S U e r ne n.
I. ssbbczoik Dchahkoe
VIII .« -.I:nII-i)s!"s:mI-.k:;: Eckan stiNIsII
Uka XII suunIIdeIIuspIIp I II,I«:-I.-.,1I—Ii.-,
.ö:j.«I-III«II" kannst-roy- Hirt-mini.
KIND .,...: Ec-« J. ; , IT -;"T II: "I:
Jva ·.-kI.-;I du Kuh-:- I «I«,"s- HIIIH Lan Ut
gndistch stki IJ...s. «:;1»I-III’.I-;.
«h"l’.!l«JIINl-JN.N" .-V;«JN"I"1·Jlk.
».-JtIcuII«II« fIIII duIIUIO two IIIIIII Imm
Denn. ch ioIII ImIc .- Igch IIII II Im: kund-III
dem III IIchIIch oqI komm ur-. Eben-Ic
MHINUI’IIIIC.
R. Fr. Haufe ·, Genuas-Agnu
Ndat Hund«-, Juw«
II. V- IElIIIIIIsIIIcIk FIHIIIIIIL ;II’I-lsI.
Chr. smIIIIIoIk IIIIIIdIIh chbe
N. UhIIIIcIIIeII («IIII-hoI:« zmnmdi
H. O- NIIIIstIsIIL VIIIIIPIOIL Ach
O. H. .?I’0d1n). Manch FIIIIIs WI. VII-.
P."IIIIIIlIoII. U. Tum- Ishnnsmnsp -. ’yo.
ICkIt DIIIIIdith aucn. !«(1IIcaIII-I lso Neb.
V.M. »Jaget-, Nimm vol-m
A.1«.’.II’- conIIgbIskg. IWOIII MI, A. T. ä
S. si. «!-IIIId.. samsta, Lan.
III-no Heim-II, IWL 27 Abt IT VIII-dem
SI., III-inha, ")ckebI.
Athen CUIIIIIeIIfth Thurmth Ampahoc
So» Colo.
P. Jot)IIII-II, Im Isi. Ave» IIoIIIIrII
VIIIsso, Iowa.
Marias Istutjnh IsaiIoIk XII-est Iso»
CaIiIorIIIa.
Prsocnunnc euer IIIaIIgchIde Eksemvlarer
faas vcv Agrutcme Imat HcIIoIfnbclse bekam
ster Inde.
»:I
)
I
Boqhanvler N. Ir. Hanf-m
Cedar Nimbe Jowa, er ,,SIjer-Ien«ö
Istlige GeIIcI«alageIIt. Han anstatter
kalåchIIeI og besorgt-I alt Ekspeditionen
vedrstende IIch sIIIIIIIIc AIIIokitet, foIII
Bladets UdgioeI-. Alle »SIjen«cII«s
Doldere Isteufor Missouriflodcn vil be
hagt at iIIdieIIde Betaling, Bestilling og
Foklangeudek oIII Pwvesmnm til Mr.
Haufen.
I— «l
var Thomas Jejierson og Janus Mon
roe og Andre-:- Jacksoik Og del bmde
cnku lan. fu« Illcpnlslikcng Grundng
qslns czz indcil i Tal ljxsk de Formel-e
» tu us llnienfn c.1.·.-l n ngetdykkknde
V -. H
Mut i Tsc non-« s« link link Ptolomm
m In «'.!lcn«r- L- n sezuiksler ndgimt
.R:-«: .l:k1 t usu- lnurnundc For-jam
lsn zu. Blolnlnflcslnne hat splkdl slg
m-« m Tun-; de hin lot Ilg pau Prall
smnkoun nun de m Trepjedelc aj Mi
ncln.1;c—.s Stole og pnn Tonnncrneslllds
"s.1·llr. J hitzi- nningk Aar hsn zur-ne
-1«cn must godt godt nlfnsdg Ined at hin-l
kas tin umlgende lonlckrdc Ven ind l
las-se lebe Einbedn·, Inedens han ielv hat«
lnonrw sned nl cultivi- op sin For-n og
nyde nl den Bett-me, en sank-an Bestial
ligclje lncdfornx
Mut Stilllngen for-andres fig. . Fak
nmcn gjsr sine Nettighedcr gjckldcnde,
del-J mit-i le andre hin- væusl ham ntro,
og dclo for-di Possen og Stolen hat
gxou hum lll en Inere oplyst Mand.
zauneten er alter lilbage iPollliken, og
ljvad met-e et: han er kommen for at
bllvr. Han vil for Eftektlden blive en
viglig Faktor i cuhvck Beflemtnelse, der
ver-rom- Landels Be og Bel. Og der
ex nagen Grund til at hle over denne
Omflctndighed fotn en Nutionalnlykle.
