S tJ e r ne n.
I. SICH-work Redasikdr
Alt Mach oIsdkoIIIIIIcIIde iaasom : sIIIdIcIIs
scher, INDIIHIIsIoIIIIIdIIIIIIIk o. f. v. ndIcSIeIIss
.Giierum« Demut-rog- Revis-Isla.
Prngc IIIII icIIdco I »Nimm -. Ihm-« DIE-M
Rote-, LIIIIII Jkotc ellII I JIIIIIIIIIII VII-ve
,St1stIII«II-' IsIs dct lIIUIIIIIIs dIIIIITc Hab I
UlIIIIerkIrI kosth bloI BLLI om Ihn-II IIIeII
ieIIdIS vel at IIIIIsrke kIIII IIIod .Ior·kIId«3bIstas
lIIIg. is Ung- kfths ,’I-oIIsIIldoiIdI«II IIIIIIIIS
Forscndelicn oz IIIaII ha da III upon-Im
pImIIIV how IIIaII freIIIdeleg oIIerI NadeL
Tit Mut-km pIIII fcIII AboIIIIrIIIIsI IIIIdeö
.StsI-kIII-II" Ist IlIIIs IoI If '-.0I), kIlIst Not sum
hoc-.
isoli, foIII IIIIIkII III gije IIg bekIIsIIdt IIIe;
,StierIIen« , vIl paa .IorlIIIIquIk-Is faa Nat-et
sitt tIlseIIdt I U Uger og III-d JIIdieIIdteeII af
15 Sems I SIaIIIps, II Wec. Ved lldlsbet
as deIIIIe Ttd sIaIIieg zsotfendklsen oIII Ikkc
bestilt Many.
«s’l’.IlIJlchle" AGij"l’bJK.
»SIII«I«III-II« tIIII bestIllIö hos eerIIIIkoIIIe
Vener, XII-I IoIII vors VIII-Inn- Isr beIIIIIIIdIge
be III III wodung og katIIsIse IoI Rheinw
meIIIspeIIIII-.
R. Ir. lDanter General-Unent
6IdIIr VIII-DE JoIIIIL
IF. H. (Sl)I-istI-IIIIIII, «’I-I«eIIIoIII, Neny
Uhu JohIIonk «J.Ik"IIIdeII, Nebr.
N. (ChrII·II-IIII-II, Martia-h KIIIIfasL
d H. (erIIISbeIg, «aIIIpIoII, Nebr
O. LC Not-by, Pecrsield kam-Iso» WIQ
P. PaIIlIoII, U. P. T IspoI, IsthIIsIIIIIU Wyo
6I·It.IIIIIIde-II, VIII-III I"aIIcIII«Icr(-ko. Neb·
B.M· VIIgIIx Akten, Colo
zotogthf Is. (C.SIII·II1) ITaIIcoIIvII,LI1aih.
Zeus JIsIIfIIh 1W7, L« Ave XVIII-du«
SI» OIIIahIL Nequ
Albert IChIIsIeIIsth ThIIIIIIaII, Ampahoc
Bo» Solo.
A. P. JohIIfeIh Hm M. Ave» ISoIIIIcIl
Musiks, Iowa.
Marin (sIIckI«eII, IssasIoIh Fussno Iso»
HalIIoIIIIm
IspveIIIIIIIkc III-I IIIaIIgIIIIdc Isksemplarct
f k ued VlgeIIIeIIIe IIaaI HeIIchIdelfe deIoIII
I IIIdI’.
-
soghandler N. Ir. Haufen
C «III«Rapids, Iowa, II« »Skjernen«s
III Igc GeIIeralageIIt. HIIII aIIsætteerH
kalIIgeIIIck ög bessrger alt EkquditioIIen
scharende Ineb fanIIIIe AIIIokiIet, soIII
VIII-Its lldgioer. Alle ,,Stjernen«s«
Holdere østeIIfor Missourifloden vil be-»
sage at indieIIbe BetaliIIg, Bestilling ogI
FoI«IIIIgeIIder IIIII ProveIIuInre til Mr»
H sen.
RIKchhIIIIs GjeIIIIoIIIiIIatioII i 5Ie
K IIIII KIeds eI cII velfortjent Aner
ljs Ielfe ka III haderiig og eIIergist Birk
fss ch I Kongresseik McKeighan er
bin-III eII MIIIId III JIIdflydclse i Kon
gIIsoseII, og lIIIIIs Nat-II er aller-de kjeIIdt
over XII-le Landen Hans Taler over
Solvspokgmnaalct XII-Im- ham i Rang
IIIId deIIIIe Sags ypperste ForijIIIIpere.
