Stjexsnexx
VI. Leskdkdcoom Diede kadr
All Madct net-kommende jaaiomx Indien
Ieher, Adkrdmomuduuau o. L v. adredictcd
.Iii»nen« Dann-drum Urstoff-.
Neugi- kan mxch I »Mein-v LIdrt-S·',1!ojt
Rom Bank tssotc euer : Iskmsfmsn Frau-.
sind junge du sendcs : We Nem- kan lld:
given-it Mc inne Nivan
«s’l’.««JKNbJNs" AGKYPML
,,öt1emisn«lnubesulles bog citmmsvnte
Dekret, du« sont ootr Agcnm cr lsmmndjges
de til at moving-« og komm-c tot Ilbonnp
meinserxe
R. Ir. Haufe-» Generatisuth
sichm- :biavid«5, Jowm
U. H. Uhnstcnicm »Im-mont, Nebr.
Chr. Jvhuimh Mmdeu, Nebr.
N. Christi-usw« Ulmkwsh Kansas.
DHLU Inn-Oberg, Hat-wron, Nebr.
O. ts. Rot-inz, formell-, Dank So» Wis.
P. Position, 11.P. Trotz-, Uhu-entle, Wyo.
Ckiksknudscm Tau-y, Lancastentm Neb.
L. M. Pagen Akten, tsolcn
Fotogmf U. 6. Stund. Vancouvek, Amle
Jens Jenseit, 1907, 27 Ave. E Vordem
SI» Lomba, Nebr.
All-en 6hkistenien, That-um« Aravahoe
Co» nold.
A. P. Johnskm 810 M. Ave-, Gounctl
Mast Jowck »
Marias tfnckmh Witoth sacäno Ho»
Caliiomia.
Provemtmre eller manglende Essemplater
faas ved Agcnterne naat Henvendelfc vekpm
stu- itidr.
soqhauvler R. Ir. Hausen
Cedar Rapst ;owa, er ,,Skjeknen«ö
psilige Gesinnungan Hatt unsermer
kalagenter og beforger alt Ekspeditionen
vedkstende med femme Amoritet, squ
Bladets lldgivet. Alle ,,Stjenteu«s
Held-te sstenfor Missoutifloden vil be
bssge at indian Vetaling, Bestilling og
orlunkjender om Pwvnmmte til Mr.
. ansm.
I
E
Det, ounnle Steds »
Zkriften laster- os, at en Monds
Hier-te er der, hvok hanc- Liggendefæ er,
ng Sandheden of denne Sanning er nol
sosn bleven bekræftet ved den Behand
ling, sont er bfeoen Pengerefonnen til
Del i jeongeesfetk
Vor Tid er Pengemagtenö Periode,
og tnange ere de, sotn better sit Hieete i
si· Weniges-aus« Der sindes kun faa
«- enneskey fotn taalee at man beten-et
sin, hope deeeg Pengeimeresfek lidek
(«- ade. Denne Omsteendighed hat sin
pp messe, al den Stand ethvert Loofoes
sing-, der er den private Pengedynge lidt
Ums-gesende, nok skal feetnkalde fanden
ne Suleetenshyl, senn nmiskjendeligt
rpbe »de Innne Siedet«.
Og sanledes hat« den Afsiecnning, sont
faldt isn od Solvet, sin sen-Rilke Jene
resse for os, fokdi den snmnennner san
nøjagiig need Pengexnnxernecs Vopeelneg
dek. Den historiske Mnfon sog Diron
Grasnfclinjc nintitke i fin Tid Sydeus
Slaved«·1·teikt im de frie Stolen En
Nutidsfotmtm hnr dknget en ny SN
vegmnse, der nfssjnsrer Stute-me New
York, Pennnnwnia, New Jersey cg
Hin-England im den vorige Union
Osteu M du«-e Nmnfe tm Lkesikksciesjekne
og hele den Knien-. lnnss sineste senlelse
ligger t den«-:- Vr:xqep111sg, medensz de,«
sont do ist-stumm ndnzms Tkt «:1·1-esdendcs
Element. «
Nchnglnud nat- fnn net besa! need-z
kunnte Siedet-, at Inn-time ists Stank-H E
Kongresnnknd nenne enstennnigt imod
Splvlovem af New Yorks 254 Stein-me
fnldk blm en for, New Jersey gnv blo:
en, og Pennsylvania statt-se to. Denk
plusinttligeTisitikc hat isplge For. Sm
ters Censnd t de sidfte ti Aar sundet i
Vekstand fein Gange inn eneget sont en
Gruppe as de bedre vesnige og iydlige
Statek nted et tte Gange saa ftokt Om
tande.
