— » A f«f »»«-«44
l W J 7
s ,: --—,-« ,- Z O l
»C-» n »Im « nsi ie.
,« - .
nl
tsmile N latet-nur«
fis ssnt nn Fu ;1.-! .1- "t. t.
All-hu F t«
Ulnkken rast-incr- De spann
»Es-»Du
Fet: Nlmerc «- .- ss ,«.-t-.t ·.s"i:1.—ll«n tI law-n li..n
fu, Wn lmi tm km tu ".«k «-.::i. ,l s: nl tkislunkxgsxsxkin
entlale nki:.·-"1«.1-stsk«t .c In .(!t.tls tanglttnh tu nnd
tog littnt in- tlt !;.·--t..l
Bad nun-.- L htnn Ort-unun- tkulttnntlstiunt«ndtn, at
Alnettlunrtm «I.n en tin- sinnnil Beiden-»nan
Ott« .-;l kiitsr bei-: tm- tustnsnerse tunc «Wnd«.» Ununte
han:
».t«wmnnsd tnn ten Umi- F with-«
»Im lnt lflts den ;’l«T’n-,« lallt-sc HI. Ball-Incl, »n! tue-te
kjendt nt Tent, nun zur vers unt Lun, nt Te et en ltzxe inn
nelnilltg lmn set-trinkt tllcnntk
Miit Hnnun laut legt l).Iudc den Linn nt nnst tot nogle
Aar fide-n, unt en nun-n ttl fu« lslmnlnolsch sont Te sit-n
Des-«
»Jo, seit txt-»der H« alt-ImAhnunmntrl jlktsdelegnadt·« z
»Im et uns-la tttc tn l,elt ttrsnsned tat Tkeln.«
»Von- Vennetsxs Venner er Wie Brunet,« spart-de Lo
kighedszpetfanen iaulannncndn
»Ja-g nclde nie-me lnsnnende tnlg ttl Tun 1 al Forttollgs
heb og betto Inlg tll Ten- prtsanlin cnetr end ttl en Nenne
sentant tat :ltetten.«
»Tr- knn tale Incd Te·1-gl)ed.«
»Na soger eftcr et Bin-n, en lillr Witze-, der eftetv snin
Fönnodning er blcvcn snt nd ssnnmc Tug, iosn dct lilev fvdt,
den BL. Juni i Flut-A
»Tu- et nltsna Tale asn kn Zwde i L vlgcsnmnl«-' «
»Ob«
»Ok; Bin-new Fadsu et malen-:- lkte lileven anmelde
»Natn«1iguioisten-«
»Og des var oel heller l gen Land kllrl Jvkdknlvdck til
Stede has den unge Mat-e1«-.««
»Nej.«
»Der icreltgger en Farlnt)dclic«.-«
»"Det kan ilke tnegte-J.«
»Vat- Var-MS Moder gift"x««
»Nei, det var en nng Wiesen«
»Af god Familie-? «
»Im-«
»Man fandt det alttna npdvendigt at lade Bat-net for
svinde?«
»Netop.«
»va Moderen sit Satntntte dertil«.-·«
»Nei, paa ingen Munde; man fortalte hende, at Bar
net var dpd has den Amme-, der havde saaet det i Pleje, og
hnn trvede det lige ttl nn. Tet er mit inderligfte Durste at
giensinde den ltlle Ptge for at knnne give hende tilbage til
Moderen.«
»Jeg indfcr nn tlart, at der fareligger en Forbrydelse.«
c »Ja, til disse, og denne llgjerning hcenger sannnen tned
en anden, sont jeg findet- ikte mindre afstyellg. Men as nig
tige Grunde vnster den unge Pige, t hvis Navn ieg handler,
ikke at anklage de skyldigc og paafvre dein Straf.«
»Du er et Tilfcelde, som des vierte nltfor hypptg ind
tmsser.«
»Im er gunste af Tereg Mening ag vilde helft fc de
styldige ftrafsede; men der er visfeOtnstændigheder——-—-——«
»Ja, jeg forftaar, Inan vil nndgan Standalen. De
Ulykker, sont fotbltne stjnlte i Mai-ket, er de hyppigste. Men
lud os gaa nidet·e.«
»Jeg et· nf den Overbevioning, at Bat-net slet ikke et
blevet bragt til en Amme-, men at det er blevet udfnt et eller
nndet Sted i Varia, nt en farbiganendc hin- tnsget det ap og
bragt dct til den nasuneste Politiftntion, ag jeg har tænkt, at
Jndderetningerne fra Volltikonimisfcrrerne maaske kunde
hieelpe Inig til at finde den litle."
