S ts] e I- ne n.
TI. YOU-Noth Redasikot
Alt Nach mbtpnxnwtc uman Fern-n
Insek« Uhr«ui.ssounxt1-tugcr o.1.v.ar:.-J-s.s..«.«
Esset-um« Danach-am Revmfjm
Penge tun icnch I ,,:!.I«’onen L much Nu
Non, Bank Note cltcr i Ncguccm TH« w.
For junge der iendcd i Mr Brun- lan Un:
zum-n Ith vix-n- nnjvath
-ss"l’.slclchch" AUIILYHUL
ömmcw lau brauch bog Armut-unn
Prcke1«, du« iom note Agnmss n- drum-Mak
drltt at mode og kvumc un« Monm
mksmsmngiu
R. Ir. spaner General-Amm
Sedar Raume-, sum-u.
U. Ad. Nnnmmsm ,’uunont, Jst-br
Uhn Jome Minorit, Nebr.
.I2.N)ns"1utjm Nat-hon, mmfa«3.
V. h. lCmsmbuQ meptom Jst-bin
O. "..I.’o«olsu, Irr-usw« sum Ro» Wis.
P. Position, U. P. konnt,((I)is1)csu1c,«!12yo.
6kil«.stsutdicn, sum-y, L«««.1m1in«nko. Neb.
V.M. Nagen-, lewm How.
A. L. ch Opatmbckg, Room spu, Il. T. «
S. Fu Hund« Fopcht, Ihm.
Zeus Zwist-t, umk. ’7 Uns-. Gszmrdcne
Sc» smahm :keln«.
Ubert Ulmjtcnicm Tlmnnakh .’li«apal)oc
Co» ublo.
«Il. P. Johnscsh Nil M. Ave» Rot-mit
Music, Josua
Marmci Unckfem Usastom Äsrcsno Ho»
Catiwkntm
vacunnms euer nmnglcnde tskscmplarcx
saas ved Amsttcme nam- chvcndclsc betomi
stcr itidc.
l
!
Boqhanvler R. Ir. Hause-h ;
Erdm- :)iapido, Jowa, er »Stjernen«dl
jstlige Generalngeut. Hatt unsermer
kalagentcr og besprger alt Ekspeditionen
Ichrsrende med femme Autoritct, sont
Bladctö UdgiveL Alle »Stjerc:cn«s
Volk-m Ists-Ihn Missoukistoden vil be
hagt at indienbe Betaling, Bestilling og
Forlqngendek om Provenumre tier.
Hanf-m
En mdfom Krlg mellent For. Stater
og Chili rnfede sidste Uge i —- D ag -
b la d e n c . De tapre Chillanere sprang
For. Statets Flaude i Luftenz tnen blev
fenere fkndt spnder og samtnen nf Onkel
Sants tnpte Lattdfoldnter. Detnthrig
har vakt »Patrioti6mens« Blodtotft hist
og her over vor ellers faa fredelfkende
Republik, og der hat lydt Krigshyl foa
vilde og gietmetntmngettde, at man sittl
de tro, at alle de gamle Nsdhndshsvdnu
ger var stonet fretn of deres Gram-.
Vistop Nenmtnn, Chefen for Mete
distktrkcn tax-bestem fremkommer tned det
originnle k orflng, nt tllegjeringslandct i
Cherotee-·Distrittet, Oklahoma, ftal nd
deles til Nyltyggere ved en Lodtnekning.
Hatt nettes-, nt denne Fremgnngsmnnde
vllde wrebygge en Gfentagelfe af de blo
dige SeeIter, der hctr meret ct Seerkfcnde
fdr tldllgete Anledninger nf dennesSlngC
Wien Btstoppen inne-s nt fotglemme, nt
Regjeringen ollde fcette fig i en meget
kotnptotnittrrcnde Stilling oed at optnge
L ottetslfortetningctt, fmn ten fclv ved
Lov hatt lyst t Van. Og hoor find-es
den Mand, sont est· artig not til nt fo
teftan en fnntdnn Ttntning, tapper nok
til at ttodfe Botteltsn on stunk nok til nt
beflytte Wut-todten mod tu- stnfjedm
Angt«eb. «
—«—-—.-. l
»Wenn ne. tnin t Tlstlnnftn et« ct leiten-«
de Beme- p.m, tnntd Autotngfotnlted on
ndcrndig tstxttqi t·.:n untere-. »Hm-r
nen« hat« oftc lnsnkft fmthcddelclfer om
det Lin on Nun-, der berste-r i denne
mneritanfth Meinst Ldtgbn Fern en nd
fpredt Lande-ihn hat« trennten pna mindre
Tid end tt Aar ndoiklet fig til en livfnld
blomfttendc Stab Ined alle de moderne
Bekoentntelighedrr, sont herer tned til et
Metropolis. Dan brcde Fortetnitth
gader er solidt ntttngdc og vilde met-c en
Ære for enhvcr By med fire Gange san
ftokt et JndwnnemntaL En nndtow
melig Vandbeholdning for fuavelPrivat
bkng fom til Bknndflnkningsvtesnet sin
deö her; men hood der er endnu vigti
gere: der et· enBandkraft, sont vil giore
Keakney til en af de storste Fabriksbycr t
veflen for Chicago. Det fptfte Vom-«
uldsfpindeti veften for Misfonrifloden
er under Opforelfe her, og i Lebet af
et Poe Maanedee vil det617,000Spind
let fettes i Bemgelfr.
