde ttnina qsetnc here Dein I
sige nottet.« !
»Jet; otl tklt mir v.:.tttn·t:t;s:tdt«·«
»D» et ottetdttslsen Bcsledritl,ed. Tet tnttn stille noget
Indes undet "
,,·Hoill'et7« tpntth Henkil sitttl.:td:s.
»He » indeslntttst og sotdybet i Tesn selv. Te set
tungsinditt nd.«
»An, De onst-i tuig fot ttt mit- tteclunktilsfs Piaoste
er der noget heti. Jst-g ci« lidt us en Mettitrsieitende.«
Gteven tystcdts pack Dom-km
»Mit-re Oetttii,« oedbleo hatt, »seg et· tlke den encstc,
der hnr lttgt Meile til Deus Ittttgsinksighed, ogsttn Fett
Paltnew et nteget bedtovkt og oed itte, hol-d ltun sit-l ttettle
betont. Endntt i Gnnk sagt-t- littn til ung:
,,Jeg vilde cnske, nt hatt tnlde ioge nogctt Adspkedclse,
at httn vilde gis-e en Reise Hatt et tig nol til ttt tilsteds
stille sitt Nejselyst og teile Bei-den ent, otn dct stttlde vate.
Jeg et nassen bange sor, nt httn ltettgtto eitek Amerika, nten
isttttFald tnncttte hatt hellete tage bit-over tgsen, og ont nogle
Maatteder skulde jeg selge eint-«
»Og Fett Poltnetö titioiede:
»Dent«ik gnar nu i sit setsogtycscnde Jlttt og butdc tttnle
pas ttt gisle fig. Hatt vil let lttnne sind-t- cn nng sntttk Zige,
det· tned Glade oilde blive littns Ottstttt og giotc hattt lykkes
Ug. Meu det ttyttek slet itle noget at tttle nted httnt derotn,
l,nn ligesretn assiyer Tttttken ont Ægteskab.««
»Til ftdst ttykkede hnn ntin Hoand og sagde:«
»Herr Gteoe, tun De itte iatt hatn til at opgioe sit
Eneboetlio og tagt Del i Deus og Deus Ventters muntre
Ist-'s«
«Det liggek ikke sot mig,« spukt-de Heut-it stinkende
»Sttn unser ieg Dein litt-selig sot ttheldredelig.«
Den ttnge Antetitttnet ivnnsde tlte
»Jet; kunde ttttslen stisttg til ttt tro, nt De lidek as ttt
ulykkelig Kistt·lighed.«
Hentik btost i Lttttet.
J dette Okeblit temtdte Albett Ttnnoulin og en nnden
ung Pseud« Andreas Linn-te, hen til dein.
»Satcey hat Ret,« sttgde Littnne, »wer matt i Dekec
Uldee endntt tlke et sorelsket, san ntaa nntn stynde sig nted at
blive det. «
»Man Andreas'-,« svakedtheven, »vor ttnge VenHens
klk kan ikle Miit-, nt ntttn talet til hant ont Ægtestab. «
»Du tot-staat jeg satt godt, nntn gioet nodig Slio poa
den gnldne Ftiht-d, titen ttntn tun so ogstttt ftnde Kikerlighed
uden soc Ægtet·l.tbct.«
»Jet; trot« litt-, ttt vor unge Bett ttenlet lige sotn De
Linittte.«
»Stta ttenkek He. Palnteks anderledeg end de flefte unge
Mond«
»He. Linttne,« soakede Hetttik, »der er Anstuelser, sotn
seg, hvot udbtedte de end er, oldrig uil gsete til mitte. Jeg
hat Aglelse sot Kvinden —- jeg behover blot at teettke patt
min Moder —- og vil aldtig vatteete ttogen Pigr.
»Jeg er ilke bekettiget til at sotdptntne andre Folks
håndletnoadr. Enhoek hat Feihed til ttt handle estet eget
Forgodtbesittdettde. Miit Metting ee den, at nottk matt el
stek en Kolnde, satt gistek ntan sig uted hettde, og man gjor
Mc den Kvindh sottt man soeagter, til fnt Elsterinde.
