S VI e r ne n.
ID. Obcwoosk chdaleoc
AltBladcthNs JOHN- -.:mcn:: -.!. ,::
delikt, Abt sm ouxnriuikkkr o. i. v. n:)h-2s-.:x«.s
»Juki-um« Damm-rou, zueva-.
nge Lan frisch i »Die-ten crduxvz Hu
Note, Bank Non- cUU I Nimmst-u Bika
For Junge dcr icndes i life Bran- fan Ub:
given-u Its-« vasrc aufsamm
«s’l’.l ERN ENS" AGij Tlcli.
»Dein-um« kan bestslles des rftenmsvnte
Verm-. du- fom vore Agenter er bmtyndigcs
detil at mobtage og the for Abounci
Wulst-enge
pt. Is-. Hauses-, General-Ascar
Cedar dskapids, Iowa.
C. H. Uhristeuim Moment, Nebr.
Chr-. Johnfom Miso-km Nebr.
R. Christcniem Clarkfom Kansas-·
D.Ø. Wanst-erg, Hamptmk Nebr.
O. G. Rodti Tcerslclkz Tone W» Wid.
P.Paulfon, U.P."1’epos, Gheyemm Wyo.
Crikzknudhsm «T"avey, Lancastcr Iso. Neb.
B. M. Pagen Aktoih Colo
A. L. N Opangbch Room »-0, l. T. «
S.F. »Oui«-» Tot-ein« Kam
Jesus Jenseit, 1907, MADE d- Vordem
St» Omaha, Mel-tu
Lale Uhriftcnfem That-nan, Ampahoc
Co» Noli-·
A. P. Johnscn. Hm M. Ave-, Kaum-il
Mitin« Iowa.
Marias Kuchen. Vaszh Ave-Jud Bo»
Camornia.
Provenumrc cllck manglmdc tfksnnplam
fand vcsd Agmmms nam· chvcndclic betont
stumm-.
Vonlsatidlck N. Ist-. Hanscm
Crdnrksmpilsky Zwil, rr »»thcrus.sn«-:»
øslligc NrnnulklgssuL Luni Mitkneer
kalngcnm og lnslslgsr all Ulwcdilioncn
vedrorendc nnsd iaumus Vlnlorjlct, sum
Bleible lldgmcL Alle »Stjls1«-scn«s.1
Holdcrc oltrnfor Miisfouriflodcn oil br
hage at indicndc Betnlinq, Vestilling og
Forlnngcndrr out Provrnumrc til Mr.
Haufen.
r
Fra den natiounlc Hovcdftalx
Lovqlvnlng tll Bauwerk-new
Summe fynes at skulle faa cn lillc
Opmnulrlng l Imkotkmide Samllug.
EIIDel rkfomuicnlige desnokmtiske Werd
lemmer as Hasel hal- huvt en privat
Konfermfe med de· ludependente Wird
lemmrr i den Hensigt at knes om en fast
les Oplmdcn i Klingt-essen lVime1-,
hvokved der l hoekl Fnlb kilDelsJ kan
opncms Lindring for dc tryklcndc For
hold for Fakmerch
deuten-de Ilnanslorslag.
Senalels Finnnsubkalg hin-. sont del
kamst neun-s, gjmst siiltlg Burg af sin
slore Only-, og un ltggus sama-l Ecnatol
Slewnkts Fkimomniuggfolflog fom Sc
nalor Trllcrs Bill om lldsledelfku af
SkalkommersNotcr bafmsk paa Guld
dg Splv samt aflwde Grimm-Plutan
Bill out Nullonalbzmkernco Afskasselfe
pg Frisplvnmnlning hegt-owns under
Blolnst. '
duckerpmmlen jenes. Vesicin
Dcsiiolmirk vil nn mon- isi Zwist-g pan
at iilviikdr den Vanixuwu i Mcztmlcus
Lamm sum somiuiusr lldlsrtalingm isi
en Slulsxxpnmuc ims« Eulhltnlirihuiw
nen. Illipmfcuhszii Heim naJllinoici
hat« jin-. Eule-man Im- Drum- Opposition
indbmgt m klikioluliisii, Hoch Willen
Fiunimliu.:lgri diessou ni at ussatir H
Lolmnftng til Litlt"cipi«asi1iiciwAkt-as
felfc. Drum Resolution oplysci, iit
NVSIUUTEWI TM I bc sidste iyo Manne
ber fide-s »ic- ,Jtili, 1891, udstedt cn
rund mill. Pollux-I i Sukketpmniiek.
