Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (April 28, 1892)
E» Mg LIMle -...qx. Emile Michel-durch s« . versot fm Franfk of M. . .k;· Tkedie Tel. Stijmovkt ou Simon-. MonfaU » Zu i» so me- iotsadk mig, « fugde hun; »du hat tuines kkk mich ml Im hin nn ikkr unt-» i Nin-m sub fut. Aoch ved geh-, in i-« Wi- !si:,d« du um mig »He sm, do jeg er gammes M Inm· sm-» ssn bonI-I »Im denastdigom tm, ogjeg hsk bem« Nq du« ksnt,« Nam- lmsk Inn-h- Hler iloxx heade, Mit-e bunt »Dr- n ask-im in m at Hm- mm, wen jeg includes big Illig-oft Iksk In hsn tun den Udoci nsbazxe at drctbe mig, men du er bange for THI-stolch. Titnk Iktc Wu ut flygte fkq mig, im I sum-»i- Ssmsd, tm giok kse7, sent-n jksg dicke-pu blikenc Prokmsk en Angst-km of Optmussuunoen til, hcmd der gik ior fig i Corbril, og san ital du ist-m blwe kepmkent M Noumm." Hoad out der g »I« for sixx c Emban Tek mai-ne vcrke nöget sum-, for hoc- GJng Bis-onus hmmtskdc vertil, blev Franc trug-i bleg. Scotto-H stod del nu til meo de to note Meintest-h sont vi eftek knien Aufs Fort-b mess- pgmny vers Blomsterfesteu i Boulogncslovm. ! 111. Ufnldkomsncn Lusts. Hmo cnlnicr ikntms tzpsn-, sotn hnnhnuoc snnc1.fnninaane M-- celims nn unn- lszxc Inn lnkkclig, sont hendcg Innre var de Abwur Uckmscrlinis hnudc en Anfeelie ogRjgdont, og hnnnmatte r suldtonnncn lykkelig, nnnr hnn ikkc beftnndig bevnrede TU« net ntn nn Entm. ne, dem Munde haudc merkt hendeg enefte Stuekte; Inen den Lande meet dyb not til at sorgt-te hendeg Tilocerelse, sont Falk nnfna for fna stmnlendc. Zuge-n nnede, nt dcnne staune-, unge, benndredc og nipsnndke kainde hnvde et brstandig dlodcnxsc, tlnsgcligstcn te; « -t. Or. Pnlmets hude fotgndet hrnde; for hende og for ji« Ton hnvde hnn nkbeidct. Han sandt, at hnn ikke knnde os :ok for diofe etfkcde Versuch sc In ndgjotde hele hnns LTi hvio det havde sinnst i hnns Neust, oilde han zieme hi-- vnndn et Kotigcrige, for at Marceline kunde blive D. ning. .3ctvst, beikedcn og fnld of Hengipenhed for Faderen sont for Sinnes-, huvdc Makeeline vist sin Ægtefalle en dyb og vedvnrende Takncnunelighed. chdcs cheklighed til denne Mund, der i fna hoj r- Grad sortientc m blioc elsket, var en Blanding ni Umriss-, Onlsorg, Beundting, in endog SCHU disku Onn fnndt, at den dedstc Munde, pack huilken hnnknnde visc ham jin Tatnrsnnieligdkd, vnr ocd nt hjælpc hacn i hanc Arbeits-. Da hnn not drganu nnd en nahnindelig For-stand og ten-rede ct braut-ende- Lnssc mn nt ockre til Num, lykkedes det hcnde snnrt nt inne sig ind i seorkefpondnnfc og Jägern-abs vxgnrt, on insan sinktetningssnncs ndnikledes i en saadan Grad, nt Nt nnm Or. Banner-J Brandng. »Hmlken Kennst-V fngde inn- oflc til sin nu voksne Son; »d« ri· den M ne ..f m- 3hnr. sont of have fundeti ist-antun and tsn c diene-( til, Heut-ils dcc can dn takke hendcg chudmsuq for, on sen tiezzrr kac chnknkning at sigr, nt vor Funan sc- Wink onst-gam- min päsmsurimnng, for en sior Trt U neue-us Bkrik.« ,,Fndn«« p- net-c Den ung- Mund bevkrgct, ,,jeg hat ol drig ophon und in tmoe hcnde miu liuc Moder, og jeg nor, at jeg dmncd bebst tun ndtrykke den .It’jnsriighcd, Hengivens heb dg Taknettunclighed, sont icg folek for hende.