«Kjeerligheden er en guddontntelig Fslelse, den dybeste
og Edlesle, sotn Mennesket kjender. Kjeetligheden man, satt
ledesz sont jeg opsattek den, vaee en inderlig Sammenstmelts
ning as tö Hierin-, as to Sjcele, der hat sttld Tillid til hin
tntden.« ·
«Hetitttod katt jeg ikke indvende ttoget,« svtttede Litnme
nlvorlig.
»Den Kvinde, sont Heut-it Poltnets Ionttner til at elste,
vil blive lykkelig,« sque Greven.
All-est Dnntottlin trykkede Henrils Haond og hviskede
til hattu
»Mine Tottket stenttnet aldeles ovetens med Deres.«
XI.
E n o n d M a n d .
Fett Palmers havde hllvt Beseg as Festen Post-entt,
sont meddelte hende de Oplysnlngey sotn hun huhk »wka
get as den tldllgere Hotelejeeske.
—
set Stin, um ti Onllede Hennette og del ipwde Vom-!
sioiininde , vm like die-net ins-dunklen inen singe-i Lug be
gn!1!ste.:nii!o;ntk. se sli im- rniziwnriens
. in i » ";.;."-n:sl JHHHUJ III-Je ist-. bhsint sit-J is-!
sinnst ni den ::th··«’i-.«- lillr EI.1lnu::.,;-:i -I)i.elneie«:iiri.c, H ink:
link-is iIU s. c-« '«;. Hi- Lliiwinsp Ein-: ."i Arm H «
i"0;1l.i. "i' 'r« sich
i .i.,.(Iim; flinken lTJiHik ut .t·!-;.«
H. i-. nn »Wir-J i Nu .t·miii1s n; UIHJ
V
ist tritt ins-i, nq Litmrs ihn Ni tin-list .:s
tin-. lill«- Lin-.- « ;lr’.i.:r itnldc knu- Ziunqgininnl lIitoe tit
’· «-«« kund-e icn lizIe im lsdt com tm, ein
h . I illa-i leise-tre
- 1.:2 -1.-. ing;)lntu, sankt- lim
Hs non-n Tit-, inni- du ins-i Ittc nieikei
ng nagen, sont Hoch afAnnomen iBladene, iaa man vi lade
d » « s«c iustzks (s"8nlu;.«
;««.. «. . «L«I«·»1s5 Willde
Y« » «..- nsnnnotc pielicin on hendcg Tone at ssle sig
men- ti.«i«««- s stunk on itjont de itke vnr gonike rolige tned
Heu-is :- ,i--ksm.sr-«n, ina vnr de dog mere iorhaabningssnh
d . sc.
sit its-is sslle tre, og Fern Michelin, Bestyrerinden
fes Eins , .:s» dein not at bestille, da man i den siore
.3.»... . i· .- ssndeleg godt tilfreds tned det lcverede Ar
beide.
»K« i« s— «. nisnci ipniion mklig, og dek var ogsna nnd
ne1.;-..«, .·.-. r tun iortiente lidt. Tatket viere denne Spar
soik-.n;.s:nxt»r, sm« de unge Piger opinuntrede til, lykkedes
de: m« us kunnt- lasgge nogle Sparepenge op sont til Hjcelp
til re w. n Zank-, der vel Inaatte komme, oin Akbejdet sittl
dc ils-um« nis sur mu.
E-1«««.i--— qrt alt sorelpbig godt.
Lsn ins-vagen og under-täten oni Aftenen gik Filiria
foi Ennriperieus Skytd en Tut med sine Dotte; ellers tani
Snimsnsx alttig nd.
Dass-: Wenig sig med Gliede at bringe det fæidige
Acht-ji« ten Hi »Ju- Mcchelin og spie de nye Tøjer med sig
tilbage.
llxsrcksiinn inn- Piitkerne tunge not, inen saa kotn i
Negtsn »Hu-. Michelin, der var suld af Optiicetsocnheo mod
den unin- Btge, og fngde:
»Ein ital biielpe Dem at date den.«
Linn tog Butten paa Skuldrene og dar den lige til
Velgiaimlicdggade, ledsaget af den unge, taknemtnelige
Pins
Tcnne Mond-I Forelommenhed vg Venlighed var tun
af Egennymz nien det vogtede han sig oel for at vise.
