»Es « M Eil-El n Klein
ti« nt i i e Ell litt c tt n n t· n.
sitt-tut tt2t .-«tt.ttt!l .t’ Ill. - .t!.
Finden Tel.
tttyttctt mmtnets de sonste.
(,’w:t«n.)
»Alle Blut lille sllln«t,« ntltor ltnn, »det rt ,iltdet·!««
Ost lnden Ot. Famil-U tnndc tnn tnnt et Ltd, laa
Hettktkt dane- ’.Il nn
Dtt sendet-en detestet nendte sig ottt tttod Mttn«elittc, hil
sle dentte tsolttt og tttrtdtg.
»Ft«tttett,« ltetttsttdtts Or Pktltttet"6.
Mett Hentik nsbtod htttn ot; sagdet
»Fodet, lyet ltllts Mist-, og tttcs dtt Fitvet,« sattde ltan
tll Mateelitte
Hatt trttk ändert-n lten til den ttnge Pige, det« stod sor
vltket og todtttende, ntett tned et ntoderligt Snsil otn W
beme.
Htx Poltnetg opsyldte ikle sitt Sons! Forlangendez hatt
ttojedes nted nt mkke den nnge Pige Haattdett og sige i en
rot-l Tone:
»Jet] Inn tntlc Oent lot-, nt tttin Satt leitet-. Tak,
Ft«okett.«
XI.
.t·Jtt-. Palmen-«
Hin thhelnt Pnltntstu tntt en Mond ptttt jtzt·tctntte?lnt«;
hatt hattdc en hte ttstntntsllg tnttgtsr Stille-tsc, ttdttt"ttsgede Att
sigtslmk ng et t-oligt, koldt lldlt«t)k. Hatt vat« tttcget tnorl og
havde sortts Lsne tntd et sktttpt gsennenttttrttgende Blit. Han
ket vor tust nillippct, og hnn bat ettgelsk Kittdskjttsg.
Hat-Hi Inn-e nat ntnnske noget ttttrngt og stim, nten nic
grt nebelt
Hatt tint tut-get cttctsgisl, og bttg det tilsyttcladettde saa
kolde Yldte skjnlte sig et Menneslc tned et vatntt Hinte.
Man ntnatte liendc htttn for at knnne vierdsætte hatn es
ter Fortsetteste.
Hatt ksettdte t«nn en Lidcttstnln Kjærlighedcn til Sen
k: —n.
Hatt var rig not til nt kttnne trækkc sig tilbage ska For
tetninggliveh nten hatt oildc ntbejde ettdtttt nteke sorHentlks
Stall-, til hant vildc hatt tjene en stot« For-nac.
Muteelines Nittnrlighed og Ynde haode væket hatn end
tnt tnekc pnasaldende end hettdesSksotthed, og hnn leerte snart
itt sitttte ’·-.-ndes trdle Fittsolelelse. Hatt bettndtede hendetttete
sont Spnttentt Ssktttscngcl end sont Kvittde.
Den nngc Ptgc soltc sig ttttdselig over den vaknte Tom
gelse, sont ltan rettede til hettde; httn var bange sor at synes
paatreettgende og olsle dersot stor Tilbogeholdetthed.
J Begyndelsen fandt He. Paltners Marcelitteö Versen
üldeles nntntsliqt, tnen esterhanndett sagte hon tnete og ntete
at saa Vogt tned lnsndcs Tilbageltolde hed og Bettedetthed,
sont yan sandt nltfor overdreoen.
Henrit var nannt- den sotnnte sont sor; hatt vat- ttu ikke
san nteget samtnen ntcd Mat·cclitte, men hatt tttodtog hettde
altid nted anel og Kittrtcgtt, ttaak de hat-de meet adskilte i
ttogle Tinte-r
Naar ltatt vttr samtnen tned sitt Feder talte hatt naflade
lig otn bende, ont hendes Godhed og Kjætlighed og otn de
lange NtkttetJ i hollke hnn havde vnagct tted ltatts Stiele
seng.
