Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, December 24, 1891, Image 6

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    !
!
F
I
III-z sz LHMMU
Mus
CHan Nimkvottt«g.
count ftn åranst nf M. . .y.
Ferne Tel.
Den Inmkkc Franc-.
MortfntJ
»Lad hinn tvm«c,« sagde Vondenz ,,han hat faaet nogct
at lenke paa, og han tsil i Fremtiden forstan, at man ikke
Usimsset bcgnur cn ond Handlist ng at nanr man gjorskm
de, man man ogsau give Erstatning besser-«
« »Du stat,« mabteHyrden, ,,ikke knnne glennne bonI-or
lskydklfe, sont dn har begaact i Manckville; thi min Dauer
hat vom et Osser for kn zotbkydclsg ikke for en Zorspkelfr.
J Dng er du undsluppen min Hævnz knen sag dig i Agt,
Frans LamberU Hväg du igjm faldet i Hast-deckte pua mig,
san sknl jcg knnse bit Hauer-, ligesom jeg forleden Tsag knu
ste Horn-del paa en Hagen-un sont havdc bidt et af mine smaa
Lan-.
Hnik vel dioie Ord, Frang Latnbcstt, du, der stiirler an
dre Folco Ast-c; sm- cllcr fencrr skal du faa den Straf, sont
du hats komm-, og i-« u· min, how-r du, stnukke Franc-, dct
et mig, km sknl bin-be dig foin ct tkntscligt Dyr!«
Avlszkmlcn sann-di- ikkc, tin-n sorioandt skyndfomsL
»Im r Yncoitc,« sang Vondcn, ,,T er Incget pred, og
bei knn Icg Habt smnmu mcn nam- Te bliucr incrc rolig, vil
De ikkks sc ikm nun-U pkm Tingrnky og an tun maafkc cndnn
blire got::.««
Hyrbkn Instskr pnn Volum-L
»Te- nnm nndsknllsc nl kunnte-, sontjisgharvoldtTi«1:i,«
sagdc han; »Nun min LInn-nn- nnmtxr lmnc k«1tft.«
Bondrn gnb Horden-z Hunnp og trykkcdc den um, idct
han fngdc:
»Im kan let sasne mig i Dei-es -.Z-stcd, Wann-, og ieg
ved, at jcg nildc lmur bunt-et Inig nd ligcjotn Dc.«
»Au, De forstan:« mig gedi, Or. Montier.«
»Im « Judex-, vg jrg tm ttc Tnttc;« soarcdc Bon- .
den.
Meh- dä«..sc- L rd uiltcg de to Ifornd.
Xll
V nnasi c.
tslwi schien gilt inii til sjn Onsluh sont linn traf i stor
Ophldsllll’.
»T« c:· sm-fn-i»tigt,« jagde tin-n »He-g hnndcikkc Mod
til at nun nd. tm« Tot-nd nnlkc jcg sigks til den stiittcls Mond?
Mcn icg n ir non ist-« ni int. Hisor til-: dng gjor Inig ondt.
De statkclsxi Illlcnnenri ! Og ten nlntlcligc zellcia, der crfaa
blid, san god on tim sinnt! Hnn sortjencr illi-, at en saadnn
lllnktis ttul imnnkc l)cndk.«
»Nei, del m- inidt.«
»Og du cr, joidi hun vildc gjoke inig en Tjeneste, at ;
hnn nn ci- kinnmcn i lllykke.«
»Hu-an sigcr 1«n?«
,,Hni9 lnin ittc var lonnncn her op for at sy, san var
— deitc iktc ltet.«
« »Don-leug, dn tior —- — -—«
»Im not itte, jcg er silket paa, at del forholdcr sig lan
ledeg. Jst-g har not- tagt Matte til visit-Ting, men jegtro
ede bog iltc, at Fremd —- — — iljont jeg hin- aldrig havt
Tillid til renne Karl, lom du hævcde til Skyetne. Hatt er
hykkelfk, indcsluttet, ondskabgfnld Person, og hvis han ikte
gilter flg ined den ftaktels Felix-im siia vil jegitte se hamlrkm
gkke her pas GaardeiM
»Der er godt,« fagde Montier, »vi faar at se, jeg ved
nu, hvnv jeg hat at gipce.«
hast git en Tut i Stoldene vg Ladetne, og da han kom
tilbage, spukgie han Bisen, hoor Franc vak.
