Cis smzz LÆMZM
Etuilc Wanduan
Junius im Nun-M us M . . .u.
Auch Tel.
Ulykkku komm-r ve spann
(,’wtfnt.)
» Te t«-I,« neblslus .’lnnnt-«n:-x:-n, »in M tntet ftjnlet
soc Its-II; ten lmttdr Inn denne .l«1t"nnneltitln«b, ng Den link jeg
Im bettoet sein« Nin-el, forth-net sen-S Ven, Heinitg sm
dck san Illk set-»O Illltd .-«
Mateetnns nn- ct Lieblih detpnn jagt-e lntn plndfeltg:
»Im tut figc Dein alt!«
«Jn, limi- thn, tin inin alt, og met nden Ftygt.«
»Nun Dem lnn leg beno nnn forgelige og fokfckrdelige
Hennnelighed. «
Onn uedblev i en ndnnm Tone:
»Me» nnok De hat holt alt, fcm vil De ogjaa t«ige: det
er nnntlith og Te uil fortryde at hnue spnrgt mig.«
Hnn um« niesten falden paa Umk, i det hnn tnuntledet
»Im tun ekle blioe Den-s Hutten, fordi —— —- —«
Hun standsede, for Beongelsen lonlte hendc nieste-L
Gan tun vibere,« fagde Or. Palntew i sto( Ængstelse,
»fordi'e«
»Fort-i jeg et« en vnntrket, talden Pigen Jeg hat havt
et EBoan
Den nlykkelige lau nn helt satnntenfnnlen of Still-Obe
Mgelse og Stank
Or. Palmerg knnde itle tnle nf Ovekrnskelsr.
Hvorlebeet, denne nnge Pige, der udnnettede sig frelnfor
de flefte, der var et Monstee pna Opofrelse og Kjaclighed,
hun havbe feiletk — —- —— Engelen vor en falden Engel!
«
Men hnn knnbe ilte fordern-ne hcnbe, for hnn hand
hjrt alt.
Don greb Morcelineei Heender, tvang hende til at reife
sig og ftk hende til at satte fig.
»Mit stottels Bot-U iugbe hnn med Deltagelfe, De
havbe Ret, og jeg betlager, at ieg not-te Dein til at tate.«
»An, bet var jeg sitker paa, De vilde.«
»De ek ulytkelig og nmaste ftyldkg, Inen jeg lan itle
glemme, nt De hat« feelst tnin Saus Lio.«
»Ja, jeg ek nlyttelig, mere Ulyktellg end De maaste
ttoe.«
»V« De ikke fortalle mig meke nn, efter atDe hat
sit-et den pinlige Tilftaneliet
»Im staat for ntinDommek, og for ot tunne demnte ret
man De have alt at Ade-«
»Gebt, tnen De staat itle for Deres Dommerz ieg et
Deees Ven, «
»Mo, hka De er goo·«
»Don ek Bartket7«
»Da vct en lille Pige, hun er ded,« spat-ehe Moteeline
hulkendr.
« De. Poltner felte ligefom en Lettelfe.
»Og Fadeken,« oedblev han, »hvod er der blevet of
Dom ?«
»Du ved jeg ikte.«
«Elstede De bannt«
»Jeg,« foakede Morceline med et Udtryk of Rat-sel,
»un, nei, nei, jeg hadede og offlyede hqns.«
Disse Qrd vor pengcde as en nmistjenbelig Sondhed.
Dr. Palmers greb hendks Demut-.
»Der foreligger oltscm en Fokbkydelse,« lque han.
»Ja, en For-brydelie. Men De stal vide alt. Hvilken
sprgelig Fortcelling vil De ikke faa at here!«
»Der et· ieg fotbrtcdt paa; Inen er De itte ored, fotdi
jeg poaleegger Dem denne leelfe?«
»Im hat« intet at vredeg over. Eiter det Edelntodige
Tilbud, sont De hne glott mig, hat- Tc Ret til at vide olt."
»Son tol da, tin-re Born, jeg vil here efter.«
Man-eline fortaltc nn sin sugelige Historie og begyndte
med at stildke den hookde Behanbling, sont hnn maatte dsje
paa Mnkgninegaaeden, og heilt-ev demeest de Fristelfet, sont
hun der hat-de vnret ndsat for.«
He. Pola-ers lyttede til Ined stigende Opmækksonthed.
