s, ) sisj J « ff «- -
« , ».«--s-!«.- (::- -.
P ZU « l« ’ « g;
«« »
J. ka
Den smufkc Franc.
:U«’»rs1-«sks.s«:;jsss.
»Am-u inku un u um« is m ::—in: u ni.l-s1n.HJEi-1,
at du« lHn zu m llnilhs wen-! END-du puu Nin. Don hartnku
Pünkt- ul Jspsssnpu met-· Erd nq Einkl, Nk ich- bcbudsr nn
gct gotst 221 m-.n tlkc um«-, M um« Mundloc-Den-Herhmn
vor Muth- «
»Nei, kscl um« the sh« J ".’ls«lr:l. Inst lmn kommst
hinn, niim du sikns lmsn un, mm lwt ikfc ins-n«31cg lvmrcrpnn
det. «
Mist-m hat« tun ticbukcm .I»·nndcns:- szcmlonm wd
Fund-nich Ringen i ««.H.D-lmc«. Ists- cim knm Plain og
Hektor spungcndx ins i H n1n'««n, lwxustdk nnd Halm im
chch fu«-- H Hjmkhs Isz den-Ja Ihin m Du Hierin-um booki
Jnlfr binsdc hiclN du«- ITfmtsznhkd
Sid« com Peter Dumm- Mu,
»Nsm,« mum- hsm n! Int Ost-mi, »H; »Ach at du i
Dug mlnsjdrdr sm- :"s’ud.nu thmlkt « denkst-c- Ewnnnt’.«
»Im hin »Man Inn-IX drum-; tnm sont M fu« blcu Icg
der Ikkc hrlc Fugen «
»An, hin· du must fyg.« spurgns hun ukolig.
»N(·j.«
,,.Dvntfor com du da tidlig Meinst-«
»Im kom hjetn for at ting- imod dis; jcg hat« noget at
sige dsg. «
,,Ovilkct?«
»Noget nie-get aloot1igt.«
»Noch mcgct alvorligt,« gjentög hau. Hvad mener
du?«
»Im-ff man du love mig, Peter, at viere rolig og ikke
lade big behersie of den fokste Heftighed.«
»Jeg looer dig alt, hvad det stal vere, men tal bog,
falt«
Sau forsigtig og staansonu fom muligt for-kalte hun sin
Ægtefælle den sprgelige Sandhed.
Hatt udstsdte et hast Skrig og sank derpna ned paa en
Stol.
Hm- oar bleven san bleg sont et Lig, hans Lasber Mitl
vebe, og Ojneuc stiod Lyn.
Huftmuh der var fokbcredt paa ct Udbrud of voldfom
Heftighed, beseligekses lidt.
Men hun nmsdc ikke, hoad der i dette Ojeblik fotegik i
Hykdents Sier
Hun tog Order paa ny og gjengav dct vwsenligtlige af
sin Summe mcd Taffet-m
Hun kundi- talr udcn Afbrydelse og fige alt, hde hnn
vilbe. Ohms sub nlscvasgelig og nmnllosfi. Hnu sad fom en
Statut-, nicn Ljncnc haodc rt oildt og stritkindjngende
Blit.
J dem Liebt-T aabnedr Felix-in lnngsonn Ton-n og kom
End i Smcn.
Hnn um« Hqu og kund-« tnrpue bole sig oprcjstz«
Ved Eimer as lkrnde spmng Faderm op. Hans flam
mendc Ljna mu- nndcrlolme mcd Mod.
»Du Wunsch-, usle Pigc!« udbwd Zum mcd fkygtelig
Rost.
Hast arcb m tunq Okscz mcd hvilkcn ban omMorgenen
havde huggct Nimm-, ng, ude as sig felv of Maske-L sprang
han hen imod Damms, sont nden at udftodc etSkrig oguden
at vige Isle sgc, bojebe Hovedet for at modtage det drasbende
Hug.
»Du fkaL san din E!1«af!·' fkrcg han.