«J sit mininei«,« fvarede hun.
»Bcd hanc komme Ich, jeg vil tale med ham.«
El cis-link efter com Franks ned i den mindre Spifestue,
hour hnno Hei-te ventedc ljaun
Maulin san meget alvorlig nd. s
. «Fi·ang,« sagde han; »hvud der er stet for en Time si
lakein cr megei ubehageligt. Din Holdning over for Peter
Lnkotkc, hold Daim- du her foksprt, var meget upclslenbe.
Der er Ting, som man ittc godt tan fige og man mindre
qjsre.
Ovic jcg og dl to starle itle var toinne dig til HjElp,
sosii vilde Tumm- slet og m have kvnlt dig, og jeg ek ncer ved
N finde-, at hnn var l sin gode tllet til at gjpke det.
Nam- mun tiiksjer en brav og hudekligPige piia sinVej,
iaa ladet mun heut-c viere t zielt og agter heade; menbethat
du lkte gjon. Tu hat begaact en meget flet Haiidling, og
nu pll ogiaa W lpprge pig, om du er villig til at bsde pqa
den laa gebt, du kenn-«
»Im tan ikte tllvyde nogen Opkeicning.«
«Du nagtek altfaa oeddllvendc at regte den unge Plge,
sont du hat tm l UlyttM
»Ja, old-les bestem-«
»Er del dlt sidsle Oel-. "'
«Jd, jeq hin- atlerede tagt, at leg lkte hat Lytt tll It
qltte mis.«
»Du har- din egen Lplamlte at Letztes-nie Als-re os
Lust-; Inn tm mass bllve bin ekeln Daimle ei del mln
Cis-, u-. ist«-; l» . ·. ....s«m, m yokni M Mc time tanhave
Eil-III
»Da its-r mlg altlaa Ins-itsa
«
Mc
Fu m n neue-u m
—
l
» In Esel-eis« Ifks at nonnatie kma Naturen; n can I
tcjic ums-IX l
,««H,k iktså ;»«;7i« I:I; istei sue-:- Tiulsj «
,«’I.1, du u- nistei niit Lnite,« ioaiedc Mentiet i en tnr
Zank ., T n lnn spm tui ag pntle dine Ziniei nIInIneII, IIIeIIs
ji«-Hi tritt-J nd, ljrii sirezel jegi DIRde big.«
»Im tzsIr alle-Irru- pnfket Init To; ind.«
»En« inegit dies bebst-. Hom- Inegei ityldek ieg disk-«
» Zu bunan nie innetyve Franks-X
» Tet ei anh; vent lidl."
Bondsn imled Vimlset ng ventte et Lieblit eflet til
bnge nuer Wenige-ne, soc-. Fraan koldt stiIk i Lammrtk
»Nun-i, HI-. Manne-IN
,,pI-aInel, Kinn-IN
»Li! ui stille-z nten gjisnsidig Nag, ilke fandiW ytrede
Aal-Italien I en nndikthgfuld Tone.
Wochen nIanne giare aold paa sig felv for ikle at gtibe
hain ved Etuldkene og kaste hanI ud as Vinduet.
J den stoIe Spisestne traf den smnkkc Franz sin Mad
wobei-.
»Du glieder Inig at se Dem, Madam Mautier.«
«.Ooakfor det k«
»For- at jeg kan sige Dein FatoeL «
,,-.kaa, Te reist-r altsaa heIfra s«
Montie( hat gioet nIig Reisepas. "
Tini Te saaet Leu-S Benge?«
«
::.
