—.s
S tI e r ne n.
T EIN-work DTcdaftht
Mk Nat-et nkdtoknksnsnd. umwku Jndnsn
print-. Jtdtcksxmmmnkuuqu o. s.v..1;-s1i.s·nucs:
Adieu-um« Damnvrom Revis-ihn
i·«.«nu:-’.:::I«,nh-:.1«,"s’o:s.s::s:m·., psssx
Ratt ’",i::k »Joh- cch 1 Jst-spinnt Nirw
Rsox «1-. »Hi- Ni nsndcskz I Ies. Zum tun lkd
grau-n ech- is-H·: «1n-:ss.nm;.
Hex-U 1.;k;«x scx H« As s- KX Tlå li
,,E,tirunsu« tun besuqu two ntmukvntc
Print-, du Iom von ngciim n busmndigc
de M at modmgc og komm W Monm
meins-pqu
R. Ir. Haufe-» GeneratiAgesm
60dar :Ik«und-3, Jomm
K. P. Uhrmcnjcm Hunnenf, .’·«cb1.
Uhr. thmon, Mmdrm Jkedkx
N. Hhuneniem Nmksom Kansas-.
O. H. Wurman Hompcom Nebr
Q U. :Ikobbu, Trunk-id, Tone W» Wiss.
P. Banns-L Ule Des-oh tshsnenne, Woo.
Wut mmdictk Juven, Anrecht-Ha Neb.
V. M. Nagen-, Nimm Wie.
A. L. N. Cpnugbei«g, tbcoom ZU, A. T. «
S. sc. Null-» Tom-ka, Man.
Jens Jcnfuk 1007, N Ihn-. G »Um-dem
St» Linohm Nebr.
Athen Uhnfiensem Tlncrman, Ampahoe
Eo» Koh.
A. P. Johnfnu MS M. Ave» Ummcil
Bluiis. sowo.
Marias Nichts« Gaskom Fmsno bo»
Balifomim
Provenumtc cller manglenvc Mscmplarcr
fand ved Agemcrne nam« Henvenbclsc derom
stu- itidr.
Doqhandler N. Ir. Haufen,
Cedar Rapids, Iowa, er »Stjcknen«s
Isilige Genetalagent. hats ansinner
kalågentcr og besprger alt Ekspeditionen
vedkpreude med sammt Autoritet, sont
Bleibens til-given Alle ,,Sticr:tcu«s
Helden pstmfor Missionrifloden vil be
hagt at iudiendc Betaling, Bestilling og
Forlaugendet om Proormunrc til Mk.
Haufen.
»Ct Fakcdmg oni «I-1-edgfagen«, af
Usfe Bit·kebal, pnabegnndt i narvasrenbe
No. af »Stj.« og fan- vil blivc afflnttet
i net-ste, er en ndtpnnncnde Vehandling
af dette link-wende Spargsznmah og vi
haaber nt innen Last-r vil sorbigaa det·
Dynamitmdcilen gaar i diese Tage
Bekferkekgang i Entha. En Cksplw
sion i den tastbesolkede Del af Paris hat
janet en Del af den frennnedfadte Be
fotkning paa Flugten og indgivet de
Falk, sont ikke kan nagte-, en dadelig
Forskmkkrisp
Politiet kjendet intet Spot pna Gier
ningsnsanden Ekkoet fra Paris-Ets
plosionerne hat« snndet Bei til Madrib,
og her hat« man tkuffet stetenge Farholdw
kegler itnod en nndig T ad ved Entmuti
tation. De lovginendc Myndigheder i
begge de nceonte Lande hat over Hals
og Hat-ed givet sig til at fabrikkte nye
og sttcengete Lade i Lighed cned Eng
lands Knaldtave
EnnpattissEftctfatskning i deStrag,
sont ltned af Knaldgntssabem vitde gan
ste fandjnnligt stentdrage Vlfslaringet
nagst lignende sont de, der Tid eftet an
den sjvtsr nd annaaende Knalderiet I
England N- Polinlseijcnt» son: nat-re
beginnt l!ntu«Hæb, stk to andre Mit-nd
dankte far en Tynnmitekszplasion, ioin
han sein hat«-Je aus«-gesu. Og ntcn
Tvivl et Der unlink flnc Titjwite i
Engln d
Siden M. Constnnci, den bittatntiske
stanstc Ministu, ntistede sin B stilling,
hat der gucct nied miald og Skraldi
Paris Maasse M. Constans kjender
den politiite Essen, der kan ligge i en
Dynamitbombe. Man har dog fet, hvvk
indabt fknrkagtigc de politiste Fraktiw
ner kan vtrte iSpanietk Der er since
ligt met-e quitik end Anarki i die-sc Dy
nantithnalderier.