Fremmedc Pensionlster. Kop
gresmkind Mnybcrry im Illinois hal
indbragt cn Bill, som lovet at blive
mere end af national Interesse Billen
bestenunei· neinlig, at de i lldlandct bo
siddende Persoiicr, fom modtagek Sol
daterpensiou tm For. States, skal af
stjieres samme. J en enkelt Provlnsi
Kanada finde-s over 1,:300 Personcr,
iom vilde blive betprte af en saadanLov,
og Newberky antaget, at Aiitallet as be
iUdlandet bofiddende Falk, foni dragek
benne Slags Næring fra Onkel Sams
stdgryde, del-her sig til 15,000. Man
ge Udlcendinge kom til Amerika for at
dellage i Krigen blot Iin Lykleriddeke.
Eiter dennes Slulning benyttede de sig
af vore liberale Pensionslove, og rejste
tilbage til deres Fedeland, hvor de siden
hat levet godt af For. Statets Midler.
Dei-es Berti udsver Mililierpligt i bestes
Land, og iskulbe der blive Krig inellem
For. Staler og paagjceldende Laube, pil
be de viere blandldem, som kjamper
mob os. Pensionlsterne selv benytter
bete-J Foehold lllFor. Statek som et
Paafkud til as unddkage sig for Verne
pligter i deees egelLanb, og poke sink
kels Koufuler i Udlandet hat siadlgt be
tet Operhcnq om Bestyltelfe under del
somit-Aste Flag.
Iriiotvmvntning im Forme
rens Standpuntb Lemmrd N.
.H--ss.» stunk-um sont-den sont Rephucm
tunc km Nunm- si Nunman vagivs
s-.-.::zigndp«aig sm- .«.·ni»«1s:· Mthingssllds
1!;:.·3;« Ez; schwirle pnn km nmujkunskk
»Kann-In BUan it Eslml nltck sank di
N unnxc M-.2ng!,,s.ssi, sont T-» nnd ind
M l-«("«.';. Hin- is·nods-dk«, m den wrng
ks BrustMnunxkc UNDER lmjuk PRka
Ninn den nnnssitunjtes Inn-an bring-E
nn Vom- in Liverpool Mensch krholdet
» hnn ninlnnw St. lu, hunrstnod den tus
j MU« og den tut-im Hat-tust tmliferer
tlem pcm sin Ovedr. For-Wellen be
sann- deri, at den rnösiske og den indiff
IFanner tun im de Samtkragen han
smotimger i Bemling, hjetn og san det
ifousnndtet til Mont, soin i hqng Land
hin- fannnc Liebessang sont enhver enden
Slugs Penge. Mcn den amerikansse
Former wingeg til at iaelge sine Solo
» jin-aga- for gjceldendeMatktdspki6, fdkdi
Fhsmg Lands Love Mc tillader hcnn at
ndmonte bet. Selo osn alt, hvod der
sich isnod fti Solompntning cr sandt,
um«-c Formeko dog intet tan dervetk
Former-en hat« atdrig staaet sig saa godt
sonx i Moz, da vi hovdc en fortinget
Pengecirknlatiom
Blalneo Attlaq og soreitaas
kude Stifte l itsabinettcb Rog
m n-: lmts tin-get trnolt nie-d at innilysero
jllottpetne til Maine-H Asslag. Vi sknl
lH ins-Mele- dicise dingten-, nten tun scini
flinzstek
nur .«n iioiten Tagi- siden sknldc Pia-II
.s).iitistsii lnnn llillet Stein- Elkino paa
·-n jiicksstiinissision til hin tepnblitunske
Volzsxincncinl J. S. (51-it·l"son, sont bot
i Ist-n lutlyloniske Sind New York. Hen
Iizsti n ined det siedeligc Besog unt nun
ski- nininslt nt tilbyde den tnprc Sachkm
en Planes i Ministeiict, entcn soin Post
nnnistci cllei soinMinistet sor det indus·
Denk- Lillnid stiilde net-re et Sonossek
til L-i·iil’let, thi Clnrkson vor den Gang
—i hol-et Huld nonnnelt — en vaan Ven
us Maine-, og hat-de ikke ladet sig tolle i
tin isendtlige IZitilling over-for Honison
Jndtil Nlins uslagde hnni Fette Besog,
hin« Clnrkson sornnentlig ti«oct, at
B l oin c var Konbidot sor Pmsidiet
og ot han vilde blive noinincret. Men
Eltino soisikrede Clai«kson, at Bloine
itke vilde blive Kondidah deguagtet
vergrde Clurtson sig ved at tro dette,