De ni Steuer-, sont modseetter sig
Silvnmnningen, er Pengetnagtens Ho
vedseebe. og des er ved og gjennein en
flomktet Jntsngning as Rentepenge fka
Besten ogSyden at disfeStater er blen
ne umaodelige kige og defpotisk magsng
Den alnntgnge Dollar er deres Seepter,
benHSjeeldenhed udenfor bete-J Enetncet
set et bete-s Mage. Og bei-for tnaa FOU
ikke tillades at fna Held i den paa no
2»en ny eller lettere Betingelse, thi du
« il den fyrftelige Tribut, Plntokratiet
oppebekr, lide Afbmt
Et ander, nten betydeligt mindre, ka
pitalistist Midtpnnkt sindes i det store
Team erdistrikt i nördlige Wisconsin og
Michigan. Zisconsins Repressentantey
pag en Undtagelse mer, (8 mod 1) stemte
imob Fri-Splun:;;stning, og Michigan
ksstede 6 St. imod ög 3 for. Se der var
Ists «Imme Steher«.
hvckb felve den frie og uindstreenkede
ngning af Sslv angeme, kqn der ikke
me nogen stark Sendfynligheb for, at
Eben vllde bidtqge flokt til Pengespsthl
Esnaalets Lohnvle mm se m Gang holl
llkel Opslyk en foadan lille ufkyldig Til
qnamiellc kund-s «ffttdlomme. Helel
»Hei-gelangten tylket i Mal-lett i hele sinj
IVaslde og offer at den hat Magl ov»
liegge de gamle Bin-Um Tet republls
kamke Paris stiller sigx itcxdlgt under MS
Tsztmlnet, tun ll u.kgtede at bojc sig ic-:
jMulqunrslsrnh Isi« Tealokmler slkmth
zfor BlaudnBlllnh sum H-( imod us
-’J-Ilistbt·klal llon vol l«l at Flcm Bauch it
sanftuudendc Valqkmnp, hvis del vor-cr
l
l
!
l
lot bcljandle Sylospsrgsmaalet paa sie
Program.
f Men den Lag gtyec, da Nation-no
ILiggendefæ Ikkeubelukkeude ital ophobes
IlNysEnglaud
Sinn-sc ou Lovmagerr.
l F Nationen-J Kapitalbygning iWafh
lingfon er der to uneiper for «Fyldeti.
Te kaldeg kllestanranter, sljant de i Vik
’elt«aheden ltke er nndet en Whisly- og
»Breks«looner. Senatet og Repmsem
tacnhnset hakhvek sin; ingen nf dem hat
License; Nationens Longivere nor time
ligvi«J, at Love og Facotdninger gjælder
lnn for andre-, Inen ikke for dem selv.
Lig senngeri den gasnle Bekden er de
opleet over Laven deek man ind i«
blose Kongregsens Knejpet, vil man sin
bc Flotte as Nationen-El Lövnmgere,
hvoraf mange ved Blomster paa Kinder-H
ne og Llnmver bitter Vidnegbykd om,j
at de er slilligc Saloongjmigerc, ogl
nnar nmn er ixtde en Stund, vil inan
fna Anledning tilat fe, at de Gang eitel-!
Gang tyller i sig Whisty, Brandy, Bin
og Beet for saa slnttelig at gaa ined en
god Ladning Spiritnosa its-d i Hallen
for at beltagc i Lomnagerien Naar tnan
hat arm-c Ljenvidne til dene, vil Inan
ej fornndkes over, at Kongrcssen er
nvillig til at gjare noget, der can standse
Flammen as Hing-dritte- Det bliver da
forstaneligt, at Itongreofen tko nwd
Medlennnernea Lio og eget Eksempel al
Tid har nægkel at lade nndeksage Virt
ningen as Nusdritke paa Nationens Hel
bred og Velstand og haatdnakket hat
Jtnodsat sig alle Fokspg paa at indfare
Pkohibition iDistkiktet Columbia og i
Territorietne. Vryggereö, Destillata
ters og Saloonholdms Jnteresier bli
ver derimod plejet Ined kjærlig Ocnhub.
Endog Bloine har anmvdet de Formel-e
Steuers Konsnler at anders-ge, om der
ikke lan aabnes Makkeder for Whisty og
Beet i Vesiindien, Melleim og Sydame
kika. Senatot Dolle vil, at Kongress
sen skal tillade Salg afRnsdrikke i Ala
ska, og Kongrestnand Kenna fortflaat,
at Betalingen as Skat paa Alcohol i
Band skal knnne ndsckttes i det uendclige.
