— 1
Ågsz »Es« gnmtksks
tsstnilc Richtunan
Hmtsnt tm Fraun its M . . .tt.
Tltbjk FU.
Stifntoder on Simon.
tåmttnkj
Men du« Uhu-s- ?n.ts«rssxt-:s--» Ist -tttttstn, tnnn tted illc
nam- o-: lu-«1:icdcit, on tcm tkfs run- st -«s:tf«;-l. Hoctsen Lass
gekttcski Vtrentkislt os) Jtsctsp Reqssfnsllsno tkjtvclighch ellrt
Gltddnttnenij Desngttnntteb kund-« stelle- Nn syzw
Fttu Funan tsttbc i N senkt-! Tage M· IMM
Vi on tkle pmnc pag nt sltldtse Zufnnnesz Sorg, sont
var utttctttdkllg·
Den kerennibctndtigh sont ltnude ital-net sig tm- dsn for
Eldkelosc slktgc lallt-(er tut tot lusttnndig·
Httn lnndc ilke lwngue blioe t denctth hour httn hav
be levet jun roltg og lttkkcliq. th Vetncttil nat kndnn en
ung Mond, og Henjynct til Inst passian bod den nngc Pigc »
m tmklc sit tctlmgc. t
Snsnnnc splte ogsnn godt bette.
En Bat tneddrlte lntn Sitgspreren, etc hnn nn ngtede
at vende tilbage til sin Plejtnoder i Mancwillr.
Or. Verncnil blco sprsl fokbanfet, nten hatt gjcettede
fast-l den nngc Pigcg Folclsen Hatt hverken knnde ellrr
but-de ooertnle !,kndc til at fltfte Besltttttittg.
»Du er godt,« fngde han. »Die hat ogfaa Ret.«
Hun reiste
Der var alle-rede intige Venncr — detn gives der tnange
qf —- dns meine-, at Ot. Vetnenil jcke egnede sig til at lcoe
sont Enketnand, og sont der-for stmks gnv sig i Lag tnev at
finde hatn en anden Hunktk De var faa iortge og heldigc
i bei-es Besturbclser, nt Etr. Vernenil giftede stg igjen inden
Sskgcanrcts Udlttb.
Hang nyc Hutten, det· hnerlen ejcde den afdpdess Egle
heb ellek andre ftnnkke Egenskaber, knnde Inn damlfg opveje
disfe Fordele oed de Penge, sont hnn beugte snt Mand, og
sont tnekc end fyldte det Hul, det- vnr kommen i hons Kasse,
eiter ett hatt havde tunaltet betale He. Montiet Dattekens
Medgift tilbage.
Jcevnt og tmtnrtig gjenoptog Snsanne bet tidligere Ak
bejde t Mancwillr. Httn vendte tilbnge til Landsbyen, sont
hun havde forlndt den, ydtnyg, bestehen og uden Stolthed.
Jmidlektid blev Landsbyfolkene betagne afhenbes strau
lende Skjstthed, sine Besen og smukke Spros, og de vovede
lkke at vife hende den iannne Forteolighed fein spr.
Oe mittle:
,,Stakl’els3 Sufaiuic, httn hat« ikle havt Held tned fig;
ttten det ek lige anget, hiin bliver ille her, hun er vit«lelig
for god til tit hetisltebc Liszt i den-te Mkng
Den imge Pige tiritltc ikkc sanledcs; tneii Skitkbuen
vilde dokt, at hun sstilde lotladc Laiidszbyeii og vendc tilbage
iil Paris.
J April Manard blev Julie Lucotte, der etc Morgen
stutid inn- «gciciet paa Arbcjdc sont firdvaiilig, stiotit heiibeä
Dotter tiildr overmle heut-c til cit blitie hjrtniiie, da him klei
gedc ovci Lust-its- i Zideu, beugt hirm og nmatte begiske sig
til Sung
Tit lilco sftialg sciidt Vud cftct Liegen.
Hyman Huttiu hiwde iimct Bi«i)stl)ettrndelse.