Hvekken Cleveland cller Oiil Niver
Denwkratetnes Pmsidentkandidat. Et
Blik indenfak Dcntotratetneg Starlejr
tober den Kiendsgjerning, at Partirt et
delt i to nnrgtige Fraktionek, der yvet
ifær dannnerer Ineb bespotisk Haand i
sit eget Territörincn. Ja, det kan endog
med rette siges, atdet dentokratiste Pain
med dets nuveekende Sannnenfcetning
icke langer er e’t, Inen to Partien J
New York, hoar Midtpnnktet fot den
ene Fraktian findes, erDemokratict fak
tist forenet under Senat-n Hill i nagetl
sont man med gode Grunde kan kaldc et
Anti-Cleveland Vevcegelse. J Besten ag
Syden er den anden Fkaktion, sont ikkt
specielt staat under nogens Kotnmando«
inng i sin Statte af en Amt-Hm Bevcei
gelie.
Tro nn ikkc at denne Fremstilling ei
nagen Ovetdrivelse. Den er flet its(
anlagt paa at være vittig, stjant bei
Stilling, ioindenafmalee, er i haj Gras
latteriig. Og det er et npt Bevis pa
de gamte Potkiers absolute Juki-sure
xenfe og Ubnsgdathcd. 151 stott Vani,
cui-s i vom Falls et tanixxt Vorn, er
Jpndugngt med m; Mo, ish- t siu Til
Tszunknm mu, mm i tin Modsimtd ers-cr
fcr « pro-»meine Kaum-Nin for But-sk
dknwctkbiglzedcm Zagen of de to Jst-sak
tiwm kjnuper iudkus denn-di for im
t;’)--ng, mm » W tin-get heftig-Nr
«Ii:s. Modstand over-ist den ntrdimtc thsz
Kandtch
Demokrat-me i Nun Rock besät-Js- kxm
ikfk ftm hmndt pkm HUL Z-: » foxtsc
Fredt ptm at notunmc nat-stets knhver nn
Zden Kandidat, sont maatte bitvk stiller
Hum, uden netop Cleveland. »Am-IN
Zsomhelft, blos iktc Eteokles-itz« syneci as
svæke Edeln-gaben Lange-re mod Brit
Zsumle Demokrat-me sig omkring Clem
land, men er ogfaa villige til at under
ftom hoilkcnsomhtm Kandidat, forudsat
at han ikke hat« noget til Falles med den
afskyelige Hm. Tonne Mund Hill er
innre Inistcrnkelig i de vesilige Demokra
ters Lin-, og den blotte Udmletfe ei
hans New-c syncg ut vække en vom-net
Smag paa derecz Gauen Vi skal ikke
her gaa inb paa Gnmdene til disfe Fer
nomenet, meu vil, som ttdiigeke sagt,
vente at se saaoel Cleveland sont Hill
flaaet i den demokratiske Konvention.
! Sand Reform.
i
F J IT Aar hni Holket i de »Im-. Statt-r
;fnndet sig i en skjnstende finnnsiel Urct
I-- tigtinnot iktr t«tilticndc, tin de hat
snnnnrnd piotettmst not; nicn dcrvcd er
»der oginn bleoen, og finde sig i det hat«
Ide innnttet, ellet cnnnskc ictteiez de hnr
itnent at de sknldc finde sig deri, naar
liidinnge Protesici ikke bcd pnn
tfnhuek Tlinpport im zinansministeren
inlsdelct Lande-to Gnle i to Jungfer,
den enc rentebckiende og den andcn iste
ieenwbasrendc Begge indeholder lige
ifnldt Virgil-ringend Lostc otn at betale.
