Eis unzs LH IesV-:
Emjlc Rinscvtntra.
""« :· « sm Åtdnsk nd M. . .n.
L i «
Zshsx Li-·
Stismodkr ou Bisses-.
Monds-· )
XI
;«s:«t".. .I«s
»L51"1111«. IN Jsix Hur-Ich
Ukkcs USE Insn muc- N rngc on T szcn sites-Ist Im Bal
mirs den«- zzsmzk«:-«:.k«n in si.3 fu«
Og lsotltsn ös»r1e.nnscst ni.1s11te1-r tue-fi- Lskd skkek
Te- nn« snsn ximnmucvc « du: nnkkclrs Moders Trinker,
hun Ins-h Mr srnssmc s:,x m dun.
»Ak, nnni szm pnn sinc Sonst-»nur Hm Rsosctnxc be
ttngtedc ku- ssnnkfe nnge Bisse-U On- snn ud u. at unsre weilen-.
schien og inne Aar gis-Inc, Inn nrxedr inu- :»c, u hendes
Baru, hcndes Turm-, smn hnn fnn bittern-s trennt-cis ·.«ster,
ophotdl sig i den stock On, og n: nun bund Lselnik der sknlde
ver-, tnnde mode hsnde pin Gaben. ;
Jn, den Islle Läg-U kam blcn innrem nnn Besen Inellem s
Mnnuville og Gnmy under den Um- stnindeg staats-, var i
Paris. Hvorteksesz var der gnaec til? De! skntde vi nu ers !
sure. «
Den gode Feuern anotkes oposrende Jksærlighcd hat-de
ska soigm et Ost-disk, den hnvde bestnnrng ockret iHssde used
Ist tunge »Hm-ni, sont hnn hade pantngrc fig.
Den lclle Berthn og den lxlle Snsonne voksede op sont
to Ssstrc, du havdc läge stot Adkosnst til Medusas Lnihed
og Ksctrlighed.
Dyrbens Dam- vnr sosn en sand Moder soc sit Pleses
bunt, ja nmn Lande nctstcu sole ssg sristek M at no, at hun i
sit Osm- sorcuak det stecnnxcdc Bau-, san stor anhn viste
hun det.
De to scnnn Pigct elskcdc hinanden son« Spstre og gav
us «o hinnnden dette Nonn
Det our en nskwnuet og indctlig Ksæklighed, sont knyt
it e dein snnnnenz aldriss opstod der Scinsyge hos den ene
mxsd den and-n, san vet var en let ngaoe sor Felicia at op
dknge dein. «
Noch-n Aar fort-h l Jlo og Ermesser for den ltlle
Familie-. Inn stxakt Ver-ihn og Snsnnne foklod Stolen,
leerte Mode-ten dem at sy. De begnndte at fokljene lidt, og
Felicin solle helle sotn en Lettclsc og som cn kigelig Lon for
al sin Man-.
Fern Aar : Fokocjen var Foken Susanne Montier, den
lWe Susannes Gubmoder, bleven gift. Hun hnvde æglct
en fekste Fuldmeeglig hos cnProlnratoxJ vcd NavnVekneuil,
sont Inn nentcde pna sin Hnslrng Medgift for at overtagc
lesfomhedcn efeer Stegs-reker sont vilde lreekle sig tilbnge
til Provinsen for nk leoe nf sinc Penge.
Ægleskabct var lylkeligt. Htu Vekneuil var en dyglig
Mand, der snart hnvde tjent dct tredobbclte of Susnnnes
Medgift.
Plen s-- for du« scr jo altid et Men —- de havde lngen
Bern, hvnd navuug Ist-n Vcrneull tog sig meget næt
Dn den unge no Te kom nd til Enggaarden for al til
bkmge et Var Sommermaaneder has sinc Fomldre, gjenfnn
hml sin Gnd«ntter, sont nu W næstcn noksetu lnm bleohctk
rykt over lzcnbkszs Stimilnsd og nnlnsfuldc Vase-n, og denTnnke
opstod lon heute-, at hin pilkr lage lustde mcd sig hiem lil
Paris.
