Eis netzt Lilmleiu
-tH —
tsmite Nichcvotch
fis-Jn- im Ätnnti ni M. . .n.
Unten Tel.
Utnkken eatnnier de sonnt-.
tnoiksnt I
Hund one dii um nt Mem-:- I
olll til sind-« We
it tnn ket, tout litnjnldt
Hnn tnlte til Punkt-It nnl ten ttsne anrlexIenlIen tllvilken
htln befctndt tin; snxn lnin lIntte lniegnldnt pna Milde-.
»Natle Inm,« InzIde stun, »(Ilmd sknl Ieg nIol«e«.-«
,,!'nd Bin-Im lslioe tut i Bleje on lud Moder-en kenn-ne
itllntge tilLliinigntnezxninden, det ee alt, hnnd IezI finlnnget",«
jvntede lmn «
»Zum Inntt Nintcelsne et kommen sig, steil lntss nrnde
tilbnge heil-L«
Tet ci« guts-. Jer nil elletsz ikke ihn-c nogrt ist gjoise
tned dem-. In knn tndtetle det, sont dn tsil.«
OH sit-und intlod lnnde sot nt giueHinlnmndene en
Besten
»Hu ist« des-i en «!TnnslelriItn-s- u:sunnnden,«tsenkte Vikto
title.
l
Lunis Nr ltdt ten til u: :unune; endclizt oiIte lInn fig.
nn tnldte pnn Tikodtnppem
»Wind-ins u dn nuzi ni- es; l:«-:r;1its.«it«.'«« lpnrgte Madam
Sawttiiml.
»Ach END-dank tun Ti« tun-le tse10111«:««
»N! du titllIzI ltl Jl lnrttIe nng en UencIlcU
»Jet! ml nImeul1,l1s.-.1d Te mistu«.« «
»Min« dn det optintlgtkM J
»Ja t, W M glmk MI, lndeefut1n..nu.«
»De: et godt. Mcn me tun 1«olig, dine TIeneItcr og
din Tmslab ital blive llclounediu Her nn godt eitel-, liond
jcg hat« at tige «
Og inden Madam Savonronr havde faaet nteddeltdlietv
foppen, lnud lInn nentede nf l)ende, hnvde de hnvt en fortro
lig Sonnan der von-de ikkc mindre end en hnlv Tinte-, og
sotn fknlde heim Inirngt lIennnelig.
Duqen citet tejste Viktotine til Paris hvor lInn blev
seks Dage.
Ved sin Hjetnkotnst fagde hun til Frau-J- Lamdeku
»Alle snine Forberedelser er trnfne, og jeg hunder, at
Swn niaa faa et heldigt Udfald.«
»Du et« jo udnnerket,« sparede han.
Med sann-ne paatngne Ligegyldighcd sont spr, udspnrgte
hnn ikke Madam Snvontone oni Enkelthederne ved hendes
Plan, htmd det ogsaa oilde have snt hende i stor Forlegem
hcd. i
Cftcns at lmn var gaact, kotn Nodtoppen ind til lIende.
»Den- dn noget at meddele ini92« spurgte Viktorine.
»Nei, intet, Pindnnt.«
»Ah gnuk da godtW
»Seit! godt sont Inan kan fortange. Og et De tilfkeds
med Deres Reife, Madam P«
»Ja, i hte Grad tilfreds.«
»Hut- De ttnfiet inin gnnile Veninde Henriette2«
»Im lmi set hende.«
»Nein J«
»Hei-de henoendte jeg nng allrrfotst til. Vnn haode ol
tnnligGknnd til at sieive til die-« om dn tnnde overlnde hende
de tyve Frone-II
» Tet et« nltsim sandt, at lntn lIavde det san snmnt?«
»Hu« var i den storste Nod.«
»Vin- det lIendes egen Skyld?«
» Wunde in eg nei. Ved Hian ai din Anvisjning lykkes
des det Inig at finde hende i et ngfelt Hnl nde i Charonne.
Hvtlken Elenkighedk Jeg Issmnte xzyse ved at se det. Sen
gen destod ui en nosel Manns ng Kinde-, sont Kludefatnle
ten vilde inwe foifnnmet. As Mnltler sandten der flet in
gen.
