S tJ S r ne n.
T EUJcooIH TRedaPIköt
Alt Moder vcdsommenve iaaiom : Indien
IehmAusknnomnduugeko. s. v.adngn-rks
Eifer-den« Dann-Ihrem Rede-Mk
Pcngetanhsndcot.,:!1ioncy LkdnsS«. Von
Note, Bank Kote elm I Ist-giftiger Bresc.
For Juan du send-S i lese Pkms Lan Uh:
sum-en km v-c-.c mumnlw
«s«l’.llsjlkaJN.-i" AGHNTML
.,iEUmIru-· kcm besnlles has sinnt-wun
Hkkmx der jom von- Agexnscrn ben:midsgc
dem at moquc on komm fcsx Bär-anne
memspkngk.
R. Ir. Hause , Kommissar-vix
cedatssm1pide, »Komm
U. v. Nnxilenmh Fremonh Hieb-.
Uhr. Johnsoih Mindest, Nebr.
N. tkhkmcnicik Narkiom Kansas.
H. H. Untuübew Hanwtom Nebr.
L-. U. cHodlnY Ton-sicut, Dank Ho» Wis.
P. Paulsom U. V. Des-oh Uheyeunh Wyo·
Crit Kauf-seu, Taum, Lanmsiet Co. Neb.
B.M. Nagen Alten« Galo
LL L. N. Spangberg, Room SC, A. T. «
S. F. Bank-» «1opcka, Kan.
Zeus Zenit-h 1907, 27 Ave. G Buch-ne
St» LIEmaha, Nebr.
Albert(5htisiestse11, Ihnrmon, Akapahoe
Co» Colo.
I. P. Ich-rieth Um m. Ave» Couacil
AMI, Iowa.
Marias tskickiem Wstom Paer Go»
Eulifoknim
ijpenumte euer manglmve Ekskmplaret
fass ved Ageuteme naar Henneudelfe derom
stek Mdr.
Boghandlee N. Fe. Haufen
Cedar :llapibg, Inton, ist« »Stierncn«sz
Isllige lslettemloglsnt Hatt anfastteths
kalagcntcr og besorgt-r alt Ekgncditionkn
vedrstende nnd samme- Antoiitet, sont
Bladels lldgioetx Alle »Stjn" en«-I
Holdeee ostenfor Miglonrifloben oil lie
hagc at indiende Vetoling, Bestilling og
Forlnngcndcr oln Provennmie til Mr.
Hanscn.
Dr to Jndsendclier im Nysted, iom
versinkt-Ame No. as Vlaoet indeholder,
otnmlisr Hagel-, sont vi hat« noget at sige
tit; tin-« Manglcn af Ulads hat« tollst
gct -.1—.- til ltque vortBefyv over til nieste
Use
John Ihn-ort- har intu- «t Attiald of
Samuittighedokooler, iordi hatt som en
Kum- ooerlod Gnoernot-Plabien til et
san-sont itskt Stytke Monopol-Mobel,
so Zwi- cs-. Thayer angkek sit Fell
HHsJ inclckligt, og hin- taget de fornodne
tctolige Stridt til at faa Conteslen anb
uct panny, hoilletnatneligois ikle blioer
va::tkcligt. Halm Prokueatokek hak
bildt hanc ind, at hatt let ved at faa
Neste-sagen nabnet paa Im, lan holde
Boyo nde iocrtlesten nfCetsminem They
et.- Gritndejendomsipekulation nede i
Texas-S gis flixvt, og hatt kalt not tmnge
til at tjene sig nogle Maancdecs Lan
etxd:in.
W
pilL den demokratier Pmstdent-As
ipiiant fm New York, cr ikle ett Mand,
sont ladet Visitlsdenhcden stna sig i Beil-n.
Han n· litt linke-in ltnn ued hvad hatt
sittlth ng si· klkc bange for nt fett-lange
bu. Lin-s ttdrst lissli lslscn unlgl til tim:
grossen-;- oocitte ttavnmet lit- Plastik-ent
stolcu weilst der Mant, holt hat« stilei ef
tct. Hatt einst-- sk- tin »Ist-u til at anbe
fale tizi i denn-.- :llss:njn,;. Hm innunen
satte Konventionen og ist-solche Meinem
mcrne til at its-nim- io:" fig. Detgiorde
se, og Ekkoct lytsser enorm frei Kysl til
Kny Med Begyndelscn faa hcldigt over
siaaci kunde lrcn entkeprcnantc Hill nn
tueligvis ikke blivcuoirkioln. Det volbte
hanc ingen Forli-red, at han iiylig our
valgt til Forbitcidssenator. Hatt gjokdc
et Lob ned til Washington, tog Entbedos
ehrli, holdt en lille Konfetenfe nted the
bt))ss, og san styrtede han sig med Liu og
Lnt no i Vttlglantpeik Hast siartede
m i« sit Trinmstog gjennem Sydeu,
huor lian hele iidste Uge hat begeisieet
del tctbcolegclige iydlige Demokrati med
fis ..ikmende Veltalenhed. Der et« no
gci i Hills politiske Kjæft, sont over en»
i-«.izuetist Jndflydelse paa Sydeus Des!