Forsl iizckdcl:«- kxxm dem-«- Plnn til sin Mand, og hnn
billigedc fu« z;-.1nslc.
Susmnus :-.::«-:-s.s must en god Opdragelsc; ljun hnvdr et
llpbeligt Bissen rg gokc Manna og lignede pnnfaldcnde sin
ENodeh lniici undiekhs glnde lnm ltmskc most.
Ovar- lmn 1:I.««:-31cc-s-, var Kundsluberz hnn Bunde liefe,
fkkioe og lenke-, der unr Jll, on del var itke Ilemrlkeligt for
Felicixw -l1«.«js(:.:nc;, Der ämnkisx en unlnnndelig god Forstand
sog tig Judlmriningszuniex
Hm- ;H Hi nq mcn ndneket Natur-, cn mn Diamant,
der Inn tnmkglsdc m Hin-.- sieben.
Alt dem- jorswd Im Vernenil, der scln var meget for
stnndig, finde-leis- godt.
»Ved du hund, Emil,« sagde hnn til sin Mond, »den-le
sinkkelo Pige, der hcerlen hat« Fadek eller Moder-, man pure
of god Famile det knn man ikte tage Fejl af, nnnr man ser
paa heube og hol-er hende toll-«
»Ja, til-l er sembl, hun hat et meget nobelt Præg.«
»Vl nma sorge for heitres llddannelse, kjæke Ven.«
»Sol« du inne-IX
«Jeg vil selv lxeke hende Klavetspil, og hvad jeg kan af
Tegning og Engel-K«
»Du er bestehen, min tin-re, for du can lige san eneget
Engelsl, sont om du havde levet ti Aar ved Themsens Bren
den«
»Jeg hat glemt meget og glecnmer enekc og sneke for
hver Dag, der gaar.«
»Saa can du nu opfriste dine Kundstaber, idel du un
derviiee din Gnddattek.«
»De: hanber jeg; men vi man desuden antage en Later,
der kan nndervife hende hver eller hvercinden Dag.«
»J den Netning kan du gjoke alt, hvad du vil,jeg stiller
kun en Betingelse.«
»Hvilken?«
»Hm- din Guddatter ikke lart Skrueddersyning?«
»Jo, hun er Sypige.«
»Jeg foklnnger knn at hun ikke opgiver sit Arbejbe, men
netop uddanner sig viderc deri. Livet er fuldt af Dommel
fetz enhver maa kunne stole paa sig selv, og jeg er af den
Anstuelse, at enhver Mund og Kvinde Ist kunne ernste sig
ved et eller endet Mundwerk Det er et Nebenker mod
Ulykke es Falligdom.
—
Bist lille Jeden-ne n i Zikkekhed, nien man knn ikle fkne
tut - »Hm-Den Man m ofte Fort-inn- foksoinde. Jeg
« th- ;-pt, nt linm inne mi« Ins-undeu, og hats m havde op
npi .i»-i . -t««.« «« :e:-.« n: hin Vom, fnn hilde jeg sizte til dig:
.I·« . .,n l: i Un til exi, fnn opdtan den (SZitdd-!tteis, sont otn
sn z ..:t.—:, W heut-c ttl en sit: Festen, ian lnn vi
s- » . ..«:- limrse un gjoie lieude til vor Amt-ig; inen
. c» wide-en si-- nq Me, og vivilde knkt gime rette
;"- -:» »- n« c- d.s«srli,; Quinte« nenn- vt fttldstientsig f;et-nede
l-«; - n- et« Bist lich llllll « Nikel lll lll splgc.«
"«-; «: -.-».:-·:«— »sc. ined rig, kiieie Einn. Zufanne
stut :«.’:«.- Hi licen- intsige, ozz Ieg otl tilnt d lade hende
tin-; .H tn LIhwspunt Hals- oi ilnldJ blive sna lyktelige at
in-! «.".n:«, s-« stni est tkle net-for dlioe til Stabe for En
i.:»«s« Z« mer-. Di: inne tnsind Francs ni niin Medgiit
H sit-J cis-n n:1 til hende sont en Gave ira oort Bunt.
