— — J
Its mm LHMHI
(5«1uilcNik1-c!vottrg.
—
: r tun im Aue-II »- M. . .s.
Andrn Del.
Ulysseus musmer de wagen
MOHMJ
«»Og jeg vilde hellen- do md orndk silbagc til det Hutt,
hvok jeg hat« ltdk merk end nogcu cu·d.«
»Aha bund nil Te du more-W
»Im vcd not, hde jeg vil gjorez mcn hvekken du eller
nagen anders vil jeg met-bete Inin Plan.«
Matcclinc var tatk on haade alle-irdi- i small· Tagt- kun
net gna Tun- i Manne-unt ·
En Mai-gen tidlia, da hnn cndnn laa i Zeitgen, kotn
Piavatn Latmntont nnd isn alt andct end tilftcdsz Mine- til
Billaen.
Viltotinn lntkrdr tin stian indi- mcd chncftcpigcn i
Sitten ncdcn nndet da tinnatrz
»Hu-ist« ci« Mantuas-«
»Hu« ligget rndnn i sin Fing-«
»Halt hat in Tid nat til at talis sank-Und Ovarlcch H
hats l)nn dct ? «
»Udnu1st·hst.«
»Der ist to aodt tat- hinkt-A
,,Laina for oc» Madam. sie-a tscd il"t"c, homlcdrg hnn
vil tagc sig inst. Hnn talisr drttandig ont sit Var-n og tirnter
Inn pan det.«
Viltmine wnlisdts PanduL
»Da .t»«n·niii-ttc illi« tosn tillmgc, satte lntn sig alle nut- -
ligc tiltr Idee-r i Dom-dist, og jcg hat« havt ftor Mojc ntcd at
betolige heut-is Onn ist« nn tsalig, mcn dct hat« iklxs tncgct at
Madam Laimnmnr fad ct Ojcblik taus; den-an loftcdc
plndirlia .t·"w1n«dct og fagdis:
»Im link nat-et i Paris i fckci Dage· «
».’t seid Dage!« gjcntog Radtoppcn.
»Ja. Hur dn sagt til din Beninde, at hnn stuldc give
fln ni) Adresse til Portncren i dct Haa, hvor hnn boede, da
jeg usv hende nd nf hendes Nod og Elendighcd.«
»Ja, dct hat« jeg sagt Inangfoldigc Gange til hende.
Hai hnn ikkc gjort det?«
»Vorhin-en hak- iltc set heade, siden hnn flyttede detfta
og her nd.«
»Na hin- jcg aldrig hakt Mage!«
»Ja, dct er sandt.«
»Vvad kan det bctydc, MadamlM
»Na insd jeg intct out, hvorledeg hun hae stasset sig af
me· Bat-net. Det bckyinrer tnig ikke stokt; tnen naar jeg
l« Mei- cn for at gjsre et Arbejde, saa holder jeg mest af at
fxn »Wi- Inig one, at dct er godt godt.«
»Var det dekfor De vllde se Dem-fette igjen?«
»Ein og alenc at den Grund Men hat hun nu ogfaä
staffct Bamct af Vejen?«
»Ja, dct er jcg viö paa.«
«Jntct beoifcr det.«
« Dct ci- sandt not. Men hvad sknlde hun elleks have
gjott af det?«
»Du lkais Ret; mcn himrfor erhnn forsvnnden saaledes.
Er det itkes liefnndctligt?«
»Im sorstuais det illi-, Madam-"
«»Hnaks tun- dn?«
»Du txt-d jeg its-n Raar hat« De fet Parttiercit?««
» Einst-J den forttc Dag, jea jeg koni til Paris, og se
nkt-e hats jra inni- Dag og sidst i Aftes vceiet i Chai«onne. Al
tid somit-s has- drt faintnr.«
»Du nat da tojtrligt,« mnmlede Rai-tappen
»Sit; lauen-, at det cr foruroligende,« fagde Madam
Saoontotx «
,,.Hootlech dct W
»Ganz hnn nn er bleven art·esteret?«
»An,« nicht-ad Radtoppcn med et forvildet Blit.
