- J
S tJ e r ne n.
T Gsbcootk Dicdakekoe
Nltslllndutnsdtmnnhnm dumm Jndnsn
Ieltely Adecomemnduumt c-. s, u. ndncmusci
.stieenen« Dannevwm Nebenstu.
Petlge lau Irndcd t ,.!Ie«onen L ldrh-", Mist
Rote, Paul Jlotc slln k .llsgt:tctct But-tu
«Zt1«knen" ei dist lnllmnc damit Naht
sltnmlm lnttu lslot PLUT- onl Blau-L nun
sended vksl nt nun lv tun mod «ot«l1tdvln«tn
lum. sk llgm Hm ,;okh1tdatkdnt nnnlcs
pkottcndelnn ot man lmc km nt abonnerc
wann how Inan munde enle Rinde-L
Ttl ttlnbdek paa tcnt xtldonnenm tun-es
,Stietuen« et Aar tot III W ellek dlot IN 00
hock
FolL sont Intket at giste ftg bclIendt need
.Sstjetuen, vcl pan Mulsant-odi- faa ’ ladet
fett ttlfendt t Jt llgm og ued Jndsendelten at
156entstStnnIps, es llgcn Bed lldlsbet
It denne Ild itnnies Äsokiendellen ont tkke
besitlt pnann
USTJ lclcN dst" AGLNTLR
,,Stjernen« kan defttlles hos etteksuevnte
Verm-, der lom vore Agentek er bentyndtge
dettlatmodtage og tvltteus soc Abt-une
Ilentspengr.
R. Ie. Haufen, General-Unent,
Gedaktltnplds, Jomn.
C. H. Uhristenlem jksketnonh Nebr.
Chr. Johniom Mindest, Nebr.
N. Christenfem Nackt-Im Kansas.
V. H. tkkttttsbekg, Hennptom Nebe.
O. 6. Rodbn, keckfield, Deine No» Wis.
P. Paulfoth llJlL Davon (Che1;etlttc,2l1no.
Gestein-edlem Inven, t«ancastert-so. Neb.
B. M. Pagen thron, Colo.
lzotogmf ts. ts. Smltl), Ranken-neu Wash.
Jens senten, 1907, 27 Ave-. G Vntdette
St» Onlahn, Nebr.
Aldekt tshnstenjem shnnnaiu Vlmpalzoe
6o., lsolo.
A. P. zehnten, 816 Ul. Bloc» lsounctl
Vlltssd, Jowm
Marias Ernst-m lssnstom Fee-Inn Ho»
Calitornia.
Ptsvenntnrc ellrr tnanglende Etsemplarek
faul ved Agentckne nnar Henvendelie detom
ster leide.
T
soqhnndlee R. Ie. hausen
Cedar Napids, Jowa, er »Stieknen«s
ssllige Generalagent. Han entketteer
Inlelgentek dg besprger alt Ekspeditionen
vedrsrende Ined sank-ne Antoritet, sont
Blndets lldgloek. Alle ,,Stjcrk:en«s
Helden Istenfoe Missourltloden vll be
hnge at indiende Betaling, Bestilling og
Foelangendek mn Provennmke til Mr.
Demjen.
, »Is— » ..A-F
slndet lntois ()cean. et tepnblikanst
plutokratist Organ 1 Chlcngo, hat tidli
get-e meet en ntAlliansens bltreftc Mod
sinndere; nten i den fcnetc Ttd hat Pi
den faaet en anden Lyd, og nu ontfatter
Blndet Allianfen Ined Velnilje. vae
fot? Bote fokdi at Bladet man at
Folkepnktiet vil optive dct folidee einv
statt e Sydeu. Ja, denke Founening
vil uden Tnivl gnn i Opfyldklse, Inen
dvad sisek Bladet one den Optioning
blandt thdens follde Repnbliknneke,
Lom- Foltepatttet hat nistedkotnnten?
Det er blevet sagt, og det tunde ogsan
lyde kinteligt, at Ameriknnetne er jun
jotdistsindede, at de er ude af Stand til
It lcgge for Dngen nogetheltenwd ellee
Selvopofretse.
