S tJ e I- ne n.
T THE-Sodom Redalllde
All Vlndcl vedlonnnendk umsonst Jnmcn
schenAderrmknndnnxu1o. l.o.nd1uzmsx .
.Siiei·ueu« Donners-am Nebenstu.
ngr lnsl wuchs l ,.J.llnncn Ll«dn«.- . « im
Molc, Flllll Jiolc lllkl l Illcglllull k«l.l·l,
fun- ·l«««ac du nimm- l lnsl Nun lan ild
gwmn lllc neun- nnsm1ll-q.
«H’l’.II«IRleJNl-"" .-X(-’l(IN"l’l·Ilc.
,.L-lic1«nen« lan benillrcl lusle isllcntnsvtlI-«
Herren du« lmn onus Llncnlu H lsmlnndlnr
te lll nl Woman ng lnumk Ile Illnssnm
menlgspcnglu
R. Fr. Hauses-» General-Amm,
lscdnl :Ilnnmi3, annn
U. A-. lTlntnumsn, sur-»mil, Acht-.
lshlx anlnnolh Windeln ’.’srlsl«.
:Ik. «l)l":mnlrn. t«lnrllnn, Kanan
O. ds. Nnnlsliclsp Mammon, Kunz
L. U. Koban Trunk-Un ane Iso» Wus.
P. "l-nnljlin, ll. lL Inn-U lslmnsnnly Wun.
Unl Hund«-in Tom-n. Luncnslcr Un. chln
B. M. Ungel. Lllnnk tsnllk
:ll. L. N czinnglnkzy Clown M. ;«l.
C. ,§—. :-nild., :o1n«la, vnun.
Juni Heulen lll()7« «." Floh A- Inn-dem
Cl» . n·nlm, .Ilrln.
Allwl lklnlllcnlclh Eln11nmn, ;’ln1pl1lw
ls -., Null-.
Ell. "lT. anllnluk Alll lsl. Illus» lsonnul
Wien-» .’ms-n1.
Manne- mnmn, lsanolh Klemm l-o..
lenlwrnlm
’llt":«ucnnnnsc clllsr nmnglcndc «l«-)etnnlnrcl«
lnas vod Vlzxrnlvrnc nnnr Drum-nder doroni
lkels um«-.
ä
E
Voqlmndlcr N. Fr. Haufen,
Cednk :llnpids;i, Jonm, u« »Sljcrncn«o
Islligc lslencmlngcnt Hnn auftritt-Wo
knlngenkcr og lnssplgek nlt Elgpcdilloncn
ocdrorcnde nnsd san-nn- Antolllet, fon
Blndrlcs Utsgmetu Alle »Sljcr::rn«-:i
Holdckc mlenfot Missonkiflodcn oll lus
hag· at indian Bewan Veslllllng og
Follungcndn um Proknnimnre til Mr.
Hausen.
Jsolgc et slm Sidek udlalt Onste
har vl i nænnercude No. of Bleibet paa
begyndl en Overscektelfe af de For. Sta
tels Urnndlom der oil bler efterfnlgt
af en Oocrfasllelse af Nebrafkos Grund
lon. lslcundloven vil senkte nlod en bil
li— Brig sslloc at fnn iheftelzorm her paa;
T streuen Men Laster, fosn snste all
opuevnre den eftek Oannden den udkonts
met-, Inn let give-e helle ved at llippe
Spalten nd hvcr Uge og kllslrc den ind i
en alsnlndelig plump book
Boyd er ovcu paa.
Caorlig kom drit. Ja, Hojcstctets
law lnsbubisde Kunde-Ists iBoyb-Thayc1·
Snwk Tot untedc lange inden Ub
tugningcn blco satt-fern titeiiRefulmtet
er ogskm et Burg-eisernme
Kicndelsm kom i Mondags5. Den
lydcr kort og godt paa, at den as Eta
ten Nebraska-s Hojestcret t« Sagen finde
dc Dk ..i oplmsch homocd Boyd folgetin
after foar Adloinst til Gnvektmresnbedck.
Opinioucn cr et lanxthokumenh som
vilbc optagc tm hclestnlter i »Stierncn«.
M J beim Honedpuukt cr, at Boyd blcv
V« m- af de For. sämm- dekved at hnn
fa ktipk, om end ikke ietnilk, our Burgrk
nf Terrinniet :Iccln·n!«ku, dcn Gang dem
Uru »Um-Jst iom Stint i llsrionch
sw- Onmtm found-« Nr, in Boyb
Lager sig Sein-u slcgnmtiif. Dei gnu
hau okUKm bebst i. Man can uldng wr
re sikkcr unter diese Domstolr.
Der oil cndnu hcngan en Manns-d m:
dcu Rette-: udftcbck Ordn- til at T imm
stal Ukkc sig. Ewig den gnmle Mund
altsaa ikke brydrr I·ig formegct om solt-s
snakkrn, men ord, hoad cn Mann-des
Von har tu sige, vil hon yolde zcefmnk
gen til Iste Marks.
