—-.—. Al
D Fssch do i s, Siedet fxtoe
RUVlCdct vkdkommcndc nmiom Jnss . .
dum, Pldrujsmomnduusz o. s. u. un -.:-s-. asz
.ctiekuen" tauml-weh Nebraska.
Pc:1-;1-’·.·:«1·.d-« 1.-"i":".:i«:sr :d«-:-: L; ;
Just ·". Jnns tin »Mde I ww· Istxm kais ;
gnctht i!«.«.« vss:- (m:11-:;i(.i,.
«ss«l’.1bjliNl·ZNH"’ MUCNHCIL
»Hm-nun« san besinlch hoH Wer-promi
Ocmy tm Iomvon--.’Xg-«1:ics.n denn-redka
de tilat nmquk m Immu- xok Wcunc
IIciUsmngc-.
R. Ic. Haufe-» General-Away
Gebete Iliapids. somit
ek. H. Numcnnsu sum-sont- chL
Uhr Johsnom Gnaden« lieb-.
N. Uhr-meinem Wortsinn m1nms.
LI.H.(C1-1tusbetg, .Dc1111pioti, JsrbL
O. U. Rot-W Temieldh Tant- (Eo., Wis.
-1I.«11aulfon. Il. P. kam-, Wem-nah Wyo.
sinkst-Indien, Faun-, rancanertka Neb
V. M. Besser-. Nimm (solo.
A. L. N. Spangberzp Noom JU, A. T. s»
S. Ä. Lsutld., Tupeka, stan. i
Jens Jenseit, 1907, 27 Ave-. sc Wurdctte
S1., Omahm Nebr. .
Bude-et tshkisteusnk Thummm Arnosle
Bo» Roten !
A. P. Johnjcn. WI M. Ave» Soweit
Blufo Jowa. !
Marin Waise-« Gastotk smsno Ho»
Erklimmen
Pape-minne- euek mangtende Ufsemplater
has ved Agememe staat Henvendelsc dem-n
stets itide.
Voyhanvler R. Ir. Haufen
Cedar Napidg, vaa, er »Stje·rnen'«s
Isilige Generalageut. Heu unsre-steer
kaleigemer og beforger alt Ekspeditionen
vedrtreude med femme Amomen fom
Binde-is Udgich Alle- »Stic1«: est-'s
Dolderc ostenfor Missourifloden vil br
hagc at indicudr Betaling, Bestiuing og
Fotlangmdcr am Provenumre til Mk.
Haufen.
Idlkepartiet begynder at skjcrre et
flemt Stam- ogsaa i det demokratier
Parti. Stige Tab, sont del kamt-li
knnske Parti hat lidt i Notdvesten ved
Rllinnsebeoageliens uimodstaaelige Jud
hug, teuer nu det demokratiske Pain i
Sydslatekne. Folkepatkiet kunwllcrek
udrn nl Tvivl Stute-: Georgia, og
Georgias Demokrater ryster i sine Kna.
Den Vlmthe Splolovs Nedeklag i Hu
fct, fom synteö nt viere iaa pourra-tugen
de updvendig for at fikke Demokratiet
Peugearistokmfieto imadige Bistaud,
hat hanc en modfm Vikkniug i Sydeu,
sg der virtct med tilbagevitkendc knu
fende Kraft mod Demokraiiet. Dei er
for ijbliktet et embem Spørggmaal,
om ikke d» nnditiouelle »solide Sydeu«
bliver bntdx mks Vatgct i Ehre-unten
Var der pau Konfcrenscn i St. Levis
end lädt Teiivl out at tidligm Demokra
ter vilde fuldstasudig losrive sig fra der
demokrmislc Paris og stum- sig as ganske
Hjem nl zoikcpattiet, ma er demn
Tviol nu ganikc vone. Hnabkt om Fi
nanskeform mein-Im bct brmoktatiice
Parti vifn Iig uu ut com-e luttcr For-fan
gelighed.