Men Anleritunekne er et ejendonnne
list Felle-find, der tkke stedse lontwlle
fes at den sannn-.«L«tdent"tnb eller de inm
nte SICH-sonsten De mett heltemodige
Beinchen iont Dlgteten hat beinnget i
udpdelige Vers, ovetgnar i Drist og
Selvfokglemsnclse nappe det Heltenwd,
W ek blnet lagt for Dugen ved mange
Heendelfer under Ovetsopnnnelsetne i
Iowa. Mund satte nden Bemnkning
sit Lin pan Spil toe at ftelse andre, og
ikke san faa af disse snnde Helte otnkom
iVnndene i dekes forgjasves Fort-g paa
It tedde Kvinder og Bom- DenSlags
Delte dlivek dog itke navnknndiggjorte
If Digtere, under Ttden tjender Offen
ligheden ilet ilke deres Navne, og ingen
Mindest-m teifes over detes Grave.
Men deres Heltemod er dog stjonneke
end den begejsirede Kkigstnailds, thi nn
der saadanne Omstcendigheder trodser de
den visse Ded, nden nogen sont helft Ub
sagt til Belsnning.
Pan en Munde serlldsigterne for Cle
velnnds Erodeing af den dentokratiste
Pecsidentnotnination lidt mete lovendt
ud, end Tilfeeldet var for en Maaned si
den. Vi neerer dog ingen Tro tilCleve
Lands Seit, og vil ikke vate meget til
dnjelige til at fokvente den, sprend v
hat Syn for Sagen. Rigtignok er hat
langt forud i de 26 Stater, fvtn allere.
dehnt holdt sine Konventm og det el
rieneligt at vente, at han saar en De
Here nd af de 18 Statec, sont der enden
er tilbagr. Men san blivee Spøegs
malet, hvorvidt den Kandidät, sont has
en sitnpel Majoritet af Delegateene fo
l
sig, skal have Notninalionen, eller der
sknt iordres en to Tredsedels Masoritel,
lsont Voll-Mande» tokeslaak. Og der
isotn Htll kan saa gsennetnsart Tolredju
lsdelaksieglen, saa gmnl l))o, Mr· Clem
tin-s Thi Hillsxiaklionen oil, naar dett
: tu nt thlg Chanset et nde, opdyde alt
tut nt slnn Cleveland ag vil i delle Lie
znted kontbtnere paa en nnden KnndtdaL
«.E.:n ltltvet lcleorlnnd ilke ttantinctsey og
isnn dltvet der en god Attledntng sat
tVo w rllct en anbet-. tlntsh but-Hin
Toldspatgontaalet er vkd at satte Lord
Saliadnry grau Haar i HonedeL J en
Tale, sont han sorleden holdt id)asticth,
ndtalte hatt den Formel-ing, at Englands
zeihandelsparti er ganet sor vidt. Hatt
vilde tttdrsnttne, at det var tneget kjsnt
og adeltnodigt at indlade andre La tdes
Vater toldsrit; tnen at den-te Ædelrnoi
dighed paaskjsnnedes saa daarligt as an
dre bevisies derved, at der ene Land es
ter det ander resser Skrunker tnvd Jud
ssrelsen as engelske Fabrikata, og Eng
lands Vareasstetning til Udlandet er sor
Tlden i ett betattkelig Nedgang. Men
hvad der ttager hanc Eksellettse atesl er,
at hatt ikke kan regtte ud, hvorledea han
skal komme ester at give For.Staier en
Rap, thi dette Land er det varsle as alle
Hde krigatoldssrende Magter. »Der mes
ser sig so saaledes,« siger han, »a: For.
Staler sorsyner as ttted Arllkler, sont er
en Nadvendighed sor vor Besolkning, og
tned Naantaterialer, sont vore Fabri
kanter ikke kan undvcere· «
Salisbury har ikke sulgt nted Tiden.
Lad hatn en Gang lase de dybsittdige As
xhandlinger over Töldspargstttaalet, sont
»de ftdste Aarlttger er skreotte as Messin
lets, Harrison og attdreanterikanskeStor
lt)s, og da vilde hatt snarl saa andre
Tattker, Deras vilde hatt leere, at del
er Udlandittgen, sont betaler Toldett, og
selvsslgeligt kttnde Bttlly John paa in
gen Maade skade sig selv ved at liegge
Bader paa vore Bradslosser, Proviant
varer og Raantaterialer. Hatt vilde
leere, at esterdi England ksaber ireGam
ge saa nteget as os sont vi kjaber der
ovre, kuttde England pine tre Gange
saa tneget ttd as os sotn vi paa nagen
tIttlig Maade kttnde saa nd as hende.
