XII-i »in-i --.3.9,i1? titles-u
tsntilk Niitpctsaitt·x;.
: whit un Jung-It J- HL. . .ts.
Jlnpeu Fil.
tllnkten muntrer de wage.
hin-Juni
s rt WEI- t-- « Hi mit-- is W »rein-» Wu- ut Inanttc inne
for tin JE: »i« .
«2 II t s st-· »Im .«.t !;.Ii! s" ihm hrdtc I tritt-J sagdc
demn- ijniltt » »in tmä Ist lmldutiin ltlcztct .1fksikt.«
»’.Ila, Icq m ttte nie-Ninus ist-cis (»51«1-tttulns0.«
,,’llts«:sln’nnr, ins-its « N- int et sinnt Li: ’.- For det for
sie tnkket ji«-g tiiit tin-net, tin-get, linker du«- fotdi du stracks
Dienste nun at denn-Ade diki til min Vi ml licholde dig ltenge I
het, san kennt-, sont tm inn- Tlnyt tit at bliins.« I
Man-klink- rnltitsr lntgnmtiig pnn Hain-det. I
nie-g er fattig,« sagt-sc him; ,,jeg hat« itke Lov til ikke nt I
tagt Inig noter tats, im um« nrlnsjms.« .
»Hu-nd hnr dn dn tasntt pan ’.- «
»Im mldc njmse liinns Plndsrs fncn Linn-indes has cn Fa
« ntilje." i
» Dei et sit-trinkt«
»Manttc, men bit nein-nei- xiodt tin-d Inin Tilbpjelig2
hed.«
»Ja, dkst ei sandt, for den fidtte Tib, ni var i Pensio
natrt, nndmvittc dn in de tntaa i ts«scgclt«t, T,egniiig, Sang og
Musik.«
»Im tm- not, nt im tun blivc m ganfte flintLærcrinde
ils-meist on Miciit."'
»Und« almindetig Rot-hold nilde du let knnnsc taa en
Pladg, sont du snntcis out, tin-re Manch-up Incn nn under
Reigen blincr Falk bange on tagt-r im Vncn.«
»Ja, dct ncd jex1.«
»Me« detfor Inn dn jo godt sage en Plitd5.«
»Im tnsnkte, at din stach-, der hat« fnn nmnge Forbim
delfm nmaskc Uildc hjkelpc niig til at faa en Anfættelse.«
»Ja, Fader hat« mange- Vckjendtc, ni nmatale incd hanc
deren-. Mcn nn ital dn tatst komme nied, ntjeg tan vise dig
dit Viert-tin Dct ligger ved Sidcn nf ntit, og naar vi ladet
Deren stan aaben, tan oi ligge i Sange-n og talc samtnen
hele Ratten oni vi hat« Lytt«
De nngc Piger reiste fig: Ernestine tog sin Veninde un
der Armen, og de fvrlod Dagligstuesk
Kokt derefter kotn Doktor Taknde hieni. Da Tjeneren
havde fortalt ham, at en Veninde as hans Dotter nventet
var kommen, gik han hen til det Veerelse, der saa beredvillig
var blevet oseeladt til Marceline, og hvor de unge Pigee nn
ifortrvlig Samtale opfristede Minder-ne fra dereö Bam
dom.
»Es-they kan dn kiende denne unge Pige?« spntgte Er
nestine.
»Ja, ieg tyneö — — —«
»Du er min Veninde, Marceline Langiolle."
»Ja, det ec- det jo ogsaa; velkomnten tjtere Bat-M
Doktoren greb den unge Ptges Heender og teykkede dein
med Banne.
Han ocdblen:
»De har mere end et Kmo paa min Deltngelfe, Fressen
Langrolle; for det sprste er De Ernestineg bedste Veninde,
vg deönden bar jcg vasret en fortrolig Ven elf Dei-es Bedstei
feder, Hin Langmut-, og hat« ligeledeg tienbt Dei-es Fami
dte, sont ieg mindes med stor Venlighed. Men hvotledes
cr det gaaet til, nt vi hat den Gliede at se Dein hos os i
DägW
Etnestine satte hurtig sin Fadek ind i den Stilling, i
hvilkcn Venöntsen for Tiden befandt sitt.