NepmfentanthnfetsKnejpe can isctr gla
de sig ved talrige Befug. Til den hawr
4 Num af anseelig Sternle og i dems
Naboskab erKoinInitmnn, Posthus, Vas
relser for Arklvfnger, Skriocknaterialer
In. m» og en Trappe fprer derfka läge
op i Forhandlinggsaletn Senatets Kuri
pe (:)ikstanrant) er ogsaa oingioet af
Konnnileknsn Den er mindre besagt
enls Hufeta Salom« vist nok hope-Mage
lig af den Grund, at Inange Senalorcr
hat for Baue at holde en Focfyninj as
Otikkevarer i den-o egne Arbcidöoærelftr
i Kapitalist J Hnsets Kncjpe faelgeg
dngiig nnsd et Middellnl Uo Kasser Beet
og Gallong Whilky fokndcn Vin og
«l"s«,m-dialer« nf forskjellig Slags. Begge
slnejpcr er udsnnede med flor Prngt,
og l)nori.1« llnldc dct ikke være san; thi
der er zollen som beraten Ei siælden
Irr man er Kongresmcknd samtnen Ined
Jtnindek af tvivlfonnRygtc, og samofiest
findek man nogcn Tid eint digse Kont
desncnnesker anbtagt til høj Lan i et eller
ander Regierings:Tepatlentent, ihr-il
len Stilling de er konnte oed sine Velym
detes Jndflydelse og Paatmngenhed.
(«,Refortn«.)
Frn den nationalc Hovcdftad.
Skaikqmtet opkjobte foileden 60, -
000 Unfci Solv til ZU Cis. pr. Unse
Reitsdyretanvsprelle i Ala
ska ei eftet Kongresmnnd Durbowws
Mening en stor Nodocndighed, og sou
siank at Kongregfen stal i dennc Hen
sigt bevilge en Sinn af 815.00().
Tit Nationalbankerues Be
stjwtmclsh For at beskytte Natio
nalbankerne niod egen Stjælefyge hat
Senatet et Forflag, der bestennner, at
ingen Nationalbank stal gjsre noget
Laan til nogen af sine BestyrelsesmedH
lcunner, med mindre Laanet feist aner-«
kjendes af Direktionen paa et reguliert
afholdt Mede.
Kiucsiik Trusseh Den kinesiske
Minister i Washington har antydet til
Senator Shetman, Fonnand af Komi
teen for udenrigsteAnliggender, at, hvis
Fotflaget möd Jndvandring af Kinesere
bliver Lev, vil den kinesiste Regjering
—
sasbkyde al diplomnllsl For-Undene ined
lswc Stolen
« nongkegmand Hin pannod under Oe
ldenen ont der linellskc Zool-gemach ul
nun l-N- vat Kineserneg Anlal i For.
sum l Lkiekellgheden nstnget. Sehen
yl-—l- llnnke lesen-U slere Kinesett sor
ÄZan h- årrencre Stank-, end sont var
Juni-Innere
860,000,000 lll Posten. Hu
jlels Vonndonlg hat mldenot fn But-geb
Wes loilnnnn en tmnlet Ell-n ns iilsI
jnnllioner Tollker sonl Benilqning lll
sPostockzncL Te slone Udgiftgposler ere:
ITil Polflsllestreo Lonnilnzer, slö,:-.30,
not-; Ussislemer, 8s,1ut,s,««»; til Posi
olnbiriingen, 81ll,-ls(),l.iu«; til Hekuba
nerne, 82:l,48:;»0.57.
Nesterlngshygnlnqen Bed
konnnende Udonlg nndesnlede i Fredtgg
i Hasel Opsokelsen nf osfenlige Bygnim
ger folgende Siedekz Hastingg, Nebra
lknz Joliet, Jll.; Ann Athen-, Mich.;
Maosillon, Ohio; Clinlon, Jowa og
slete andre Steder. Ligeledes nnbesales
des der Opsorelsen as et Marinehospilol
iGallipolis, Ohio.
Sen-nor Wolken af Coloravo
holdt sorrige Uge en Tale i Senotet og
gao Pmsident Hartison ordentlig Paa
pnkning for hang Opposition snod sei
Solotnonlnlng. Da Wolcolt selo er
Republikaner, oakte hans Angked paa
stsidenlen ikke liden Sensalion. Han
lslillede Harrison isanme Klasse med
sClevelnnd sont en Folkesjende.