Hnn lnnide ingen andre Wieder end dem, hun gik og stod
i, og det um« Izmsniend tkle nndet end Pjnltu«.«
»Er hnn san elendlg stillet?«
»Stil«-des traf jcxI denkst-; nten jeg stnndte tnig at for
bedee lIendm Kann«
»De u« altid san gndinild og god, Mitwan
»Im gav lIende strakg nogle Penge, for at hnn knnde
kjpbe det, hnn nieft tmngte til.«
»Den ftaktets Oeni«iette!« nddwd detoppen. ,,Men
hoorledes var det ganet san meget tildnge for hende?«
»Ei! Dag, da hun one gsaet nd for at daste, lpb den
Mand, Ined hpem hun levede sammelt, dort; han var en us
fel Drukkenbolt, der met-e end en Gang havde flaaet hende;
nn leb hqu dort eftee at have folgt alle hendeg Ejendele, faa
at Sitten var aldeleö tom, da hnn om Aftenen com hie-n fra ;
sit Atheide. »
Des en Familie iNabolaget, der ikke var fynderlig nteee
velstnaende end hnn fett-, sit hnn Husly, og her var det, at
jeg traf hende.
Vun plejede tidligere at gaa nd til Folk for at hjclpe
dein i Dufet , men da hnn til sidsi ikke havde andet th end
del, sein hun gik og stod i, niaatte hun opgive dette og nsjes
« nted at viere Vafteekone, naar hnn knnde faa noget Tfj at
unste.
Ofte hae hnn lidt Sult, og hnn vilde vcere entkommen,
nnnr Venner og Naboer ikke en Gang imellent gav hende et
Stykke Brod.
Sanledes stod det til ined hende, da jeg kom til heude
sont et Fotfyn.«
»Dein bleo vist meget glnd, da De tum, Madam.«
,-.». »Ja, hnn var ude nf sig selv nf Gladez hun kunde ne
sien ikke tro, at ieg viekelig vicde hjælpe hende.«
Zu feetalte De hende vel, bund De ventede, at hun
Weidpsmmw » . « «
(
II »Im mik- T««.::t»c ists til-. nnnt Stunden et inmitten,
lenkt tsn Isif : Itslikitlnscttnk «
»Ist ital N; trot, Madam Hain-inmit.«
»F J« wären :-- itt« sit si.-.e, at intn nioninnt litntllk
ten .".«;. «s.«. -.n·. .i--i six at lnnne nun lisn til en Vit
itlk, t-«. !«. : ·.« txt Hist-tu Hist TH, Tit itzt s net-- Pliil
TI « « XEss: « « si, isu ’nn inin tmunkd (t.«
« r-« i i L Is« !;n« ksnzi um«
»Hm ici lnllci itke san iltse nd nn.«
- s LA. : a it Dis-«
.- --’i1 I-·II-"-., at del istlpe hat-l nistet nngit nannt
lizit ni .-«2s, t;n.s:s sitt itte han«-e hanl Hintiette til itk kllckspc
t
»Wi« -L’lln Saite Itzt makes i Beim-gelte nie-d in ningelosi Be
tYetioilliktiletU Ihn-i san ng osnitshaiunne, iLietleoilltzi
sktioniuisnnl1e, nie-. undt ist«-, htmd vis.igts.s. ttsender du
nnziet in J.Itniiiiiiii; :«
) »«.’l.i, lniig km hat- tsiriet bei to til tre Mange.
»Um-el, i Mosn cnil tandt din Veninde, hoad vi havde
I Bina tot: et lille mahlen-l Hng i en Haue ined en Mnr
l ons. Les nagt-c iaa godt ioin paa Landen tilstnrtkclig as
I site-J til, ut man itte ist-haustA at fingtc for, at Falk ital
F lange Manti- til t t. Neben under er der ttjckken, Einse
i stne ozt et Lin-selig huot oi hin- anlnngt en Sean saa at vi
; saai endnn et Forum-reist Lin-n pua ei· der to Stun.