Klag, dIIIIIIcI og begavet staar hIIII foIII
kII IIf Leda-III blIIIIdI de iIIdepeIIdeIIte
chIIrscIIIIIIIIIr i KoIIgIseg III OaII bli
III-I gjeIIoIIlgI IIIId en ItoI MIIjIIIiIcI, og
ntvivlfomt oil det fIIIIIIIIIs kIIIIIIe sigcs
JIII haIIcI Rolle-ga, KoIIgIesIIIIIIId KeIII i
den sit-te MI- Krebs-.
Kongresnmnd Bcwn im Nebraska er
ide sidste Tage bleven hudstenet pnn
fand RodhndsMnner of den knpitaliftiske
Presse, soidi Linn pan es Mer nedei
West Virzxjnh -- kenne Afkrog af Lem
det —- i nl Unytdighed hnnde vovet at
fortflan, at der der i Landes stnlde lag
ges engktidkoittstskxledc1k1Fortuna-. De
dentvktntisse Aviser er onc Innligt endnn
were indeedt nmliciofe i sine Angreb end
deres repudlikanske Stalddwdre. Bi
hat i lange-re Tid havt et vaagent Lje
med den nnge begavede« frisindedeMand
Bryan, og vi er kommen til den Oder
devisning, at han befindet sig pna en
fejl Hylde. Hans Anstuelfer er i alle
Henfeende de smnme som Folkepartiets.
Vort Rand til hant er: de ind i Re
formpartiets Leid-, — der vil De sinde
Sympathi, og der oil De have lldsigt til
at kunne ndrette nogct til Gavn for
SainfundeL
Senator Carlistes Venner raadslaar
out at fkemstille hanö Navn for det de
mokratiske Konvent i Chieago. De gode
Feentnckyaneke er nu otntrent overbevisie
- se, at Cleveland ikke kan saa Routinet
-nen. Ja, dersotann siulde rettes efter
» srtjeneste i denne Berden (men faaledes
» . .r det jo fjeeldent), da huvde Senator
Carlisle maaste mere end nagen anden
Mund i Landet Krav pna denne Wus
devipning fm sit Parti. Thi han er
mvivlsomt den dygtigsie Demokrat i den
: kfenlige Tieneste, og det er bevisligt, at
« ».n varOphavsmanden til den demokra
«ske Toldteform, og Cleveland vg de
yngte Reformatsrer fnlgte ganste sten
zzelt si hans Fodipw Men Mr. Car
Lisle striver sig sra en Stat, der, stjsni
den llggek op ttl tslmnsetH dog heim-g
iteo til St)ds"lttt-stms, on det et dersot nir
.nel ttstittdtttttltqt, at lstttt vtl kotttnte flott
thogmtntz t lslt « tgo.
Folkepatticts Frkmlid
l
I
l
s
set can so rndntt met-r et nttdisnt
JEpotgoknatth huatutdt nolkeptttttet et ut
Edltoende Entg, ellist dlot en nottut, Det
Isttcsset tukrto ouu tsctr pulttttle .Htt:t-t«i.
Men Panthe- lJtttltzst Furntlontn ozs
jstenontenttle lldtnkltnq ttttset de( en Br
stttdntttn, sont ledet Publikum ttl ttoss ett
lse estet, ottt del hat i stg Bettttgelsetne
tot el lttlksl Lin.
Te konststoattoeBagttttrvere hat so sor
ltkngst ttsgitiet den Tom, ttt zolke But
ttet et- blct slec og tset et plttdseligt, lu
ttesttldt Uddtttd a Uttlst«edshed, sont nn
det en ueltettet Zaer as Spot og Httatt
vll synke tildttge ltge satt hatttgt sont det
ft-etttstod. Fotttttsttge zolk vtl dog ind
konttne, at det er ltgesaa litttekllgt sont
dntnt at udmle sltge Attsluelsek, for tttatt
hat« eslerset Sagen i Sontntene og stut
del zttkttt at grttttde sine Paastttnde paa.
t sen degaoede ltnndelige SIribettt,
Eva McDottaldsValesh, stentstetlet t
Was-Herst» as Iidoskrlstet Arena ttogle
Lauter ottt dettc Spotgstnaal, sottt sor
tsener Overoeselse i videte Krebse.