! New OrtennöiAllæren jew
snct Statsnlinistet Blaine tilslillede
sden Iste April pna Pmsidenlens og Re
»gjeringens Vegne den ny italiensle Ge
Isnndt i Washington, Makki Jtnpekilli,
en Skrivelse, hvori han lilbod den itali
enske Negiering en Sutn as 125,000
Fraan som Erslatning og Oprejsning
sor Blodbadet paa italienske Vorgere,
som sandt Sled i NewOrleans i Maus
i Fior. To Dnge senere tnodtog Blaine
en Svarstrivelse sm den italienske Ge
sandt, at hans Regjering ansan den til
budte Suln sont lilstmkkclig Satisfak
tion, og at det var ham en Gliede at
meddele, at hnns Regjering nu anscr
Forholdet mellem de to Lande sont saa
varcnl og inderligt sont det nogen Sinde
hoc vieren — Saaledes hat dn denne
ulykkelige Episode saaet sin Amm
ning, og godt var del at Onkel Saul —
om end nilende —- beslutlede at gjore
hoad Net vor i denne Sag. Det vil
have Landet baade i egen og andres Ag
telse.
Skanvalerne i Pensions-m
teattkt. J Fjor blev der jo ymtet na
get ani, at alt ikke var som det bntde
være i Pensionskontoret under Mr.
Raums Administkation, der oog ikke den
Gang beviste anbet, end at Mr. Raum
havde gjort sig skyldig i Pctsansanseelse
i nagen stark Grad, og dette er man un
en Gang saa vant til at sc i Stillingcr
som bang-« at man lod Sagen hesidø.
Men det demokratiske Flertal i Hufet
hat nn taget sig for at wde op i Assæ
ten paany. Allerede for slere Uger siden
blev der nedsat et Udvalg til at widersp
ge Fotvaliningen af Pensionsbureauct;
men vi hal- ikke tidligece ncrvnt nogct
dervm, da Ersaringen hat vist, at man
flal vasrc mkgct vai«sonnne med at sasfic
Lid til Aabcnbarclsci·, som sm«anstaltcs:.
af et politisk Patti angaacndc ct ander.
Mcn Fortlaringcrnc sra de Vidnci«, som
ide sidste otte Tage hat« vmkt aslwrtc
sor lldnalget, wbcr en saa nun-Wende
Tilstand, at man ikkc langer san vlrrc il
Tvivl ani, at der herslck en slchotrnp: s
tion i Mr. Raum-j- Bnrean. Det ers
ikke blot en cnkelt Standach hvorom Vet»
det dreier sig, mcn enhver Slags sie-is »
rnption syncs at kunnetrives iPensionL-- »
biireants ftngtbare Jordbund. Ordinari·
Partisthcd og Udnelighed vilde som sagt
ikke vere saa fokbausende, men i dem
Tilsælde finde-s de nævnte Udydcr i ei
saa storartet Qmsang, at man virkelig
ataa sorbanses over at Pmsident Hauis
son, som i harrt Fald i nagen Grad itle
kunde viere avidende om bet sande For
hold, ikke soklænge fiden hat set sig for
anlediget til at give Hr. Kommissar-m
sin Assked. Det stuldc han helst have
gjokt inden en demokratisk Undersagelsc
fik Anledning til at udbasnnere Stands
len for Alocrdeii.
—
Kabelgtant.
(Uge-Oversigt fra Udlandet·)
Blikstille estcr og for Stor
Imcth Berlin er rolig. Rigsdagen,
»der er yjemsendt, er ogsaa rolig. Ligc
ledes er Keiseren rolig. Denne Tilstand
syncs dog for lykkelig til at den skuue
tmme vate lange, og det er ogfw trink
somtat den vil vedvarez men nagtes
kan det ikke at alting i det tyste Rige set
fmukt og ftedeligt ud for Ojeblikket.
Men der gaar Tale otn at girrt-op
vække den afstyelige AntigSocialisbLom
givning. Utinteligt sont det maatte sy
nes at verre, at stille nogle foa Faman
keuc- Fsorbrydelser i Flæng nted Sacke-l
Tetnokmtcknestancr og Opgovec, fin
des der Isog Falk i Wirkens Kridihns,
sont ltzzefrem brckudck as Bkgjæriighed
eftcr at komme til at kepeteke Bisnmtckis
Born-neust. Og Krisen-en selv synes
vist qodt oni digse Fokflag, m domnce
eitek hanc-s helc Holdning i alt, der ded
komenek Sorinlisteme. Der er oet just
ikkc Tnäe om at gribe til dem radikale
Mit-sit i Tag euer i Morgen; men !