Er dct lofc Paastandes .
As Ohmti.m Wicht-link i
J sit Stoffe »Kom te! hcn til Sa-;
gc.. sporgcr Or. Strnndslom »Hm-ins
et Dct andre end de ktiftne P1·æstct, foml
er OplygningenA Bidcnskubens, Einsti
satinneus og Kuiturens Bækere?« . . ..
og mdem »Don-I er al god wenn-stetig
Momng og Strdeligheds ivrigste og dyg
tigfce Talsmcend . . . . Er der nogen, det.
tsr nagte, at den Nos tilkommek som!
Regel den kristne Ptæftetnand2« Og
nie-! i Stykket siger han: ,,Enhvek ved
jo, at det ck navulig de krist» Præster,
som hat-der Bibelens Betyd1..ng, det er
L« . , der taler for den, bevater den«
d. j. o.
Ja disse faste Paastande (?) af Or
- quan og sm wessen eslle Nmskdsks
paumndy som lsbe parallel med even
i!«;sitte, slutter jeg, at Bibelen er det
jun-e Sys, hvorved Prasterne ovlyse,
cioilisere og moralifere Verden, og at
nikunte Bog da vilde ver-i fulb Hak
nioni nde Bldenllnlnn ekle-r drum-sinni
de EnlibizekeL not jundkxcdellss Zlnld
H sni ni je unt rei ei nn-,; ciiel Hi
·le Tillle Pil «.l qtl »Wir i«».:il'«llll:
1(«li’« Lui« ,mk«l« ts. ««nnii.uu",
L".k ,1u: I:—;:i. si! llne smm llnlsthü
., « . . .. «Ik«
lm .«««.·«:.l « H» Z. l·:«,l« » hell . l
denslnlnsn lN islgsxiiuik lniu « nl nor
»in-ils E««i -.T«:I1-«sii:ni«.li·inu iil Alls-.
.llnlin«:ie, sit .- .si»:.«i«» ins sei -.u-iss.t,
ins-il Willens-is TIiknmslii un Im nie-til
nan ·« is ·-«, mi: sind-n lich-J- nsin · .-is i
nwi« mant nndJunius-elan nnjl
,
inne Hinunter: nl Ali-Wes lnki dinllelni
sei-il, N linn dsilisn Finden-) on Min
iis«llel« L lulsclle pJn en Tidopisiios«, l«i
lnn li-i.:u lnnnl Unm- .Iln: lilliiigc.
Eli-käm sisilirllei »s, nl lsnude lHint»
len lizi »Komm tin l»lii-.iiki)iildis, Will,
nl sum-in llnui nin BllliL Lili- Tö.
»N. l. ,,.l«1citiii:irllecc end sinidin on nlle
den«- Vel.m-:.«, Hi Uni- dnzi liit dene- Bil
l« lnsl.« N. Hil, .-.·. »l««1:.1nninndins
Wie Julien Pul; kenn ldillllllillllld lskll
lIiJl llkc lllilscs lisi («llllji«!it«i7.« Yes-U
iiiliqxsniiocnlus Insn tiili ci, san lnn
d«l illi« neu entul tin-, nk Flieisnunl
inm music-sen; tln licn ei iusinsnl inndl
lHillill« llzlsl WI- «lell
- in
nsn l « Unin. » «
««,l l-: »Juki ziinndiasnedc Zion-sun
Hniniinn c-« Denk- ikilker nedinsiil"c:c?
ellel lan lile lnzit dens-.l;ijnlneslen.