Ox:
»Ja, saa rejg Te kun, LnInbett.«
»Te- giver Inig en lajerlig Modtagelfe, Madam Mon
tie1·.«
»An, Te nicner niaaskc, at jeg slnlde tnkkc Dein for det
anbe, Te lnIr xiioit«i'« svsirede hnn bitten.
Wie-g haIs bog gimt T ein nogle Tjenestet og har bibtaget
til Anlcsbrngetg F1«enIIkIe.«
»Ti- lmr arbejdct og hin« ntIet Teres Betaling verspr;
vi Hinz-UT Lein intel, vi er knit.«
« H nnd u Adlka nf dyb Hin-ein vcndte hiin haIn Ang
gen.
ist neunte-II Tid ein-r iorlad den iIIIIilke Franc- Guar
den nie-d iiI Bin: pnn Ratten, uden SaiIinittighedznag, inen
nie-o Lieklsinndeiienis Stempel paa sin Bande-. Han gil tilSt.
RonIIIin, lnmr lnIn alone-, at han tnnde ine. en Vogn, der
knnde kjore liIInI til en Jernbanestation
Han :sid1«tegodt, at Falk i Mancrville havde begyndt
at funkle nin l)ani, og at han ikte ret lienge knnde blive paa
Enggnartseik HiIII havde verfor trnsfct sin: Forholdsreg
ler.
start Tid i Forvejen havde der værct en onirejfendeKjab
inand paa Enggaardcn, og han haode havt en lang Saintale
Ined den snnikke Frangx Denne Mand, der opkjoble Korn i
Landesbyerne for derpaa at steige det til de starste Mauer i
OnIeZnen af Pan-J, havde fortalt Or. Montiers Avlskarl
oni in uis Onki du ejedc cn meget sinnt Gaard i Neerheden
as SeitIc-Flodeii og sont sagte en dygtig Mond til at drive
Avlcilnsuget pna Garn-den. »
ltiobinanden hat-de tilspjet:
,,I’ is ei ung, dygtig ag virksain , detsmn denT Haine, sont
jeg tate: ani, havdeD »unt, faa sknldc Oe nok ftyrc Gaarden
sinnli.·'
Lieise Ltd gils ikke ind ad det cne og nd ad det andet
Ore liog den ntutke Franc-. Har. syntcstvazrt inwd fætdeles
godt oIII den Oplnwing, ionI han havde faaet.
Fern den Stnnd af var hans Beslutning tagen.
Bi ville sinnst gjensinde ham i Omegnen af Pris.
Oin Aftenen fagde Madam Montier til sin Mand:
»Na er pi da entselig fki for dette Menneske, der tilsidst
var met-e Heere paa Gaarben end du. Jeg vilde være til
fteds, nam« blot anottes ilke havde den Sorg; det var en
nfalig Dag, da Frans Lainbert for fstste Gang fatte sinFod
i vort Hug.«
»Du et Stude, at Inan tit tun ved lidt om de Falk,
man aptager i sit Has,« sparede Gaarbejeren; ,,jeg hat-de
aldrig tkaet faa flet anI Frans, han har stuffet mig trygtelig.
Hun er en hjeetelas Fyk og er i Stand til meget and. Han
vil sikkett oolde megen Ulykke.«
,,Jeg tcrnker neesten det vil tage en latgelig Ende med
hanI ielv.««
Dagen efter vidste man i Mantkville, at Ejeken af
Enggaarden havde afstediget den smukke Frans eller rettere
sagt havde jaget han bort uden at give hmn en Tinte til at
gjpre Forberedelfer i.