Al den Tale om »Klasscloogivning« et
noget lnml Baus. Man kan lvcrlimod
gioke sikker Negning par-, at Land-w
IAfslrrer vll blive meke fanwitlighedsiuldt
lskjotlct, og Midlerne niere kelfætdigt
’fmdcltc ved at for-ge Anlallel nf Fur
Inme s Lovgionlngens Hallen
t- - , , , ,
«dett dykker en Mittt,t!"olt«iglts.sd nf tnennex
skrlige Leeteitrtningcr i Etech for est
gnddotntnciigt L t3d.
Alt tot in.ttt.;c n- lettksnssi Tsenete
ct stntttet ni Mit ; inmi, »F Ettitit it un
ttl Zptldth
Unten hat set ltdet ttt tut nun-trunke
Fäls, on dttmt : cttnnztts Ttttcklde twu ttl
til ViJsc en stillt-: Wt NUPJULHHC Pl
Dankt ttl tenttnllk FUqu
tcttlJI holt-set sitt ttttnddnt bottc indnl
»et: ellente Time-, ttttnt del zuwider ttn
nt Wenn-Uninte- Ztttnsttttdcttethttin-.
Miit-n leiser nie-te i Lid end i Hier-«
ntngtstx !
;Ut’.t:tgt« nf sinkt-ne- Ztktct holder tin;
JHsotd ndskilte tm Versen-:- dtedc Lug, tY
. Ztedet for nt Iende dein nd og prtrdtkei
; Tro og Nestetsckrltghed —- tnsd Otter- ’
Ining. T
i tiitkcng llsotdtngettghed opniller tan
.kebnnden Jnmletnnse pttn den ene Poet
jspidg og pntt den nnden — dennesJ Mod
jstetningx httncdnnkket Gttdsbespottetse.
Verre- dtt sorstttnet, ttt vi tkke dtager
alle Seher, ellet tillc Menighcder i den
kristne Jttttr over denne starpe Kritik.
Vi hnr besktevet Kirken i sitt stote Al
ntindcltghed.. Ganske vist er der llndta
i
l
gelser, og oi twr at der er kirlelige Af
delittget«, sont er et-! levende Stttdfæstelse
as del cristelige Pt"ittsip; nten dere-«
Birksotnhed hindre-so og tniglænkeliggsoreo
sor en stot Del af de pvrige.
Den ansprte Brpst ved vor Tids Kri
Itendontsfotkyndelse og Kristenlio, og
hvorved Kitlen, sor nt anfore Feenando
Lindcrbergcl Ord, ,,ikke længcr hnr det
Hold i zolkets stedelige Bevidsthed, sottt
det var at pnske, at den sittlde l)nvc,··
hats asfodt andre Jnstittttionek til nt lese
de Opgcwer, sotn Kirken for en stor Tel
har forfejlet. J den Forstand et
Henttnelige zorcntngcr sitt
keno Konkurrent. ?
De hetntnelige Fokeninger sitt-er stnc
Medletntner broderlig Hjælpsontl)ed.
De hennnelige Foreningcr sitt-e sinc
MedlennnersEfterladte, Stottc, brodets
lig Rand og Daad.
De henttnelige Forenittger sitt-er putzt
skyldig Neestekjærlighed i Mangel nf den
srivillige Næs"tekscerlighed, sont Kisten
hat feilet i at realisere. l
De hetnmelige Foreninger gjettttetttsp- !
rer Satnfttndskefornte og bidrager der- ;
ved til at loste Folcets ntontlste Bevidst-I
hed. l
Ved at gjsre det, sottt Kirkcn stitlde
have gjotl, tnett hat undladt at gjot-e, —
paa denneMattde — og alene paa denne
Munde — er de hetmnelige Forcninger
blevett en Konkurrent of Kittem Men
Kirken httr da rigtignok ogsan epfattet
de hetntneltge Foreninger sont en Kon
kurrent, so end ogsaa sont en fntligFjem
de. Sont Bei-is herfoe tjener ikke blot
det sidste Angreb ska den danste Kiste-,
mett ntange tidligete hidsige Attgre·b.
