Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (April 7, 1892)
L-?ik mtg szmlm . .-"1 . Muilc Nimroonrg. cis-Hm fm Mann- ai M . . .1). Ruh-n Tel. Ulykken kamma- ve imme. (-?-mis·n.) »Es-H huc- gkion nqu am Ha iude Fort-stillhng derein, Mcn jrq tmstmn Dein-. nlbclcsj im.« »Hm T c su 1 fast Madam ,Fte«1«1)"k« »Ah-« qnctkuo hundc rllct benka syst-T Otto-Ihn fom jo Parm« Vclcjrnszx og Mut-surstommumsik Tct our ingeu munter läd, heller ikkc i Montseuil.« »Bde c, hvotfm Madam Freun) koni, du hun leis-de Duset af Dem Z« »Eintritts sikknt fm Paris-IN »va« bocde hnn i ParisW »Du ved jcg ikkc." »He tun aus-m ikkc hjcklpe mig til at finde denne Kohch »Nei, flet ikkc.« Der var ingeu Grund til at dvrkle tangere iMoutreuiL Or. Pulmcts takkcde Antonius Bonfallot og Ægtepars set Mnruiat for den-s Ulejlighed, og ha« og Marceline trat flg tilbagr. XV. Den gntnlc Atbeidct. Den nngc Pigc nur unt-get sorlnyt, og tjcnch Linc mir julbc ns Innres-. ,,.Jgjcn cn Slnssclsr,« sngdc hun. »Ja, lsnstc Bunt, sgicn en Slnssetsc, tncn den man ilkc gjorc oss tnodlnsr. Te note Illtenneslcr, hvor hat« de bog va ret sotsigtigc og sorstnnct at tunc deren Fotlsolborcgler. De hat« smeddst den-ei ältnsnlcr snildt.« »Es-vor lnndc jcsg ogsnn tro pnn snn tncgcn Ostdslab?« »Dc var nttsor nsrlig og troslyldig til blot at ane, nt MadatnSnvonwnr lundc finde pna noget san slct. Degode Menncsker hin- oste unt-et de onbc Menneslch Oste. Kain slog Abt-l ihjel, og pnn lignendc Munde vil det gan, sanlcrnge Vetden stnar.« De steg ntter pp i Banne-n, der hurtig ljortc dein lnd til Byen. Lcengc sad de tause. »He-ad trenler De paa?« spnrgte He. Paltnetsz ,,paa Deres DatterW »Ja, paa nnn Datter og paa Oenrlk og part Den-, der er san adet og god.« Atnerilaneren trylkede den ungc Pigeg Harten-. »Jeg har sagt det ssr og gjentnger det nn: De staat ilke Icengere ene l Ver-den, Marcelinc.« Dun tryklcde talnennnelig den tnlendes Hatt-id. »Og,·· oedbleo hnn, »Slusfelserne sra iGaar og iDag har llke berooet tnig Moden Jeg hin- pantaget ntig en Gier nln og helntcr sitt-, sor den er suldsprt.« »Hu-nd lan Te endnu gjore?« »and jcg nodig vilde have gjdrt: begioe mig til Ma dam Etwonronrr. « »Dc oil tage til Margatnegnnrden!« udbwd den unge Pige sorsasrdct. »Ja, det er ttndncndigt.« »Holt: lpnn nnsgter nt tnge intod dent?« »D« tsooer lntn ikkc nt gjorcX »An, De fjendct hendc Me. « »Im sknt tringe ltendr dertit·« »Jeg stjcktncr tscd Tnnlcn out, hvnd det« Inn slt.« »Vert« lnn totig, Mater-link-, jeg behover tkke at anvende voldsonnne Midletx Otn det Notwer nndetrettcr jeg hende Im vort soctsft.s.ncnotz Brytlnp. Raar hun ikke lieh-ver at frygte sor cn For-bindetse snctlecn Tetn og Franz Latnbert, Iaa slal hnn nok ndtnte sig.« »An ja, De hnr :)tet.« »Dagen i Morgen oil skg anvende til at tmsse Fordere belsernc til vort Bryllnp. Jeg ntna have Deres desels- og Daabsnttcst og "Det«es’Fot«c1-ldt·es Dodsnttester. Jeg resscr qldkig ttdcn tninc Papircr; og i ljvert Tilseelde ntaatte jeg kunnc san Assltister sen Ruadhuset, hoot nnn ssrste Vielse fandt Sted.«« »Min Tante er tnin eneste Stagtning, stal jeg ikke have hendes Sacntykle?