Ell so:·:.«. ,»1 ."z(s.is1«e:1hn« sit-» ch
stadxg vokscxksc Ai smp for du vom-ge
Bude bunt: r« -«-s!:;,««.8d1::s5scr yet-m
Tun-S finde-i nie-O , s. : T-;i-.«Jc.1pprn,
sont mucknsx is Ins-In 1 du«-tm New
Yorksxi sp« ..: kzx Visxgg huchn Bei-syst
vkd De osijVe Lxss Eu- isur satt-m af II
PCt. Nin-sagen nl Denn-.- Forxnindfkclse
blcv flct ikkc kennt i Tisfuosioncn, sont
fonds Sud « drk lovgiocndc stumme-;
men vi tjendc ullc Grunde-» Diskussio
nen vpkcuk i Anleduing af ctForsog paa
at vedtage en Leu om Jndforelfe ais-ko
letvang, der meines gieunemfprt vers at
atrestere som Løsgjeengere alle Born-,
som sandte-d udeufor Stett-tu Der sy
nes altsaa, at den hojiciviiisercdc Smt
«New York er beste-tut paa ut stjkrnke sme
Born en Stegs Opdkagelse, og hm den
ikke Undetvisr dem paa Stolmxc vil den
gjpke san pna Politiitationemc
Men ikke en cuestc af de crrværdige
Senatoker fpurgtc sig sclo cllcr sine Kol
legaer om GI u nd c n til denue Aha
gen i Stolebefpget. Maasse det cgfaa
par bedte for der-es Fplelset, at de ikke
gjorbe det, thi et stygt Syu vilde have
webt Ojet. Men havde de gjort det,
vile de have indfet og indes-mutet hvok
magiesløs Loven er, naar der er Tale
out at behandle en Samfundsfygdom.
varfok blivet Statcn New Yorks
Børu borte fka SkoleuY Fordide——
tkods Loven mob Bernearbejde —- man
arbejdek De, der ikke holdes til i Verri
sted og Fabrik, maa blive hierinne, for
at belade uuoer og Moder kan gaa nd og
vinbe Bei-L De bei-get ikke Stolen,
fordi Bradmanglen er san stor, at den
hat fortrængt alle andre Densyn mindre
materielle. De bei-get ikke Stolen,
«festtt den ankmhntke Atbejketo num
:tenke stilltng but totbnniet den intel
trttnetLe N ins-name- ’-.’ltn:nt"f.kte. Te
statt-nnd Ltttttng t note Eise-ebner et« ble
is--: un ni:-!"«-1 -—- jun Unmut-: —— at der
nir« :-.t-nit tcte k-: site-stritt, sont tkkc
t:s-så-s".tu en sue-( steh Its-tun otn den
ne Exi. Ttgte Isntitcxz Inna fund-klug
«t» its-— snrb I Ltetecssnsqcsk nanr nmn tr
zzu u: Leibes-see Jltinnesnittsminwn nett
know LE. Heu og IUtottdew Lunte-n
"L.nnt) et begge pottttste Punkt-te tndsxn
lden-is respektive Partien Hort nf des-je
to Mone- stnar i Epidfen for en poltttst
Manna, der not-m- nt Atbejdc lige soa
nteslbnrt og fttldkonnnent sont noget
Stokke Mann-en opfuneet as nie-messe
ttg Denkt-come Tunokmterne knn pro
tcttete og Maule stg herfe tnod Hill og
Repnblikanckne kan tase nnod Qnay,
og Aoisetne san vckkke Offentighedengj
Verei- nnod politiske Besser of dennes
Akt; Inen lige tneget hjælpet det. Meni
ved en rotig og nfoestyrket Metode ord
lniver de to Gnotyve at besejke det ene
Printarvotg titer det undet, og nom
Konventionen findet Sted, sinds-r de an
d1e, der i Grunde-( kun er Faucehooedek
i san deregnendc Nur-types Handa, at
Praktiker-en er Situationens Heere i sit
eget Parti. Praktisk Politik er en Vi
denstab, og de Herrn- Hill ö- any er
Videnskabsnntnd nf den nyere Skale.
Te arbejdek med matemotist Sickethed,
og ved nojagtig i Fotoejen hood de kanl
stole pou, ntedeng Inere notdende zoll»
altid gjatter sig frem. Digfe to Mecnds
i disfe to Stam, den cne en DemokratJ
og den anden en Nepubtitaner, er et’
Veviss pao den Grad af Fuldkonnnen
heb, sont prakttsk Politik hat kunnet op
tn.o i oore Dage. Medens Edison hat
opsnndet zonogmfen og Bett hat« op
fnndet Telfonen hat disse to Mund
fnldkonnnengjott den foknndeklige Ma
skine, der nntliggiok for dem Ined Sit
keehed og Ufejldathed at fore ftoke Hin
-de Fautehooeder til Slagtekbeenken.
Den otgnniserede Lapitalisines sti
gende Betydnirg og Magt blivek for
hoer Dag niere klar og notntvistelig.
singen Sinde for var Monopoler og
Trnstg saa talkige; ingen Sinde for var
de sna nangribelige. Avifeene vticnler
dngligt nf Betetnissger, sont stadferne
bette. Undektrykkelfen af den pengelpfe,
lbesiddelseslese Klasse er vor Tidsalders
betegnende SknespiL
Dei organiferede Atbejde hat piia
langt ncer ikte gjoit del Freinstridt, sont
det i hine sangvinske Dage, da Arbeidct
foreninger var en nprtsoet Ting i Ame
rika, brennte enn. De Fretnfkridt, det
har gjoi·t, hat meet alt for dnrt kjpbt.