.s«»tv..! lflzds lll DURCH-«
»Juki ti;;ei, at dct er gobt.«
» T n u nttinn enig nnd migW
»Mit-irr- Vitze, Monds Hinnnerig.«
» set uil bringe oott Born Lykke.«
Hi Vetnenil finilte blidt.
» Ist-»s- Snni,« vedblev den unge Kone, »der hvert
Aar ist-ones ved Renne, stal viere tnin Guddatteks Medgift,
hing ui hu san tiende godt gift; ellets kan hun for de Penge
z liebe en Zyttne med Modefocketning,
Tn sei-, at jeg tankee lige saa godt paa hendes Fremtid
« sont du« T-- Kniidstnber, sont hun inden den Tid kan er
hoerve sin, vil ilke stade hende, tvært itnod. Engelst ee et
Spros, sont zorketningsfolk helft man knnne, oq paa den
unden Side er en Mond godt tilfkeds med at hat-Z Hustrn
ikle er en ten Dogmen«
He. Vernenil lo.
»Da ee fnldkonnnen ret,« sagde han.
,,Bilde du nmnsie til Trods for ntin Medgift have taget
mig, hvig jeg havde meet en Dostttek?« spnrgte den unge
Kone ligeledes lecnde.
»Nei, sikkeit ist«
»Der tnn du se.«
»Hei-g sagte en Medgift, fordi den var ntig nnndvcerligz
nien en Medgift et· let at sinde, det er ulige vansleligere at
ten-sie en Hnslkn, der en god Husholderfke, vel opdragen og
opliert og ikke kolet. Alt dette fandt jeg forenet hos Freien
Susainie Montier.
Jeg vil welig tilstaa,« vedblev He. Vernenil, «at de
Melodler nf Schubert, sont du spillede for mig, feeste Gang
jeg var pon Enggaarden, bldrog til at befreite mig i tnit I
Valg.«
»Ha« hots jeg altsaa ikke hat-de kunnet spille, san —«
»Nei, stop! Ganste vist var det tnig kjcert, at min Hu
strn onk Innsillth Inen selv om Ftøken Montier ilke havde
knnnct spille, saa hnvbe hnn nltfot ntange gode Egenslaber,
met-e omdifnlde end Talenter, til at jeg stnlde lade en anden
fnnppe henbe fm Inig.«
»He-. Vernenil,« sagde den nnge Kone muntert, ,,De er
gänste, sont De flal viere. Modtag Deus Belsnning.«
Og hnn knssede ham hiertelig. j
HI-. Vernenil tnnde ilke godt forlade sin Praksis i Pa
ris, og han blev knn faa Dage pan Enggaarden. Hans
Huftru bleo der detisnod to Maaneder.
» Frn Vernenil opnanede nden Vanstelighed, at hendes
tsknddntter boede sannnen tned hende under hendes Ophold
pnn Landen Felicia knnde ikte ncegte Gubntoderen bette,
og tilmed da Susanne lnnde lcere Ineget af Frn Vernenil,
for hnein hnn folte vaktnt Venfknb·
Men da Frn Vernenil nogen Tid efter anntodede Feli
cin mn nt nennttc tuge Snsnnne med til Paris, blev den
ftnkkelo Plejemoder ganfle forskmlket og sorgfnld.
Tet var ninnligt, hond tnnn forlangte af hinde, hnn
knndc ikte skilch frn Snsannc, og hvorleves skulde de to So
strc lnnnc nndvasre hinnndcn ?
Jntcllesn Frn Vernenil og Felicia opftod der nn enKap
prftrid, i Willen ljver isnsr fketnkoin med sine Grunde, der
alle tnnde have tnegct for fig. Men Frn Bernenil sit Hinl
pet1«opprr, der forte henbeci Sag.