»Hu-is Bat-net er bleoet fnndet paa den Maade, saa Inaa
vi knnne faa Besied derotn i en as Politikommisfærernes
Jndberetninger. Naar fagde De, at Begivenheden fandt
Sted?«
»Den Aftenen den 22. Juni 1870.«
Chefen for Sikkerhedtspalitiet strev hurtig nagte Linjer
paa et Stykke Papie, derefter ringede han.
Et Kontorbnd traadte ind.
Cheten katte hant Papiret og fagde:
»Bt·ing dette til Or. Mattoel.«
Da Deren havde lnktet sig efter Budet, vedblev Em
bedstnandetu
,,Vi vil nn saa Jndberetningekne her ind, og vi vil i
Forening se dein efter.«
»Jeg takker Dein tnsindc Gange for Der-es state Elst
verdighed.«
»Denne Sag fortjener al min Interesse. Vt hat end
nu nappe havt Tid til at komme vs efter de istgeltge Begi
venheder her i Landet, vg meget, meget har vi havt at ind
hente. J over Aar og Dag hat- jeg ikkeset He. vg Fru Chan
ntontel. Hvorledes lever de?«
»Seerdeles godt. Men He. Chaumontel klager over,
at det endnu gaar lidt smaat med Foreetniagen.«
»Det komme-: not. Republiken vil foehaabentltg, naar
den fatter gvde Mænd ved Rout, kunne raade Bad paa vore
Ulykker. Jlden ulmer endnn i Nutnerne af vore stolte Byge
ninget-, vg Pieris er halvvejs ade; lad os vente, tilPrøjserue
er komne vel over Gransen ög Frankrig er kommen helt til
stg felv igjen.
Jeg hat hart at Chaumontels hat varet i Sydeu, iCam
net, tkor jeg.«
—
»Ja, i 6111ute5.« .
» Zim istntt st Lin-i mix kiiuliu, IINL Iij is nl kru«
Man ng book- Lkm am at Muts-sinke u-. Drin-n n» tun-. «
»Ist dkal jqk WeItnklsidn1tgsgus.«
E
»Er lzm sn m us lxll-- suan Um If(-I.« .
»-I·NIU" PAEHMIN « «
(
»An, sue-J Sauf sm, jeg iynmz nrsk in Textes Rats-I
var sum beman Hist-r tmufc jeg tmq muss Tunku dsnnkI
Duu«ciutrgkesu!tufes1de Bom, som Te u- sw lutkclig m
. rj«s.«
»Dein-is ligtins jin Moder mech Lan « men- Rmnsks
numb end Anpassuan
l J tsmc Liebliktmuthc·t.9konw1bud um and N mische
J Jndbnctmukxu.
F A
s sk! Usste 1T3·csk1.11;glp dznsc jvlit Pl tiuc CldclJ Og
ti— «-: c hierin-c Nil-tu nn sit END MO( N «le HJ
-
ct s. ;»· i· -. i-: »Hei- lnn pnk en LTr ;«xin«s, ipm inn mu- I
i
,,Ti-tltk1«ie1.O:tset,« i
-.Y’;- -·l, Tiiltc LHHZl.tIllI-. U« U IN lIIH «U U« I««k
nut» Is. . Li, sont Eis-: EIN-i bot cri. Tini nun Nun Dr lud
cis .«is.«11,sn.« i
tin Inml Zit, kci citulnnrntcn ndnitede sm» til en tem- i
i::-,::: is » en Hi iskriiznsi st-: Wes inm- lien til Hufen sont
ki· untka i Uhr us rinle .l’«.n.n:-.:.
Ost-J rszs .««8.i:nn mi, Inn-. ist inse, isniqinen us en Wink
·I). ! xssiin lind aktive-L
ilr si i: It«.i1.:njcn«1s sit-I tu u: th ic- ing Mund-, der
lau « » ..t un mis- snurtnuc :11s11"«·iun:iul, Lin nirdtngcn
rot Z i.. .i- uni- itndsxic Berlin Ost Zum-iu. Tit Tritt-H fOI
txt situ««i:.«s Zog-tin«1.idrntti;-sin lilnn aniynninch var
k-« i tu ic ins«t«-.-i1ei i intle nldnr Linn-set L Ums stilkksls ft
denn-s- Meint ihn uusli solt us Lts Uepnnct Nmuiint, der
rjtci .I«UHU·
Hauen nat bedu- idedtigeholdt end Vloiet i soweit-m
Wange-ne imi sluslcde og betagtes nnd Ging-, og inden sor
sum-s en Mir-unde- biogedc SonnnerplnnleL
Jinsstcn nl Jorden Vin- nn dyiket, og der nnr store Bede
mcd sent-tollen .ltnnl, Log, Bonncr,5cl!erier og :’i5"tteskokkei«,
ja der unt endog Tonwer.