En Mond kncner det ikke vers-d Utnagen
at kjætnpe for Pt·insipet, nnor en saadan
illtnnip betyrser Hunger og Nod for hans
säumtle Til Eise-lispel: Sidsle Uge
foilangteModelfnedkeme i New York en
Oktr-Tnner«g-Dng. Streits derptm holdt
lssz Mcstre et Mode, hvorpnn man encdes
om, n: i det Tilfteldc en Streite blev
form-gen i noget enkclt Verrksted sknlde
de vorige ss4 lntte der-es zolt nde indtil
kiorlungcndet ont Not-malsArbejdsdagen
Neu linkkek tilane Hond blrv Folgen?
Lies- lilexy at en. :3,00(.) Sornde nn er
innede nke. Mangc us diesse hnvde iklc
stilHeungt at streift-, nf den gnnskesimple
III-nur« nt be tike hnvde Rund til at
L sit-Ihn IILesirenc nat Wann holdt Mo
Tse og pninxu tilplintet lnscmndre nt mod
nsm Zerndeneg Rotlnngende otn otte
Turm-. Der er ingen Tviol tun hvein
Zeit-en vil falde paa. Otn nodvendigt
for at tnnse Sorndene vil Mesnenei
smnnige Bngningsfng slntte sig til Lock
ont«en.
Se paa den anden Side — der gaat
det Inere glat. Saume Dng satnledes
Direktorecne for Gntntni-Trnslet, der
nn ndstmkkes til at indbefatte enhvet
Gittittiii-Qai·e-Fabrik i hele Lande-L
Die-je Fell opstillede ogsna en Plan;
den var, at enhver Fabrikant, der stille
de sig uafhængig af Trnstet, stulde enten
liebes nd eller kititses. Alt bette help
der nbpjclige og arbitmre Prisek for
denne NodvendighedsartikeL
Kapitalen forener sig let og full-stan
digt. Den kjekmper, inen eftee enhver
Kamp tvinger den Forbrugerne til at
betale Gildet. Arbejdet kan knn under
stort Befocer forene sitz, og enhver nd
kjæknpet Kamp, enten den anses for en
Seit eller et Rederlag, niedferer Ofre
for Arbejdct.
Fra den nationale Hovedstad.
Pisa-ficht Hat-Mem var i Fre
dags paa« Sneppejagt nede iNew Jer
stL-V3 Moscrs
Den icttc Illusion fta Kansas
var i Fredags lynende vred i Anledning
af en Liste over de Kongresmænd, fom
dritter Brandevin," der hin-be staaet at
t —
las- i Bkohtbitimthladet Vujcstz ogk
lwpr tmellkm blandt nndn den cktbares
,?k!«s!·tott·:- Rom-. kms a freut-sont stun
mskt tstlbc tkkc two-: Ist sinnt-J sttstsettde
p,s: I"i·.;, tktt thut stude- btctfc mb Wams-:
littsslioirstteks : Hut-t, at lmu atkng lztwde
Nthkt t-: Z«.-.tp:s Ftutttoiist sltsilnnxtk
gpitsc Itzt ltsl lustige must hats-:- Koth-,
rig, cn it- dcm —-- Tuns-pur sitt L lito —
tntt c:t’o.; satt ossbskitlssstuiss, u! hatt
fotcslpt a· l,t-DU» lslsrk —st«.-Iltt1k«m stutzt
tusftcks Hi llddcltint t Futtttsuk TtltttkL
tm latet-national Pcnqes
Konsum-. Zwang ttt ttshotdcisen
ns en ttmtuttt tChictsgo begtsttdende Okla
gttft Mtttuted, ltsltxt, et· lud-senkt ttf Mt·.
Zptistgr:. Tonne Pl n vil tot-umheu
likt fast thttc sra svjendctne af Solv
tnontutng.
UckeBpUtUIh Senatet yoroedtaget
flog out at drotlge ud as Statskussen en
Pengrsmn ttlstræklelig stor til at klun
llvgisteme for Ottern-terms Stomrmcs
Erst-mode, der stal asholdcg hcr i Hovekn
studen. Hvorledes de Herter Senatorer
sorbindek dem-e Handltng tned Natio
ttalregserittgens Rettighedcr et dunste
ligt at stimme. Der være sagt til Se
natok Mandctsons Ros, at hakt mod
satte sig dette Aulpb mod Stattamret.
