Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (March 10, 1892)
XII-i »in-i --.3.9,i1? titles-u tsntilk Niitpctsaitt·x;. : whit un Jung-It J- HL. . .ts. Jlnpeu Fil. tllnkten muntrer de wage. hin-Juni s rt WEI- t-- « Hi mit-- is W »rein-» Wu- ut Inanttc inne for tin JE: »i« . «2 II t s st-· »Im .«.t !;.Ii! s" ihm hrdtc I tritt-J sagdc demn- ijniltt » »in tmä Ist lmldutiin ltlcztct .1fksikt.« »’.Ila, Icq m ttte nie-Ninus ist-cis (»51«1-tttulns0.« ,,’llts«:sln’nnr, ins-its « N- int et sinnt Li: ’.- For det for sie tnkket ji«-g tiiit tin-net, tin-get, linker du«- fotdi du stracks Dienste nun at denn-Ade diki til min Vi ml licholde dig ltenge I het, san kennt-, sont tm inn- Tlnyt tit at bliins.« I Man-klink- rnltitsr lntgnmtiig pnn Hain-det. I nie-g er fattig,« sagt-sc him; ,,jeg hat« itke Lov til ikke nt I tagt Inig noter tats, im um« nrlnsjms.« . »Hu-nd hnr dn dn tasntt pan ’.- « »Im mldc njmse liinns Plndsrs fncn Linn-indes has cn Fa « ntilje." i » Dei et sit-trinkt« »Manttc, men bit nein-nei- xiodt tin-d Inin Tilbpjelig2 hed.« »Ja, dkst ei sandt, for den fidtte Tib, ni var i Pensio natrt, nndmvittc dn in de tntaa i ts«scgclt«t, T,egniiig, Sang og Musik.« »Im tm- not, nt im tun blivc m ganfte flintLærcrinde ils-meist on Miciit."' »Und« almindetig Rot-hold nilde du let knnnsc taa en Pladg, sont du snntcis out, tin-re Manch-up Incn nn under Reigen blincr Falk bange on tagt-r im Vncn.« »Ja, dct ncd jex1.« »Me« detfor Inn dn jo godt sage en Plitd5.« »Im tnsnkte, at din stach-, der hat« fnn nmnge Forbim delfm nmaskc Uildc hjkelpc niig til at faa en Anfættelse.« »Ja, Fader hat« mange- Vckjendtc, ni nmatale incd hanc deren-. Mcn nn ital dn tatst komme nied, ntjeg tan vise dig dit Viert-tin Dct ligger ved Sidcn nf ntit, og naar vi ladet Deren stan aaben, tan oi ligge i Sange-n og talc samtnen hele Ratten oni vi hat« Lytt« De nngc Piger reiste fig: Ernestine tog sin Veninde un der Armen, og de fvrlod Dagligstuesk Kokt derefter kotn Doktor Taknde hieni. Da Tjeneren havde fortalt ham, at en Veninde as hans Dotter nventet var kommen, gik han hen til det Veerelse, der saa beredvillig var blevet oseeladt til Marceline, og hvor de unge Pigee nn ifortrvlig Samtale opfristede Minder-ne fra dereö Bam dom. »Es-they kan dn kiende denne unge Pige?« spntgte Er nestine. »Ja, ieg tyneö — — —« »Du er min Veninde, Marceline Langiolle." »Ja, det ec- det jo ogsaa; velkomnten tjtere Bat-M Doktoren greb den unge Ptges Heender og teykkede dein med Banne. Han ocdblen: »De har mere end et Kmo paa min Deltngelfe, Fressen Langrolle; for det sprste er De Ernestineg bedste Veninde, vg deönden bar jcg vasret en fortrolig Ven elf Dei-es Bedstei feder, Hin Langmut-, og hat« ligeledeg tienbt Dei-es Fami dte, sont ieg mindes med stor Venlighed. Men hvotledes cr det gaaet til, nt vi hat den Gliede at se Dein hos os i DägW Etnestine satte hurtig sin Fadek ind i den Stilling, i hvilkcn Venöntsen for Tiden befandt sitt. »ch tjcndet itte Dei-es Tante,« fagde He. Tarade, »men jeg bar otte hart Tale vm hende. Detes Moder holdt meget at sin astdns Softer; men det viicr fig jo nn, at hun ikke hat« toiejksnt den tijarlighcd on Tilltd, sont Deres Moder wende til lnndc.« «Det ri« nsin Ventndes Onste,« sagde Erneftine, »in blive Latein-de i en Fantilje.