(-.c Luni. ;«.t,:-): ».i«winllcni.i Grunde-ol
de l)i«1I-.ez;i·in«-Zi, oxi de dienend, ll)i linn Uni·
iiii«d.« Fnilsonisigilciiie l)ni· isndnn nldiig
inpoiluei nin sowean Pille ellu denn
Ninnduoliq ej licllri lini ")lItinliociiii-ii
non-n Linde Mc nsn IHimleniji lSlinndr
-«
mild; liuiks du· inn« en sannst-, nildr Ini
den linnc slnnel den sont-u lot lienge pi
den, idei den flirrt nfsted pnn jin liess-dr
lige Vani
Iliiide Lundcinnindk Lad osz ilkr gjdic
Nin-c ined niJ felnz nien indmnnnc," nt
di- ginnle Jodepisiefler (deni Jesus-« jun
fniidth gjenncnilmlcdc lor dereszi Linkleri
og Ljeiislalkei«i)varc lige san iividende og
lnnninitige i drei-I Vogt-eher oniJoid og
Himmel fin alle de vorige Santlidigez
og ul hine lit«miiler’aii flcl ikke i voi
oplnsle Tidcialder anlageel for enden
skndclige· Hvad inaa forniifnge Folk
ikke tienke over folgende videnskubelige
(?) Bibl-Upr (va. 10,12.1:3) »Da
talede Josua til Herren og sagde: Sol
stan stille i Gideon og Manne i Ajaloits
Del. Sau flod Solen stille, og Maa
nen blev steigende-, indlil Folket (Gnds
Folk) hin-de hnsonel sig paa sine Hien
dei-?« O, hvoi sloi og niageløs er ikke
den ptirlteligc Vidensknb og Oplysning2
Nu til Eftcispillei of den Historie-: J
knotige Aakhundredcr tugede del theolo
giile Meile over Joiderigez ;. en ende
lig lin Giililæn, der vovede at sige: at
Solen um- en Fikssljerne, (der tun de
vsrgede sig oin sig selo) at del var Jorden
sont beineger sig osn Soll-n og ikke denne
oni Fest-den« Vor denne Videiistabg
nmnd Priest? Nei, tvektiniodl Priester
ne i Florenz pinie og plagede ham paa
del fljiendigite, og del one tun ved Hjælp
af et lille beklendt Fil, at han nndflap
fm at lilive levende bi«æiidl, hvilket futu
niske Foretagcnde Prcestcriie var meget
surrte i indlil for ea. 150 Aar siden,
ikkc for at freinme Videnstab og Trent
ning; men for at meine om steetro og
Fehler-, ioin de del vidsfle vilde falnie
under Bidcnsladens Sys. Videiisiab og
fund Menneskeforstand leerer os sowo
rigt, ut intet Menneske tun gjore Jud
grcb i Nutnrens ellei Guds Bode. Hals
det niilelig var jnndt, hisad Josua troc
de, at Solen lieoirgede sin osn Jordan
du knnde lioerfen liiin eller nogen nnden
standfe Verdenshjnlet.
Om ille Bibclen siger iin de gainle
Gurte-H at Horden cr flad som en Pan
delage, sna var det dog nden al Tvivl
Meningenz thi dei« stam- skrevet (Luc.
-l,.-·).): ,,Og«Djieiieleii sorte have (Jesnd)
op pini et hpjt Bjeig og vistc hinn alle
Verdeno Rigei let Lieblik.« Viden
stoben (Grograsicn) lam- os, at Jotden
er kund, og at det ei· plat ninuligt at se
»alle Verdcng Riger« i e’t Ojeblik, end
ikke frei det allerhojeste Vierg.
Bibelen leerer (Mnte. 16,ls): »in om
dc troende dritte nogen Forgift, skal det
ilke stade dcm.« Videnstaben (Physio
logi og Kenn) læisee os, at dersom Vi
triolsyre eller en af flere andre Giftstof
fee kein-mer ind i Munden for ikke at
tale oin at komme ned i Mai-en paa en
twende, da hjalpei Teer som Mvdgift
ikke det tingeflez men Dpden er det
unndgaaelige Resultat. «
Jeg gad i Grunden vide, hvad det er
for Videnskabek Peæstetne hat still-edu
fetet til Verden7 At dee er adstillige de
sanktioneee bag eftee fkisindede Mond
i gjennem mange Foefjlgelser fra Kiekens
« og Præsteknes Side hat oveedevist Vet
den om deees Sandheder, del vil jeg
indmnnne. Ja, jeg vil lndmnme, at
de hae omtrent hell ophsrt med at for
felge Videnstabenz men ve over en
Mund som Felle-niesen Emetidn om han
havde levet fee lidt over 100 Aue siden.
Nu ntjes de mel) at belyve, hum, bog
iilit' O ti"-«ijt«ik"i’ tt’ii’ir iictjitllitipte«l.