»ch tjcndet itte Dei-es Tante,« fagde He. Tarade,
»men jeg bar otte hart Tale vm hende. Detes Moder holdt
meget at sin astdns Softer; men det viicr fig jo nn, at hun
ikke hat« toiejksnt den tijarlighcd on Tilltd, sont Deres Moder
wende til lnndc.«
«Det ri« nsin Ventndes Onste,« sagde Erneftine, »in
blive Latein-de i en Fantilje.«
»Da-i ist« sneget godt, Inen det haster jo itke.«
»Meine-lim- og jeg html-eh at dn vil hierer os at finde
en eigtig god Plads.«
»Gvdt, niine nnge Deiner, jeg stal nck tænte over den
Ting.«
Der tot-lob nogle Dage.
Ved Gmnfen fnlgte Begivenhederne Slag i Stag, alle
fergelige for Franteig. McMahons Heer havde Insattet vige
for Fjenden, Mev var indeflnttet, Bazaines Heer lammet.
J Paris var Radslen alinindelig, og over-alt ulmede en For
hitrelse, der truede tned en anrlig Omveeltning.
Jntidlertid glecnte Doktor Taeade ikte det Leite, sont
han havde givet Mareeline og sin Dattel-.
En Fonniddag kocn han hjein i stok Ophidfeifr.
Bndstabet om Ulykken ved Sedan var naaet til Paris;
den tapeeste feanste Arme og denö Ooethvved, Leistun, var
i Inngenstab.
«Haabet er ade, Been,« fogde Doktoren, «alt er tobt;
Tysterne er Herter over Frankeig, og inden fjorten Dagec
Forli-b vil de veeke nden tot Paris. Og det er ikke alt. Det
er forbi med Kejierdommet, vg i Morgen, ja knapste inden
Mien, vil Nepubliten blive peoklameret.«
De to Veninder var sont forstenede.
Doktoren vedblev:
«Jeg hat imidlertid trenkt paa Dem, Marceline, og jeg
tror at have fnndet en Plads, sotn De vil synes otn.«
»No, Tak, He. Tarade.«
«Det vor ikke vanskeligt at staffe Dem Plodfen, da jeg
sollst en hel Lovtale over Dereg udmærkede Egentkaber.«
Den nnge Pige blev fein rvd foin en Valmue.
»Es skal,«' ttedlutt Toklotett, »Mir Virtctittrc eller
ittatttts :T;dtttitsttttdc tot ett stinkt ttaa otte Aar; Le tlal
itrtr k st: FrtJth tut t- ist« latttt t Hatt-. ,i,’la’·.ct-)ttttt.ts, tattt tt
icttstrlth
Eim- Jixtts ttt il il ital-: ttfttntstlcN Hatte-» ist« farstt
sinnt sitt» t Jlttn Lin-l, hatt-J ·)lc. Iet, der ksttbts Ist tritt Hat
Mit-, tut .Lttttttt·, tun Aar-isten t·t Lilttttttkttttct a: ltrdsrt
slstxltttsstx Hatt it itgttlttttzttit og pack Lake til at Littxc tin
tts« Ha
in P laut-, tut ihm-.- titt yama tut-get han« tstl illi
zttttts itzt tsttttt, tts«t. litt out-Hatt htle sitt .tt1a«tltgl:td ttl ittt
aisttxts tsaa tut ttttttr Hatt, Hutttk
.t«tt. Behalt-» its-i tJietu zliotk ot; gaat ltclt at) t stit
Rattettttkzk fxat tiaztle Mitattidtst tiltstt tt.:t" ltatt i Patict rg
sitt-Hm Istt tttt Hatt liasz ttaztlc thkttttttttac at titt Huttttk
Mattbut -«t :l’lattttt.:!ttttliatttslet ott ljrddcr (51:ttttttttttttel.