Ins-traten Det er Rabalderet og den
absolute Mangel paa Kjeerne.
Kristendommen og Arbejdemr.
As et streben l Theolsslst Its-must pas
ssoechs solle-laut l l . Rot-einher last .
If sei-nun Linderbeem
kzttdienbt ai O.C·Sttandskov.)
I. Spuk-.
Hei liggcr i Sagens Natur, at del
tu m! bli» intaa og spredte Lysglimt,
in felo i bedsieTilfoelde kan sptede over
Sowi, nacit man i en lille Time stal
betyie et faa start og omfattende Æmne.
Ncgcn ubtsmmende Behandling maa
. man altiaa paa ingen Maade ventr.
—
Knnendomnkech Hovexopgave ka i
Beiden er at imknnpe3JlenneskeneNaade.
VI H dsst !lal·el·l, nur m betragter No
nnen raa .n0(jet. let lede lidet lWJe
nnlm lsain, oin lnn innre fasset Auen-J
niesxz Hi en Tcl ende- «l;«.-sne:e,3er kem
"Il»es..izxe·2sc Hm n »Ein . e llknx.1k;s:s. Li-.
-I
«
nar lnn et, du« tnnsr »Hu-e hun:
qusslle syst lzxnss s« s. s-.
,«sc.)-;s-t l:«--;: . esse ungl. Ist
u KLEMM Zum-i :: , UNc .:-:«.«s.slc.:nk-,
du k::·.«:·1f.(l"(. J-: -:.: ""««.: Til
Hlustm Le: kun« i »U« LE( lnn
alt-WI, un- ser l« xcs inc- oe dirs-h- Niet
ntnqer, nlnsernc n-:» noaen list non km
den lunnkse Mut. N Zur-Un alls.l Ick
del klirrt- "·LTI"-n«s--»lsn1d mu, at Dis-: H
en n « :’t.s. Muth m ml HT Uns csti Date
Hemde-« L n denk- klmnegbntd n det,
a: liitslcnduunn Pl hinker
Fettk- et kannt. sie-J snritaai .I.1anel«:
knnkscr der Inlu nd. Men san inne-r
detle u-, inx innkt H nisten er del ok
saa, at lkal ni nitkcllz knnne l).1.1be um
at fa.1 desnnder tclznnck en yar Organen
saa tnaa us ozxsw nie-:- .:l can Felix-, ni
ejet, mbejde una nl ils!!sl-.1d. n: innen-,
,,at lirgge Inndekne af«. LTI csed der jo
sol, at onliin vor Ritij ei sa ne begin-n
set. Bande Mo on Opdkngelse hegen-n- ,
set den. N encnc Warum-pl kan oplyie
dem-. Lasnk pan Den ene Side et Bam, ,
fodt as en Skjoge og opuokget paa et
Binde-L ag pna den anden et Bam, sodtH
og npvolizet i en as vore gode Durste-T
Hand-Ob «
Jcnnr madannc to Bornznanr nde i,
Most ZW- otn Liede med ljinnnden, ers
der klan, at dereg Bllje hvek paa sin
Maase er bnndet lige fre FOdfclen ogv
L xdagelscn ni. I
Men hvok begatten-! Bitten end Inn
nun-, -—— nogen Frihed nma der meet-,
nozxetNlnnt af der opt«indelige, gnddonn
meligc man der viere l enhver SjckL Lgi
den Bille, der er, stok eller liden, er det,;
der skal slyrkes oed den kristneTro. Meni
levec vi da i Trer paa Jesus Krislug, I
huaber vi paa, at han vil skjcenke og Til-:
givelfe for beguaede Synder, san nmai
det ogsaa v.vke klare, at vi Inaa stkabej
efter ved den Kraft, föm Trer skjankerl
os, at bekjæcnpe Synden i alle den-:
Former baade uden om osz og inden i os.
Vor ici Vilje kan vake meget hegt-an
set. Men nogen sei Vilje har vi. Den
ne fri Vilje kan bruges san vel til onde
fom til gode Gierninger. Men tun i
famme Grad, iocn vi over de gode Gier
ninger, iremmer vi Gudö Vilje.