Tet et it sein«-, «t Alten«-ins nUe
Linie U t..ii· In Te »s-» tin-net fnn
iikDidsisiHl im —l.td«t»11is.«uisein«-Tite
t:-«n; on» i de Wust-, itssni Fristen-kir
::««t « -I sk· tl.s«tk.it, e. Unsin- n, Hi
st- s..t.-:...";å:,i «-i.t
ps.i.. wes .;·e«ic Ott: »H."n.:", Hi- sit I.:,
««iitlilt’lt tskl W« lliss He l skiilieHeiticttiir
ins-ji«- Li »Hu Tut-« Tuns iL«-:i
.Ic.s:k:, instit m: nieste-stumm Dann-up
· »Ist-. tus- me Stola no ti- -.:: Lit
Äililan t i nNnc itmtt tultcs r iknik tti .c:i
H »t. nimmst i Jmlccik
gnn tnirt .t«·n« Ennndsknn ntn Pins
ncnit min tsc- usuzxtts nli onstunttc Tut-Js
snnnt snt Musle m; SirdclsninsdeiL
sie-u nil itic onnnic Zung- «H-.«-1«uon·tdix1
»listi, Mit Pupint Litednh litt tilgt Bei-«
nimm tnnne nntiinuto indinige tin i be;
tust-Its Zn nimm tiiicn liniits set nn Dir-,
trink n inntit lnsnd Te Hei-, Or. siinttotj
Zitnntktooz nt lse dthige Talesntnsndj
tnn nsoiitrtht tntodrnnn liinsrirltziilesettH
i alic re kuntnldte iuItelige Wulst-, ins-ur-:
knn del tun o;1-1e, nt oi nilthcorl ilci ist-s
zxin cxninnmii H ist« til tct beim -.« Iegi
Eint innige tun-t, at de Unmut-me .ii1zt«er«
itit innnc iieitnn, on disk sei nn tin-sten
ncs lit, ut dct erimdide ittitlslint««i,i1n"
nit etc tptidnzinne ned den«-J Brit-Ins
te stillt-like L urigl)eder. Jesus ljnr jo
oann en Nnng jagt: nt et Wink-, det- ers
ipltdnntikit med sig illu, inn it"t««.- drinn. -
Mut ni, lno ou own- nsrline on· tomch
iit Wunden ni Bittetighedenz sur er
like l Pia-» nd nf list-, ionin.:lnic1«sin
Mund inne-d nt den nf de tun-stink- Em
tcr Piiinlincrcdc t'idx«1·ligl)ed, der tot-e
nnnt rnndt otn dem.
Ost jnn slnttclig et Pnr Ord om Prit
Itusnco isinilisntion og tnomliscren btnndt
Hedningerne. Jen nil citere sen-o
cgne Kolicgner, Or. Pnstor, for nt De
tnn se, nt mine Pnnstnnde ikke etc san
hrlt lofe enan.
Cn Priest skriUer i det tristcligc Blnd
New York Wittwsku »Vi sender oore
Missionasrer til Afrika for nt kristnc
Hedningerne der; mcn med de sannnc
Stibe affender «oi tnsinder af Ankre
Rom. Et Distilleri i Massachusetts
hnr afflnttet Kontrakt paa at levere
:3,000 Galloner Rom d agl igt for et
Tidsrnm of 7 Aar til Hedningerne i Af
rika.«
Hans Hojæroærdighed B. F. .tt’ephart,
Midsiomer for den episkopale Kirke i Li
beris, striven »Die krisineNationer sen
de en overmldende Strom nf Rom og
Genever ind paa dette stakkels Folc.
DenDatnper, der bragte os hid fraHam
borg til Afrika havde 10,000 Ankre Rom
ombord, cnhver af hoilke indeholdt ea.
00 Gallonet«; 11 Anker Genever, 460
Ton Krudt og lst Missionærer. Alt
for at omvende Hedningerl Den
tyste Linie har 9 Dampskibe, der hver
Mitancd fnret mellem Tystland og Af
rika altid medbringende lignende Lad
ninger.«
Mr· Joseph Thomfon, den store esti
kanste Eksplorer, sngde fornylig i en
Tale i Contme »Med Hensyn til de
kristne Notionerå Jndflydelfe paa Af
rika, da i Siedet for at viere en Vclsig
nelfe vare de en Forbandelse. At for
hver enkelt Afrikaner Missionærerue
hjnlp, var der Tufindet«, sont bleo ode
lagt ved Drit· «
Lnd mig un til Stutning list-, at De
esg Priesterne i Almindelighed hat« ingen
gooc Grunde til ot holde Dem tanfe
over for det soeiale Spørgsnmni. Je
sus var ikkc tang; han fna de zottige
vare nndertryttc, bleve bedragne og
overleessede ved enhvcr Lejlighedz nf
fand Mcnnesiekiirrlighed havede han sin
nforfærdcde Stennne mod de rige Dro
ner ig de pmstelige Hyklere. Kom, Pa
ttot Strnndskov, og Hin den fattige Ar
bejder Deres Eoner, ogx han vil velsigne
Dem of gnnfke Hieran
I- I
«
Skjondt vi ingen Kommentar agter
at bringe, stal vi dogher ved denne Dis
kussions Afslntning tilfoje, nt den i no
gen Grad tog en Retning, fom vi ikte
billiger, og sont estcr vor Mening for
ringede det Udbytte, Leser-te ellers bar
de drage af en saglig Diskussion. —
Oder.
i
i
i
)
Forivar for Adminiftrationcn.
St. Paul. 29. Jan-, 18 L.
Dr. Rednktotl
Tit-lud mig at kritifere Dem enSmnle
i Anledning af Deres Redaktionsartitel
i sidst ndkonme Numer af »Stjernen«.