« Eiter He have nrbejdet snængt i tolv Aar dlev He. Pal mets nngteben nf cn nf disfe Sygdonmm der ikke kjendcr til SIaanscL Den ntnetteligc Omhn, sned hvilken han blev plejet, forlængede hnns Lin i to Anr; nten san var hans Kræfm udwmic Da han folte Bodens Komme, kaldte hnn sin Hnsiru og sin Søn hen til sig og ingde: — «Kj(eke Hufmskjnre Oenkik, one san Dage vil mit Lin ins-re endt.«, «Sig ikkc det, min Ben,« nddkpd Marceline gredende, »du gjsr ntig nltfok bedwvet Jeg kan ikke öpgive Haadet om nt beholde dig.« Den nnge Mund holde en af Faderens Handet i sine og . teykkede den sagte. «Nej, nein Stat, nei, nein kjtere SIn,« vedblev den Use-, »det er falste Forhaadninger. Min Dom er feeldet, i -1 ieg er samt og relig. J hat degge to stjcenket mig saa Degen Lykke, sont en Månd kan foklangr. Min Lykke hat tin et i fiorten Aar; tko neig, det er mete, end de flesie andre Inn sigr. Jeg takkec dig af hele ntin Sie-l, min indeelig elstede Ljuircelinq fom Hnslru og som Moder hat du varet denn trmgövækdig; som Huödond og Feder velsigner ieg digt Du hat kun alefok ofte talt om din Tabsemmelighed.« «Den er udegreenfet, min Ven.« »Du her detalt mig hundredfold, og det er mig og min Gna, seen staat i Gjeeld til dsg.« »Is, tal dog ikke fee-lebet !« »Mei: saqledeiz mutet jeg, kjeeee Mateeline. Hvod dig angeme, nein kjeete Son,« vedbleo den iyge og henvencsse Leg tit Hei-ist« der niedcegtig tyttede Iit sin Fadets Dieb« sou- hun sinnen fig tit oed at betragte Stiimodeeen med et kjeeiligi Blit, »h» godt eitee, hin-d jeg me sitzen Tn statt-» ein Moder, hin liile Dichte-, en use-mitbet lig Asctsøhqhed m; thintsqhetn Dem feelste dit Liv med Fette for Iilek1:t, H tu enditu var Bunt, og httn hat lebet hsle Im Uns-kling. Hund godt du ek blevet til, san dn takke henbe for. In Inn-i me oq elfke heude spie-ede- den neige Mund rem. ., Fu kn, Penan hoisz dn en Gen-g eile-nie, hvod hun « »J:i· TM · i» hin Hort im dig on for neig, san ttok jeg, ot jeg funbe stige ap in nun Nenn ioe at iokbande dig. Og dog ved du, nun etikkdc Zon, twor stot en Pladg du indtagee i mit Hjeete.« Heute-ern og Sonnen huikede hst He. Pol-new vedbleo1 »Zeg heu- delt vor Fortune i to Partee.« »Hm-tiefe to?« spukgte den neige Kone qukybende; »den inmiede Fortune enaa tilfalde din Spit, og —- — —« »Man Ven,« fvakebe He.Palinei-S, »du ped, at jeg ikke godt tun ioeandke en en Gang tagen Beilutning, og," til spjede hein fmitenre, »du ved not, at ieg her i New York kaldeg den stiosindede Paleeteks.« »Bitte Mo«k,« sagt-e Henrit, »Fadee hat Ret, og hoc-d hatt gjpi«, er activ det bedste. « He. Pol-neces- vedblem »Vin- Formue bei-her sig tii henved atten Millionee, ek det ikke sauledes, Mateeline?« Den unge Keine nikkede. »Jeg hat delt dein i to lige stoee Parier, og du vil alt fqa komme til at eie ni Millionen « »Men det er jo Duelle-h min kitkee Ven; hvad stac ieg gjøre need disfe Millionek?« »Gott. Heneik, fynes du« at det er for meget?