Mcn Grunden til denne Freingangsinande forquteö
tilstmkkelig oed den Steue, sont havdc fundet Sted i Götte
den, og sont de to Karte fortalte til alle og enhver nted den
Tilfpjelse:
»Es-ais vi ikcc havde oæret der samtnen nnd Ok. Mon
tier, san vilde Fa’r Litcotte have koalt den smnkke Fransz
hatt rallede allerede, da fik vi hanc nd of Oyidens Klper.«
Hvad matt hat-de fokndsct stete. De ondc Tunger fik
frit Spilletnnt, og niygtet sle over hele Sognet.
Alle de llkvetnsokd, sont Sproget ejcr, blev btugte oin
Felicim Dun var en Tsjte, en flet Pige, iotn havde soestaaet
at nat-re alle, first og frenttnesi sine egne Forældte. Oun
var stinhellig og hin-de alle tnulige Lasten
Der blen, kokt sagt, ikke levnet den ftakkeli Pige Æke
for to Stillinq·
Til Teods for sin Blidhed og Elstvcerdiglzed havde
den unge Pige dog vakt nogen Stiniyge, og de stinfyge
es mijnndelige Pigcr var nu de allerværsie til at foksplge
heade
Felicia grad, hnn knnde ikke ander.
Men htm beklagede ich-, at den sinnt-e Franc par reist
hort. J den Ocnieende fslte httn en rindcing ; hnn vidste,
at hun pilde me diesen alykkelig med hinn.
,Mit Liv et iokiptldt,« trenkte hun, «jcg hat intet met-e
at hat-des wen mine zoecldee her tilgivet mig, og dein matt
jeg me holde mig til. Nase seit Bat-n er fpdt til Bei-dein
Ill leg nebelde ice at kanns opdtese det; hele mit Lin vil ies
W
hell-sie de-, az; naat tin itke intstanger nottut ni nogen, saa
vsi inan take nun latet Inein«
Anat lntn ni en tller anden Ninnd var nodt til at naa
ltd, tmt lxnn saa sorxttnadig okt sattiaa instit-den az; ydntttg nd,
at hnn nmatte listtns tett Stein-.
Tit unt da aktian Inedlidende Meint-steh der saa pan
hende tin-d Taater i Linene og ho-skede:
»Sta»elg Felicitt!«
Thi giveg der i en Lande-by httttt-dl)jertede Mennesker,
der sælde en udatnthiettig Tonn, saa act-es der ogsaa media
lende, velvillige Falt.
Tiefe beklagede den nnge Bitte og tog hettde endog i
Forsoar over sot dein, der· knn hat-de onde og tmnkende Ord
til detes Naadighed, nanr de talte oin hende.
Men det var natntlig as sin Moder, at Felicia blev sor
svatet, og det tned et Mod, sont tun en Moder kan ndvise.
Matt sknlde ikke tale ondt am Datteren i hendesz Paahsr.
Hun Iknlde nok sttart saa alle de onde Tttttger til at sor
stimmte-.
,,t'ad tnin Datter vaeke i Fred,« sagde hun; »er hnnikte
nlykkelig nok i Forvejen?«
En Dag, da en gatntnel Pige lod et Ord salde ont at
Felicia itke havde opfert sig, sotn hun bitrde, gavJulie hende
to krastige Oresigem
Siden den Dag vovede ingen at sige noget otn Felicia .
til hende.
Hytden nnelede ikse ntange Ord; hatt gik aldrig niere
nd og talte aldrig ined Falk. Hatt passede sitt Dont ligesötn (
sor, besvarede de Spergsmaal, matt rettede til hant angaa- s
ende Kett-geh det var alt.
Hatt var tneget nedboiet, og tnan kttnde se, at hatt be- i
standig vat« opsyldt nted merke ag sorgelige Tausch s
Ten stakkelg Mand celdcdes synlig; i Labct as fjorten s
Dage var hatt-I satte Stieg graat. «
Ett stor Tratt og Opnntntring sit Felicia og hendes
Fot·reldt«e, da Madam Montier og hendes tre stnaa Dotre ett
Tag kaut til Mattetville sor at besage dein.