« »Da-i ist« sneget godt, Inen det haster jo itke.« »Meine-lim- og jeg html-eh at dn vil hierer os at finde en eigtig god Plads.« »Gvdt, niine nnge Deiner, jeg stal nck tænte over den Ting.« Der tot-lob nogle Dage. Ved Gmnfen fnlgte Begivenhederne Slag i Stag, alle fergelige for Franteig. McMahons Heer havde Insattet vige for Fjenden, Mev var indeflnttet, Bazaines Heer lammet. J Paris var Radslen alinindelig, og over-alt ulmede en For hitrelse, der truede tned en anrlig Omveeltning. Jntidlertid glecnte Doktor Taeade ikte det Leite, sont han havde givet Mareeline og sin Dattel-. En Fonniddag kocn han hjein i stok Ophidfeifr. Bndstabet om Ulykken ved Sedan var naaet til Paris; den tapeeste feanste Arme og denö Ooethvved, Leistun, var i Inngenstab. «Haabet er ade, Been,« fogde Doktoren, «alt er tobt; Tysterne er Herter over Frankeig, og inden fjorten Dagec Forli-b vil de veeke nden tot Paris. Og det er ikke alt. Det er forbi med Kejierdommet, vg i Morgen, ja knapste inden Mien, vil Nepubliten blive peoklameret.« De to Veninder var sont forstenede. Doktoren vedblev: «Jeg hat imidlertid trenkt paa Dem, Marceline, og jeg tror at have fnndet en Plads, sotn De vil synes otn.« »No, Tak, He. Tarade.« «Det vor ikke vanskeligt at staffe Dem Plodfen, da jeg sollst en hel Lovtale over Dereg udmærkede Egentkaber.« Den nnge Pige blev fein rvd foin en Valmue. »Es skal,«' ttedlutt Toklotett, »Mir Virtctittrc eller ittatttts :T;dtttitsttttdc tot ett stinkt ttaa otte Aar; Le tlal itrtr k st: FrtJth tut t- ist« latttt t Hatt-. ,i,’la’·.ct-)ttttt.ts, tattt tt icttstrlth Eim- Jixtts ttt il il ital-: ttfttntstlcN Hatte-» ist« farstt sinnt sitt» t Jlttn Lin-l, hatt-J ·)lc. Iet, der ksttbts Ist tritt Hat Mit-, tut .Lttttttt·, tun Aar-isten t·t Lilttttttkttttct a: ltrdsrt slstxltttsstx Hatt it itgttlttttzttit og pack Lake til at Littxc tin tts« Ha in P laut-, tut ihm-.- titt yama tut-get han« tstl illi zttttts itzt tsttttt, tts«t. litt out-Hatt htle sitt .tt1a«tltgl:td ttl ittt aisttxts tsaa tut ttttttr Hatt, Hutttk .t«tt. Behalt-» its-i tJietu zliotk ot; gaat ltclt at) t stit Rattettttkzk fxat tiaztle Mitattidtst tiltstt tt.:t" ltatt i Patict rg sitt-Hm Istt tttt Hatt liasz ttaztlc thkttttttttac at titt Huttttk Mattbut -«t :l’lattttt.:!ttttliatttslet ott ljrddcr (51:ttttttttttttel. J (5«ttt-ttt:il)t«tta ttil jeg lage ttted Tritt hett til detttte sta tttilx.-, Markt-litte, hats Te sytttssj oitt Pladsctt.« »Au, ja, dct gjor jeg rigtigttoksp »Gut ists dtst godt. Te katt straks tilttcede Pladsett, for ottt site rller fettt Dage reitet Chautttotttelg til Sydfrattkcig. zortrtttittgett et albrleg stattdfet, og Pr. og Fru Ehautttott tel hat« beste-at sig til at forlade Paris-, hvad jcg ogfua vilde glatt-, hats ikke tttitte Pligter sottt Liege bod tttig at blive. Dctitttad ttil jeg betro dig, Erttestitte, til Fru Bel tttottt, sont ottt ttogle Dagc reifer til Sautttttr ttted sitte DI trc.« ,,Kjtrt·e Fader, jeg vil ikke forlade dig.« »Men, kitrrc Bartt — — —« »Jet; vil ikke forlade digl Ditte Pligter sottt Latge bittder dig til Paris; tttitt Pligter sottt Dotter bittder tttig til dig.« »Du tttaa dtt overveie ttaettttcre.« »Jet; hat· overtttsjet det. Lad ais ikke tale tttere derottt, kjaere Falter, jcg latt ikke opgioe tttitt Mettittg.