Og det er ikke inden vor Nationalitet
alette; tnett det anteritanste Forettings
liv hat været ptisgiot det santtne Trak
tetnent ska tttesten ethvett nf dets Kitte
satnfttnd. Men vi ntetter det ligger i
Sage-is Natur, at dentte Knntptnnade
netop opnaar det tnodsatte af den tilsig
tede Vtekning, og Kjendsgserningerne
har da ogsaa nokfotn stadsckstet dette.
Mett
Hvorledes ovctvinder seit-ten
henttnelige zoreninger2
Sanltettge den cxtetnper blot for at
overvinde dein, vil de ttke blive over
vttndne, nten tænkende Mtrnd, sont finde
detn det bedstc anoend elige Middel ntod
Satttsundszsynder og Satnfttttdcnretfirn
dighedet, vi: i stedse stigendeAntal slntte
ftg til dein og de vil vtstse og trives, og
de der vokse og trives. Men hing den
Dag kontntek, ttt Kirkett tjcentper for nt
overvinde de G r unde, sont hnr kaldt
dem fretn i Ulværelsen, da vil de hem
tttelige Fotetttttger gaa ud af sig selv og
blive lagt paa Hylden kutt for ttt tjene
sont et Mindestykke ont en grovete Kul
tur. Der er Noglen til Sejrett, hvis
det erSejr, ntan onsten J Forretning."s
livet besejrer ntan ikke enKonktttrent ved
at quke hatn ned, tvertimod: tnttn sager
reitænkende Falk frei ftg selv og over til
hatte. Men dersom matt tan præsicre
noget as afgjort bedre Verdi, vil man
finde, at Konknrketttens Foreetning vis
ner og optørkes sont Planter under-Juli
Solen.
Lad Kirkett og dens Tjetsteke ovc flete
Gjekttittger, end der til Dnto er gjort.
Nam- alt tommer til alt hat dog Oed
ingen stor Bettzdning i vore Dage, tnen
Tköen llgger mere i at g j o re end de
kjende med Mitndett. Lad deirken saft
slaa den Kjendsgjerning, at Kristendom
ikke er enKappe, hvortned matt ont Son
dageti givcr sig Ftotnhedens Ansteog, ög
for-dicken flaor sine Medntennesker efter
alle Knnstens Regler paa de sdgneDazc,
tnen at Kristendotntnett virkelig ogsaa er
til Hoerdagsbrug, til Brng i Form
ningslivet, og söcial Samkvetn. Lad
Kirken fremdrage del Talent, som den
begru, og beuge det til Menneskehedensi
l———
Belsignelfe; den kjct bog et kosteligere
Akte-todte end nogut For-umg, bore dct
nimmt lange-J
Men osl Fkikken bckjckmpe de hemme
lige Jorenångnz du owns-S dct bebst
den«-V m den gjor keuc- Zan m si·s
Zag, »aber hin-wende nl for at mocht
bejde de groocre ZunriundsfejL
J der cicbltk, stärken hin-Der sin L
verlegenhcd paa dem Damals-, oii c.
hemmelige Forenisnzcr bxredmuizzk over
give Honig-sk, tagek ijiwpsu von «ra
del Lip, sont du« ikke længer ct Rau- for
at nogen fnigende Stimand vil sinkst-,
og fluttc Iig til Kisten i ernnnelfen af
den falles Frev, Lykke og aandelige og
tinieligc Bett-am
WI- nd as en snv Ann. Inn lonnner
txt andre .’-,«««,·.«s« Musik Dg Komm-h
sont lspt ist Betrat t -.":lztzt»e- on Tanne
NunmerNIlitt:r.:..!tnn:t11r1Nennu
Hund« Hut t"(, :-k1,?lkt«:kt«t:»llk«t,
khcks
·
I«·:: »Ist Ian next-J -.s--.-. Tsslssixttiz Pan
nlnkin Esaus-Enth- lnnct et fttlsl
I
s.
«
ZunwcL Es i: Ilk ..n jijti stllcklthmls
k:nl»,t.:th«l, t::..:t u. Wil, Duv usinqu
Jlnttotitn nl nt holst- nk kscl Zeits, sont
Ihn-thun t»tlln"s;ss«ep1.ke5, ttl slszll
Unten ·-«·- sandt- lltme Van
kxt t t.n inett fnlztttrprxzss Baute-tat, og
det kund-t- aldrig nie-tu tsezje slg.