Hun stattcdc Pandcn niod fine Hasndek og fang fort ef
ter sniilcndc:
»Nej, saaledcs kan det ikke fotholde sig.«
«Ttor du ikle, at hun kan viere bleven artefteret?«
»Nei, for faa stnlde jeg not have faaet Politiet paa
Halser og saa havde hverken De eller jeg været hek.«
»Maaske hin- hnn ikke villet angive os.«
»An nei, Madam, Henkiette er ikke nagen slet Pige,
der er faainan visi. Men jeg vilde not sparge Dem, hvorfor
nun stnlde paatage sig Ansvaret for en Forbrydelfe, i hoilken
thiadam Saoonrant, den tige Frue paa Matgainegaatden,
er den mest styldigr. Nei, nej, Henkiette er flet ikke anlagt
for at være Maetyt.«
»Nei, fauledea kan det ikke fathalde sig, der maa were
uoget andet i Vejen..«
»Man kan ja fortade sig t alle mulige Gisaingee.«
»En Ting er vis, og det maa vi viere tilfredse mod: vi
endnu ikke kamne i Klammeri med Politiet.«
»Der falder tnig noget ind.«
»Hvad tnener De?«
»Denriette havdc Penge —- — —«
»Femten hundrede Franks i Banksedlek, som jeg adde
Mte hende fra Dem.«
Maasse hat onde Mennesler opdaget, at hun havde saa
t.«.-«ge Penge hos sis.«
»Da hat maaste mytdet hende for bagefter at bestjeele
heude.«
«Som du siger.«
»Der er maasie Sandheden, Madam.«
I
!Ttltt8t’ttttss X stu· tttttlltsdt"« tut tst its-N Eint. tittlltke mit
instit-« « Vi: l ist«
» thiiH tut t.-«:ts« intt litt. sup, Jttt it
ttt tm Instit-sitt .- its» — et fIMartin-fix :-.-·- «.t Iizar F it stinkt
l«.:t·t t’« ist«-it. sit-i
,,.lt’««ttnt-t TO :-:·-s ill
,,·:llt’.stt ist st ill. til-s litt-i i," :·s«r-i·tii..t Hi It itttt Hat-Ott
t. tit. »Juki-tut- t« .: sitt itzttst »ti. sit ttt tit« intttrllc
Wett.t«litst«, ttt Hii titttt sitt-Atti ri bist-in Zwist imt but
Tthttt « «
Lsi ittspststh ktr stillist i· irtttt .Vttist"htst.'
» L it istttts tltis itsttstpt .st·«i stutt,« sinnt-tw- lttttt; »Ei!
ttildts Illt Hist-its ttists «LTttl«iii-tts, sit-n L t- titsi.«
»Sit« vtldts litttt minnt-, litt tiot .Oi«tttit»tte, iotttl)tttttil
sisttelttotsttdts hatttspt Lilliti til, tt tot«t"uiittdtstt.«
Not-tappen tumm- ttttct ptttt Votum-L
»Vi tttaa sittlic pittt nagst-L dist« ist« denkt-, Mttdttttt,« sagde
litttt. Mit-g ttittdtst disttt stritt-sitt til ilke ttt forttttdre ttogct i,
isottd Tsts sitt-it hat« btsilttttrt. Fig ligeftettt til Den-S Sa
stet«dttttt«t-, at ytsitdch lille Bitte ist dad. tkptst vil htttt Ita
ttttltgvig gut-di- og stillt-, tttctt littgeftcr uil litttt sltm sig til
No og ittdse, at dtst et« det Midiale sont er stet.«
»Man httti oil tto det«—.«
»Hu-stim- slttldc hatt tro, at De vilde bedrage hettde?«
,,.t)tttt link altid havt Migtillid til tttig.«
»Nam- De scktter Tittgene tigtig ttd for l)ettde, saa still
htttt not tto Deitt.«
»Mo» httn vil have at vidt-, lsvad det« cr blevet af Mit
dattt tit» tttt), ttattttltg lsttig litttt tttisttsr den ringestc Miglillid
til ag.«
»Jet; hat« ttllctcde paa tttiti VisJ fortlaret hettde Grun
dcit tit Madam Fi«ctttyglldeblivett, og jeg fik heitde beroliget.