« »Jeg, Fadekk Det haaber ieg ikke, at du vil tto om inig." »Du et godt, nein Spa. Du er endnu ung,« fagde hatt til Meinem-g »og hvis du gifter dig igjen —- — —« Hiin lod heim ikke tale ud. »Jeg gifte mig igjen,« udbrpd Mateelinr. ,,Hvorledes, du troe vikkelig, at jeg vilde ombytte bit hpjt agtede Navn Ined et neidet, one det faa var not saei her-int! Nei, det can du ikke tw, for du kjendee hvek Fplelfe i mit Vierte-« »Ja, ganske visi, nien —- -— —« »Im, nc1, ne1,« vedvlev ynn og teure Iig, ,,1eg Iværger dig t l, snin Ven, niin Velgjster, inin Ægtefcelle, at hvis dine Inakke Aneliee gaak i pryldelse, faa vil jeg vedblive at være din Ente hele Init Lio!« »Alle Mist kan ikke ophøre tned at vcere lille Mo’r,« fngde Hentik i en indtmngende Tone. ,,Saa vil vi ikke tale inere derom,« sagde He. Palmeks nied synlig Tilfkedshed. »Lg kys mig nu, inin kjcere Son og lad mig date ene med din Moder; jeg hat endnn noget at sige hende.« Henkit onifaonede med taarefyldte Oer sin Fader og farlod Stnen. »He-re Marceline, du har gjort min Sen til en hsjfnu det og god Fyrz Hiinlen lsnne dig derfok.« »Na, nei,« sagde Marceline; »han hat arvet sinFadets Katakte1, ag jeg hat tun hinlpet hacn efter bedtte Evne.« He. Paliners kalte sin Husiru Haanden og hvilede sig et Ojeblik, inden han atter tog til Orde. »Min elskede Makeeline,« sagdc han, Motten Aar er fatlabne siden dort Bryllupz den Tid er gaaet hurtig for mig.« »ngaa for din Huftru, kjeere Ven. « ,,Det ttor jeg, og dag har du ikke været saa lykkelig, ftnn bei var mit Onste, at dn skulde vcere.« »A! den Lalle, sont jeg hat kunnet fau, heut dn skjcenket mig.« »Den hat ikke meet fnldkoiiinien,og knndeikke streben Minder otn Fortiden er farblevet i dit Hierin-' Den nnge Konc snkkcdc og bajede Hovedet. »Bestandig,« vedbleo Or. Palmen-» »har du lenkt paa din Dotter —- -— — na, jeg beklagt-r ncig ikke, det hat« ikke gjott niig skinsyg, ja jeg vildc neeppe have elfket dig san heit, hois du havde knnnet glennnr. Jeg vidfte, at dn deftandig ipejdedc eftei et Billede, sein du ikke Lande glennne. Jeg talte ikke til dig deroni, nien jeg led need dig.« »An, jeg fIlte det godt.« »Jeg haabede bestandig og ventede paa den Dag, da jeg kund- bkinge dig din Dritte-. Ak, jeg kam til at vente far giveva ,,Jeg forstod not, at alle Underspgeäsek var forgjctves, cg jeg fpukgte dig derfar ikke deroni.« ,,De var fokgjæves,« fagde Palinets langsamt, »fotdi der i dennc merke Begivenhed er inange stjæbnesvangte og fotundeelige Omsiændighedet.« »Er hun dtd eller lepende?« »Du Sppeggmaal hat jeg ofte give-i mig few-« »Hu-ad tror du?« »Jeg trat bestandig uden at knnne devife det, at din Dattek levet." Mareetine ndsipdte et Suk og sagde: »Hun vilde viere feinten Aar.« »Mein ved oin ikke hnn anstmnger fig for at finde sin l Moder.« »An, den Stakkel, hvorledes stnlde hun knnne gjsre sig . haab am at finde inig?« »Himlen vil hjalpe hende,« svarede den fyge Mund al varlig. »Men,« vedblev han, »du maa ikke viere uvidende onn, hvad der er gjort for at sinde din Datter. For Resten vil du iblandt mine Papirer finde alle de Breve, fam jeg har modtaget i denne Anledning, de er samlede i en forseglet Paste, uden paa hoilken jeg hat streut- Foktwlige Medde lelser. . Alle disie Breae stamme fea den Person, hvem jeg in den vor Aftejfe fra Paris havde overdkaget at fsrtsiette de af mig paabegyndte Undetftgelfer. W————-————-———————-T