V i tsnse linoe Revolution, og vor Ne
njxtinxxsjiottn smankst«c9. Til Elutntng
vtldc lHn t te tatngc og ltjælpelofeg
Nntsn ng for nl Bisses ng Herdelighedg
ISknld twnfnlde Hufeis- Medlennner otn
at tnnse denne djceveltte Von.
Post (:)cep.)fra Juincjg talte til Hor
Nl for Willen
Debatten bleo tot-tm otn Onsxsdagen
og den bedfte Tale den Tag blev holdt
nf Mc tt eighan fta Nebraska. Han
hasvdede nt ZtnndardsTollaren var luu
Senkt-, og det etendige anaskrig otn en
70:Cents Tollen var Pengetnagtens de
sperate Forspg paa at fotsvtrte Offenlig
heoens Begrebet. Frinmntning vilde
’ndj.rone lllighedcn Inelletn en Dollars
Eil-limit- og Metal-V(krdi, o«g Saht-Dol
llaren ntaatte og vtlde lslive en Dollat
Eskerden over. Mandcn fra Ohio (Httr
’tc1«) havde udsenbt et Lptaab til de
lgatnle Eoldater om at protesterc imod
lzorslageL Han (Mclkcighan) var vg
faa en gamtncl Soldat, og hatt havde
kitte glesnt, at han lad sig hvetve paa es
jTid, da Guld og Salt- var det eneste
lovlige BetalingstniddeL Han ntodtog
sont Lan billiqe Papirgpengez men gjcet
totn Bankintekesserne den Gang oplpfte
)de noget RamahyL Nei, det sknlde de
luok vogte sig for! Dette Bedrageri
stulde inndlertid like fange de gatnle
zSoldaten Det Folt, sont han(McKeig
Than) repmsentcrer, var ikke Attatkistet.
jDe var ikke isnod Nigdonnnes Tilbli
»velsc; tncn de troede, at Rigdotnsforde
jlingen, naar det tillodeg de naturlige
«Love at bestemme den, vilde foregaai
Forhold til den anvendte Dygtighed«
Sparsonnnelighed og Dltbejde. Den
Mand, sont ikte kan se, at Rigdommen
er bleven en politisk Stonnagt i Landet,
cnaa oare blind. Folket er örganiseret
og vil aldrig ophpre med sin Agitation
farend Korporationer og Monopoler
bojer sig i Lydighed til retfaerdige Love. »
—- McKelgyans Tale valte megen Op-;
sigt, og ble: anerkjeudt for at være ben!
bedste Tale, der er holdt over den Sag.
Den tredje Dag (Toksdag) fortsattes
Debatten Ined uformmdstet Heftighed.
Kl. 5 llnttede Debatten, og Aste-unin
gen tkulde foretages. Men- aa ore
Bukrows fra Michigan, at Bfilletft sttilllgg
udsættes, og Afsiemning blev da form
get ooee dette Forflag. Interessen var
fpcendt tndtil det yderste meng Nat-mep
raabet fategik. Resultatet blev et Ne
derlag for Splvloven, idet Burwws
Fokflag blev vedtaget tued I Stemme
FlertaL Her er Navnene paa dem som
stemte for og imotu ,
t5·ns.1.1d.:n :
x
Qu
For.
Amaran
Andrew H013·k, Tenn
Atkinson Puls
Baron PUU «
Berwig Evhnlolh N.-D«
Baden Ketchum
Velknap Kklbbs
Belvhoover VOSUU
Bentley Uphatn
Bergen LLIW
Bittghatn the
Bontelle Lockwood
Bonnnan EVng
Brmoley TOle
Brickner Ulllch
Brostug Magnet
Brunner MCAIST
Buchanan, N. J. MTDMMld
Bnnting McGanu
Bnrrows Mesteig
Bushnell Meikinney
Cable Meyer
Codmun JPLcKetnt
Caldwell Mtler !
Castle Milliken
Cunfey Mitchell l
Chapin Mutchler l
Chipman Newberry
Clancey O’Donnell
Cobb, Mo. O’Neill, Mass«
Cobukn O’Ncill, Pa»
Cockran Luthwaite.
Coggswell Page, R. J«
Coolidge Page, Md,
Coombs Psttisom O.
Cooekt Payne
.(5,ot«, N. Y. Vekkins
Ewig, Pa. Post
Crosby Powers
.Cumtnings Qnackenbnsh
l Curtis Raines
lCntting Nandall
Delqu Näck
Daniel Raynek
Desorest Reed
Dinglcy quhcm
Denn Rife
Dolliver Robinson, Pa.