Tilfirlde den lste Niaj vifet sig nk vckre
tig pua den Stogs Beginnend-Ich sont
Negjekingen ikke ynder, san man Inaafke
vente en Gjenopvækkelfe af de batbarisse
Love, under bvilke Socialisterne tryin
pede sig saure, men som de desuagtet
skyldet dekeg Triosel, og som, hvis de
arm kommer i Kraft, vil bidrage endnu
mægtigeke til detes Betst
s . I
Det monarkiike Pärti i Frem
kkig er snart foksvundet fra den politifke
Skueplads. Det eksisterer fnart ikke
langer noget Steds i Landst, uden bet
stutde vare hos visse Militakofsiceket og
hoc den betalte Presse. Det Satsyn
hat saagqr i den sibsie Tid vist fig, at
Efterkommere af de gamle stolte Bont
boner hat meldt sig ind i republikanste
K!ubbet.
I s
deuamltlenmrkr. Dynamii
Inaldetiet iEnropa synes at have ovet en
i smittende Jndvikkning paa de i Bestia
dien vierendeAnarkiiter, ogi Havana,Cu
ba, sit de i Torsdags ved Afholdelsen af
en katolstzest Lyst til at forspge Knnsten
mod en Dotntirke der Stedg. Det var
ont Aftenen, og Kikken var godt pakket
nied Tilhorere. Plndfelig lod en sing
telig Etsplosion ved Jndgangen til Kir
ten; den stprste Sinkt opstöd blandtTil-»
hin-erne, soin ikke oidste hoad der vilde
komme niest. Mienen, sont befandt sig
paa Prædikestolen, trak sig tilbage, og
Menigheden forlod da ogsaa styndsotnst
Kii·len. En Uunderspgelse niste, at der
iJndgangen var bleven henflcengt en
Bombe, der var eksploderet, dog nden
at aniette synderlig Stade paa de over
ordenlige Inadsioe Mute. Autoriteterne
hak taget sine Forholdskegler for at for
hindre en Gjentagelse af digse Skjæm
digheder. Anarkisterne (hois det var
dem) har aldrig fsr gjort noget Sprin
lel her. Sotnme trot, at det er en ind
vandret Anarkistkoloni fra Spanien, og
at dette Angreb var det ferste af en
Ratte, sont stal folge efter.
I- I
P
J Hunden-. J visse Lande er Fi
nangntcendene en langt mtegtigete Faktor
i Besteinntelsen af Landets Politik end
felve Politikcrne og Statsmændene et.
Et af disie Lande er Jtalicn. Det for
tryllende, solrige Italien ligger paa
Bnnlerottens Rand. For en tre Maa
neders Tid siden indgan Forsteminiiter
Nudini sin Afsked. Dciie var ganste
nventet for det ftore Publikum; men de,
soin for tre Maaneder siden var bekjendt
nied Lunens indrc stjieve Gang, vidste
ogsna godt, at Situationen blev mere
vg tnere inifernbcl for l)verDag, der gik.
Du Finansniinisterens Agenter sidste
llge forgjieves havde sogt at steige itali-;
cnike StattnnnnewNoter i Paris, Lon- k
don, ja selv i Berlin, cndog mod;
15 pCto. Tub, bleo en lirise nnndgaac-·
lin. Bat det bloi en ordincrr Minister-s
feist-, Sagen drejedc sig onl, da hunde
Sitnntionen ingen viderc Bctydning ;
cn Minister ganr og en nn frenismnr,I
inen her er Tale oin en Forisundling nf
Lande-txt yele politisle Ydre paa Grund-;
lag af et Laan paa l5,000,000 Eiter til
nyc Besser-.
Inttigdotn og Fallit alle Vegnel En
hvek, sont kjendet Forholdene, ser let, ntz
Italien ikke taaler en Fomgelse cis-Etat-E
tebyrderne. Tcldvitsnet, sont er ilet
ordnet, indbtinger mindre end fokventct, ,
og Fartigdonnnen tiltager. De store
roinekfte Fytstefaniiljer gaar i Grufet.