J (5«ttt-ttt:il)t«tta ttil jeg lage ttted Tritt hett til detttte sta
tttilx.-, Markt-litte, hats Te sytttssj oitt Pladsctt.«
»Au, ja, dct gjor jeg rigtigttoksp
»Gut ists dtst godt. Te katt straks tilttcede Pladsett, for
ottt site rller fettt Dage reitet Chautttotttelg til Sydfrattkcig.
zortrtttittgett et albrleg stattdfet, og Pr. og Fru Ehautttott
tel hat« beste-at sig til at forlade Paris-, hvad jcg ogfua vilde
glatt-, hats ikke tttitte Pligter sottt Liege bod tttig at blive.
Dctitttad ttil jeg betro dig, Erttestitte, til Fru Bel
tttottt, sont ottt ttogle Dagc reifer til Sautttttr ttted sitte DI
trc.«
,,Kjtrt·e Fader, jeg vil ikke forlade dig.«
»Men, kitrrc Bartt — — —«
»Jet; vil ikke forlade digl Ditte Pligter sottt Latge
bittder dig til Paris; tttitt Pligter sottt Dotter bittder tttig
til dig.«
»Du tttaa dtt overveie ttaettttcre.«
»Jet; hat· overtttsjet det. Lad ais ikke tale tttere derottt,
kjaere Falter, jcg latt ikke opgioe tttitt Mettittg.«
.Hr. Tat-alte sittilte og kyssede sitt Dotter paa Pattdctt.
»Au, Etsttestitttz jeg forstaat dig saa godt,« ttbbtad
Marcelitte og faldt sitt Beitittde ottt Halsctt.
,,.ttatt matt tttaaste forlade saadatt ett Fader, sont jeg
hat«-« sptttgtc Ftokctt Tarach Mett ist« dtt ttu ogsaa tilfreds,
Matrelittc«.«
,,«’5eg er tilftedg og lykkelig, ttoget saa godt hat-be jcg
ilke tttrdet han«-«
»Me« jcg hat« jo ikkc fortalt Dcttt alt, Mat«cclittk-,«
vedbleu Doktoren.
»Jen- att e«
»Nei, jeg hat« ettdtttt ikke fortalt Deut, yvad Te faar i
Lott.«
»Aa, det hat ikke Iaa ttteget at sige.«
»Du er, sottt tttatt tager det, kiaerc Baru. Hettrik Pal
ttters har haft ett Larerittde for, tttett htttt maatte afskediges
for trc Uger sidett, da hutt var altfor haard tttod Drettgett.
Htttt sik halvfjerdsittdstyve Franks ottt Maattedett, tttett De,
Mateelitte, vil faa huttdrede Frattcs otn Manttedett og few
fslgelig alt frit i Hufen«
»Mett det et« altfor meget.«
,,Det sytteö jeg slet ikke; tttatt tttaa lstttte Folk efter
Fortjetteste.«
»Au, kjcere Hin Tarade!«
»Jagett falsk Bestehenheb, Marcelitte, jeg ved, hvad De
er part-. Jeg hat- fagt til Fru Chattmotttei. at De vilde
viere sont ett lille Moder for Henrik.«
»Ja, det vil jeg.«
Ottt Efterttttddagett tog Doktoren med Marcelitte hett
til Familjett Chautttotttel, hvor den unge Pige ftk ett ttteget
vettlig Modtagelfe.
Den lille Atttrrikitttets saa stittt paa hettde i ttogett Tib.
Derefter gik hatt hett til hettde og gav hettde Haattdett, og
fagdn
»Dig vil jeg holde ttteget af.«
»Jeg vil ogsaa holde ttteget af hig, Heurik,« sparede
hutt og otttfavttede hatn hiertclign
»Moder er dod,« sagde Dtettgett i ett sorgntodig Tate;
»tttett du skal vakre tttitt lille Moder.«
Barttet gjetttog de Ord, iom hatt ottt Morgettett havbe
hprt Doktor Tarade sige.