Sygdommm um« utkgci heftig, og eiter itc Tages For
lpb sit den sit-itzt mib den statMLs sinnt-.
Trick itventisdc Todesmld fremlaldte aliiiiiidelig Sorg i
Sogiict, lnsoi Julic var nieset ngtct og afhollit.
Alle Logik-litterar deltog i Jotdrftrrdeti.
Meli, -l«s.s ocs sigc det, stellt-la og brach Døtre haode
bete-J Dei i Ninus Ostyldest, sont lileo vist den nfdode.
Umiddisllmit tim- ltistkn gil« Lttcotte med Felicia paa
den hojtc Side, Beitha og Sttstmue ptm den vensttc. Den
gumle Linde gik vtikltsiide og bojet med blottet Hovcd.
Felix-n oti de ungc Piktck gut-d.
Stiiiiuidc til stiften og slitlende Verthag og Susaimes
Hand-r git Hist-or, den gamlc Hektor, der i sitt Svaghed
var bleoen paoict tii Julic og behaiidlet sont et Medlem af
Familien.
J singt-n Tid heisskede der en meget spegelig Stemning i
Hykdeitg Hos.
anotie var sont hinst; en iiiskkSokg tmgede heim; hatt
havde elslct sitt Hufiru faa heit. Hatt splte fig gammel og
listig og Mitte paa at overlade siu Plads til en andeu.
Og hatt kundc gipre det. Hatt hat-de fornylig liebt et
lille Hus til sig og sitt Hustru. Resten af hans Sparepenge,
der ikke var mutige, men sikkett anbtqgte, og den Smule,
hatt kuiide fortjene ved at akbejde for Folk, kunde not slaa
til til hatte daglige Widerhall-. Hatt hat-de altid meet be
stehen i sine Fotdkingek.
Meti hvad stulde de andre gjske?
Hans Vorn billigede hanc Bestemmelse, og da hatt hav
de iitdgivet sin Afstedsanspgning, iagde htm til Felicia:
»Du og Bptnene kan intet udrette i Mqiiekville. Om
J san akbejder alle tre, lan J meppe not slati jer igjetmetn.
Bei-neue er stoke nu og passe ikke til at leve het, navttlig
ikke Saft-mie, der er bleven til en Festen, efter hvad Falk
slger.« -
»Men Fader, hvad mener du da, at vi steil gis-re? Og
hvor stal vi tage heu?«
»Til Paris-«
,,Fotlal)e digl Er det muligt2
»New jeg tun adfpuegte mit eget Vierte, saa vilbe jeg
ikke taade dig til at forlade Mauewille5 men vi man trinke
paa Bot-neue, til hvis Fordel det vil viere. Ver tun rolig
for mig, Felicia, ieg ital not faa bet gebt. Er du forsteeeki
ket ved Tanten om at teile til PutisW
»Nei, Fabre, men — —«
ums- ijene Benge, og knn der can Bei-ihn
»Wi- ·» ins
oi T -i.:iik--s msrss : «-:.i rn Hob Etillinn.«
,. TM i- -- - «-« in iikc rni, aiFolficiirks htmsnnbss
bu « - I .« » -- is. Zum-» Tn fande, m bei knn one-ki- Tag
kiiiuxs I -; s· s- ’s.»-:is3L51.1idi:1,i)cd.«
i
set Lis-. H isnzi « incr.ei-isisan1; nun -.k z1:nsolitid
i.-2s»-.nu. n on »ne- Time er flitiige og lmsdckiigr. J
imnimr m »in IN -—-1 enkkr Arbeit-n Jeg cis ikke uroliq;
ksri Ihn is- L Hi« ;-t mdt i Tini-»T«
»T« -'(. Isnislkkilk.«
»Ti- Zs »k- sns Imm- Tio mn dig iclv, Felicni, kei hat« jeg
iisk sitzt-. ist«-s ihn-i- nniiniigrics link Lan ixdt som and-e
Its-M sk- H I .«. m) i Miit-im paa en; kn« rr Vciilskeligs
her-u n: »H. « s Mut book sinkst-S de ist«-L«
»T« »Es-Hi «-;.·i««1, «-tuiboi«flyttciii«12nrii3'z«
»Ist «
» Hi - : sk-« messen nl m im, at vi sti« bin iii Bycde
den« .