Tet gjnldt first og feetntnest pm at finde enten Madam Saooawnr ellet detoppen vg, lige tneget ved hvilke Mid- I ler, at ni: tote oedkonunende en fuldstandig Bekjendelsh » « T et et Grund til at fortnade, at dinTante fta Tieppe, . hootfm bendes Breo til Or zorniont fkteo fig, tillige med Franz Lan. den og Nsdtippen er seIlet ooek Kanalen, og at » be hat opdoldt sig nagen Tid i London ellek i en and-n en- - gelsk Bo. ; Mut Agent satte stg straks i Fotbindelse med Notar-n i l Meinen-ach sont lovede at Iende hanc sin Klients Adresse, ! saa snart hnn sit at vide, hook hnn opholdt sig. ! Men der gis over tke Aar, inden Hv. Zornwut hskte fm dtn Tann. Entselig ftk han et Brett fka heade. Hun stren, at lntn Mode befat sig t Kalkutta og vilde havePenge. Onn slteu ttke noget om Frans Latubert, Inen han dkev en Forschung samtnen med hende i Kalkntta detoppen hat itte seneee vtft sig i den Egn, hvok hendes Slagt bot-, faa det er fandsynligt, at hun er Inlgt med til Indien. Notaren sitev nu til ntin Agent i Paris, at Madam Savauwut boede i .lt’alkutta, hvor hun hat-de oprettet en Kolonialvakefokketning. Agenten hat-de ingen Fotbindelset i Kallutta, men da han haode min Fnldmagt til i givetTilfælde at lade sigPenge udbetale of Inin Bankier, fendte hqn nfortsvet en dygtig og paalidelig Mund over til Indien Denne Mond hat-de megen Msje med at faa din Tante i Tale; nten otnsidek lylkedes det hatt timeligvis ved Trug lek, og hatt toang hettde nu til at tilstaa Sandheden.· Hun tilftod da, uden at angive Grunden vertil, at hatt havde ladet Barnet fette ad. «Men,« fagde hun, »ieg hat ikke senere faaet at vide, am den Koinde, sosn jeg betalte perfor, vieleng hat gjott det.« End videre bekettede Madam Savoukoux, at yet-kom mende Kvinde aldeles ikke heb Fretny; henbes Foknavn var Henriette, og hun var en gammel Beninde af Rstwppem Madam Savouraut hat-de eftek Ntdtoppens Raad be spgt hende i VolgoeGabe i Charvnne, hvot hun levede i dest ftprste Elendighed. Det vorige ved du. J Monttenil spjllede hun den hende tildelte Rolle og ftk af Nsdtoppen femten hundrede Fraucs for otn Aftenen at satte Barnet ud et eller anbet Stett i Paris-. Senere hat de ilke hstt noget om hende.« Or. Paltners siansede et Ojeblih Mateeline grad tned Ansigtet stjult i sine Hander. Den fyge vedblev: »Du ser, tjceke Marceline, at der er blevet gjokt alt tnuligt sor at bringe Lys i dette Marte. Agentens Anstkcengelser gik nu nd paa at finde Hen klette. » J ValgmGade i Charonne fik han det Spar, at ingen : i det Hug, hvor hvor hnn tidligere boede, havde besagt hende » og givet hende Penge. Hendes gainle Venner sagde: »Vi twede alle, at hun havde et godt Hjerte, men det er ilke sinnst af hende, at hun ikke en eneste Gang har be sagt os, der gav hende noget at spye da hun var ved at d as Sult.« Der blev ssgt ester hende i Paris og i Oniegnen, og man traf nogle Mennesker, sont i tidligere Tid havde kjendt hende, men alle gav de det samme Spuk: Vi har hverken set eller hstt noget til hende. lHeneiette er sorsounden, og hun er den eneste, sokn kunde finde dit Baru, eller lebe as paa rette Spor. Men vi ved ikke, ocn hnn er levende eller dod.