lDen Slagci, iin ikke bærer Reuter, er
et loogyldigt Lietuliiigs-Middel (The
Musenme og er of stor Bctrdi for hele
Folkct sont Pengeniiddel, hvoriinod den
Singo, sont er i·entebcerende, ci· cn blot
og bar Spekulationsvnre, sont beriger
dc fan paa Matt-send Bekosining. Jntet
Menneskc pim Jorden har nogen Sinde
frenistillct eller vil nogen Sindc tnnne
freinstillc en gyldig Grund, hvotfor hele
Piatitiiialgiældeii ikke slnlde konvektetes
til en itce-rcntebærende jSkld. «ige
faa let ioin det er at lieggc to og to som
inen knndc dette lade sig gjokc ved at af
betale Voiids’etie ined Skatkannnernoter,
hvorved Pengecittnlationen vilde blive
for-get til stor Gavn og Velsignelse for
.hele zollen
Mr. Johnstone fmSydsCarolina hat
nylig indbragt et Fotslag i Kongregieik
Foksloget blev henvist til Udvalget for
Bnnkoæsnet, i hvis dybe Akkiver det vel
sagteng faar Loo at vanjmægte, indtil
Föltet bliver dandstraftigt not til at
halt dette og lignende Reformfotslag
fresn of de mørke Grave. Dei er ct
monstekværdigt Forslag, tokt og tydeligt.·
Her er Willens fnlde Tekst:
i Sektioa l. Finansministekenviere
herved brinyndiget og befalet til fra
Tid til andeu, ined fnadanne Midlet,
sont findesi i Statkninret, at kjobe
H Regieringend ndeftnaende Bonds til
en Pisis, der ikke ooerstiger dcrrs
Mnitedczværdi. Viere det fotbeholdt,
at tinn itte nina betnlc for nogetVond
en Pris, der ei· heim-, end sont Ho
vedinnnnen og Rentcrne vilde belobe
sig til, iTtlinslde inadant Vond sit
Loo til as lobe indtil Forfnldstiden.
Set. Z. zinansminiiäeken stol,
hver Gang han hat gjott Jndkjob at
Bonds, sont ovenfok befalet, erstatte
dct sauledeo onvcndte Pengebelpb ved
lidstedelscn ai Negjeringsnoter af
in tnmeTenoinination, Form og Udse
ende, focn de iCirkulation nu oætende
Skatkatnntemotcr.
Set. :3. Alle andre Jndlssninger
nf Regierin sit-Bimbo vtd Skatkamket
ital ophore eiter denne Lovs Vedta
gelie.
Set. 4. Finansministeren stal
lade monte alle Guid- ogSplobarrer,
sotn nn er cllek freintidigt maatte
komme i Regieringens Bestddelfe, og
denne Mont stal holdes i Statkomret
for Jndlosning af de ndftedte Stat
kacnmetnoter heri befalet.
Sek, 5. Alle Love ellet Dele ai
Love stridende niod denne ete herved
ophævede.
Dette Forslag vil natukligvis vække
statt Hat-me hos Bondholderen, Natio
nal-Vanko:en og fortdkigt hos hele den
Sainfnndsklasfe, sokn findet sin store
Profit i en lille Pengecirtuiation. Men
til al Lytke mangler de ved denne Lejlig
« hed et af detes incst yndede Angrebsoam
ben. De kannemlig itke"sige, »For
; flog-et er ct Misfoster of Farmeralliani
send »forstyrredc Hierne«, thi Mk.
Johnstone tilhoket ikke Allionfen. Don
«: «·:: lintltitl IMM, Og hat III-« Hl YJ
Net en Tirnnlutt «1ll(«llsl!-’«L ?
:s · m, «.’:1i1!«-::e1«, a« Lsnlntis Espl
u as .ka LTJHtUss s--5: lkspitut .:.:
« JYT
« z« » »I- t: - l l
sum t- LI. ll l «
lll H «’ klllsl "l « l
stri- — sc « !:l:« f:. llk
s«1«· ’«:::«-. »Ist «( tauml War-« zurz
Gift.
E «««1 I: llf«, Nu mutet-«- Äulnnisel
staut tun-met l Oe Dunst-J Flut-U
tan- .I«nl)c«tl,«sliiu«l Nu Altlgnmaltlclsw
Alls-index, l;-..:-, lcnl lt ullllu N ne
lenke l lnl »i:el!)tks, teuan at bline ap
dngtt as ten tsiicnllgc .lcc1i«elt-tz;ll«t9
sen-nur Nndlslde.
Ruh-unh- Tal alles-, at like en Mor
cscr al hol-u lluluc handle-de Wart mai
frt nl Wut-il J de Ididllc to Aar er der
her i Landxl brzt«1aetlu,l·.«5 Mom, hvigs
kFololkslc er blcvne opdagede, og man »
antag« almjndeltgt, at der er fortwct
läge faa nntlgge fleu- lMold, sont tildkigz
er lllcmlc aptlareda Af de l»,lW Mal-:
den-, lcsnc cl· blrone opdagcde, hat« Lovens
nmijct -.-:«« og ladet this-zu gaa fli.