Vorherres Vilje skal frennnes gjennem
Meintestenes Gjeuciuger. Og kun i
fannne Omfang, sont Menneikene fyldeg
as levende Lyst og indeelig Trang Ill at
gjske, hoad Gnd vil at vl stal gjske,
fuiddykdes Gnds Vilje paa Jokden, sont
den stek i Himme- Saa fandt fosn dct
derfar er, at end iske vore bedsie Gier
ninget gis-er es nagen Ret over for Gud
—- deklil klebe- dek selo i dedsle Tilfcelde
for meget sandige ved dein —- faa fandt
er og maa del ogfaa verke, at mener vi,
at vi i den kristne Tro ejek en Kraft, der
er magtigece end alle andre Kreisel-, faa
maa des ogsaa vife sig, give sig Udslag i,
at vi iom kristne over de hedste Sirenen
ger, at vier de mesi nidkjære ovekalt,
hvor sandige og onde Handlinget skal
dekjaskipes.
Men er det saa, kna can og tnaa oiikke
blive staaende oed at foktynde Sprudel
tilgioelfe. Der nma ogiaa pkadikes
Syndofotladelse, o: del nsaa nilndesz vg
ittdstækpes, at oi ogsaa fkal arbejde paa
at lægge Synderne af, at lade vceke at
fyndc.
Men fpc dette san ske, mea der vak
kes Syndserkjendelse, des vit sige: Er
kiendelie af, hvad der er Synd.
Her fynes jeg, at vi findet vor Tids
Kriflendomsfokkondelfes sittfle og dybe
sie Breit. Dei er den Mangel, sont her
er til Siede, der bevirker, at Kirken ikkt
langer hat det Hold i Folkets fadelige
Bevldsthed, fom det var at poste, at des
stnlde have. Vi set dette klaeest netop-,
naar vi betragter Kiklens Stllling over
for Arbeit-ein« o: det er de besiddel
feslsie.
Vi Inaa ikke fortange, at rote Priester
stal vake Nationalskonomer ellek Statös
mand. Bande Nationalskonoml sing
lillk er Fagvidenskaber, som läge saa vel
kmoer derec egne faglig uddannedeMand
fosn Teologien. Men baade National
Ikonotnien og Statsvidenikaben hvilee
paa visse seedelige Grundsælninger, pas
bestemte stedelige Begkebet om Ret og
lUm. J Jagttagelsen og Forstaaelfen
af disse moralste Grundsatninget, i
Jndstcerpelsen If disfe moralste Sand
heder synees jeg ikke, at Prasterne stulde
staa tilbage· Tveert imod —- her mener
jeg, at de stulde vareForegangsmandenh
Thi at lpfte Folkels moralste Animus
falelse, at thue Folkets fadelige Be
vidsihed maa vare en af Kirkens Hat-ed
opgaver.
Men skal dette ste, maa man ikke bli
ve staaende ved at täle dm Synd nd i
den blau Almindelighed, fom nu for Ti
den i alt Feld ikke er ualmindeligt.
Flitlens Mcend man ia.;k at vællc ist
lzisxtdelse af, livnd du c: .E:iid.
Ti- ileste meist-r tnsisillcy ni dciti ei« zus
ge:, sont it nkl b k; - - »in-:
n T, l««;. k- i il ;- .:s t-: :-:'.-.
Eik-» risi« tiix » si
.’"..«. it«, it Ek: ::::.I .Z :,.-.-. »F ,
« HI; it ; sitts, - skil
Juclsiiis i..«. v»Ist Lli pf
T«isf is- :«; it 5;-k;..s.-,.. lHJKItUU
uni. s. ;«-·. «i-. » «.: : il« Llicsaii
Lunis-is l« isin n Eritis-: is . s« Hei
iiilci .i·:i Ilse« ( « -«.;l .t Fiitiinii
Vini «it«:nk·sin:n . ;-i. :-.i -T.t«iil.«z·, at
link-unt ilnl ziii .rs:i.c on, l-««si«-»—- Ell-sing
tun ;·:i ilcl ins- »Als-n « inisinnen
n:"-::-:1Dii1:t.it l iu. V«.i- Islt at sit-»nu
iaiilckttc sliriscsi
sioiilazzrt main-zisch Vers :«l-iko:iil1t.:
til mit-« um«-»sich .lc.ii"-iu.inin nich Den
Beile-n in mai Als-in »in- iot sit taa Ale
gnnq til still-in tnni Den ttdleoete aii lit
railigc list-« u Eint at lsjirrgc Livit nioa
iniin sinkst Itzi Lin. bitter at han iliils
let Tot-liest 033 intiiiiiet siz nied del not
oeiidige Band, rnnn be niientsks kiage as
zu inxn tot-unterst- Lllcennelleix Er
list iin tlke liqc iaii tk.l s wart etTnvtt«i,
iosn osn man nniiddklbatt haude stinkt
di- nsjiendesi Max-sp- Illlc vil ioiite so.