Ofte hertes der Vtedesndbtud fkn hans Leber-, og tit sprang
han horsnfnlb op fka Stolen.
. Da hnn totn til Slutningen as sin Fortælling, til det
stbste Bei-g, sont Tanten hoobe nflogt i Montreuil, og da
hun hovde bestreoet, hvorledes Madam Saoaronk haode be
rettet om Vornetö Deb, blev Antetikaneren ganste taus.
»Du-ed nn alt, sonledeg sluttede Moreeline sin Bem
uingz jeg ved ikke, hoor megen Stle ieg hart alt bette, men
et veb jeg, at jeg er vancrret for bestandig.«
»Mokceline,« soarede III-Polentas i en hoittdelig Tone,
«De er et Osser, ingen folden Kvinde. Jes, Detes Ven og
Dekes Donnnet, fritender Dem ! « «
»Den Usling,« vedblev Or.Palnters, »sotn siyrtede Dem
t Ulykte, og Dereg Taute, der maoste er lige san styldig sont
htm, stol foa dekeg fortjente Suan
»Men jeg kon ikke reife Anklage imod dem,« foarebe
Mateelinr.
«Nej, mit stnkkels Bam, det tun De itte, og det ved de
gebt, de udle Mennester. Men felv one be undgaor den men
uestelige Retfærdigheb, faa vil de dog ilte undgaa Guds
Dom!«
En lang Pavfe poofulgte disfe Ord.
Den unge Pige brpd Tavsheden.
« «Hvod ital jeg tm gjntet'· jpnlgtc ynm ,,H1si—; Tc ikkc
tager mig med til New York hockten som Lærekinde eller fom
Tienestepige, hvad stal jeg faa selbe til?«
»Der vil vi straks komme tilbage til.«
Runde De ikle lodeDereöSjn blive endnn nogleMaas
i nedei i Pnrig on s ive hatn en ikldteLinkt-iitdr, lot-n jsg lnnde
« lnitlp«, inittl linn its-it lcsn nun til nt lmltk san nie-net nf
hinde, at in: ttsnjr n xsnru »wes «
»Einna- L s itlr tot unlin» nt sit rilke Nie Teni en
; Itor sein at sittli« tx» min Inn .-"
»Ko, irrt « Inn »s, nie-n tot liniisti H succ- Zlith tl lktl
i Stand til «:i instit-« rette Lisei.«
»Ernst-n Miiit«elitic, et bei anhte end Winde-it, stetig
Tit-te on N to Tit-nettentgrr, sont lscnser Teil-s irngtelinc
. Hrnzntiltglicd·z'«
» Te it ten rinnt-, ltncns seq hat lnsnoet den til, oiJ knn
Te net «
» Tnttoi Tini-N og lsnns Dotter ved nltsnn intet Z«
»Mit-'
« Tit et goksH ist-out Duca Oeninicliziited Del, jskij txil
v glennne, hnnti Te not betioet nng, og prnu Te pna nt glom
nte, liond Te hat ninnttet iide.«
»Ak, det Inn jeg ile «
»De bybeste Saat kan lieges.«
»Mit horn- til den-, der bestandig blode.«
»Maasle; nsen Tiden er en god Liegt-'
Ten nnge Pige rystede forgtnodig paa Hovedet.
»Gott-n Makceline,« vedbleo Aniekilaneren, »De sial
ikle skilles sta niin Spit, hatt kan endnu i mange Aar tmnge
til en Moders Kjreilighed. End-tu en Gang spsrger jeg
Dein: Vil De viere min Htistrn og tnin Søtts ModeriM
Marceline betragtede ham somit-et
,,.Hoorledes,« sagdc hun nted skjæloende Stemme, »vil
De — -— —«
»Ja, jeg ønsler Dem til o)ustru.«
»Trods min llvat«dighed?«
s ,,De hat ikke tabt noget as Dekes Vard i mine Ojne,
i og De slal blive Frn Palmen-L hois De da ikke paa ny giver
? tnig Asslag.«
« »Hooi De er eedel og stor!« nbbrsd den nnge Pige.
Hi. Palmers gteb hendes Handel-.
,,De tager altsaa inod mit Tilbud·t’« spurgte han.