V« « ins virtfoni, flittig og dygtig sotn hans Huftrn
v.·.:«, ligc san dont-n rg udsvtevende var han selv. Han spit
lede cg drat og tilbragte sterste Delen as Dagen paa Betts
hilft-sah
Dei var en iorgelig LEgtesalle, sont Streedderinden
haode met, og hun tunde let have gjort et bedre Balg. Men
hooimange lignende Ægteftader indgaas der ikte af Letsin
dighedl
Knn alt for sent gis det op For Fru Michelin, hvilten
Feiltagelie hun haode beginnt.
Linn var liteven gist i en Alder as atten Aar og havde
straks lieu Livets Skyggesidc at kjende·
Eiter fennen Aars Ægtestab var hun ikte teods alt sit
Arbejde wart nimm-, end da hnn begyndte. Alt, hvad hnn
for-tieriie, lsl.v opbrngt af hendes Mand.
For nt han itte aldeled stulde drive Tiden hen, lod hun
hanc untertiden gjpre nogle Jndkjsb til Systttenz knen hun
sticeloede, dver Gang hun betroede hant en Pengesunt, stjsnt
den altid var ubetydelig, sok at han stnlde spite den op i en
Binstue i Stedet for at give den nd i Butikkerne.
»Hu Michelin er meget elskvettdig og sorekömmende,«
sagde Snsanne til sin Sitten
»Ja, ineget foretomniende,« svaeede Berthaz »men jeg
vilde mein-n anste, at han var lidt mindre mutig-«
»Hvorfor det?«
»An, dei Inn jeg neesten itte rigtig fortlare.«
»Se- tnn pna den Pakke, soin hatt lige hat baaret her
den; dn oilde da viere segnet under Vægten as den.«
»Ja, den er rigtignot tung. Men, jeg ved itke, hin-r
dan det er, jeg er lidt bange for He. Michelin.«
»Jeg nmn tilstaa, at hanc Udseende itke er meget til
talende."
»Nei, det er saaineend visi. Jeg er bange sor, at han
ikte gier sin Hnsnu rigtig lyttelig, og hun er saa rar. Han
dritter visinok for ineget. Undettiden har jeg set ham parte
hsieft besynderlig. Dednden ttm jeg ikke lide hans Ojne;
de hat« itte noget nebent og artigt Blik.«
»Du tan han da egentlig ikke gjsre sor, kjære Spster.«
Berti-a hat-de vikkelig Aatsqg til at neere Mistillid til
til Hi. Micheli-i, stjpnt hun næppe tunde gjste sig selo Regu
stab sor sine Folelser. Han havde endnu aldrig sagt noget
til hende der kunde saare hendes Bluscerdighed, men hun
selte fig stsdt af de altnindeligste Ord, sont han henvendte til
hende.
Han sagde hende bestandig Artigheder i Anledning as
hendes Ungdom, Skjsnhed og yndesulde Optmden, nien det
Ergrede hende i Stedet sor at smigre hende. Og uden at
hun tunde sortlare sig den Modbydelighed, som hun ncerede
sor hcnn tiltog den bestandig.
Berthss Mist-take til Hin Michelin stulde tun altsok
- snart blive bekræftet.
Lidt estek lidt sorandredes hans Besen over sok den
unge Pige; han segte stadig at mode hende paa Gaden eller
at blive ene med hende, naar hun tom hen til Systnen.
Ved saaledes stadig at blive sorsulgt blev Bertha lige
skein sorbitret.
Naar han var sor nærgaaende mod hende, sagde hun:
»Der-es Versen er asstyeligt, og hvis De tiere vover at
täle saaledes til mig, san vil jeg sige det til Fru Michelin."