Staaten sor. Den gamle histori
ske Mur, sont omgav del kinesiske Rige,
skal tm flyttes til Amerika. Ester en
halv Tintes Debat hat Hufet vedtaget
et Fotslag til en Lon, der absolut vg»
ubetinget sorbyder enhver Klueser at
sætte sitt Fod paa For. Staters Grund,
lige megct om han tidtigere hat vcmt
her t Landet ellek ej. Det er et as de
mest sorsmrvrede og intolekante Fokslstg,
sont nagen Siude et blevet stetnt poa as
en lovgtoettdc Forsamltttg, og et, squ
sclvc autokrattske Russland vilde stumme
stg ow. Bi beklager at tu independente
Mehle-unter afHuset skulde anse sig sor
pligtet til ut stemme for et saadant
Styls-: Lon. De mente at skylde Arbei
drt bette; meu vor Overbevisning er,
at der skal tages kkastigt fat sra en an
deu Side for Llrbejdekstandens Kaar la
det sig sorbedre. 179 as Husets Med
lcmmer stemte paa dem Forslag, der
paa en lumpett Maade staauselslsst
tratuper under Fod enhver Fokpligtelse,
sont For. States hat ittdgaaet overfor
Kinn
Foraaget am M Bindetmad
var i erdags under Behandling Uhu
sct. Simpson fra Kansas talte i Favpt
af Fotflaget. Han betonede at han
troede paa uindsktcetiket FrihandeL Han
havde vaket Nepublikaner i Garrisons
Dage og hatt santlede fine politiske
Kunoskabet den Gang. Men da det re
pnblikanste Parti stillede sig sont For
svarer for visfe Jnteresfer og stillede sig
under Kontrol af Fabrikantctne og
Pliitokratiet, gis hatt nd af Partiet.
(Applatts fta demokratisk Side.) Han
stod nu for absolut Frihandel i alle og
enhner Heiifeende. Hatt var i Favøi af
at fiitngc Farineren for Skat pau den
Traub, hvorsned han binde sit Kom.;
Han fiwotiserede Billen fordi den var etl
Skridt i Reining af eiietituclt at sccttcs
alt andct paa Fritistetk Hort Gangi
Bcskyttetsc sjcrncs fm en Jndnftri stut-«
ter De i deandusttibeskjaftigede Mcrnd
sig til Frilmndei. Hatt aioistis med«
Fomgt den Zank-, at du rcpiiblikantkc
Parti er Vlibijdcrcniz Ven. Hirn hin-;
oiitc tit Bittiii cni trink-seines Utsclnks
krisr,- og sang at zwiskiigct tun-i itzt ior
sig ijirndigH nie-i destingcet vit- l).it: ai
Hensun til den arbcjdcndc BefoitiiingH
iCniifornia touiigen til at stimme hfor;
den qitiiidet paa den jaituncttigeT
stund, sont det repttblikanssc Parti havde
tvnnqct itid pna Landct
McKinlcyismen vakleri J«
Torgdags blkv Lovsorslagct om at stritt-«
Uid paa Ftilifieii ved endelig Affrenming
vediagct iHUsci mcd den knufcndeStcth
meslerhed af 194 mod 45 Forud forl
Afstesuniugen holdt Wilfon fia Virginia»
en mesterlig Tale, hooii hakt bl a ma J
lede et livligtBillede af, hvorledcs Fabri- «
kanterne eje dct repnblikanske Parti med
Hub og Haar-· Haii sagde atFabrikaii
.terne selv bestemmet Statspmmieu paa
»den-z Vom-. Dei tepublilanste Fuser
i Finansudvalget plejede at lægge Blan
kettctne paa Bordet, og gik da nd pg op
fsgte Fabrikantctue og drog dein iud for
at de felv stulde udfylde Belebet af den
Toldprcrmie, de ønskede sig. Lige saa
kigtigt vilbe det viere at indbyde Regie
ringcns Embedömænd til at udfylde en
Blanket med Belpbet af den Lon, de on
stcde sig.
Nu fåar man se hvorlebes det vil gaa
dem Forslag i Senatet. Ttods den
chndsgjerning at Senatet ei- republi
kanfk, forvente Demöktaterne, at abfäl
lige republikanste Senatoter vilhjælpr
dem at vedtage dem Forslag, ligesom
flcre Republikancre er inde för ftiTwine
og frit Tsmmer. Men disse Republi
Innere er for partitw til at de flulle
kunne format-S til at være med til at an
— l
gtibe Mem-tun i sinHelhed; detiar harl
Teino·ri-.t«ne fmetrnkket at tikre sixt de
IesJ Brit-use til at ionderplnste Toll-las
mn Un- icss Les-L Nu sam- nian teins
sei-»i: is kni ket Inder tin giltst ;
.