Tcn tmnlende Vase-r oil se paa bis-set
.llj«sndggjcnlinger Ined alvorlig Betaut
ttng. Eporger man Zagkyndigc onl
Aal-sagen til denne sorgelige Situation, «
soateg der:
Lutighrden og Befolkningcn er Use
gyldig ag ufalsom over fol«-Forbt·t)delfe1-«
ne, hold Hyppighed stille-« dein t Klasse
tned andre Hm-tbagsbegivenhech
Der er enHang til at ftigive Embry
deke under telnlike Paaslud og l det helc
taget ndhale og for-sinke kriminelle New
sage-tu
Nye For-hor, Appclationer, lldftetlcl
set og andct Miltnak, der knn er Jlneb
for at vinde Ttd, bidrager til at llafse
eventnel Ftiglptelse for mutigen en an
klaget, hvis Brade er nforfvarlig og
hvis Skyldighed er hast-et over enhuer
Skagge af TvivL
Lige fta det forste Forhac og indlilj
Højcstetet bliver Looena Mastineri snoet
og drejet af fnue Prokuratarer for at
trodse og hindre Retfcerdighedens Gang,
og det er et haablast Akdejde for selv
den flittigste Retsfokfolger at faa nagen
Fokbryder afftraffet.
Sc, faadan lyde Fortlaringerne, og
vi betviole aldeles ikte, at de er noksaa
fande. Men hviö vi vilde gaa dybere
ned og spat-ge am Aarsagerne til
disfe Aakfager , ja saa vilde vi
stpde paa Ting, som vilde her-re vote
perfonlige Følelfer paa en meget ubeha
geng Munde. Der for gaar man ikte saa
dybl ned, nej aldtig faa dybt ned iSam
fnndslegemet at man tabet det astbare,
kalkede ydre af Satte, thi det vilde be
wre c n se l v meget ubehageligl —
havse det endda været alle andre sendin
gen netop en selv.
Dersok vil Ii heller ikke saare den
personlige Dydsfalelse ved at gaa faa
dybt iDag, nten blot for etEkfperimesls
Skyld forcstille as hoad der vilde ske,
hvis man gik saa dybt.
Den osfenlige Moral er gjennetnfyret
af et Stof, som, hvis Apotekekcn hat-de
jdet paa Flaster, vilde met-c market:
G i f t.
Foltets scrdelige Beoidsthed er bleven
bundtaadden, forgiftet. Skal vi tilftaa
det, ellcr vil vi gavne as selv ved at
nagte det? J fidste No. af ,,—Stj.« med
delte vi lidt om de Afflotingek af Kor
ruplion blandt offenlige Embrdsmænd,
svm for Tiden foregaar i flere Storbyer.
Folket har opdaget, at dcts Tjenere gjat
sig skyldige i grooe Tyoerier. Men er
det i Grunden nagen Opdagelfe, naar
Folket i paagjældende Byer hele Tiden
har vidst, at del-es Tjenere stadigt og
plannntssigt hat desljaalct det? Men
Befolkningen hat selv for ttavlt med at
»lave Penge« til at lægge sig intellent,
og mener at det bedke »kan betale sig«
at tillade Tyveriet end at lcegge slg intel
lern.
Men naar Avtsetne saa seen-stiller
Tallene, der viser, at Kjæltringerne
stjcele efter en Maaleftok, der tan vatke
grundet Frygt for, at de ikke stattfer far
de hat Folkets sidste Dallar, saa bliver
Falter pludfeligt overvcettes nidkjart for
Netfakdigheden vg Dydenl E n Dyd ,
der ikke et til for Dydens
Skyld, men for Jndividets
Egeninteresfe.
Tvinges vi til Bekjendelse7 Vil vi
— stal vi tilstaa at slige enorme Bedro
gekier, fom de stedfandne, tun er mnlige
under en fokgiftet og daende offenlig
Moralfalelsc2 Skal vi tilstaa at denne
forskmkkelige og uforlignelige Stjalesy
ge kun er Udslaget af en almindelig
Bundfotdærvelfe, og at der sindes blandt
del bestjaalne Falk tusinder, der vilde
mcd Glcede have gjott, hvad hine Tyvc
hat gjort, hvis de havde Lejlighed dettil.