, Ttxnphy Rasch
English Scull
Fellotvs Searley
Fltch Smith
Flynn Sperry ;
GMW » Stephenfön »
Geisenhenner Shquck »
"i":’«si1’.’i!, Ju«
HUT
Hka
JJFOYCL LU. si
.i)i11»ti:i, Ul. zzxspsp »N:
Inn-d «
Ilbdci FkHtspH
LIUULTUU Kuh
;I1U-.« ' Uni
Iiiilcic T«i!1il)««1::;
Iliskci Luni-H, «
Bii ii· Villvscik H
Lkiddct Wurm
LLsukhciit Leim
Villllklc LCW H
Lkiisiniiii Viujxkgswn
Bixinclmti Tokin
Bliinb Miilluiii
Bloiit Mansui
Vowciiz Martin
Brauch Meisteuim
Breit-infide Ack. LIMerka
Breckinride Ky. Musieiihqkk
Pius Picthilliki
Bier-eint TDickiiiic
Viookci M ei·«;idiil
Braun Miit-.
Viiili11.iiiiaii, Va. Ilsconiqomirs
Viillock Moii
Viiiiii Moer
Luni-U Niniou
’ Vuilri OVEiiirel
Limiiuiii ONcill
1»m)i«iics:- Tini-m
JU nniiuitii Vom-it
chpehcaii Piiitri«s·oll, Zec
z(5iu"utl) Piiyimi
i(5iiie Peiniikir
itsliiih Wyo. Priiismi
JclilltJ Illu. Pechan
Etcolily Ala. Pictler
tioiuleg Vieh-c
Cor, Tenn. Prin
(5riiiii, TH. Nrin
ist-amort) sjiidmidsmi
Unlbeitson Roberion, »
Jovis chockmcll
Tciirnioiid Saycisz
Tickerfoii Ecoii
Tiron Shioely
Tockery Sinipson
Tnngiiii Siiow
(5«duiiuids Stadt)oufe,3i1
Epes Stewmark U.
Euereit Stockdnle
Ellis Zwin, Ky.
Fithian Sinn-i
Forncy Tnylor
Foivler Tem)
Funston Tillmuii
Fyan Toivnseud
Gatiis Tiicker
Goodnight Turner
Gor — km Turpin
Grady Warsvick
Halvokfon Washington
Hure Watsou
Hakries Weelokf
Hnich ibheelock
Heard L:-l)eeler, Ali
H rmphill Lbhitt
Henderfon, N. E. Whiting .
Hur-non Williaiii·3, Nis.
Holmmi Williaiiis, Jll
J)oiick, O. Wilson, Mo.
Johiisoii, O. Witw, Wiss
Jolley Yonmans
Kein
I » «
"« « ’l:1«1N"
Spm Akkkell, del· jo ingcii Steinme
uden i »Tie«, befalede Klerkcn, at·«v
fkiilde indssrioe hanc-» Nain imod For(
qet, iom Tegii paa, ai hnu var iicmi
Blands Forslug. Se dct withiin
disniieSaniliiigs » Solvlkwgiumng«
fættelseii kan godt aus«-g for et rcnix
deilaq, thi Villen vil ichs kiiinie foin
ou til in) Behandlqu i deimc Fonds
Jst-n dett tnttiotntlc Hovcdsmd
Ett Uditrttelfe og mutig even
tuelt Reverlag for Solvtovew
Blitndg Solviov kntn nttsnn iretn rian
handttng sottige Einwang og Gauen
etne vnt ptopfuldc nf de Mennetietz
sont doode tndfnndet sig for nt hore paa
Tebnttett. Gnnske setvfolgettgt nnd-ne
de Mk. B la nd Debatten og unbefa
lede sit Fotslng. Hatt sngdc at hatt dil
de gna 100 Aar ttlbnge t Historiem
Ten «.».Aptil, ists-, ltnodeNegsetittgeng
Ntttndlceggere pnn Anbefsling as Ha
tnilton, Jesierson og hin Tids Statis
tneend antaget den dobbelte Montfod
Ten dnvcerende Lov tiuod ttdegtcenset
Montning ni Guid og Solv. Salt-dol
lnten sknlde bestem ni ILJH Grau, akku
rat det samme, sont foteliggende zotslng
beste-unten Der er attsnn intet nnt i
dette zot·slng. Tette Pengesysthn for
bleo het- i Landei til 1873, da Symbol
laten blev afsnt. Guldsoltet fastholdt
at Guid alene et et tilstrcekkeligt Grund
lug sot Pengecitkttlntionen, og at vi un
det dort nttvtetende Kreditsystent tned
Vetgttn og Noter godt kan klare os nted
et mindre Pettgcontlvb. Men Taleren
ttoede ist«-, at nogen Mund nted sine
snlde sent vilde panstaa, at de Transac
tionet·, sont gnttt igjennent dont-ing—
ltouses, udgjor ett Del of vott cikkule
rettde MiddeL Sont saadnnt kon tnn
oitkelige Penge bettegtes. Vi hat« den
bekjendte sttjnske Ftnnngntnnd Gentu
schiao er sor, at Frankrig begik et
stort Misgreb, da det indsknenkede Pett
getnpntningen. Modstanderne as fon
liggende Forslag stistet netop en lignens
de Fore
Willintns fra Massachusett, sont
tepmsenteeet den detnokratiste Mindre
talsindftilling, tnente at Fristtøntnings
poktiets Grundsejl vnt den, at det ansaa
Mangden nf Penge for ulige nteke nig
ttg end Kvalitetett det«af, satnt at selve
Pengette vat- ntere vtetd end Krediten.