Fotcdtag otn Fredsfagcn
Hli llfse Bii kedalJ
(thnnt.)
Riciinettene Pan sitze, atttiiaen ei Juk
tsrelankszkikkiliglted, nie-n det er en sor
tnnnu Heim-des Logik de ned ist«-, hoad
det ei« at san et Bajonetstik i Maven, en
Kolbk i Hiernen ellee en tingle sorPani
den. Taleren hat-de ikke kunnet staa
kold paa faldne Slesvig-.Holsteneies
Gram-; hat-. havde ogsaa faaet den sw
t«eslilling, at allerede i :z-Aars ökttgen
timnpede vi ilte for nagen ten dansk
Sag, og oi hat siden maattet ligge, sont
vi har redet
Man ftger not: vi vil mindst as alt
styrte os i en Krig, tnen naar man ikkc
vil rate en Finger for at stetnhjwipe Vald
gistsasgsprelsek, hvilten Mening er der
saa deri. Kan det inon ikte stasse os en
Keig paa Halse-i, at vi raste og raste?
Te trigssarende Magter vil endelig saaH
thiene op sor, at vi er oærd at tage i!
Betragtning, ag at det gstelder am at
gjare os usladelige. Og hvak vil der
saa blive as stbenhavns Besastning,
naar 1807 skal gjentages? Vi san ikke
tagc Kantpen op cned en knnsende Oper
niagt.
Man har sagt, at der er Poesi i Kri
gen. Kan gjerne vcere, at der sorhen
hac værret noget dems, men den er sor
svnnden nn, da en Usling, en feig Pet
son, ved bare at stikke en Lunte til, tan
drcebe et helt Antal Helle paa Mils Af
stand.
For de snnsa Stater er Voldgist den
eneste Ves, ad hvilken de kan opnaa Ret.
Man siger: det er en sniuk Drøtn nied
Voldgisten. Men lad niig niinde oin, at
et zrentskridt aldrig har fnndet Steh,
nden at llglens inistroiske Skrig, Fili
sterraabet: hvad kan detnytte, har lydt.
Naar Keigsmanden oversor vor Sag
spat-gen hoad kan det nytte, har vi god
Grund til at vende det sannne Spottw
tnaal til ham angaaende Befæstningsar
bejderne.
Fredsvennerne opgioe ikke saa let Mo
det og Haabet, vi lægge Sceden og Ef
terslægten skal hafte. Gut-, socn er cha
ligheden selv, vil træde hjcelpende til.
William Wilbersorce sorargede sig for
mange Aar siden over, at keiftne udsendte
Missionceker satntidig med, at de drev
Slavehandel, og denne Slavehandel dre
ness saaledes, at knn enTredjedel asSla
verne tin leoende til Bestemmelseslam
det; var det blot saa tnange i Live, syn
tes Slavehandlerne endda, at de havde
gjot«t en god Fortetning. Williain Wil
bersorce lastede sin Rast, ufortrpdent ar
lnsjdede han, og da han dade 80 Aar gl.,
havde han vundet Seit-. Paa dette Tids
pniIkt syntes dct davcrrende nnge Eng
land, at Fotsædrene havde baaret sig
skatntneligt ad. Saaledes sliste Tidcrnel
Den Sag seitede, og Wilbersorcc stred
cncd lHeld, fotdi han stod nicd en Sand
heb bag fig
En engelsk Ptnesteenkc koin en Dag
for tyvc Aar siden stn Byen til sit Hieni,
og hendeg Dotter uilde da lobe nd for at
tage iniod hende, inen hnn styrtede ncd
ad en Trnppe og slog sig ihjel paa Ete
:et. Tette tog Moden-n sig saa ncer,
at hnn beslnttede at hcllige hcle sit Liv
til en Sag, der nannte vist sar havde
grtbet hende, nctnlig atbegynde en Birk
sos hcd for at stelse de stakkelg faldne
minder og sage at saa ophceoet den af
skyelige offentlige llscedelighcd. Man
siger, at der ikke ntaa tales for nieget
om den Slags Ting. Men der skal ta
les ont Skicendsclen. Stattels nnge
Piger, der har begaaet et Fejltrin, fini
des paa Gaben, og de ende i Prostitu
tionen, denne Skjtendighed i den ,,k1·istne
Stat« Men Præfteenken reiste en sau
dan Uvilje ntod Prostitutionen, at den
nn er asstasfet baade i England og Nor
ge. Staten er en »kriftelig« Stat, men
denne kristelige Stat indretter cn Justi
tution sont væknct otn den offentlige
Uszedelighed J Skalen læres der: du
stal ikke bedrive Hor! og Eleven ntpderx
paa Gaben de elendige Stabninger, derl
under Statens Tilsyn scelge sig selv.