Miit liiiad ci« tei, lin« il« stel? siiin del,
nt nun hin itængict Mentteiker stn Ac
gsingcn til en ai blutig Gaul-r ag ioin
Betingelse for Abgang tilcgiict fig, hvad
andiisilicnneskct hat-be freutbrngl lieb be
tccs Arbeite.
Man dette nn knn er et tirntt Zufal
dH Nei, tilioaieiidc fotcgnni ritnzt i
Versen sxalnsnbart for alle Mciiiieikets
Lilie-.
J England hni Jordbwltetnc i Aar
liitndreoei — og gjar dct irenidelecj — i
Lnsindnics saget Bandes og Atbcidcre nd
i önlt og (s«lcttt-igl)cd for at lækige Jok
dcinc nd til zankeoange og Dyrehaoet".
Blioer de iaaledcs soisagne ikke lige saa
snldt plyndtede sont Karavattiti i Orte
nin.
Man iaadanne Godsejere kuntrcrnger
til at hareEvangeliet oni Syndstilgivel
se? Man de ikte suldt saa nteget men
gei til at saa bei-es sooende Samt-Ung
l)edcr mitt, at blive vakt til Sinn-ser
kjendelse?
Se paa Amerika. El Jernbattescl
skab opkjabcr en stor Lattdslmkning.
Bed Laite otn Anlceg as Jernbaner saar
de Nybyggere til at dkage ud paa de vide
Stetter og paatage sig det niaisannnelige
Akbejde ined JotdettsOpdyrkiiitig. Naat
Opdyrlningen hat fundet Steh, naar
Banden slal til at have noget Udbytte as
sit Arbeit-e, steuer Selskabet Fragtptis
sckne saadan i Vesret, at hverGang, der
skal sorsendes tke Soin, gaar de sontVe
taling as Fragte-t.
Er dette ikke enPlyndring lige saa as
gjort sont Stiineendettes ved Kilden iOr
leitet-? Man ikke Jhændehaverne as
saadanne Selskaber snldt saa nieget
tmnger til at blive vakt til Erkjendelse
as de Synder, sont be begaar, sotn til atl
trasleg veb Vidnesbyrdet om, at alle de-.
kes Syndek er dem tilgivet for JesuKii-i
sti Schilde
Ttenk tilbage paa soktigeAarhundrede,
da voke Baader gik sont en itor ArbeH
derstand paa Herregaardens Hovmäeketnl
Let- sortælles, at det at tatnpe BanderI
under Arbesdet var i den Grad alininde
ligt, at selo has gode og huinane Herre
ttiæitd-blev det betragtet söin en Gelo
sølge, ut Bpnderne tnaatte have PtygL
Man den Tids Godsejere og Fort-allen
ikke ;nldt iaa tneget tmngte til at saa
» vatt Erkjettdelsc as, hvilke Synder de be
gik sont at han« Vidnesbyrdet onl, at alle
» deresSynder var taget fra denk, var dein
ltilgivctis
; Maasse alt dette oil blive indroannet.
lMen ssa vil man seje til: Gud steLov,
at den Stags Fohold ikke itterc ek til
Stede hsri Landen Ogsaa dem kan
jeg tiltmde. Saa steigende Ums-ring
hedek, saa himmelraabende Sainlttnds
syndek som dem, der soregik her i Landet
i tidligere Aarhisenbredek og nu soeegaar
i be store Kultnelande, kjender vi heldig
vig ikke niere. Men eilt for bevoliget
skal vi bog ikke detved viere. Der gaae
desvcerke alligesel knn alt for tnange af
be sammt Synderi Spang ogsaa i von
Nutids Satnsund.
Se en Gang paa voee Herkegaards
sorhold. Vi kommet natnrligvis aldrig
bettil, at alle saar det lige godt eller faar
lige tneget. Det er heller ikke net-ven
digt. Men det Inhalt-, sont medsprer,
at den, der stal lede og satestaa Dristen
paa en Hereegaakd, paa Forhaand et- sil
tet et Slot nied et Lin i Ovekdaadighed
—- selv am han personlig maaste aldrig
after en Tanke eller raker en Finger til
produktivt Arbeit-e —- medens de, der
udssrer del praktiske Arbejde panorden,
paa Forhaand skal viere henvist til Hat
ter, hvori de stal ernteke deres Familie
for 06 a 75 Øre otnDagen, det maa en
hoet kunbe se er unaturligt. At her be
gaas Synder, der er i Sleegt tned Sti
mcettdettes ved Kilden, er ftkkert noc.