Mareelitte kttttde ikke beherstc den Bcvægelse, htttt falte,
Taarertte flrøttttttede tted ad hettdes Kinder.
X.
Gabe Vetttter.
Fike Dage bereitet forlod Chausontels Paris med
Henrik Palmekg og hatts nye Larekittde. De reiste til Catt
ttes, hvor de lejede et Hus udett for Byeu ved Strandem
Sitart hskte matt itttet mere fra Paris, der var blevet
indefluttet af Fjettdett. Hver Dag bragte ttye Ulykker. De
tapre franfke Soldater bukkede under for Opermagtem De
udfttltede Fæsininger aoekgav fig dett ette efter den anvert.
Ett fkygtelig Kulde ittdfattdt fig, sg i Fslge ttted den
holdt Kopper, Sksrbug og Bryslfyge deres Jahivg i Pa
ris.
Mett det var ikke alt; Huttgetsrpdett, det moselsfulde
Spjgelfe, visie sig ogfaa indettfor Vyetti Mute og latmitede
Befolkttittgens Moditattdskrait.
ngaa Proviniett ftk sitt Del af Lidelsett. Landet blev
hat-get og plyndret, Byertte bombardetedes, Landgbyertte op
bmndtez Fabrelattdskjarligheden var en Forbrydelfe i Ty
sketnes Ojttez de stjttd Fadeelandsvettaerttr.
Ogiaa Sygdöttttne rasede rundt ottt i Lattdet. Kop
pertte var medbkagte sra hinsides Rhittett, og niedetts Kug
lerne dræbte Mattdcne, ramte dett frygtelige Fatfot Kviuder
og Born.
Dett rædselsfttllte Krig vilde itkc faa Ende; Statut
mandette vilde kjcetttpe til ftdste Mand.
Ved Middelhavets Kytl havde matt ikke Krigetts Rads
ler forOjez tttett tttatt falle og led med sine ulykkeligeLattds
wand.
l
L
!.’c(trt·(:;tt«. var tsitkrttkt tot-: itt Moder sot Ocntik PM
ttter-.. on .lt: :r!tg!;eken tti tttttdksz Neu tut itttt tttcgtt time-t
lt »Es-, s. .:t t1:.tt ttsts tnttt bat-de tu Lille Ptge nt plclk Dg
chit
Ptttttk lttttifis tkh ttlt tntttnte Lib, In ltttt taafstz
» Th- t·i1 nt Lielzes tttcztet it-.«
Hutt Lunte ittttct ct ttsttttttttdclttt niertttgktszd til Hin Fir
tctttttts on itoldt u-« list-Pe, sont ttttt lttttt tsttkcitg tttndc takti
!t.itts:i "!It’ttdst
Anat lttttt» ttttnes det eile tntt Linn-ich ltktttde sinkt-d
t:tt:g tti ul rest- imnt fe: kund Mid, toq httn itettde cstn Hat
ten, tue-txt- 1:t"nde on inttiste d-- ftntltgtte Ltd t itettdes
Lt.tt.
Hunn, :;t nat ttteget gntt begatrct tut ftittigt, gjotde
ttdtttasttede ÄtctttttttlsU ttten Mittceltttr tut- ogsatt en tttegct
dngtizt Bann-inte
.)««n. on, Inn Uhunntontel vat« fordattfede over alt, hvad
de hatte okt, t·aa, og holdt alletede af Markt-litte, sont otn httn
kuttdc nat-e dercg egett Tatten
»Tet var en god Gatte, sont Doktor Taradc gao oå,«
sagde Frtt Chantttotttel da hatt bragte og denne uttge
Pige.«
»Hu« er en Perle,« sont-ede ltettdeS Mand.