»An, Hinder, « ndbtod han, »du tted ikke, lnmt jcg elsket
hendel Ttt tun heller nldtig holde not ns l)ettdc.«
Uttdkttiden ltlev Ht«. Paltnets ttttssten forslttrkkct over
Barttets .ftjnst-ligl)ed til Verketittdctk
»Aer Pi-,« sandt- lntn ut Ong til Markt-litte, »ot det
endet tut-d, nt jeq blitnsr stinsttg tma Dem? Hettrik holder
Itere as Dem end as tnig.«
»An nei, no ikke det. Det kjcere Bat-n hat oænnet sig
til ntig: hatt ved, at jcg holder ttendelig tneget as hont, og
hatt gjengjkeldet tttin Kscrrliglted. Men sitt sendet- elsker hatt
bog over alt i Verdett.«
»Im ved not, klare Ftoken, hvorledes De taler til hatn
ottt hatt-I Fadet·, og ieg matt vteteDetn takttenttnelig, ikke blot
sordi De stelsle hattg Liv, ttten sotdi Die saa stnnkt leder Ub
vlklingen as httns Hjette og hatts Eotter."
»Da Deres Sen vat- syg, giotde jeg tun tnin Vligt ved
at pleje hom; tnt soger ieg at kogte mit Hvekv sont hattö Lee
terinde.«
»Jet, Festen, De er god tnod hatn i enhvek Henseende5
De hat meet sotn en fand Moder intod hont. Jeg sotstaot
satt godt min Sons chetlighed tilDetn, og De tttaa ikke tro,
It jeg tnente dct etloorligt tned tttitt Skittsyge.«
Marceline soakede stnilende:
«Jngen kan udsylde Faderens Pletds i etBatttsHjette.«
»Um-tagen Moderett,« soorede Dr. Paltneeg hurtig.
Morceline sukkedr. «
Hvad laa der ikke i dette Sukl Hele hendes Fortid.
Hast blev plndselig oversalden as Sorgtnodighed.
He. Palttters lagde Meerke dertil og sagde blidt:
»Tilgiv tnig, Frolett, tnod tttin Vilje httr jeg vokt siege
lige Minder hos Dem. Jeg gletttte, at De er forteldrelsö.«
To Taarer snttklede i den nttge Pigeg Ojne.
»Hvor jeg dog hat bitaret mig kejtet ad,« ttenkte Dr.
Palttters.
Stetnningett begyndte at blive ttogettrylkendez tnen hel
digvis kottt Henkit idet somme ind i Stuen.
»Denrik,« sagde He. Palmerö, »Im du komme hett pg
leiste dln lille Meder.«
— — As
Punkt iols hin til in :i;i.-e Bin-, sattc net Nr Lenzes
Kna« v» ins-festst- l.ci·.st- tgiisilip
,:,:ll- M- i,« is» « ;«nn, du qiaszsei,« linoiiisi cl- Du fna
Ort-HAVE .««
,,.D::u11«I»,t.:«Uns-tunSitzt-Ninfo.s«nk.·!)ccis.·i
ttct»« st: c l; suc- H« «i.
»F n, sinkst .1: hu Tit tun Illlc «’."(od(1 entst! Inn
l)0.ic: st. Lis Iii ist«-« k- sitz-if
,,»K«,-:X«.«!-.;«.i ;i«z:,1:.::: Titii,;.«
»Te, ’i: lpsitir ni i:«.i.-» kzzoi ilke incn lilli Este-Zu sit-t
tinsb,« winke s· : il n.::c:i:.;.