Den magelsfe materielle Udvitling,
ftnn paa faa faa Aar er foregaaet i
Kern-new styldeg næften udeluktende den
ypperllge Vandkeaft, fom er tin-cic
bragt ved en stok Opofrelfe af Frentmcds
es HjemmekapitaL
»——--..««..
IS- Fem Eksemplarer af »Stjer
nen« erholdes portofrit tilfendt til nye
Abonnentek for hele Aaret 1892 for den
Iave Pkis af 85.00. Nu er det den
gyldne Tib. En Klub paa fem tun let
ppretteö paa et Allianfemsde eller ved en
eller enden Seen-neubme
Hader tstnli For. Staters
List m statedccs txt-. L n tslntiiss stu
kttm on Umringt ist-Es at yde sem. Eta
txt mecsnixtgx tin Solln-adeler me
.Ztsp-;:t1it:uns ptm stol. Zttttctki Orlogs
tl l- »Bulttn:atr" nil numtke toingr TH
ttl iJn til Jt ann- den lillc nur«-H
intauckkiatetfr tusttxmsttattstc Kraut-til
Its-th- tdrltntnte Man-«
lcinit itzt-Her Ist-. Endtttnsstlfnh West
tnst fanden tot Penn. Lrt er blnt et
Halm imnattde Ellen nat-n at Spuk-inne
haldt tndc nch at plagte lchilL Arme
an tlkcnulntionct hande forarntet Chiti
tnnmnz da en undettalnttmitk Beginnt
llnsa not-raste dem used berufende Lykke
Opksanclsm at antv i lcnlisotniu Unt
. Ltadet til den sntnltttintch Ncpnblikg
. Opltlotnttuna ag VetstanL l5"tl)veet
leiht-, der gjarde Lin-en ontkting Kap
sporn, lige nteget lnmtfra act kam og
; ljvothcn det stinkt-r, tnaatte nede til ved
Våtpuraifo for Provianteting og Füsan
rntionetu Lede- og kjede uf Sarcjsen gik
tC«Ittigt«aIttrt-tte i Land her for at ndhvile
og fasttc over Styr tine Iaa -.Zkillinger;
Inen tslnldgtaoerne sagte ogsaa ind til
Vatpatsaija ag adetngdc her i lldjockvel
its-, ch, tit- mcd san stor Maie ag Farc
bann- fat"t»-nt. Clnlianernc haode ikke
tut-set uant til andtst end Lnskehandel og
Poltcll'1-ig, og dennc ny Vcnding fyldte
dein Ined Storhedgdrmntnc, endnu meke
btasndendc end tsc, der forcsoaeocde Vene
dig i detsz lyseste Dage· De ltrrtc hur
tig at tro, at Haltet var derecs og at alle
Nationets Stil-e sknlde yde dein Tribut.
Alle Rigers Flog vajcde i der-ca Haone.
Bei-della tltigdomtne flad ind i dercs
Byet.
En stor Samagt ventede Chilianetne
nn at blitze- De kjabte og byggede Sti
be. De gknndede en Sakadetskole. De
fendte begaoede Meend til England,
Franlrig og Spanien for der at tilegne
sig den tnakititne Krigsvidenstab. De
kes Landbcng, Miner og Fabrik-sausen
ndvitledeg ag trivedeö under kyndlg eng
eltk Vejledning og Kapital. Jde fern
ncektnest efter 1848 folgende Aar havde
Landets Handel for-get stg 100 Fald,
og Chilianerne var blevne stolte og hop
ntadigr. Men de Far. Stater tildelte
denne Velstand et Innsende Slag ved
Anlæggelfen afPacisicsBanetk Det var
den fatste Farnatrtnelse tnod Chili. Lern
ge varede det inden Chili knnde fatte,
hvad der var i Vejen, tnen amsider gik
det op for det, at det var »Man-ameri
kanerne«, der havde betaoetdetdefyri
stellge Jndtregter.
