Ett nnzz Ethik-:
Mutte ·«-’ttslteitttttt«tt.
- « : s
».t««- »Um l« It -«»: ’tt .!- «. : - "·.-«.tttt Z.:t-.-ttte:t.,
Dtt HANDle t·«:t b It - ist-L ’t
Tts:sx-1!Ikt:tt:ht .-tt " : Ilks --I!- Erz-Jst : kurze : Ett) Tuc.
Ptntteinc t;.-.-ku—.«- zut« rot« Mut tmnt ·LTtI:s::-..-l-.s«:s.«t
blose Ttttcett tot tktI
Inn-I- :«.tt:ils«tt :«st., thut .:ttt ZJtIontthtt tttk Vogt nrrb
fetttket Hirn-t- t Ahnung .; ZustL «L’ctt:tttties.-. Hatt tut Pitn
ctt Butsu-L toni tod ttt nt tut-te tut-»J· ltnn u: stpt .·tt"cjt"t-t.ttsc.
Jett mutet-, irt lsttct ltcttsdc tsmct Tttt ttl tsrtt nt ttkunknc nlle
sink Brust-, «!«s’.t-t?:p.t3:tnt »t! EIttttltt-t".«
J Nut- ttnttteltttc IT ,.ltltt, ttrtttte Lu. Vnttt.e·..-, :«-.:t d:
httn lsltnnd ttl ne mumi- «"«’«tc-stttns:i Ltdx
» Lin Otttntscl nttst tntzt, Lunte-, tttl tttc lstntzte dtg
WIN- ! «
Tcn gttttnlc Iltlsssdct im Mutttttittcgnntten Etappe ettdt
sitt Fot«tn-lltng.
»Hm Te sttcn dcnnc sottntdcltztt Tag tttenset Mtdntn
Snvontont t« fptttttte «.’ltnctttnnet·cn.
»Nei, seg !.ttt lstscttcn set mutet ttl ltcttdc ellet Ftttnsz
Latttbett.«
»Hu Te- ttor ist«-, nt ltttn ct tnsntt tillingr ttl V«gttctt·.-«
»Na-s, det et ltnn titl-, Hut-sc
»Ho« et· ltttn reist nett ·t«
»He-g oeb slct ich-, ltvnd tut- et blcttet ttf ltetsbcssp
»Hutde9 Notar tttttkt ocl otdc de:.«
»Jetzt trot, nt .Ht. stottttont et link satt notdenve sont
icg.«
Ot, Pettntetiz ltlett tnektet sotlnttt. Hatt ttrntte paa
Wkascrlinc on ket Bitt-t, sont hatt sogte estetp og bange Attel
sct otxstah ltcscs ltittn.
,.:Mt-n zltotmctt tnn tut tttc handle nden hendeg Ltdre,«
sogdc lt ttt.
. ,,:Ik(;, dct cr sctttdt.«
»Du sotetonnnet tntg ttsandsynligt, nt Notaken itte
sttttde ende, ltuor ltnn opholdek sta, og at der like stnlde stnde
Breooetaling Stets ntelletn detn.«
»Ja, jeg ved virtelig itte —- — — ntaaske vil Notat·ett"
stinke, hvot Madam Savontonk ottholder ftg; tnen ester
hvad jeg hat hort, ststl hatt selv verre i stot- Fotslegetthed,
sotdi hatt itte ved, hvor hnn ek.«
»An denne Notar i Mottteteatt?«
»Ja, .t)et«t«e.«
»Du et« godt, san vil teg se hen til hatn.«
Or, Pnltnetci tog Assted nted den gantle Mund og gik
til Lattdoltkett, hoot hnn indtog en tneget tatoelig Frokoft.
Gjtestgtoerstettet vat· tun daakligt sorsynet, nten han var glad
over at tnnttc stille sitt Snlt og Entst
Han out« sna hcldig at finde en Mand, sont ntod en Ve
taling as ti Franca tned Glatie pantoa sig at folge ltattt hen
til Montetean, sont hnn nnasxdc Klokken tre otn Estertttid
bogen.
Hatt begav stg steats hen til Namen, sont var hjetntne
og ikke lange lob nettte paa sig.
«.t)vokttteb kan jeg tjene 'Tent?« spntgte Notaren, idet
hatt bsd den stetntnede en Stol.