Httn stgek getnsle rigtig, at ett politisk
Bettcegelse num, hois den skal udtetle no
get vitkeligt godt soc ittdustrlel Frem
sit·tdt, viere dted not til at ontsatte alle
Klar-see as Atbejdere, hats Lod i Livet
panvtrkco as de sattttne Aarsaget. Skal
de Follepattiet blot otnsatke zartttbesplb
ttingett, blioer del sot stttalt, eller ont
del paa den ttttdett Side udelulkende vir
kcde sor Byatbesdetttes Kran, blev det
ogsatt soc ittdslkættket. Vi hat paa den
Side Lattdarbesdettte, sont produserer
Ittere etthetdett kntt spise, og paa den ette
andett Side staat- Byarbesdertte l detes
tttange Hctande Beskjæstigelser og produ
setet met-e end ttok til at kltede og ttdstyte
ttlle Jordcng cioiliserede Folkeslag. Mett
de to Klasser staat skttrpt adslilte sra
hittattdett, trods del, at det er et indes
ligete Baand as Falles-interesse tttellent
dem, end de selv atte, idet de sordkuge
hverondtes Prodttkter paa samtne Tid
sont de sotstmkkek alle sorigeSatttsnndss
llasser ttted saavel Nodvettdigheds- sent
Luksttsaktikler. Saaledes stiller For
holdet tttellent Fartnete og Arbesdeke ftg.
Deus Jtttetesser et stelleö, ikke tust-stri
dende. Det, der i Dag ligger ntellent
Landarbejderett og Byatbejderen, er Inn
Missorstaaclset.
Lad os l Dug betragte Stillittgen host
de to store atbejdettde Klassen !
Fartnente er ttylig vaagttet op sta!
Slpohedens og ngegyldighedetts Spott.
Folgen es dlevett en pludsellg stetnkottu
men kjcetnpetnæsftg Organisation, hvts
Udvilltngstritt folge hvekattdre nted sor
vikkende Haslighed sot slutteltg at kry
stttltsere ftg i bestetnte Forlangettder ont
national Lovgioning as ttt vidttcellettde
Sltth. Hidtil hat Farnterttes Alliattse
knn taget lidet Hettsytt tilAkbejdere udett
sot Lattdvaonet ellek dernted beslteglede
Besljtrscigelset·.
J Modsætning til Fannemc staar der
en ikke mindre kolossal Styrtc of Byan
beiden-, sotn er samtncntnynedei en for
tunltg Organisation, gjcnnem hvilkcn
de used itke mindre Jver soger at opnaax
vigjc :)kcfonnc, men forundertigt notl
forkaste de næstcn fnldstændigt potitiikr
Midxen
Digfe to store wire as organisetct U
tiljredshed akbcjdcr hvek paa sin cgcn
Hnand og med foritjeuige Rcdstaber for
at udkette netop det funnnc Stykke Ar
bejde — Rigdonnneus Fordeling efter
Dukatens-. Sau bot det ikke verke! Og
faul-des vil det ikke fremde-les blive, tyi
det er en sneget sigende Omstændighed,
at dc to Arbejderlejre hat den samme
Grund for sin Tilblivctfe og atbejder
paa at lpse den fannne Opgave. E:
Sanunentmf af Omstændighcder maa
indeu længe anbenbare for dem, at detes
Hensigtek er sauer-, vg fka det Ojeblik
vil Arbejdekne paaFarInen og i Fabriken
være tuyttet samtnen i Fallesintcteösens
steckte Baand. Den industrielle Verden
nættner sig for hver Dag Inere og mere
den Operbevisning, at Folcepattiet et
Midlet, som stal fske til dette Fort-und
Viste St. Louis-Konfer«ensen os ikke,
at et overastende ftort Antal af Reform
Elementer allerede er enige om de samtne
Grundprinsiper2 Cahver stprre Orga
nisation blandt Fakmerne var represen
teret der; selv de, som afNavn var pure
Jttdustriforeninger og Hjælpeforeninget,
folte sin Rygtnaw gjemiemtmngt af den
nye politiste Bevægelse. Men Byarbej
dernc var ikke repmieutetet i den Grad,
fom onskcligt Bunde verte, og deksom dette
skulde tages som et Tegn paa Fjendstab
ntod Sagen, kunde Udfaldet blive stierb
: nesvangekt for Reføtmbevægelsen. Thi
detfom Folkepartiet blot stulde represen
tere Farmerklassen, vilde dets Wirksam
hed npdvendigvig tun blive sektionel, og
sai Mangel ptio Brei-de og L ybde oilke
Tdct sikcett soc-ekle at gsenneinioie de state
Reforme, loni over en gzennesisguvende
Jndoirkning paa Cioilisationen l del Ita
. te lzele
Hut-not et in Ilitnzctth l»«t Mit-M
til at slnnt ng in poänut zunmtthcsH
liuis til-, Bindi-like ei Nuintsch fsot
Inange All !lcstn, niesen-z Aal-zuteil tut
nil soo den lsxsztuste Li..nln«cngljcl.s;- inn
ge Somi, solle Litjtixlnsttiiie ltalytrngige
politiskelt.i.s.p.1,;nu i linllselligc Lele tu
Land-el, og ozzsnn cntdn tut-r nozset Lett.