For hatn var Krediten ltgesaa god sont H
Pengene. Hvis Blattds Lov gik igjem
netn, vilde vor SelmStandatd kun være
70 Cents paa Verdensntatkedet. Det
vitde iætte vor Regjeting i en ucerlig og
kontptontittetende Stilling, og as den
Grund tog Landet afgjott Standpunkt
intod et saadant Projekt. Hatt vilde
indwnnne, at de: var Litttdetg Pligt at
sikke Solvet dets forrige Plads i Vet
dens Pengesystettter. Hatt var lige san
nteget inde for dette sottt Mr- Blond
eller ttogen anden knnde verre, nten hatt
troede Me, at For. Stater skttlde optnge
dette Onde fotdi det ekszisterede i visse
andre Lande. Men Vetdens Nationer
skttlde santle sig i en stor Mont-Kottgres,
og hon troede, at de our tede til at gjote
det. Sont Ændtitthforslng vilde hatt
der for stetnstille det as Mindtetnllet att
besttlede Fotslag otn Sannnenkntdelsen
as en internationnl Møttt-.ft’ottgres.
H arter , ogsoa sen den demokratiste
Opposition, holdt en Revn over Solv
pengenes Historie. Vttjnds Paastand
otn, at Billeng Vedtctgelse vitde skasfe
ftete Penge var det pure Lpgn. Alle de
Love, sont Kongregsen can vedtnge fett i
Tsag og indtilTottttnedag vilde ikke have
nagen Jndflydeise paa Splvntarkedet.
Mk. Blond med sitt Splvlov vilde blive
en ftprre Fotdandelse for Farmeten, end
alle tptte Ant, vaade Ant, Cyklonet,
Gmshoppw og Chichthtg-Svætnte og
Bestyttelsestold, sont han hat lidt nndek
i de stdste ti Ant. Blands Splvlov var
ett Forbtydeise; den agtede at snydeKte
ditoterne ved at give dent 70 Cents i
Stedet for I Dollett, og en saadan For
brydelse vilde stade alle. Kreditotklas
sen et· itke alene Stotkapitalisterne, nten
de ndgjpr 90 pCt. af vor Besolkning.
Enhver Mand, sont er solvent, tilhsrer
Kreditorllassem
De viktelige Kreditoker, sagde Mr.
Hauch ere:
1) De 4,«.-.38,89:t, sont eje de 81,
524,846,506, sont er indsat i Spatebatt
ker. Ftintpntning vilde koste disse arme
Mennesker 8457 -t.--7,.3:-.1.
2) De 800,000 Pettsiottister, hvis
Pensioner vilde blive knebet 847,000,000
af paa et eneste Aar. Detntest vilde
be 5,000,000 Polisehttvete i Lins
assttranseselstabetne ntiste 82,250,000,
stärken
-- instit-« --
De hemmellac Forenlngetu
set lidenilnbelige Angteh, sont Pasi.
Zimndsiov sot lot-i Tid siden tellede
. iniod hennnelige Foteninget, ndsotdtede
adikilligc ikte inindte hidsige Proteslet.
Ten Flugs Illig et sotnnstige Meend
nnætdig, lot ikke at tale onl, at den sin
det Newetnc og sotvittet Vegtebene.