san lcenge hnn ikke hnode en Erklasring
fisn Blaine seit-. »in-is vendte tilbage
til Washington og niporterede til sin
Foresatten Preesidenten konsererede nied
;Stotgniinister Blaine, og do var det at
sidstinevntc bestenne sig til ossenlig in et
klm«e, al han ikte vilde modtoge Nonn
notionen. Hnn skieo det Brei-, soni
,,«Stj.« omtalte sioste Uge, og ovetlod
Brevet til Postillinistek Wonanioker,
sont pantog sig paa Hortisons Vegnc
pinniy at inolede llnderlsandlingerne ined
Clinstson i Kraft us Blatneo Brei-, sont
jo var adeeclseret til Clorkson. Otn Ost
i bogen reiste Wanainoker tilNew York og
i hiiode nieste Dag en Undethandling nied
sClailson pao Hotel Plaza. Det blev
ibetydet Clartson, ot Minister-en for det
indes Mahle) vilde ncdlergge sin Post
sor ni otsettoge Pladsen i Højesteret sont
astsodc Bradlcyol Eitersolger og at Wa
nmnaker onstede at opgive Postministe
riet for at san lldnævnelsen soanesnndt
i III-ins, naor Whitelmv Neid tmlker
tin tilbage, og atClarkson kunde have
But-Just melletn blose wende Portsolser.
Wink-mater fit Clarkson til at love, ot
hast oil inodtage Platisen som Postciiini
ster.
Clarkson hat saaet Stle for at
tragte est-r Prasidentslolen. Menda
han sein flog General sau, at Tidens
Fylde endim ikle var kommen, havde
han besluttet at lokke Maine ind iKani
pen i Aar; i Tilseelde Maine blev volgt,
viloe da Clarkson blive en activ Faktor
i hanc Aministration og knnde i Stilhed
sorberede sig selv paa Nominotioneni
1896. Blase-es Asslag hat kuldkastet
bisse Planet, og han vil muligoiä nu
finde sig i den noget tvnngne Notwendig
hed, at moqtte oveksste sin Veloilje paa
Mr. Harrisom
En Jet-Solvmpntuiugs-Bill
er allerede indbragt iKongtessen, og
Møntniugsslldvalgets Flertal hat« ind
stillet samme til Vedtagelsr. Forflags
stiller-en er den demokratiste Magus
mand Blond fta Missouri. Billens
Venner gjsr Paasiand onn, at 200 ud af
Hufets 382 Medlemmek vil siemme for
den. En halv Snes Stykker af dissc
vil fmdes blandt Republikanerne.
BlandtBillens Modsiandeke vil neues
ca. 40 Demokraten Billens okdrctte
Tekst er som fslgen
§ 1. VatdisEnheden ide Fokenede
Stater stal vare Standard-Sslvdollaren
paa 4125 Gran Stanbakb-Sslv, som
den nu msntes, og Guid-Donners paa
95 5-10 Gran StandardsGuld. De
Formede States-s Guld- og Stimmu
ter stal vceee et let-list Betaiingsmiddel
for alijeld. Enhver Eier »Ganz
elli Fall-lauer til en Bindi ai slw
Stündakd Lunis-ed eiler dei- ooer skal met-e
bekettiest :j1 a- - -; samme- ;i".i-:et til
lsnt lex-. sent :.e!-i -x jun set« Eli-lud
laalige Mast-ei aus«- t Zweckes-e Lin
mks Mai-n ·Il :, ttlii san oksepcnetc
antnms l Me- .t·.-.:-kti·ii«, ess. ntrstnct der
Im -7«"ant«;«20nis til staune Beler sont
cLllazatllasii nn iu h-( deponeude Metal,
lag tllkctallet flut ltltoe kliezjetinaeng Es
endvni. Te sauleho ndstekste Mant
»k’«·«-iei« thl aiselde paa »He-lad, sont ikke et
Handel get ellei ooet st,t)«(), ag trat liges
ledig viere et ladgyldigt Betalingsmiddel
§ Z. Este-r denne Laus Bcdtagrise
stkal det ikke viere laotigt at ndstede eller
sgjrnsndstede de i Loaen as l4de Juli
stattsam Guld- eller Sold-Certisikatet·
weller Statkastiitie1·-s)ioter, ag alle saa
»das-ne Note1«, som Statkamret indlaser,
Iskal tilintetgjores og de i § l fastsatte
sMantsNoter stal ndstedes i Stedet; dog
Eilal det like svcelke de allekede ndstedie
Notcrs Loogyldighed.