Se paa Bataillonetne as arbejdslesy
D——l
der nu ikke sjckloen1, felv cim Sommer-tm
men navulig bvek Winter mag gaa ledige
i Manard eher Mannede
Te er Wbtc nl at end-ZW, de hat
ZEIT-ex rkz Hin n, at ach-zisc, de hat in
H kam Her-e as -n: der-s Ach-ide,
nie-n Arbcjce er uswa thmd de ikke
tm v :-:.
Mos-. Ic! Im er m kund, der begaag
-.—..:X seh Mumcsfu ? Mem ikke elle,
is k: «ku cit Muth-sähe Sankftdetik
pe-- H, r» ncmxolder saadauue Zustan
i-., H. mekdrinknigs i den-te Zwit?
Ze- puu Arbejdcmeg Famil-eno- Dct
ex Wunsan Lpgare m onst-c Hain-u yg
Modu, hinkt-J for-sie ogx oigtigfte Op
g.:ue. Tertil fkal hun stem for alt op
drnge««5, det ital frem for alt være hendes
Ljoggjeming. Meni voksende Omfang
nuku Vlwezdmns Bette Poe Afkatd paa
at Usdannclse til at opfflde Hustruens
og Moderens Pligter. J voksendeOms
fang nma Akbejderneg Huftruek gaa paa
Axbejde, medens Smaabøknene euren
bringe-J i Byen eller gaar for Lud og
koldt Band paa Gadek og Strudel-.
Er det ikke Synder, der begaas imod
digfe Modu. ist-ob disfeSmaabøm, svm
vokger op i Salt ogSviueri og maa gaa
ud i Ver-den udcn nogen Opdragelse, der
tun give chkraft i Kampcn for Türm
kelfen og derivr tun alt for ofte blivek
et let Bytte for Livets Frisielsek og en
det som ForbtydeteI
Ja, alt dette og merk af samme Art,
— det fkyldeg Menaeskenes Uretfækdig
heb, Wunsch-es Synd, Mennefkets
onde Handlinger. Den Samvittighed, ;
der fooet over for den Slags Synd, denT
Mangel paa Folelse of Avsvar over for
disse Uretfærdigheder, skalKirken vække.
Men for at det kan sie, man der lige san
vel væktes Syndsekkjendelse sont prakti
kes Syndstilgivelse.
Kritik of Bcfkyttclfcstoldem
Ta jeg for har havt Adgang til
,,Stjeriiest««6 Spalten saa agter jeg med
Nedattorens Tilladelse at strive lidt nn
igjen.
ch hat« for skeeoet oni mange Ting;
hvad der fortjener Ros, hat jeg rost, og
hvad der fortjener at dadles, hat jeg
dadlet. Særlig har jeg kritiseret Be
styttelsegtolken, den kan jeg faktisk bevise
at viere oveesiodig. Jeg oil nu gaa lidt
tilbage i Tideik For over 100 Aar si
den bleo de nord-amerikanste Kolonier
undertrykket at Moderlandet England
Ined store Statter i Form af Told. Der
mevnes scerlig Te, fom den engelske Re
giering fendte her over, og sont Ameri
kanekne skulde betale Told paa, enten de
beugte det eller ikke. Men Amerika
nerne tastede det over Bord, og denne
Begivenhed var en af Jndledningsskrid
tene til den store Revolution, hvoti
Amerika flog sig los fra England. Men
Toldbegiebet var dog saa strerttfaenmem
vokset nied Amerikanerne, at de selo ef
ter de bleo sin egen Here-e stadig har
havt Toldspaa Vaternc, undertiden lidt
og undertiden meget. Det er altid ble
vet foreholdt Folket, at vi fkal haveTold
paa indfarte Vater, for derved at faa
Jndtægtet til Regjetingeng Udgifter,.og
Kongkessen har praktiseket dette Prinsip
saa gen-wish at der et kommen for
mange Penge ind i Statkamret. For
at made Bad paa det hat Kongressen
odslet incd Folkets Penge og beugt dsnt
til alle ntulige Nattestreger i politiske
Ojesned, dels ved at opføre flotte Regie
ringsbygninger i de starre Byer og sau
ledeg defæste sig i Folkets Gunst der, og
delg ved at opmudre eller opinaale Flo
der paa afsidesliggende Stedek, som in
tet kan gavneLandet, menblot dortsdåle
;Midlerne (fo·in dog muligvis kommer