Wer-sci- iynistse zum Herreden
»zum im om Inn-e «I-oielser,« svarede han, »weil jeg
svil ist-: l:«:ms, us Bonn-ne her skckl iote en nsfei Tilvckkelfe,
fiild ni ni!i-t).i.kn·oe Zaun.
» Ema-nn- iusn itke i Einhalt-, der er passende for heu
de; hnn er Horn en Trivhusbloinst, der er plantet ud paa
unt-en Man-. Hnn siger intet og kluger richtig; men hun
sygmr hin, hnn cis sorgtnodig og grader ofte, det hat jeg
not sei. Simses-w var hun ogfaa i Fior, inden hendesGuku
mod» sog yendc Ined iii Paris.«
»Im-» minnt-de zeiicia, »Susanne et ikke san lykkelig,
foni jeg knndc anske den«
»Men,« oebblev Fa’k Lucotte, »in-or sikkek jeg end er
paa, at Vernun- oil have Held med sig i Paris, saa vilde
ieg bog Mc iilmndc eher at fotlade Hjemniei, hvis det ikke
var san heldigi, at den udmarkede Dameskmdderinde i Pa
ris hin-de sum-i sxm Inegen Godhed for Susannr.
»Hu-s sicut Nonmgne stal J not faa Ach-ihm Og gan
ske iomhcrndkspe forlodek J heller ikke Die-much Susannes
Penge knn nn gjotc gov Nyite.«
»Unsere Inn-up jeg vil teile om alt dem nied Pigebptne
sie, og hoig de smniykker, saa ndlyder vix-is Rand og ieiser
til Paris-« «
Aucndc sannnc Aften blev Sagen drofiet ined Vertha
og Susnmn.
«,G1ei-ne, Moder,« sparede de, uden at spge at skjule
dereg Glædc.
Tct iikjendjc, nyc over aitid en stor Tiitmkning paa de
unge. ·
For Bei-ihn og Sufanne var Manervillc en fnæver
Krebs, soin de gjeme vilde ovetskkide. Den store, nendelige
Verden aabnede fig for dem. Med den Begejstring og de
nmnge skjsnnc Forhaabninger, som opfylde de unge Sjæle,
higcde Felicins Dotte inod den store ukiendte By.
Fjottcn Dage bereitet ankom Felicia med sine Born til
Paris, hvor de tog ind i et Hotel i Natheden af Umgau
den.
Dettr var dog knn et forelpdigt Opholdssted, sont de
haaltede nt knnne sorlnde ester nogle Dinges Forlsb.
Bestenunelsen var, nt de sansnart sont mnligt vilde lese
eU lillc Bolig pnn tre Blei-elfen to Stioeoceielser og en Spi
sestne samt Motten. Naiir Lejligheden one snnden, vilde
de kjpbe det npdvendigstc Bohave og nogle K"jokkeiiredskaber;
det gsaldt om at viere san sparsommelig som snnligt.
Udgisterne knnde heller iktc blim saa slemme, da Fa’r
Lneottc tknlde sent-e dein Sengsteder, Lage-n og Linned.
Nnvnlig onstcde de nt san enBolig i Nckrheden nfChoi
scnlgnde, hvor Ftn Nomngne boede, da de l)nnbede, nt denne
Dnmc vilde give dem Arbesde enten i Systnen eller i dekes
Hieni.
Dagen esteeAnkonisten til Paris gikModeten med lieu
deg Tone, ist-etc dctcss dedste Tos, til Ehoisenlgnde.
Siisnnne, du« ksendte Paris, sslte sig sont i sit rette
Element i de menneskesyldte Gnder, nied al den-I Lin-m og
Steh lworimod Felicin og Vertha gjokdc store Ojne, finster
dedes over Vogntninmelen og bestandig mente, nt en cller
anden var kommen til Stude.