Jatsnteren blev given den lange Nase
i Aar i Nebraskas store repttblikanske
Leit, det Parti, sont isalge eget Udsagn
er Farnterens spesielle Ven, og sont ster
ligt betnajer sig paa at helde sukkerssde
Otd i den arlige Jordbtugers Oren.
Tet er so ikke langer ftdett end i Fsor at
Partiets Hersolder gik sra Skolehns til
Skolehttsz og sorsikrede Falk, at del gode
gantle repnblikanske Parti endttn er Far
merens trosasie Ven, at det ksender ingett
anden Langsel end den at ville gjare
hatn ag hattet lykkelige, —- ja dare Far
ttteten ollde konnt e tilbage i Folden skal
alt viere gsetnt og glenit, og de skttlde
san Ærw og Tillidsposter. hvorvidt
Pattiet hat opnaaet at lokke nogca ved
diase goldne Laster, ksender vi ikke. Men
hat« det, er disse Falk rigtignok bleone
sletnt dttperet. Thi blattdt de Delega
ter, sont Partiet sendet til det nationale
Konvent, sindes ikke en enesie Fartner,
—- siger og skkioer 0. Deritnod sittder
vi ved at gjenttentlsbe Listen over de
valgte o Prokuratorer, 7 Battkorer og
Vengeudlaanere, 5 Avisredaktsrer, 6
Grnttdesettdotnö-Spekulanler, S std
nnettd, 1 Lage, 0 Farnter og OArbejder.
Vi har aldeles itttet at ittdvende tnod de
valgte Delegatero Livsslilling, det er
ikke Anledningen til, at vi frentkontttter
tned disse Oplysttittger; tnett etthver vil
ittdse detpaasaldende i, at Farmeren ikke
skttlde have cn enesie Reprasentam paa
en Delegation fra etParti, dee dog gsor
Paastattd vnt at ville lage Farntereni
Betragtning. Det er noget saa jam
nterligt inkottiekvettt, at selve Fristelsen
til at stelde Taarer derovee lamtnes as
den dydefie Fordauselse. Men maafke
der slet ingett Farmere sindes i det re
publikattske Parti? Ja, isaa Fald er
de Mond, sotn kontrvllcrerPartiet, und
skyldte. Men er der nagen, saa ved vi
ntt — om vi ikke har vidsi det —- at de
kttn eegnes sotn et Slags Fyldekalk, god
ttok til at sntide der-es Sterntncr sor Ma
skinen paa Valgdagen, nten ellers til
ingett Verdens Natte, ttaar der er Tale
ottt at bestem Tillidsposler.
Rappe ett Dag hettgaar uden Tele
grasen bringet Meddelelse orn en eller
anden Skjcendighed soravct tnod Regu
ne i Sydeu. J de sidsle sjoelen Dage
et der gsettnetnsnitligl sorvvet et Mord
. dagllg paadettne ulykkelige, og sont man
. nasien skulde tro, sorbandede Folkerase
- — ikke at tale otn de Snigmord, der sta
- digt fotegaar og sont Verden aldrig iaar
, noget at hore out. J de sldsie otteDage
t er der lynchet ikke mindre end seks Negre
- iAladama og Georgia. Disse arme
.- Mennesker var hoerkett dsmte eller over
.- bevisle am nogen Fordrydelse, men dlev
gtebne: g mytdede fotn mis t te n tte l
Et nudflnkteltgt Jtafehad ligget tili
Grund for diese nbstte Skfandtghedet.
Nanr en Fotdtydelfe er form-et hat man
jo fnn let ved at knfte Mistanke pnn en
nt de fothndte Regie, fotdi —- mnntke
ene og alt-ne fordt — mnn entket en An
lehnung nl nt lnde hnsn dingte t en Top
cndt
; Inst nt en ltgnende Situation lzetstke
de i et nndet Land-J Russland, t Ess»
fna fknlde Innnhpre Nndaldet i den ame
«ttl'nnfl«e Btwfe 3 de mett hnnnceltnnc
ibende lldttyk vilde den fotdnnde denne
Eooet nl Munde uhotte Rotbart-miß og
sog den ktisine Kitke vilde stille et Op
taab ont Midlet til nt udfende Missio
natet dlandt en fna vild og cnennesketv
dende Befolkning. Men Preser kom
ntet ikke med fin Dom; totertitnod, den
paafkjsnnet endogfaa eller ladet haant
ont disfe Fotdrydelfet, der butde veekke
enhver alootlig Monds tetfætdige Vtede
og Affky. Et Falk, font ikke kan have
flg t sitt Valde og stoppe de Skjændighe
Ida-, fotn dyngeg over Sydeus Negetbes
folkning, det ifslge vor fti Fotfntning
et garantetet de fntnme Nettighedet fotn
on andre, hois Forttin ftem fot dem va
fenligft et en tnere tiltolende Ansigtss
fatoe, hat vigfelig ikke doende i sig den
Liosktaft og de Betingelfet, fotn et nnd
vendige fot den nationale Selvdevntelfr.