« «Er hun Deres Fort-cyttder?« »Nei. Ester tnin staklcls Moders Dpd blev der nokikke usholdt, hvnd man kalder et Familjeraad.« «San behooer vi aldeleö ikke Der-es Tantes Satntykke. J Morgen trcesfer jeg altsaa mine Forberedelser her i Paris, pg i Overnrorgen tager jeg as Steh med sprste Tog sor at be glve mig til Margainegaarden.« Kloklen ti Minutee over ni ont Morgenen standsede et Tog ved en litle Jernbnnestation paa den store butgundisle stritt-quellan O Deren til cn sprste Klasses Kupc blev lukket op, og Or. Bllhelm Palnters steg nd. Pan gik et Ojeblik srem og tilbage paa Perronen, ind tll Statiönssorvalterens Pibe hat-de givet Melding em, at Toset Bunde satte sig i Bevagelse, san gis han hen til denne Jetnbaneetnbedsmand og sagt-« ,Jeg stal til Margainegaarden. Er der en Vogn her, som san bringe tntg der til?« »Vi har ingen Dagvogn, som kjører i den Retning, og ies tret lkke, at De vil knnne fast en Vogn der ut).« « « det Zieh, hook ist-mich lan, san vil De ten-sie en gamniel » Jst-g man antun nun wa nitnls Bei-· book lnnat et der til lstaatden«.« «,«tt"t.«-ili«-t lind .tttiontetei, hatimeicsin Lilith Spalt-trug tat en tust «iliis1;ii-tt.ss« ,,L et u iiii si« Ils.t:t.« ,,ilttttttltd, :n«:: ; c « Ilei mit Mittanineganirsen, ten- am Te ttkss tut-nis, a- i-« tit- iltiltsiet lit-«z;ete.«« » Ho m Iigu Fi .«« link-e It eilt-innen » Te ucd altiasxi itte Naat leg latet-, at Waar dm like lttittettt langen-, tm tttenct jezi natnrligttics stut inttt at Rats-ist« trtxusltikk til toll-eine ihn ene at Zkouene ) . .l .l .l . - . . el· net nntniltgtntz ins tin-« »Me« »und u r.1 Ia steck-« »’titttilt«tni hat« beloigct lstt.« »Eintri- hne Ptestetkse "-.' « »He hat bitt-litt Natttdctt af.« »Al«t,-tnlkent851nnd.'« »Als de Ntnnl:e, sont de tmtkclte ailid hats paa tcPe Damit-. Men jeg san ttkc qinc Dein nannte-e Bei-Ied, da jezz ittc najagtig vers, himd del er stet. Hoig De gaar nd til Atbejdet, fon- bor i et lilte Hut-» sont han hat bhgget sig af Stenene i Waardeng Ruhm-. Denne Mond kan sige Dein alt, hoad der et stet, da han hat verret Vidne dertil.« ’ »Halt nma oel tun-te sigc mig, hvoe MadatnSavoneonl nn ci«.« ,,,;3eg vcd ikkc, otn han kan give Dein Oplysning det otn.« »Men -— — —-« »Stlaks3" efter at Ulykten one iket, forlod Madam Sa vouronr Egncn.« »Ja, inen man tnaa da vide, hvot hun er tagen heu. « »Du tkor jeg ikke; efter hoad jeg kan fotItaa, saa er der ingen der ord, hoad dei« et« dleoet af Futen paa Marga inegaaisden, ikte en Gang hendes Roten-, sont bot i Monte rcan, og sont, nden al Toivl efter en Ordre sra heade, hat stilict Ejendonnnen til Salgel.« He. Palncero vat- bleven megct bieg. ,,Sknldc han her finde den stotste Sknsselse og blioe nodt til at opgive alt Hund« »Denne Eftcttetning synca at gjare et stankt Jndtryk l paa Dein,« sagdc Stationgforvaltereik« »Ja, i Sandhed.« « l »De- kicndte altsaa Madam Savottt·om·.« ; »Ja.« ! »Du er da nnerkeligt, at De ikke hat« hatt nogcc öin I denne lilykke.« »Jeg var i tldlandct unber Ktigen og hat tun i nogle Dage varet i Franteig.