li Htsiiiictte stinkt-Te stritt-J ind i Hufen og Man-elim- oil
I da tin, ai lnin entiin Her disk eller ei« sat til at have Tilsnn
ined dei. It de to Bari-liest- ooen paa ital natnrligoisz min
! Soltxidaitu N dn 1-i«.«
» set il Minute-L J.7c’i.t.i,in. Nani· tknl ni i«esse·.««
ins i. at( ioni mithin Tel· ei« innen Nrnnd til at
( »
F iicntis .:i-i:,sx«.c. Vi man nn tin-sie alle Forlieredelser til Ils
s reift-m iaa at ni Inn innl licrtin i Licnigisn ?lfteit.«
» Weis tsiciic Lit« usnr Madam Lauonwnr sia sor at gaa
i op in Im Sanais-nun
l »Juki h n« meet i Paris-I iaade hnn til denn-c, »Da dn
ved so, lnscisini ten iestte Dei« til-«
»Ja; nicn jca sinnt-i-, at dn hat« oaret lange bin·te.«
»:Ulm:it·t-; mcn der ei Ting, so.n itke ladet sig ordne i
n «..» Tnnei·.«
set hat« altsiia unstet tncgct oanskeligt at finde en Jor
dcinadrt, imn vilde lage niig i Jsviiset·k«
»Jetzt nur taaet denne Sag under Ooetoejclse og har
bestenn inig til itte at bringe dig til en Joisdenioder.«
»Ja, sein« ·
»Du knndc ordncs paa en bedre Mande. Et saadant
Menneite bleu man nadt til at sige nieget, som helft stal hol
des hennneligt.
Du vil komme til at bo i et smukt lille Hirs, sotn jeg
har lejet til dig. Nedtoppen og den Kone, as hoem jeg har
lejet Hltset, stal oære has dig. Konen blev niig anbesalet as
en bekjendt i Paris, og vi kan have suld Tillid til hende.
Syneg du am denne Oedning?«
»Den ladet til at viere god.«
»Naturligvis anstet jeg itke, at denne Skandale skal
blive beksendt. Jeg har gjort alt, hoad ieg knnde for at
dcekke over den.«
Den nnge Pige sukkede og basede Hovedet.
,,Jeg haaber, at du hat farstaaet mig?"
»Ja«"
»Da du lover mig at bevate dette soin en Heut-neug
hed?«
»Ja-«
,,Det oilde ogfaa være uhakt, osu du ikke gsotde dei.«
»Mei! Batitets Amme maa dog vilde —- — —«
»Hm: stal ikte vide dct mindste, ikke en Gang, hvem da
ek. Naak hun blot faar sin Betaling i rette Tid, saa vil
hnn viere tilfteds.
»Men, lad as uu here, hoad du egentligtænker paa
med Hensyn til Fremtidein Hvad vil dn gjsee?«
»Du ved jeg endnu ikke. «
»Vil du komme tilbage til MargainegaardenW spmtzte
hun.
»An, nej, aldrig!« ndbrad den unge Pige.
»Deri hat dn Ret, det kan jeg kun billige.«
,,Jeg haabck, at jeg vil knnne faa en Pladg. Og ieg
vil, sont jeg sor hat« sagt, arbesde for at ernære mit Vam.«
,,Stsont du hat sagt, at du ii:tet oil niodtage ab inig,
kan jeg dog ikke sorlade dig; seg vil give dig, hvad du tran
gee til, indtil du har faaet den Plads, som die sager, og som
dn natnrligoisz ikte saar straks.« «
Den unge Pige soarede iste.
»Jeg har endnn noget at fordre as dig,« vedblev Vik
written
»Hoad er det? «
s Lov mig, svækg mig til, at du vil ikjule dig saa zodh at
Franc- Lambert ikkc Inn opdage, hvor du tager hen.«
»Du er mit hojeste Onste,« soatede hun med et merkt
Blitz »ja, det lover og sparger jeg. Paa dette Punkt can
du viere aldeles tolig, Tante.
Jeg skulde gsense den Usling,« tilisjzede hun need Rial
oende Leber-. »Gut) devake mig detfor. Gid han aldtig
mere oil tænke paa sit stet; det er den eneste Belgieruing,
sont jeg for as ham.
Det nyttek ikke at foeny mine Bebkejdelser men hvis
du, da jeg bad dig derein, havde ladet mig reise, saa vilde
du ikke have act-et i den vanstelige Stilling, som du nu er
i, og jeg vilde ikke viere en ulykkelig, vaneeket Pige, der hele
mit Lin igjennein stal me decndennerket as Stam.
Jeg sustee tun snaeest muligt at komme dort ska dette
Dus. Naar vil du kejse med mig til Paris?«
»Du stal tun viere pas Margainegaarden i Nat ogi
kene paa Guarden er komne til Ro.«
Marceline soarede med at beje Hovedet.
Madam Savouroux sorlod heade.