Under Overstrift, »Krig med Chiti,
For. Stater har Uret« oiv., strioer De
en lang Artikel ängribende meget ikarpt
faavel vor Regiering fom vor Minister i
Chili, Mr. Egan, —- ligefrem givende
vor Regiering og vor Minister Stylden
isor de opftaaede beklagelige diplomati
Hste Fowiklinger. At De benytter en
hvet Lejcigheb til at angribe vor Prass
dent og Admtnistration i Almindelighed
for den Grund, at de er Republikanere,
et« tsi o «aa tsirnt tit, txt Jst ilkc et noget
n.t A drii nle Te tntt Terttokt·atct«:
tiesss gatnlc Fodipoi — ntan ocd jo, at
dct et dctts EH at nngtilic alt ok; alle
ni tiepnlsrttansk ji unr, nftsn Hensnn til
osn dct u den -j!»1«n.-t"tcttkttind ist«-Ist
fis-« tkit tad- det tut· " i’11«-:«.«:tt«t:t’t, .·t
Hadnttnt Its-and ti« tun tttite ;t««tij«.«t,
i.’-.lin1s.ttttctctt ni Zum-irr er de mtm
atrnttc Instit-txan eilt-i inliaid otictdicotic,
ti: Istttts Ittsttc Standpunkt ltualtei jetzt
is I- L ts, Hi, ,iit—dtti«tnt«, ttil fainttte til
1«.’« :.ts . .»t:t, i:t"tnlitt» tit Tinv Attikcl
uns-ist tin-unte- Ltisttiiift et« ttoctttcnctt
ftotx Statt-r hat« lit·ct, siact Te. Bad
w istttagte bitte rt LiebliL linitsrt rn
sei anrstst stnan Kinn-r paii Tranden t
Littltsdntnn ttf stnta Ahn-rett, Ahn sur
tmlittttc Ältnttttingr ostt., sont hat« thust
tin ichs-, tnaa dct oel indrcnttnco — dct
tstt Te ttcl itke ntrgte is- nt den nume
tcntsts stoioitling ins-d dctt otnttilte ind
atnct·tt::ttikc incpttltlik, strittet sig tin-sent
ltkt ita Lockfaldct pan zor. Statt-is
Matt-onst- i Balpat·ais·o, hoori itkc atenc
Vetoitninztcn i Alntindclighed, tncn
Stadtsns Politi og Milittet«, dellog; drt
ist« jo nlicsttidt, His. (5«isin-sott, ttt 117 as
.tt«ttz«s,«:-t"tibet »Valtitnotc««;s :Ut’att·ost«t cn
Tag i Oktober Manned iik Lilin Lan
til txt gaxt i Land i Vttlpat«ctiso, sont de
akutskts tiist tnttdc hanc godt af, eftkt ct
taugt Ophold paa Som. Te ottr tilde-;
its-J tilnststrbardc, og spicdte sig i ByrnJ
tnsot se t ('istrt«tniddagcns:i Lob paa for-i
tkiclligc »in-der incd alle Sittgv Linde-4
ozt Stille-Unner angiebt-H paa den niest
ltunpnc on itfot"t"t.tttiittedc Mande, og
Bitt-no Politi on Militasr, istedctsor at
forsoatc de ftseinincdc og viergtslase, hjalp
ttolig til at ntioltnndle de stakkelsJ Folc,
lnmtnf L dichter-, ein-a IjU (for Stor
ttcdeltsn saat"cdc) sltrlttcs i Fasngsch ine
dcno Reste-n otnfider undslap, tildclsi
en tntkclig Fotsfatning, otn Bot-d paa
Zudem-. De soger at undskylde Chiu
anckite nied, at vore Matroser var betu
set· Men det er jo Ufandhed, Htu Eb
bcsonz isplge de beedigede Vidnesbyrd
at »Baltintot«e«s:- Officetcr under For
l)ot·et, var ikke en ettcste af bettteldte
Matroser den Dag berufet, cller gav
nogensottthelstAnledtting til det skjcem
dige Overfald, hvcrledeg kan De da,
Or. Ebbeson, tage paa Dei-es Samt-it
tighed, at forsoate en saa standig Hand
ling. For. Staters Minister, Mr.
Egan, var i Hooedstaden St. Jayo, 60
Mil botte. Tillad tttig at sporge, He.
Ebbeson: Hvorledeg hatt kunde have
forhindret det eller have Skyld deri?
De stakkels ovetfaldtie Motroser var
iklædte deres Nations Uttifonn, og hvent
tal Vetdett vil, under saadatttte For
hold, ttægte, at Overfaldet ttetop gjaldt
dein i Anledning af, at de var iførtFor.
Staters Unifottn, og da Politi og Mi
litcer, istedetfor at befkytte, hjalptned
Otterfaldet, hvorledeg katt tet da nag
te-3, at det var en direkt Jttsult og For
ncertnclfe itnod For. Staters Regjering.