Anser man disse Skurke for starre San
deke end de ewige Galilceet2 Lad as er
lzkndc Zaudbeden. Noar Si mzvenes
en sprlhen Gang dragecs til Anselm-, »F
Ort xllc soll-i de saurer den offcnligeE
E.u-i:(nm»l:(·d, ille fole de gjsr lll«et,:
lklc -:«s«—.: » si« brn nssenlizkc Moral-IF
«;z«;;Ti-, He sont du«-g Ekizcmptl for-"
»Hu kscke Vom luze hu den spat-ex
Jnm sic« im som te stiller o-:- tilSpot
w xllnsusscskh tklc fordi de smdig lljltlek
us .Tol.«u; xhl del lmr de gjou Ihn- efss
s« «llu« nnd Rolle-IS B i d e u d c ogF
: « m to l ke! — nie-: imm- der figess
ZINII c der blot fokdi de stzasle jun ra
sende funkt, m der er Fan- for, at Fol
ket blivns fumnsielt mitten-L Sau
Wagner wrft zolket og finder ot det hal
en NutlaperchasSomvikllghed, sont for
en Nemheds Skyld bæreg dybt nedc i
Vom-nein
,,Pcngel)egjærllghed er en Nod til alt
onu. " Offenllghedens umætlelige Hun
get eftck Penge og Viudlng, parret med
en ydci«st lav moralsk Følelie, førek lige
san direkte til enhver Form of Slethed,
fom en Flod leder til Hauen Hersm
udspringer den mægtige Forbryderfynn
pathi, som fkcekt kommer til Syne over
alt. J mangeTilfælde, naar Morderen
staat anklaget for Nema, er Flektallet
af de i Lokalet oærende Tllskuere hans
Amtdsfmnder.
Vil nogen Iiægte, at dette er Gift af
den mesl ontmrtede Steing Hvomaar
vil Folcet tansage sit eget Hierte og er
kjeude egne grove Manglcr.
mitit af Beftyttelsestvlden.
Beskyttelseestolden hat« altid vætet
brttgt sottt et Argument til at drage
Pengc ittd i Regjetingens Skatkantmer
ttknrnt, sont om der sandte-z ingen anden
Munde at betale Skat paa. Stta hat
der en Gang intellem vætet ttogle kloge
Hovcdet, sont hats faaet rejst Toldett sor
at den ogsaa sknlde bestytte Industrien,
men det hed jo ogsutt, at dett sknlde be
sttstte thbejdertte. Det hat dett saktisk
tldrig gjot«t, nej Arbejdernes Besltsttelse
hat destaaet deri, nt de kom her over i et
stott Land, httor der var Plads ttok sor
Ietn at rote sig i og Arbejdet og Land
let ttlgjasngeligt, satt de havde let ved at
blive deres egne. Selvsolgelig var At
bejdslønnen nvdsttget til itt være hvsi
iaadant et stott, niesten solketontt Konti
nent. Der var so naturligvis nvgle
velstaaende Folk, sont ntnuligt kuttde
tspre detes Arbejee selv, og de ntaatte jo
betate sor det, ont Lonnen var not saa
stor. Det var disse Grunde, der holdt
ilrbejdslvntmt oppe, og ikte Bestyttelses
:otden. Vi hat- det i srisk Etsaring:
Iesto høiere Told, so mindre Dagløtt.
Oetsom vore Fabrikanter og alle høje
erbejdsherrer kunde sætte Daglvnnen
ted til 50Cts. ont Dagen, saa gjorde de
det. Ja, tnaaske der kunde sindes en
ettkelt Satnaritan intellent, sotn detalte
30 Cts. otn Dagen. Uagtet vi giver
Iemdett hvje Bestyttelse, saa soger de
sog as alle Kreefter at strabe billigeKom
trattarbesdere herover as Europas As
Iunn endskjønt det er intod Loven, og
sprget sot at de faar deres Papiter, san
de bliver stenttnebet«ettiget. Saadant
noget tvinger Arbejdssolt til at slutte
sig samtnen vg organisere sig i Forenitt
ger, og det httr virket satt tneget, at Ar
bejdslpnnen er til Dags Dato sont den
er. Beskyttelsestolden skttlde aldrig have
vcetet til, da ikke i denFortn, sont den et.
Den nedstttmtner sortt fra England og
senere hat den sattet Nod her. Dog hat
den eksisteret tttere eller mindre i Fast
lnndet i Europa. Der er den Forstsel,
at Europaeerne brnger Tvlden til vaelp
til at nnderholde deres store Arnter og
Finader for; ntett stta er Pengene dog
ntter igjen kontntet nd imellem Fell-.
Detintod bruger vi Toldctt til at opelske
Millioncerer. Otntrent 25,000 Perso
tter ejet trc Fjetdedele as Fortttuen her i
vort Land, sont bestattr as noget over
60,000,000 Menneskek og det er Bestyt
telsestolden mest Styld i. Bliver dett
ved saaledes, saa matt Gud vide, l)t)or-l
dan Enden vil blive.