For Sagens Slyld foteltak vi ilke at
besinne ei Jndleeg saa gjenneinptægei as
Fordonnny sont Past. Strandstovs vat,
i den Ovetbeoisning,i at hin gessilige
Bnlls heller vilde siytke Foteningosagen
eno stnekke den, netop detved, ai den
anbnede Alinenhedens Blik fot det sat
lige i dotninetende, ianlebindende Kitte
Tngt. Vi havde ikke, sotn en ais retci
Mollega iL niaha, soteslillel os den paa
stiasngende Nodoeidighed as at gjote et
Foltemingsnnniet nd as detle Tillielde
Dei-has nieme vi, at det ncetincsl vilde
panhoile det Blad, der gsceldet sot at
met-e »Btodetsainsundet«s Organ, at
sote Foi«soatet, hois Fotsvat i det hele
taget ltnlde viete nodoendigt.
Men i en Bogannteldelse i sidsie No.
as nietucetende Vlad gkibet Kr. Nonne
Peietsen Lejligheden til at stentstille
noglexllnket isnod hennnelige Foteninget.
Hans Jndvendinget ftemkonnnet Inete i
Skckkclse as Atgnnienler. Detsot hat
vi nisnkt os, at est tolig, ædtnelig Oper
vcselse as den« san sorgeligt sotsnslede
og lentlæstede Einne nelop nu kunde vate
paa rette Tid oz Sied. Men lad oH
soknoskilke den Bentcetkning, at vi i det
estctfolgende npje ital sage at tolle vor
personlige Anslnelse, uden at ville agete
hvetten Messer ellet Later.
Forst:
Hund et· Hirten ?
leitken et en Institution, sont et
gtundet med del Fotmaal at gjennein
fste der Bad over alle Bud: Elsk
din Reste sont dig seh-, og at be
sotdte til evig Ftelse den seslende sonde
snlde Mennesteaand gsennein Trer paa
Hain, som oat hin Ilote Buds Began
liggjotelse.
Det keiftelige Ptinsip et del eueste
Satnsundsptiitsip, og Kitkeu i fnt ideale
For-n et Samsundalivets Fuldlomtnem
bed.
Saaoidt et vel alle enige Ined os;
men lad os saa spstgu
That Kitken lost den Opgavei
Hvis den haodc dei, da vat den vetdsiu
lige Ovtighed nied al Iit kostbare Masti
neti sotlcengft aslagt, thi den et blot en
Stranke tnod syndig Egenkscetlighed og
dytisk Lidenstab. Hvis den hat-de det,
da var Nodvendigheden sot heinmelige
Foteninger botte, thi detes Ptodukt et i
bedste Fald et kontraktmæssigt »Elsk
mig, saa stal jeg elske dig«, noget, der
ikke taalek Sammenligning nted del
gttddonnnelige «Elsk din Neste sont dig
selv«.
Men den botgerlige Stytelse et her
med sit indoiklede Maslineti, og de hem
melige Foteninget slotetet blandl selve
Kitkens Medlemmet. Detas dtager. vi
den logiske Slutning, at Kitken i hvett
Faldinogetthad hat sotsejlet sit Maul.
Og naar vi ncetinete bestuet Stillingen
findet vi inkonsekoente Ting hos Kitken,
saasatn:
Kitken opsplittet sig i Parliet, idel
En okkcslos sonach
thioirkendesdongiesianiling hat gjokt
sig sckrlig benntrket soni en Sinnling af
Mir-Id, der intet ander gideis bestille end
tmkke sin floite Lon. Dei er taugt im
at denne Kdngresfamiing ci« ene oni den
ne Udniætkclfe, aien den fyneo at have
fat sig detMaai fin, at ovetgaa alle nd
ligere idenne Netning.
Den hat nn ocerei samlet i over ice
Mauneder, Heuigdagene fraiegnet, og
ikke en eneIie Loo as ahnen Beiydning er
vedtagen. Dei deaiokratiste Flertal i
anet er ansoacligt for deite kritninelle
Dagdkiveisk og hvad visek det anbet,
end netop det, at Paniei inanglei en
besinnt Hensigt ig Ilakt afgmnsede po
litiffe Grundjæiningerz vi san ikke faa
andvt nd af dek. Panier ei ineie fatiigt
paaPstincipek end nagen Sinde spr. Tief
vil paa en Gang spille Folkeoen og Mo
nopolistven; Inen det can ilke gan. Oei
gsinle Ord: Jngen kan tjene to Herrn
— lever endnn og ei« faa iandt foni no: !