tilbage i Form af Bidiag til Kampagnu
Jfondet). Saa hat de ogfaa ruttet ined
FPengene til ålle de rundelige Pensionen
«Det et latterligt med alle de tnange Ef
terstudspenfioner; det see nd til at Kon
gressen haode forglemt dem, eller at den
ikke rigtig hat paastjsnnet Fædtelattds
siden. Jovisst, det hat jo Folkets Penge
til sin Raadighed, og faa bruger den jo
dem sont den lyster. Vi hat nu omtrent
»ei! halv mill. Doll. at ndbetale iPen
fsionek dogligt, og blioet Koikgregsen ved
at fortfcette paa iamme Vej, faa vil det
snart dlive til en hel mill. Doll. dag-4
ligt. Kongressen hak jo anfat Pen- i
isionsagenter alle Stedcr ude i Counmi
ieine i de For. Stater for at opiatnle
sKeigsoeteranerntz og den sigei til dein:
t,,Konnner, tonnnet hid og faa Benge;
lOnkel Sani betaler jo Gildet. Guld
kalven er ilagtet ofv.«
Vi betaler tnere i Pensionet end hele
Europa tilsatnmen. Eiter Falkeantal
let betalet vi otntrent BL- DolL pr. Jn
sdioid. Pensionerne til Reigen-s Beten
ner beloder sig mdnn ikketi181;u,000«x
000, men oil forniodentlig naa op dertil
inden Aarets Udgang. Men lad as nn
tqge den, sokn den er for Øjeblikket. »
Som den er vilde den kunde ltnne en
Hier paa 700,000 Mand, efter den Lan-.
ning Soldaletne faat llet i de Rot. Eta-?
ter. Men ieg iratexnet Zank-en ag Arn
nknnilian, izii man ned so ilse Zwar ine
gen Annnnnnian studxn ei Ort ben
gen Jt7111«nta,lna: -n Soldat lex-tu
isnnel Lj Nan- n.inc-ie, nigke altua tn
Heer tna l,T-’-«,« s-) kunn. Oliv-» lannel
into inndan u-. Z..:n. Miso-set for-uns
1iixttlieiiii.)l.-, lasn unter tetnetlnat,
salet not, at deut- let iss ilct iennneligt
tun-Hi paa Junker-:- Etnikste, Oz; eneniktclx
betet del tut-. tut-it Heime-gleit; for
Kongkegsen hat inamciknp innen leitet-lia
hed til Vetetanet11e, nun den lnn Kjitts
lighed til sin eacn ValgsedeL Vi bat
ptile den alnxxxgrizns Nur- fot, at vi ille
sik en selig i Stand ined (Fl)ili, ikle
alene for det nsfnldige Menneskeblad,;
der iknlde have sln:-t, nien det vat da»
vistnak Putsident Hattisong Mening, at
det tepnblikanlle Paul betend sluldez
have onndet i Funke-. Han sotstaatl
nak like-, solle-. ikke Ist satstaa, at Bete-;
tanetne hetnde i Vest for en stot Del:
slnttet sig til Fallepattiei. Hatrisan
ag hans Lige i Osten regnet sastdsyiilig-j
ais ikke Falkepattiet fat andet end satF
en Hob tyggeslose, uoidende Metmeslet.
Estet alle Ricnelighedshensyn at dannne
stulde man nieste, at Saldatetpensionen
Inaatte aslage Aar sot Aar. Den bntde
vatet højesi straks estet Ktigen, men
saadant var ikte Tilsieldetz den er tneget
hajete nn. Jeg hat aldeles ikke nogct
imod, at Falk, sont vavet Lin og Blod
sat Fiedel-landet, og hoem sont bliver
saatet ag sorktablet sot Livstid, saat en
gad Fotsatgelse as det offenlige, ag l ge
ledes dein, sont tagetSkade i Ktigen paa
anden Mande; nien ikke dem, sont taget
Skade estet Krigen, sor det er ja alle
Mennestet udsat sor. Der sidste Prin
sip er usotskannnet og nretfcetdigt, og et
blat ag bar Politik. Ester den nye
Metode et jo alle Mennester lige pen
sionsberettigede, ag det et netop det, der
lavet Pensionslisten altfor slar og ahn
detlig.
Der kunde endnn viere mange Jud
vendingek angaaende dette Eninez men
disse inange millioner Dollatss aatligt
blivet dog spredt ud iblandt Falket og
gjøt selvsslgeligt Gavn iblandt os.