Dr tatt blot soje ttogct til dctt satttttte Berettting, saa er jeg
via paa, ttt littit ikle attet lltaitd.«
Hittt fortttlte tttt Madattt Sttvott!«ottt«, hvorlcdeg hutt
hattdc ittdbitdt Miit-erlitte, at den sttakaldtc Madam Fretny »
var reist til Vctdtttt til sitt syge Fahrt-, der laa sor Da- i
drit. :
»Te! ttat illc dattrlig ttdtasttlt,« sagde Viktoi«itte. i
»Man giot«, hattd matt kan, Mada·ttt.« s
»Ist ist« gott; tttt ocd jeg, hoad jeg vil sigc til tttitt Sa
slct«dattet«·«
,,.Hvttd hat« De satt futtdct paa?«
»Wind-tut ziettty hat-de occret otte Dagc i Verdun og
fttlgt sitt Fttder til Jordett, da htttt sik at vide, at Bat-iet,
det· lsaodc vtrret sygt et Par Dage, var blevet vierte. Hatt
reiste stmkszt fra Verdun, tttcti da htm koitt til AtitntettsHjettt,
var Bat-tot asgaaet oed Dpdem Hatt bltsv nu saa ulykkelig
herantr, at httn iklc vom-de at vettde tilbage til Moderett og
fortcklle hcttdc det.«
»Ja, det er godt.«
Sattttalett tttcllem de to Fot«buttd6fæller, der var i saa
god Forstaaelse ttted hinandett, varede endttu en lille Stund;
da derpaa alt var blevet godt drsftet og aftalt, gik Naht-pp
pett op til Marcelitte, der tiu sad paaklaedt ved Vinduet og
med et draminende Blik saa nd over Markekttr.
»Frpleti,« sagde Nadtoppett, »Der-es Tante er kom
men.«
»Au, et hmt !« udbrød dett unge Pige.
»Madattt Savaukour ladet spiege, am De kan modtage
heitde.«
»Mitt Tattte gjokde ikke saa ntange Otttsttendigheder, da
jeg var paa Margaittegaarden,« saarede Mareeline, idet htttt
lukkcde Viitdet. Mett sljsttt jeg endnu ikke hat hast Tid til
at giake mitt Sitte i Stand, kan Madam Savouroux godt
kotttitte herop.«
»Jeg ved ilke, hrad der er i Vejen ttted heade,« sagde
Radtoppenz »hutt ser saa besynderlig ad. Jeg stulde dog
ikke tro, at« der er sket ett eller anden Ulylke hjemme paa
Gaatdett.«
»Hast cr lige saa vel udsat sor Fortmdeligheder, sotn
etthvcr attden,« svatede Marcelitte koldt.
»Du er sattdt, ttok. Jeg hat heller ikke spurgt heade,
hvad der var i Besen; det satttnter sig ikke for et Tyettde.
Dem dctimod vil hatt ttok fortælle, hvad der ligger hettde
paa Sittde.«
,,Mttligvick3. Ieg hat i hvert Tilfælde ittgett Lyst til at
udspørge hende.«
Radtoppett forsvattdt, og lidt eftcr madte Madam Sa
voukoux tttcd et est-er Lejligheden aspasset Ansigtsttdtryk ittd
i Stum.
VIl. -
Ufandhed.
Skjsnt Makceline var bleven fordetedt, blev huu dog
flaaet af Udtrykcet i Tantens Ansigt, og hun blev overfalden
af Angest.
»Der er noget galt paa Farbe, hnn bringet mig en
daarlig Eftettetning,« tankte hun.
Viktotine gis hende hsjtidelig i Msdr.
»chete Marceline,« fagde hun og bkebte Armene udz
»lad mig omfavne dig.«
Den unge Pige raste Panden freun«
»Du er nn kommen bis og ier meset flink nd; det er
mig en stok Glade««
«Mange Tak, Tante.«
»Du kan allerede i Dag tage meb hjem til Margaine
gearden.«
Marceline fo’e sammeln
,,Til Matgainegaarden!« udbrød hun.
»Ja,hwsduswusonedu.«
»Du ved godt, Taute, hvad der er min Hensigt, og du
hat jo selv lovct — —- —«
»Jeg hat lovet, at dn stnlde have bin fulde Frihed, og
hvis du bestandig er af samme Meng, saa vil jeg rette mig
efter bin Vilje.«
«Jeg tager ikke med til Matgainegaaeen,« fagde den
nnge Pige kon.