Smltter Eksemplet fremdelest
Den fysifke Lon, at ,,Eksemplet ftnit
tet«, fynes til alle Tiber nt holde Stic.
Og detegnende et det, at det flette Ets
etnplet nltid vifet sig meft ftnitfomt, hoot
nteget vi end kunde oner det modfatte.
J sidste No. nf ,,Stfetnen« panpegede
vi kortelig, hvotledes den nnvcetende
Kongtes trofnst folget i sin Forgjængers
Fodfpot, ja fynes endog at ville over
tæffe denne med henfynsles Bortodslen
af Landets Midlet. Vi stnl her addre
de os lidt neettnere oset dette Emne.
Det er ikke en hjentlss Kritik, vi her
dringet, men en mod en foigagtig demo
ktntifk Majoritet ftemfsrt Jtettefeettelfe.
Hot:
Da den 52. Kongres paabegyndte sin
Sntnling, fotflkrede de detnotratitte Fa
tete Folket, at det ganste roligt kunde
fotlade sig paa, at Repttefentanthnfet
vilde rednfere de offenlige Udgiftet til
8100,000,000 under det af ,,Billion
Kottgtesfett« bevilgede Belod Sein
Bektteftelfe paa« dette hojtideligt givne
Lefte vedtog Hufet kott efter sin Otga-1
nifntion en Fallegudtalelfe tilGunst for«
den steckngefte Spatfontntelighed i et og
alt.
Folket havde Ret til at forlange en
Inete okonontisk Husholdning i Landets
Finnnsvcefen, og i Henhold til de givne
Lofter havde det Grund til at foroente
Jndfotelfen af en fnadan. Men ak, du
daatngtige Sangvinsthcd, sont flaar din
le til Reform fta detnokratiste Hytlete2
Du vil dliva fluffet og uttet stnffet.
Folket bleo bedraget og fortnndt. Det
nuveetende Neptcefentanthus har inm
fotnhelft udooet en ca. 810,000 Nedfcet
telfe iKonsuletneö Lon udrettet i Ret
ning af Reform i Pengebevilgningetne.
Det hat deritnod vedtaget en Fled- og
Havne-Bevilgnittg pna en. 850,000,000,
en Stun, der cr mete end dobbelt
fa a ft o r font nogen tidligete Beding
ning i dette Ojetned. Ja, denne Stint
et fna gteenselss ftcek og ttfotholdscttæs
sig, at ErMedlenunetne af Kejfet Reeds
Kottgtes nvilkaatligt tnaa fole feg teuf
ne nf sin egen Middelmaadighed. Den
Otnslcendighed, at et saakaldt Reform
Hus hat mete end fotdodlet en Klasse
Bevilgninget, detaf alle tned got-Grund
ikke regnes for ftott andet end ltgefrent
me Ran paa Statsknsfen, et alt andet
end stikket til at vakke Hand om demo
kratiste Seite i Valgkutnpen til Eftet
aatet. Selv otu noget af dctte Bytte
tilfaldet Dentoltatetne, og rent bottfet
fra den ntotalske Side af Sagen, ftulde
vi dog ikte antage at denne klomm-deri
fke Frentgnnggtnaade kunde betale sig
fot de detnoktatifke Kottgresmænd.
! Og der font denne Flod- og Hat-nebe
« oilgningstal ptete et Fingetpeg pas-Stor
telfen of de Iotige Bevilgninget, dn vil
de fntnlede Bevilgninget ovetstige fortl
ge Aats tned flete hundrede millionet
Dollats, og Frenttiden vil da fremholde
Tom Needs Kongres fotn en tneget spat
fotntnelig Fotfatnling i Sammenligning
tned dens Eftetfelger.
John Shettnan hat udtnlt den For
tnodning, at Regjetingens lldgifter nn
det nætvcerende Kongtestertnin vil over
stige Jndtcegterne med tyve ntilliottet
Dollars, og siete fremtngende Seitenn
rer af degge Pattier et enige med hatn
heri. Tet er en nlvorlig Situation for
det dentottatiske Parti. Repnblikanets
nes gatnle Mundheld: »Sie en demo
kratist Kongtes Reb not, og den vil be
fetge sin egen hangning«, synes dog at
stulle gaa i Opfyldelfe.