J leite Lieblik var fern Marnint ist-leid ined at plnkke
Joiddirr i en Yertkani.
J Lunens Bitggcnnd sung Hin Marnint pustcnde og
sue-denke grant- et »Eintri- Jorty der altsor lsenge havde hun
ligget lnnk.
»Zw! jeq qnn nied ind;-« spnrgte Marceline.
» Vvoiioi ist«-, Te hin- intet at irygte. Bisse Folls
tscntsei T ein so des-then itke.7'
Den nnge Pigc gsorde ingcn Jndvcnding.
Te gis ind i Hauern
Ten syqu raubte Ined sin soage, pibec de Stennncz
»Mein-« der er nogen!«
sinnen reine sig as sin bojcde Stilling, sorlod sineJorId
btri og gik de indtiadcnde i Mode nied den halosyldte Staat -
i Hanndeik
»Hu-als onster Herren og Friieii?« spurgte hun.
»Meine Lptygninger, sotn Te nnmske kan give os,
Fruc,« soarcde Hin Palitiem.
»Ist skal viere inig en Glæde, oin jeg kan gjtm det.«
»Har« De boet lienge hier«-«
»Ja, tige siden niinMand og jeg kjobteGrnnden og lod
Huset l)1)(19c, « sont-ede- l)nn lidt soi«bavsct.
«"’.la. D e ejer Hufen-«
»O et siulde jeg niene,« sonrede hnn smilende.
,,Men i Fjor paa denne Tid boede der andre Folk her i
Hasen Fine.«
»Ja, det er sandt, vi var reiste til Pyrenceernc nted
hnni — —- —«
Og hnn pegede psa den syge.
,,Vi haode haabet, at han var kommen sigi der nede,«
vedbleo hun, ,,nien nej: jeg tror snnrere, at vi har bragt
hatn mere syg hsem igjen.««
»Er det Der-es Son?«
»Ja, og vi hat ingen flere.«
»He-nd seiler han?«
»Da er Brystet. Der er intet mere at gjøre. Det er
ude med harrt.«
»He-or sorgeligt ! «
»Ja, det er nieget sorgeligtz i syrretyoe Aar har min
Mund og seg slidt og sltebt sor hans Skyld, og saa er det
haardt at tænke paa, at det, vi med sati stor Møje hat smnlct
samtnen, en skisn Dag landet, hoor man mindst aner det.«
»Jeg beklager Dein oprigtigt, Feue.«
«Tak stal De have, Inen hoad nytter det? Man niaa
tage de Stpd, sont Verden giver. De sagde, at De puskede
nogle Oplysninger — —- —«
»Ja, det er osn de Mennesker, som boede her, rnen De
var i Pyrenceerne.«
»Dein kein jeg intet fortaelle om, og niin Mund ved ikke
merk om dem end ieg.«
»Er dct mnlith«
»Du var en gatntnel Ven as inin Mand, sont sik Hu
set lejet dort-, menin vi var horte. Han lejede det sor sels
hundrede Franks til nogle Daniel-, tre var der; men Hr.
Bonsallot sna aldrig niere end de to, den tredje viste sig al
drig.«
»Er det alt, hvad De ved, Feue?«
«Ja««
»Og Der-es Mund ved ikke mete?«
»Hast ved ikke mere end jeg. Aa, men jeg gletnte at
sige, at Leierne pludselig flyttede, som om« de var bleone
grebne of en plndselig Straf, og lod alle Nøglerne sidde i
Dorene.«
»He. Bonsallot nmatte da blive meget sorbaoset?«
»Ja, inen det var dog ogsaa besynderligt.«
»He. Bonsallot maa oel knnne sige os, hvorledes og
til hvem han lejede Deres Hug?«
»Ja det kan han sitkert.«
»Von bot han7«
,,J Montreuil, ikke langt her sm.«
»Vi! De maaste bestrive inig ncermere, hvor det er ?«
»De kan godt komme til at take med ham her; min
Msnd vil vist gierne hente hani.«
»Ja, Tak, Inen er det ikke sor Inegen Ulejlighed?« s
»Ac, det hat intet at betyde.« :
»Ja, saa takker jeg Dein meget for Detes Venlighed
Frue.«
Medeas Marceline opniaerksomt lyttede til Samtalen,
tænkte hun paa de Dage, sont hnn havde tilbragt paa dette
Sied, navnlig paa den dybe Snterte, sont hnn havde sølt,
da hendes Tante sortalte hende, at den Iille Pin W Ist-J
hös Ammen.