,,·."im Not tkic ist«-d; gkor sont du mi, sog iad osz ikkc t
txlg it U: «:(««—1»»«
Tit un ti.-..1:tks m Papst-, izndtt hinlictt Ttttttctt tut Eo
li..is.-.t«1--. its-i Nu- -. !
"«." »Um i.n!««tn:s:n" iUss tlä at t.t":v i Jmt I-’:ti«".!)s"; lltltl
ist-»t. ::?·-::lIart sitt-, ist«-insti, littit thun- anbc »Statut W
Tit tin «J,’c’uu-luus, tom lnozs Ism.
» j« :: m-« nut, T.t:1tt-,« iagde han« »at sit-en ten Tag,
da Mc am themu tot-» im- ita tin-d mit Bat-n for at bringe
dct ttt Amme-n, l).n Ha itte hart cller set dct m ndste blinken
til l»«nss« rilcr ;!i.11«tiet.«'
,»K:!, set ver- jeg, :1.Icaieeltm-.«
»Es-Jud littudck nenne Taucshch Den er hojst bestsit
dcrlia Nu er der gaaet tre liget«, og jeg ved iike, hvorledeo
mit Bat-« lmt riet, ja ikke en Gang, hoor dct er. Jeg nen
ket«, at det ikke er bleoet dobt, for man kunde da ikke give
hende et Nat-n udcn at raadfore sig mcd mig derom. Jeg
vil hat«-, at Bat-net tkat kaldeg op citei mine Foraeldre og
hedde Leonia Albertincr Mcu endmt ued jeg itttct om Ma
dam Fremy eller Barttet.«
,,Jeg hat« hart noget om det, Marceline.«
»Hvorledeo, og du fortceller mig intet derom. Hvem
hat fortalt dig noget om Bat-aus«
,,Madam Fremy.«
»Hm hmi streuet til dig?«
«Nej, jeg hat« set heude.«
,,.ls)oor da?«
»Von Margainegkmkden.« ;
,,.l)ar htm met-et paa Gaardeus Hvad vilde hun der?« »
»Du ital jeg st.-aks tot-klare dig.«
»Hm Madam Fremy vceret i Verdun, fom Rodtoppen
mente2«
»Ja, hmt var i Verdun, hoor hun lukkede sitt døde Fa
deks Ojtte.«
»Da der ska tog hmt til Margainegaarden, men
hoor er hun nu?«
«J Paiio.«
«Men hoorfor tom hmt ikke her til og fortaltc mig,
hoorledeo dct stod til med mit«Barn?«
»Den stattels Frone turde ikke komme her til.«
»Hu-c tukde ikke komme-, hvad stal det bctyde?«
»Man er ikkc meget modig, naar man bringet en for
gelig Eftcrreining·«
»Du gjor mig ganste bange. Hvad er der sketJ Aa,
mit Baui — —- —«
»Ja, Marcelinc, dit Bank —- — —«
»Er det sygt?« udbrod den stakkels Moder blegncnde.
Madam Savourour rystede sorgmodig paa Hovedet.
Marceline haude reist sig op. Huu tysiede over hele
Legcmet.
,,Men svar mig dog Tante,« sagde hun med kvalt
Nost.
Og da Viktor-into bestandig tav og lod, fom om hun tor
tede sine Øjne, udstødte hmt et højt Skrig og faldt bevidstløs
om paa Gulden
Madam Savouroux lob forskrcekket hen til Deren, dab
nede den hurtig og kaldte paa Radtopp:.i, der straks kom lo
bende.
,,Se,« iagde hmt og pegede paa den ubevægelige Stil
kelfe paa Gulaet, »Slaget var altior haardt.«
»Ja vist faa,« foarede Pigeu.
Og begge styndte de sig med at hjælpe den stakkels
Marceline.
Eiter et Ojeblits For-lob kom hun til sig felv igjen.
Hun brast i Graad dg hulkede voldsomt.
Da dette new-se Anfald var ovre, saa den tmge Pige
sig om med et foroildet Blit. Pludfelig rejste hun sig og
fagde til sin Taute:
.,Fokstaar jeg ret, er det virkelig sandt, at mit Barn cr
dad?«
»Ja, des varre,« soarede Viktorine sukkende.