Alligevel knnde de ikkc blive tmtte ns nt betragte de
glitnrende Bntiksvindnst og de mange smnkte Hnse ined store
Speslglasktioet. De saldt sm den ene Forbauselse i den
nnden og var sulde af Henrykkelse.
Endelig nauede de Choiseulgndr.
Men hvor ineget kan der ikke ske i et halvt Aar!
Ftu Romagnes Hns eksistetede ikke langem Domm
sttcengt og syg haode hun trukket sig tilbage sra Fortentw
gen, ovetdraget den til en Dameskrædderinde, sont boedei
Antingade, og var tejst til Madrid sor at do samtnen tned en
Brodes-, sont handlede nied Silketojek.
Denne søeste Skusselse var stor. Men de var enige
om, at de ikke maatte opgive Haabet.
»Und os nu gaa til Antingade,« sagde Susanne.
Bertha bevarede sln Munteehed; tnen Modeeen var lidt
utolig.
J Antisigade blev Snsanne modtaget as den søkste Med
hjeelper, da Dameskmddetinden selv ikke havde Tid til at
sorlade Sysinen.
Den unge Pige fretnsatte seean og bestedent sin An
modning.
»Vi sendet ikke Arbejde ud as Huset, vg paa Systuen
hat vi tilstreekkelig Hjeelp,« lsd Svaret i en starp qspisende
Tone.
»Men niaaste seiiete7«
»Vi har givet saa mange LIstee, at vi ikke kan faa dem
indstiet i to Anr.«
Og da Snsanne vedblivende gsorde gjceldende, at hun
havde Anbesalinger sra Fku Romagne, sagde Syerskem
»Vent lidt, jeg vil tale med Fruen.«
Hun forlod Verelset og kom et Ojeblik ester tilbage.
Gjennein den patt Klein staaende Der høtte Susanne,
Felicia og Bei-the en stingtende Stemtne raube:
,Stg tilde Falk at Fett Romagnes Anbefalinger itte
er tilstteektelige for mig.« ·
, «De hteer felv Fruens Soer,« sagbe Syeesten til Su
snnnez »jeg her tntet et tllste.«
c
Felicia ozi de nnge Piger trat sig ttllmge.
»T» leiste Forfog vatslek ikke godt for Fremtiden,«
ntnntlsdsr Modeteik
»’Bt nxna itke xspgme Heerde-L« san-ide- Jus-innen
»An l)vnd,« itddtod Bettng ver out niodig ligelom Sp
l·teien, »der ei· alttd Atbejde not for eein, der oiikelig oil
tage- iig nenin ist«
VII.
· Alt er ikke Guld, der stillten-.
Tet blev ikfe gjott nye Fokfog den T«ctg.
Tagen eftek stod de tidlig op, og indctt Klokken otte gik
: de ind mod Bucng Midte.
Zeni- at tilfredsstille Bei-ihm hvis naturlige Nysgjettig
heb sont-en til den, sont alle Provinsboere nette, mmr de
komme til Paris-, helligede man en Dei af Degen til at gieri
nemstisejse Byen for at betragte dens ptægtige Bygttittger,
flore Bottlevatder og de beede livligeGader nnd-de staunen
de Vatika
Ointi·ent Klokken tolv spistc de Frokost i en tarvelig
lille Resiourant i Nærheden of Palais Royal. Det var et
billigt Maaltid, men Bertha erkleekede, at hun aldtig havde
spist faa gebt
Hereftek spaserede de endnu i et Par Timer, hvorefter
Susanne foreflog, at de stulde besøge Hin Verneuil.
»Du er npdt til at se der op,« sparede Felicia.
Da de var konnte til Sagsprerens Bolig, standsede Fe
licicj og fagde:
»Da er for meget, at vi kotncncr alle tre; gaa du op
nied din Sester, Sufanne, saa venler jeg saa lange paa jer
her.«
De to nnge Piger gis dp til He. Verneuils Lejlighed,
sont var pau tredje Sal.
De blev niodtagne af en Tjencstepige, sont Sufanne ikke
« kjendle, og sont stigde, at Sagsprerea tuaotte veere paa sit
s Kontor.