En Morgenstund, da Bertha kenn op i Fru Micheling
Dagligstne set at sige hende en Befiel-, inden hun gik ind
paa Systnen, var Damestrceddekinden gaaet nd, og hendes
S
l
l
t
Mond tm ene t Literelset Ia Berti-a var kommen ind,
titlledc tun tin set-m Toten eg bindtcde bende i ot komme
ttnd taten
» Just tut er,-i Ecsttxcgt · stigide Brutto« »jeg otl itke
« tsente No Fnu Ell-Berlin · l
«" ttl l-’.:tse ttt«t«." ftsarede hatt l
vHinz Hut .’t’.!ltt» Cl Tc
l-l.ll·
» set u ttcsfelt tut stgttttdttth btntb Te gier, og Tereiz
Hutttn ital toa at inde, lstsotledo sc Mist-et Tem,« sngde
Vettln vtedt
.. se tut- uttet txt stzns ttl nun Hinten, og dct iknl heller
ttlc Ile. Te bitt-er l)et, iotdt Te ttættttet til Atbcjde og ille
tnn m txt nttkte Stett-i Htits Te sttgde et etteste Ord til
" mtn .I)tts«tt«tt, det« lot Neste-it ttke htttv det mindste med mine
thtltggtndet at bct"ttllc, itm oilde httn jage Tettt bott. Lg
htiad oilde J satt Zwei-, alle tust- Uden th"bejde, ttdett Brod,
i den rttte Elendigtiedf
»He-is Te derimod ottde otete gade Bemter med mig, san
l sktil Te oldrig komme til at mangle noget sont helst.«
Hatt gik hurtig hen intod den nngc Pige og vilde gtibe
hettde i stne Arme, mett intn sprang behtendig til Siden og
raubte:
»Kom! Til Hjeelp!«
»Sypigertte kait ikke here Tem, og ntin Hitstru kommer
lsrst hjem otn en Tinte.«
Hatt tagte paa ny at komme hettde nar; inen smidig
som en Kot sprang httn hen til et Bord, greb en stor Sols
og sagde i en fast og bestemt Tone:
»Hm-Z Te komttter mig et Skridt nterntere, san stikker
jeg .denne Saks i Deres Strube, soa sondt sotn jeg er en
hcederlig Pige, og De er en Usling!«
Vertha betragtede ham med et Blik suldt of Harme og
Fotogt. ;
Hatt bleo bange og gik tøvende et Par Skridt tilbagez
den unge Pige benyttede ufoetsvet dette Ojeblik til at lebe
hen til Dseen, rioe den op og sure ned ad Treppen.
Monden var bleven staaende som sorstenet. «
»Godt,« muntlede hsn med en as Forbitrelse han koalt
Stemnte; »der et oel ikke altid en Saks inden for hendes
Reekkevidde.«
Den stakkels unge Pige lob ustandselig, til hun nanede
Velgjsrenhedsgode.
Hatt tænkte rigtignotikke, at Michelin oilde sorsolge
hende lige til hendes Hjem; mett hun var bleoen greben as
etc saadtm Rædsel, at huu mengte til snaresl mutig at sage
Trost hos sin Moder og SIster.
Hed og uandelos kotn hun sarende ind i Stuen, hvor
hun udmnttet sank ned paa en Stol.
Hart var bleg og ryslede endnu as Forbitrelse. Hendes
Oer lysle som as Feber.
»Men hvad er der dog i Besen, Bertha?« ttdbwd Fe
lieia og Susanne sorsærdedr.
,,Aa, det skol jeg ttok sige,« sparede hun, men bråst sam
tidig i Graad uden at kunne satt et Ord mere over sine
Lieber.
Susatme tog Berlhas Hoved i sineHeender og bedeckede
hendes Pante med Kos.
Felicia, der var bleoen greben as en dsdelig Angst, vo
oede ikke at udspsrge sin Dotter.
Pludselig reiste denne sig, faldt Moder-en om Holsen og
udbrsd:
»An, vi er meget ulykkelige!«
»Sitz os dog, kjcere Bertha, hoorsor du kommer hjent i
denne Tilstand.«
»Vi faar ikke mere Arbejde hos Fett Michelin.«
»Im mere Arbejde!« udbrsd Moderen.
Hun og Susanne stod som himmelsaldne.