Men England var Chilia Kredltor,
Kjabek ag Satan-, og Englands Fins
der var Chilis Fjender. Forulmnpel
sen af Englands Handelainteresfek un
der var Borgerkrig ntaatte Ehili bade
haardt for; thi det ntaatte betale mere
for haad det tiebtc, og saelge billigere,
grnndet paa den fokagede Risiko tilSes.
Dctte bestyrkede yderligcrc Fjendstabet
tnad »Notdatnerikanmte«. Og da
Chili efter dens Handel var gaaet til
Grunde fandt nyt Haab ved Opdagel
sen af Salpelmniner notd for dets
Grause og havde banket Pera for at
satte sig i Besiddelse af dem, lagde On
tcl Sam sig itnellem og bad, at Pera
snaatte slippe vcd at betale en Krigsskat
og bclyolde sit Territoriunt. Dette var
en dadelig Forttarmelse mod chilianst
Stolttted; tht det var Territorium,
Clnli liavde stasvnet eftc1·.
Man vil demf flatte, at Chili jnst
ittc nækek varntt Venskab tnod Fak.
Statt-n J
Krig mcd Chilik
»For. Stark-r Dur Um, og et Augreb paa
Chili vil blive en Skjckttdsrl for
ameriknnst Cinilisation og
smslig for Adtnini
itratiotn
Aller seneste Meddelelsek fm Wash
ington tyder vikkelig pau, at Vræsident
Hamäion gjok sit bedste for at ftyxte
Landet i en Krüg, der ikke kan blioe til
andct end til stor Skmn og Stabe for
Landen Trods den klogc og forsigtige
Btaines Modstand, benyttcr Hunnen
alle Midler, fsmGknndloven hjctnlee
hom, (og nogle, sont den ikke hjemlcr
hom) til at fketnstynde Krisen. Han
hat sendt en Kommunikation, der inde
höldek en indirekte, men dog tennnelig
»tydelig, Opfordting til at vedtage en
Krigseekcceking. Dette Skridt er aben
for hans retslige Jukisdiktion, — lud
Kongresfen stjstte sig selv og selv satte
sine Bestettnnelsee. Hatt hat sendt et
Ultimatum til Regjeringen i Chiti.
Dette Brev fotlanger I) Oprejsning
for Baltimoke-Assæren, L) en Undstyld
ning for Udenrigsminifter Mattag for
neermelige Skkivelse og Z) en Nagtelse
om at opfylde Chilis bestedne Bin om
Gesandt Egans Djemkaldelfr.
Oele Bett-let med Chili ek et Udscag
qf For. Staters egen Bude. Skylden
sei paa nnr Lilie-, inen vor Ab nniin-. »r
tiivn ei irr llolt til at inbrninnrc Ni.
jjjtsih Eli-leis Nessuldt Ich in i lcklilt
z:llt:inmsn, sont hin nle Lnle Null-D
Ulssn tolfblanat in tiiitm sinnt-i ti.
! nl itzis .1-il·-I.«Ii"s«siitlktl L n- 1 ji«-a Duj
Tlede linn Ost toitoiii.n«.- .i):li sum ,T..s«c,
Eil-Nil Dei lnklede«:i lsain nt nie-te Ins NO
ntaalelH ok; nn Ihnen ils-is t:kt blau-:
Mill.
senkten Mana, set txt-non- Inans»
Zaininenlytian viere lsan nat iaa its-:
tt:f, kan inkgte, at Wann lnksrci Daim
ansvaret for lflsilianeineg Hab til n-.-..
Han har ydniyziet dein saa dum, sont rssc
innen Sinne sen hat vgl-m ykstnyaet, oa
han hat« plannneszsigt plaget dein, smn
knn en ouernnratia Tyran lnnhe ginre
del. Egang Bellt-iden- uil nndskaloe
hain med, at han var tvnngen til at an
erkjende Balinaeeda, san lnsnge demu
regjerede. Ja nist, det gjorde andre
Landes lssesanater agsaa; inen Egan
visle den niest asgjorte Oeltaaelse sor
Tyrannen Balniaeeda og sloo denne lii
med Rand ag Daad paa enhoer Mande.