Radtoppen forogede Stemningens Højtidelighed ved at
folde Hirnderne og falder paa Kttæ.«
,,Naar dode hun?« spurgte Marceline kort.
»For tre Dage sidett.«
« »Mo: lange var hun syg?«
,,Ktm fem ellcr scks Dage.«
»Da jeg sik ikke det mindste at vide derom, og jcg dlev
itke heutet til hende!«
»Du glemmer, at du — —- —«
,,Jeg var stark not, jeg var kommen mi9.«
»Ja, meu et saa voldsomt Stod kuude give dig et Til
bagefald og maaske bringe dig i Livfare.«
«Naa, det var Grunden!« udbrød den Unge Pige bit
tert.
»Og ingen tænkte desuden paa, at Bat-net sknlde do,
det lod tvart imod til, at det var i Færd mod at komme sig.
Madam Fremy meiste, at hun ikke behavede at fortælle dig
noget om Barnets Sygdom. Hvis du ausser det, stal jeg
fortælle dig, hvad der er stet. «
»Ja, jeg onstee at vide alt.«
,,Saa hat da: Madam Fremy bragte efter Aftale
Barnet til Ammen, fom straks tejste til ftt Hjem paa Lan
det, med halvandet hundred Franks som Godtgjotelse for
Reisen irem og tilbage og for de fsrste tte Maaneder.
Eiter at have været hos Ammen, tog Madam Feemy
hen til sin Saiten Denne havde Dagen iForvejen faaet
Brev fra Vekdmc om, at deres gamle Fader ikke vilde leve
Ugen ud. Madam Fremy oveknattede hos sin Syster og tog
med det fotste Morgentog til Verdun.
Som jeg hat sagt dig, kom hun i ftdste Ojebli.«. J
nogle Dage havde hmc fuldt op at gjore i det gamle Hieni.
Jmidlertid glemte hun ikke den lille Pige, men strev til Am
men for at faa at vide, hoorledes det gik heade. Ammen,
der rimeliguis ikke kan strive, lod spare, at Barnet hävde det
godt; men otte Dage derefter sit Madam Fremy Bkev em,
at den likls var meget sag.
Hendes Ncerocetelfe i Vetdun var nu ikke langere upd
vendige, og hun reiste straks til Ammens Hiern.
Barnet havde da vctet sygt i site Dage, og man haa
bede endnu at kanne redde dets Liv; men anden Dagen eftek
Madam Fremys Komme dsde det i heades Arme
F Naar :llc’macs:s, da jeg pzxkkede ind for n
H, « 111 Ost-. tl..ll·.«’-— Rath lEl T!lt"t«lt«t’z(1lilca-.!;
lief
l XIV-Un »z»
dtlks t, « s cri: nagt-Tusk- lFTtuletsping «
» Fels lt«itt?«e the LUcod tll at futltklle km sun»
:,"cj««:, «: Fuss-s Garn et JUN, sagskc ltltn akszsz
L zs last litt-nickt- l)nlfcade: «
»Ja tat awnzx tat-us isjse mia sur header-» Lsz
Ttt et, :l.’cntc«line, huad du onskede at alte-» «
jkkz at Mache-, tt sca taa Madam Irre-ans tned til Pakzz
-LT1 statt-H tma Blau-akutde kaut teg imle
tm, um« sea. Ta det nat- megct sent, tilb1·agkc»—;
i Pznnsk J Motacci stod jeq tidlig op og wgizx
Mamman
Text unge- Piae, der haode lyttet opmcetksomt k
sig til at grade-.
,,:)llt gaar godt,« tacnkte Tanten; »hnn ter
let cster lastede Marceline Hovedet og s
smertelig Tone:
»Der er endnn naget, som jeg vil spprge outs
,,.Lwad du's« spnrgte Tanten nrolig.
»Am-nett hedder jck Madam Baurand, tnen skg
bestemt, hvor hnn dor, kna, at det er en lillexs
Omegneng as Chartres.«
»Det can jeg ikke give dig Bested oIn.«
» Kan du ikkc — —- —«
,,Jeg er lige saa uoidende som du. Mcn anhkz
ja da ikke at nide, hoor Madam Vanrand bor.«
»Jeg oil besagehende, saasnart det blivek tnigm
,,.Hvad tcrnker du Paa! Tet oil blive behende
« eg can godt besoge dennc Rotte nden at h,
mit Maria«
»Oui«-for oll du til headc nn, da du ittte:·x»
med l)ende?«
» Der-til hat« jeg min Grund, Tante.«
»Oui«-It ("8.kt«ltnd?«
,»lcg saler Trang til at kntele og bede en Ve:
Baruc- («»5rao.«
»Im kan godt forstaa din Falelse, Materien-.