Wien liii , s-;.;i Li :, n: jeg ils-« lnnkc gis-» ::«-.I·ei.«
» Inn »Als ihn -T.k·i!n:scl«, senkt-ts«
»Ist-ni- L««-—.i:i,« Init; Mantiss-V »Hu Jus-pl i..:t illr
; glo« M. sit sen :«.«.s’«-.. »Hu-n selu o n lgiin Sardi- gsou inig
bedient-H ins titlokn ss : itlc lsnni nt dich- n:: Fano Lictcrindr
oin «iisi.i·ri.sc.«
»L n ei iktc nnn t«tei-i·1incr, dn ei· inin lille Moden
Man tan Iliitk Urteil-ich og nnnr sog bliuer starrt-, skal jeg
ingen Linciinde han«-. Men du skal nldtig forlade mig.
Sknl hnn vel nogen Sind-e sorlndc mig, Fndcr«-«'
Hi. Bat-new lmndc endnn ikte tali nicd Marceline og
Heut-it oin sin Alten«-. Pan greb del-for nn Lcjligheden og
sagde:
»Me« oi man snari reife fta Paris, Henrik.«
»Ti! New Bot-II«
,,,Jil.«;
»Notat, Faden-, san leiser oi alle tre. «
»Mit-n kjkotcn Langrollc kan itte lage ined as til Ante
rika. «
Bat-net blegnede og tan.
Marcelineg Hirt-te snorede sig sannnen Hun havde not
en sjceldcn Gang tasnkt sig Miiligheden of Adstillelse, nien
hnn hnvdc ikkc dunslct oed dcnne Tand-.
»Gr- disi sandt,« spin«gte Henkil sagte og tog Marceline
om Lich, »n- del sandt, at du itke tan tage nted os til Ame
Mal-"'
Mittel-link isidsic litt-, hnad hnn sknlde spare. Hnn
tknktcdc sin Neu til sit Hjertc og brnst i Gnad.
»nur-ki, fini- r1«,« ndlnod Heut-il ligeledkci strebend-,
»l«inn man icjie met- oo!«
Hnn tog Hi. Pulnnsio otn Halsen og oedblev:
»Ich- inndt, finde-D dn givet jo nok Tillndislse til, at
hun nmn reife nich oc-.«
Marceline tnnde itle lasngerc licht-site sin Sindsbeoce
gclch Linn iejstc sig og vilde gan.
Men Dein-it stnndsede l)cnde indcn hnn naaedc Toren;
hin-. grcb hendco Hirndek, llyngedc sig til hende og sagt-U
«Gaki itkc, lille Mo’1·, gaa ikke!«
Plndselig sit han et voldsoint net-onst Anfald, der i hoj
Grad fokskrcektedc Faden-n og Lærerindcn. Han blev bragt
til Scngs, og der gik Bnd ester Lceginn
Det var Doktor Taradc.
»Deres Son har en ovewrdentlig solsoinNatnr," sagde
han til He. Banner-L ester at have hort, hvad der var stet
»Den aloorlige Sygdoin, som han hat gjennemgaaet, hat i
hoj Grad isystet hnno Nervesysten1. Han maa ikke leese sor
meget ellet udsiettes for Sindsbeoægelse; derimod maa han
pleies godt og oære ineget i srisk Lust.«
»Hast sial ikte blive over-anstrengt i nagen Retning.
Der er vel ingen Grund til Frygt, He. Doktor?«
»Von ingen Maade; men lignende Ansald som det, han
nylig hat« havt, nma ilke gierne gjentsge sig.«
»Ti- gjor Inig ganstc bangc!«
»Den vnr ikke Meningen; man undgaar Folget-ne og
Virtningerne ved ikke at frenitalde Grunbene. Deres Sen
tan ille taale Sindsbeokegelse og Sorg. Hatt tmnget til
Bevægelse og Gynniastik sor at faa sine legemlige Kræstee
udoiklede.«
»Tal, Hin Doktor, Dei-es Vink skal blive estersnlgte.«
J tre Dagc var Henrik i en ophidset Tilstand, der
gjorde Faberen angstelig, skjont Doktor Tarade havde beko
liget hinn.