Tit
Solvsporgstttaalets Velysstting
ll
Ude kenne Lsuertlttik dingte di for
ttgc Uge ndesttideltgc Biniiet for, at en
nsltke Pengqodet t der Heitens Atti-;
lsTxi hat-de jendt en Atem til besonne
ke Stute-r tot at opksode uot elskulrtdige
sinnst-cis til at tixtntetgtare Sold sont
iBengentiddeL Bt er i Lobet at· de sittsle
! Tage konttnen i BesiDDLlfe af et Nerli
gere Bei-IS, sont oi sor en Uge siden ikke
hande.
J Torgdags, den 12te Maj, frentkont
Mr. Luenbach ai Denoer sor Staten
Colokados Hojesteret og aslagde under
Ed folgende Vidnesbykd :
»F Ylatet 1885 aslagde jeg en Form
ningstejse tilLondon og bleo det bekjendt
ttted en Mr. Seht-, til hvetn jeg bragte
Andesalingsbteve sra Amerika. J LU
bet as en Samtale giorde Mr. Seyd mig
sslgende Tilstaaelse under Loste afTatM
hed: »J Vinteren 1872 dlev jeg sendt
til Amerika tned det Hverv otn tnuligt at
sikre Vedtagelsen as en Los til Solvets
Asskafselse. Det var netnlig i detes Jn
teresse, hoent jeg tepmsenterede, — Di
rektoratet sor Englands Bank — at saa
dette gjokt. Jeg meddragte L-100,000
ttted Qrdre til at tratkke Attoisning paa
laut-re L100,000, hvis dem Belsb itte
slog tll. Jeg knyttede tttig til Udvalgene
i Huset og i Senatet, ttdhetalte Pengene
iog opholdt tnig i Amerika indtil jeg vib
Iste at Loven var sikret.«
’ Mr. Luenback er velkjendt i store For
lretningskredse i Colorado, og hans ede
Ilige Vidnesbyrd attses sont sttldstcendigt
troveerdigt.
Ett Bande Judas’er i den amerikanske
Kottgres har solgt det atnerikanske Falk
til et Sanhedrin as jodiske Pengepugerel
JEr Solvlovene Kcaikecovalvuiual
» Ja, det siger Modsianderne deras, at
ide er. De sastholde, at en Lov otn sri
iVmgning as Sold vilde alette gaotte Es
erne afSolvtninerne og sorresten skade alle
andre Klassers Jnteresser, idet Lattdets
Pengesystetn derved blev svcelket i fm
Helhed. Men Vielgeren, den Stortnagt,
sont til shvendr og sidst skal asgjore alle
politiske Spargsmaal, bot ikke tage sor
gode Vater de Paastande, sotn stetnssreg
sor ellek intod, sordi de kont tner sra
denne eller hin Person, ska dette eller
hint Parti; nei, lad hant selv studere
Vengesnargsmaalet, og naar hatt er sig
en klar personligOpsattelsederas bevidsi,
da dor han handle og bruge sitt Stemnte
i Overensstetnmelse dernted. ,,Stjer
nen« bringet sin »Belysning as Salv
spprgsntaalet« kun sont Bladets person
lige Attskttelser, ikke som noget Diktat.
Og et as det independent Partis smnkkes
ste, og efter vor Mening værdigsie,
Grundptinsiper er netop det, at Partiet
skal vate ett stelles Belarelsessorening
til at sprede Lys og Forstaaelse over po
litiske og okonotniske Sandheder. Lad
dersor enhver bringe sit Bidsag til .An
skttelsernes Udviklittg, og lader os saa
vidt tnuligt vælge det hedste· Det er en
stor Fejl, hvis den enkelte Valger venter
»paa, at de Mand, sotn indtager Fam
jpladser i Partiet, skal give Tone an;
JFolket der siistePolitiken ag Lederne bar
Ekun date udovende Redskaher. Det var
de gantle Partiers Fejl, at de kastede sig
’tted paa sit Ansigt og tilbad deres Fore
re, og denne Fejl skal det tty Parti und
gaa, hvis det vil leoe og vorde sandt
Mett vi gaar ttd paa Sagen. Naa,
det var Paastattden otn, at en Lov otn
sri Salvtnontning vilde blive Klasselow
givning, vi skulde estecse lidt i Spin
ntene.