Forst Sciarria et fallit, Fyrst BorgheN
lioer paaLandet fordi han ikke hat Naads
til at vife sig i Byen, Bongerissernesi
Fonnneindstrntnper ogsaa hurtigt, og
700 hyjtstaaende toinersle Fainilier folgte
iLobet nf 1891 deres ijretoiet, fordi
de ille lange-re haode Raad til at holde
dein. Ude fra Provinserne ookser Ub
vandringen Dag for Dag; den italientte
Bande fotlader sit skjonne Hjemlnnd,
over hoilket Militcervanoidet dar spredt
sin Forbandelfe. De siger, at de forte
trcetke at spife Gut-J i Argenti-tu frem
for at jiilte iyjel i detes eget Land.
Staklels Jtalienl dct inaa betale en
stakket Æke dyrt. Havde det holdt sig
borte fra Trippelallianfcn knnde det
fpore inange Liter, — ca. :300,000,000
oin Antei. Detkanhelle ikke gualæng...
- Folket onster en Forandring, det repa
blitanske Pakti voller, og Kong Umher
to tonnnet tilsidst til at sige tilWilhelm,
s at Italien ikke kan fortsætte Krigsrust
ningerne nndtagen Tystland betaler
-
Regningen. Hvis ikke Tyfkland flyer1
Italien nagte lkontantek — og del gika
det ikke —- oil Tiekanten gua i Stykkep
Jlnidlenid betaler det italienlke Falk san
lcenge det k.1n. l
Auarklfterne hoc ipolmtlldsiw
lerne for en nlniindelig :U2ajdage--zest
paa Fastlandet. England er faktis! ket
enestc Land, hoot Tenlonitrationen vil
faa lldseende ai offenlige Optog Ar
bejderne i Pan-J hat« alle-rede tilnleldt
Antoi«iteterne, at de itke vil foranstalte
nagen Procession J Lordags gav de
socialiftiste Forese den spanske Regjering
llndei·retning om, at dc i Betraglning
cis Ilnarkisternes Querfald ikke vil have
ncgen Procegsion paa lste Maj. Ar
bejderne i de sorsljellige industrielle Cen
trer i Holland vil aiholde Massenipder
den lfte Maj.
I- . I
FykstBismqkck sfskydeti »Hamb.
NachtigteM en Pil imod sin Efterfsk
ger i Rigskanslerembedet, der niaa siges
at hsre til de giftige.
»Vi undker os ikke over,« hedder det,
,,at Udlandet hilfer Greo Caprivis For
bliven sont Nigskansler Ined Glcede.
Det niodfatte maatte derimod fornndre,
idet det vilde vidne onl, at vedkommende
Stater ganske hat-de glenit de Fordele,
sont Captivis Reginiente hat fokstaffet
dein.
l Jscer maa vi antnge, at de Indes-u
nielfet, England hat opnaaet i Afrika,
log Ostrig og Jlalien ved Handelstraktm
teine have forstaffet Caprivi disse Lan
des vatige Takneinlighed. Derimod er
vi ikle san sikrepaa, at det er iTystlands
Interesse at erhverve og bevare Udlan
dels Venskab paa renne Munde. Hvis
man tror, at oi er saa oelhavende, at vi
ikke blot knnne udrede vore egne Krigii:
ocnkostninger, men ogsaa underststte
vore Forbundsfceller ved Handels-Raha
ter, faa glemtnc inan ikke, at indsigts -
sulde Falk er nf den Forniening, at vi i
Tilfaelde af en Krig ville bliue nadte til
at ile note Forbnndsfællcr til Hjælp
paa disses egne Balpladset. Skulde
dette bekrcefte fig, da vil det hævne fig,
at vi have lvækset vol-e peknnicere Hiel
pekilder i Utide. Hvad vi skjænke til
Ostrig, opsamles ikke til en Krigsfkat,
men fortæresz nied det samme.«
Slnltelig giver Vladet Overens koni
stcn nied Heringen af Cum bekland en
meget nblid Beisammele
Heime-Mei- Kan., d.10. April, «92.
He. Rednktøri
Deksom De ilte findet det ubeskedent
bedes De om at indwknme Plads i
»Stjernen« for nogle Sporgsmaal af «
undertegnede, maafke faa en eller anden
i Venlighed oille befvate samme, felv
om jeg ilke tmsser det Rigiige, for jeg
er kmc en gammel, tarvelig Bonde fra «
Dancnark, som nu staat ved Støveis -
Gmudsek.
J »Stjernen«s No. 153 staat: ,,Kir- T
ken contra de hemmelige Foteninger«, ·
og deri: ,,Hvad er Kirken?« som er be
svaret, men hvilken Befvarelse jeg i min
Enfoldighed ikke lau faa Hold i. Jeg
vil der-for tillade mig at fremscette dei
Sporgsnmal cndnci en Gang:
Hund e1·.idirken?