«ch snsket Oplysninget otn Madam Savontotttu«
»Ja saa!« ndbtod Notaren sorbnnset.
Lidt ester spttrgte han libt kjolig:
»Mot) hvent hat ieg den Æee at tale?«
»Mitt Udtale roher sittert, at jea ittc et Fransttnandz
jeg et- Attteeitnttee, Skibskedek i New York, og ntit Naon er
Vilhelnt Paltnent «
Natatcn bttttede alt bang Ansigt sit et tnere elskoærdigt
Ubttyt
«J Mome6,« oedbleo He. Palntets, »oidste jeg endnn
kntet otn den sorgelige Stiabtte, sont havde rantt Margaine
Mart-tun Arbejdctcn Benoit bar fortalt tnig Gknnben til
Ulyktett.·«
»De· hat« vel set Nttittertte?«
»Es-et er et soettekbeligt Syn.«
»Ja, det ek soescerdeligt. Saadanne Ulytker tnedsoker
KtigetM
»Bettoit tnntse itte give ntig Bested ont Madam Sa
ncta-oter Opholdssted, og deksor hat seg tillattt mig at
henvettde ntig til Dettt.«
»Ist jeg sporgez hooesot De onster at take nted benne
Dame?«
»Du behooer’ ieg itte at stjnle sor Dem; jeg vil med
dele henbc, at Froten Marceline Langrolle, henbes Sism
Iattek og Gubbattee, nnd det fokste agtet at giste sig.«
Notaren sprang op ska fm Plabs.
«Men Festen Langtolle tænkte jo paa at blive Nonne.«
»Du er ntnligt.«
»Hast tog til et Kloster.«
»Og det soelod hun igien,« soaeede Dr. Palmers al
vorligt.
»Jeg kan neeppe komme mig as min Overraskelse««
fågbe Notaren; »men det glatt-er mig overoedentlig, sauste
.p·kpkdmttig. —- — — Jeg kiender Festen Langeölle og
Inster henbe al den Lytte, hun fortjener.«
»Jeg takker Dem i henbes Nenn, Or. Notar.«
»Og hoetn stal hun giftes med, det tjeeee Barn2«
,Msb t:.’;.«
Naturen saa meget sorvirret nd.
«Jeg er syrretyve Aar, og De synes mqaste,« sagbe Hr.
Palme-, »at jeg er for gammel til heut-et
Mete,« vedblev Amerikanerem »Er-ten Mareeline
Vtisxti läe liski t.i;«-: !(:·c Zwiqsmaekl 118."("lLUt’1«-7’—«TYV
N im tnszsi is-- « n in ins-. list-: at l)i:ii«l.i.;«i,·: tin
»F J ’ i »k« S« Un
, cum .: je» «.- ZeitWJ Inxhkk List-tin :".
I »N. T c ::: : ss .-«. ixd is-1.-.-::"i!, Isidor Uchnttl
Z « lU O l ?
»T- - .-: inz- -.«iz;st ;—- It« ktt Ist-» ist-, las ski-» Tun
is ."t «e I -
»F .- si disk-H .-::««.n?: visi, lsiwi Ewin -.·. «
lst « I
, «- .«- Ei Un JJII mczzit ltiiig,i:·«1·.iz1l, ist kmsz
ioilxo i - tg s- .
W P « its-il bxsitzxssi
»L-? «! "-:.i::- Itslku it: T41:-:».l.'«u.:, titTc
lztii I«tt!l.; tigsnfms .· -ii Exian th at T: zstt l-:I-c1 Dust
its-Fis«
»Wind-Ja Zaun-tout hat« stinkt niig cn nirgxt Abtritt
lkiiOc »Unmusqu
»Nun J
.,’J.’i’adnm Zavonrcnx ltm fnldsommcn Tillid til min
Habt-inqle og sog tor sigc, at jeg; sortjener den. JTeceniber
Manna-, nctop seksJ llgcr cstct lllnkten, sil« jeq sm hende et
Bien, son: Ni- assenfst fm Ticppe.
Hun ist«-o, a: ljnn ester den Ulysse, som haode kamt
heim-, ilke laenncie nilde lcoe i Fianktig, nt hnn sorelobig
viltsc tagc til England og der nilde trcesfe Afgjorelse onl, i
hoillet Land hnn sor Fremtibcn vilde fæste Bo.