Men de niere steinsynede dlandt dem lnd
san stinkt, nt til-i itkc knnde fote til noget
Tonngt ildfalo ndsn smunetneg Hin-la
Lenne Hjtelp oal der Dog den Gang ins
den lldsigt ttl, og Arbesdetsioretnes en
l Gang saa lyse Han otn politisk Samar
Zdejde heudooe og oeg Pladsen for andre
! Melan-tu Pentnst til sitt egen Hjctlp tog
de saa Streu i en anden Haut-d og hat i
de senere Aar Inaattet stole paa den Op
lysning, sont del-es Arbejdetsoteninger
.uobredet·, og paa Hennendelsek til den
Iosfenlige Mening for at faa slne Refor
ine gsenneinsertc De hat« ogsaa paa
,denne Maade uer Brug as politiske
Mit-let udtettet stiegen Oe hat« orga
Linseret et ttdnnerket Live- og lllykkegsors
sittinggsystem, opnaaet en tortete Ar
besdstid, vesokdret Flid og LEoruelighed
og opnaaet viere Adgang til Oplysning
soc sig selv og sit-e Born
Men ttodg deulljendsgjerning, atBy
atbesdeten et· langt mere htent::tet i sine
politiske Veoægelsek end zarnieken ek,
er han dog langt sta at væke uoidcnde
oin politiske Segel-. Hans Atbesdersou
euing er hain en udinækket Stole i poli
tisk Otononm De heksra ndgaaede
Lcrrdotiinte strækker Ilg ogsaa til dein,
sont staat udenfor. Naar Farnierne dek
sor sogcr Byakliejdernes Stuttarldejde,
steder de her hortken paa Uoidenhed, Li
gegyldighed eller nogen alooklig Me
ningssorskjel nted Heilsyn til alinindeli
ge SporgomaaL Det et· snareise et lo
oendesFelt, soin her ttdbreder sig for oort
Lie, endstjont det endnu behøoer nogen
Beatbejdelse, Arbejderne sorstaarat our
deke Stenunerettens Betydning i Op
naaelsen as industrielle Reformen De
can ikke nndgao at viere bittekt skusfede i
de Udsigter, sont de gainle Partiek nieder
dein med. Farmerne behooe lige saa
ineget den Stam, som Vyerne kan yde.
Begge Klasser oildc oinde ved nojeke
Satnmenslutning og Samaritede
Ejheller burde en Sammenslutning af
Farinens og Fabrikens Arbejdere vækte
Frygt has de conservative Klassen Ver
den skal fre mad, til Trods for Jud
sigelserne fra dene, sont et tilsreds ined
den nuoærende Orden. Og naar einlie
fokm arbejder sig stein ad fredelige og
loolige Veje, hat man dog en Garanti
mod de blodige Ocnvaelttiinger, sont for
dutn ledsagede solkelige Bevcegelser.
Folkepartiets Fremlid er betinget as
Satnmenslntningen ntellem alle de Klas
set«, soin skaber sit Brod i sit Ansigts
Soeb, det viere Ig i By eller paa Land
at dcrcsStade findes, og d e n ne Sa ni
ntenslutning vil ske!
Tit
Solvsporgsmaalcts Bclysning.
J diese politiske Dage, da den frie
Montning uf Sold er bleoet Dagens
brændcnde Spotgsuan tun det nistnok
hanc sin Interesse for »Skjemen«s Las
«scre at betragte denne Sag noget mer
mete pac. Grnndlng at histot«iske.ik«je11ds
gierninger.
De fleste vcd vel, at den Agitation,
sotn for Tiden dtives, sitnpelthen dreier
sig ocn, at gjenindsætte det hvide Metal
i en Stilling, sont det for hat indtaget.