:1. Er seit-ten de Pragtbygniuger, som
opforeci, oq de song Mennesker, der
ktildev Pisæstet,- fom gam« hele de
res Liv eg welke-J med den gamle
Adam, ligesom enhver nnden afAdams
og Evas Sonn-er ng Dotie?
eller
b· Er Kirken cnhver ceklig Sjcel, over
l)ele Jokdens Kred-5, som oil være med
til at opbygge Kristi Kiefe?
hvisJ san er
u. Vil saa ikke enhvee Sjcel, paa hin
store Dag, blive sinkng hat du,,ef
ter der Bud, jcg gav dig, vceret med
til at byg;;c paa Kriin Kirke2
d. Hur Krisiug hentydek til, at Kielen
ellek andre Foreninger i den neuste
rende fyndige Verden, skulde wagte at
gjoee den verdlige kaiahed over-flo
dig2
LErbodigsI
Andreas Petersen.
A- j- s
DenOmstæudighed, at Jndseiidereu
er ,,en gmnmel, tarvelig Bonde fta
Danmaek, sont uu fiear ved Stpvets
Gmndser« skulde vel ikke gjøre ham
mindre skikket til at klare de fremfatte
Spprgsnmal, hois det l de: hele taget
laa indenfor nienuefkelig Eone at bespare
dem. Menvi tror oprigtigt teilt, at
hans her fremsatte Sporgsmaal er saa
dybsindige, at de vil fætte sclv den lær-"
deste teologiske Filafo graa Haar i Ho
uede:. Og .aak v. sksr vortv«»k«....-«
mende indlader os paa korteligt at bis-I
spare, er det blot vor personlige Mening, «1
der fremseettes uden Spor af Krav paa
Autdriiet.
Spur-: —- a. Ja, det er Kirser og er
Ida micniiqc fnnlige lltmzf szz «
Injmtkon, del knldck slg lOk IclefIIv
Zpkm I: inwl II vtl n imp»
: -ppk«1.t clcllktI THAT JUldslexkkpvzsp
ihhw ,II lHn I MIOSIHHIH Iz«
.«,s:mtonc lIierck til at Npr
som absolut c:1--:oen)dcnr« Jzz ,
Hka skkqf Lkckdlfcdr Jcllllizz I-.
III« puklsikcbe lmn Nil-g IIW I
is. TJ cr lfke m o—:1-.:I«n««..»
dirotl l)ltoc Iman okn k» »
Tug. Mcn 1111010P1HI:I1«1.««; «
den Lan vll fimcii m« kuan «::
« -jn"l ndenfm dan Irlnnsskk H»
hoisz Trogcnntlei gjenuexu ;«19««kk«." .
ket unsre Iimplc end en paa fis Mir-I
ncIkemeninget bygqet, Iom ou h«
nt have en ligefaa god Korn II« «
Bog Iom den meIt ioligc )l.1mn.k«».
Jkkc del sc vcd. Lij ijzzh Les
Augen Henlydning til at thstendom
Ikulde bl ve udbredt i den stose JIW
ltghco. Indienderen ml da vtscnokw
at det anme PrinIip i huka MW
BkyIt —- Jndfsrelsen af dkk »Im-W
rigc Obige-' —- vilbc tnrknk kugjm
locldsligex Iokighed ovufl»d
Skandittaver i Amerika.
« Jsolge Telegrattt til Ohre-Ist
Johttsott ef- Co., General Agetttet «
Passagerafdelittgen, asgik Thingpak
Linjens Skib »Heklct« stct Christiatts
den löde April tttcd ist-U Posku
Der ktttt vettteg til New Yorkottttkt
den de April og Passngerer for Takt-,
brog og Ontegtt vil kotnnte stritt Li quk
senkre. —- Tatttpsktbet ,,Tl)ittgoalltt·is
satttnte Littje ankottt til New York-ite
dttgs Astes ttted WT Pugsttgetet. f
F Krigett altid bitter og tthyggeltgm
scts blitttdt note ttotske stollcgner i Mut
ttesota og Ditkota«ertte· ,,:)lfl)oldgbaiu
nett« et- et t«epttblik.tttsk Ptol)ibttiott5
! ltlttd, sont ttdkotttttter i Hillsboto, Hi
YDttL og »Not«dtttattden«, sont ttdkottt
mer i Grund Forts, er det officielle
Organ sor Alliattsett. Dis-se toettte
Blades lldbtedelscgfelt salder saattet
sattttttett, ttt de gattske ttttttrligtoiteet
konnte i Kollisiott tttev hittttttdett, ogtttatt
ttttta detfot ikke forbaujch over, nt stot
holdet tttellettt de to Redakteur iclevat
af det varnteste Slttss. For ett Tidsk
den sattdt Redaktotett cts ,,Notdtttattoett«
isølge sitt egett Erklaerittg paa at opttttc
et Slags falsk»Atterterittggbutcatt«, der
ttdfettdte Brette til flere Aviser ttted Til
bud ottt at ville betale vedkottttttettbe
Blades Redaktøtek ett klæklelig Stint
for at trykke ett Rcekke Artikler itttoi
Fatnteralliattsetn Bureauet ttttgttv at te
pmsetttete et mægtigt attglo-ttttterikattfl
Syttdikat, hvis Opgttve det var ttt lttttst
Alliattsett. Ud as ca. 40Svatskrittelset.