»Mei) en Taliteitttnelighed, det· slal oare evig.«
»Hois De endnn hat noget paa Hinte, noget der trak
ker Dem, saa sig tnig bet nn, kitere Bam·«
»Jeg vil nied Gliede blioe Deres Hiistru, og —- — —«
»Naa?«
»Da jeg vil clste Detn.«
Hatt lyssede hende paa Panden og vedblevt
»J Morgen tominei Doktor Tarade og min Bankier,
Dr. Leverdier, her til Middag. Jeg oil for disse Herrer
sorestille Dein sont min Forlooedr. De kan viere vote For
looere. Oni tre llger er De Fru Paliners, og vor Brin
lnpsrejse gaar til Amerika« ·
Marceline, hvis Øjne endnu var fulde os Taarek, be
tragtede He. Paltneks med Benndking.
»An ja,« tasnlte hun, »jeg vil elske ham.«
»Og nu,« sagde Amerikaneren, ,,vil oi tale om noget
anbet. Jeg oil tillade mig at rette nogle Spsrggmaal til
Dem.«
»Jeg ek rede til at besoake dem.«
,,Som De vel not knnde mittle, lyttede ieg med den
stsksie Opmakksonihed og Deltagelse til Dekes sorgelige Jot
talling, og jeg ftk det Jndtryk, at De holdt meget as Deees
Vorn-«
»Fort-answer det Dein?«
»Nei, vist itle, jeg tjender ModettjærlighedenöStocke«
»En Tid lang tankte jeg, ot jeg vilbe komme til at habe
det lille nilyldige Versen for bets Fadets Skyld. Jeg troede
enoogsaa, at jeg ikke oilde ksnne Jst-holde at se det, hvis det
oar en Die-ig. Men inine Fslelser sotattdredes, og da jeg
horte, at det oar en lille Pige, opsyldtes mit Hjekte af in
derlig Fkytx Ja, jeg elslede det chere lille Diesen, og hoiö
det haode levet, vilde jeg have forgudet bei-«
»Du sotstaak ieg godt. Men sig mig, fandt De ikle
Madam Fremys Forsvinden besonderlig? Og var Detes
Tanies Bestrioelse as Bat-stets Dod Dem ikke noget paasal
detide?«
»Jo, He. Paltnets.«
»Er det ikke saldet Dem ind, at- man oilde bedkage
Dems«
Den nnge Pige betkngtede hatn med et sokvildet Blic,
suklebe og sagde:
»Hu-Hot- slnlde man bedrage mig ?«'
»Da er sandt nok, hporfor stulde neaet oildcj gjpke det?
Men hvis man un as en eller anden Grund Instrde at lade
Baknet soksviade og lade Dem viere i dm Tri, at Bamet
var dod ?«
»Hoad siger De?«
»Hnsl, det er tun en Formodniag.«
Markeline var kommen i heftig Sindsbeveegelsr.
»Du er knn en Formodning; men lad os et Øjeblik
sorudsætte, at vet sokholdt sig saoledeo. Hvad tilde De da
gjate?«
»Jes oilde satte Himmel og Jotd i Besiegelse for at
finde min lille Pige.«
«Godt.«
»Jeg vilde askmve inin Tante Bat-iet, og naar hatt
itke vilde give inig det, saa — —- -—— ja,« udbrod Marceline
med funklende Ojne, »saa knnde jeg vceke i Stand til at sin
dckkioe eller koale hende.«
»Det var en noget voldsont Fremgangsmaade,« sagde
He. Palmets; ,,men det er kimeligt not, at Fru Saoonrour
oiloe blive bange for Dei-es Ttuslek og vilde tilstaa, at
hun haode lojet sök Dem samt sige Dem, hvor Dei-es Bat-u
er.«
»Trot· De da —- — —«
»Jeg tror intct. Jeg sorudseetter blot, ot man hat
bedeaget Dem, og vi anders-geh hvad der i saa Tilsalde
vilde vcte at giorr. Men scet Dein nu neb, og lab os tale
eolig samtnen.«
Marceline sutkede og satte sig neb
,,Jeg soruosætter seemdeleo,« oedbleoPatmeks, »at De
res lille Pige ilke er ded, at vi i Forening ansteanger os for
at sinbe heade, og at det lyktes os. Drob oil De saa gjm?«