« »Au, det er noget andet. « ,,Jeg takker Dein ineget for Dei-es Oplysninger. Maa ste ieg nu tut-de bede Dein otn at vife ntig Vejen til Marga inegaatden eller tettere sagt til dens Ranken-« Stationsforstanderen eftetkonl beredvillig hans Onske, og Amerikaneren begav sig hurtig af Sted paa den lange Vej. Lidt fee Klokken elleve stod hatt oed Ruinernc af Guar den. Hotlket spegeligt og trosteglost Syst for enhoer anden end Oe. Paltnetsi Men denne folte ingen Medlidenhed med Madam Savoutonx for den Ulytke, socn havde kamt heade. Fike haje Mute, gjennemdokede af Hullec vor alt, hvad der var tilbage af det smntle Stuehitet. Jmelleen diese Mute laa der Dynger af Mursten, Kalt og Gibs, halobrcendte Bjalkee og tkuntbajede tode Jetnstytker. Udbygningeene var i den Grad odelagte, at det nn ikke vilde veeee ntuiigt at se, hoad der havdc vceret Lader og hvad Stalde. Jorden havde itke været dyrtet, alt laa brat; Ukrudt og Stiylteplanter oleldede op af den rigt vclsignede Jord. Men Ojet hoilede ined Velbehag paa de grvnne Enge nied det teette, fkodige blotnsterfyldte Gras Til de indhegnede granne Marter-, hvor der Aaret i Foroejen haode gute-set Koæg, Heste og Fol, stod Leddene endnn aabne. Margainegaarden var bleoen til en Orten. He. Pol-need opdagedc snart tnellent Ruinerne et lille Hatt ellee retteke sagt den Hatte, sont Stationsfoestandercn hat-de talt onl Han gilt hen i den Retning og fik Oje paa en gannncl Mand, der i Stjortcaenner var iFærd tned at grave etStykke Jord. Anterikaneten traadte hen til has-t Manden kettede sig, hvilede Handetne paa Haandtaget af Spaden og betragtede nysgjeerig den fremtnede. »Du er et haaedt Arbede i dette oartne Vejk,« fagde Dr. Banner-L »Det er fandt noc; nten naar der ligger saa megen ttdyrket Jotd omkking niin Hatte, saa kan jeg ikke sidde med Handel-ne i Skjpdet.« »Fu- hvem dyrker De denne Jordlod?« ,,Det er for tnig felv, og det er ikke tnere end billigt, at jeg bester, hoad ieg felv sama-· »De hat- oel faaet Tilladelse til at dyrke Jorden her?« »Ja. « ,,Af Madam Savouwur?« »Nei, as hendes Notar.« «Min gode Mand, jeg vilde gierne tale lidt tned Dem, De kan vel ikke opgive Dei-es Arbejde et Ojeblik?« »Jo, vist saa.« »For at De ikke stät spilde Tiden til ingen Nytte, maa De gjaee mig den Gleede at modtage dette.« Og He. Palnteks overratte Monden to Tyvefrattesstyk ker, fom denne betragtede ined dön sterste Forbauselse. »Au, det er for tneget,« stantmede han med Taarer i Øjnenr. De to Mcend satte sig i Styggen af et Trie. »Mutter Herren paa at tiobe Ejettdonttnen?« fpurgte den gamle Mand. -Nej, paa tagen Maade.« »Doilrtned kan jeg tjene Dant« »Mei) at fort-eile mig alt, hoad De ved.« y — ———. »Im Ntmtden I« . ,,.Iikj, nnsn pas Naturw-g Brand og ont de Mennettu, fun- lveese Inn Nncnduk« v ,,.’ln, lmttsn sosfnsrkeltg Jldedrnnb og Willen mdiclcsx · fnld Inn, Heuc! J Mundes Blinde lynndc ntnn tkle I« et . lnndnnt Ents. Älninnictnc Winde op ni de tnkkc chokllkyck on tftcn san lmjt, nt del snn nd, sont mn de nnnede up til - Hund«-« Tn unt us Helvedea Finngen og Brunett jocn at - Coxdcnilmld. Lq inn vnk dct ninnligt nt gjore det aller Inindtte im- nt flnfkr »Wen. Kot del sollte vilde Projjunc im ttllitdts det, og jun innnttr cnnn holde sig pan Afftnnd fta del nlnnc Bunt, nnnt man tn tkke mldc stcgkg sont Agn ljancu « » Te Int- nltsnn lslnardcn bukndc f« »Ja, det gjtndc in alle. Illdrig ttnl itsg glrnnne del Synl Jeg dronnncr nasstcn hoec Nat derotn og horek Ran dct: Brand-! B1«nnd!