Marcelinc var bestandig has hani og gjokde alt for at
bewlige hinn.
Hi. Palnieks var oste tavs og tankesnld. Dette rotende
I Syn nf en nng Pige paa nitten Aar, der var soin en Moder »
! sor cn Treng, nied lsvein han nldeles ilke var beslægtet, og
; sont hnn tun havde kjendt i nogle Maaneder, wrte Amerika- :
« netcn dybt. ;
Og han sagde til sig setz-, niaaske ikke nden en Stnule
Bitterhed, at denne nnge Pige indtog en stor Plads i hans »
Spns Hier-te. Men han var altsor retfærdig til ikke at et
kjendc, at hun i snldt Maal ssktjente Bakitets Kjætlighed.
Var det ikke Synd atdsbtyde et saadant Inhalt-? ;
Dette Sporgsmaal rettede He. Palmers til sig selv. ;
Og han spurgte ligeledes sig selo, om han ikke ndsatte sin
Son for Liossore ved at stille ham ska Marcelinc.
Nej, det var umnligt at stille dem ad.
Da He. Palme-s var kommen til denne Overbevisning,
tog han en aloorlig Beslutiiitig.
Nogle Dage senkte vaagnede Henkik en Morgenstund,
sinilende og glad ester en rolig Nat. Det forfte Ansigt, som
han saa bsjet over sig, var Marcell-es.
»Au, et Iet dig!" udbrod han.
Han flog Armene ein hendes Hals og vedblev:
»Alle Mo’r, jeg hat havt saadan en styg Dis-ing
«Det inaa du glemme, tieeke Henrik.«
»Jeg brennte, du vilde sotlade mig.«
»Nej, nei, vier tun tolig, jeg stal ikke forlade dig.«
»Ja, ikle sandt, du blioer hos mig.«
Marccline ringede.
»Vi! De viere saa god,« sagde huu til den indtkeedende
Pige, »at sige til He. Paduas-, at hans Son har det godt.«
Amerikaneten, der endnu laa i sin Seng thi det neeppe
blevet lyst endnn, tlcedte sig hurtig paa og gik ind til Son
nen.
Idet han taktc Marceline Haanden samtidlg med, at
han kyssede Henkik, sagde han:
»Jeg set nu, Festen, at bet slet ille kan gaä an, at De
sorlader Hentit.«
Barnet omsaonede sin Falter og udbrstx
s
i
f—
»An, lind-« Zu ex god, Trutz-H sen doldet ina nieget ni
di «- ’«
»H! dn III-J Und J«
,,1’i!. j.« O
.-Iiel(sn,« instit in Hit. Bis-Lucis- inR en .:L".1:s:-9nld
2«.ikLIiJ-, tu rni den tittxic Pia-: p) ZEIZLTIUVLE ..« lklU l TM
iske ntisssilti fnnunen; nien istelnlsia man Te hvilc Tent,
tu means-i Te i ins-; de til, mer at Te nn i steti- zllattck
natur-e link inatt Sonst i Einem-. Te nina tite gcm IJM US
«. dlusc inn, for ui lsat ist-gen anden Maisccline til at pleie
« T tm . «
Tcis nnge Pige fotlod Ztnen. Men stjsnt hnn viele
- lig vnt nat-get tin-t, ialdt linn itte stritt-J i Some Hnn ttenkte
« piia City Palme-ic- Lib:
,.«Bi Fkal i Lug ane alnotlig sanunen.«
« Hund knnde Ot. Pnlnieig have n«t sige Marceline?