« »Jeg stal aldrig, aldeig se inin Datter!« udbtad den unge Kane hulkende· »chere Marceline, du inaa ikke fartvivle,« sagde den syge blidt, »dit store Onsle tun endnn gaa i Opsyldelse.« IV. EtnytHje1n. HL Wilhelm Palsners hensov blidt og raliq, nden Dodslainp og ncesten stnilende nied sin Hustrns og Saus Hiendcr i sine. Det tog vmtrent halottedje Aar at faa Foreetningssorx holdene ardnede. Marceline og chrik havde for lange siden bestemt at vende tilbage til Franlrig. For den unge Kone var det en Gliede at vende tilbage til Fædrelandet, og denne Glade deltes as hendes Stifson, der i Hjcertet solte sig sam Fransk mand. Jøvrigt vilde han, dersoin han havde ønslet at blive i New York, ikke have sagt del til Marceline. Han vilde ikke søle det sont et Ofser at sorlade sit Fiebeeland, naar han blot knnde blive has sin unge Stiftnoder, hvis Vilje ogsaa var hang. Hvis Fku Paltneis havde ytret Lnstet vin at heuleve sit Liv i en Orten, vilde han nden Jndvending, ja maasle « endog uden Forbauselse havde ledsaget l)ende. J Begyndelsen as Aaket 1888 haode Ftn Palnters stre vet til He. Leser-dich der bestandig var Hasets Bankieri Paris for at meddele ham hendes og Sonnen-P- Hensigt, at bosætte sig der i Byen. He. Leverdier havde handlet i de to Arningeks Interesse og anbragt de uhyre Pengesunimer, der csterhaanden var blevne overssrte sra Amerika til Frankkig. Marceline bad He. Leverdier oin at vælge en Notar, som fik det Hvew at kjøbe et Has- i et as de sniulleste Knar terek i Paris. Derester sknlde han henvende sig til en Sned ker bg ovetlade til hanc at udstyre Huset paa det kostbareste med smalle Møbler5 navnlig gav hun Ordre til, at de Vers » telsee, sont var besteinte til Henril Palmeks, skulde vsre ; sterdeles scnntt udstyrede. Huset stulde viere rede til at madtage dem i Lobet qf Marts Maaned. Sau nsjagtig som mnligt angav hnn sin egen og Hen eile Smag. Dunst nIa atte vom vel indes-net metz en W» og qugqefnld Onoe Ter ssuide væke et IIMV en -Iald, deI innre tumie i dkt mindstk sem » Henk Tet knnee ikke ntItte, at Marceiine oed deumz hcnvenote qu til mnniljen Chouniontel, sont Ipns den iInode opqiuet umschlingen og boskn sigltr situiiictg. T en iIamle T oktok Tarade levede ikie langm en Zo bit tun den Inodige Lage salden pqq »Hm ded aicnkZUgdon1,sonIhnn havdepqqdkag"lm Liaiip:s F,eInI I Isrnetnne hIIvde giitet sig i 1 ·7;-; hu« Ic hat-de » Soofiicer, og et nf det Inilitcrre Livs uioiudietezw I fmt IIi stociIiIIkiniL E Men anI Painiers blev faa godt bericka in kunde onske det. I Bankieten og Notaren sagde: l »Fr« Palcnerg og hendes Sen har en IMM J« Inne,n1t maa være of spkste Sort. « e Lg da der var Penge Itok, blev der kItht ctskm I med Gaatdspladg forin og en ftor Have bag vkd M ,g enion Boulevardeu, ganske nctr ved Fæstninggorrkem - nedkcken Irembragte Iene Mesierværker af PW I n.iag ! Tet hele stemte ypperlig overeng med Wink-; I For-nah Og da de com til Paris i de sidste Dage qf W Ih avde set alle Hufets Vækelier, Staldene og Hasen« e itke andet end finde, at alt var saure vel. ,d Fru Palmers forlatigte intet for sig seh-, mm I at Henrik stulde have det saa gobt Iom muligt »g L fandt, at intet kunde