« .Hr. Tat-alte sittilte og kyssede sitt Dotter paa Pattdctt. »Au, Etsttestitttz jeg forstaat dig saa godt,« ttbbtad Marcelitte og faldt sitt Beitittde ottt Halsctt. ,,.ttatt matt tttaaste forlade saadatt ett Fader, sont jeg hat«-« sptttgtc Ftokctt Tarach Mett ist« dtt ttu ogsaa tilfreds, Matrelittc«.« ,,«’5eg er tilftedg og lykkelig, ttoget saa godt hat-be jcg ilke tttrdet han«-« »Me« jcg hat« jo ikkc fortalt Dcttt alt, Mat«cclittk-,« vedbleu Doktoren. »Jen- att e« »Nei, jeg hat« ettdtttt ikke fortalt Deut, yvad Te faar i Lott.« »Aa, det hat ikke Iaa ttteget at sige.« »Du er, sottt tttatt tager det, kiaerc Baru. Hettrik Pal ttters har haft ett Larerittde for, tttett htttt maatte afskediges for trc Uger sidett, da hutt var altfor haard tttod Drettgett. Htttt sik halvfjerdsittdstyve Franks ottt Maattedett, tttett De, Mateelitte, vil faa huttdrede Frattcs otn Manttedett og few fslgelig alt frit i Hufen« »Mett det et« altfor meget.« ,,Det sytteö jeg slet ikke; tttatt tttaa lstttte Folk efter Fortjetteste.« »Au, kjcere Hin Tarade!« »Jagett falsk Bestehenheb, Marcelitte, jeg ved, hvad De er part-. Jeg hat- fagt til Fru Chattmotttei. at De vilde viere sont ett lille Moder for Henrik.« »Ja, det vil jeg.« Ottt Efterttttddagett tog Doktoren med Marcelitte hett til Familjett Chautttotttel, hvor den unge Pige ftk ett ttteget vettlig Modtagelfe. Den lille Atttrrikitttets saa stittt paa hettde i ttogett Tib. Derefter gik hatt hett til hettde og gav hettde Haattdett, og fagdn »Dig vil jeg holde ttteget af.« »Jeg vil ogsaa holde ttteget af hig, Heurik,« sparede hutt og otttfavttede hatn hiertclign »Moder er dod,« sagde Dtettgett i ett sorgntodig Tate; »tttett du skal vakre tttitt lille Moder.« Barttet gjetttog de Ord, iom hatt ottt Morgettett havbe hprt Doktor Tarade sige. Mareelitte kttttde ikke beherstc den Bcvægelse, htttt falte, Taarertte flrøttttttede tted ad hettdes Kinder. X. Gabe Vetttter. Fike Dage bereitet forlod Chausontels Paris med Henrik Palmekg og hatts nye Larekittde. De reiste til Catt ttes, hvor de lejede et Hus udett for Byeu ved Strandem Sitart hskte matt itttet mere fra Paris, der var blevet indefluttet af Fjettdett. Hver Dag bragte ttye Ulykker. De tapre franfke Soldater bukkede under for Opermagtem De udfttltede Fæsininger aoekgav fig dett ette efter den anvert. Ett fkygtelig Kulde ittdfattdt fig, sg i Fslge ttted den holdt Kopper, Sksrbug og Bryslfyge deres Jahivg i Pa ris. Mett det var ikke alt; Huttgetsrpdett, det moselsfulde Spjgelfe, visie sig ogfaa indettfor Vyetti Mute og latmitede Befolkttittgens Moditattdskrait. ngaa Proviniett ftk sitt Del af Lidelsett. Landet blev hat-get og plyndret, Byertte bombardetedes, Landgbyertte op bmndtez Fabrelattdskjarligheden var en Forbrydelfe i Ty sketnes Ojttez de stjttd Fadeelandsvettaerttr. Ogiaa Sygdöttttne rasede rundt ottt i Lattdet. Kop pertte var medbkagte sra hinsides Rhittett, og niedetts Kug lerne dræbte Mattdcne, ramte dett frygtelige Fatfot Kviuder og Born. Dett rædselsfttllte Krig vilde itkc faa Ende; Statut mandette vilde kjcetttpe til ftdste Mand. Ved Middelhavets Kytl havde matt ikke Krigetts Rads ler forOjez tttett tttatt falle og led med sine ulykkeligeLattds wand. l L !.’c(trt·(:;tt«. var tsitkrttkt tot-: itt Moder sot Ocntik PM ttter-.. on .lt: :r!tg!;eken tti tttttdksz Neu tut itttt tttcgtt time-t lt »Es-, s. .:t t1:.tt ttsts tnttt bat-de tu Lille Ptge nt plclk Dg chit Ptttttk lttttifis tkh ttlt tntttnte Lib, In ltttt taafstz » Th- t·i1 nt Lielzes tttcztet it-.