Madam Sauonrmtr, »Im-a jeg san vi1·keligikl«e«;z.
Oplhsning am, hour Amme-n han«
»Der er meget besynderligt.«
,,’.llldeles:i ilke; som du ned, har Madam Fries-:
Llftale paa egcn Haand med Ammen.«
Den nnae Piae tcrnkte sig et Lieblik om dass
zt
al!
llg
ptmt
»Der er lige megct, jeg faar jo Madam Fre
igjm Vil du sige tnig hcndes Adresse i Paris.«
»Hm! hat« ingeu anden Bolig i Paris end su
Hjem,« svaredc Madam Savourour.
,,.tijender du Sostereng Adresse?« spnrgte h
tappen.
»Nei, den har jeg aldrig brudt mig om at saaae
»Jeg trenktc heller ikke i Asteg paa at sporge
hoor Safteren boede.«
Marceline betragtede Tanten stift, som vilte
lige ind i hendes Tankcr.
Den undvigetth Maade, paa hvilken Mada
tidligere havde besvaret hendes Spørgsmaal om
ligesom Tantens noget usikre Soar var hende pan
skjont det cndnu ikte faldt hende ind, at hun dlevb
Hun sukkede og spurgtes:
»Tante, i hvilken Egeuskab var Madam Fre
her?«
,,J samme Egenskab som Rødtoppen, sor t
behjalpelig.««
»Du har gjort dine Sager godt,« sagde «
bitter-L »Men,« vedblev hun, «hvor traf du M
my, da du seestede hende?«
,,Jeg har allerede sagt dig, at det- er en gammcj
de as mig sont lcjede mig dette Hus for tre Maanctik
Veninde sendte ogsaa Madam Fremy her til.«
»Saa kjcndte dinVeninde heade vel og vidlte, H
boede.«
»Med mindre hmi striver sig sra et Fasteksllkkk
skjod Nadtoppcn.
»Vi km: i echt-m Ticskktde qu Bei-nd of mi
Veninde,« soarede Bearcelinm
»Ganske vist,« svarede Madam Savouroar J
for om nogle Maasse-den«
,,.Hvorsor det» Tante?«
»Fordi min Veninde for nogle Dage liVM
England.«
Der er sket abget, sont du endnu ikke ord, mit
stal sortælle dig,(Mat«celine. Frankrig er komme
med Prassen og alle de andre smaa tyske Stater. s«
ved Grausen, Ig der vil not snart sinde et alvdrl
menstød Sied. De fleste er sikre paa, at der W
Soldater godt, men der n Folk, som ser viere
Tingene, og som mener, at de tyske Soldatsl", f
være tte site Gange saa mange som vore, ogstmsl
dre rustede, pg at vi vil komme til at triekadel
Strau.
MangaMennesker ev, ligesom min Veranda M
ge og er reiste til Udlandet, som om de tyske HVTM
var midt iLandet. ,
,,Saa kan jeg alt-san ikke sank den set-anstede
sagdeMarceline bebt-pet. Hnn falle i Ojeblilkett«
Interesse for strich-«
ka Tiden ikte«« soarede Madam Sandqu1
»nun fMM skal jeg, naar du fastholder dick-IN- »
dig Besked.«
Den unge Pige snkkede og basede Hovsdkksp
Este-r en tcmmelig langPavse Nachkladea
»Du hat vcl allerede trusfet ditt Bestemer
VU Vkl glore i Fretntidett.«
»Ja, Tante.«
»Es-after du at blive her endnn nagt-« Tld s«
»An nej, nejl Jeg har latet at gjarc lmx ,
VE« teist for flere Dage fide-I, dersan jeg httvds Ell
dCM chmy vg ikke havde ventet paa dig.«
,,Naar vil du lage bort7« ,
»Alleeede i Dag.« VII-Mal