Te nnge Piger gik tied paa forste Sol og trtmdte ind i l
Konten-et
Tore-J Jndtrcedelse vakte en vis Bevcegelse blandt Skri- i
: nein-, der alle disejede Hovederne hen itnod dein. En of dem
kjendte Susannc og hilste.
»Hi: Vernenil er ene t sit Kontor,« fagde han. »De
lau godt gaa der ind.«
Ved Synet of de to Sestrc reiste Sagspteren sig og
rakte Stifanne Haanden; tnen hatt lod til at vaere mere for
baufet end glad ved at gjense sin afdpde Httstrus Giiddatter.
Dette nndgik ikke Sitsannc, og den kjolige Modtclgelse
gjorde et pinligt Jndtkyk paa hende. Hun fortlarede imid
lertid He. Berneuil Grunden til hendeä Niervcerelse i Pa
ris.
»An, meget vel,« sagde han.
J en ligegyldig Tone henvendte han nogle opninntrcnde
Ord til de unge Piger, gao dem nogle neltnente Raub, og
det var alt.
Te nnge Piger sang Farvcl, og hats fulgte dem igjen
nem Kontorct; nten han bad ikke Susanne om at komme .
igien.
Den nnge Pige var meget nedtrykt.
Hvor han er for-andret, trenkte hun, det er ikke cnere det
fammc Menneske sont for.
Nei, Or. Vernenil var ikke den Mand, han havde vir
rct· Hain lcoedc nn knn for at berige sig og hat-de detfor
gjort ct « Bengepartk Farste Gang haode han giftet fig af
lijærligl)cd. .
Og nn, da Gndmoderen var dad, hvad brod han sig saa
oni den foiccidrelosc unge Pige?
Bertha vovcdc ikke at ndtale sm Forbanselse over Sag
farercns Ligegyldigth og Kuide; men hnn knnde ikkc dy sig
for at spat-ge Soitetenx
»Vi! dn oste befagc He. Vc1«iicnil?«
»Da ttor jcg ikkc,« sontede Ensanne. ,
Te traf Felicia, iom gik fix-m og tilbage paa For
tonget.
»Traf J san Or- Vernenil l)jcnnnc«.-« spurgte hun.
»Ja, Moder,« soaiedc Snsantte.
»Hvad sagde han til je1"?«
»Au, ligegyldige Otd og Taleinaader, sont han kunde
sige til enhver sosn helft, og sont just ikle optnnnttede mig
til at komme igjcn.«
»Hvad, han tog daariig iniod dig?«
»Nej, ikke daarlig, men dog ikkescialcdes, som jeg havde
haabet. Hois vi nagen Sinde koni i Nod og tmngte til
Hjalp, saa vilde jeg ikke henoende snig til Or. Vetnenil.«
»Du sagdc, at han var saa god.«
»Du hat« han ogsaa miet- Men Toben adelægget saa
meget. Det et hans Ulykke sont min, at Frn Vereuil ikke
langere lever.«
»Lad os ikke mcre tanke paa He. Vernenil nten paa det
sande Ord, at man, mest Gut-, farsi og fremmest maa forta
de sig paa sig selv,« sagde Felicia sorgsnodig.
De vendte tilbage til Hotellet, og den anden Dag i Pa
ris, der var begyndt faa sornajeiig, endte trist for dem alle
tre.
Men de tabte bog ikte Modet.
Man maatte viere forberedt paa de Sind, som Verden
given
Jmidlektid kunde de ikke lange vedblioe at viere lldige.
J Paris kommer man let til at give Penge ud, og dct gjaldt
am at holde Mitaoc med Udgifterne.
»Hvis vi ikke om nogle Dage hat faaet Arbejde,« sagde
Felicia, »saa maa vi vende tilbage til Mancrville.«
De to Sosire udvekslede et hurtigt Blit.
,,Rejse hieni!« ndbdeerthaz men bvad vilde Folk saa
fige7 De oilde otdentlig gjpke Nat ad os.«
»Vi stal nok finde Arbejde i Paris,« sparede Susanne.