FDet ved jeg ilke, mineTanker blioer ganske soroirrede,
og mit Hjaete banker, som oin det stulbe spranges.«
—
———-———-—r—-————————x
s »Na mik, time Bau-, sqq hpk d«, hvud vi vitde gjske. «
Vi vitdc htro den liue til en brav cg pualibelig Kvinde, spm
; vi kzmtte got-I; vj vitdc betule hende (igetig, oq butl fkulde
beholdc Baum, nl der var site euer fem Aar gammelt. J
Lebst uf tm Tid stunk Te bestandig lmc fm de: og tagt til
Frankrig for at bei-ge In en sur-r to Gange out Amen Nkmt
det vor blevet stort noc, vilde vi lade det komme til New
York, og vi numtte san finde pas en ellek anden Forklnring
of, at vi opxog det i vors HjemX
»Te tates, sont om dct virkelig kund-e ske!«
,,Ma(ce1ine, pkjv paa at oktre rolig, damp Ortes Op
z hidselsr. Nu o(l, jeg er ooekbevist ons, at De er bleven stan
1 dig bedrogem og at Dei-es Bat-u leoek.«
i Monds-te koldcde Hckndmte og faldt pas Lac, idet
I
hun udbtpd:
« »Ist-is min Dauer ikke er ded, og hvis De bringet mig
hende tilbage, fem vix jeg velsigue Dem og tilbede Dem som
en Entstme
—--.
XIIL
He. Palsners’ Starpsindighed.
Da Marceline paa Amerika-terms indstnndigsie Von
havde reift sig og var kommen lidt til sig selo igjen, vedblev
han:
»Ja, kjære Baru, jeg er overbevist om, at Deres lille
Pige ikte er dad, og min Overbcvisning grunder sig paa de
undvigende Svar, foin De sil, og hvorved man oilde hindre
Dem i at opdage Bedragekiet.«
»Ja, ja, De hat Net!«
»Man tagerDeres Bakn for at bringe det til enAnnne,
og den Koinde, sont hak paataget sig dette Haut-, ved ilke,
hvad Ammen hedder, eller hvor hun bot-! Desuden var det
natnrligft, otn Annnen var kommen til Montreuil for at
hente Bauten
Jeg er Ast-erstatten nien jeg hat« levet lange i Franktig
og kjender Paris ligesaa godt som en indfsdt Pariser
Der er her i Byen adskilligeKontoker, hvorAnnner sage
Mode-; jeg vil sparge mig for alle disfe Steder, sg hvig De
res Barn virkelig er blevet overgivet til en Amme, iaa kan »
jeg skaffe Dein det at vide endnu i Aften. :
Hvad var det, foin man sagde til Dein, at Ainmen
hed?«
,,Madatn Vanrand.«
He. Palmers tog en lille Bog op af Lommen og strev
Navnet deri.
»Der blev sagt, at hun stulde varei en Landsby i Nase
heden af Chattres?«
»Ja««
»Det er gadt. Paa hvilken Dag blev Dei-es Batn
spdt?«
»Den 22. Juni.«
»Og sainme Dags Aften tag Madam Fremy dort med
det?«
»Ja««
»Disse Qplyininger er tilftedsftillendr. Jes stal sige
Dem, hvilte Omstandigheder, der foeekammek mig meget
mislige: Madam Fremy gaar dort Ined Deres Bat-n, stger,
at hitn vil komme tilba·ge, nien blioet harte. De blickt ma
lig, men man stack-, at hnn maa have ooeenattet has en SI
ster i Paris. Tiden Haar, og De dlher Ineee og nie-e eng
stelig. Saa indbildet man Dem, hvad der sikkert er det re
neste Opspind, at Madam Fremy er reist til sin sys- Fa
der i Verdun. Med denne Fortlarins maa De lade Dem
wie. Endelig kommer Deres Tante. Rimeligvis hat« hun,
inden hnn gaar op til Dem, en lang Samtale med sin Fak
iundsfælle, Nadtoppen. Det bekettes Dem, at Deres lsille
Pigeset dad, og Tantenö FremstillingafSagen stennner gadt
iverens med, hvad Pigen har fortalt Dem.