Og da Tyrannen var sordrenen, tng
Egan hang nchtlnldige til sig i tit Hinz,
trndsedc alle internationale Love og pra
lede af, at Antoritcterne itke tin-de sea
tage ham Wange-kne. Man hat« innig
nok paal·taaet, at Motiv-et i denne smkle
Handling var Densin til hansz egen
Penaepnng og at han asfordeede Fan
gecne en sabelaatig Betaling for den
ydede Bestyttelsr. Men cntcn Nov eller
Ondskab var Motive-t, er zorbrydelsen
deksok lige fordotninelieszlotrrdig. Die-se
Flygtninge oare, vel at welke-, Borgere
as Chili; de haude sorlirndt sig inod de
chilianskc Loue og vare hjeinfaldne til
Straf, og idet den ainerikanske Gesandt J
giver dein Tilflngtssted er det eins- !
betydendeined, at For. Stater griber
ind og forhindree Gjenneinsørelsen af
Lovene i Chiti. Men ikte endt hernied!
Ester at have hnset Forbryderne Inder
Gesandt Egan dein transportere ud as
Chili ined For. Staters Orlogsspibe til
et Sted, der er udensoe China Inein
diktion. Hvad skal inan sige otn dettes
Er det ilke Toppunktet af Nederdrcegtig
bed? Hat noget Land udensor England
nogensinde behandlet For. Stater san
skjændigt, sont vi gjenneni var Gesandt,
den irske Pabelledet ag Dynatnitpatron
Pat Egan? har behandlet Chiti, Stet at
den engelske eller den franske Gesandt i
Washington havde under Batzerkeigen
givet Asyl til Jeffeeson Davis eller no
gen as de andre Hajsolkcedere, hvorlainge
vilde da en saadan Gesandts Hus eller
Person blive tespekteket. Man ikke Hu
set var bleoet jeevnct Ined Jorden og
Gesandten hangt i det hojeste Trw ved
PatentacfladensBreW At Chili kunde
finde sigi en saadan dyb Ydmygelse,
vlset vist klart not, at det ikke paslerKrig.
De udenlandske Legationer har ingen
Ret til at huse Person«-, som anklagt-II
sor Forbrydelset; en saadan Praksis
vilde ligefrem opinunlke den Slags O
vertreedelser, mod hold Asstrafning Asyl
Inskes, og del er desuden stik itnod alle
internationale Overenskomstek.
Og hvilken Klage hat vi saa at seke
mod Chili? Jo, man hat slaaet vol-e be
rnsede Mateoserfokdærvet, og nagter im
at bede oin Forladelse del-for. For
et Aar siden gjorde vi Kaal paa 11 Ita
lienere nede i New Orleans; nien lkar
oi bedtJtalien sni Uiidl"kyldniiig? —
nut mocle Onkel Sam, gjar mod an
dre, sank du nil have at andre skal giesse
mad dig.
Blivet der steig, vil Etat-elfen have et
start Ansvar paa sine Oktober-. Oan blev
advaret not iinod Egan. Hvorfor nd
nasvnte hanhatns For at fange irske
Stennnetu
Hat Chili varet for nasvis, er der
andre Maader at tpjle Bat-net paa end
oed at leinlcesle det.