Gjennent Bestyttelsestolden komnter
den fattigste Mond til ttt betale de
største Statter estek sitt Formne, istrr
hetovke. Saasnart en sremtned betrie
der vor Jokdbnnd, matt hatt betnle Told
ttted det samme hatt stal have noget til
Livets divettdigheder. Jstedetsor Be
skyttelsestolden burde vi havt Bonns,
hvis det ellers var nsdvendigt, at stotte
Industrien. Derved vilde det have vie
ret letsvrstaaeligt sor enhver amerikansk
Borget, eller Stetnmeberettiget eller
Statteydere enten vi blev bedraget eller
ikke as Jndustrien, eller Kottgressen.
Men sottt det er, bliver der taget sra en
Mand og givet til ctt cinden, ttden at hatt
ved det. Ja, her btiver taget fra Folle
massett og givet til nosxle faa, sostt He
ved bliver Milliotteererz og naar de faa
ledes har ervbret Kapitalen, sont de httr
nu, satt er de os ttogle sarlige Monat
ker. De regierer Landet sotn de synes,!
ttden at tage det mindste Hensytt til Les-i
dene. Naar et Mksnnetke bltner san rigt,
san bliver dct ct nett nur«-r Te holderj
tsiJ nede t Umdenhesk U nistet paa alle
tnnliqe Maske-.- at tot-»in Ike tkore Mid:
Irr m- a« »Hast- oigs inst! tste ng summte-«
Te iiltntt »O jun ttrxssentt "ell«ei1ettdt«ke,
iner at fis nat nj :«:e: al Oele-z Zlctgdotn
itit di-. »Ja-sinnt Ost et nistet ttl, at rsiL
lntt txatst lxnnt I.t.: wadete Millionteter,s
sont tst hat, knn text tlke sotstna i not-es
oplnste Ttdel«. Hei man tnere met-ej
llmdtnhed ttl Ete- : end tnan trot.l
Meis- det tr en Sinn sie sor not Neue
tatton, at rsi tlke tot-staat« bedre at re
ttjere en Nepnblik, end at vi ladet IRS-f
net-ne ng Korporatwnerne nhindret re
zzsere den for oc-, —- nhindret siger jeg,
ja, for den retfirroige Presse har under
tiden sortalt od, at der sidder tnange
Miend i den loogiuende Forsantling i
Washington, sotn fotstjente at otere i
Slaveriet i Siedet sor at sidde i Vor-giv
ningett; og snedzorbanselseser tnan dog,
at de blioer gienoalgt, saa man set jo
at Falket pnster saadanne Mit-nd ind
som vil ruinere og adelcegge det. Hvis
ikke det er Tilfteldet, saa tnaa det viere
en skamtnelithnnhed og Uoidenheditnod
sig selv.
Hoad det angaar med Bonns ntaa jeg
ndlrykke tnig lidt klarere, for ellers oil
Leeseren teenke: hvottned kan oi betale
Bonus, naar oi ingen Beskyttelsestold
har? Nei, det er santt nok; det har jeg
endnn ikke forklaret, Inen jeg sordsntmer
Beskhttelsestolden alligevel og siger yder
tnere at den sknlde aldrig have vteret til,
sor den har aldrig gjott andet end Ska
de og lllykker her i Verden. Dog Hen
der jeg ikke ret tneget til det ndensor de
For. Stater, tnen jeg ved at den kan
aldrig gavne noget Steds. Her i de
For. Stater er det en Skamplet paa vor
Civilisation. Her er satnlet en Fortnne
paa enkelte satnoittighedslase Starke-,
sont Verden i al sinHistorie ikke kan op
vise Magen til, og det har Besihttelses
tolden gjort der tneste til. Det er intet
godt Bevis paa Oplysning iblandt Fol
ket. Det gaar saaledes: oi treeder paa
oore Forstedres Graoe og siger at de
tnaatte deje tneget i Verden, fordi de
ikke vare oplyste, og vore Efterkoitrtnere
vil sige det satmne otn os. Vor Rettu
dlik skulde haoe vteret styret as Folket,
saa folkeligt, at der ingen Millionærer
eksisterede, undtagen de, sotn havde ar
bejdet sig op terligt, paa en stræbsom
Maade Uden at forncerme andre.