være for kostbart og fmukt for l l I I iM O NO deren. Den unge Amerikanek var, som vi vide glimk gavet Han var udniækket dygtig tii alle Legemss Han havde faaet en fortrinlig Uddatmelse I Amerika; efter Faden-nis- udtrykkelige Onfke stulde hanf formka dieine i Paris og tage den juridiIke Doktorgrad. Jinidlettid kjabte de Heste og ijretojer ogspk Tjenerskabetz de folte Iig snart vel til Mode idetnIeIJ SclIkabelige ForbindexIer mauglede de ikke, men I ten chrik eller illiarceline havde megen Saus forSeTI ; liuct. Te folte Iig bedft tilpas i deres Hjem og vilde i fore ct Ioiigt, uforstyrret Liv. Nirsten hoer Dag gjorde de en lang stretukz de on-. A..;erika og ont det gamle Hieni. Henrik haldt iktt at hanc» Etifmoder talte om hans Fremtid og lagst-III for hinn. Han var tilfreds ined sit nuvasrende Liv ogII ikke at gjore nogen Forandring deri. Lite forbausedes han, naar han paa deres Kjor logde Mierke til den Jotighed, med hvilken Matten-le tog alle de unge Piger i seksten Aars Alderen, somdenn To han ikke kjendte sin Stifmoders Hemmelighed, lunle ikke ane, at hun uafladelig trenkte paa det Baru, im havde misiet, og som hnn endnu ikke kunde opgiveH· dm at gjensinde. llndertiden gis de i Middags- eller Aftenselskab,li fom Jndbndelfer, föin de ikke godt kunde afflom Un den gjorde de ogsaa selv Selskab, dels af Hoflighed,· for-di Fru Palmers indfaa, at de ilke knnde lese fom boere midt i Paris. Desuden ansäa hun det for ne digt for Henrik at foge nogen Adspredelse og komme blandt Folc. Han havde ikke godt of at leoe foin en i sin Celle. Det var Marceline, sont havde fundet paa, III VI være Ined ved Vlomsterfeslen iBonlogneskovenz hnn ha« at det vilde viere en behagelig Adspredzlse for Heime « vilde faa en Miengde Mennesker at se, en Mangfoldigitl sninllc sijotetojer og peithfnlde Dragter, og Bloiiillll« pen, som han aldrig for havde været Vidne til, vilch sikkert more ham. Den unge Mund geeb kned Jver denne Lejligklkd UT glcede Mareeline. Hatt kalte slet ikke om, hoorledkszL oilde fore hende Iil Festen; men om Morgenen blcof Palme-es cneget for-banset ved at sc nmnge snmn Bezirks-« nf Blomster kjore ind pan Gnardspladsen ög endmi m forlmuset ved at se Masnd og Jioindei give sig i WIM pyntc Vogncn med Roser og Syrener, femledeg sOM M bescrevet. »An- Hcllkiks hUUkcll Dnarskab!« sagde lnm nis nen· »Der e1·ingenDaarskab, eftersom det er til disle rede l)nu. »Ei! sandan Udgift for min Skyld!« » ,,«’(eg vildc gjerne have givet ti Gange sein nicklelw diu Skyld,« sagdc han jin-ig. »Havde det ikke vceret bedre at give alle de nmnkisP tilde innige-« »De faktiqe inister ikke noget dcrved. Jsg kW MAY dem, jeg sendte i Aftes tyoe tnsind Frone-s til Direktor-!lv Understottelsesforeninge i.« « To klare Tom-er funkle-de i den nnge Konesz UNle Hnn geeb Henrikg Hannd, ttykkede den vatmt All WI« »Te: var godt. « »Er du san tilfreds?« »Ja-« Hnn for-falle ikke, at ogsaa hun den forkgthde M havde sendt tyve tnsind Franes til UnderstottelsesfMle Sen. Henrik vidste ilkc, at hans Stifinoder Oft« M kommen til Paris oste Penge nd til de faktigc WV W Hat-nd. Men hnn var tilfreds med ham; og det Mkloogu det vigtigste. Wortsinn-w