§:l. De heri antoriserede Mont
Noter kan gieiisttdstedes; nien det lede
staaende Belab skal ingenSinde vaere
starre eller mindre end Værdien as den i
Skatkatnret deponerede Meint eller Me
tal. Nat-me Noter skal paa Foilangem
de indlaseg med Mont i Skatkamret el
ler hoilket sont helst as detteg Filialu-,
og det deponerede Metal stal meinte-J
saa hurtig, sont denne Jndlosning tnaatte
fordre-,
F -l. Enhoer Eier as en snld lovgyl
dig storenede States-g Guld- eller Sold-;
Man: til et Belab as 810 kllet« dumm-,
kan depaiiet«e santnie i Skatkainret ngl
snodtage detsor de antoisiserede Mant
Roten
§ D. Loven as 14.Jnli, 1890, er
herved ophcevet.
§ G. Saa hurtigt sont Franktig at
ter aabner sine Mantneerker. for sri
Mantning as Sold efter sit numerende
Forhold, nemlig, 15z Pnnd Sold niod
1 Pund Guld, skal det oæise de Fotenede
Stalerks Prcesidents Pligt osfenlig at
proklainere dette, hvorpaa nckvnte For
hold ogsaa skal antages as de Forenede
Stater, og dekester skal Forenede Sta
teks Standatd-Dvllats bestaa as 400
Gran Standard-Splv. J Dimens
sleinnielse hermed stal de unt-irrende
Standatd-Sslvdollats paa USE-F Gran
viere anvendelige paa den ny Dol
lar, og de Sølvdollars paa 41231 Gran,
sont sindes i Skatkamret eller nniattc
senere indkomme, skal saa hurtigt sont
det ladet sig gjøre ominentes til Dollars
paa 400 Gran; og enhver dersra ftp
dende Fordel stal Skatkantret gjare
Negnskab sor.
Dettc Forslag er ikle Ineget sokskjel
ligt sm de tidligere indbragte Frist-lo
snmitnitkgs-Forslag, nien asviger dog
detsra i e’n Hetiseende, idet det tilsigtee
Konvertetingen til Mant as alle vore
Salvpenge, SIlv-Cektifikater, de paa
beponetset Metell udfiedte Statkannnm
Noter samt Guld-Certisikalek, i Stedet
for at vedligeholde Forstjellen ::"ellem
Guld og Satv i vake Papirsspengr.
Dette er ensbetydende med Prwgningen
as begge Metaller paa lige sod, ined
andre Ord: fri Salv- og Guld-Mpnt
ning. —
Den sidsteParagkaf vedkatende Frank
kig skyldes den Paastand, at Frankkäg
ilke vil gaa tilbage til Frinwntning as
Salv, sordi Fotstjellen melleni vort For
haldstal as 16 til 1 og det sransle For
holddtal as Iöz til 1 vilde oversvøinsne
det franske Mantvcerk nied vortSal:1.
Forslagsstilleren fortlarer, at han hat
tilsaje denne Patagras far at tilst«eds
stille de Falk, sont mein-, at vi bnrde
have et stelles Forholdstal need Udlandet.
Forsaasidt som Frimpntning kan være
til Gavn for Landet er maaske nature
rende Bill god not; dogsyneez vi, at
den Vinding, der opnaas ved at mønte
Silvet til Dollars eller nedleegge det i
Statlamret, stulde tilsalde Regieringen,
as ikke paagjceldende Salt-eine
Stand-Z og nqu
Jeg ser jo at »DanfkBrodersamfunb«
et ved at komme ogfaa til disse egne, —
men jeg kan ikke fom andre hilfe dette
med glcrde, tvcertimod, jeg maa advate
og bede danske mennester, som vil stjcrnke
mig opmcerksomhed, om endelig at holde
sig fra denne forening, sont de hverken
vil have Gavn ellek gliede af at tilhsre,
saa sandt fom de hat sre og hjekte for
mere end hvad blodløs materialisme
blendet med nandløs nydelfeslyst kan
bydc. ch er Inobftander af «Dansk
Brodetfaatfund« af mange stunde, —
meu for ikke at gjsre taten for lang,
stal jeg kun neune e’n, og det er dette:
’,,Danst Brodersamfund« er en
hemmelig foreniithk
Som e’n, der gierne vil rate en fand
efterfslger Usequ iom iagbu »So-net
ikke eders lys under en stjcppe« oft-» og
fom hsrende til et foll, der altid hat iat
en are i at kjæmpe med Juden pande«,
-—s
nun jeg fis-Ju- en Soreniug ellek selfkab,
fom ssii fromme km sag ved udeiukkende
hcmu ciizus weder for m uting. — Lad
m-. iit »F Hist Bi-odn-fnmfund«o leim
«- « sei-r im soiiiiisiith riet gjøt de vsl
sum-km 1:.):, Hi, Eint knien gicmt livab de
iu«:: l«.-·-k«c:, -s cscitc m somiingen som
i somiqu ilui imid vim i hemmeligth
tunc lsaa lukkcdc vore, M ri- og kan al
idrig tun-e uf get gove. Num« man ingri
-lior1, sont disk er i aimindclighed, hvem
ser del saa midi«e, der krybct i skjul og
irr-r cic Exisiiiitieiighkd kam nytie dem, end
tyve, kjasltkinger og rpvere. Meu hvad
kau skm vcrre grunde til, at solt nu san
vite nor, at enng sag kan iremmes ved
at gim frem pan tyve.- og work-man«
med den, idet man omhyller sig meb
hemmelighed ?