Den velvillige Fru Marniat kaldte paa sin Mand, der
stak Spaden i Jorden og tom lebende til.
an hilste paa de skennnede og spurgte Konen, hvad
der var i Besen.
,
» Terms Heile vix T.ii11i-,« sazxsdis l):in,
til-r JE—.-.ii!nt, link-. lien ««ii'.«1·l)ain, Inen tl,
s. :.k«-« .77.’.:u:i«:t« du menlean nxx ;
·.L.ss. m-: aus at tilrre inden im«·«i z-, —
l"t It "iili«l·i««i.
.i·n. V Unless-. -:.i Miitceline ijetnckx H« »
l’iTili-:t Hi ZIllils ««xil’i«l’il’k.
»Hu-I « VII Wsk.« lilxllle Sinn-listinqu
Pl W« , l! Tillkli Quilllltlllcll lflcl irrt isiilfit ·3,t·«.l. »:
will u: um«-vix llit iflc har let innre !n«"-.-.«
,:Ul«c:i lxai litt-I da ilii lqci Hilft-:
Tit lisr l«:tiiitnl"ii1aet en anaen til a: «—s
« L:«"
inn, ans jczi illi- :i;:etirr uzilint."
Lunis zlllinkstii sollst-, inden sz quzmsp «
linc Inn in Mand, links iisltimndiedc Ansqu H »D»
sont l«ii-ti-,1»1icde lsnn tatn Jlnlbandleh l«i»1nni«:.xz»z»:
»Ni« det Tun,« jagde ihm til Anteiifaneieik -
sitt at tale nnd inia".««
Hi, 031 Te tl«al liape .ak, findi TU- ZHYXU
lllejlialnsd at loniine llcr l,)en.«
,, Tit inn- ikle noget at sine nn, da ni ille lszkx
Sommers-n er ei: daarlig Tib sin« ccs .lliill)litidlctc« kzz
daarlia incb Rottetningen.«
,, Zagen er drum-: jea sage-r Only-Jnin M sc l
stei-, til lnsetn Te i sisjor ndlejede dette ani hka
niat.«
Voniallot lusttantcbc neie Ilinerikaneien UT
Pigib »
T«
,,:’sia.1, del et deloin « e onsker Bein-d'K
cll
,»«(a, Da jeg l)aalnsi·, at Te kan give niig del-z
li)s:stiing.·i".«
.linll)andlei«en klarde fia bi1gLret.
»Ist Tc main tale bettelnd-« siln1«gtc.Hi«.;-T;»
,,:’la nei, inen jeg l)ai« ikke ret nie-get at sing
oin.«
,,,"w.. del fortn, har Te en Anelse inn, hindka
l)ei· i Hnleth
,,(51’derslct noget lnsi i .Hiise1?'«
»Ja, naak T« ilkc ved noact derma, saa nilnl
holde riss- lasnacie derived Til lmcni lejede Te Hinz-«
»Ti! en Daniel
»Hm-d lieb den Inmer
,,«J.Iiadanl F re1nn· Men Inaaske var Nannet iiilil
Hi. Palmen- og du« inne llige ndvelcsledcitii
Vlit
»Hnorledeg var dennc Madam Freun)".« ipnrs
Palinerstk
Bonfallet skildiede den osntalte Kvinde paa en i
agtig Mande, at Atnerikaneren ag Marceline ikle lini
i Tvinl oIn, at han ikke hnfkede fejl.
»Hei er nie-get godt; vil denn være saa venlig at
ne os deres Mode nicd M«dain Freiny ? «
»Tet gik ganfke tiatiu·ligt til. Paa Or. Marnia
havde jeg opklakbet en Plakat, hoorpaa ogsaa min l
var-«
En Tag heniniod Klokken to oni Efteriniddaga
en tenintelig hoj og velklædt men meget bleg og magi:
ind i min Vutik og fagde til mig:
»Jeg konnner for at tale om del mablerede Has.
tillleje.«
»Meget vel,« sparede jeg.