Tet »m- nlle de Mennesler, der interesse-rede sig for den
nnge Pige: Borgmcsteren, Lage-n, Or. og Frn Montier,
Htx on Fern Bartholet vig Fscliciog Forældre.
Te forstod nllc godt, hvor sum-c dct nnmtte vare for
hende at stille sig ved det elskede Plejebarn; men bet gjaldt
Snfnnnccj Velfirtd og Funktio. Felix-in ntmtte bringe dette
Osten
Tll sidst gao hun eint-; tnen det koste-de hende mange
Taarer. "
Da Snsanne bleo spnrgt, sum-ehe hun:
»Jeg vil nceget nodig bort fm min Spfter Vertha og
fra Moder Felleis, men jeg holder ogsaa meget ckf nein Gub
moder og oil vise hende min Taknetnmelighed.
Alt-rig, aldrig stal jeg glennnc Mo’e Felicia, des har
elsket og opdraget mig, fom om jeg virkelig vor hendeg Dat
ter og heller ikke Inin tjære Bertha, hoetn jeg elsler sont en
Sosier.
Au, vcek ikke bange,« tilfojede hun, idet hnn gradende
faldt sinPlejeInoder on Hallen, »jeg oil vedblive at elske
eder begge og stkioe til eher, og Betthn vil fvake neig, ikte
sandt?«
»Au, jo, jo!«
Og de to unge Piger oinfavnede kjcerlig hinanden.
Askejfens Dag kont, altfor hurtig fOk dem- M stulde
blive tilbage, altfor hurtig for den bortdkagendr.
Raar stulbe man se hinsnden igjenP
,,Ncefte Aar,« sagbe Fkn Vernenil, »vi! jtg ogsaa til-O
bringe en Tid hös Inine Forældrr. «
Assleden var meget wunde.
Der blev stell-et Inange Taarer og udstpbt mangeSnkke,
og man kunde ikke blive fordig med at udveksle de sidste
Kys.
En Snes Mennester overoceeede dette Optrin og onstede
Susanne Lykke pao Reisen. HvektMennefle i Manetville
felte hiertelig Deltngelfe for den forældeeløse unge Pige.
Dnn tejstez og da Felicia og Bettha var blevne ene,
faä be bebe-rede paa hinanden og brast i Grund.
l- —
»Hast liek oil blive tomt,« sagde den flackels Meis
moder.
» Te: ci- til liendesz bedfte,« muntlcde Bertha, «og hust
p:n, lHic Moder, at FtttVemeuil hat« lovet at bringe hende
Its-ed bct til tritt-te Aar« .
Vl.
Susanncs Tatiker.
Siiiainie hat-de itigeti Grund til at beklage, at hu it
havde iorladt Mauerville; heitdeg Gudmoder behaudlede
hcttdc ljæklig, ftittede inegeit Hengioetthed for heitde og mere
end opfyldte de Leim-, hun haode givet; Hi. Vertieuil —
Prolitmtoreme ere iklc saa haakde og itbarinhjertige, som
man i Almindelighed tror —- var site-get god iniod heade.
Htui streo ofte til Bertha, og destne undlod ikke at
; spare; paa demte Munde fik hun bestandig Efterretniuger
om Familien Lucotte og tillige otn Madam Montier, dei- al
tid i siue Bteve til Datteten sendte en Hilien til demtes
Gut-dritten
Takket være Brevette vermiedc man sig i Maiiekville lidt
efter lidt til at undvæke Susanne, og denne, der blev ille
faa lidt forkjælet af Hi. og Fru Veriteuil, vilde have splt sig
meget lylkklig, naar hatt ille havde væket saa langt fra si ne
ljæte i Hjemmet.
Hvilken Forstjel iittellem det Liv, sont drum unge uden
Forældre og Slckgt føkte og detLiv, sont hendes stakkels Mo
der havde levet paa Margainegaatden !
Men til Held for Metmesteheden ere Kviitder sont Ma
dattt Savoukottt fjældnr.