· Hunde linn lseslnltet at lade sin Son blivc i Patig, ellet
i oilde han soieilaa hende at isejse nied til Anteiika?«
Hnn vilde sotettaekke at blide i Paris; mel! Mut dkt
var npdvendigt, vilde hnn reise. Eiter al den Onthn, som
hun havde pdslet paa Hentit og al den llto og Bekymting,
soin hnn for hans Skyld haode gjennenigaaet, hat-de der
blandet sig lidt Egenkjceklighed og Stinsyge i hendes Kiker
lighed til hanc, og hun satte det soin en Uniulighed at skilles
sta han«
Ja, hun vilde gjetne reise. Jutet Baand knyttede
hende til Franktig, hvot hun havde tun altsot satgelige
Minder. Hnn vilde gjetne langt dort til Stehn-, hvot intet
kaldte Fortiden tilbaqe i hendes Etindring.
»Nam· Hentic ikte met-e ttcenger til mig,« tænkte hun,
»saa kan jeg blive det i Huset sont Husjoinftu eller lignende
og se det kjcete Born udvikle sig til Mand.«
i Med disse Tanker slnmtede hnn ind. «
Hun havde en besyndetlig Drinn, sont hun kunde huske,
« da hnn vaagnede.
Hentik vnt ikke lcengete en Dteng, inen en ganske lille
Pige, soin hun taldte Leonia Albertine og vnggede paa sine
Arme-.
Eiter Ftolosten, smn Hentik deltog i, siddende inellein
Marceline og Frn Chninnontel, erklætede denne, at hun
vilde spnsete en an nicd Hentik i dct sinnkke Bein
Tenno Tut var oin Morgenen bleven astalt niellcni He.
Palme-m og Frn ChannionteL
Da Hin Palinets var bleoen ene tned Marceline — Or.
Channiontcl vat- vendt tilbnge til sin Fortetning — bad han
hende hastig Armen, sulgte hende ind i Dagligstnen, bad
hende tage Plads og satte sig selv lige over for heade
Denne ndsogte Haflighed satbausede Marceline lidt.
He. Palniets havde altid vatet venlig og fotekotntnende «
mod hende, inen dette paa en Gang venskabelige og ækbødige
Væsen var noget nyt hos hanc. »
Amerika-kenn sad et Ojeblik taus, derpaa sagde han i T
en alvvtlig og dlid Tone: «
»Ja-ken, jeg behsvet ikke at sotsikte Dem oni min Tak- T
nemtnelighed sot alt, hoad De hat giott sor min Sen og
mig. De ved, at jeg staat ien dyb Taknemmelighedsgjaeld
til Dem, ikke sandt?«
»Jeg ved,« isvatede hun, «at aldrig er en Pige i inin
Stilling dleven dedte behandlet end jeg, og jeg skylder Dein
megen Tat detfot; men jeg sslet mig suldt belønnet sör mit
Arbejde med den Kjæelighed, sont voet .. . . undskyld, jeg
menet Detes kjeete Batn udviset inod mis.«
»Sig tun vott Batn, Festen, sor det er han, idet han
deler sin chetlighed lige melleni Dem og mig.«
Den unge Pige svatede iste.
»Dosten Tatade hat sagt mig, og jeg splet, at hatt hat
Ret, at jeg ikke bar tcenke paa at stille Dem fra Hentik.«
»De gjøt mig nie-get lykkelig, for jeg maa tilsiaa, at
det vilde have voldt mig dyb Smette.«
,,Jeg maa tilflaa, Freien, at jeg i dette Stykke hat m
tet meget egenkjcetlig, sot jeg tankte inete paa min Søn end
paa Dein.«
»Den Falelse er nieget natutlig, og jeg fotstaar den
saate godt, den kan ingen bebteide Dem-«
,,Jeg hat altsna besteint, rigtignok uden at sparge Dem
deeoni, at De stal tejse med os til Amerika- «
,,Jeg et villig til at folge med.«
»Von hvilke Betingelset, Ftpken?«
»Von de Betingelser, De fastsiettet.«
»Na vel, det er meget siinpelt, paa den Betingelse, at
De stal veete Henriks Modet.«
»Ja, ligesoin her, hans lilIe Moden«
»Hu-is sande Modet.«
,,An, ja, af Hjettet vil jeg elste hant soin en Modet.«
He. Palmets tystede pan Hovedet; detefter tcjste hatt
sig, bukkede sot den sotbavsede Marceline og sagde:
»Ftøken Lang-tolle, jeg er sytretysve Aar gainmel, jeg
ejet tte Millionet; det et Vegyndelsen til den Fortune, stim
jeg vil sasnle til min San; jeg ttor, at jeg ee hædetlig og
brav, og at jeg knn gis-te en Kone lyklelig. Jeg hat den
Mc at anholde om Detes Haand.«
Marceline sprang op, bleg og skiæloendh
»Hu jeg fotstaaet Dem tet,« stamtnede hun. »De til
l bydet inig at blive Fiu Palmets, Dei-es Saus Moder-W
»Ja««
Mateeline ttykkede Heendetne mud sit Hjette, udsisdte
et dybt Suk og sank gispende ned paa Stolen.