»J ntine Tini-, kiiere Felicia,« sagde hint, ,,har Te in
gen Skyld; Te er et nskyldigtOsfer. Haar det dag gjar "
ntig ondt, at jeg sik Dem til at arbejde paa Enggaatdcn.
Det er min, det· saa at sige, har kastet Dem i Ladent- Nab.
vi vidste den Gang endnn iste, hvilket srygteligt Menneske
denne sit-ans Latnbert var.
Hand jeg her siger til Dein, kjære Barn, har jeg allerede
sagt og vil vedblive at sige til andre Mennesker. Det gjar
ntig srygtelig andt at se, hvaeledes De bliver behandlet her,
hvar ntan kttn sknlde have Medlidenhed med Dem. Jeg vil
giare alt, hvad der staat· i ntin Magt sor at standse detnte
Strant as Bagvaskelse og Fortnertttelser.«
Den gode Kone gis ikke sra sit Ord. Httn og hendes
Veninde, Madam Bertholet, var de farste, der aabent tog «
Felicia i Farinata Alligevel vedblev de onde Tunger endnn
en rtint Tid at ndsoldc dereg Birksotnhed.
MenStentningen nendee sia ligesatn Stratntnen ; Stein
ningen ntod Hyrdens Datter slog ant.
En haj Helligdag kam Madam Montier i Kirke i Ma
nerville tned sine Barth Ogsaa Felieia var i Kirkett.
Madatn Montier gis sarft ud og ventede ude paa Kitte
gaarden paa den ttnge Pige Her gik hnn hende i alle-J Paa
syn i Mode og knssede hende.
Den tmge Pige blev saa ovewreldet as dette Bevis paa
Hengioenhed ag Dettagelse, at hatt radtttede dybt og brast i
Graad
Gradende kyssede hnn de smaa Pigcr.
Den gode Kane lmvde lsandlet i en bestemt Hettsi;;i, ng
Birkningen as denne Gierning slag ikle sejl.
Madam Montier var almindelig anset og agtet. Bed
ossentlig at kysse Felicia tog hun hende under sin Beskyttel
se, og denne brave Keines vg agtede Hnsmoders Kys havede
Hyrdensz Datter i den altnindelige Bevidslhed og gav hettde
en Scags Oprejsning.
Matt talte nu stadig meget onst dette Optrin uden sor
Kiesen, og om den gode Madam Montiets Optrceden end
ikke blev sorstaaet as alle, saa vovede dög ingen at dadle
hende.
De onde Tnnger sorstnmtnede, og i Manerville nat-Falk
nu mesi opkagte til at beklage den singe Pige, der var bleven
ratnt as en- saa tung Ulykke
Den sntukke Frans Lamdeet var en daarlig Persön, og
det var mod hatn at den almindeiige Uvilie tnt rettede sig.
Man lod Zelicia viere i Ro; heudes Veninder viste hende
ikke met-e den satntne Kulde ag Foragt sont set-. Ner i
Sognet var gienoprettet, og Feiieias Fotældre aandede atter
srit.
Deres Datter bragte sit Vorn til Verden, og ntan niaatte
beundre det Mod og den Selvsarntegtelse, sont hun senere
lagde for Dagen. Der vats dein, der ttndredess over den state
Kjærlighed, hnn tnerede for sit Baru, sotn otn en Moders
Ønthed sor sit Vatn ikke inaatte viere den samtne, hoad enten
det var regtesadt eller sorttiegtet as sitt Faden
Felicia tttnde ikke andet end dlive en ndnnerket Moder,
og am der end vedoarende neeredes nagen Uvilje ntod hende,
saa sandt hatt Rande i alle Modus Hine. »
Uden Knurre-i uden Klage apsyldte lsnn sine Eine Mig
ter.