Tilfyneladende var Marcelines Von bleven opfyldn
,,For ntitie LidclsersSlyld, lad niin Dattel- ctldrig blive
tilykkelig fotn jeg.«
Ftu Verneuil gjorde ingcn Forandring i den Plan: som
hun havde lagt med Hensyn til Sufannes Arbejde . Hun
lætte hende selv Engelsk og Musik fra Klolken otte til ti om
Aftktteit.
Desuden kom en ttng Latiitskolelæier, en Barttdontsven
af Hi. Veiiteuil, tre Gange otu Ugen for iit give hende For
iiiiddaggtimer i Fransh Regnitig,Geograsi, Histörie ogBog
spring.
Disse tre Dage var, nied Undtagelse af Hvile og Spa
seretideu, udelttkkende optagne af Læsning.
De andre tre Dage syede den itiige Pige tra Klo kken
otte oiu Morgenen til feig out Afteneu has en dygtig Spek
ste, sont Fru Verneuil ljendte.
l
Hut-. tjente haloanden Franc-Z ont Dagen, og destiden s
spiste hntt til Middag hos Skrcedderindett.
Hvad dett unge Sypige sortjcttte, bleo ved Slutningen
as hoer Manned settdt til Felicia.
Hotz Ftu Rotttagne, saaledes hed dett bekjettdte Dame
skmddet«ittde, lcekte Susanne ikke blot at sy til Fnldkominen -
hed, tnen oplcertes tillige efter Bestetnntelseti i at sy Mo de
pynt.
Fett Rotttagtte octr sorbanset og heitrykt over Susattnes
Dygtighed og Vehttndighed og over den sitte Smag, sotnhun
altid lagde for Dagett.
,.Sttsanne er en ten Kniistnerntde, « sagde hun.
Med oidnnderlig Lethed leerte den utige Pige Engelsk og
Musik. Eiter et halvt Aar-S Fort-b knnde hatt lige saa me
get sont de fleste, der have arbejdet i tte Aar. Hun talte
nlleredc Engelsk ttted Frtt Vernettil og begyndte at spille
stttaa Klaoetstykkek ttted sntukt Foredrag. Httn var nieget
tttttsikalst.
Te «t«etnskridt, sont hatt gjorde i de andre Fug, var ikke
mindre fot«l)ttttsettde. Httn lieste hurtig og godt; det var sottt
Leg sot hettdc.
Da httn var flittig og ivrig vg bettyttede Tidett vel,
lottnedeg hetides Atistrengelset rigelig.
Den pjolelsc ns Taknenttnelighed, sottt opsyldte hettde,
lod hende overoindc de storste Banskeligheder.
Zeit unge Lceket sagde, at hatt aldrig havde httvt en
Eteo tned sna let Nettttne sont Sttsatttte.
»Der et« sot·bnnsettde,« sttgde hatt til Frtt Vernettil,
,,hottd httti hnr ltrtt i detttte kotte Tit-. Nitttt man vilde tnge
det lidt ntete alvotligt med Studeringekne, satt kttttdc hun
ttok tttgc Doktetgtadett otti site Anr.«
»Doktotgtadett!« Udbrød Gudtttodeketi. »Jndgio dog
cndelig ikke Pigebnrnet slige Tatiker.«
»An, vier tun tolig, Frue.«
»Dein De den Anstuelse, der tin er saa alniittdelig, at
Koittdektte stulle viere lærde?«
»Koinden hat« lige stta tnegen Adkontst til Oplysning,
sotn Mattden, Frue.«
»Gansle sitkert til en vig Grad. Der oprettes Latin
stoler ior Pigebortt, tnen tjene digse Skoler til at udoikle
Koindettg Folelse its hettdts Pligtcr sont Hitsmoder'.- Jeg
synes, at der er Mattd not til at blive Doktoren J etSattt
sund sont vott hat ethvert tttettneskeligt Væseti sitt Opgave at
lose; lad Koittden holde ftg til sin, der ikke er mindre stor og
cedel end Mondens, da den udkmver Selosornægtelse, Hen
gioetthed og Oposrelse.«
Den ttttge Mund kuttd«e have sortsat Ort-steifen af dette
LEtttnez utett ntaaske var hatt til Dels ttf hetides Mettittg, og
hatt ttojedes ttted at spare:
»Jeg iitdser nu, at ntin Bett Bernenil, matt occre suld
kotntnen lykkelig.«
Til Trods sor sit Atbejde sit Susttttne Tid tilooers til
at btodere et Treppe til sinGudtnoder og forcere hende smnkte
stnan Hnandarbejder samt at passe sitt Brevvelslittg nted
Hjetttntet.