Amerikaneten ttoede, at den unge PigesBevcegelse strev
sig sta en glad Ovettaskelie. Ovetdevist otn, at han ikke tog
seit, geeb han heudes Haand, satte den til sine Lieder Zg
sugde i en kjttlig Tone:
»Die inodtager mit Tilbnd, ikke sandt?«
Til hang· stote Foi«bavselse ttak Mateeline hurtig og li
gesom fotstmkket Haanden til sig og svatede:
»Du et uinnligt ! «
,,De giver mig Afslag's «
»Ja-«
Og hun brast i Gtaad.
XlL
Teil ftnateligc Oeninieliqth
Hi dehnt-is Ästlsauieiie gil inait over til san: :
ti« da laii iaa den ins-gi- Piac arti-de og finile »Um-Mk
Huld-. «
Ti- ais"t.;.i: Fixi: Tiähio tIasie Bat-u, W M
- s
« iIisoiioI giadci Te ba. Hat jeg giiiet Tem Ilnletkizrs
tti«:««
,,.’la, i:eI !"
»Ein man at blioc i"olig. Jig folet inig Ika .
inet out-i Teier IlistaiI tnen Te nna sigc Hm H·
html-« «- .
»Ist ei nxnnligt!«
,,Jntet er niiinligt, naai man hat en god dth
hoad jeg hat uillei, et i tskinnden lhkledeg iot inig.«
Marcelinc ndstoote ct dybt Sul·
»T-: eitler niin Son, ikle sandt?«
,,Af hele niin Sjctl!«
,,Og Te tiiioiet ille oin den Kjætlighed, miii S»
tet til Dciii's«
»An, nej.«
»Der vilde værc Dem en Sorg at stilles fta W;
»Ja, en fotfcktdelig Sorg.«
,,Te vcd jo, Doktor Tarade sagde, at min Es
knnde undvctte Dein.«
»Ja, jeg hatte, at han sagde det.«
»Dosten Tatade hat sagt til mig, at det var «
Liv oin at gjore.«
»An, Ht. Palinets!«
»He oco, hoad der skete for tte Dage fide-i; ·»
blev I«1Ig, fotdi han troede, at De vilde fotlade han«
»Ak, jil.«
,,Lg naat Ieg findet en heldig og god Udvej, r.
til at tilftcdostillc min faderlige Egetikjærlighed, mII
Sniidth og Dei-es Hengiveiihed fot ham, saa afslaip
benhtte det.«
»Te: maa jeg,« svatcdc Mateeline filkkende vg
: Daneben
»Er det niinik syrt«etyve Aal-, der vitket faa aisttet
paa Thus-« «
»Na, nei, Hin Valiiici·9.«
»Ur min Person Drin iniod?«
,,:la, nei, tia ikke det «
»Dann- Faltlset bejjttlei Dem da? Te hat sitt
Nr ind til T«e1«cs:s:’lfslag.«
»Hi, des vitt1«e.«
,,.Hi id et det for Grunde
Hmdes Svat var en halvtoalt Hallen.