Bestyttelsestalden et mange Gange
vatte, ja den er saa sing, saa den i alle
sine Enteltheder blioer et Onde sor Fal
tet. De mange hundrede Millianer,
sont detaed indkommet aarligt, dtageä
sat det meste samtnen paa fathaldgvis
saa Person«-, hvotved der i tusindvis
laves flete ag flete Millianætet, svotn
sotatmer og satktabler Falter i sin Hel
hed. Nordamerika hat tidligete satn
sagt døjet tneget under Englands wron
niste Toldbeslatsning Men et saadant
Tytanni fatet altid til Falkeaplysning, ;
og da Falter tigtig bleo klog paa sin :
Rad vaktes Fattsivlelsens Mad, og det
blea detes Ftelse. Bestyttelsestalden, ·
som vi vedblivende hat endnu, et det
knugende Aag, sam nedtrykket Falter
mest; men Karpatatianetne er altfav
gtaadige eftet at blive rige i en Fakt, og
det vakker Opsigt. Falk saat omsidet
sai i Sannnenhaengetn Gnd give, at
denne Oplysning nu igjen maa blive til
Falkets Ftelse5 jeg tnener ikce en Frelse
ved Vaabenmagt tnen gjennein Stennneg
sedlen. As Historie-a etfatet vi, at det
aldtig hat vætet Falken ellet den sattige
Klasse, cllet Pabelen, sont de kalter del,
det nagensindc hat begyndt en Revolu
tion; nej, det hat altid veetet Spekulati
ter as en højere Kultut, der hat speknle
tet nd hvorledes de bedst knnne tiltane
sig Falkets Ethvetv ag sannnenspatede
Penge. Det hat altid gaaetindtilde
hat saaet tiltanet sig hele Falkets For
mue, og Folket hat set sig bedtaget ag
udl angrey saa hat det gtebet til Baad
net; —- hvad andet knnde det vel gjate,
Stammes-et havde det ja ikke.
Her i Republiken hat vi dag Stem
Inetet; nten degnagtet hat vott Benge
atistoktati ag vott Slaveatistaktasi i
inange Aar ligget ag leflet Ined hat-an
dre set at tilvende sitz Eneniagten. Dei
satte til den state blodige Botgetdkig,
sam udbtpd i 1861 ag vatede i five Aar.
Satn vi ved, blev Resultatet, at Sinne
ntaglen blev knnsi, agPengeniagten Hunde
nn uhindtet tegjete, og det aiar den ag
saa gtundigt. l
For et Pat Aar siden lieste jeg i en i
fialistist Betetning, at Toldcii btagtel
85,000,000 til Skatkamtet aatligt,i
men sannidig fatsiktede den Fadtikams
tetne dobbelt liaa siat en Stun. Den
Gang vat Tolden 44 pCt.; siden Mc
Kinley-Loven ttaadte i Oetaft er den
gjcnnemsnitligt omttent M pCt.; seh
salgelig ntaa Fabrikantetneg Beskyttelse
nted Sucht-Banns ag det hele mete
vætd ca. 814,000,000. Kotigtessen
knnde ikke blive enig ant, hvotledea den
skulde faa Bngt med den state Benge
tnass , san- stunk-liebe I.idj Wintoni
tet; men da den 51de Kangtes, hvis
Flettal var tepublilanst, ttaadte sam
men, kam det til Enighed oIn, hvatledes (
Statkamtets Udtømmelse skulde sategaa.
Og Vatket et un amttent snldfskts
l
l
I
i
«
Mctiinlcin Wka » tmm »M» «
Nebukmmnw mal lre Nknmr s-»
gen Drinnen-« spm 3»»»»».n»»»:.
Hm l Col-IF N hinfi- iiic Ein
m« ZU D"N’»e’ikc. f.x (
« ! Ins-«
lcskilnnszgki
, N !«..:i« i ,tk«—zz» »Um
thsiinnilic lsni wir wenn ;»H;;x...
Tief unt Lan-HI. lcmxxt X:
til-« tun-.- iiri i Wut-« nden ins-J
ot; In ins-sinds Instit-thun i.-»»- :
l-t11«-(- lJintirt «·x:7. li: i« »s» »Hm
:«.nn·.e1e»lnni: -:--.! lupf« - xksz s;.
ktgi; nun iktc fault-des im »sp.
itonqiccisen buttsc liltstliiitse11«kx«z
Isuttilstn nikili im sit-i ad Max-»F»
st i—ntent;1n1: dct saa Mk urk.