At skrive til Mo’r Felicia og Bertha, at san Btev sra
Mattcrville, horte til hendes bedste Glieder.
Hun var ntt onttrent setntett Aar gamtnel. Den hur
tige aattdelige Udvikling havde ikke stadet den tegentltge.
Hun var vokset i dett iettere og hettdes Skikkelse, der var lidt
over Middelhssde, vitr sitt og bøjelig, og hendeshcettdeksmäa
og nydeligr.
Haaret var lyst, otn end ikke san lyst sont Moderens , og
—
. .
liqesotn Mode-ten hattde htttt et langt, imkk Haar W»
« « - -»l
htttt lnnde tndltylle sitt sont ten Knabe
Hnn vitt ooctowcntlig finan kam kunde Mc
futttyllcnksc end ltendcg tttnde, tofetttode Kinder o k ,
niotkedlnn L; ne nted den-S bltde, kjætligeBijk derw»
itendeg rtnt thrl «
Dnn httode ittttnt ltvide Tænder og en yndig Vle
liebst, toitsntppk ug ltlodt sont Bladenc pkm en nuatz
s Mist tusan itnltge lldvtkling vat ikle den enesz
i tu: r iotctzttitct nnd den ttttge Pi t.ge
lplmi
-njttnne bitt-de ittttet tnttnge ttye Zaum zg TUWE
. de ttllntttc tkkts ttoget Bam, den nngc Pige txt-Hund« W
villcsz til llttindr.
Hund ttrnkte hitn paa? Hendes Tattker wissele
tin-d ntttngt og nicget og vankede vide ont.
lldtn ttt lnin glctnte Mist Felicia, var del dpg M
dig hendcu cgen Modu, honttned hettdes Tanket tykzskzi
fig. .
Hrndesz Moder! Stollet af dett Geografi fom
httvde ltttt, sagte zanken denne Moder iHitnlen og pas
den, i ftettnnedc, langt bottliggende Lande
Qg hvet Nitng httn tættktc paa dettne ttkjendle Kviihk
sont havde fpdt hettde til Verden, irtt hoent htnt Wall
fot beslattdig, og sont httn bog elskcde faa hojt, jtt tillntk
derst inde i sit Hiern, satt fyldtesz hettdes thte nted
og ostc httllede httn l)ojt.
Hun var satt lyklelig, sont htttt kttttde vtk e; tttcttls
föttntdetlig tntr ikke hendesX Skjæbnel
Hoilken ond Aand haode stilt hettde frtt Modetett,"
hvor vttt denne Moder, hoad tog httn sig for?
Bat httn en ulylkelig, en ttnaturlig Moder, deth
skjænlet hende Livet for satt at forlade hettde og ovek
hcnde til den offtsntlige Barnthjertigheds Nei, det litttdk«
ikkc tro.
Satt tog littn Medttillen fkent, sont httn havde hattet
cn Sttot ont Halsett siden htttt forste Gang havde vtttet
Alter-J, Dg trykkede den til sine Labet.
Hnn holvt tnest ttf at forestille sig Moderett sont ung
fntttk og god.
llndettiden synteg hint, nam« htttt lukkede thtette,
dctte Billede vistc sig fot hettde og stnilede til hendc.