Ved at paatale Sagen, gjorde Mini
ster Egan Inn sitt Pligt fotn vor Regje
rings Reprcesentant, og at vor Regie
rtng i Washington ntaatte tage sig af
Sagen, var en Selvfolge af Pligt. For
lattgendet out, at Chilianerne ofjetttlig
sknlde tilbagetalde det fotnærtttettde
Lilitatta-Cit·kulcete, udtale deres Beklei
gelse og bede otn Forladelfe for Otter
faldet i Valparaiso satnt betale Erstat
ning tit de dræbtes Eftet-ladte, vait Ret
og billigt, og en Fo:·drittg, sont ntttil
dugg er anerkjendt over hele den civilife
tede Verden — at Nationen styldct Er
statsting til de dræbtcs Esterladtc, hoor
den-Z Tjener est-et Forsoarer ntistee Lin
ellet Leninter i dens Tjeneste — og at
Bot-. Stater i dette Tilfcklttc vilde fordre
Etstatninger af detn, sotn har foevoldt
Stadtn,et« lige faa retfærdigt, sont at vi
fortange Erstatning for Lio og Lemtner
af et Jernbanekotnpagni, nanr de gaar
tabte paa vedkomnicttde Banc, o ed d e
tcg S ky ld . Jeg for tttit mitkom
tnende kan ikke se andet, end at Patri
fon og Blaine hat hattdlet i den-te Sag
med al tnulig Skaansel og Langtnodigs
hed itnod Chilianeth har gioet dem
niere end Tid vol-, til at berigtige Sa
gen, ved at bede ont Undstyldttitig for
det passerede og lovc Erstatning, det
var alt, hoad der fordredes — og min
dre knnde det ingettlunde være — iste
detfor, eftek to Maaneders Forlob,
sende de et i hoj Grad fortmrtnende Cir
tnlcere til deres sMittistek i Washington
og alle enropteiste Hoffen Jngen are
kiasr Regjeting kunde lade saadattt heu
gaa ttpatttalt; Prsfident Hartiion og
Vlaitte er de af vor Regjekings Repre
fetttanter, sotn det paahoilede at paatale
Sagen, og de hat tun giort netop hoad
det i dekes Stilling, sotn Nationen-J Re-l
pmsentanter, og sont patriotiske og loy- :
ale Bugere rat dcecs PliJ Jjotsg
havde de ikke gjott bette, havde de stam
melig forsptnte deres Pligt, og i det Til
falde havde De, He. Ebbefott, haot god
Grund til at give detn af Grooftlen, og
jeg betviolee virkelig itke De ögsaa oilde
gjort det. Jstedctsor at ovekfuse dem
med uketfcktdig Kritik, burde vi, fom
loyale Vorgese, glæde os og være stolte
as at have saa dngtiqc biplonmtisie
Stuf-stumm ukm tme Napf-, fom des
lmr vist siz at Hinstison oq Blume cr.
Dem- uins nun-Im isim volitisk Sporng
un101, sog kund-· ich Tsctkadlissz «om fau
duut, men stet og m sont et Ratt-inul
spotggsnaaL og jeg hemmt-er Ufe, at om
sligt lmvde sket under Clcvrlands og
Buyards Minimum-ij uilde de, sin
-pntriotistc Tsstttokruter, have handlet
netop sont chublikancrue Harrison og
Mai-us, og det hat jo ogsaa vist sig at
iyvorvcl Kongchfeu er ji demokmfist
uil den med stor Majoritet understøtte
Adminisimtioncns zresicgauggmaade, og
ued at under-koste sig, og iudvillige i alle
de opstillede Betingclser, hat« jo ogfaa
nu omsider Chilis Regjering i de sidste
Dagc anekkjeudt Retfkkrdigheden of de
opftillede Krau. —— Decke cr ikkc skrcvet
for at foa op en Links-fede nej ingen
lunde, men tun for at pnatale det Met
fcerbige i bemeldte Artikel.
3E1"bødigst,
Paul Anderfon.
jSnfvar.
Mi-. Anders-on et- Ptotntsatotz og ar-«
antnenteter ogsaa denne Sag paa en
Ptolnratorg Bio, huilket sont lnsljendt
bestaae i, at gaa noen onl, sont statten
titn den nat-me Widd. Les-sont Ander
son iktc var et blot og ltatt List-r for
ktonisk stritiksngez nten deritnod vitkelig
vilde itttodegaa noget, paa Basis as
Fornnft og Nintelighed, saa haodc han;
taget oort Stoffe i sin Helhed og kt·tti-’
seret det; tl)i det, tst tkrev, var blot vor
egen personlige Mening, og den holder
vi ikke for at otkre ttsejllmr, tnen er
tværtintod altid uillig til at respektere
og lytte til Antlnelscr, sont gaar i mod
sat Retning.
Men Mr. Anderson otngnar alle de
af os sreniskndte Punkte-i (l)an onskcr
fortnodenlig ikke at binde an ntcd detn),
og soger deritnod at deeje vore Udtalel
ser, saa det skal saa Udsende as, it vi
har taget Pobelen i»Valparaiso i »For
svar. Det er en salst Santtnenstilling;
vi har aldrig sværtnet for Pøbelbander
as nogen Slagss og gjor dct heller ikke
nn. .