Jndtil 1873 tillod For. Staters Love
ndegrænset Prægning af baade Guld og
Solv, einen nævnte Aar blev den gamle
Sold Dollar paa 412k Gran udstødt af
For. Staters Pengecirknlation. Lad
os i Dag foretuge en Monstring af de
Aarsager, som fette til Solvet-Z Asskaf
felse som PengemiddeL
l.
varfor og hvorledes btev Solvet
udstodt as Pengeeirkucatiouem
Historien leerer os, at den Klasse Ka
pitalister, sont ejer For. Staters Stats
odligationer, havde udvirket, at Grun
back-Pengene lidtefter lidt blcv inddrag
ne og opbmndte, hvorefter de opnaae
de at faa de Odligationer, sont tun ko
stede dem 60 Cents paa Dollaren, kon
verteredc og betnlbare iGnld.
Men Eierne af Obligationerne (Bondss’
ene) mkskede at stille Landen-H Sager ina
ledes, atObligationerne ikke stulle kunne
indfries til Forfaldstidem og samtidigt
Inskede de at fotpge Obligationernes
Vatdi yderligere. Men for at udrette
dette var det updvendigt for dem end
yderligere at formindske den i Landet
varende P«engemængde, vg dette naaedes
i1873 ved den Lon, som tilintetgjorte
Sslv som Pengemiddel. Her hat vi
—
Ealtfaa Grund-n hvr o f or; vi vil nu
zse hvokledeg det gik til.
i Ret beist, sknlde man syneg us Pen
dejodnne kundc mre »Und-In Med de
tresz opyobede Mtlhnncr knnde de gjerne
hutle pnu Puder nf Tun. Horden
· Fid, Bann Nnndoenskab euernoget sont
heut tundc finde dem. Te synteg at
daue- Vigyed for den gnddonnnclige Be
gnnntgctse, idet de hnvde ndlydt Budet
otn nt »Ist-Mk chgettdefæ, ljoor Mol og
zlinst ikke fordækve og Tyve cj bkyde ind
og stjcrte«. Te knnde pan ingen Munde
ude Tab, thi hver enestk Arbejdet i Lan
det hat-de jo gioet Hud og Haar og hvek
eneste Btodsdraube i Pnnt paa, at han
vilde passe Shylocks Velfærd. Regie
1ingen holde Eiendommen i sin Vate
tcegt uden at tage en Cent for dem Ar
dejde, den betalte hans Reuter i Gnld i
zorskud, og Zudem-, Asfukanfesnanden
og denned beflegtede Syndere vare
ukjendte for han« Sagtens kunde han
være tilfkeds, men han var det ikte..
Besiddelsen af store Forum-r dmber den
titessnefkeligezslelse, fosn heddet Blinds
hed.
Den nied zotholdene ukjendte Læset
oil saa let sormode, at vote kapitalistiske
llndetttykkete et Ameritanete, men der
tager han fejl. Bote Regsetingsobli
Igationet et insten udelukkende i Hien
"detne af entopaiske Pengesødet, og det
et dem, det hat lavet de ,,yppetlige ame
rikaner Finanslove«, sont glatte Fest
talere hvet fsetde Juli smigtet Vcelgeten
med, oed at give den menige Mund LEten
as et saa usotsvatligt Skntkesiykke.
»Vanket’s Magazine« sor August,
187:3, indeholdet folgende om denne
Sag:
,,J 1872, estet Sold var blevet as
slasfet i Franktig, England og Hol
land, blev der subsltiberet et Fand
paa 8500,000, soin Etncst Seyd blev
sendt til Amerika nied, sor, soni de
» ndenlandste Bands-Eines og Kapita
) listets Agent, at opnaa Solvpengenes
i Asskasselse, ogsaa iAinerika, hvilkei
lykkedes hani.«
i
i
l
Dct hat man Tingen i en NaddeskaL
Eil lejet Agent bleo sendt hetover sta
England nicd 8500,000, hvotmed han
skulde opkjobe den ainetikanske KotigtesH
og plyndte det ametikansle Folkl Som
Stadscestelse as detteVidnesbytd lasset vi s
i congressiunul sacorii sot 9. April
Ist-, Side 2,0:32, disfe Ord:
,,Etuest Seyd fta London, en be
tsnit Sktibent og Bullionist, soni sot
Tiden et het, hat sksænketMmitiiings
væsnet inegen Opinætksomhed. Estet
han havde gjenneinset det søtfte Ub
kast til denne Lov (Laoen om Splvets
Asslasselsej foteslog han adskillige sor
nustigeÆndtinget, sont Udoalget ind
besattede i Fotslaget.«
angtegniand DeLainatyt hat sagt,
at Dom-net Kelly hat sortalt hacn, at
han med egne sziie saa det optindelige
Udkast til Loven vin Soloets Asskasfelse,
og at den vat skteven ined Ernest Seydg
egen Haandsktist. Hvad skal man sige
oni det! En engelst Kapitalist sendes
hetovet for at danne de Lade, der skal
knuse os.