Hoad tankte den unge Pige paa? Paa det srygtelige
ukjendte, som oentede hende; og hmt segte ikte at skjule sor
sig seco, at hun vilde stede paa nye Vansteligheder og nye
Faeet.
Dim tenlte asiaa pas sit Bam. Det var hende tkke
W at sitt-e fis Rede for five Filtlfer. Det var en
«»«»»:M.et Semes- ppo Wes-.
Morgen; vi tagek her sra sent om Aftenen, naar alle Fol- »
v
DM spcgende Tags Aften mcllem Klokken ti og eilen-,
da att var btevct roxigt psm Geschen, trat Madam Samm
rour og prtoppcn m Heft ud af Statden og sprendte den
for Viktotines egen lille lutkede Vogn.
Drreftrr bit-o Marcctinc heutet ned sm sit Berufe.
Oun udstodte et Lettelfensz Sus, da hun ikke fu« bin
sntukkc Franks, der eftek Viktorineo Rand vor hinten i sin
Stur.
To to Koffcrter var bleone anbmgte paa Vognen, satte
« Rodtoppen sig op ved Sitten as Marccliite, og Madam Sa
vmn-ocn«, der sclv oitde kjøke, tog Plads paa Anständen
Vognm og Hesten skulde cfterlades i enGjEstgivekgaatd
iNærheden of Bauegaarden, hvor Fraus Lambert Dagen
eftek vildc afheute den.
Klokken hulv tolv steg de tre Kvindek op i en fprste
Klosfes Kape, hvor de var ene, og Toget bragte dem til
Paris-.
l
!
I
i
UT
Mcdvidei·ett.
Madam Sauotttout hat-de sttldkottttttett Tillid til Rad
toppcn, og detttteTillid var vcl iot«tjettt; htttt havde ligeledes
sattet Tillid til Rabtoppettg gtttttle Vettittde, sont htttt havde
- ittdttict i sitte Platte-tu
; ag brast i Latter.
Stlttialxtrlig tttncttte de betalesJ godt, det ittdsaa hutt !
saarc ttcl; tttett Pettkie tttattglede hutt jo ikke.
Tit htut hattde bragt Marcelitte til det lilIe Hus iMott
trcttil, gttu htttt sine to Fothttnstsssirllcr ttajagtig Bested ottt, .
hootlrdeg de skitldc sitt-holde sig, og ttettdte detcster tilbage
til Margittncgaatdcn, estcr at have sagt, at httttttildc komme
tilbatze ottt ett ltaltt Sttesz Dage.
Pistolen Lattgtolle besandt sig vel i Motttrettil; cttdelig
ttar lttttt da i No ag kttttde aattde it«it. Htttt our lattgt ltcirtc
sta Jst-ans Latttbettk
Og stta var htitt ika met-e ittdrfpættet sont ctt sent-ge i
sit Bastclscz htttt kttndc gaa og komme ester Vehag og spa
setc i Hauen. Den vat« hvcrkett staut ellcr godt holdt; tttctt
htttt litin sig ilkc out, at llkrudtct sljad op i Gattgette. Her
kuttde htttt dog siddc i Solett, indaattdettde den frisle Lust og
høte Fttglette syttge.
Hettdes Syttskreds var begkættset as Havetttttrett; tttett
htttt havde ittlet Ottske ottt at ovet«sl.ide den. Htttt tænkte
ikke sottt for paa at flygte bort ska sitt Tattte og den stnttkke
Fratts.
De to Kvittder var hettsyttssulde og vetilige tttod heade.
Radtoppen, det· ikle havde Ordre til at vise Strcetighed
tttod Marcelitte, var nu blevett gattste elskmrdig tnod den
unge Pige.
Mett Maicelitte kunde ikle overvitide sitt Uvilje og Mis
tillid til Tantetts rpdhaarede, halte Tjenestepige.
Detttte Uvilje net-rede hutt ikke tttod Henriette, der lod
til at viere en brav Pige. Marceline sølte Deltagelse sor
hettde, da hun saa ud til at hat-de lidt ttteget, og talte gierne
nted hende.