Ziden inrlanch nogle fua neu
ne dct ng da, at det ikkc kmM
tnen at Fabrikantcrnc bei oldt Jud
tunc im sitt ielu, iaa sknldc den Je
tislie slnttthn del blrven gjok1»k«»»
nu iigks, at vi huode en Konng »F;
ket og for Foltet«. Tet ljavtepi
ogftm l)nvt, hing Folkct haukk k.
den, mrn drt niaa vi beginnt-e nc
at Ui ikke hor, otncndskjont m Im»
drei og iri Stcnnncreh og Foijv
Majoritcten i fin Magr.
Bi hat- altiua inzer anden lliiti
ning, end at oi ikkc cr kjcndt mei.
holdenc cller reitet-U ui nunigikk
lygning. Tet er heller itkeiw
ligt hetovre i dette Land, himan
les satt Inange Slags zolc as ins
Nationaliteter, liuomf vi fau:
daarligc og noplystc Folk intellekt
Soin dct nu staat er iandligsll
as Beiolkningcn inde for Nein-»
det hnr de fogt i mange Ain iginnt
to gacnlc Wirtin-, Inen del lnn vckm
feglosL Majoriteten er dog indef
tredje Parti, et Reforinparti, nnk
de kunne fna Lov at gaa i Fred og
blive befoæret ined Stikpenge, son
vil vist blioe brngt en Magie ais
Pengemngtcn oil nok brnge sith
delse og Magt ved Hjælp af sineP
sont den giuer til sine Matadorcc, o
igjen til dereg politiske Murmeln-den«
de igjen til del-es Lejefoende, oz dci
til de siniple Vælgere. Deguden er
Pengearistokratiets Stmnptalere,
kotnnter med saa mange Fkaferog
tighcder, og det er der mange, so:
der at hore paa, og del allen-ar«
endda, at der er mange, iomtn
Ijobte Blade.
Nu burde Beskytteljestolden for
mes for evigt, fordi at den er blottil
som en Lukfus, og Landet kcm itie
den længere. Dei fynkek under By
og blivsct den ikfe borttagen nogeti
faa kosniner Lnndetned i en spt
elendig Stilling. Beskyttelfen er;
ienere Aar blot montet paa ) at la
oital og Millionæker. Det bevii
Bestyttelsen er overflodig, natu
Panterne steiget Maskiner til W
m Tredjedel billigere end heride·
Staren
i
N as m u s E b beei
Muld.
Af Henrik Pontoppid1jn. Anmei
af K. Nonne Peterfen.
Qenne Bog er fikkert et af de yp
Bletker i den nyeste Literatur-, et l
Mestcrværk i Tegningen nf de Pers
sont den behandler, san lyslcvende.
unt man selv Ljenvidne til del all
men. H. Ponloppidnn forljentcm
des den nye Tids Holberg, san Iu
ligt forsmar hnn at stildrc lsslxxichi
:«(krd, Priest, chn og Bonn-.
pidans Tegnlnger er saa vel trulm
de netop tatnnler, hvor de sk.zl. .
Bog er en Stildnng as den kal
nervose Overkultnrg nlykkcljgc 3
helfe paa MenncskeIte, snalcdcs soll
sporer det ligefm Leucht-NOT
hans Velærvmdighed Pl Brvvll
nesen i hanå hetplnbeligt lud-GUT
siegaard og ned til Sogncraadsi
dcll den figc H1'. Pwpkicjckx Juli
det rødblusfcnde Anslgt og M
blaarode Kaltunfnubel til Rasse
Men Pontoppidnn nojuz like-l
kive ned paa Samfnndetsz Psckllll
Velærvækdighedm og Munmlll
hanc- Jutkizxssr er ilke imslwonlkl
stcnksk anrlchn de pnvlkcim Vka
Mngtllræbcte nndcr bin-. HWN
Af ZWEITEN soIn etc rem- ln iIl l«
ilnod den wallt-, ncdnwcdks, nmiskITl
nmnlik saavcl squ mod at scn ID
nmterialisnlse PropnenrnJulle
jaadan Prlesl llildreål i den umkl
lnn Ensnnnel Oansteky del Isrl M
l)s1scliqc1,l)as1er pan en Au1 Ul· Ell
molædt :)colIlnIItIk, mrn l- .» anl
del blinde mcd dcnnls N IIXIT «
link kwniljefmbindcllcl l "«’""
jn cnbog nled scloc «’T"ili111"«"« .
lkt dereftcr at vie sit Lin llk «
Uiug for Frone-, btunrk ins-ne lisl
L» lIelI nzlc . Imn Hll s« —
sitioncn i Menighrkrn flnn ’-’-«"«"
en leInpclig, nren detfor ikks W «
rende Monde, forflytlct LELTM
den til et bedte Embede Benule
stander) og indsat Enmnucl il
fi