Andcrsongi lange Timde otn den chiti
ske Pudels statntnelige Ooerfald paa
«Baltitn».e«s Sosalk lan viere god not
paa sin Plads, men her er den ikke paa
sin Pladsz Sporgstuaalet er sisnpelt:
Havde For.Stater Retten paa sin Side?
Vi fandt i nor for-rige Artikel, at For.
Stater hat Uret og finder det endnn.
De siger, Me. Anderson, at oi yar
,,overfnset Itegjeringen tned Uretsatrdig
Kritik«. Ae ansore en Paastand ev e’t,
men det bliver noget andet at bevife den.
Mon De fortnaar at sljælne tnelletn
Retsaerdighed og UretscerdighedF Vi
tror det ikke. Deress absolute Blindhed
for Præsident Hotrisons Overtreedelser
as al international Lov og Ret roher en
temtnelig slovet Retscerdighedssans hos
Dem. Vi paapegte nennt-» , at For,
Stater hat-de begaaet en stor Uret tnod
Chili oed at bestytte deres politiske For
brydere tnod Straf. Me. Anderson
slulde not vogte sig for at spare paa
dettez thi det cr noget, hatt ikke kan
»so-Inne- otttkt·i«!g«. Vi ved not, at den
Bollepolitik, hats-H Syntpatier salder
samtnen med, hoerken respekterer Ret
eller Folelse. Anderson oed godt, at
not-« Gesandt i Chili, Bat Egan, sont
ikke er Yankee, tnen profegsionel irsk
Opoigler, der btot hat met-et u« Aar heri
Lundet, stottede Tyrannen Balmaceda
itnod Oppositionen i Landet, slxønt det
er en as de satte internationale Regier,
at srennnede Landes Gesandter ikke maa
blande sig i det Lands Asscerer, hoori de
opholdc fig. Anderson ved ogsaa, at
Egan oedbleo ester Balntacedatz Fald at
ttsodse Chilici Love og Mt)ttdigl,teder, at
han optraadte lige saa egentnaegttgt sont
nagen Diktator, og slog bestandig paa
overfor de cltiliske Antoriteter, at hatt
reprcesenterede »den nnegtigste Nation i
Verden«. Alt dette ved Anderson, og
endda vil han nægte, at Egaa og Baue
partiet hat llret. Naar hat ttægter
dette, kan man vente, at han vil nægte
alt.
Hviss Harrison vilde folge altnindelige
diplomatilte Regler, kunde hatt ikke have
undladt at opfylde Chilis Forlangende
ont at tilbagekalde Patrick Egan, og
naar han tvattg Chili til at slnge dettfe
beskedne Forlangende igsen, da skal man
sage tilbage til Oldtidens Barbar-Att
naler for at finde et Sidestykte til saa
fræk Hensynsløshed
Vil Mr. Anderson vooe at bencegte,
at de For. Stater hat ved raa Magt
tv «;,et("»"" tL· U«« ·iste’-·
Chili er en nf vorc Spsterrepubliker.
Chili har fnlgt v ort Elsempel og vist
os den Ære at antage i Form og Sub
stans vort Regieringssystem. Vi hqr
selv leert Chili at tro, at ,,Modstand
mod TIII·IIIIIII·I«III· cIs Lykskglzkd mob»
Ton IIIIIIV JceuIIIIlik III-I Is» TM
VIII« AND-I, dcll IIIUIIUI [)»HU Nsp
shklicdc VIII IIII’D sont-Mk IHRI «
»«
OF
IIII NIIIIIPIOII. kUkksxk IIIle
l I
kIIII II LIIIIII III IIIIcI IIIka «
IZIIIldIs dII VIIIIIcIiss »ou- LHM E
If» IICUIT swltr Jst-Z isIIHc .I«««sps»»;z:»
lIIIrlpe III-I III Sinn-Er III; Baska M
OstIfIIdr Mk- Bchr sz bIIIIIIIs ;.
Zwle OUH dIkLI VMIIHIIIIIIIO
NIIII lIlIIIcI IIIIIk og IIIIIImu Hk II.