Ester ti Dages Föklab kam Madam Strom-our til
bage som httn havde fagts Hatt blev en hel Dag i Mott
trettil og havde en lang Samtale ttted detoppem
Dagett ester, dei Marcelitte var gaaet ud i Hauen, tog
detoppett sitt Venittde assides og sagde til hettde:
»Du ved ettdtm ikke, hvilken Tjetteste du stal bevise
Frttett.«
»Nei, ettdttu ikte·.«
»Er dtt du tilfeeds med, hvad Fruen hidtil hckr gjort
sor dig2 «
»Ja, jeg stal me hende evig taknetntttelig dersor.«
,,Og vil du vise hende dittTaktiemmelighed ved at gjøre,
hvad hutt sorlattget of dig?«
,,Hvad er det, hatt wisset-W 3
,,Det stal jeg staats sige dig. Du katt vel begribe, at «
det ikke blot er for din egen Skyld, at htttt hat- tevet dig ttd
af ditt Elettdighed ogt ladet dig komme her til?«
D»Det forstaar jteg godt, og jeg har sagt til hende, at jeg
vilde gjare hvad det sittlde vate, sor hettdes Skyld. Him
fvarede: det er godt.«
»Hei har dtt det godt; du tot-er i ett gad Settg og spi
ser alt, hvad dtt hat« Lyft, estctsottt dit ci- vor Kokkepige.
Mett vi skal kutt i fjortett Dage eller tre Uger søre detteSlm
tasfettliv. Derestek gaar vi hvertil sit, tttitt kjtere.«
»Ja, saaledes gaar det her i Lioet.«
»Livet hat« dog btagt os- gode Dage.«
Henriette fmilte koldt.
,,Mett,« spurgte htm, ,,ttuar skaä ieg da bevisc Hatten
den ottttalte Tjeneste?«
»Ester Bat-setz defel.«
,,Og hvad sial jeg faa gjote?«
»Vi pakhe Bat-net godt ind, og saa tagek du det med, i
det dtt siger til Moderett, at dtt bringet det til ett Amme."
»Dein-for kan Ammett ikke tot-me her til for at afhente
Batttet?«
»Fokdi det ilke katt lade sig gjare,« soarede Rødtoppen
»Du er altfaa tttig, der skal se at finde ett Antttie.«
«Nej.«
»Du et sandt, det plejek Jordemodeteti at gjare.«
,,Vi hat ikke Brug for ett Jokdetnrder.«
siHvorlkdcs —- - —«
«Eller, ottt dtt vil, jeg fkal viere Jordetttoder.«
»Du ! «
»Ja, jeg, og jeg ssal ttok lotttttte godt ska det.«
,,Barttets Fodsel skal altsaa holdes hetntneligt?«
,,Netop.«
«Aa!«
»Alt stal gaa sor sig i den dybeste Hetttttielighedssuld
hed.«
»Meti Anttteldelfen til Ovrigheden?«
»Der stal slet ikke sie nagen Anmeldelse.«
»Men, mia Gad, hvad siger du? Man vil da tkte
desi- Bamet FI( .
, »f- f-- N
»Res, nei, mi- kun rolig, der ei- ingen, dkw
det ftnkkels lille Diesen, lntis cneste Brade er den, «
komme-i til Ver-Jen. Og degnd n er det en Forbkyz
wurde Born. Varnct stal altfaa leve, hvis del da;
ve) For-seiest, ltvad der er meget at anste; men det t»
» viel-re ikkc ajore Iliegning paa·«
Barnet sknl altsna lenk, hoiH det har Ltzsx dem
: ai meget vtkgtiae Grunde, som du ikke behover at lzk
’ del nedocnoigt, at det sorsvinder,saa at daade detsM«
andre Mennesker aldtig inere hont- Tale inn det.
Un Gysen gjennemfor Oenti·tte.
,,:)la, min Gnd«, sagde hun, »Von-m still sattek
»Ist er netop Meningen«.
»Ved dn html-, Rødtop, jeg taler nndertiden k
nnge Frakenz ester hendeo Ord at dsmtne, ttor jeg»
vil komme til at elsle og sorgude sit Bam. Dekps
grnsonit at tage det sra hcnde, saa at hnn aldrig ofkk
det at se«.
,,Vi sortællek hende ikke, hvad vi vil gjøre«.
»Hast uil give sit Baru sra sig i den Tro, at
bringes til en Amme· Mcn hoad saa? Hnn vil hqq
skal sige hende Navnet paa Annnen, og hoor hun bot
skal vi saa soare hende«"s
»At hendes Bari-i er dod«.
»Det er forfrerdeligt«!
»Ganske, sont du vil, Henriettez men saaledeg
nn vcerc.«
»Mei! hum· hat« man snndet en Amme, der sann
at tnae et Bin-n til sig, laden nt nide, lntetn Moder-en
hvorsra den lille t·onune1««.-« .