sont »Bereattet« madtog part sitte Ciria
lasrcr, fer det ttd til, at blot tre Atti-et
bestentt ttægtede ttt hast ttnget ttted dette
sktttnle Forehavettde ttt gjore. Et asde
Bleibe, sont ttttderstrev Kontrahen, ott
ttetop ,,Not·dtttttttdett«g Kollegct, »Ni
holdgbasttttett«. Mett Bitsttttettg Ne
daktot erklteret tttt, ttt htttt ligc frtt Be
gnttdelsctt havde ctt Mistattke runz
gcttiz stittdc Sattttttetthætttt, tttett tttyan
tilsyttelttdcttde gik ittd patt den ugttdeligc
Pttgt fot at satt ctt Lejliglsed til mai
slore sitt gtttttle Ifejettdty ,,:120t«dtttttttdett«ij
Nrdititoty l)vill·et litttt ogstttt for et Bat
Utict sidett gjorde eitet ttlle Jlttttstltts
:)ci-tt»let«. Mett sibsttttrtttte httr ikke ttttter
fett ttl ttt liest-ask .ti0«s.plitttetttst, tttt i::
Iltttcr t sitt Udgttttkc for Ut: April, UT
ljittt ttprettede tttrtttttc ,,Bttt«etttt« treu
Hettsigt tit asslotc Pteesscnsz not-c Eil-its
detthed, og et« glatt von-, ttt riet et- MU
desJ hant satt gt"ttttdigt. Tet ktttt ltclitl
ikke neigte-T ttt dctte ttttr ctt tttettct sind
t«ig Plan for ttt etfyttdige sig ottt, DUVV
ledeg det staat· til ttted Piegsettcs Moral
Jtttiolertid lttcr litsigslttett lsost M
oppe.
E Hin N. S N. S-ttrt:, den festhW
vierende Nedttktot tti ,,Bttdstikke:t« its
»Ti15l1kg Abends-Z ltttr tttt OurttttttetzikS
bttktiottett ctf det ttyc Blatt t IUittttttstth
lis, »Volitiken«. «
F Tett svetttke Ztmtterittde Flung
L·l)t·stt·ottt, der ttt)-.tz; .mr afslttttrt ttt «
Metitttdetsz Sttttgs Lottttte ktiettncttt de
For. Stittet«, ttit tu boitettc tikl l TU
ltttl). Htttt ttttl stttttst holde BUJW
med sitt Jl:ts:tgc:s, Jst-. F O NUI"1«V«
der ligetedch cr its soettsk Heil-entit
« H. O. Betetsott i Mittttetttsitltg.
Henttepitt Cottttth Rassen-V lttwi PLU
vettor Metttattt forttnlig sttthtcxtdtttdt
ptttt Nrttttd as Miglixthedet tth EDITYJI
litttltedgfpt·s«-l, hat- ttirgtet ttt outsikttvs U
Etttlicoe til Mk. But-tritt, sont et ZW
’tt(·cttttt til- isitttH Eslctstnitttd. Penthls
ltcttttgtce lsittvctnotctts Ret til til W«
wendete l)ttttt.
« J. C. Attett, tidligetsc Ausglka
I
Etti ,,3poktttte Erfo« og »Bist Ttd«- »
CAN-T Bitte-» Umsing til du J;«»t1;so’.iltlnl.,
ttttdcr hvtg Ledelse de beggc bode, tstl tin
· blive Redaktor for det ttyc Vlad »Ist-nun
i Standittttv«, der begynder at ttdkottttnel
Idetttte Mattned i Portltttth Ot«e.», IS
Heut et otgattisetet af et solidt Mith
b.