Mon bog itte den regte kriitelige og
nordier foleifc skulde kunde vinde fejer i
nmnge nf vort folk, san de kunde faa af
sky for al dette heiiiineligheds- kmmmeki,
sont fonnelig overskyller detie laub og
fvækkcr al god moral.
Hat vi bang til og hjckte og syn for
at arbejbe for nogetgodt, noget ædelt og
sandt, lad os gjpre dct i lys og med los
ket paude, lad os ikke brændemærkes meb
hemtnelighedstegn of iiogeii»slags.
Leid os viere sorvissct out, at ethvert
godt for-unal, enhvek god siræbeii, en
hoer god dag, aller bebst freut-ins i lys og
hindres og ødelægge kun, naar man vil
omhylle den med hemmelighcdens kappe og
stcmplc heuunclighedcns tegn paa deus
paudc. Deite vil formodentlig komme
til at lydc som en rost i urteilen, — men
som en krisielig og dansk otdforcr, runde
jcg ikke tie til at mete hcmmeligt vaer
skai tmnge sig ind intellem os. Jeg
maaitc erklære mig imbent og wriigt
som modsmnder af den flugs — maaske
der bog kunde vcerc enkislte, sein vilde
smudse, freute sig onl, anders-ge sagen,
forend dc gaar iud bag de bevogtede døre
i hemmeiighedens virer.
H. C. Strandfkov.
Nystcv dauske folkcl)øjskole, 11. Febr. 1892.
Den danfkc Folkcaand iAmerika
As Christian Michelsen.
Ja,hvad den danske Foikeaand egenlig
er for noget, er en tennneiig vidtløftig
Sag at for-neue. Mer: ieg ved, at en
ois Klasje her i Amerika dermed mener,
at danskspdie Falk stulle vierne oni Dan
skcrnes Skikie og Sæder, vierne oin det
danske Sprog og særligi introdusere Lu
iheranisnien i deres Fainiljer.
Meerkvnsrdigt nok, det er altid Pre
stcr, der speknlerer paa fligt; thi man
ser noget lignende blandt de tyste Prie
stei ; de Hat i snange Aar spekuleret paa
at foriyike Amerika. For co. 20 Aar
fide-n gjorde de et fortvivlet Forspg i
noskilligc af Staiernes Legislatnrer paa
at indføre det tyske Sprog i de offenlige
Stolen Ligeledes er det Ined de ro
snerst-kaioiske Piæsier, de ville vierne
oni den ronierske Folkeaand her i Ameri
ka eller inaaske teitcre sagt den roinerske
Kirkeaand, (Navnet betyder ikke stott,
Maniei, Priester-ne har Sigte paa, er
det samtne.
Jeg harte cn Prædikenaf en saacaidet
lnihersk Priest i Racine, Wis» den 4de
Juli «90. J den freinkom paa en rig
iig plat, nforbeholden Maade, hoad
der menes nied »den danfke Foikeaand«.