»Men hvorsor, kitere Verthei« hoorfor?« spurgte Su
sonne. .
»Fort-i jeg hverken kan eller vil komme mere til Fett
Michelin, og du og Moder knn heller ikke kotnme der tiere.«
,,Men af hoilken Grund, Bertha?«
Den unge Pige begytidte atter at grade.
»Bertha,« sagde Moderen, ,,hvad har man gjort ved
dig. Hat Fru Michelin standt paa dig?«
»An, hvis det ikke var andet!«
»Men hvad er det da?«
»De! er sorsærdeligt!«
,,Jeg beder og bønfalder dig om at tale, kiære Barn.«
»Jeg havde jo sagt til dig, Susanne, at jeg vor bange
for ham. Jeg havde Ret —- — — naar du oidste det — —
»Dann taler du om?« spurgte Modena
»Om He. Michelin. Han har talt til mig pao en
Maade —- — ——«
Felicia skjæloedc og sagde i en alootlig og ntyndig Tone:
»Bertha, du maa sige mig alt.«
»Ja, Moder.«
Og den uttge Pige sortolte nojagtig alt, hvad der var
soregaaet mellem hende og He. Michelin.
Moder-en var ude as stg selo as Harme.
»Det usle, elendige Menneske!« udbrod hun.
Susanne robmede af Harme; derefter stjulte hun An
stgtet i sme Hander og greed.
»Er Skjonhed da altid en Forbandelse for en ung sat- «
tig Pige!« udbrpd Felicia gysende. »Jo yngre og smuktm
en saadan stakkels Pige er, der skal leoe nf sine Heenders Ar
bejde, jo starre og forfærdeligere er de Fristelser og Jota-,
som omgiver heitde.«
Lidt efter oedblev hun:
»Jo, vi er nu uden Arbejde, for som du ser har indset,
kjeete Born, kan du ikke vende tilbage til denne skrcekkelige j
Mands Hustru, og heller ikke Sttsanne kan satte sitt Fod der l
efter dette. Hvad mig sclv angaar, saa oil jeg hoerken have
Mod eller Styrke til nogen Sinde oftere at se de Men
nesker.«
»Vi findet nok Arbejde et nndet Sted,« sagde Bertha. l
»Det maa vi,« svarede Sttsanne. «
»Ja, kjtere Born, nten del vil maasle vare længe.«
»Vi har for faaetArbejde og stal nok sinde noget igjeti.« I
»Ungdomnten opgioek aldrig Haabet,« fquk Fekjcia !
med et svagt Stnil.
. . l
Da Fku Michelin kam hjem og M »O
Passe Tof, sont hnn havde lagt tilSide ki I
sagde hnn til sin Mond:
»Es-g forftnnr Use-, at kam Vm
sont vi gvftahe bet i Gaok A
lFIIu
, hs in
« «"s" da X leg berat
ningen for de sidste fjorken Tage. Der WM
paa Find-. Bil dn bringe denne Pakt-Mk
hedszgnde og san nt oidc, hvorfor den nngk W
men her hell i Tag-«
Micheli-U der forst blcs lädt besipp«k» q»
Im Fatning. «
»Der nyucr ikke noget,« sagde han
,,.va·for bist 's«
»Meine-me Latone arbejder ikke merk f»
»Hu-ad menck du dermed2«
»Hu-nd jeg siger. Den unge hqk Werk
var bot-te, ikke for nt hente Syfsjet. men fo«
de havde faaet tneget bedre betnltAkbejde, »qu
knnde gjøre Regning pna detes Ostele
»Rej vikkelig, « sagde Fku Michelin qu
Froken Lucotte virkelig baaret sig forundekligs
i Stedet for at tneddele mig dem, wart imps
hurtigst mutigt at siasfe hende nyt Arbejde. Z
kagek fejl af Freien Bertha, hvemjeg quiqu
elskoærdig.«
»Du ser, at man ikke kan forlade sig pa«
»Du er ikke Inorsomt for mig, jeg miß-«
ste Syersker. Men jeg faar dem vel not eksi
Piger nok, sont føger Arbeide.«
Fku Micheli-i sagde ikke mete; men hu«
over Bekthas Opfsksel, for hnn var kann-(
k
meget af den unge Pigr.