Hon haswde allercde Obst-tu men Moden-n styrtede frem,
trat ham tit Side snbppede Oksen fm ham og kastede den
hen i en King uf Stum
Da fnldt den unge Pige paa Knie og bad:
»Amt«-, Fabel-, Rande ! «
»Gott bott, gaa bort!«
»Fadc1«!«
»Du hat« ikkc lcengere nagen Fader, ieg hat ingen Dat
ter. Jeg vil ikke more kiendecs ved dig.«
»Wer ikke saa ubarmhjertig ! «
»Gaa bo-«t fra mine Link, forbandede Tos; skjul hig,
ieg vil ikke se dig ticre!«
Dun rejste fig og sagdc need en foktvivlet, men Iraftig
Summe:
»Nam- icg ikkc kan bøic din retfcerdige Verde, og naar
du fokstedek mig, san behover jeg ikke at leve tangere; tag
igjen bin Okse og drab mig. Jeg vil helft do.«
»Nei, jcg vil ikke drabe hig; men gaa bort hersta, abk
kelige Pige.«
«Modek, jeg er fokskudt; min Feder er uden Batmhjet
MEer han jagek mig hat«
Moder-en, der hidtil i Tavshed hapde varet Mdne til
dem Optkin, fom star heut-e i Hierm, gik hen imod sin Vg
tefclle.
,Peter,« fagde huu i en imertelig Tone, »uåak du ikke
her Medlidenhed meb bit ulykkelige Bam, hvem sial iqa sor
baesn fis over heade?«
Peter Lucotte stjclvede over the Legemet. Deus Du
stkus Oed gik ham M Vierte ; Faberkjctligheden vsasnede pas
up ihele fln Syste, og hans Sind bekoligebes.
sit-d -"" ’
Esset-H vebblev den unse Pige med tamfycdte Hine,
Ig See Inn dieselbe-Oe rette de stiecunde Wer pp impd
hat« »Im du unstet mis bin citgiMh fes fees-ander du
THE-» Iser sinnt Ia finde Qui-g i mm LIMan im gam bort
yet-in og bei ji JZ -:1-kik:sucrclwunoget jin MAX
»Da-In in, Bu» THin ku.'« nime Modmsu sor
Justiz-:
Wmnc xxm sum mu jä« Husmh faa pim sin Tann;
UNle »Wu- bun leiqtct i siuks Hmmkr oij gnv sig til at
um«-.
Tit udbred Moderen jul)lknde:
s«
«,,:’1u, tnm tilzxirsn .
Xl.
tin in nsuttliglsedglossi Beifall .
bitt-r at licxae ntsgurdt, aalniede Lneatte sin Faun for
T atmen on lLruniuen og tryktede dem begge til sit Vierte-.
Lied Midnatatid san Peter ag Jniie endnn ikke, skjont
de iom Insornsilig var gaaede til Zeugs ltl. t-. De talte oni
den stattelsrs Felix-lei, on Julie sagte citer bedste Eonc at gsore
bei forscaaeligt sm« sin Mand, hoorledesz en saa stot« illylte
knnde nun-ne del-es Bat-L Hnn nndskyldte den stakkelgxssigc
san aodt sont willigt
Men lllylten var nn en Gang flet; vilde den iinnktc
sit-ans vel nn made Bad det«paa, san oin det stod i hanc
IUinisl ?
Te: km dcttc Speisgoniaah der stadig sngselsatte Lu
entle.
T en folgende Tag nat en Sondaz1.
lisn Linie innige-te end sadvanlig bin-sie Hyrden iHoknet
fal« at ianiie Hjordetk
apum San- og Helligdage togHyrden for afsted end clleiszs
sor at lnnne nat-c tilbage lidt for Kl. lu. Hele Eitctmiddm
gen lsande han iri og knnde, sont han plejede, blioe hsetnme
has sin Hnsnn ag sin Hatten
Linn kenn hjein i det L«jeblik, da Jnlie og Felieia havde
klasdt sig oin for at gaa Umke
zelicia vildc helst oæte bleoen hjemme.
»Jeg tat itte oise mig,« sagdehnn; ,,jeg faler, atjeg nn
helst tnaa slsule mig.«
»Zum alligevel med,« sagde Modeken, sont var meget
sroin. »Det er en Pligt at gaa iKirke oinSøndagen. Du
er ja ingen Fokbryder og kan lige saa godt bede til Gud sont »
alle andre. Vier tun roligz naar du gaar ined tnig, saa vil
ingen sortreedige dig. Dersom en as Kaindekne, lige meget
hoem, skulde finde paa at sorncerme dig, saa ital hnn faa med
mig at gjare.«
Hyrden, sam endnu havde naget Brænde at klave, gav
sig i Find med dette Arbejde og holdt alt imedens Øje med
en kade paa Skoestenen, som hans Kane havde bettoet til
hans Omsorg.
Kl. 12 gik man til Vords.
anotte sagde ingen Ting; han vat- hensunken i sine egne
Trinken
»Hast smeddet en Plan,« tcenkte hanc Kont.