—
»Dcu danikc karattcriftik.«
For nogen tid sidn gjorde »Stjcr
nen«g ætcde 1«edakto-.· i et lille stykkc op
mærkfom paa den daiisse real- og hiesi—
neu-floh ilslk Honi, Iowa, og han
tög milcdning til at mibefale ungc dan
ske mænd og kviuder, som tcectker paa at
uddanuc sig til leerer i common-ikoler
ellcr til forretniiigsfagenc at spge der
lheu, fordi det i fleke heiiseender var for
delagtigt at undetvises af hauste lærcte
ogsaa i eng-ist — ög, faa spjedc yan til,
var der den fordel til ved at gao til
dennc stole, at man bevarcde den
danfke katakteristik. — Jeg kan
godt bifalde hans anbefaling, jeg saa
gjerne at unge dunste, sin vil viere
tauchen-s ög business men. giktil denne
stole isiebetfor til amerikanike —- men
særligt fern-jede det mig at se, at
»Soi»nen«s rednlwk tillagde det Wyd
ning, at faa bevaret den danfke
tarakteristik. Af vom-are er han
vel not kommen til at sttive e’t, medens
hatt mente et anbet. Det fremmede ord
»kaeakteristik« betegner jo den kunsl at
I- —l
heilt-inc- katatte ret. Fette nat
Nt tsel meva lmtt titsnlte paa. Tet,
sit Ni- tttt«tti:t,trtt, tt :t ist-l fette: at txtnn
txt-its lernte seit Ntttte tarn"tct", drt
is «»c.-tts«nt.ts;n sent-e txt-lic- clltt retten
lntists ««-.snn,;, den sinnst-· ttldtt,ttl«tl(11it:"t.’:·)
L n, --t » Etsttitett««5 tet’--tl«tot vijkc »ein
t:t«t«t« sc Ost tmt ket, det« ternaitkse
itzt-t, ti nktitta tex; dettxt«1tet« dist, snnt ne
«zt«ei totselnzttnst, et nt ttktntndkede Tsnnsle
list t tse ,ittt. Statt-i lnn ltcvnrr tttttt
d ten-ts- t;«eletn«n·zt, un nun et· io etltidglnd
: ss nt pokus-gis tttenittgxiickllet,
Ju, ist« det en skatn for en etttelt Per
json iktts at tin-re sig selts, itte at lteoate
sog ndnikle sitt personlige kat«after, sit
indem-kein sitt tndioidttalitet --— er det en
sStnnt for en en entelt person blot at sejle
it andres kolttattd, uasre en estetsnakker
lclter ist kopi as andre —— satt gjaslder det
satttttt.- end-In met-e otn en nation, et
solt. Tet et en stot- skant naak et solt
itte nil viere sig selo, ikke vil beoare og
ndvitle sitt kamkter og ejendonttnelighed,
tin-n nnjes ntcd at sejle i andres kalt-nnd
on viere estetsnakkere as dem, tycise de
recJ stoolesnttdet«, hol-J de kan satt lov til
det.
Bitte-sont nntn det«sor, hol-J tnatt ttil et
mennesked uel, saa tnaa sige til han«
»Ja-r ditt nnd og dig se lo nt kettde!«
—- saadan tnaa man endntt tnere sige til
et solt. Dei selodeoidste, det udprægede,
det kraftige nationale og solkelige liv det
et· ligesopn den dierende kraft for det en
lelte individ. Honi- der er et tidgpt«teget,
kraftigt nationalt litt i et solk, der hat«
alle detsJ ettkelte tnedletntner leitet-e ved
at leoe trastigt og t«igt. Hvor det na
tionale liv ligger i drittle, der hat« enkelt
personerne svtkrt ved at holde sig oppe
og komme st·etn, den almindelige slsvhed
og ligegyldighed, sottt de staat i, der li
gesotn lægger sig paa dein sottt en sttare,
og latntner og flapper deres liosævtter. s
Jfolae de For. Staterg grundloo, dal
har alle ettlelte ntennesker ret til at
være sig selo og dersor ogsaa p ligt til
det; ti ret og pligt kanikke stilles
ad. Med en ret- salger altid en pligt.
Der er ttoget start, noget i sandhed speis
ttærdigt ved dette, at vor grundloo giver
os alle tet til at viere os selv — det er
oelgjarende sor et menneste at komme i
et borgerligt samsund, hvor man hat
loohjetnlet ret til at viere sei, vare
sig selo, ti man er jo banden, man er jo
ikte sei, naae man ikte maa oate sig
selv.
Naak oi udvandeede danske nu med
,,Stjernen«6 tedatter betragter det sont
en sordel at kuttne bevore vor danske ka
rakter, vort danske særpmg, saä er det
ja glcedeligt at visde, at der aldeles ikke
sra det dorgerlige satnsunds slde lagges
os nagen hindeing i vejen sok at naa
denne sordel heeovre. Vi hat sttld ski
hed i satt heuseende, og jammeeligt
tnaatte det da siaa til hos os dunste,
dersotn vi ikke vilde bettytte denne ski
hed.
Mett hvordans skal man bære ftg ad at
beoare den dattske kamttet herovre2
Dette sporgstnaal ten-er et sont, og jeg
stal saa give mit.
Jeg vit da begynde med at minde om,
hvad vi jo soeresten alle oe’d, at hoert
solt hat« sit eget sprog. Hohe-soc det?