« Hutt Lunte ittttct ct ttsttttttttdclttt niertttgktszd til Hin Fir tctttttts on itoldt u-« list-Pe, sont ttttt lttttt tsttkcitg tttndc takti !t.itts:i "!It’ttdst Anat lttttt» ttttnes det eile tntt Linn-ich ltktttde sinkt-d t:tt:g tti ul rest- imnt fe: kund Mid, toq httn itettde cstn Hat ten, tue-txt- 1:t"nde on inttiste d-- ftntltgtte Ltd t itettdes Lt.tt. Hunn, :;t nat ttteget gntt begatrct tut ftittigt, gjotde ttdtttasttede ÄtctttttttlsU ttten Mittceltttr tut- ogsatt en tttegct dngtizt Bann-inte .)««n. on, Inn Uhunntontel vat« fordattfede over alt, hvad de hatte okt, t·aa, og holdt alletede af Markt-litte, sont otn httn kuttdc nat-e dercg egett Tatten »Tet var en god Gatte, sont Doktor Taradc gao oå,« sagde Frtt Chantttotttel da hatt bragte og denne uttge Pige.« »Hu« er en Perle,« sont-ede ltettdeS Mand. Hatt hattde straks streitet til Ot. Palttters, at de havde met-et saa heldige at finde cn ndttnerket Lærerinde til hatts Son, og de fortalte ligeledeg otn den store cherlighed, sont de to folte for hinanden. Ht«. Palnters harte ofte fta sitt Son, for ett Gang otn Ugen strev Henrik et lille Brett til sitt Fadet«, under Marce littes Vejledttittg. Den ene Gang sich hatt paa Ettgelfk og den nteste Gang paa »Er-onst Marcelitte tillod ikke Henrik at strive alt det otn heade, sont hatt gierne oilde; nten Hr. og Fru Chattntontcl sorgede for at lade Hr. Palnterg vide, hoad hatt-B Satt ikke sik Lov til at fkritte. Saaledes sik Attterikatteren nojagtig llttdertetning otn den ttye Latrerittde, og hatt ttndlod aldrig i sine Brette at settde en ttenlig Hilft-n til hettde· Naar Arbeitset vat· endt, legede Marceline tned sitt Elen, gik ind paa hatte Planet og knnde le og tnore sig nted han« tttest httn rettede sig aldrig efter hans egensittdige Lnner og forstod godt at vise Alvot·, ttaar det var ttodvendigL Dem-» Mnntcrhed var aldrig stajettde, og den aflostes has den ttnge Pige oftc af tnttgsittdige Lieblikke, naar hun i ttettkte paa den skmkkelige Tid, sont hun haode oplevet i Tatitenss Hjettt. Saa lnkkede httn sig ittde paa sit Vtkrclse s og grcrd bitte Taaretx I that Hettrik i et saadattt Ojeblik overrastede hende, I sysfede hatt hende og fagde: I i i , « ,,Græd ikke, lille Moder, ieg kan ikke taale atse derpaa. Er dtt ikke tilfreds tned ditt egen Hettrik?« »Jo, tnin Skat.« ,,Httorfor gut-der du da ?« Hun kunde ikke spare hom. Hun tot-rede hurtig sitte Øjne og kyssede hatn kjteclig. J de sidste Dage af December Mauned blev Barnet syst· J Begyndelsen troede de, at det var et altnindeligt Jl debeftndendez men de sendte dog Bud offer en Lage. Det var en gamntel alntindelig afholdt Liege i Cannes. Han underspgte Henrik og lagde ikke SIle paa, at hans Tilstand var bettenkelig. Marceline blev alvorlig forstrcekket. »Sig mig dog, hvad han fejlek,« bad hun. »Der er ingen Grund til Frygt,« svarede Lagenz ,,ttten den lille Dreng faar Kopper.« »Hvor strcrkkeligt ! « »Kttn Borttekopper.« Marceline blegnede. »Jeg vil ikte skjule for Dem, at« der er Fare förbundet ttted at pleje Barnet.