« XlL
Felicia Lucotte og hendes Døtre sagte iokgj
de. De faa Sparepenge, fonideide foelsbs
havde tnnnet lcegge op, sonndt meke og mekeint,
størsie Ængstelse saa de hen til den Stund, date
inaatte giveg ud. Den Tid ncermede sig, da Hi
bete-les; hvad skulde de saa gribe til?
Felicia, der bestandig foregav at hunitt
gav neesten ganste Afkald paa at fpise, for atte
nogenlnnde knnde blive matte. Men henveet
for havde vieret faa blomsttende, fvælledes; Ljs
af dybe Slygger, og Ansigtet sit en gusten Fa «
De staklels unge Piger havde mistet
Muntekhed og lyse Livssyn, og dette bidroge
at nedbpje den ulykkelige Moder.
Bertha vg Susanne kjcempede imidlertidi
je stytte Inod detes onde Skjcebne.
Dag for Dag gjennemftreifede de Von
Tveers for at spge Atbejde, bestandig udeu Ne-i
Klader bavde foklængst mistet den førfte IX
Hatte var ligefrem i en ynkelig Fdrfatning.
Fattigdommen havde paatrykt dem sit Si
bidrog maaste ixke san lidt til den kjsligeellet
fynsløfe Modtagelse, som de sit alle Vegne,
Arbejde.
En Dag var Susanne gacket ud alene.
ved ag hensunten i sine egne sprgelige Bett
drede hun ned ad Forsiaden Sankt Honokesl
,,Hvad stal der blive af os,« tænkte den
tvivlet. .,Vil Ulykken da aldkig holde öp
os? Moder havde bog Net, naar hnn fast M
,,Vi foriølges af en ubøielig haard SMle
da en Forbandelse over min Sosteks vg WF
dog ikke gjört noaet, hookfor vi iortienek at
lige. Vi hat aldrig vønfet vaa ondtmodn
og nceften altid hat Fall vceret onde mod os««
Saaledes teenkte Susanne, alt intens
siaden oq aik gjennesn Kongegade oq beM
pladfcn.
Plndieliq lom bun forbi en baiJV CW
ud som en Arbeide kone i Søndaqstlndet
Tenne Kone betragtede noie Suiannet
de Meerke til hende lan ftandfede bmt ot·
.,.tInne1-fmnk, den lille. meqet lmIIk
frimodig fer bnn nd. Hvad er det form
Arbejderfte, rimeliqvis act bøiesi fEUIWWl
tage sig for soin saa manqe Akbejderfter bes!
ser iorknyt nd, oq bendes rode cinctndn
grcedt meqet Hnn knnde passe Ildmærkt171
vnnt das Free Reime-, nnar man tunde
Aa, lwo sont intet nover, intet winden LU
Lytke.«
Oa i Siedet for at for-fast
Eniqbedspladsen, vendtc bnn am « 7«!Y’«
Hælene.
e
c Fm FW
es- - «-l’er"k
L a den nnae Viqe var konnt-en i J
lenekirken, satte bun, der var blenm nor- IT
PM M Vernk i Skntmen af Treu-nun
»An gaar eiter Oiisse,·« tsrnti-" K"·«"
indlebes üllerbedft vaa denne Monds '
Hnn kam lanafomt nrmi me M W«
ken ved Sidcn af Susanne, i det lnm ndWV
»Na, lwar det er nannt, net l)V1"«l«s"«»
Lidt eiter nendtc hnn fiq om til ZEIT-UT
»Te- leider oqsan til at nasre tika III
Snsannc san paa den fremmch »T«
bende og fvarede trofk1)ldig:
»Ja, jeg er meget met. « —
»OgD De er bedravet, nmaske WH«
Den nnge Vige iuttede dybL
»Det Snk tnder pan en stot· ZW- ,
fvt alle Mennefker konnner dei merkc «
Meer Uveiret trcettei over, ot; -o1ui k-’"« «
Man maa ilke tabe Modct,n1en M how-« .
(