Ja, hois deeidet hele taget er nagen
mening med alle de tnange sotstjellige
tnngcntaal, saa maa det vate den, at .
hver satte-sammt trcengee til at ud- I
ttykke sig paa tin egen ntaade, saa atl
altsaa ethttcrt sollo sprog ee det dedstei
udtryk for detg karakter. J enkeltxs
mands-lioet ser matt jo associ, hvordatts
hvec karakter pao ett tnaade taler sit egot I
sptog, udteykter sig paa fett egen tnaade, ;
san man tydelig kan kende sotskel s· ess. ;
paa de sorstellige seemragende for-samt
katakterer ittdettioe et salk. Mott. nu
en Goethe elle: Shakeåpeare tunde nd
trykke dettt andetledcs end de gar, hvis
de sknlle være dein selo? Mon en Goethe
tnnde beuge Shakespeorste udtryksmam
der og endda give verdeu, hoad en
Goethe ga« Mon en Goethe-Denkt«
kttttde ndtrylkes nted andre end Goethe
udtryk2
Men det santme katt man spat-ge otn
tned hensyn til det nationale, det falte
lige, — man kan spørge: Mon den
fdanttc kakakter kan udtrytkeg med
"noget andet sprog end det danske ? For
mit oedkotntnende er jeg sikker paa, at
intet attdet sprog kan ndtkykke den dattste
tat-alter saa dybt og sandt og tmsiende
sont det dansle sptog. Og jeg tør godt
hceode, at dersotn matt ikke bevarer det
danste spkog hervork, saa kan vi heller
ikte beoare den danste karakter —- den
tmver det som sit ttatnrlige og bedste nd
ttyk.
Naar det altsaa kan havdes, og det
mener jeg, det kan, at det er en sordel
sor os danske at beoare vor danske tat-ak
tek ogsaa i dette land, saa kan det ogsaa
hceodes, at det er en sordel for os, at
bevare oort sprog, ti karakteren og spro
get kan ikke stilles ad.
H. C. Strandskov.
Nysted dattsle solkehsjstole, 18. Jan. 1892.
«) Ja, Udtwktet er as fremnted Opkindel
se, (eng. chauen-klette) n det, sont bete -
net-, tjendemeekker, adsttller e’n Person e er
Ting sea en anden. —- Red.
l 1 l
Frn den nationalc Hovcdstad.
» De ædkuctigc mündet prote
"stercr mod Krisen. Miss- Erim
Uszs lcx Tslll BUT Äpsxxsoancm for
,,.lkul1!ssr::«:i kraft-im VIII-Hjfmenlttg«,
vlieu« i sisnrminqixis.. Jlmn tilsrudl Wirtsl
kicnt »Juki-Hing r c gis-»Juki Tit-Mut inlod
jdst ssf lmin Nin-rnitl- kcikicsiiic Lisetfnld
Eplca lchilL
Dei gamlc Pengevæien hat« en
Tour-n Beifyltn c Kanzjrrxmhind Hauer
Ysm Ohio. Cum-r mutet- nt forcvige
IIllitionalbunte-um uien er klog nok til
snt indic, sit Äsolkcm limu pua fleu- Pen
sge man mitten-g lidt med Skin af Inm
»dcl’ommcnl)ed. Derfor foreflcmr han,
at den Stat, sont i Jtrigeug Tid blei
lagt paa de af Stcitsbankisrne udftcdte
Sedlri«, fkal bortialde. ,,T-a,« siger
han, ,,vis· Stutsbanterne i Besten til-sie
de sine Sedelpmgc i sum-e Mængde end
Frisolvmøntning kund-: dringe Symbol
lnt··J, og alle vildc blioc lykkeligc.« Ja
vel, et Nationalbankvæfen iudcnfor cl
Nutionalbankvcefm.
Kpngrcsfctts Akbcjpc i indem
reude Uge vil isplgc lldlastct vcntclig
blivc cnsbetydeude meo U. Præsidentens
Bombc mod Chili vil uden Tvivl give
Anledning til lange Telmtter, og »Pa
trioteme« vil san Anledning til at nd
luftc sin Beholduing uf zieme-Juli
Taleinaader. Dei ny Forhandlingsreg
lemcnt vil frismkomme til Behandling
og forhaabenlig vil der da blive fcerdigt.
Billen om at beoilge 81,000,000 til at
dække den .ftasse111angel, Cenfus-Vure
auct er kommet i, vil lslioe presset frem.
Dis-se to Bills skal vwre not til at holde
Lovgiverne gaaende hele Ugen.