Ogsaa Felicia var taus. Hun var nieget sakgniodig og
sad ined Taarek i Ojnene.
Ta Mkialtidet var endt, sagde Lucotte til sin Koste, at
hnn ssnlde tage hanö bedste Taj stein; han vafkede sit Ansigt
i et Fad koldt Band, keemniede omhhggelig Haar og Stng
og derpaa ifotte han sig en næsten ganske ny blaa Leu-reas
Blase-.
»Hu-n- gaar du hen«.«« spnrgte Julie.
Eiter et Lieblilei Taven soarcde han: »
»Nam· jeg kotniner tilhage, skal jeg sige dig, hvor jeg «
har verret.«
Men Julie havde gjættet det, og hnn tænkte forfcerdetz
,,J)vis han siger hatn intod, hvis han ntegter at give os
Lprejsning, saa er Peter i Stand til at drwbe ham!«
anotte soelod Hscnnnet med en rolig Mine og ined
Heenderne i Loinmen, sont ont han sknlde ndpaa en behagelig
Spaseretur.
Han gik over Brer paa Mplleaaen og hen ad Besen til
Enggaarden.
J Ganrden traf han He. Montier, sont legede med sine
smaa Piger.
,,Naada,« udlnspd Gaaedejeren tnnntert, »der hat« vi jo i
den brave Lucotte!«
»Ja, det er mig, He. Montier, og De er visinok nieget
sotbanset over at se neig, for det er vist farst den andenGang
i Labet as de sidste syv Aar, at jeg kam-net op til Enggaak
den.«
»Im vilde ikke vate kjed as at se Dem lidt hyppigeke
her; De ved not, anotte, at De hat gode Venner her paa
Gaarden.«
»De og Madam Montier hat altid været gode inwd
mig; ieg hat ikke glemt den Tid, da jeg arbejdede sar Den-,
Ot. Montier.«
,,Jeg har heller itke glemt den Tid, min kiceke Lucotte,
ag jeg kan nden at sniigre Dein sige, at jeg aldrig senere hat
trusfet cn Hastkarl, soin knnde bære Band imod Dem. Jn
gen knnde sIre en Le som De. —- Men lad as nn gaa ind og
drikke et Glas sanimen.«
»Tai for Deus Venlighed, He.Montier, men seg men
ger ikte til noget.«
»Jkte en lille Draade ? «
»Nei, mange Tak·«
»De er lige maadeholdende sont altid, niin brave Lueotte.
Men De er ikke kommen her pp sok ingenting. Hailken god
Viad saeer Dem her til?«
»Da er en daarlig Bind, He. Montier.«
»Du-ad siger De ? « Men De er ja ogsaa ganske bieg;
hvad er der i Beien nied Deine«
»Da ee en stae Sarg, Dr. Montier.«
«haad ee det fat en Sorgf«
»Wer ikke need, naar jeg ikke desaaeee dette Sparsa
inaal. De as Madam Mautiek vil altsar snart erfaee
Stunden deetil. Jeg mai tale ated Dem Aalskaeh Franc
Lasset-U
»Ist«
»Den ee hast's-«
« 1 i . Ist ( I it xot txt-en
it U ; « it Z.
’ . l t i t« I i Hi t riet
« Itzt ..
,T-1k, oft. :’.’-..·«i:-.:. 1;««:: ich k: ·::: akt. ist«-, i t1(:;:"-.n
««tsIL-.:: in-; Inn ins-« lutes its :::.'«
·««-..1:t«jcun tut Ue- i Lukan-; et sszkltttk eilst nettdte
itan titlmsis H Hinz
»Ein tmi jin ten it in ns statt-« n-. nistet «
»Hm mt jeij med Tut-a Tiltudiik petite, Or. Mon
.«
»Me» Te Itut gan ind, nt text dng can bnde Tcm en
»An, hoisxi Te itte hat- noget dericnod, san nit Ieg helle-re
; btiue Im i tsinaideik sei-g oil nodig fmItnrre Dem i mind
ite Mante; Te man endeiig lade, som jeg stet iktc :n11«l)e1«.
Te hat« L eresz Arbejde at pas-fu«
» set ei- 1 Tag Eondag og Hniledag,« suarede Guard
ejercn smitende, ,,og jeg uil gjerne holde Tem tidt med Sel
fke1b.«
» Tet er attfor Inegen Ære for en fattig Hyrde.«
»Ter- maaske er den braveste Mand, sont jeg kjender.