Ja, yvnd Wann haode Kapitalisterne
as Solvets Asskasselse? Dct forhpjede
Prisen paa det Guld, hvortned Bondsk
enc skulde buntes-, thi for hoer Douai-,
sotn toges nd af Otnlobet, sojedes der et
lillc Gran as Værdi til de, sont var til
bage. Ved Ldelæggelsen us Solvet blev
Bondskne detalbare i Guld, og det var
netop dette — vel at incerte — sont den
cngelstc Rochschild var estexu Thi naar
han ul Etsempel ejede 81,00u,wu nf
vore 4 pCts. Bond-3, hvotpaa den ant
lige Rente as 84,000,000 vilde — naar
den sont hidtil betaltes ntcd Staubesw
Solvdollurs —vcrre ti pCt. eller 8400,
(s00 mindre værd end hvis den var bleven
betalt i Guld. Er det ikke klan, at det
var de engeer Kapitalister ncagtpaalig
Tgende at foa Solvet sat ud us Eli-futu
)tion, og at det pmgtigt kunde lonne sig
for dem at sende Ernest Seyd herooer
med en halo mill. Doll. sor dette Hvetvs
Udfotelse2 .
Den Stude, sont Solvpengenes Jud
dragelse tilfosede Landet, vil vanstelig
kunne bestem-neg. Pengekrisen i 187:,-1,
sont var dens nsniddelbate Folge, var en
as de mest odelceggende, sont nagen Sin
de hat kamt en Nation. Ord sormaar
ikke at bestrioe den drcebende Elendighed
sont lagde Landes ode, og hvorined selv
Krisens Odelæggelser nappe ladet sig
sannnenligne. Bankerotter og Fallitter
horte til Dagens Orden, og de Aar som
paafulgie indtil 1878 var stugtbate paa
Forbrydclset, Selvnlord, Drukkenskab
og enhver Form as ncoralsk Nyggeslps
hed undsanget as forarntedc Satnsn11ds
tilstande.
Evanstou, Jll. — »ch foldt ned fra
en 80 Fod høs Bygning og sorslog mig
sletnt. Paa en Uge bleo jeg kureret ved
St. Jakobs Olje. Det er den bedsie
Smertestiller i Verdm —- Joachim Witt.
—
Te danfke Folketingsvalg.
Eil-ei, ,Tidcn«z ZU o.n« bringer vi isol
gende Veretning om de den zude April
stedsundnc Bat-g i T.innmrk:
Te! bleis, sont dxst nai« n: nente, Ewij
der sit storne Gliede as dette Balg, selv
om ilke nlle del-Z Forlnmbninger gik i Op
fyldelse. Musik-o, Sarkjobing, Pi«æsto,
Vonsild, Anrhu-3, jlciixsiageis og Aalborg
tilfaldt Hoj1«e; dek inbte deriinod Ast-.
hvor en dergskBenstrenmnd blev valgt;
altfun en Frentgnng ined « Krebse. Men
dene er kun den ene Dei af Hojres Seit;
den nnden maa soges i alle de Krebse,
hvok Heiter- Stennner hoc gjort lldflnget
iinellein de stridende Benftregrupper og
ofte gjokt det i den Grad, at den valgte
Venstreinaud for størite Deleu hat faaet
sine Steunner fka Heil-e. Der er disse
Sein-, der et nyc og er det egeutlige
Særljeude for det fidste Valg ; den Slags
Sejke hat været uuiulige her i Landet i
den sidsle Stieg Aar, og de hat visl heller
ikke nogen Fretntid for sig. Af saadnnue
Sejre kan Hejre rose sig i Kege, Mit-del
fart, Skanderborg, Horniug, Grenaa,
Bæluku, Stern, og sandsynligvis flere
Steder, medeus det ikke tkods alle An
ftrcengelser lykkedes den indeklige Allum
ee mellem Hei-Te og Moderate at skasfe
den falles Kandidat FlertaliRuds-Ved
by, Langeland,. Beile og Esbierg. Man
lau da ikke fottænke Hsjre i, at det jub-«
ler over de afholdte ang; det har faneH
baade i Pose og i Steh er selv vokset i
Autul fra 25tilr31 og hat skaffet den
Venstregruppe Seit, til hvilkeu det stet
«ter sine bedste Forhaabninger, og Glie
den over Sejrene øges yderligere ved, at
Hptup er niellsecu de Miend, det er lykke
des Højre og Moderote i Foreuing at
taste. Foruden Hornp er hans ncere
Veuuer Heuuing Jenseit, Herinan Bing
og Jens Sprensen faldue, og af den
Bergske Gruppe Enevold Soreusen,
Bonlykke, Ooesen, Vjerre og Geltzer,
meu denne Gruppe hnr funct Erstatning
iSæby og Frederikshamy Ærøskobing
og Aakirkeby og hat« desuden i Spend
borg faaet valgt en fast Partifcelle i Ste
det för Tang. Dei frctngaar allerede
heraf, at der i det ny Folfeting vil viere
en. Mikugde nye Mand; ikke mindre end
30 af de nyvnlgte hnpde ikke Sæde i det
nu opløste Folketing. Hvilken Jndfly
delfe detie kau faa paa Partigruppeein
gen og paa de politiske Forholds Udvik
ling, ladet sig euduu ikke ncek overse.