»Jeg Inster det lige saa inderlig fom J, kjiere Bun;
naar jeg met-et nagen Frygt, saa er det kun for edets Skyld.
Jeg vilde heller di af Sorg, hvig jeg faa eder lide Neb."
. .
L
I
»Na-I ikkse saa III-Mitt, cjtkrc Mod» .
TI Ia Zolttt IIIk Iid iIIaIIIIeII sz III; q-» » I .
CZA
. ilillIac T .III:I:.IIr chindtr Te sik . ’-·
Ill lUIlI I’»»,,
Malta "-»"1taI»l-"Is IIIIsII lI:.I·dI- ikke III-III « ed »—».
1 I : .!:» sci- EIIIIIIIII nak bcI II» man
Ixtdt iIl at aiItIdIaI noalc saa at dIsk IIIII W»
I«c.;«
»
kluc. UND-Ell CI III-. VIUI du- sum-H m N» »»»» D»
, "U ’
Indem-. IEIIItIIIrIiIJ lcv odelagte yIizI den Un »»
I
jin FIFFF F«.! " l · - I «
dI It.II ,I«ttII«tI IIIeI IaanttI dun. Hauptwerks
uat Ist: at da III HIIIL
Jd ut iztlc IUIIItt tsid der ltlaact oIIcI II
Pcnac blIII nIItI da IIIIsIc jIIkl due; IIIII )II«,««,»»F
kIsdIs VIII-Es Ud IIII·I·, ogz aIIIerIic IdeIdI itkIs LIIs »U»
linacr sont ioI·. Man Inaatte ptife siII IIIIIIHW
tttIIdIs lsIlIolpIs DI- gamle dyalige EyeIDIIIk »I»
IstIddII II IUldtnt at de haode Arbcjde foI lIeiI IIIIIII
I III EIIltIIIs lad ItIaII til at vaIIs IIIIIIIH
SIIsIInIIe, IIIIsII kIIiI l)cndc. Men de to LIIIIII
leg-, dc vilde aIlieIdc sann-Im
»JlIbI-I’dc i JIIIIItInet blev kIIII givct til gamlc II
oucde III-entn, aldtig til stummde
T I- IIIIIIIs Pigct vendtc trostte og lidet tiikaxst
bagc til Felicia, IneII de hade ikke opgioct UIIII,
UIigdonIIIIcII klyitger Iig saa fast til Haaka
J Hotcllet fik man Nyc- oIII, at SIIIIIIIIII I
sagte Arbeide for siII ag ModII«I-II. Vattindm I»I
Lcjetne gau dIsItI lidt at bestille, og dette var doIIIIt
riIIg i Ventrtidea De behovede IIII ikle at la ist«
de fka MatIIsIsoillIs tIiIsdeagte SparepeiIgI-.
T Ist bleII sagt tilp SostIetIe, at de paa Murme·
EIIslocintgkiItett runde se opslaaet Platater met
fra Falk, ch« soglc Arbcjderc.
,,(«85aa ktIII ch· l)I-II, « sagde man til de ttttgeP
er jo ikkr sagt, at DI- stlalsj findet AIbeIdI paart
de; IIIIstI dIst kIIIIdc dog IIIaaske væIe UlejlighcchIV
LI- gik til lfIIItochiuakiIkcn og saa gaIIike Iigtiq
dakftoc tncd inIaa Mahnpr for starstc Tech: W
paa IIch OdlatIst og de gav sig IIII trottig til irrt
hold-It.
ek
»
Te lagdc Mast-te til, at nIaagfoldigc littittthlsx
lig· Its-m dr, da dct var da ogsaa itaIIttlig Winden te«
diHsc Jlnttoithst ai·ldt. Der lslcv sogtltolkcpigctzif
LIIICIIiIItI", TFLIIIIII r, Billikdjolnftucr, Snctskcr :i:s,
lssII staut-, ch· iagttog den OIIIhII gztralsm
IIIIsd Trauten de to Sostre lastc de iIiII.-.I Varus
ipIII-IItI-, lIIIad Arbtsjde de paatog fig.