Hvoiledes hat Here-J kjære Huftrn det.«
»Tak, rigtig godt.«
»Og Dem-z yndige selten-W
Lucotte instede paa Hovedet, og hang Ansigt fik et Ud
l tryk af dyb Sorgmodighed, jom var Hin Montier paafal
- den«-.
» Wann-, himd er der dog steh-« spnrgte han.
»Te- vil snurt Iaa det at vide,« soarede Hyrden nied
brndt Rost.
Banden falte, at han maatte standse med sine Spargw
maul, og han gnv sig nn til at tnle med Far anotte om no
get andet.
Saale-des forlob tyoe Minuten
De smaa Piger var gaaede ind i Hufet og legede nn
med derea anker i Stdn-n.
Piudseiig kom den smukteFrang nd paa Gaardgpladsen
gjennem en Ladedor.
Han var ledsaget af den Karl, sont havde heutet hatn
og af en anden, som havde været med ham i Marken.
Ved Synet af Hyrden gjorde han en pludfelig Bem
gelse, fom oni han vilde vende tilbage. Men Montier raubte I
til han« i
»Kom her heu, Fisans, der er nogen, sont vil tale med i
dig.«
Det var umnligt for Avlskarlen at undflippe, og han
tog deefor det Parti at gjore gode Miner til siet Spil.
Der gioes fejge og usle Personei·, sont pludfelig blioe
dristige overfor Faun.
Det er Forfcerdeifens Mod.
For han var bange, den innckke Fransz han gjattede
nat, hvorforHyrden var kommen, og han fpurgte med Mitg
ftelse sig seiv, hvorledes Samtalen vel vilde lobe as.
»Min kjcere anotte,« fsagde Banden, »jeg vil nu neekke
mig tilbage vg lade Dem vare ene med Kutten«
»He. Montier,« founde Feiieias Fader hurtig, »De
kan godt horc, hvad jeg has at sige til Franks Lambert, ja,
det vil viere mig kjceu, at De hører det. See De, i risse
Forhold er gode Familjefædre de bedste Dommere. Jeg be
der Dem om at blioe, Or. Montier.« «
,,Naar man skal ndtale sig for hinanden,. behoves der
ikke Vidne,« yttede Aolskarlen.
,,«3eg har intet at skjule,« svarede Lucotte, »og selo om
jeg vilde skjnte Deren Skjændfelsdaad, Or. Lambert, faa
Bunde jeg dog ikke tangere gjore det. J Morgen vit den oxre
kjendt i Manewille og hele Omegnen.«
Hyrden taltc uloorlig og teminelig rolig; men man
meerkede, hoor svcert han havdc ved at beherske sin Heftighed.
Vonden, sont ikke forstod, hoad det drcjede fis onl, var
yderft forbanfet.
Madam Montier var kommen hen til et Vindne; hnn
stattede Albnerne mod Bindneskarmen og saa nysgjerrig nd
i Gaarden.
»Frau-i- Lambert,« sagde Peter anotte, ,,»jeg er ikke
kommen for at bebe og t1«ygle Dem mn at horc- paa mig;
men som en fameermet Fader og opfyldt af retfcekdig Harme
er jeg kommen for at kmve Dem til Regnskab soe, hvad De
har gjoit
Hvad has De nu i Sinde at gjsre?«
,,Jeg ved ikke, hvad De Inener.«
,,De for-staat ikke, hvad jeg mener — — Jeg jpørger
Dem, oInDe er rede til at taode Bod paa Deres onde Gier-.
ning.«
,,Hoad forsiaar De derende
,,Jeg sporger Dein, otn De tanker paa at gifte Dem
med min Dotter-, for at det Baru, fom hnn skalfode tilVeip
den, can faa en Faden-«
»Jeg tcenker mindst af ait paa at gifte niig.«
Hyrdens Oer lyncde.
»Der er altfaa alt, hvasdT c hat at svave mig, « sagde
han; ,,det forbanser nng for Resten ikke saa meget, jeg havde
ikke oentet mere af Dein· Den Snierte og Fortvivlelse, foni
De hat sremkaldt, hat intet at betyde for Dem. Ved dick
veiste Midler, som jeg ikke can fortlare mig, hat De gjort i
en ond Gierning nden i fjernefte Henseende at bekynire Dem
otn det Aufs-ar, Te deeved paadrager Dem. De har forfort
en stakkels nng Pige, De dar styrtet hende i en nbsdelig
Mach-, og san siger De: Lad hende redde fig nd deraf, foin
hun kan! De kaster en niykkelig Pige i Stamm og i Ste
den for at hjætpe hende op deraf, trampet De detimod paa
hendel z;
Lg Bartiet ? Ja det dryder De Dein ikke det mindste i
am. Om det lever eller dor, ce Dem ligegyldigt.« !