Bilde man sorhen tale oin denne Sag,
var man udsat sor Spot og Vredez nn
er det dog heldigvis anderledes. Det
er Præsteenken, der niagtede at rejse Sa
gen!
Der er en ttedje Sag, sont har onn
det feem i de senere Aar: Asholdssagen.
Hvilken Latter og Spot er ikke bleven
denne Sag til Del, og det fta Meinte
sker, söm man Milde tro, lillspkte den
dannede Verden. Nu er den vol-set san
ledes frem, at hvetken Haar-, Hab ellek
Fotagt og medlidende Skulderttæk sor
ntaar at standse dens Werkst, den vil staa
.som Sejrhekre paa Pladsen.
—
Naar man lagger Mikrke til disse
slzettdggjerttinger, starker det Sagen ottt
streben. Hoad er da site-dalagen? Jst-ds
iagen et- Gtsnndiætningen for de enkelte
Mettneilet i de ctttiltietckse Santiund2
singen nie-a lage sig ielo tilt«e«te! Bor
gertte hat« tkte Log til at ilaag, ttaat«»
Tisisligdederne ital aigiateg, de skal galt
til Totttitolet:c; ielti den, der lidet"llt"et,
man ikke lage sig ielo ttltette; thi vi leve
i otdntde Satnfnnd. Men pan lignende
Maade vil tii Frtsdsncnnet have Falle
ilagents Ttiistighxtstpatggtnaal otdnedez
Statetne slal nndettaste sig Voldgiss
tsendelsett estrnasrmete destemte Regier;
og paa dette Omraade hat« vi allerede
mange Seite at opvise, men matt har
ikte tagt Meerke dertil, da Krig giver sig
satt hejlydt tilkjetide, hoorimod Forebyg
gelscn ttf Krig ster i det Stille. Der er
t dette Anthundrede saaledes allerede as
gjott öu---70 Tvistigheder mellem sor
sljellige Stater ved Valdgist. En af
disse Voldaistskjendelfer er saerlig ged
at saa Forstand af, det var ira den Tid,
de amerikanske Not-d- og Sydstater sca
ges i Anledning af Slaveriets Ophae
velse; denne Krig derarte ogsaa Eng
land. Ester Krigens Ophat gjotde
Nordstaterne store Fordringer paa dette
Land, og det saa ud til, atder skulde nd
brydc ett Krig melletn Nordstaterne ag
England. Da traadte gamle Gladstone
(allerede den Gang var han gatnntel)
vp og soreslog en Asgjarelse ved en Vald
giftskjendelse, og hatt satte Sagen igjett
nett-t. En Voldgistskontite paa 5 Mand
fra sorsljellige Lande (den ette fra Eng
land) dsmte nted 4 Stentmer tnod 1
(Et·glands) England til at udrede 58
mill. Kr. til Nordstaterne. England
bajede sig hersor, og Gladstane regner
sig denne Asgjarelse sont hatt-Z Livs star
ste Ære. Hvad var ogsaa disse 58 mill.
Kroner mod ett Krigs Qdelæggelser, Ve
derstyggelighed og Blodstrpmtne? Den
tte Boldgistskjendelse er feenthævet, fordi
del er den betydeligste.
Saa sattdt der er en levende Gad, saa
sattdl vil ogsaa Fredssagen seit-e, naar
der lægges et Arbejde ind i den tnod Vati
vid, Dnmhed og Daarskab.
Vi se, at allerede en hel Del Stater
er gaaet samtnen i Forbnnd for at sor- »
hindre Krig indbyrdes, og vi se, at den -
blokige Drantas Scene bliver mindre og
mindre rundt omkring. Vi se, at Ame
rika er et etteste Voldgiftöiorbnnd, der
endog har tilbndt europæiske Stater at 1
indtræde deri. Der har dersör ogsaai !
vor Rigsdag været Tale om Voldgifts- i
sordund. Her sont i tnange andre Ret- l
ninger gaar Amerika i scrreste Ratte, ·
og hvorsor slal vi ikke splgc i Kjalvan- l
del? Rigsdagsnnend sra sorskjellige Lan
de treesfe hvert Aar samtnen i Fredskott- l
serenser, saa hist og saa her; sidfte Aar l.