»Kan jeg faa del at se?«
,,Ljeblikkelig, jeg skal blot hente Nesglernelil
sont banger oven paa, saa gaar jeg med dem.«
Jeg lob hende altiaa se Hiiset, on da Hauen nn
passet ag fnld af Ukrndt, fortlarcdc jeg hende Minn
til; nien hun lagde ikke engang Marke dertil, lnnii
efter, hvorledeanset var indrettet. Hna syntes met
oln det, nien hnn inaattc endelig have tre Soveoærclies
nil siae tre Selige.
»,Vi kan satte en Seng ind i Stuen neben u
sagde jeg.
»Saa er alt godt,« fagde hun; ,,jeg snsker alle»
set for et hnlvt Aar. Hund farlangcr de deifor«.-«
Jeg nenne-, at naarLejligheden tiltalte lirnie us
saa behanede jea ikke at vare saa besseden i mine find
oa jca funkelte derfor:
,,S-ks3 Hnndrede Fri1ncs.«
Jea ventede, at hiin vilde gjmse Jndsigelscr, in
flog til uden saa meqet fom at foretmkke en Mine
Vi gis tilbage til niin Bolig, og hun betaltc n!
aode Httndt«edfi«anesfedler, iotn jeg gao hende en lls
for.
Jeg fagde til mig selv: Hmi fer ikkc nd til all
tnen Penae mangler hnn ikke.
,,Naar lsrinaer De den tredic Seng der SEND-«
him.«
. »Na-n- De onster det, Frue.«
»Mit de fia lade bin brinae der hen i :l.’lu"(7.s"l«
,,Tete1«enaigiort Eva-«
»Ja-a flytter allereke i Aitcn inb i Hans-« ils
»den mntalte Zeug er til iniq, de to andre til nun
Softerdatte1«, sont ieg nenter am nogle III-aml «
»Aer, fagde Madam Freiny det«·-« »
»Ja nei. Fra Tid til anden asiaadc lEll Um
der i Entset, ser Te, jea inaatte jo have libt Tintin
til Trods for den Tillid, Madam Fremn l)AONl"«7«1no
To ellcr tre Gange faa jeg heude Saster, lOIIl Hi
nieget grim. Ensterdatleren var derimadusnnlit -’-’
iniidlet·tidi.lI«-1fet, for en Gang isnellem l!-’1«!1"T««««
Skridt onen paa, ng en Dag kaldtc lntn pa« Innre-:
EU FOrtnibdag, da jeg kont bei-help saqde den lsllksss
«J Tag faar Te ikkc Inin Softer at sc; lnm -.-1·
gien for at ordne en Arvefaa.« Dei snntissi M Hil
var noget incrrkeligl i. Ottc eller ti Daac NTW
F;7c-i, s:·.« ..«;«l’ Inn mi« Tecrraskelie u» --—«1l·«":"
jeg ikle tmffer ct Menncske. Lcjcrne var slnmkII M
hvad dereg var, uden at sige et Ord deroni i Rökllsllll
,,KanTe ikle tlenke Dem Guinden lkl M«
lige Vortrejse?«
l
«
It
lFOrtiietchs
XIX«
It Month-titl.
Te to Mit-nd a in tin ttiakxs til ni Amortian Indbeiets
trinkt«-ist« inmini innile uai sitt-act langte 051 de tlettk tisnunelig
vanlttliei ni lata
litt-«- cnd en sinn- lnngte s-. til kriti- annmsnarnke Ar
iusde min in- iandt inm.
In in- tnnidc set nq lnsit att, benannt-i- dc hinandcn med
et lldtink as anl- Zlniirlir.
Hi »Wian wi· san tin-act men- nedjlaakt, iinn hatt
itkc hat-de tirnlt tin Mitliglnden af at tage- stil.
Haar liandc inan gjott af den lille Pigek Hast uilde paa
innen Maadc indionnne for pta solt-, at Batnet knndc viere
bit-net mindst, og bog « —— -s- «
Politiembedsxsmandcn nai- meaet liekmnieL
»Dann meinst Te nn, .t«n«. Nahm-me « spntgte l)an.