« »Um Te, how-for Projsetnc stnk Jld paa Guardan »Ja, dct vcd jeg. Stal jeg fortcklle det"«-« ,«’(n, dct interesse-ret- nng Incget nt horc- alt, hvad Te hat nt bet·ctte.« »Der bliocr nnmske vel langt, og jeg er bange for, at det stnl nackte Dem.« »Nej, begynd knn.« »Vi var konnte godt og vel til Midten afOktoberMaas ned,« sanledeg begyndte den gatnlc Arbejder sin Fortrelling. »Dasnptækskeværlet var i fnld Gang, og vi begyndte saa ssnaat at saa hinsideg Landsbyem Vt havde nok set lidt til Prajfcrne, uaar de drog forbi Landsbyen, knen de havde end-m ilke taget faft Koarter has os Paa Margainegaardcn fik de en god Modtagelse, hvad der gav os andre nogct at fnakke ont; de drak Madam Sa vourour gntnle Vinc, gode Burndevin og sine List-rein Tiet var vi forbitrede over) men kunde ikke sige noget til. For valteren lod til at stan paa en god Fod Ined de prøjsiske Offi cerer.« »Hed Forvaltekcn Frans Latnbcrt?« »Ja, og en beinnderlig Fyr var han« ,,.Hoorledes det?« »Au, det ved jeg snart ikke. Madam Savonronx havde han nu tcnt for-delikt, hun var et rent Nul i sit eget Hug« hvotsitnod ljan fpillede Herre. Folkene paa Gaatden sagde, at hun vilde giftc sig cned ham, og at Bryllnpet skulde finde Stcd cftcr Krisen. Forunlteten glimrede ikke ved sin Fædrclattdskjærlighed. Alle gninle Fotk knldtes ind under Fauerne, men Franz Lambert vendte det dove Orc til. Hatt vildc skaane sin dyn barePerfon og blive paa Murgainegaarden, sont snart skulde blive hans Ejendom. Aa, han gjorde Regning uden sine gode Venner, Prpjfcrnr. Vi andre saa ikke med Inilde Oer paa den fejge Karl. Og besudelt havde vi fra tidligeke Tid nf et Horai Stden til hanc.« - »Hvorfor det?« spukgte Or. Palnters. ,,Fordi vi var sikre paa, at han var Skyld i, at Fressen Marceline Langtolle, en Spstetdatter til Madam Sauen röur, forlod Gaarden og gik i Kloster-. Fraken Marceline var den bedste Pige af Ver-den ag al tid gsd mod Folkenr. Men hun var Madam Savonroux eneste Arving, og det fyntes Frans Lambert ille onI.« »Der forstaar jeg not, min brave Mand; men det var Jldebtanden, vi stulde tale otn.« XVI En Begivenhed fra Reedfelsaaret. Eiter at hat-de lcenlt sig et Øjeblik onl, tog den ganile Mund atlek Order »En Dag kenn der tredive prpjsifke Dragoner til Gauk den, og denne Gang flog de sig til No der. Baade Falk og Hefte gjorde sig del saa belaemt sont msligt. Tke Ofsicerer, hvoriblandl en Kaptejn, kommanderede dein. Madam Savouronx ogForvalteren var ikke ineget glade del-over, inen de maatte gjøre gode Mieter til slet Spil. Der var en Opfervationspost, som den tyske General anbragte i Margaine. De behkwede saamænd ikke at viere bange for voreTrop per, sont laa i Oinegnen af Orleans paa begge Bredderne af Loirr. Men der var her paa- Egnen Skaeer af Friskyttere, som foruroligede Fjenden en Del, vg sont endog havde den Dri stighed at tage Sigte paa Kong Vilhelms Pikkelhuer. Dragonekne lod sig