asholdleg ett saadan i Rom. l
Den offentlige Menittg dliver lidt ef- «’
ter lidt en Stortnagt, der ftger: vi vil :
ikke slaas, Vi behooe det jo ikke; naar i
denne Magt i hele sitt Vælde nieder op, i
vil der være dcemmet op for Krigett. I
Dog Krigen kan tnaaske aldrig helt ude- I
lnkkes, men dersor har Fredssagen ikke l
mindre Betydttictg. Man kan ikke sige,
sordi der af og til i Landet forefalder et
Mord, at saa er Dotnstolene oversladige,
at det sltst ille can hjcelpe at straffe.
Tet er ntettingszlasy at Drenge leere
dct Die But- i Ziele-tu Tit skal ilke slaa
il)j-.·L, naar de iaa eftet komme til Els
etccrpladiernc og net-e: Du ital jage en
Bajottet igjennem din Radste! l
Ethnett kristent LUlenneilc bar derfor
vie e en Bett at Voldgift og Frev, enhoer
Ftkdtelandgoen bar Dem det. Selv om
vi knnde vinde Sandetjylland tilbage
med Saaten er det langt fra nfgjot-t, at
vi kan beholde det, der er tvektitnod Ub
sigt til at det oil blioe tagt-: ad Socerdets l
Vej igjen. Nei, vi ital vinde Sonder
jyllattd tilbage igten gjennetn det tyske
Folkg diletscerdighedgfalelse, og at den er z
ved at rejie sig og ndvitle sig, viser tyde- ,
lig den tyikesocialdetnolratiskeBevcegelse· k
Man vilde ntaaske sige til Taleretu I
»Men Gnd bevares, du er so Priest, og k
du er jo Socialist«. Taleren oilde her- I
til spare, at hvor Sandheden er, der er (
den bedstePolitiL Eocialventokratiet i
vokier, og del-?- Tilhkettgere se Ureticer- i
digheden i tnange Forhold; de se, at «
man ikte kan have Mel i Munden og L
samtidig blase, at Foltet ikke kan op- s
hjælpeg iamtidig med, at Milittervtesnet ,
stadig fna sine starre og starre Krav fyl- s
destgjatte. Ten tyste Keiser hur da vg
saa set, at sittlde der skaffes det thike s
Rigc gode soeiale Meint-nich knnde Bis
matck ilke stdde ved Rot-en Og det tnaa
vi vist alle etkjende, at Militærpolitiken
er det tysie Foks lllykke. Taleren vilde
ansare et Elseinpel paa, at det tyske
Falls Retfærdighedssplelse er i Fækd
med » reife siks i det Sachle · kratett
Liehknecht hat ndtalt i den thskc Rigs
dag, at Landsdelene burde have Lov til «
at gaa heit, hvor de here hjemmr. For
denne lldtalelses Skyld er Leibknecht öp
taget sont LErestnedletn i vor Fredssore
s
niith qunn i Paij
aile-; sm- steing(1nq.
Je lHII nxu m fluk (si«...»»
Zwanjssssulexjpkkllt,
. »
kslsl unt-H
mTU L sum-»
Tcn To-« du slnks l m Itzt-m ;»»»«»",
1 Etext-i for at gjmc ijkg «:;» «
ten hell rn. VI ktOLedsx Ha «
Men not Nt Use-, san oxn Den »
«lk:q1eungk nat sloqm W
Bixndlyedk Og Rmnnbcn M
lmnmt i Tlletle ins-d Momle .» x
Nnng nur Medlenl as slkkspmwwlg
Lannnnk san cnkseltg jkszHO
.Ie1-igcn, lob de venlkgnnch Maxku
Iexle nor egen Eo; og dek, vj i««k.
pedes for-, var notl)cllr1·lfleu93sps
ten danlf Sag.
Talen-n betonede, at enhuek k«
den sondcrjyske Sag blnde owns-?
ven, läge-sont han ogsaa gzpkdk W:
som paa, at Sonderjyderne wer
nf sen-ds- og VoldgiftszTankm
er Boldgiftgafgjorelset, der bqk
bestennnende i Stedet for sing.
er tnanske ingen, der vil lade sig sng
hun er en Fjende af iFolkefkith»
der er dog ikke noget, der hinsiij
og Fytstenmgt hcemmer lldviklmgexe
disse Magler hat bog Merngder as
hængere Men Vct kun let feg, m
hcrngernes Antal er ved at winke-;
lldoiklingen gaar i Retning af »k-«
pwiske Friftater«.