»Ja-a insd «in ittc inne, hond jcg skal t1«o.«
» Te et bleinsn tftiiffct i Teil-is Hund«
» Tun Te, at man tan have vasret i Stand til at drabe
Inst nsknldiae Varn?«
» Tit u mnligt; mcn man lim« itte tio paa en saadan :
Entbindung nden at man hin- chiscr i Hande dekfoi«.«
»Man TO tkkr give ttlig et kiiititdZ «
»T» liebste :itmid, som jeg tan give Tem, mcn foin jeg «
neb, at Tritte vil folgt-, ist« det at lade alle paagjaldende
ski)ldigc atrestci·c.'«
He. Palmen-s tystedc licdranet pan HonedeL
»Na, hin-J jeg blot knnde gjorc det!« ndbrad han nied
funklende Eine-'s«
»Das vil altfaa ikte lade Retfærdigheden stride ind?«
»An, jeg vilde gjet«ne, men det er nmnligt.«
»Dann er den Kvinde, for en Kvinde tnaa det verre,
sont tog Barnet fra Moderen for at bringe det til en
Amme ? «
»En vis Madam Fremy.«
,,J hvilken Egenskab var hnn has den uikge Moder ?«
,,Tilsyneladende fin Tjenestepigez men hnn havde ri
meligvis samtnensvoiset sig med den Person, sont holdt alle
Traade i sin Haand.«
»Kan De itke saa fat paa denne Person?«
»Jo, men jeg vilde ikke gierne blive nodt til at gaa saa
vidt. «
»De bliver da i det mindste nsdt til fnarest muligt at
faa fat i Madam Fremy. Hvor er hun?«
»Hast boede den Gang og bar rimeligvis endnn i Pa
ris; men til al Ulytke ved jeg ist«-, hvad hnn tager sig for og
kjuider ikke hendes Adresse.«
,,Vanskelighederne taarner sig tnere og meke op. De
sannnenivunie hat« fokstaaet at gaa fotsigtig til Vætks og
tage de notwendige Forholdsregler. Ræiiterne er blevne
forfvailige spundne. Hvis De ikke tun finde Madam Fremy,
faa nadeg De, trods Detes Uvilje, til at heitvende Dein til
Ophavsmanden felv.«
»Du vil jeg giøte, men knn i ydekste Nodstilfceldc For
inden oil jeg gjore alt for at sinde Madam Feemy; ieg haa
ber at knnne faa nogle Vink om, hvok hnn et at fmde.«
»He. Palaiers, hvis ieg kan vaeke Dem til nagen Nytte
«
»Man-ge Tat, inen det er mit højeste Onske at tnime
klare niig nden Deres Hjtelp i en Sag, hoor det, som De
selv har sagt, fremfor alt gjælder omat undgaa Skandalen.«
»Saa vil jeg tnn anste Dem alt muligt Held med De
res Foketageitder.«
De to Heu-er tog Afsted med hinanden, og He. Pal
niers vak hjemine et Par Minutek fsr Frokosttid.
Marceline tnnde ttraks lasse i han Ansigt, at han ikke
« bragte godt nyt.
,,ch tae ikke spsrge Dem am noget,« sagde hnn sorg
niodig.
»Nei, jeg hat ikte vieret heldigere i Dag end i Ganr.«
,,Aa, vi findet hende ikte!«
»Vi vil itte fortvivle endnn. Jeg vil bede Fkn Chan- »
montel om tage sig af Henrik i Efteemiddag, og hvis De sy- l
nes om det, kan vi tage ud sammen.«
,,.Dvot stal vi tage hen7«
»Ti! Montkeuil,«
Oun faa forbaitfet paa hasti.
»Jeg vil,« sagde han, ,,begynde paa nögle nye Unber
ssgelsee med Manteeuil sont Udgangspunkt.«
»Det et godt.«
»Saa tagee vi af Sted lige efter Fkokost.«
»De stal itke komme til at vente lange paa inig.«
»Kan De kjende Hufet igjen?«
»Ja-«
»Det ligger jo i Udtanten af Monteeuil mesten paa
Maeken paa stimme Side fom Bagnalet?«
»Ja, netop.«
,,Saa vil vi kjske ad den Vei, og naar De kan giess
kjende Hirsch iaa lieh-ver vi itke at spat-ge os for under
vejs.«
Klokken et steg He. Palmers og Mareeline til Vogns,
og Klauen ti Minutee i hals- tee steg de nd ved en Vej, som
flker over Butten mellem Monteeuil vg Restch