»III)kkcIIIc fulde SkIIldc III II« (
III-Ue eII G IIIIg blioe IIIllII IIIIIIIl
IIIil IIi siIIoIs SlIIlI IIIO ImI SIDI
; Neun Auch-sen sinI III VI M
IrIIlIucI Lcleghrd til IIt IIIIIIIIlIcI JW
ItIIItioIIIII, da sich l)IIII, IIIIIIII k«
er sandt, og thII III-d VII. Mkkz sjzzz
IIIIIIlIge Ringcaqt sIIrSs,.«1dI«-VUH
IIIcIIfojeI hIIII BlIIIIIIst III; IMM
NIIIIIIe ijont de ikcc IIIeIc pas-fuhle
I chIIIIs sag end NIII og Dag» VI
th· yclc TIchI (og dct thI IIi M
Uorc VII-fere) III-below for ask-Iij
Astrun vcd diploIIIcIIIskc UIIDIIhsskI
gu, lIIsoIIIIIIIv PIIIIIson IIIII III;;«·
chIdc chI Inn BEIIqL BlaIIIIs I, Ih
paII sIII III-Oe III-te MlIIIcIikIIH IcIIIIIIkk
NIIIIIIII, IIIIOIIIIIOII HIIIIiioII Ixzszz
Mcdhold Im Folk IIIIII MI. IlIIIIks
ch- IIJI pim den sucht-rec- UIIIIIIIHIZ
vcd dIsII IIIII Magd
Auch-Inn Ich san beste-Int, i:I:.-·
tIkIIIIskI TUIIIIroscr Ikkc VIII fu«
gab not« Inde, um Auch-son, dII I;-.Ir.
IIUII DOIIIIIIOI«, cIlIILI dIIIIItc pim W
lag III chI IIIc Lidrg VidIIcsszIIL
Ist-—
l
J
und
Udlattdet.
Storbrltamtien.
Pastot Spttrgeott, den storste bla
Englands Pttkdikatttet«, er ontstderb
ket under sor Sygdotnnten. Hatt-J
indtms Sondags After-. Fra sitt tät
Ite llngdottt tobedc Spurgeott de vid
derlige glitnrettde Tale-gover, der
gjott ham faa bewun, og den kriste
Alvor, sotn gav hant en saa stor Jn«
delse for det gode. Spttrgeon var
17 Aar gatntnel, da hans Veltale
begyndte at skasse hattt etNavtt, ilte
i England ntcn ogsaa ovre i Amtt
L Aar senere begyndte hatt at prædt
London tned saadan afgjort Suksts,
intet Lokale kunde ftndes stort not ti
rtttnnte de Forsantlinger, sont strvm
ttl for at here hont. Otnsider stk
opsort Metropolttan-Tabernaklet, j
rutnnter 4—5,000 Mettttesker, og’
prwdikede Spurgeon indtil sitt T
Sitten 18513 ere hans Prredikenet
trykte ugenlig og et i stedse sttgettde
tttl folgte over lzele den protestant
Vet·dctc. Forudett Tabernaklet l
Spnrgeon grundet et Antal Fore(
sot Missions- og Velgjokenhedsarth
Hatt blev 57 Aar gamtnel.
— Paclotnentet vil blive oplti
Maj.
—- Sultekunstneren Succi, sont i "'
don havde paataget sig at sulte i. T
ge, opgav LEvrct i Fredogs, esteth
haodc fastet i 44 Dage.
Muster-.
Opeoret under Garzas Ledelse gti
ont fig, og Regieringen foler sig tengs
Te atnertkanske Mtlitcertntsztdigltc
naaede ttke at fange Gatza, mengv
var ittde paa For. Staters Grund;
hat yan rnppet sig ind i Provinsen l-·
l)uiln, yoor hatt organiseret en stot s
blttndt den derværettde Besolktttng, I«
er spart i Sympathi tned Opt«otet.
tydek paa, at det ntexikattsle zotti.
Helhed er ntilsredg med Adtnitttsth
nen. Mange Kapitalister og dllzv
tnilitcereOfficerer ere interesse-rede t’
rom.
III-Mand.
Debatten over Religion-zwang
ven antog sig fidste Uge en ooldsottt
t«aktet«. Flere conservative Rtgsxst
tntrnd tog Parti ntod Messe-ringen
Sttllingett blev t det Oele taget Ists
lig, at Cnptivt utantte degtsnoe ill
Cstergioetthed; t ntodsat Fald otide
have sket tt Lttttd t J.’-lmistettet F«
sluget et sen.t ttl Udotttget, det stal
klippc det sot ttogte its de tutttte P
grasen
-.·
Franc-rig.
Frankrtg var i Mande hVIHJ
satnnte Stilltng, sont var de thk -
ter, Astenett sotud sot Mcltinleo L
ens Ihasttttedepk Tet satnnte Mk
lige Skttelpil, et Udslug as HethW
stoben, var at se det-. Ved den WIJ
Grtense var ophobede store Bart-moc
som n. Magt stutde ind soreHH
nat, dn den ny«4, Tololoo traadte i K(
Ved alle Toldboder gjentog bUHU
Seenc sig. Ocnne okottontifkk « M«
tion tiltmsstate Franktiq l It tm
sotn Amerika.
,,Jeg led of daarlig Ryg I« N»
15 Aar,« stgee Ner. H. Catwtmell B-«
ington, Lexas, ,,ingen Umsan W
Jacobs Qlje kurerde det.«