Dei Argument, som fretnspres iniod
en Stlolov, er, at Regieringen skttlde
modtage Sold til en Beerdi af 70 Cents
sra Eieren og dersor betale hatn 81.00.
Var dette sandt, vilde det ganske vist bli
ve Klasselovgivning; unagteligt vilde
det viere en blodig Uret tnod den vorige
Dei as Besolkningen at skjcenke en ettkelt
Klasse en sri Gave af 42 pCt. paa sittes
-Vrodukter. Uhyre mange Falk tror vir
kelig paa dette Argument, nien det er en
grov Missorsiaaelsr. Regieringen skal
slet ikke opkjsbe Salt-; den gjor det
nu, tnen det er sorkert. Hensigtett er
sitnpelthen at vende tilbage til den gantle
Metode, sont var i Brug ittdtil Aaret
1873. Hvokledes bar man sig ad den
Gang? Historien sortaeller as det.
Solvejeren bkagte sine Salt-strenger
til Onkel Sants Montvcerk, hvor Solvet
bleo pkceget il Dollars og atter ttdleve
ret til Einem akkurat sont Farntcren
bringet sitKorn til Mollen og quer faak
det ttdleveret i Fortn as Mel. Netop
paa denne Maade blioer Guld behandlet
den Dag i Dag. Regieringen taber in
tet Dg vinder intet, ög bpr heller itttet
vinde. Blands Bill bestemte rigtignok,
at der sor en Nemheds Skyld skttlde nd
stedes Papirspenge til Salvejemy naar
han dringet sitt Vare til Maue; men en
saadan Bestetnntelse er en mindre aigtig
Del af en Frimontningslom
1 —
Qste derer man den Bennerkning:
»Ja, dersoni Jiegjeringen opksodte Sil- !
vet til Mark-danne, og san oriegede det, I
da ikulde sen stenikne ior Fusvlvsinonn
ning.« Men, gode Mann det er jo ak-!
kurat den ovenfor pnapeaede Pilsfow
stnnelse, dei ljer tanimer freni. Paa
Zpr dor der Zagen Martewoeerdi okrre
ander end rsenz Pengeokerdr Grunde-i
til der er dteoen en sin lau Barevckrdi
paa Svlv er den, at dette Metal bleo
kasseret socn BengeiniddeL Men gio
det hvide Metal uindskmkiket Abgang til
Montning, og Forstjellen melleni »Va
revardien« og »Pengevierdien« vil hur
tigt svinde dort; de to vil blive et. Her
kan itte viereTale omKlasseloogivning
Sagen dreier sig slet og ret om paany
at give en so r u re t t et Interesse den
Chance i Samsundet, som den sok en
Snes Aar siden paa en lumpen og seita
nisk Maade bleo deraoet.
Solvspargsniaalet er, nden at viere
nogen veesenlig Del as Finansrcsoim
dog et as de Stridt, der sorer hen til det
storeMaal. Lad enhoerVeelger klart stille
sig sor Oje Grundtrækkene i Kampen for-:
Finansresorni. Paa den ene Side staar
de Mand, som arbejder hen tilPengeneSx
Fordyrelse, sordi de ere i Vesiddelse as
Bands, Mortgages — kort sagt alle
jSeldsbeviser. Det er tydeligt sor en
hver, at jo dyrere Dollaren bliver, desto
rigere bliver disseFvlk. Og de har gjort
Dollaren dyrere ved Opdmndingen as
mete end en dillion Dollars i Papirpen
ge, som var i Cirknlativn ved Krigeiis
Slntning, samt ved at ulovliggjoreSol-"
vet som Pengemiddel. Ved denne tveceg- -
gede Misgjaerning har Plutokratiet i !
hoj Grad soroget sin egen Jndtcegt, lagt
Forbandelsens lammenchaand paa alle
Jndustrier, styrtet Forretninger og Han
delssoretagender i Fallitens svimlende
Asgrund, bortstræmt Kapitalen sra nyt
tige Fotetagender, men derimod stillet
den til Laans, og tvunget den gjældstif
tende Klasse til at laane, og atter laane,
— og evigt laane. De har sluttelig
tilvejebragt en uhyre Tyngde as privat
Gjield, der knuger og trykker Masserne
ned i haabløs Ashcengighed.