Hatt hattde straks streitet til Ot. Palttters, at de havde
met-et saa heldige at finde cn ndttnerket Lærerinde til hatts
Son, og de fortalte ligeledeg otn den store cherlighed, sont
de to folte for hinanden.
Ht«. Palnters harte ofte fta sitt Son, for ett Gang otn
Ugen strev Henrik et lille Brett til sitt Fadet«, under Marce
littes Vejledttittg. Den ene Gang sich hatt paa Ettgelfk og
den nteste Gang paa »Er-onst
Marcelitte tillod ikke Henrik at strive alt det otn heade,
sont hatt gierne oilde; nten Hr. og Fru Chattntontcl sorgede
for at lade Hr. Palnterg vide, hoad hatt-B Satt ikke sik Lov
til at fkritte.
Saaledes sik Attterikatteren nojagtig llttdertetning otn
den ttye Latrerittde, og hatt ttndlod aldrig i sine Brette at
settde en ttenlig Hilft-n til hettde·
Naar Arbeitset vat· endt, legede Marceline tned sitt Elen,
gik ind paa hatte Planet og knnde le og tnore sig nted han«
tttest httn rettede sig aldrig efter hans egensittdige Lnner og
forstod godt at vise Alvot·, ttaar det var ttodvendigL
Dem-» Mnntcrhed var aldrig stajettde, og den aflostes
has den ttnge Pige oftc af tnttgsittdige Lieblikke, naar hun i
ttettkte paa den skmkkelige Tid, sont hun haode oplevet i
Tatitenss Hjettt. Saa lnkkede httn sig ittde paa sit Vtkrclse
s og grcrd bitte Taaretx
I that Hettrik i et saadattt Ojeblik overrastede hende,
I sysfede hatt hende og fagde:
I
i
i
, «
,,Græd ikke, lille Moder, ieg kan ikke taale atse derpaa.
Er dtt ikke tilfreds tned ditt egen Hettrik?«
»Jo, tnin Skat.«
,,Httorfor gut-der du da ?«
Hun kunde ikke spare hom. Hun tot-rede hurtig sitte
Øjne og kyssede hatn kjteclig.
J de sidste Dage af December Mauned blev Barnet
syst·
J Begyndelsen troede de, at det var et altnindeligt Jl
debeftndendez men de sendte dog Bud offer en Lage.
Det var en gamntel alntindelig afholdt Liege i Cannes.
Han underspgte Henrik og lagde ikke SIle paa, at hans
Tilstand var bettenkelig.
Marceline blev alvorlig forstrcekket.
»Sig mig dog, hvad han fejlek,« bad hun.
»Der er ingen Grund til Frygt,« svarede Lagenz ,,ttten
den lille Dreng faar Kopper.«
»Hvor strcrkkeligt ! «
»Kttn Borttekopper.«
Marceline blegnede.
»Jeg vil ikte skjule for Dem, at« der er Fare förbundet
ttted at pleje Barnet.«
,,Hvilkett Fore, He. Döktor2«
,,Livsfare.«
,,Jeg er ikke bange for Daden,« fagde hun; »men hatt
maa ikke dø.« «
»Don kan bringes poa Hofpitalet. «
»Paa Hospitalet, aa nej, nej! Hatt kalder tnig sin
tille Moder, jeg vil ikke forlade hatn, tnen pleje ham under
hans Sygdotn. Jeg stal ttok pltje ham godt og frelfe hans
Liv.«
,,De er altsaa ikke bange foe Smitte?«
»Nei, aldeles ikke·«
»Der-es Opofrelfe er bettttdrittgsvcerdig.«
»ch opfylder tnin Pligt. Og De vil jo gjøre det mesie
Arbejde, He. Doktor-. Men hvorledes har Henrik dog kun
ttet faa denne radselsfttlde Sygdotn?«
»Du kan jeg ikke sige, det er det ist-sie Tilfcelde afKop
per her i Cattttes, og jeg haaber, at det ikke maa efterfolgeö
of stere. Mattge Egne af Landet hjemspges of denne Pest,
der raser santtidig tned Krigett.«
Morceline forlod itke Sygefengen; hun plejede Denrik
med en barttthjertig Softers Offervillighed og en Moders
kjærlige Opftttdsonthed.