»Man Te ikke fottælle mig den?«
»An, nej,« soarede den unge Pige fortviolet.
,,Skal jeg ptooe, oin jeg kan hjcelpe Dem?«
,,Hjaslpe ming
»Jet; hat en soag Anelfe om thiiden til, athe
niig Afilag.«
,,«.)la, nei, det et nmnligt!«
,,ltja:re Baru,« fagde Ht. Pallnets, ,,jeg ermi«
dobbclt faa ganiniel sont De, og jeg hat vigse Livsa
get-. Te hat nistnok soin alle sinnkke unge Piget en
oni Kjaetlighed og Freintidslykke.«
»Jeg hat« ingen Fremtidslykke i Vente,« svatede
celine.
»ch ttot at forftaaD ein; Te elsker nden at
gjcnelsket.«
«antil denne Stnnd hat jeg tun elsket sitet Iiiiiii
indertig: inin Fadet, isnin Moder,T etes Son og (·"
Tatade.«
»Er det Deres Alvot".-«
«Js1
Ainetikatieten blev pludselig greben af llto.
,,Saa kan jeg ikke begribe Santmenhseiigcii,«
han·
»Li- vil aldrig knnne gjcette den.«
»Og dog inaa jeg lcete den at kjende. «’il De M
fotsikre mig, at De vilde blive iniiiHnstut,ln1i-Tskl
stillt-de Iig en for mig nkjendt, alootlig Hiiidiing i III
»Ja, « sootede Matteline.
,,5tainmei« .L)iiidriiii3«ii «it-1Dcre«3 Taiite«."«
»Mi» Tante hat« intet nietc at sige ovet niig,«
»Den stanimct altfaa fraT ein selv «
»Ja.«
»Mei! hvilken ftygtelig Hemmelighcd skjnlet Te
aiig?«
Ten unge Pige fljælvede og fskjnlte Yliisiglckki
Httndeix
»Statut Langtolle,« vedblev He. Palmciszits
trcrngcnde Tone, »Ist maa ikce være oted, fotdi ICE
ved ined at ndspotge Dem; nien jeg hat en Fochfe Cl
fot«« Letes egen Skyld bot bettoD ein til mig. OSV
tanik paa min Saal«
Matteline betragtede ham incd et bonfaldeiidekk1«
HI. Palincrg,« sagde hun, ,,Dk tan tagsW
til Amerika uden at forandte min Stilling, jeg er NOT
folge Dein Tag mig ined soin Titus-stutng OEW
verte. OgT He stal faa at sc, at jeg stal iotItaa at EIN
paa niin Blut-BE
«J Amerika maa man, ligesom i Paris AS W.
Stedet, tage Henfhu til Falk, og hvad de ansethkiasy
De et ung, snink og dannet, og man vilde blive Mi
? bavsct, for ikke at bruge et stattete Rattle ved A«te
böUUdek Toll Ined en endnn nng Ente-mund, VIII
rikanske Sitdet er ineget strenge. Ti- sigcx·, at TV
holdcT « un pas« THE-I Plain-» nien den encste ZWF
De i Jllllcrika kalt beklkrdc i mit og IIIiII Satt-s Disku
Ftnc i «iniset.«
Tct ftcikkelsz Bat-n bojetc attct Haut-disk
«!kjt’cl«c Maiwceline « vedblev Balmciiii i en Ul
hmmig Uns »Na et Terea önriatias Licii DIE-«
lEUgM IklUlc fOI LIM, ut List-cis sinnt-te og irM VII-«
hat« Mbnet mit HICMU spm jeg ansaa for dodt, M«
«
Fsmfe Md dell, sOUI jeg næter til niin Son. III, H
Den-J- .
Mateeline stiælvede som et Espeleo. (’-"
ZJ