Tot-eher tmb hun mig om at stille Gaarchi til Salgö
ca handle i hcndcg Interesse-. Med Brevet sulgte en Jalo
magt nich lsendeg llndekskrist, sont jeg kunde lade en as mine
Steinen- ndsylkcn
Meu for at Te san nasse suldt oveibevist om Taubhe
dcn as mine Ord, man Te belst selo lase dette Breo·«
»An, jeg tror Tem gjetne.«
Naturen havbe reist sig· Han aabnede en Mappe og
» stemtog ester nagen Sagen det omtalte Bren, sont hatt raste
; til Hi-. Palme-ro
,,Ja, saaledes sotholdrr det sig,« sagdc Amerikaneren
so tgmodig, esttsr at hanc last Bkevet.
,,Senerc hat jeg intet hort,« vedblev Notar-en; ,,det er
? nnniligt at vibr, hnor Madam Saoouronr er tagen l)en, og
hvab der ei- blevet as hende. Undertiden er jeg nær ved at
tro, at hnn er omlointnen under Qversarten til et sjernt
liggende Land.«
»Ja, alt er mnligt,« niumlede Hin Palnters.
Han reiste sig for at gan.
»Maa jeg bebe Dem,« sagde Notaten, ,,at bringe Fro
Ien Langrolle en oenlig Hilsen fra mig samt min Huftru og
Datter.«
»Du stal vare mig en Fornojelse.«
»Det oilbe viere os meget kjart at se hende igjen.«
»Ta! sor Deres Venlighed og Deltagelse.«
De to Meend ttykkede hinandens Banden
Paa Dorteekskelen standsede He. Palmers og gik nogle
Skkidt ind i Stuen.
»Um-stockt at jeg endnu en Gang gjor Dem Ulejlighed,«
sagde han; »i min Ækgrelse over ikke at kmtne gjore Ma
dam Savonkour min Opvartning og medbele hende mit Ass
teskab med hendes Sosterdatte, glenite jeg rent at spørge om
« en Tjenestepige oed Nat-n Not-tappen, sont var sit Herstab
meget hengioen, og som Fkoken Langrolle soler megen Inte
resse for. Ved De maaske hvor hnn er?«
»Im ved ikke merk om hende end on: Madam Section
wm«, der for Neste-I satte stor Pris paa hendes Trostab og
Hengst-when Hun forlod Egnen samtnen med hende, og de
er ntaaske sammen endnu.«
» Amerikaneren havde ingen flere Spnkgstnäal at ginre.
s »Gut-un en Gang, Tat sor Deres Venlighed,« sagde
l
«
isxn nistet-te et tobt Zut« csg ins-km »·’ooed inldt ned .
is-:ls-:1’«ii Lin-It
II« - «. - I« denke-:- Hikndtt
, Trg »Ein-H tzieie Bank« ingri- lcn eint, »Li? L istn :
t« «:.’ « EIN e «
.L. i.— ::"i :;:!icc nd. i ";s.:--.: »So t·-"»?:" mik- intlisnke
T «-«. s-. : ist ist-bissi-: Tone:
»He-n ihr-two alt-Ha ni inst- pix instit-lett cndnn, nt mit
Ils- -· i: fes Z«
Tisi- ·..·t.· Qt Tote-J Ti::-ti-."
.-.- Syst :ktc set denkt-! Zeiss l::1:1 ists t.».«»;c intui
H
, «.’i«:i.«:x««, itz-, hat minnt txt fortæile Einn«
« -: itlis dist, sont Hi lsclit vix-re dort-I
F u u fis-Jst: nun Li nun dort-, lmotfor jeg tlle traf
.Z..:x:::-siis.. Men sont da kanntest maa Te sirtic ";
Ten: .i: : se inn jis nirpnc holde Tun inne-ist« !
.I««-.:.! Tod tin» Mit-e txt-d i en Lang-fiel l
EIN-J teiiinttct sont nintigt fortnite nnH1·.Palnier-J i
alt, laut tun have-c hott as den gamlc Ilibejdek irn Mar
giiinentknidexk ;
Maul-link- lnttroe til lmnsz Ord; nicn hnn forbleo kold
oiss kleinste-:
Lcieitcr bereitede han den lnnge Zamtale, hatt hat-de
: ljnut med Nonnen.