Fett Chatnnotttel, der ellers holdt tneget af sitt lille
Sleegtning, vovede ikke at konune ind i Sygevækelfet. Hnn
horte Nyt otn Drengen gjennetn sin Ægtefcelle, der var min
dre feygtsotn end hun og Tjenestepigen, der, under Jagtta
gelfe of alle ntulige Forsigtighedsregler, bkagte Mad ind til
Mareeline.
Dentte veg ikke fra den lille Sygefeng. Hun teenkte
ikke paa, at hun ftadig var ttdfat for Smitten; hun veg ikke
tilbetge for nogen af de Pligter, sont httn havde paataget sig
og ittdaandcde Sygestuetts forpestede Luft udett at frygte for
Folgerin
Lægett sijulte itke over for He. og Fru Chattntontel den
Brandt-ing, sont hatt solte for den nnge Pige.
»Knn en Moder,« fagde han, »cr i Stand til at vise en
faadatt Opotretie.«
Hoer Gang den syge aabttede Ojnene, stod Marceline
ved hans Side, rolig og ncestett stnilettde, thi det gjaldt om
ikke at forstrcekte hom.
Naar Drengen ikte laa i Vildelse, fendte han hende da
e: i;(:ijt.it» taineninielizst Virt, der Mindre-kipr s«
I 1.?e .i· Judex- «"-J:«);«.
tin Dienen mai-e Mem-n alnd til denke-:
TEMHH T its-) inne ei stellt-'
Es .::.-.·.!:-- wire in nshieeiia Hinsde
. H Lin: ei trn satte for unisheldiedkiskfz
Lki nn: « « «
.,·)l«: ::.z, Hi. T oitoi·,« sann-de hun, idet linnzi
Wind-U »Ur er Hund-n vix Dein, sont hat« reddkt dami
»Te it tnenei nn«;,« snnde den ganile Mant- »i.
bange lienduxs Dank-cis »Jeg sen-langer nn, nt ZU ,
Tegn eg tnnier ltdi pnn Teni sein«
» Tet isleis en teilin Tag for Marceline; nnd z
l Winde kyessed lnin ilke sin licen- Elen.
»Nun Licn nat-ei vil bline gladl« sngdc hun til z«
» »Ja, linn nil blive glad Aa, naai dn vidskk«
nisget jeg holder ni dig, lille Moder!«
»Jeg holder ogsaa af dig, niin Stat. «
»Ja, dn holder ai mig, on jeg skal aldtig, aldkjg
ine, hvad du yak qjmt fot mig. «
»Ba! det ikke niin Pligt at pleje dig?«
»Kyg niig endnn en Gang,« soarede Heiirik smikk
He. Paliners, der i sjorten Dage ikke havde saaet.
fia sin San, bleo nkolig og skiev til Fru Cyannnnnek
Tenne fund-du
»Bi hat i nagen Tid ikke streitet til dig, da vi iiik
volde dig stor Uro esg Vekyniring, saa at dn nniassk
kejse sra New York. Henrik bar meet meget syg »F
da han nieste-i ganske er konnnen sig, tager jeg ikiei;
ning at sige, at hang Lin hat vieret i Fute. J npgk
havde Ziegen neesten opgioct Hunden
Men Heut-if blev plejet as Fkoken Langmuer
osrelse i denne Sorgens Tid hat« awret benndringz
Hund lnin hat« njort for Danks oildse inangen Mode
have gjoit for sit Bat-n·
Doktorin hat« ikke Ord nok til at rose hendennd
Tenne nnge Pige er en Engel; sor den Okan
hnn viste din tjiere Heut-ils nmnue Tode-n vige. Tut
hende din Sangs Biv.«
Jkke saa snaii var Banlsenhoilen blenen nnderiii
for Hin Chnnsnontel tog tilbage til Paris-.