Haufen Felicia eller hendesz Fantidte hat-de gjort For
ssg paa at saa at nide, hoad der nat lOleoet as den itnnste
Frauen tnatt talte ikke tnerc ont hant t Hyrdeniz Hug, end am
hatt aldrig havde vieret til. Ganste vist hat-de den ttngeMo
der ikke glenn hatt-; nten btnt gjatde sitt lltnage sat- at bott-· s
jage alle de sorgelige Minder otn denne llzlinzz, der itavde
Idelagt hendev Lis. ?
J til-»die Hjette var det- tnn stinnt sat- Moderticrtligltes ,
den; den .iligjatde en Ost as licndesxs inderste Versen. Ter
sor havdc hnn aiclilikkelig tattet en saa dyb thikktigizw kjl J
del Baru, der dlev snndet under den date twindes Jtaaltc og «
unsres et san letiende Entk- am » Ist-pp du« Ist mk cw ;.«. «’
let-de hat-de sin egen lille Pige at opdtage.
OUII hswdk me tliskk sitt ika dkkSppkgetnaaL ont denne
Gierning tnlde overskride hetidee Krtestm cllet ant htm, selv
otn hettdea Fader hialp hinde, vilde viere i Stand til at er
naee to Ban. Hatt haode itte tankt paa naget as alt dene. «
qcltt
liUt
:.: Ohm- Bantcxcs Ehr-«
skct, for ut de kundcf
Ist Hm slnucxs
I
g ( zxwgucrk
sum kun, cllksr hrm Linn tog l;
Hex :I«mik.:k.
Bot Inn-Un m
Trunk Bcgäkscnhc
Trtk;1nl"k1n111k11
nk fkm Lum
ub Nu LHnquwm
nå
ss
Älnucnsxs
UcUl
«
Lu.
thi: havde muss ljzxc i
lkt·11;11:c1iz.1!)cd(:sEuld onu- for Finsme fnm over sur »Hu-W
Un H Krus
.JI
’»«
(..««
tL".
UT .
txtjix
- s
«
l.
p
..«,
.
« .
l
.« Jt
i
Z ( I
x
Elk-1·««
1:i;«1 »u.
. .
»
--.
«
»j.s’
..1L ’«.·«
LIHJ
s
«.,
JJHILHUTL
s. - k
’L’.’x
UND
L.
D
-
i
Wahn-.
kirrte-NOT sc LHiisrrup Du Nr!)l-««um"nfk;i1mkz
H-.
«.’.
. i
H
qss s- if
..-«-» lkak
Hi u ur; Muxhd i Ei :.:
s»· . — i . . .ss. ' « .
ndqu D!«.!.s«, VHHX llE Nlllt UIU
-.. . T- ss . . « « .-".
Ih14’t ;,41«-«s.l -!«« -U.’It. Kuh II
« -1’ -.- , sk«s »s·
t- A . «t « .- Xfuu k«
. ; »
- JLI Ä Um! UUUH
.»- — » . » «
. .-1 «.1«n Imka
f f
« .
. « x .
« . k » ix ««
- I « s s r» « . -
k , ..
« s . . I
L r « » (
« T. , .leII1 .’ l« Äs« UT
Hund-s s x : «k, (.." :
« « f
««.« « : . Fa .3:. Fu .::11
(
v : » .
l U , ! .s..l’, « « ILk i
. x .«
.1.1( T. H- J
7·' « — s « « — «- »
..tJ h « « TI, »Ic, RAE-Ika
IT . s , "«« . »sp.
HAVE-— i1«, « Illklkl ’1.11L’««7»U t.««...
::·- »n
s :1 » I N« V) . s v I
Y. HLUJL » lkkII gcku YOU-. Lll
'« vsv v’
DHL A . "I.’ « «.-’»’.1-’«
: s. .; .-: s. «J...·:Iks, 11
. f «.. s
J , « «. « . «
! » tt L« ’ X c« ( :«.I ’
i.
r ’?’.!U.«
Orts « :
I " ) — - »
« . "».--«1.«,"11;.:k". Um TO Ell-n IT«
artig Ists-untreu Tit-;
Uf:
( ;’·
«..; luxzzzi :.IJ-.1z;.-« "ix—::s. fu- «1
C
.