Der var ca. 1000 Menncsser samlet i
en nf Vyensz Partei-; jeg formodede de
vare der irr at hojkideiighoide Dagen,
paa hviiken Amerika frigjorde sig fra en»
nionarkisk Regiering; nien jeg hin-te ikkej
et Ord deroni. ,,Pm-,siens« Sind vari
henvendt pan noget ganste andet, end;
hvad der oar anti-inonai·kisk og owns-i
sanft Han niindede Forældrene oni,.s
hoor stor en Nodvendighed det var forJ
dein at værne oIn dei danske Spng
blandt dereg Binn, den danske Historie,
de danste Skikke osv. »Lad os,« sagde
»Prcesten«, ,,ikke forglemme at cerc Kon
gen af Danmark og bedc for heim-«
(Denne Opfordeing blev gjentagen fiere
Gange.) Maasse fik Monden saa en
Anelfe om, at det itke rigiig var paa sin
Pcads at opmnntre repnblitansksindede
Danstere, sont formodenlig ncesien alle
haode foocet for anierikanske Ovrigheder,
at de ikke alene ej mere vilde aner
kjende DanmarksKonge, men, atde vilde
. viere loyale til Republikeii; thi han for
ialte dein nu en lille opcnuntrende And
idote oin en gammel danst Bande, der en
Gang i Hjeminet havde faaet dei Hoerv
at ride i Sgidfen for Egnens Beboere,
der stulle ud at niedeKongFrederikVIL
Den gamle Bondeniand bleo plndfelig
stamfuld over sig selo og den hele Affcere,
som han red paa sin udpyniede Hesiz det
hele forekom hain at viere lidt gjøgleu
agtigt og ukristeligt; »men lige paa en
Gang,« sagde »Prcesten«, »kom Bonden
til at tienke paa Petri Ord: »Wen
Kongen,« og den gamle Mand blev da
faa fuld af Lin og Begejstring, at hun
fyldte sin Plads med Glauk. JU«
raahie Petesten, »am- Kongeiy deder
for Kannen! od, de Tanskmy sont made
Pan at kalt- rnzxeltd teniksr helle-re lade
viele nie-d flink ljnas de ins-nn- uns-»Mit
dist; tin hinan-n »Hu-m .::: km nackt
oni «)ldckntt«n(, mxt tc tsxllc Enkelin
Yliitminnecnkz Nei, tksss H leide N til
det Tusciix«!«
Jca tasnkns i nur nutk Entoz ins-d
indfntste Llinetiinnire tunnis hatt lltzsc
Ord an soistnn drin, da niilc de ined god
Grund foidoinine ok- freincnedsodte ame
rikanske Bot-gere, sont viile laanc Ort-n
til slig Cati- sknnt toten-re og nndekstøtte
en Mand, der apmnntrcr Folc til at
salde tilbage til nwnakkiske —- despotiske
Jdeer eint-, at de en Gang hat last-ever
dein detfra.
Jnict linder, at de indspdte stundoni
inodnrbejde srennnedsødte, naar de be
tcenke de svorne Laster, vi gav dem oin
at sinelte samtnen nied dem; nien soin vi
kun saa daarligt holde.
Jeg erindrer allerede sont Vani, naar
jeg koin hen paa inin Onkel-J VErtsted,
hvor der ofte var 2 tyske Svende sor
hvcr daiisk. Folkeaanden eller Svende
aandcn var tysk. Hvot·sor, tcenkte jeg,
tale disse Mennesker ikte daan iblandt
Danskc, naar de anske at leve iblandt
oI«-’ Jeg sandt, at en slig Opsorsel
Inildest talt var itsorskaininet. Disse
Tanker besjcelede niig itke, fordi jeg din
ekstra dansksindet; thi jeg er as Naturen
en Verdensborgcr. ch hannedes f. E.
i Inin Sjcel nndek Krigen i ’(j-t over
Danskci·nc, naar de flog Rude. itu ljog
tyskspdte Mand, nagtet disse haodc last
dansk Bot-getsskab. Men nn andrer alt
saadant snig ikke incre; thi dct var fana
tiskc Priester-, der stod bagved alt dette
sog sang og taltc oin »at szaa til sidste
»Blodgdraabe«.
i Der dein-ver ingcn danske Priester
syngc Fædrelandåkjierlighed til os; thi
Fiedrclandet er den niest naturlige Ting
i Beiden for et at clske saavelsoni detg
Moderstnaalz nien det er saatnæn heller
ikce det, der bekytnrer de Herrer sm me
get. Modersniaalet og Fodelandeteic
kun Strengene, hvorpaa de spille sor at ;
opnaa egne Interessen-. Kunde de dan
ske Præsier holde de indoandrede Dan
skere sra at læke Engelst af Vetydning,
san vare Faarene dermed sikret dein og
stennnede Hyrder holdt ude. Man scr
den Brief«-Taktik klart her i Syd-Cali
soknien. Spanierne f. Eis-» eke meget
talrige her. De og deres Fædre, nnmgc
Generationck tilbage, ere sødte her i
Landetz inen kun i ineget enkelte Til
scelde træffer man en as disse Spanis
Ainerikanere, som kan tale Engelsk.