Toldreform. Dct demokratiske
Flertal i Finansudvalget har travlt med
Overvejelsen at de Toldnedfættelfet,
som der agtes gjennemsprt. Men der
er faa stor Meningsforskjel til Stede, at
det vil blioe vansteligt at komme til no
get Resultat. Nogile vil angribe hele
Kinley-Billen, andre vil blot optage
enkelte Vater til Befrielse. J Unvol
gct foreligger et Fokflag til Ophævelfen
af Uldtoldenz men rygtevis sortælles,
at tre af Demokraterne vil siemme med
Republikanerne imod den, hvilket vil
slaa Fokflaget med ssmod 7 St.
ooir.steretsdommer Bradleyl
døde I Fredags Morges. Han var 78
Aar gatnntel, og haode i længere Tid occ
ret soagelig, hvorfor han faldt fom et
let Bytte for La Grippr. Dette er den
tredje Vaterlie, sont ev indtraadt i Obje
steret, siden Harrison bleo Prcesident.
Dommer Vradley haode fnngeret fom
Højesteretsdomtner i onttrent 22 Aar;
han bleo netnlig ndrmont af Ptæsident
Gram. J Hojesteret er der dlot en
Dommer, sont er ældre i Tjenesten end
Bradley, nesnlig Field. Bradley var
Medlern af den Voldgiftskocnmission,
fom i 1877 gao Prwsidentembedet til
Hayes, og var nrere var: det var hans
Stennne, som gjorde Udflaget. Hang
Naon oil saaledes indtage en frenrragem
de, otn end ikle misundclscsrErdigPlads,
i Landets politiske Historie.
Landlaans-Loveu. Mr. Stand
Lokd tulte i Fredags i Senatet over sin
Bann-Boo. Mitchell forespurgte, om
der var nogen Bestennnelse i Billen,»
sont vilde fot·l)indre store Jernbanekonul
pagnier at for-lange et Laan fra Regie-!
ringen paa deres Lattdstrcekninger«
Standford svnrede, at der ikke var Its-J
gen Hindringz Hensigten var at staat
Pengene sra Regieringen og fpredt deml
nd blandt Folket. Morkill vilde viLdeJ
hvad det vilde koste at holde Agenterl
over hele Landot til at undersøge Beer
dien af den tilbndte Sikkeryed. Stan
ford troede ikte at det vilde blioe dyrere
end det nn er for private Personen En
Agent kunde measke klare det for flere
Korn-nassen Senator Peffer fm Kan
sas tog Order for Forjlaget og havdede
de store -Fordele, der vilde flyde derfra;
Farm-Mortgages vilde blioe asbetalte
og en vedoarende fri Pengecirknlation
soprettes. Billen dlev lagt over til an
dcn Lejlighed
» Administratlonens trlqeese
J Øvclfer begynder allerede at trcekke
store Vetsler paa Statkamret. Et O
oekslag viser, at dennc Leg allerede hat
kostet 4 eller 5 ntillioncr Dollars, og dog
er der ilke gjort stort andet end at skjære
Ansigter. Her er stkaks en Underskrth
post, sont Kongresfen i den nationale
Æres Naon allerhofligst blioer anmodet
om at beoilge. De med Korrespondam
sen mod Regjeringen i Chili forbnndne
Telegrafudgifter del-be sig allerede til
850,000! Er en Miniatnrlrig, paa Pa
piret blot, faa dyr, stnlde de Brusho
veder, fonr nden at forsiaa Situationen
strige esterBldd, ret bete-nie hoad en vit
kelig Krig vilde have at betyde. Krig
er en frygtelig Ulykke, et stort Tab for
denNation, der befattek sig dermed. Det
er en falst Anstuelfe, at Krig sttlssek be
ihre Tisden Zoltmten cr itke’13todu«
Eben-J Hanndværk er urelukkende m
lcrggclseggjmnnkz. Krig futng
kimmrligwio en THNstigniug i dkA
TH, hist-:- Produkkton den-ed iounjnk
«:nen den u· hlot kaum-rig. Enteing
Edustrier vindcr nor, meu mangk flzz
zder Tab. Mindest smider Pengk
« Zkksdksn mr m time-. Krisen bei-s
z Zkatkaiurct i Enden for at berika
sog anetkammzz cum-n merk-Marias
Wig end Den, v: km sukke under, vite
jue Folgen. thdt alle JordensR
m- er der ingen its rædselsiuld jsm
zorb1·ydelses, der kaldes Krig, ska
en Negjerings zoranlcduing i koldk
» myrder Metmesker, qdelkegger des-es
og bei-over Born og Koinder derez
H·kyttere. Og Chili -— mon itkk
igeuankkel har hekget lasnge not der-P
er der ikke allerede Enker not i Lan
United States har ikke Rank- til at
! «it gode Natur sont anskridtsfamf
lvsd at flan ind pua de barburiste
der, som kun de paa et lavereKultul
stauende Nationer bruge.