Ter er zllcening i Enevælde og
otrlde, Inen ikke — her tnlesz i At
lighed —— i Jtottgedonnne sont kms
kionel Kotigedomme· De konsu:
nelleKongcdpsmnc er som saadam
llting, skjont det hat knnnct kalan
godt hidtiL Alle kraftige ijykstckks
en staacnde Hast, oplcrrt til auqu
Illig for Entstan Interessen
illelten m at erklære Krig bot nich
sxyrsterne og lcrgges over i FalketiJH
der, og da vlliirigen faa ctllnlrlogö
km bline nnculig. Taler-en gab km
Dile, lworledcs den Riggdaggunnld,l
.)node ltetnt for at fore en Angrebskn
nlde blioe modtaget, naar han lo
.)jeIn til Vælgcrne. Der ermittan
It Retten til at tage Krigsbcslutniu
zcr skal lreggcg i Fyrslernes essender
Zkal vi blode, vil vi ogfaa have Ren
It bestemme ocn vivil; oi erdogil
KvægI
Ter blioer nu gjort Streer oz
Eimer inmnge forskjelligc Nennugee
for at opncm maleligere Vier forllks
1ejderne, Inen nam- Landencsllnglou
sjor Strile og sigcr: ,,Vi vil Wenz
Ijende hverandke, vi vil ikkc slaaszl« «
xliver det en Strejke, der batker noge
n Scjr for Folket og en Sejr for »Im
Ieden.
Ethvert kristent Menneske bor der
sasre Fredsven. Den siore zerdsv
mn, sotn kaldes for Fredsfyrsthh h
Iar prædiket Fred pnn Horden ogligt
Ealige er de, foni ftifte Fied! TM
sem, der vil sige: dem Ord WHA
jang ,,aandeligt«, inen dct skal vclåkke
orstaad ,,nandrligt« nunr del heller
m sknl ikkc slaa il)jel, hver paa Lunte
lcjen eller nied Ftrudt og Kulle El
leljover vi ingen Fortvllning.
Vi Fredguenncr vil lnklc den knurrte
Luft nd og lnkse srifk Luft i111’- M
ogc at faandjasvnet glnnle Ellidnxltslss
«g ui panstaa, at den Nutimmlnuch
elfe, du« ikkc kan fort-neu mel- Munzi
lclsglndsfolclsisn, er nagte-. sinns
»p
n-pd fix-, ltlc onl, lmor nie-get VIII
«
-.·
«
P
—
v
Z
ins-H nn, idcnnc Eng, lHn lslkll»«, ««-7--"
Uns-sc Nnd nnr k11edlm1n. Pil- D
::a-1l·et-e, ut De Elyrcnksc sknldsx lx
Elle for ten Tug, dn Rolle-l lns.,zns:lt
otedc1·lg, der kunde du let slc pscksp
llc var gndk.
Til Zlntnkng opfm«dl·edr LULUCLI U
il oprctic Fredcsforcnångu·, 121791 III-III
emdnnnc cr, euer nt Inclke Ilzl ZTYTZ
ein« Iscr alle-rede efsistcncsk.
««.l.
Speck-l Opmærtfomhcd W
Es PUA DR Peter Fahrneyg storc Ave
issekllellk i dette Nummer. HidisW
)ar ingen Medicin opnaaet en faudanllds
Wedele som Dr. Petcts Ratsko, W
-en nemlig nu findes- ikmgodtiom ovemlF
Iaa hele KloDen. Houd der isærdcleshss
Ljsk Kllkiko san Mrdjfuld er dcug M«
enge fvtcbyggenvc Egenikuher, r« W
ynes aldeled gruiwigt ak um«-W Hi Ze
kcmct huilkenspmyclst Sygdomojpmj
IMM- Mmr den anid er timcde KHW
« US Mqu UMtAnledning iudlræfftls
«an man vccre sitkek paa Mode at schr
MSQ VEUgstelsy ja Vio. disk-russe
Ucntet i en enden Spalte opregucr M
M TelSygdonnne og Ondcr mod Ukac
Kuriko hat vist sine ypperlige Eguthbkk
lg Bladets Læscre bot læscAvcrtiinW
« Mjagkigk kgjennctxh »Zum MJZ
es of de sidfte Liujer i samme, kr- UT
Faymey Villig til for den laue PMB a,
ZZsoO at fknde 12 sman Prenestan «
Muth u. ewle ;....uns..:1«« lss M
Zledct, hvor der ic.geu Acht fillkks l
Iiærhedeu·
--
Send efter gratis Provcnumer »
-Stjernen«.