Tet blev bestenit, at Frn Chaninontel, Mai-cela
Henkik sknlde folge ester heim, naar Henrik var starkn
at taale Reisen.
Henrik var nn sandte-innen Oelbredet Ig hat-de bis
at liese igjen.
Hans ssnnkke Barneansigt bar ncesten aldeles ilke
as den forsierdelige Sygdoin, der mer havde dtæbt han«
Ei Brev sen Hr. Palniets bebndede hans snarlige
kamst til Frankrig.
Den 16. Mai-is vendte Frn Chauniontel, Marceli
Hentik tilbage til Paris-.
Den 18. Marts begyndte en ny satgelig Tib: Ko
nen; ester den nationale Kamp snlgte Borgetkrigen,d
sede i to lange Maaneder.
,,J koni altfor tidlig hient,« sagde Hi. Chauss
sprgmodig.
Den brave Mand blev attek nadsaget til at stan
Forketning.
Endelig bleo Kommnnen besejret, eftek at nogles
tis’ stoltesie Bygninger var gaaede op i Lucr.
Et Par Dage ester at Tropperne sra Versaillel
rykkede ind i Paris-, antoni He. Palmets til Chautnet
Jnden han saa Marceline og sia Satt havde W
lang Satntale ined sine Slcegtninge.
Disse var nrcsettelige i at rose den unge Pige.
»Hm Heut-it nogen Forestilling om den i South
hajede cheklighed, som den nnge Leererinde hat udvisi
hatti?« spnrgte Amerikaneren.
»Don elster sin Larerinde og kalder hende bestand
lille Moden-«
»Det er— godt.«
»Henrik er ikke et nstjansomt Band-«
»Jeg er heller ikke utaknenilig. Men hvorled
jeg belanne denne nnge Pige?«
»Ja, det ned jeg virkelig ikke.«
,,Det er en vanskelig Ting,« sngde Or. ChaUW
»jeg nor ikke, at dn kan tilbyde hende Penge, det vil
hende.«
,,Men jeg kan dog ikke undlade at betale nogetsl
Gjaeld, hvoti jeg staat til hcnde, og da hun er spile
,,Fattig og uden Familie-«
,,Jeg synes, at jeg tnaa —- -—- —«
,,Maa jeg give dig et Rand?«
»Ja, sigikun din Mening.«
,,Nnvel, saa gjsk ingen Farandring i hendes"
til Barnet, iad hende beholde sin Elev saa langes
ligt; det vil von-e hendes liedste Belønning.«
»Du er godt not, Inen jeg blivcr kun en «
Paris, og jeg hat beslnttet at tage min Salt M«
hjem.«
»Kunde du ikke tage Fee-sen Langeolle med?«
»Ja visi, Inen det er dog en vanskelig Sag« M«
vilde gaa ind paa at leve i Udlandet.« ,
»Da kan jeg ikke bestemt sige; inen jeg tktnllte
hun i nagen Henseende er banden til Frankrig, US M
vceke hende en stor Sorg at stilles ska Heinrik.«
»Vi maa se Tiden an. Du ved, hvor Mk leg
min San, tun ved ham knyttes jeg til Livet. KIM lot
SIle arbejder jeg, og hele tnin Fortune tilhIm
Selvsslgelig siaar jeg i den største Taknennneligth
til denne unge Pige, sont hat stelst hans Liv
Hvad ved J oin Fraken Langrolles tidligere XIV-«
Fku Channiontel sortalte nied faa Otd Hi P«
hväd hnn vidste oni Marcelines Fdreeldre og den 11"- S
Ophold i Tantens Has.
Amerikanetcn reiste sig og sngde: »
»Vi( dn nn fore inig til Frakcn Lenin «
San. «
Ester at have banket paa, aabnede 8111 N
Daten til den Stue, hvor Marceline lcesie med W L«
Henrik vendte sig om. Gott«
W