J Mvdscetning hertil staat Somit-n
dets anden storevaedgruppe, den Klas
se, som vpardejder Nigdommen, men
som stadig skal betale Gjakld til den for
nævnte Klasse. Denne sidste Klasses be
tettigede Fordring lyder paa flere Penge
og billigere Penge. Denne Klasse stra
dek ester at gjenoprejse den saldne Jn
dustri, at stoppe Ophodningen as tjcem
pemcessige Formuer paa de enkelte Han
der, at lede Kapitalen indi samsnnds
nedbrydende jodisk Laanesorretning, at
stigjore Nationens Daadskrast, at til
gsaengeliggjore sor den store Masse Lan
dets rige naturlige Erhverökilder, at
lase Handelslioet nd sra den stadelige
Paavirkning, som nedadgaaende Priser
over, at satte Falter i Stand til eventu
elt at komme ud as jSeld og derved gis
re Masserne stie, alonomisk selvstændige
og lykkelige. For at opnaa dette, agter
de siinpelthen at scette Landets Peiigevce
sen tilbage paa det Stude, hvor det stvd,
spread disse Forbandelser koin over Lan
det. Det synes os ikke ak viere nagen
stor Kunst. Det ster simpelt ved at gjsre
det modsatte as, hvad der den Gang bleo
gjort, nemlig, at Solvet gjenindscettes
soin Pengemiddel, at en tilstrakkelig
Mangde legal tendor Papirspenge nd
stedes samt at vort Finansoirsen rives
nd as den korporative Kontrols Klar.
Grad-Billet og andre stadellge
Landeplaqer.
Som det gaar i Kongressen nu, ser
det nd til, at der ikte bliver gjort noget.
Saa man kan nok sorstna, at denne
Kotigres mener at der sattes intet, men
at al Tinzs er tilpas soni det staar nu,
nagtet man haode ventet sig noget as
denne Kotigres. til Folkets Fordel; det
har man rigtignok giort mange Gange
sor, inen det har bestandig været sorgsa
ves. Men nu sarer Falkets Banner,
Beginringer og Trudsler Kongresnieem
dene mere om Orene end de nogen Sin
de hat gjort. Folket havder nu hoad
der burde oaetet gjort og hvad der kan
gjareä og hvad der stal gjores, inen detj
er denne Kongres ligegyldigt lige som
det var de foregaaende. Denne tradser
vgsaa Folkets Viljc. ijr den nogetJ
»saa er det i Kapitalisteriies Faoar oq vi«
"ser sig iovrigt sjendst iinod Foltet. . i
Den Gang det amerikanike Falk gcwl
det repndlikanske Parti Magten i lduo
da var det et godt Parti, sagdea del-, as
IdenGrund, Folket sorstod det ikke bedie.
Det valgte de nordlige Kapitalister iste-.
ldet sor de sydlige, det var hele Foi«stiel
len. Den Gang saa Folket havde giss
vet Tajlerne i Hæiiderne paa Peiigeus,p..v - F
ten, drog den al Guldet ind, for at Yes-Z
gjeringen stulde laane det as dein til -
ublu hsje Reuter til at søre Krig sor.«l
Men hvad gjor saa Regieringeii? Den
udsteder Papirgpenge vg gjar dem liges
—
med Guldet. Det var kkmn
solkeltgsittdet. nten satt dles Pen ·
tte t Wallsteeet so ..attet, Se,
gibt san de? Jn, de kjshkk Rost
nd. Den oplssek »L«gulk.zmcrlt »
det duldet-; sta den Tttt k» PM;
let Greettdttckd tkke tangere det .
iztetttltttggtntddeh dek http ku» bp
at lsttne Vltnteen tned og til
tnelletn Faktnete og Akhkjdtzfou
sagt: tinelletn dett sitnple Stand» s
pettge sna tnan ttldrtg t den zw» ·
delpettgene sont lattgt tted unde»
detH Verdi. Guldet dlev hkuw
betale Ne ·ektn 6-Bqn
Sl g ds og Jkk
Attier og bilev tott sagtbtugt
dett state Stand.
Saaledeg—.var her to Stegs t-.