Jmidlettid fpsrger De Deres Tante nd og satter heude
deeved i stor Forlegenhed; men De er gadtwende og let nar
ret, fokdi De ikke can tre paa, at Fm Savouraur Mc
act-te faa and. «
Og hvad sial Madam Fremy til, et Tjenestetyet.de, fnn
De aldeles ikke havde Beng for?
Hun hat« en Søsier i Paris-, men Deteå Tante amr
illa-, hvor hu« bor. Maasse eksifterer hun slet ikke.
Og Detes Taute, im leder og stam- alt, ved heller
ikl««e, hka Ammen bor.
Nei, det hele er Opfpind. Madam Iremy er bleven
ans-at has Dem ene og tiene for at stafse Barnet af Vejev,
oghnn hat nok forstaent at lade sig» gvdt hetale for det
Siykse Arbeit-«
Den ftakkels Mateeltne ftiulte det glsdende Ansigt i site
skjælvende Hander.
»Du er altsaa Deus Mening,« sagt-e hun, »at neit
Batn lever. Nu trat jeg det ielv, men hvad kan der von
blevet af den uskyldige lille Stabning?«
«Jeg vil gjare alt, hvad der tiaaki min Magt for at
faa det vide.«
»Na, Tak!«
,,Naar jeg knyttet Detes Skjcebne til min, Marceline,
fsa inaa jeg ogsaa dele Deus Sorg ag Scnerte, ag intet af,
hvad der angaar Dem, kan være inig ligegyldigt.«
»De. er ged, og jeg iortjener ikte — —- —««
»Tal ikke bekom. Ja starre Deus Sorg ek, des viere
tranger De til Deltagelse.«
»Naar de blot ikke har drcebt sitBarn ! « udbrpd Mar
eeline fortviolet.
,,Nej, vaer kun tolig, hvarfak stnlde Deus Tante og
hendes medstyldige begaa en Fotdrydelse, fotn, hiij den op
dages, medspkek en forfcekdelig Straf. De har micdes med
at satte Baknet ud.«
»Satte det nd, hvorledeö mener De?«
»J en Landsby vilde det were utnuligt og i en Kjabstsd
tneget vansteligt, nien i Paris lader sligt sig let gjske. Hpvk
ofte lafek man ikke i Bladene, at et nyfedt Barn er blevet
fundet paa Gaden, uden for en Kirke eller i et af Byeus
Anlag.«
»Det cr forfaetdeligtl«
»Ja, forfardeligtz men det er dog mere meanesteligt
end at kvæle dem, sont saa mange unaturlige Msdte gjsr.
Enarnnne ndsatte Vom tagt-r den ossmzzakk
trailer t·: at Sanft not, de fix-sk- fothw :«
hinstellt-, r« «.tt..: ein t Verdet- pg klmpn Hm
cit« Minnen nten re kalt bog ogintt bllvc m neg
ltntnxtt nt Falnttttttset·«
»Ih, nxit Jam, tnit Bank« ndbrod ji«-»Hm«
»Ein ntt ttke nagte-, at det er tnin ka1h»««
tnaa otrtt tlxoet ndiat et etler andet Ekkd z k»
iut lnatnst at nt nden at tatetage ittctttrlellstkm««n
llith til.
»-s«llltllle’k’t·s3 dei. «
tut ntl opfagc Ehrfut fot Eikkeuledopolttm
blinkt nodotndigt, for at faa alle de klimman
dicone indiutdte tit hatn i de tidfte otte Tage as
I ned nndetfoat.
Jeg tIar cndnn tun et at tilfpje otn Dei-cis TM
i ( ss .
anser det for gtoct, at htttt ved tin ertnkotttst fort
valteren, at Dereg Bartt var dpd hos Atntnen.«
Marceline begystdte atter at grade.
»Im Haab og Mod,« fagde Ho Palntersz k
Ojne og prøv paa at stjule, hvad der foregaar i T»
Te staar ikke tangere ene i Verdett, nten ved, at T,
lade Tetn paa niig.«
»Aa, ja, jeg har nbetinget Tillid til Deut-·
»Teres Tillio sial ikke plive stnffet. MM
jeg Frn Chantnontel og Henrik kotttttte, og de viltI
her. Jeg vil nu gaa og ufortsoet begynde pag mjm
spgelser.«
Marccline takkede ham tned et Blik fnldt as s«
og Taktik-ninelighed.