give en sin Behandling paa Guar den; der var fuldt opaf Knieg, Faarehjaotden talte to tusinde Styls-r, Staldene var fnlde af Svin og Fedekalve, ikke at tale am de mange funkle Knien Des-den var Hønsegaar den tret befallen · Der er forfærdeligt, sont de Mem-erster spifer, de forme lig fylder sig! Og sont de knnde drikkel Det vae ligefretn forbavfende. Og Madam Savonrourchelder var godt forsynet, det stal jeg lope fak. Officekerne fpiste ved hendeSBord, Hg stjpnt hun hadede dem sont Pesten, fmigrede hun dein for at staa paa en god Fod med dein. Soldaterne led heller ingen Nod, site Gange om Da gen tog de sig et fokfvarligt Maaltid. Alle havde de kun et Onsle: at denne behagelige Tüm relse maatte var evig. Men imldlertid havde Frislytterne faaet Nys pm, qt der var peojsisle K"avalerer paa Gaarden. Man har aldrig opdaget, hvorledes de havde faaet del at vide. En mark Novembernat kotn de til Gaatden og mitein gede den. De var henitnod hundrede i Tallet, niaaske stere. Dragoneme paa Brerefengene i Hader-«- og Officin-erser i dereg gad var-ne Senge, snorkede om Kap. Dis-se Falk, der var paa Obfervationsposl, tog det med Ro, og de holdt faa meget af at fpille Kort og dkikle LI, Vin og Beteildevimal de ikkeiagltog det mindste, ikke engang den stnipleste HIflkghtIL l.7;-.:;«"«Ii.s linke nian i Ratte-no Stillted list X «-«l!« Illlilelsuc ll l««i"l’ L::Il(·t1·.cl).:1isl tkkc til’,llt gndk Zsp m «;J»h»» t-: Jn I« -i It -;;n:ilic-e p.1aBetleiie-. Viukxzth .ss» ::2 :-. Leire Intuitiiatitnttd bler taalm Hm NO i« i« . « i J. las Dei tun cn NangWi1, P«Iss Wur: E l ikstt nat lnnnneL län, Hat! Pis, Pul! Quillt-it lsseuckustzj Lllt nipltullldeis ( en Lange-, esse-um« s;;.,1;k«. » ltlc !«llll. . L et tun ittks inete Tragoneine, nien ,Ki«iitmz«;zz, UtH l T«tlll’llic’. ' . ttnislerne rennt-de neb, og sanitidig ined den nopk ttnaltscn tod der Ztrizs ot;slt«i1eilox;ttliilse. Mitte tcannneiater aa jea var i sitketlsco »Hm ts.-t, lsuoiita in fulgte .«itatnpeng Gang. Za« snakt Jtanipen begnndte aabnede Alluumz roni sit Bindac ol; ndstadte hasc Steig as Forsærtctsp neie saa man itte noaet til l)ende. Jst-ans Winden as aldeleo litt-, lsnertcn oed Vindnet eller nden for »Hm-M inaattc nassten tm, at lsan var bleven rann as W Jctlkllth tfster en Tinte-g Forlab var Slaget endt, da »Hm Tmiganer not« til at fortsaktte det. De, der lsaddetnis ziiilntterneg ttnglee, handl- kastet sig paa detcsz Hkswg fllsatede out-r Hals dg Hooed Ta k3«1·isk1)tte1«ne haode vnndet Slaget, taendte des og nndersogte de saarede ag bade-, der laa stiredteiks for Bngningetnu « Znatt estcr drog de af Sted i Retning as Mon: blingende sire as den-o soll-, sont var dade. Tot narede itkc lasnge, sar ui kont nd as vorl- S let-. Lli tasndte nogle Lygter og gao og til at undal saarede Tragonck, sont vi lagde ind i Bieresengenei »Der oae clletsc. Seitere, da vi tog og as de doti, dagede vi endnn to, hoisJ Saat var livssarlige l, Tagen brad freni og hsalp os nted vorl sorgelige ; besee. J en Lade havdc vi trettcn saat«ede, as lsville itiaiizk Daden nier, ag i en anden Lade havde vi tagt sels l:’ huotiblandt dtaptejneie Jesuiten Mand, de