Sproget er det Hegn, hoormed de ka
tolske Præstcr holder Hjorden til sig.
Vi Danske valgte at komme hid,og det
dekominer os ilde at spekulere paa at
indspre saakaldet ,,Dansk FülkeaandH
Amerika. Skulde saadant lykkes sor
os, og skulde det lykkes sor Tyskerne at
indssre Syst Folkeaand og sor Jtlcenderne
at indføre irsk Folkeaand, saa ,,Gud
naade« Amerika; thi det vilde da blive
saa splittet og spaltet sein gamle Euro
pa. Vi ville da viere paa den slagne
Vej tiL babylonisk Forvirringz . en slig
Tingenes Orden vilde scenikalde en Bis
matck eller en Czar, der kunde dotninere
over alle Babyloniterne nied en hvas
Svøbc. Hist ovre er niange Monarkier,
hvis Despoter ndpresse Folkene og
inange sorskjellige Statsreligionek, som
idesvundne Aarhnndreder har slagtet
hveraandre, den ene Magt for at paa
tvinge sin ,,;Folkeaand« og ,,Kirkcaand«
paa den anden. Vi se s. Ets· de sen-ge
lige Folger as sligt chesen i Sonderjyb
land, i Elsas og Lothringen, hvok de
dansk- og fransk-tale11de Beboere skal
sortyskes. Det er den tyske Folkeaand
der skal indssres og »von-netz« om. Jeg
siger: at indsøre stennned ,,Folkeaand« i
et andct Land er den inest unatnrlige
Propaganda, hvorom Verden hat hart.
Dct er i sin Orden, ja den mest na
tuklige Ting, at jeg, sont Dansker, elster
mit Barndomshjem og det Sprog, der
kaltes; men sov mig at paatvinge mine
Bern, der er sadte her i Landet en san
dan Følelse, er unatntligz de habden
ikke, og den can ikke paatsinges dem.
J Humanitetens Navn lud os viere
ski sot sligtl Vi elske vortModersmaal;
men vi maa min Sandten Ive baade os
selv og vore Born i at taleEngelsk. Vil
elste vort Fedeelands Historie og Inske
at kjende den; inen vi inaa hurtigst mu
ligt seette as ind i den amerikanste hi
storie og det amerikanste Folkeliv, ellers
ville vi blive lett, jä, bezle lett!
Fra Aarsmodet i Hampton.
Nebraska danste Haglforening afholbt
sit syvende Aarsmsde i Hampton, 3—4
Februar, øg da det maaske kunne viere
af Interesse for ,,Stjerncns« Lasere at
hsre lidt om Msdet, stal jeg med Redak
tprens Tilladelie give en kort Fremstils
ling af samme.
Ankona-ten til Statiouen i Hampton
bin D. Februar, blev vi nicht«-get siBes
T If —»——-——««·—x, «JN
s nistelte-: on sten- nndre Lctsdanszxkpz i
teakotmeke es lmi i Bin-n, sm» spl
set-e pra de tu »Ist-ists Fikalttln1si1d5zsp1
ctndleiet sitt lin- Esna ein-r Inn-W
t««likte.s1:tiiidti·:)k tsi z«.c«k.z.,.-,-»—«.Hd sp:
nnd-ten ne- soni unt alle Pest nnxk k«
T on var kommen inr (1tl)ilsepnnotz,»l
zoi Hatt nd pnn Lande-i m Izu-W
klyoot oi blen indlvatstcrete, og da T
ikmk alt, hond -:mn knndc anste, i»
jdet en behagenn an nd nn« »W·
s Nebtnskag stiuikkeste on sing-banneng
riec. Her one det at Cansterne UHW
ton Conntn haodc onlgt del-es ijm»
disse vare smnkke og hygaeligk og W
paa almindelig Velstand, behpyknss
meppe at betncerkez thi det hnk jkgz
det, at i dnnske Setletnenter heij
brasta, sont jeg har haot Lejlighkdkjl
se, hat den danske Former ved sini
ogArbejdsonihed donnet sig et godthj
Og hvor Landet er as en sandan Bes
senhed, sont her er Tilsaeldet, sqq H
det as sig selo, at die-se danstehjkj
blandt de bedste.