« ,,Hvilkett Fore, He. Döktor2« ,,Livsfare.« ,,Jeg er ikke bange for Daden,« fagde hun; »men hatt maa ikke dø.« « »Don kan bringes poa Hofpitalet. « »Paa Hospitalet, aa nej, nej! Hatt kalder tnig sin tille Moder, jeg vil ikke forlade hatn, tnen pleje ham under hans Sygdotn. Jeg stal ttok pltje ham godt og frelfe hans Liv.« ,,De er altsaa ikke bange foe Smitte?« »Nei, aldeles ikke·« »Der-es Opofrelfe er bettttdrittgsvcerdig.« »ch opfylder tnin Pligt. Og De vil jo gjøre det mesie Arbejde, He. Doktor-. Men hvorledes har Henrik dog kun ttet faa denne radselsfttlde Sygdotn?« »Du kan jeg ikke sige, det er det ist-sie Tilfcelde afKop per her i Cattttes, og jeg haaber, at det ikke maa efterfolgeö of stere. Mattge Egne af Landet hjemspges of denne Pest, der raser santtidig tned Krigett.« Morceline forlod itke Sygefengen; hun plejede Denrik med en barttthjertig Softers Offervillighed og en Moders kjærlige Opftttdsonthed. Fett Chatnnotttel, der ellers holdt tneget af sitt lille Sleegtning, vovede ikke at konune ind i Sygevækelfet. Hnn horte Nyt otn Drengen gjennetn sin Ægtefcelle, der var min dre feygtsotn end hun og Tjenestepigen, der, under Jagtta gelfe of alle ntulige Forsigtighedsregler, bkagte Mad ind til Mareeline. Dentte veg ikke fra den lille Sygefeng. Hun teenkte ikke paa, at hun ftadig var ttdfat for Smitten; hun veg ikke tilbetge for nogen af de Pligter, sont httn havde paataget sig og ittdaandcde Sygestuetts forpestede Luft udett at frygte for Folgerin Lægett sijulte itke over for He. og Fru Chattntontel den Brandt-ing, sont hatt solte for den nnge Pige. »Knn en Moder,« fagde han, »cr i Stand til at vise en faadatt Opotretie.« Hoer Gang den syge aabttede Ojnene, stod Marceline ved hans Side, rolig og ncestett stnilettde, thi det gjaldt om ikke at forstrcekte hom. Naar Drengen ikte laa i Vildelse, fendte han hende da e: i;(:ijt.it» taineninielizst Virt, der Mindre-kipr s« I 1.?e .i· Judex- «"-J:«);«. tin Dienen mai-e Mem-n alnd til denke-: TEMHH T its-) inne ei stellt-' Es .::.-.·.!:-- wire in nshieeiia Hinsde . H Lin: ei trn satte for unisheldiedkiskfz Lki nn: « « « .,·)l«: ::.z, Hi. T oitoi·,« sann-de hun, idet linnzi Wind-U »Ur er Hund-n vix Dein, sont hat« reddkt dami »Te it tnenei nn«;,« snnde den ganile Mant- »i. bange lienduxs Dank-cis »Jeg sen-langer nn, nt ZU , Tegn eg tnnier ltdi pnn Teni sein« » Tet isleis en teilin Tag for Marceline; nnd z l Winde kyessed lnin ilke sin licen- Elen. »Nun Licn nat-ei vil bline gladl« sngdc hun til z« » »Ja, linn nil blive glad Aa, naai dn vidskk« nisget jeg holder ni dig, lille Moder!« »Jeg holder ogsaa af dig, niin Stat. « »Ja, dn holder ai mig, on jeg skal aldtig, aldkjg ine, hvad du yak qjmt fot mig. « »Ba! det ikke niin Pligt at pleje dig?« »Kyg niig endnn en Gang,« soarede Heiirik smikk He. Paliners, der i sjorten Dage ikke havde saaet. fia sin San, bleo nkolig og skiev til Fru Cyannnnnek Tenne fund-du »Bi hat i nagen Tid ikke streitet til dig, da vi iiik volde dig stor Uro esg Vekyniring, saa at dn nniassk kejse sra New York. Henrik bar meet meget syg »F da han nieste-i ganske er konnnen sig, tager jeg ikiei; ning at sige, at hang Lin hat vieret i Fute. J npgk havde Ziegen neesten opgioct Hunden Men Heut-if blev plejet as Fkoken Langmuer osrelse i denne Sorgens Tid hat« awret benndringz Hund lnin hat« njort for Danks oildse inangen Mode have gjoit for sit Bat-n· Doktorin hat« ikke Ord nok til at rose hendennd Tenne nnge Pige er en Engel; sor den Okan hnn viste din tjiere Heut-ils nmnue Tode-n vige. Tut hende din Sangs Biv.