Satt knnde htttt springe op tned udsttakte Amte jottti
at gribc citet dctte Titagcbillede, idet htttt ttdbtod:
,.:l.lcodct«!«
zotttyllclicn vttt hævel, og i sitt Modlttghed ktntde
deteftet synkc satnmen og sige til sig selv:
»He-g et« jo gal!«
, Til andre Tiber gjotde htttt sig selv del Spprgsttttt
ottt Mode-ten ikke var dod for laenge sidett, nntaste altt
hendes FodfeL
i Men satt tystede httn pcta Hovedet og sagde til sigielt
,,ch, nej, httn et· ikke dodl Hvis htnt vttt dsd, ttttt
tttitte Tattker bestattdig spge hettde i Hitttlcttz hois httttt
dad, knnde jeg ikke saa ofte se hettdc for tnig, ung ogi
vg fuld af Liv.
Hvorledes kttttde hutt fastholde Haabet ont ett Gang
finde den ttkjendte, tttett elskede Moder?
Hunde Tidett itke rejst en ttoverstigelig Skrattke me«
Moder og Bunt?
Sttitnttte troede det ikke. Httn ventede i Taaltttodig
-.
Tini
O
VII.
UfVUlVlckte Begiocnl)edcr.
Tit var Auglut o; September Maaned, sont UND
ncuil bet foiegaaende Am hiiode tilbragt paa l5:1·ggimrch:
Zom vi vibr, havdc hun inden sin Afrejsc fM MÄ
oille lovsct, at huii næstc Aar vilde tilbringc i dct mindlle
Maaiichtid hog siiie Foi·ældre.
Med Utimlmodigth vciitedc man ude paa V alld« V
om, at full Bewqu oghciide hzilddatter sinnt vildc ist-i
Inn den tyvrnde Juli af vai Bekthii udc af ligisU
Oe ni·i)kkclsc. Hirn tundc ika sovc om Ratten ng W M
Leb-cr.
«F-l·licia, der isat meic tolig, :3læoedc sig ogsiiti uth
likx til at gjensc jin ljlktc Plcjcdutter.
Oft-er ct Aarij zravirrclfc skulde Susamic vciidc iubl
til Hytdcns lillc Bolix, l)vilki-n G læde, huilkui WM
Werth dank-De of (!31asde og s: ng fra Meigen ti« VII
jom en Laub-.
Men der ci« et Ord, sont sigerc
»Mennesket fpaar, Gnd i·tia"i·.« »
Zu zru Berneuil gjorde sig rede til at forltideP
blcv hlm stig; forst lob del til at viru- et almiiideligt Fi
fiudendc, meii den tilkaldte L·gc vistc sig ui«olig, sle
sagde, at dct ikke liiwde noget at bctyde. aniitslclkldv
satte hatt sig den ungc Konto Tinkt- oiii at reife Mk TM
og bcordrcde, m hiin skuldr jage til Badeftcdet Bitlmsp .
Tcttc litisco Fi·1:’cht«tieiiil, og dist mittl- ncegcxi SK
Maul-wide.
FEUCM Og hcndcsss Latier g:.eo, foi izluoci MDT
Zusanne nilde lediuge siii (55u·0«,wd«, sont m-? kUM
Brug for henchs Hjælp.
Verthii blev bedient-l og sang iktc merk-.
Hi. Verneuil iiilgtc sin Hi: fttu ogSufiiiuic til c
VUU MA« Tage llvsz dem Ideicfter iejste haii tilbilgl l«
iiS cftcr at have anbeialet den fyge til Legt-no Wli«
IWJ
Hijlll
Lpholdct i Billiu vatede sekg llzet -
Lied Hjemkouittcn ertjirrede pyru Verneuil, 01 ««
længcie folte Smetteip men vin oldeles helbtcdkts
Familien blcv beroliget
Mcn 1 Lober aft» ktober Manned meldtc s ndet lv
Ul) l M folstæiket t("rad. lsftek nvqle DAMS Umwdi
hun gaa tilS Trugg. « »
Hi . Bemeuil og Sufmine var utwstellses MS
Pige forlod ikke Sygejengen, men plejede sill GUde
wiende Opofrelse og Hengivenhed. « ,
(Fortlck"««