Eiter Ankonisten blev der sprst ins
get en substantielt Middagsmad, s
ventede pan os, og dn det var overstn
sik vi en Pibe Tobak og en lillqugslq
og saa tnantte oi nd og se paa Kreis
reine og det Udvendige nf Fortune «
saa ntaatte ni over og se tilN ahnen
Naboer der date Danske). At ’
»in-d en sandnn Nitighed er alt i
I behooer jeg nacppc at bemerkte, og
Ides ogsnn kned den-ne Eftet·1niddag;«
isik altsor hurtig Endo-. Men oini
shjent til dort Konrter for nt sna ins-,f
I til nocste Dog, da det jo ikle vat- in
Ise og tnle nied Landsnnend ognnde tn
jSrstfrthcd at vi var der, nnn soinT
legater fra de sorskjellige Asdelingek
vor Haglassnranse til Aarsnmdec, i
at efterse Regnskabet og bringe de Eki
ringer nied, sont vi siden sidsteAaths
havde erhvervet os til Forbedring aft
Konstitntion og Bilove·
Næste Morgen tnadte oi saa alle igj
for at tage fat paa Ai«bejdet. Enaf
danske Kjabnnend havde velvilligt on
ladt sin sncnlke Sal til var Afbenyttel
og sont i den Anledning var pyntet n
Flag og Velkotnsthilsen over Daten. i
nu tog vi saa fat paaArbejdet, sont m·
tog hele den Dag og den nieste til M
dag. Den bedsteStemning herskedeu
der hele Moden Enhver as Delegatn
gjokde sin Flid for nt saa Lovene i l
inest fnldkotnne Stand, og det lyklel
os over al Forvetittiittg.
Der var ingen spraglende Vittighedt
og oIn de var tilstede saa harte vi is
inindste ikke noget til dein. Tibean
benyttet til virkeligt Arbesde. Nu n(
inede inndlertidTiden sig soc vorAsns
og oi blev saa sulgte til Stationn
alle Delegatekne sra Hamilton Engl
og fleke danske, sont var tilstedr.
kam Toget og oi skiltes ad hoertilst
ög saaledes endte et af de inest intitt
sante Moder, den dansteHaglsoren
hat holdt.
Og nu til Slut et Var Ord om 1
Forening. Den har nn bestaaet i
Aar, og oni den end ikke har vareti
hvad der var ansteligt for en saad
Forening, saa hat« den dog i nogetth
de syldestgjott det Kran, der er stiller
den. Nebraska States-Wo hat tagt
Hindtinger i Besen, saa det ikte hart
ret Inuligt at naa det Maul, Foreniug
hat snt sig sor. Dog haaber vi atdis
Hindringcr otl blive sjcenede afoorn
steLegislatur, ligcsont den sidste fjærxtt
Hindringerne ved gjensidig Brand-ati
konse, og sont oni nogle iaa Aar l
være alinindelig blandt Farniernc vs
hele Nebraska.
Antallet as Delegater var ikie Fl
stott, sont det hat oceret til somme
vore Aarsmøder, nien saa vachgelsl
gen for Foreuingen saa meget its
Et Par sntaa Asdelingek er saa fj
liggende, at det oilde koste for-neg
Asdelingen at sende en Delegat. El
Asdelinger stod i Restanse og formt
lig skamniede sig oed· at sende Deles
uden at vare Stand til at betaled
Restanse. Til saadanne oil jeg Ing
durde ikke asholdd see sra at komme
blev given Henstand i 1890 putIGL
of den sejlstagne Hast, der paa Wiss
der var oeekte endHagL Men tqu
hat J hoot en godhast, og J butdth
betalt op og ibse ladet den-, sontmä
Erstatning, vedblive at vente. DI«
villige til atk vente; endskjvnt dek«
haardt, saa tonne de dog itte innig-F
over dem at bringe OmkostUsUgØV is
vilde folge med, om der est LIM«
vens streenge Ves, til de allerede W
Tiber, og har ikke pressttVekam
men sivlende paa den danske YEIWY
at enhver not sknlle betale si« Stqu
heb, saasnart de bleveiStth
Nu ek imidteknd Tasclsxspdighedssl s.
stuppm op, ongdet tvg d MVETW
at omikke de vare indbetalte ntdev
timelig Tit-, da vil Loven USE
Gang. · «
Og nu en venlig Hälsen M «
Entn« oq dens Lesere og til Verm-G
shamilton Connty og Tok fsk «
"ltihed. »
; Moos-ost
« Niele NMW
A
Et«