Tn lmn inn· sandig, inktede den nngePigc dybt og greb
hats-) .D.it.dei-, sont i)nn trylkede trampagtig.
»Ti- lmr gjoist alt, hvnd De fande, ,,fagde hun med
toalk Nim. s
; »Lg jeg l)-wde haußen at jcg iknide have haot Lykke
H ined mig.«
L »Nun dek inc kk stei, skm cis det me Den-s Fejiz an i
; i
l
vnr Tini iniod,
Atdrig skal ieg gleinme, hvad De har gjort. Jngen i
I anden end Di- vilde have aabnet mine Ler for min Tantes
I stjasndige Handling. De fleste vilde toært imod have lad et
i mig blive i den Tro, at Barnet var dod.« i
: »Snaledeei knnde jeg ilke bcere mig ad, Marceline; det H
l maatte min Samvittighed forbyde mig.«. l
. Den nnge Pige ftrog fig med Haanden over Panden. .
« »Mit stattels Born!« udbrpd hun og begyndte at «
. grade-.
l Hin Palme-w lod hende grade ud i Ro.
»Marceline,« sagde han sorgmodig, ,,jeg forstaar godt
f den Smerte, sont Te maa føle, og jeg deler den med Dem.«
j »Jeg stal aldrig, aldrig mere se mit Barn!« ttdbwd
! hnn fortoinlet.
,,Tal ikle saaledes; De maa bcvare Haabet.«
« Hun rysiede paa Hovedet og fagde:
»Da jeg trocde, at min lille Pige var dad, havde jeg
idet mindste den Trost, at hun ilte kunde kammes af Fri
stelfer og Ulykker. Men hvad stal der nu blive af hende?«
,,De maa haabe, at hun er kommen til gode Mentiefker, «
sont vil fatte Kfærlighed til heade.«
,,Et fremmed Bat-n, som staat ganske ene i Verden ! «
»Alle Kvinder lignek heldigvis ikke Madam Savouroux
og Rodtoppetn Der gives mange gode Mennelker.«
»Men aldkig at faa noget at vide!«
,,Marceline, endnu en Gang siger jeg digz tab ikte
Modet.«
,,Hvad tan jeg da haabe?«
,,At Himlen oil have Medlidenhed med deres Smerte
og Dei-es Taarer.«
Hun udstodte et dybt Sul.
»Forlad Dem paa Forfynet,« sagde Hin Palmen
s « »Paa Forfynet!« foatede Marceline bittert.
, »Er det ikke det,« som hat fort Dem til min Søn2«
,,De inener altsaa, at jeg ikke maa opgive Haabet.«
L »Ja, netop, kjcere Born-·
i ,,Saa vil jeg prooe derpaa.«
; »De maa se Frenitiden i Møde fuld af Tillid og For
! trostning.«
»Mindet om min Dotter vil altid blioe i mit Hierte og
s min Taufe-«
,,Jeg vil isespektere denne Fslelse, og den flal ikke vække
i min Skindsyge.«
i »Ak. De vil faa en Hastru, som itke udeluktende tilhø
! rer Dem.«
i ,,Hvis De kunde glemme, saa vilde jeg nieppe elste Dem
i faa hast«
Hun falle ham Haanden og fagde:
,,Altid er De saa cedel og god. «
I Palmers kysfede hende paa Banden og sparede efter en
« Pause:
. »Der er et Ord, som sigen »hjælp dig felv, saa hiel
, per Gud dig«. Vi vil ikke liegge Hienderne i SkødeL Jn
» den vi forlader Paris-, vil jeg ooerdrage en at fortsætte Un -
iderspgelsernr. Madam Savoukoux og Rodtoppen maa da
en Gang vende tilbage, og san —- —«
,,Men sagde Formont ikke, at han var bange for, at
min Tante var einkommen paa Havet?«
»Von hat ingen Grund til at niere en faadan Ftygt,
det er kun en Formodning. Overlad tun til mig at for t
fcette vore Bestrebelfer.«
,,Hvad stulde der blive of mig, naak ieg itke havde
Dem?«
Palmers betragtede hende tned et kjarligtBlik og sagde:
»De maa nn gaa til Ro, det er snart Midnat. Fat
Mod og Hand og hengiv Dem navnlig itke til altfor mskke
Tanker.«
Den unge Pige trat sig tilbage til sin egen Stue og
gik til Sengs. Men hun havde tunge urolige Dromme, di-.
hun endelig faldt i Somi.