Holder Inan sig til den uugjældende Par
tigruppering, pil Højre i det ny Felse
ting fua 31 Medlenuner, den Possen
Claufenste Gruppe 518 og det pvrige
Venstre :30, niedens Kapt. Tinesen og
Lærer Jensen (valgt i Fakse ) er ,,vilde«.
Det er sauledes lykkedes Bojseu at gjoke
sin Gruppe til den flærkestc iFolketinget
og han vil sandsynligvis spge paa den at
bygge et streckt Melletnparti, der beher
sker Folketinget og ovethovedet tiltnger
sig Ledelsen af dunsk Politik.
Politifkc Mcddelelfer.
Den gode gumle Stat Maine, den
mest astlige of den a.iierikanske Konstel
lation, er ogsaa med pim Folteparliets
Sag. Sidsie Ugc blev der afholdt et
Statskonvcnt i Gardiner, hvor Statens
Jndcpcndcnts valgte sine Assendinge og
stillede i Marken et komplct Statsticket.
Den vedtagne Platform tilstemmer St.
LoliiS-Platfor111c11, for-langer en solidt,
fund og bojelig Sedelcirkulation, Pen
gemængdens Fomgclfe til 850 pr. Judi
vid, Fri Monmng af Solv, en Jud
komstskat, Afskaffelsen afBørsspil, Jud
forclscu af en Otte-Timers Arbejdsdag
i alle Fabriker, atNegjcringen stal over
tage alle Trank-pack og Kenntnis-ita
tionsniidler ofv.
X- . I
Wisconsins Qemolrater sendet sine
Delegater til Konventet i Cyicago med
Paalceg om at koste sine Stemmer for
Cleveland alle sont en Mand. Jngen
,,sec-ond cltojco« tillades dem. Cleve
land eller ingen!
N
Ob
Den tyst-luthetske Synodes Illinois
Konfereuse hat ikke alene udtalt sig imod
Statens Stoletvangslov, men hat en
dogsaa gaaet faa vin i sitt Nidljærhed,
at den har overladt til sin Skolekomite
at afgiore hvilket politist Parti, der er
mest tilbøjclig til at gjennemspre Wirkens
Onfker med Heilsin til Stolefageu, og i
Henhold dertilbestenmic for Mittel-Barth -
Kirkens Medlemmer skal koste sin Stem
nie. Dette fynes os at verre en tumm
lig grusom Maade at itede bestikkelige
politiske Bosfer i Fristelfcr paa. Kir
kemedlemmets ganske Udstyr af dyrelmrc
aincrikanfke Borgerrettighedcr bot iklc
paa en faa skaanfelsled Munde ofres
päa et mkelt Kirkespørggm ..;l.
R
i
k:
II
Forrige Onsdags fanbt det demokra
tiste Konvent Stedi Muslegon, Michi
gan. Demokraternes Aviser mebdelzy
at denne Foriamling var faa harmonisk
og endmgtig III der um« m
se og at den med ovekakIIIW .
kIIkrede IIII Ior Neu lIIIId W
te fonds. TeleguIeIIIe blau-II
che for 61eoelsmd; IIIeII III ..
eftn eI IIIIIIIIclIII ItIrIkI Ifzzz
VIII-III- III AltkIIIIoII f« I
III-II foIdIIIIII Clevcl liIIId W»
In IXIIII POIIU II pIIcI IIsI ,..3;.
III IIIkriIIIechc DIIIIEIIWsp
itke Immte den« M III;III"II«,
litiske og okoIIomiIkc
blchIe overvIIIIdIII.
»Di·
so
W
EPVTIJISII
Der Iterte Iepublikanske -II
vent, soIII IIogeII SiIIde has W
i Staten TeIIIIesIee, blev IIIIII
holdt I Jcashville hoor JaIH
opItillet og Delegatek III IIIm
Konventet blev udkaaket.