—
Stjcrncftttd.
XIV Jkegsrtingensxt Hostie-E Agcur
fon, sont hat« fort et Opdngctsezjm
gjenncm » Todsjdatuwi Gunstka
tiller nogle drum-litte- Historikr M
der l)k-rskettdc«t)cdc. (5·II»Zelt"kttke:ki
tende fort Hund hoppcde ud i et
pol for at nftjolc fig. Da Hunden
nd of Vnndct var Heden saa stierk, at
kogte ellcr skoldede hattet Hut-. N
Dag fnldt att Haare-: af, san Hutt
blev glnt sont en skrnbet Geis.
tredje Lug dodc han. Summe Nat
Helden snn ulidelig, at Netfon ikke k
sove, og begav sig derfor for Solopg
ad for at se til noglc Fælder. Hanf
nogle fmaa Gnaverc, tnen de var ve
dens Virkning dode og kogte i Feld
og giki Stykker da Nelson rette
dem.
HI- En Bdgholder K.’s Hast
Wien mistede for otntrent 10 Aar si
en Sygdom Evncn til at tate. De
rømtefte Lager og Specialister bleo
strlerede, met- formaaedeintet, og et
anb am, at den endnu unge og livs
tte Frue stukde faa Mælet igjen, fy
udelukket. Da kotn Juleaften. ;
Familjes glade Kreds fad Hr. K»
Passiaren gis livlig. Pludfelig ble
bleg, vaklede og faldt otn. Et Hi
slag hat-de gjort Ende pcia hatt-J
Gmdende og fortvivlet omringede
mtljen Faderens Lig, og nu stetedet
underlige. ,,Min stockels Mattd!«
det. Forbasnset fem de tilftedeva
zum den ellers stumme Fruc, men
gkentog tned dienende Stentme: ,
stakkelsMand ! « Hendes frygtcligtS
over Mandens Dis-d havde løst he
Tunge —- hun vat- helbredet og tate
ligesaa flydende og tydelig, som i
Aar siden.
H- J en Tale, sont Direktor E
for den sydamerikanfke Afdeling ved
densudstillängen forledenAften holdi
Pinto-K1ubben, fortalte han folg
interessante Tritt i Forbindelse mrd
lutnbu6" Opdagelfe of Amerika.
tis sagde, at ligesotn en Kvinde h
sendt Entwan ud frn den ganth
den« sanledes var det ogsaa en M
sotn gau den ftore Opdnqer et Gn
den ttys Vordem Mut dennc Koindc
nldrig bleucn nogekt Akte cllcr Opm
tonthed i Historien ttl Det, tnen d
Forsptntnclfe sknldc opgctth i Frcmt
Hun var en indiimskFiITertnatthvk
Der var Skikkcu pan Om, hvorM
bttpzlatidcde, nt Koittderne gik M
Stranden, naak Mændene var its-:
Ftskeri efter at Morket fnldt W
fes-inge- nted Fahrt-, for at vejlcdc
hiem tnod Land. Nattcn forud f
Dog, man fjk Qje pna Land, sp
Kolutnbus paa Santa Marias
Pludsetig san tjctn et Ly«3—. fot-udc.
var ikke stitlcstanendc sont cn 311
tnen sttang fee-n og titls,.:ge. TM
Opdager how-: ntt fnld West-»etan
at hattet taatmudittc Borsten han«
det sin Belonniitt Kauf-nisten A
Bierftadt er for Tiden i Ftetspd un
satte dcnnc Zcetie past Messede
for Frekntidens Sltegkcr ott WE-f J
Jedes Kolutnbttei blcv modtmzct «
; tnedc Lande at cn Kutnden
JAgenter ønskcs FZHHZFIT ffng
—
« nycnmfkcr oq
! BUNYENS
Pilgrims
-Vandri
Tufinder og atter Lust-wer WIW «
spr, men aldtjg hat den ocrm schl
det norske Isolk saa clegant 1:!"1’T
denne nye Wogan Den indessvid !
store, unums, helsidcge Leka nsx «
site pkægtige. i 16 Farvei komm ds
fiet. Bogen scrlger sig ie1v. »U!
Udstyr for Agentek tiliendcs gmus U
vcndelsc til
UATIOUAL Pususmuc «
r.sksssss Zaum-. entomo
,
r