Det er den oprindelige Folke-Mening
at vi skal have Told paa udenlandske Va
rer til at klare Regieringens Udgister
med; men der skal sandelig ikke lidt til
na, thi Udgisterne vokser ooldsotnt hvert
Aar, saa det oil blioe otntrent det satnnte !
sont at bibeholde Beskyltelsestoldetn «
Rej den Reform er ikke ret nteget i
Beerdi. Den eneste sornustige og ret
fterdige Bei at betate vore Udgister paa, «
er ved den direkte Stat, saa kotu alle
Falk til at betale lige efter deres For
:nue, hois der da ikke bleo lavet Spind
leri i det ogsaa. Vort Land skulde vie
ret graderet saaledes estek Boniteten,
It Skatten kunde blivc ens, ligeledes
ikulde enhver Skatteyder betale Skat as
stn Fortune og aarlige Jndttegt. Hois ·
der ikke bleo udøvet nogle andre Tricks, ·
saa oilde enhver skattepligtig komme til
tt betale lige i Forhold til sin Form ne.
Under Toldsystemet betaler de fattige al «
Icationalskatten og de rige aldeles ingen.
Ligeleded need den direkte Skat — der
betaler den fattige Mund ogsaa det nteste,
fordi at den detaleg ikke ester Fortnue
og narligegzudtægten Jernbanerne be
kaler ikke en Gang Skat af det Land,
som Regieringen ittrenter dem; Loven
I·iger, at de skal betale Skat af detLand, «
sont ligger i et organiseret Counth, tnen
det gjør de ikke. Bort Monopoloæsen
otngnar Looene sotn de selv syneeL De
er ligefretn Optorere og Forreedere itnod
Folket sordi at de nted deres llretsrerdig
hed stifter Splid og llenighed og Revo
lntton imellem zolken Oereg nhyre
Kapital over et sorfaerdeligt Tryk paa
Folket, og Ansoaret biet-er de fleste as
vore Kottgresmtend paa deres Skuldre.
Naar man betragter den anden Side
as Sagen, kan man ikke nndres femme
get endda, naar Falk ikke sorger sor at
faa Mund oalgt ind as deres egenMidte
og Sindelag. Saalcenge at Fölket har
troet bedre paa Kapitalen og Aristokra
tiet end paa sig selv, saa har de oalgt
Meend ind i Kottgredsen, sont sergede
sor Kapitalen og arbejdede itnnd Folket.
Vi har det i srist Minde hoad Kottgres
sen udretter igjen i Aar for Folket. Den
bliver ved at holde paa sen gantle Stett
drian igjen og srygter ikke.
Rastnns Ebbesen.
i
Bot Hcgucccning.
Der er tnange Ting her i Verden sotn
man ikke kan sorstaa, og saa gaar man
og grubler og spekulerer til man bliver
helt ør i Hovedet.
Hvad nn oor Haglforening angaar,
s. II lInI den tII IIIIII ,IIII-z- ! »
dIt Iidite LlIIIIJ TIII; bet III III M
sIIII IIIIIrIlizIt IIIIId inII IM
,,tslII(I-I:!IaI-It« i Itser thiIIIssk
ti: chittinq ntIII IIIM
I teldte MIdlenIInIt III tistItm
« III-II IIIiIc tnIa tIl II! »II-spz:»
;lI’I· II -- ltttx Iztlatt bit III
«thtkkI-t III-Iw( ntod XIII
lkisz
I I lt « .
In dtt It fttIkzst tauml lita Inka «»
slIlnIIdt ou lIIII IIIIIt I III-s « «
ttnII og InIInIle IIIHIII » » ssp
IIaIIIItIIIIIet ont tkte notct IIIIIiI «
VII-n det eI alliIIcttel for gw
den gjentidige Haglfotegnng MI
let, lIIItH — ja lIItis ethoctt enkkxs
lenI IIttid vilde opfylde line IioIpH
i ettl)vet« Henseende, ieq synkg W
jeq nIaa met-e satt fri, IIt endka I.
tiq Mund let tun indfe, at det W
gen Nettiqhedet ttdetI Migtek og »
ligvig Iice wiss-II.
Jeg fcI iet Breo frn Hemdan
scnsz Sektetær for ’91, III dekkndn
Intre end 8300 Itdestaaettde ltos As»
ger, sont stulde have vætet betaltekxz
i W Stadelidte, tIIeII matt IIIqu
tig tItcd Takte og attdet Uheld, III
des-merke ogsaa IIar gyldigt nok, III-H·
ellerg var sandt, og det var der III;
gen der tviolede out.
Mctt tItaII har vel Lov til at iIIk
,,.Hvorior hat InIIII ilke prooeIIH
gjore sitt Vligt i ’91 og betalt thI
slyldtek Sidfle Aars Aol var don
Fotlydende ret god de sleste Stehn
ontkt·ittg. Hoorfot yar tnatt ill
Gang ittndet dct lltnagen vatd atI
Seneka-ten pIIII hang skriftlige IJIII
delser, og i dct Inindste fortlach
gen.