»Vi II· SIIpiIIeI-, « spat-ch- Vet·lk)a.
»Da dct III-, ioIIIT cscr, IIaviIlig SIIIIiIIII, t
i die-sc Brtjcndtgjorclser; Imin det et« kIIII Ipiltt Plage
alt dIttc.«
».l)IIoI·foI« det’.-«
»Im-di tnere end de toTrcdjedele asslnntinmm
tnet·e.«
Tsa de to nnge Piger nderst iorbastiede betrakncde
vedblen hun:
»Te! er let nok at forstaa; tnan liehooer blatat
ter Antioncerne fra i Aftcs og c Motges, og dem Fa
fnart, fcir dc er meget hvidere end de andre. Hen«
le Anttoncer angaar, saa tag ntt til Ekseinpel deine
der sage-Z to Palerersket·. Saa snart den blev tlaln
nteldte der sig ntaasle ti eller fetnten Anfogeny og
Plakatcn endda ikke tagen bot«t.«
» De to nnge »Wer takkede den venlige nettes
I Oplxcsning og ndnalgte fctn Annoncer, for at tin
» til de beteanede Enden Men alle Begne nat andre
dem i Fatlioben
»Du et· itte not« at viere ivrig, det gjaldtrsm
nat-. Plettetk Lii inaa gjore gode Rinier til Eis-i
l)aab. nun l«dt"e Held en andcn Gang.«
.»"xn,« spart-de Bertha, »fot· i en saa stot· THAT
bcljoner ntttn vist ilie at do af Sult, nnat tn.t::i.:s
beiden «
Mcn paa Enftochincskirken finde-J der ckle liess
Ilnnoneesc vnt Lupigetk Lg fnrst ester first-»ein El
« -.
lob sit de to Lostte Pladg i en St)stne, Ist-Eis LETTE
vat ti Stnsrsketx
Vestyrerinden lenetcdeTentekjolct til cnlst
ning og bleo knn daarlig lietalt det·for, satt lnnI W
folgelig tun give sine Sypiget en bcikchll Wil- F
viere tneget slittige og d1)gtige, naar dclknldr til-H
ont Tage-in
Bertha og Sttsanne Var lilfrcdfcä N Mm
stote Bot-dringen
To Franks am Dagen var knn en rinle Flk
ntilstrwtkelig til at leve for, i Betragtnitlkl Uf W
Levnetgntidler og NodvendigltedggjenfttWVIU W
Pan-J; tnen de singe Piger sagde til sig seit-:
»Nam« Bis-der hjcklpcr til nted at lave Mast-I
vort Toj i Statu« saa kan ni not tonnne nd ai M«
Uheldigvis knnde ikke viere sikre paa at ins THE
Aaret rnndt, det vilde v« re afhtengigt ai FOTTCWYF
stillittger. Bestyrerinden opntnntrede dem inndTl
Løftet onl, at de senkte sittlde faa Alt-beide i VMHW
Al kunne atbejde alle tte i Fallesikalt M THE
Feliiiag og hendes Dotreg LnskeL .
De var nn ikke saa bekymrcde tot Niemaan
de lnnde nn blive i Paris og var iklc norte til M
bage til Mancrville, hvad de mest af alt Mode M
for. .
Jlnidlcttid kunde de ikke vedblive at VOHJO
Halottedsindstyvc Franks otn Maancch M « I
to Senge var alt for dyrt for Sypigcl·- W MMT
de, naat de oilde arbejde i HjeInmet, hanc en iij1
une. ,
DE fandt i cn Gabe i Nierheden ktf«»51.li"««"tun
lighed vestaaende af et stott Vatelfe mcd en Illan
Sitte ag .: Matten, der var start not til, at re nd
dct sont Spisestue. J det store VcktelfO Ver-«
vendte nd til Gaben, vilde de arbejde, AS St«l’·m,
stllldk ftaa i den luklede Allove. Den lillc SW sp«
Felicias Sovekammer.
«
Spulen