Den folgende Morgen var hnn sattet og rolig.
»Jeg vil gjske alt, for at blive Dem vcerdig, « sagde
hun til Amerikaneren.
II
I
Den anden Juli blev Fkoken Langrölle Fru Palmers.
Da Marceline efter Vielfen kom tilbage til Familien
Chamnontels Hieni, tog hun Henrik i sine Arme og kygsedk
hanc lidenstabelig.
Tcn lulc fun« batsdc »Na-get en Moor-Jsqu
« VIII-E
PLE! «
T -.:: nnjs li.«-:-««, Tcx lniszdrltok Nulndcn — z «
nor, l;-::s.:«s: .
s . » N, s l:«.« " s-« « ’—-. "
«««l «l ku l . -»«l, -’«7«...l(.« intk UNka in du .
-,s
: ·.i txxxx »Hi, .;lls.«))car, j-.’.x«’:lvu1:sn)m».
s-«(.
xcl Llfikl«j«’
.3-.".s2-1-«.H u- eng n ins M ink«
.:: :"" zuc, .-.: W kn! liqc «.st«:««
» l. n-. «.« l—::"-.-, nt jcq feilcbxn Tnzz sum-ne Us -
J «ss Usslni « lf Inn Inn c,dn «11«t«’lmpkjr«;»
i.:.: .: l«c«’-«
,, J« 1, s-—: it::sf«s1«1"«sgnol.«
»Ah-n du Sinn-, sont kn gnv nn«1, Nr leg ist«-w
med. « f
,L)l«un « «
»Im-. sit sue i Hi. Shmhnontclg store Risika
cftu L1«D«st:)ls"«g!«ssk«1l),ogsnn fnndt jeg de Q«D, JMB
nnsncrcn Mel-:
Wunden fkyltu sin Hnmn Hjcrlp, Brskyttelscsz
f01«81-«
»Hi!smi«.sn fkulhsr sin Mund T'l)digk)cd, Trosfzst
lrdfngc han« nur«-it lau-or hnn uil sæltc Bo «
T.1nn, da dn « qift 111cd,x«nder,kanlhnntm;.--.
osz til Ums glatt O» alle segne, sol tu skal nn altiduxke
mig.«
»An, du exv en Statt« uksbrod Marcelinr og m
Bann-: til jn Hin-te
Pnlinctsz tmndtc jinilcnde ind og fpnrgtcz
,..Lwnd ganr licr for sig«.2«
»T««t er Henrik, fmn Pelor sin Lykke nie-d 1nig,«
Mnrcelinc.
»L«31)u.1d sigcr l)nn saa. «
».lt jeg nn sk1)ld er dig Lydighed og skal reife-»He
Ncw Volk «
»ch virkeligP Sau kunde chtik jo, cim den
v«ri«c, spille en Politibctjcntcs :)colle.«
»Hm« hat vi ingen Brng for,« svarede Mal-seine
mende.
Hemik rco sig los fm de Anne, der endnu onna
hinn, flnltcd« «-n Stol hen ved Sian af den ung« one
fagdcz
» Smt kig del-, Fndcr.«
Jst-. Palme-ro ndlod.
Zungen lagdc sig paa Knce foran dem ogbetrag
dem bcggc nojc; dcrpaa fugde han tned etlldlryk, som
ladet sig beskrlve:
»ch holder meget af jer begge to!«
Plndfelig opstod der en sorgmodig Tauke hos Palm
og hcjn sik Taarer i Ofnene.
»Hoad feiler dig, min Ven?« fpurgte Marceliin
»ch sik en nnderlig Tanke.«
»Som jeg ikke maa lære at kjende?«
Hr. Palmers sparede tsvende:
»Jeg trenkte paa den unge Pige, som min Son en
skal JEgtc, og jeg syntes da, at hun maatte ligne dig, ·.
der ogfau knnde blive muligt, om vi nmu have den Ly«
sinbe hcnbc, socn nu er tabt for os.«
Ten nngc Kone fkjælvede og betragtede sin Ægt
med et Vlik fuldt af Beundking.