Forrige Aar bestod Afd. No. Qui;
MedlentIIIeI Itted et Antal Akte-II af th
aSsItI«eIe-t. Sidfte Aar vare vi ijII
Medlentnter tIIed et assttreret AretlI
557Akres, det kan man da ilkelaldet
det end en jatIIItIerlig TilbIIgegIntg, I
homme Fordi Fall syntes at III
nIaII ikke kunde faa sitt Erstatttingtn
det hieb, saa var den gjensidigetstagliok
ening værre end ingen Tittg, metI
Herregud det er ja Itaturligvis sotufag
en gjettsidig Hjælpeforening IIIelletuFtI
ntertte, og derfor burde vi have Tat
modighed, vi, sotn bleoe udhagledei’t·
og vettte til ’91. Saa mettte vi jo ogit
at naar det blev et godt Aar, saa I
oet jo sikkert og vist at de alle vilde gtIII
deres Skyldighed, nu hat III ventettil
langt hett i ’9-«3 og endnu er der somsagt
en starre Sum udesiaaende, og ItIegettli:
den Sattdfynlighed for at de nagen Sit:
de vil komme.
Jo, Gget de, tav lidt, vi skal Itolitt
Iem fat, ved Lovetts Hjaelp, ja Sagent
o efter Sigettde overgivet i eII is
Paul boende Prokurators Hander, f
It hatt kaII Inddrive Velpbet. Jegfl
kke nagte at det tnaaske var det entste,
«oIII kunde gjøresz ttten Itaar del tm
Iaar faa vidt at IIIaII skal ty til Lovettz
Hjalp, og til Prolukatoker, saa Gudets
ne hjtelpe vor Haglforening.
»Jæ’ sta« si’e vog« vedkotttntentt
,Lawyer« hat grint i Skjægget, ilEkV«
IatI jo erAgent for etStock-Ko., squ as
ureret for Hagl, og selvfolgeligtvildl
Iet jo være »bully« oIII vor jSllsidks·
Futtdc gaa hett og spille Fallit, saa blivet
Fortjenestett tIIIrre for Stock-Ko. og W
?lgent. Og — vi skal jo alle lette
)In, bat-e en lille SIIIule Misttttdelie.
Mott IsII vig Mattds Spactdvlll USE
par gIeIIIt lIIIns Navn) ikttlde gaa i LP
fyldelse, naar han hat« sagt, Cl FUUW
te ere tot dumme til at holde iIIdeIrIeI
Forettinger gaaedde?
Jeg for Inin Pakt synes Int III IIi bUl
Ie gjore vort bedste, det Inl IiIIe VO«
Bligt, ltare vor simple Pligt, oni ilkt
For anbet, saa for at gjøre den Mund
Drd ttl Logik
Eiter fleres Mening er der en Inttet
Hage ved vor Htiglfot·ettittg, IIeInligO
Iett et« ikke Itdbredt not, Ittett IstiilW
kutt over et mindre Tcrtitoriunn W
Hagl er Witwng og i TitiIrldc Af W
zett IHIIgltkItde kein der Ikkc klare-tec
Tet« er tnaattc nogel idctittePtmlkMk
IIIeII — via szg tkke tach· Heil, fu«M
sog cnhch fIIIiIIt Fit, og Isnddn III El
Pengc i Kasten liIIc til detItlIIstdIgc «"-"«
— da nIan ikkc tIInigc gjatc llll PUS
huilket jo tet kan undskytdeg —- th F
ettdntt Iihetdigecr lsc)1, da ntInt Il
oilde gjare tm Pligt, hvilkrt Illc W
Itttdskylde5.
Jeg for tnin Patts Skyld HJ l
fttldt ag saft, III otn cnlIrIeI oiltc M
trtlig oII plikttopfyloendc, stia tIaI V
.«;wt,l·iorening en udntcerket JIWMW
Inett Inan skttlde næItcn tro, III tin-«le
gjælder det ont at lIliItII fri ist U ST«
sitt Pligt saa Ineget sont malt-st
Mon det horer Incd til del Inst-LI
Aarhundtsedes frcntskrcdnc lsåtsitkLTUkE
C« J «’II«IItIc«I1·
TaIInIotIlt .IIIl)r, «t .:."Iattg NU
CL
IUAIIg lrwtigg .I,3tItttlIoIl3« M
i
Te er et sikkcit LIegetItiddch "««"«
buver kaSt ltkakg tnan ntIrIket —’—’
heb H von Laugen Tuopeka Flan