« Jkke saa snaii var Banlsenhoilen blenen nnderiii for Hin Chnnsnontel tog tilbage til Paris-. Tet blev bestenit, at Frn Chaninontel, Mai-cela Henkik sknlde folge ester heim, naar Henrik var starkn at taale Reisen. Henrik var nn sandte-innen Oelbredet Ig hat-de bis at liese igjen. Hans ssnnkke Barneansigt bar ncesten aldeles ilke as den forsierdelige Sygdoin, der mer havde dtæbt han« Ei Brev sen Hr. Palniets bebndede hans snarlige kamst til Frankrig. Den 16. Mai-is vendte Frn Chauniontel, Marceli Hentik tilbage til Paris-. Den 18. Marts begyndte en ny satgelig Tib: Ko nen; ester den nationale Kamp snlgte Borgetkrigen,d sede i to lange Maaneder. ,,J koni altfor tidlig hient,« sagde Hi. Chauss sprgmodig. Den brave Mand blev attek nadsaget til at stan Forketning. Endelig bleo Kommnnen besejret, eftek at nogles tis’ stoltesie Bygninger var gaaede op i Lucr. Et Par Dage ester at Tropperne sra Versaillel rykkede ind i Paris-, antoni He. Palmets til Chautnet Jnden han saa Marceline og sia Satt havde W lang Satntale ined sine Slcegtninge. Disse var nrcsettelige i at rose den unge Pige. »Hm Heut-it nogen Forestilling om den i South hajede cheklighed, som den nnge Leererinde hat udvisi hatti?« spnrgte Amerikaneren. »Don elster sin Larerinde og kalder hende bestand lille Moden-« »Det er— godt.« »Henrik er ikke et nstjansomt Band-« »Jeg er heller ikke utaknenilig. Men hvorled jeg belanne denne nnge Pige?« »Ja, det ned jeg virkelig ikke.« ,,Det er en vanskelig Ting,« sngde Or. ChaUW »jeg nor ikke, at dn kan tilbyde hende Penge, det vil hende.« ,,Men jeg kan dog ikke undlade at betale nogetsl Gjaeld, hvoti jeg staat til hcnde, og da hun er spile ,,Fattig og uden Familie-« ,,Jeg synes, at jeg tnaa —- -—- —« ,,Maa jeg give dig et Rand?« »Ja, sigikun din Mening.« ,,Nnvel, saa gjsk ingen Farandring i hendes" til Barnet, iad hende beholde sin Elev saa langes ligt; det vil von-e hendes liedste Belønning.« »Du er godt not, Inen jeg blivcr kun en « Paris, og jeg hat beslnttet at tage min Salt M« hjem.« »Kunde du ikke tage Fee-sen Langeolle med?« »Ja visi, Inen det er dog en vanskelig Sag« M« vilde gaa ind paa at leve i Udlandet.« , »Da kan jeg ikke bestemt sige; inen jeg tktnllte hun i nagen Henseende er banden til Frankrig, US M vceke hende en stor Sorg at stilles ska Heinrik.« »Vi maa se Tiden an. Du ved, hvor Mk leg min San, tun ved ham knyttes jeg til Livet. KIM lot SIle arbejder jeg, og hele tnin Fortune tilhIm Selvsslgelig siaar jeg i den største Taknennneligth til denne unge Pige, sont hat stelst hans Liv Hvad ved J oin Fraken Langrolles tidligere XIV-« Fku Channiontel sortalte nied faa Otd Hi P« hväd hnn vidste oni Marcelines Fdreeldre og den 11"- S Ophold i Tantens Has. Amerikanetcn reiste sig og sngde: » »Vi( dn nn fore inig til Frakcn Lenin « San. « Ester at have banket paa, aabnede 8111 N Daten til den Stue, hvor Marceline lcesie med W L« Henrik vendte sig om. Gott« W