» Kurs:. en ttl de hsieke Standkk
Htil de laveke Standek, »Hu M
IKtigetts Radslek, ttoede Fell.
dlev saa aste talt ont Legathw
ntesten ingen i den almindeligk ·
vidste hpad det vak, de spkstpk M
Loven kemde have holdt Guid W
bat lige tPsrt Det kepttltlitqttstk
var temneligsgadt oeganisetet; stu
aldrig kjettdtsMage til detiV»
Aklstokratiety Pengesytsterne spksm
holde enhveesSvindel hemmelig f»
ket under enspplitisk Masse; nam
Repnblikanore saa var de Folkets
net, det republikanske Patti hu
skasset Nationen as tned chp «
decsor stod Pattiet i-en hpj th,
Anseelse hosFollet, saa at Folketi
Trostyldighed stod fast helt ogh
ved det Parti. Folket vidsle deut.
ikke at Pengepugeene gjokde dens
flydelse gjældende ved at holdepaq
Ktigen saa lcenge som tnuligt. Der
begaaet sinke blodige Syndet og
Utsetsterdighed itnod Follet dettG
men det havde ingen Anelse ottt
Der hat man en Ersatittg sta dxn
as, hvoridjævelst det er, ttaaretParti
satt overvejende Magten, isat staat
bleo startet fra den Ende; tigtignol
det Folket det- begyndte, — dem sottt
ntissotnajet tned Adtninistkatiottett. s
Kapitalisterne slog ind nted i Pattitt
de markede det kttttde trives og it
Ftentgang, saamente de: her lanvi
da vi er langt klogete end Fallen og
gsotde de ogsatt. Disse samvittigh
lase, de drcebte Retsaerdigheden t «
moralske Fordcewelse og det hat stf
telig Spor as den Dag i Dag, tdtt
tnuen er samlet paa enleltes L
J 1873 fik de sortrykket baade Stlt
Greenbacks saa det sknlde tun vate t
okdnede Pettge, det vil sige de slttltt
bruges i Nadstilscelde her hie-note
piret skulde sormtndsleg, saaledest
ilke skulde ndstedes fleke Natiottalf
men knn Banksedlet·, saa ntaane
letne jo nted Tiden fortttittdsles. «
pkcegningen bleo den Gang fort
standset, tnen begyndte dog stritkg
igjen, dog kttn ester en lille Masl
Nu er det seneke blevet ndvtdet «
ntete, tnen det et sorholdsvis tnegtt
lidt. Kottgressen beslnttede dett
at vi stulde ester europætsk Mtttnttt
have en Mantsod og det stttldt
Guld. Nu havde Gnldsyrsternt
vttndet Spillet, nu vilde Pengenes
sortnittdsket, tnedens Besollnittgtttb
sorøget, saa tnttatte det absolut öll
Fordel sor dent, naar sorst vi lotnt
getrang og i pinltg istorlegeslkW
Penge. De blev ved atdyngeth
og mer santtnett og detved indsktcettkesi
Circulationen og knttde ttlftdik U«
lxavt standset den saa at FVW
nadsages til at pantstette as der-H
dont og dekes egne Oele fOUU l
Penge as sattdanne Mtttttdotet· ,
danne santvittighedslofe Flusse s!
fand Plage sor Landen thl dss SW
noget hen soc et Syns Skyld fort
de Folcets Sytnpathi og for at tttst
stille og betolige deresSsttt, men M
ved at fljæle og ftm SUØUÄVHOVTI «·»""
lete Follet nted detes ktillfMW
tnttgt Dei gjotde ds: under YOU-H
gen, o Inan ftttt sitz-: .:: sle W«
stet« tot-et Utttt nn ntek TttiscsTspsxs
ttnelletn dct tlletg stottjtgs ROTHE
Opratetsc t hojeste iisit«-T- Nil WIT«
rittgettgtes. Ttsr kalt-J tnnd sur Z
tnoetict og on-. t-: Ittttfssk«1""- CI
disfe Stortyve sttasfet o-: W «
ladet dettt stjasle. Tci III-T « EIN
den Mande, de hat both NOTI
iPat·tier, satt-. Folttt tllc M YM
Stutde her knis-gekwtttimst:1"«««.«..
er del Pengentagtentzi ZEIT-U VEY «
noget, sont den Elttzxik IFCVU ·«
godt ant. setz et ttf ’·—·«T"-"
Sinne-, nten jtsghuttlttH .L «
Ærbcsdågkn L
lsz »
N n tn
Cl ttls
«
t:
sc
Helena titj titvagssp
lnton ’lkatttt;--34t1nen s
s:-.-. T I.::t-.’okutt di spl
telt Vetaltng tot Jllttnd » »
Udsalg 7.——14.sttnt· it —
sitt Tage- stsa Sttlgcsottt
Rot vidercllttdcttett
A. (s·atllott. Agettt snrl
nedrog, Nedr.