to andreOsfieerer niedregnete,hq Undflyet Frististterne. J Stuehnset saasz ikkc et Menneste. Ter ans sont i bit-anni. Ovadknnde det betyde? Hund var da vet as Madam Savonroux og Franks Latnberlxs Var bleone den-ble? Vi blev nrolige og gav os til at lede ester dem, Its det var os straengt forbndt at konnne ind i Stiiehuset, i. der itke blev sendt Bad ester os· De oil aldrig gsaette, Herre, hvor vi teas dem. Kjlelderenl Og niete dod end levende. De bestenne iig della til at folge nied op, da vi havde forsiktet dem oin, alt var forbi.« Den gainle Arbejder vedblev: »Ja, alt var sorbi med Friskyttetne, tnen ikke nich ferne. Vi tcentte nok, at de vilde vende tilbage for at heilte tes bade og saatede, inen ikke, at der vilde komme en hell Har, bestaaende as Dragoner. Fodsolk og Artillerister. Medeas de døde blev lagte paa en Feltvogn, og Legt fordandt de saatede, inden de blev bragte til Anibnlancno neue, blev der sat Vogt uden for Madam SavottromäVss relse, og vi blev alle, Frans Lambert niedregnet, indes rede i Salen og bevogtede af Soldater, sont havde Ordie at skyde os ned, naar vi satte os til Modocerge. Da Ansøreren for Tropperne havde skilt sig as met døde og saarede, som blev bragte til Montereau nnda « vogtning as en Asdeling Dragoner, nddelte han adslili Besaliager paa Tysk. Nu blev alle Hestene og alt chrget trukne nd as Ztcl dene; paa sannne Tid bleo cheget bragt hjeni frll Matten og hvad Honsegaarden angik, saa bleo den plyndrethklll linger, Kaniner, .lt’alkuner, Perlehmts, Gass, NUM Dner, sont drasbtes og uden Skasnsel blev lyldte i Stellt sont hentedes ned sra Lasten Da alle Disrene var sanilede samtnen, bleo de satte EDI as en Afdeling Soldaten Vi maatte se deistakkels Dyn Okser, Heste, nacht Filar, gaa bort fra Garn-dein El Fol, ssoni var dleoet født Dagen i Forvesen, Will man inente var altfor svagt til at folge sin Moder, M dreebt paa Stedet og fik en Revoloertugle i Honedet. Madam Savonrout, der som Fange inaattc nan- Vl? til alt dette, stannede sont et vildt Disk. Franks WMH sagdc intct; nien lsan var ligbleg, og lsans stoke LW Ilk Lytt. Jtnidlertid havde de fein Ossieerer holdt Raub. T! efter blev vi alle, en for en, Franks Lantbert sit-st, tell M for dem. Til enhver as os rettedes det sannne Sporgcsnmali siHVUU has fktlfset Friskytterne til,Gaarden?« Svaret lod bestandig: ,,Det ved jeg itke.« Da Franz Lanibert blev fort srem for Krigsraadet, M hkm san Heft Og ssllklvkdk illa stcerkt, at jeg et Ojeblit trinkt« at hatt vilde salde ant. . Ofsikekeltle Paastod bestenit, at det ntaatte viMbsIml sont hande ladet Fristytterne vide, at der var tredio--I Das-W ner paa Gaarde. HUU Ilkkllkede lvtig Og sorsvarede sig paa en lnnnttt Maade, med Ord, der hausde passet bedre i en Pseilcls W en Franskniands Mund. FOk EklAUPEl lagde han, at han ved mangc Belllljlspm hävde Dist, at han var Tyskernes Ven. v Hun kaldte to Ossicerer til Vidne paa fTITI OF- « dlsikszvtsikklllger knnde han takke sor at han iktc bis-J i!::::: Offikererne havede Moder Man befalcde os- ai gl: Vor Vli VII de, der ikke kam hurtig nok as Sted, bch END-· bort med Gevcerkolderne.« (Foktscette-J.)