Mcd sine Læber trykkcde mod sin lille Moder-W
hviskede Henrik:
»Huftrnen flylder sin Mund Lydighed.«
»Da Monden, « tilfojede Palmers, ,,skylder sinds
Kjærlighed og Deltagelse for alt, hvad der roter sigi "
HierteÆ
Ende paa anden Del.
XVII.
Stuffelfc.
He· Pol-vers gik hurtig til Bogegaardcn for med det
forsle Tog at tejfe til Paris-.
Hatt var megct nedbpjet og splte sig ved Tanken om
Marceliness Fortvivlelse endnn mere modl-s.
Modig hat-de han givet sig til V«rket, men hqns For
haabningee havde lidt Slibbrud, tm kunde han inlet mete
s gjpre.
’ Hootledesz jeg end better mig ad, teenkte hau, san vil der
l altid i Marcelines Vierte viere et Savn og en nlægelig
Smerte.
Klokken var nreslen ti, da He. Polmees steg ud af Dro
stetz fokan He. Chciumontels Has.
Kjobmanden oghans Husitu tilbragie Aftenen hos nogle
Bewer.
Henktt var kommen i Seng og sov alleredc.
Ftaken Langecjlle fad ene i Dagligstuen og ventede paa,
at He. Palmeks stulde komme hiern
Ametikaneren traavte ind i Stuen.
Mareeline, der sad dwmmende i en Lænestol, reiste sig
hurtig.
Stueu var tun svagt oplyst; wen den unge Pige apho
gede stecks, at He. Palmers var meget bleg og saa trat og
sorgfuld ab.
Hun formt-, at han ikke hat-de havt Held med fig, og
en Gysen gjennemfor heade.
Hun havde ilke Kraft til at sige et eneste Ord, men be
tragtede ham med et cengstelig fpergende Blit.
Hatt rystede sprgmodig paa Hat-eben
Hun eystede over hele Legemet, og henbes Bryst bølgede
polbfomh
»Zum ! « mumlede hun.
»Nei, desvcetre,« fvakebe Dr. Palme-L
TiedjeT Hel.
Stifmodcr og Stils-u.
I.
Blom stcrfcsten.
Det er muligt,« sapde m mde »Hu-n dci Il· EV
gen Forskjel i Alder — — —- Den uuge Dame Ok-«
over ttcdivc Aar, og den nnge Mand kan i dei hle
fem og tyve Aar gminnel.«
,,Ud:nærket godt truifetl Men jeg siger, ligciOlUB
nylig sagde: det bcviser intet.« .
»Honrlcdes«3 det im end forholdcr fig, fAA « W«
som kjendcr dem.«
»Du er rimeliqvig lldlændinqe. «
Baron Bett-on mik paa Zkuldrene oq stlgch »
Mit-g vil ikke paastan, ni dirn unge Mund All
skjont hans Vemrgelscr og Minister kunde tyde dkTPVsIY
jeg wi· vædde hundreds Franck« mod fein paa, u: TM
fraiiik, ja endog Parifeiiiidc.«
Weinen hat :,lict og jcg oil vcrde nied hnm «
X dctie Lieblik tinadte en nng Mond pau) ljelllmol
dive Am nd of Tilskuernesz Rittke; han gik ud Pan W
traadie hen til de Ubeijendicss bloiiistersmykiede VOSU
hilfte mbodiki paa Damen og rakte vcnfknbclig HAEW
den nngc Mond «
,,Men det er jo Marki Sarccy!« udlnod VIIM
nrsst ,,dc Mennestck, som vi tnlei oni, er altiAA Mai
ukjcndtc her. Ji man hwc Tualmodighed et « Ell-V
vil vor bercttigede Iiyigjmighcd blioc tilfredstlllet
Bognenc satte sig atter i Vevægclsc. «
Damen hilstc yndefnld poa Markien, og den WI
vinkedis III-s f- »anden og i«3dc:
,,Pan inmligt Gjensmi,GaIto:.1 «
Baron Vernon kaldtc paa Marki Sarceu,f01"
til de ungc Herrn-J Flot.
Te ttykkede hvcrandres Hænder.
til
is
Gorisskmif