»Mcn jin-staat du da like-, Henriette, hnoroindet
sig?«
» In niea imklare dig ntcrc tydelig.«
»Ti( tnaer linrt tncd Var-iet, nien bringet del ist
Anune«, stthe JlinritnppeiL
,,.Hnad slal jeg da gjare tncd det? udbrød Hentiel
»Hu-ad du oil.«
»He-ad jeg nil«-«
»Du inaa selo finde paa, hvorledesz du kanb
koit. Der er lldoesc nokz dn kan lægge det ved en sc
esterlade dct i et Hotel eller skasfe dct tilSide paa an
Du kjende:« Paris trods nagen og «vil have let ved
paa en Udoej.«
Radtoppens Veninde blev ligbleg.
».Men hvnd gaar der dog as dig, Henriette.«
»Jeg tcenker paa den stakcelsModer, hvem man
tage hendcs Barn og paa det nlykkeligeBarn, der ald
lcere sin Moder at kjende.«
»Den er ikke noget enestaaende Tilsælde.«
»An nej, des vertre, sparede Henriette snkkenda
detdor sorsaerdeligt, hvad dei- sorlanges as mig.«
,,Naa, nu saar dn Betcenkeligheder?«
,,T(enk dag, hvad det dreier sig onc —- —— —«
»Du nagter at hjælpe os?«
»Da kan jeg ikke, det har jeg ingen niet til. I
looet Frnen at beviie hendc en hvilken sont helft Tjeni
«Naa, saa er det klappet og klart. Jeg beh
ikte at sige, at dn vil blioe godt betalt.«
»Jeg ved, at Frnen er gavmild.«
»Du skal saa senkten hundrede Franks. Evtmti
dermed?«
»Ja. Men jeg vil Mc nagte, at detsomi jegl
vidst — — —«
»Hvad saa?«
»Saa vislde jeg ikke, til Trodö sor mine usle Kost
ret gaact ind paa dette.«
»Du behøver ikke ät være bange. Her kaldm
Madame Fremy, men det Nat-n opgiver du,. saaft
hat sorladt Montrenii. Hvis der virkelig skulde blil
Klan- nnod dig, hvor skal man saa finde den Madn
mi), sont ikke er til. Dukset altsaa, at dn kan vati
kommen rolig.«
L-«».-nriette rystede pack Hovedet.
»Du sank dine seznten hnndtede Franks,« nedbla
tappen, ,,det er so en hel Fortune. Naturligvis bli
ikke boende i det Hul under Taget, hoor Fruen traf di
kan leje et ordentligt Bauche kjode noget Bohave vgl
eget lille Hiem som i dinc Velmagtsdage.
»De: cr sandt, Hemiette, du maa like glemeieat
lade din nye Adresse des Portneren i det Hus, hvorll
de i Charonne. Og saa tnaa du strive til mig, ikketkl
Sted, der maa ikke komme noget Brev her til, Incntils
gaineganrden.«
»Ja, saaledeg ital jeg nok biete mig ad,« svcncdl
tiette.
,,Vi skal jo ikte stille-Z ad i Morgen, vi kan endt
Gange tale om denne Sag.«
I- I
II
Tre quk estek blev Barnet fodt. Det var M
ge, og hernied opfyldtes Mareelincs indetligste TM
havde tcenkt, at hvis det blen en Dreng, saa vilde h«
sin Fader, og hun vilde komme til at hade hom
hun med fni lille Pige i sine Arme og gmd of GW
dens hnn bediekkede Barnets Ansigt ined Kys.
,,Jeg vilde saa gjeme deholde heade,« sagde W
,,De ved so, at det ikke kan lade sig gsore."
,,Ak ja.«
»De kan beholde det til i Asten.«
»Kommet Amme-i san snart?«
»Hast kommer icke til Montreuil.«
,,Hvorsor ikke?« .
«de VU fm’ste, sordi hnn sorelobig ikke tnau’
Madam Fremy tager Barnet nted hen til et Ftkstkk
overgiver det der til den Amme, som er scestct.«
detoppens Svak var deistigt, men Mateelitle
duldc og lod tig let narre. Ynn ni»«.e ilke ai M
nagen Jndvending.
»Astalen med DeresTante gaar ja ud Paa- at
dam Fremy talek med Ammen.«
Guts-M