..7
.. «
;.
«s.'.Ik·.
» .
HHk
.
. «
. —
s « s«
.
s
.
«-..
L- I
» . ,
.x x.-....
«·-.1-»-« «
’«..--....:lq,
z,«..
Jud JJHIHULH
as
k«
h
mim brhschc Tun It minde
minn.
Maxit1«;«cd.siktc, at en frcuik Hirk kund- soc-windet
ts
"..t, »Hm xizstc sitdnu itke, at dc fratcfkc Hære demie »in
stutdc thunpc Dis-d en fcmdobbelt Ovcrmch
Mut Jtrigrn !)ai·t11tid vicrct og :)il itltid vedbliuc
virus tut reiste Zvobe for Folfetie. Man uma ikte tcif
med at bctmgtc de Triumfcr og Mindesttpærker, der rei-«
til Eis-· . ior Sejrherrerne; trenk pna de lcsnlæsteday pimbm
der uc intdur for ikke mere at vende tilbage, puu .11:’
Bind, sont cr ftydt. Og for hvem, og for hvad«.-«
Hvad vedkommer Fyisterneji Stridigheder Folkcncz
Te huvu et forfærdekigt Negnskab sit aflæggc for LTI
nettelighcdenss Tsdmstol, de, der hidfe ijknder modTUisIT
til gjcnsidig Titintctgjorelfe.
Alte var dog ikke rot-gen
Rast man begynder et Spit, kais- man ikkc værefik
paa at vinde det; og det var k: start, et voveligt SPLL V
pim Frnnkrigä Oftgmnse.
De, dei- havde deres Sonne-r med- der ude, var i Mel«
Angest og ventede paa Eftetrctniing Mc dem cllcr EWU
Mkd VIII Hat-Mk WAng hvormed Jsjmelitcrne fomctn iL
tcnen instmde den himmelskc Manne.
LI; Citetretningerne mu. Man hvilke Eftcrrkrttiusk
Te sitt-Mc Nasdscl over hele Franhig. Soldatc1«n: trirNSk
UUWC di M million Tt)sker.s-, en vikldig Flor af forsull
Shatater, der fnldt over Frauhig, dct Vom-, «·.1111 Ni
liriigc fian lmvde ndset siz;.
. . . . . - - . :
Begwmliedmtc mlgte clsgt sing, okt· :rte-lIs-·««
. « . . . . — s, is
sont de sxcixscithgcckater tmngte nun, lmdtc .c—t"«’tl."1"’""d
cg 13icsd1c2l1cdcit iig mu-- helc Zaum-L
« . - » » 73
·.-«i::n"ctnntit,rn om Ulyan lieb sccdun Usiix —«—s « «
L ««I.«.t
L «.F·.su.k.
« o«
,,,Fi1its«:1«Pian Tit ’LT-Ial.1ctt! Zu L’s’-’T«"«"
Wann-nn- vtisbncoe I"i,;. .
List-n Einig, den time Bu, du« fu«-der st: !"1s·-s««:«:«
den, Yuxkusutnpy ’Lk1detiski1tscxsctesz, Literatkuiss N ·"«E"««
Bu, Pknks tstcn tust-nist, uitttmrm in FWIHTHEL M
Mode mutet tin sitkif
Mur, opjtbztet af drt nur-situi- lenscsxun s1.1t»11:1:::t
LA
i
kul »Als «Tt1-t-tktnit—.svctt, Umstande tut cnrnu ::;.i
HAVE T Glut. N bit two Of« t--t1(1n.:-.«:1 DIE-, « « ,
THE-IN Ists-c Bied, nnmttc exkl-un Ixt ULVY . ""«
tswitz ti:«.s1.«:«t ·
»· 1111 tifcn:cu’