AL
Lvyomings republilansle q;
vent holdtes fidsie llge iCth
tro inod im Natur valgted set w
til Mitiiieapolis. Deiiene Iy
links, er en Kjobmandgkone m
ot; den anden, Mrg N is
er Tatter af den bekjend tc »p
de ældste i Motmonkiilen Isis
ty. Deleguterne fta Wyomw
te instruerede, tnen de er iok«
Konventet endogserede Paris-·
nes Gjentcdighed, McKinlcy
ooiii;e, oghaode intct anrn
sporgsnmalet at iige, end in H
,,onske en fotnnfiig Sololovgii
ter Spoigsmaalet foii t c1 grim«
deiføgt af en inteinationalzton
»R
»O
II
Bi ciindrer saa gi«am, at Ze:
publikanerne fra Califortiii1,w
C1)icago raabte de fleiie og has-«
racr for Blaine. Denne Im
ve lagt sig noget oed den W
thi paa Kcnoentet i Stocktoni
eitler-rede Statens Nepublitn
Harrison er san god en Leder iom
et lich-over i Kampagnen ist-:
dc valgte Delegater er Senior
og M. M. Estee fra Nimm :
kanerne iNoi«d-Dakota ei liitn
ge for Harrifon end deres Sti«
Venner er. Ved Konvemet i
Forks blev deres Delegater paal
at statte Hart-isoli, hvis der ins
ilighed er for at faa Blaine til
lage Nonsinationm
sil- o
I
JngallT den glimrende M
Kansas, som i November faul
Laoine, er standen op, og bisw«
kaaret til at gaa i Spidien for
publikanske Delegation fra S«
sas til Konventet i Minneapolxt
Kansas gaar for Harrifon
Q- k .
Den utenige Soldat Einer
bedre i Jllinois, end nmnchccz
kan. Han er nominerct til er
tnin sin Gnvernor, og oil siikst
blive valgt, hois hatt knn imnkl
krater til at stennne paa siz;.
Henry L. Heri: sit Nenn-n
ZtiitH-.Fdasset«ct·.
—
57 «
Ruftningcruc i Nclsrui
Nuckolls Countst indcncndcxri
afholdtch forrigc T11«gdu,xisst«
En fuldtallig Rrpmswmttts
Skch ;K-«1-llc«’11dmlclscn ««.!·1i««·1
depends-ne Repurjcmacncrz » L;«-i
stonglrrstp og dichl J«
Glknlidlghsdspolltlk fou: (:·. II»
k"llV!!illg, derer lkudclig fsxfdi
Kaum-met udmltss sig 111034
Pseuka Og Polk til ’Pi«1«fid.«xi:s
PtlksldcllL Vom-»Ika NU- uns-P
sple Vulg for Gaul-mer OF
f01«(11WU. —Eell"gl11c1«1icttlk««
sivnelle nonvent fif Paduas :-:1
W for Mc.lceigl)un.
y,
k.
H.
Den ganle prnvcdc MINI
LIylL der cr Wut ljl Qui usw-.
leushch Nog okx Nasli m HEFT
f01«, ihn- nllercde i Imgle NOT Ys
St1u1tpcn. Hatt reiscr ! l-« «-«
vestligc Tcl uf Blau-n M VI
og hvor sont heilt tm« fes sk::1.- ··
ver De gamlc Puciikr i--«·::1 —’IT·
Jldetk But- Lsylt n u: «’«.-?."«·s"
triot.
E
Te mdcpcndcnr «L4«’-«lk:«·’—"« I
gregkrcdg holdt i ,F«1«cd«1g«st1"s«j
i Holdrcgc og unminisnrc
Mcltcigyxm til Osjcnoust »Ur-—
til Ell-be vg: Lsolkl til ZspsJ
FOrImnllngcm J. O. Pf .
Izu-Inland MWUHLWE
til Emtgszinnnemct sspxss
Pia-sie-entidloiwrntk!
kmlrr til del 1:u:lp:.«’s«-C
Wim: lsbxuardsikdllxw »
land, T« V» Ftsuskscl III-»F
JOHNle fer Bc1«1rs-:is«, .« »
Ins -.«l»"i»’s!«·
»Er-I nka tustuds UT « «
ver-, Ihn-c- rsg Mancle , ·
Middcl ljjulmt miq ums Ess«-»,
nun Honigs .O(11111)01le« «.«.««
er aldrig dcune Blick-ist« IN
Wertheimer, Sml FW «