Klokken var endntt knn ftre otn Eftermiddagtz
Dagene nn var lange, havde Hr. Paltners adsH
fort sig. Paa Boulevarden tog hatt en Drosche ong
til det ncertneste Fastekontor.
Klokken syo kotn han hieni. Man vetttedep»
at gaa til Bords.
Marceline sendte hatn et angsielig spørgettdelz
Hatt svarede tned en Hoveddevægelfe, der han«
get sont:
,,Endnu intet.«
Den nnge Pige walte et Sus.
Om Aftenen lykkedes det Marceline at blivett
ene ened Hr. Paltnersk
»Mit Born har altfaa flet ikte fasetnogenll
spurgte hun.
»Du ansaa jeg egentlig for givet, men jeg vil
aldrles fikker its-tin Sag. Jeg har været psa alle «-.
torerne,' og Protokollerne er omhyggelig blevneeft
mit Pan-syn. Jntet Barn et blevet dragt til still
22. eller 2:3. Juni, og Navnet Vaurand er ligeiau
som Navnet Fretny.«
Nu hat vi altsaa faaet faftslaaet, at Madam Fx
hat« bragt Barnet hen til en Amme, sont hinti
havde fasten saaledes iotn det blev fortalt Dein.
J Morgen Formiddag Klollen ti kan jeg tmste
prcefekten.
Marceline fcvlod Hr. Pult-ers, og denne sei s«
Chanmontel.
»Du ka· da ikke bebrejde mag noget," sagde s
me. ,,Lod jeg dig ikke hele Efterntiddagen tale i
Festen Langnlle ?«
»De: var meget elstværdigt af dig.«
»Naa, og sm?«
»Na vel, jeg benyttede mig af din lange Frsnet
udtalte ntig for Marceline.«
,,Naa, hvad dlev det faa tic?«
»Hu-i har·fattttykket i at blioe min Hustrn.«
»Au, det ev en sior Lykke for dig, der fortjetnr
faadan en Statt, og for Hentik,., der elsker hende s
Og hun vil selv blive inderlig lykkelig, det ved jegl«
»Ja, jeg trot, at vi alle tre vil blive saa lykkel
vel muligt. «
»Vil du i Morgen nnderrette Doktor Tarade
Bankier ocn dit Ægtefkab?«
»Ja. Er de to Herrer blevne indbudne?«
,,Jeg tankte, at der ingen Tid var at spilkW «
Falk gaar hurtig til Varks, og jeg ndsendte straks
Jndbydelseskorn Her er Sonteite.«
»Kotnnter de?«
,,Med stor Gliede-. «
»Du vil faa den Forttheätfie at more dia M
verraskelfe.«
,,Og hvor den ljcere Doktor Tarade vil btivtsi
ved ikke, Vol-zuers, hvor meget han intercsfetttslt
tilketntnende Huftru. Jeg tror virkelig, at hatt W
paa meget as hende sotn af sitt egen Datter.«
»Hvent kan kende Freien Langrolle nden m
her-de? «
»Du hoc du Ret i. Elsper jeg hende ättc its-Es
ste Hiern. Og tttitt Mond da? Hatt taltc kam-mitt·
gen Tid siden otn at adoptere hende.«
»Ja, det bliver den nn intct ai ! «
,,Aa, dtn Skjæltn, du nil heitere hast-, at hatt-«
Vin Hustku end vor Dotter. Men vi vitl nn hatte
alligevel.«
»Du skal J have Lov til. «
Du er altfaa ikte itinsyg «
»Himlen bevare tnig for denne fkræktrltxlt »W«
er saa meget mere for kasteltg, sont den gaar nd ON«
»Du er ikte fsrste Gang, ieg opdagct«, at du«
tnttrket Mentteste.·«
»Sig dst ikke for holt, at ieg itke stal kommt- nt W
»Man tttaa da not yde sig felo klietsat«ditll’T7-«
»Netop, for ikle at skulle fotdønnne tnia islV m«
min Santvittighed med paa Raad og handlct itlc M
mod andre, end Ieg ønsker, at de stal handle tnod W
»Ist er en Gr« » Irrt-»O - tit- « . « ’- «
Scedelcere.«
,,Sandt nok; ten gjcrlder foravrigt tvl M«
for alle Religionen «
Leseren ved nn, hvilken Mand Vilhelin Palme-i
Gottickkm