gen Sünde-. Hin-J Deaiokrateine vil be- ;
pure sin Partiorganisanon Inaa de gjoie
et af to Tit:g: sln te Iig til Falken ellir
lig Repnblitancisne, holde sig til Motiv-l
poiisteksse i
En anden beiegaendc Oncsnendiglzed il
Fokbindelsc nied denne Kotigieosamunai
er de tnidletniaaxiae .lci"a-fiei, man tin-i
fer. Tag i. E. Lamm-, soin vieo you-is
over Soioioveik Hand dei nagen sag.
lig Diskussion? Ohnike nist ikke. Knn
Vulgkaiiipsiogne, soin enhver Dagdiiuek
of ensrugpoliiikei kan paa :)ianije. Hau
fs Vinnd knnnet take berste for sit For
slag var dei ganske sikkert bievet vedtas
get.
l
Farmcrcn som Politttcr.
Man synes det er radsotnt at Forme
ten stal have Ton til at fnste i Politik,
og gjenncmfoger forgjæoesz Gmnblooen
efter et Fokbnd intod dette Uoæsen. Er
det ikke ssandalost, at et Beseit, der fka
deslcn er bestemt til at hoppe otnkring
blandt Jordklnmpc, skal have Net til at
vanhelligc Loogioningens Saleg Gnlv
med sinc ubehovlede Stovlekk
Vi syncg dct er en ovewkdenlig Begi
venhed, at Farcncten kostet sig ind i Po
litiken, og ikke holder ftg ved sin Plov
og sine Okfer, og sandelig, det er ogsaa
en ovewrdenlig Begivenhed, —- i vore
Dage. Det er uhsrt, stpdende og op
sigtsvcekkende.
Men der var en Gang i Landets Hi
storie, da man var saa vant til at se
Farmcten i Pölitiken og Statgvidcnskm
ben, at man fandt hans Nærvætelse der
sauste naturlig, ja endog nundoecklig.
Str, kjære Leser, er du saa fattig paa
historist Kjendstab, at dn ikke ved, åt
Stifterne af vdr Grundlov var for
Stststedelen Farntere og PlantereZ
Georg Washington var Plantcr, ligefaa
diavclgrnui
(Ugc-Oversigt IIa lldiander.»
Den Uyc Tib. III nnll W
nisnde Lurt i den Stispid i hintre-T
iyite JIeIIer hat Iodci Iig ind, II
QniItæcioigyeo, III Ianoci MIIU WI,
iriIteIunn er Ionngen Iil at MNII
den offenlige SIeiIiiiiiig, n un dIIII
Iig om Sagek as gienncnigiibendc
tional Betydning. Dei vIn en Tis
den IolkeligeOppoIitIon tkic inn M
sur Siid, renI ud Ingr, i Tyiklandx
denTid ernn Ioibi i Tysklnndogids
andre Lande ogIaI1. Den IoIIUlHFn
hIeinlcde Fkihedgaand hat i de «
Aar grebet It« rkt oin IiII, og de In
Hovedertok ikke langer rinIchgIIs
Dct tyfke Folt ladu Iæitth Iin LIilIIg
sig fslt i es Guid, bei inIci niIIIis
er til at spoge incd Te! ruskssss
Vilje kan nu nIksten IiIIiH nI IIasn U
beIIenIInendc i EIorpolniILn M»
gieres det endnu i Ourrcnz Eies-HE
iued monarkisie Begrelder vII IIM
inen disse Brgreber har undIIguIlsk
kaIcnlig Forandring til ; ordcl im !
ket Tet cr ikke længci innliIIt IM
Inken at giore sont han behagci I W
skU Of sine keIIerliIIeminitionI1. I;
nma I alle viin e SimIcIkinmal HAV
Iig med Muts-seines LnIIIi osI 1cItI»’s
norholdsregier cher bis-Ic, euer-IV VI-«
gaa bom forkert. (5«I IicndtlIIII M
indvirker dødbringende Ima eIlIisI111s
Iekt, Iom hnn month sont M Wir
fore Naar dct blivei mit u! -
iike billiger hnns Ansinrlfu IUI s
Iigter, hai han at IIioIs w. H« «
kan ikke egenhckndigt qjcnncmtuinknk
stik Imod en san nickinII LPLWsp
DeIIe er en vigtig Poiut Intnch f I«
bcdmse Sag og qIIdIc Schz- uf IlIr
Betndning vIl i en inrr Frcmtxd
vundne. Der er ingen SailkiiIUHI