Tit Trods for Hyrdens haarde Otd faa den smnkke ’
Fraun endnn nforfeecdet nd .
Madam Montier, iin kunde here hvert Ord, var ble- I
ven ha dteg Iom et Eig.
Doad Gaardejeren angit, saa stod han maallss og for
far -ee med korslagde Arm-.
Zeiten« der stod benue oed Ladedsretn vidste hverken ·
nd eller ind. i
Ul« k« . ."--:s:.· .tszt..t gez«
":.t;. -.: c-. ::;·.:·:. ’.:.".t:te«lllls.ks.1«szzspzsp
; ..,« «. ,—.t .. —
« l-. ,,«.«, il.ll L l tx. LUUH ARE txsuk Un ,
Hatt-. litnttttr (»t.t..tP-.·I-.tett ellet Mantua JJHMML » «
lntttl i-:"ttt,s." «
» Ja, sekt et nnd-Da tszs ttetttet ttittt set-es Ett«sp»
»Die-n sitt ltitt aleeleis tntet ttt stsate.«
»Und-tin en Nanzt ipotget sen Tent, Jst HMM »
Te tttstet at glatt-I f
»He-g agtet tntel nt ttsttt"e.·«
» Te lithder Lein altsaa ikfe tnete otn en Mookk z. »
dw Batn end ont en Psetlt, sottt Te spat-let ttl ttsikvr
dett.«
Tett snntkke Fransz trat paa Sknldtenlu Å
»Da tttin ;)l5-t’e,« ttdbrod Lneotte tystende us —ss
glitt
t?
»og dett Stam, sont Te tilsoscr ntig, regnet Te Ums
sat« intel«.«
,,:)la,« stinkede Avlgkarlen raat, »det er ikke isks
; Gana, at den Staag Ttttg sket·; saadatt noget er ballt-»
» dte for Tent. Huisz tttan sknlde giste sig tned alle de jin-:
J
l · - «
httetn tttatt sot ett Ctnttd tnoret stg nied, satt link-«I HWHI
not at .«sot«e. Teteszi Tattcr skal halte et Bat-it, »
ets Hm T
til de Entd, sont Beiden guter, lad oo dag endelta tmqu
det til ett Ztttt«:ss·-.tzs. Tet dot« saanttttd httetten bist's-—
TO ils.
,,;«»gtt«il’al) et« ttle tttitt Sag; hoisxs seg l).tttde Last M
gisle tttig, satt uilde teg tnaasle sige til Tent: seg sittlich
ttese den Lag ttoset"e; og tttaaske ttilde jeg san giste ntia txzz
Leu-H Lallen det· sat« den Zugs Stle kan viere ltgiizz
god sont etthoet attdett. Men Ojisteantaal ttkttker jeg, s»
sagt, aldcleg ikke paa.«
Hat-den rystede over hele Legetttet, og hatt var ltge m t
at kniete-J.
Hatt var ligc sont latnntet as Karlens Ord, saa at tsa (
ikke asbrod hant, tttett lod hant tale ud.
«F-rans Latnbert,« sagde hatt da langsotnt, ,,jeg vede
hotrttl jeg skal hettregne Dem. De er et vildt Dyr, lig
saa grusontt sont de ndhttngrede Ulve, der attgriber mitt
Faar.«
,,Aa,« sparede cheltringen grinende, »Dekes Dotter
hat- hcot lidt ntere tilooers for mig end De.«
Nu var Maolet suldt. Hyrdens Vrede brød lossott
et Tordenskrald. ·
,,.Us·le, sejge Slyngel!« ndbrød han« og inden d
smukke Frans knttde satte sig til Modoærge, sprang hatt les
paa ham og kastede hatn til Jordan
Detsotn hatt hat-de havt ett Kniv hos fig, saa vildehiltt
have stodt den i Forsørerens Bryst. Men til al Lykke hat-de
hatt ingett Baaben hos sig.
Avlgikarlen ndstodte hoje Steig og anstmngte stg sorgsa
ves for besri sig fra Hykdens Knie, der laa tungt paa hattå
Bryst. Eneotte lagde Handerne om hatts Hals og kltmte
til sont ttted Jerntængen
Den stttukke Franin ssæntpcde endttu itnodz Fraadettstod
hatn nd asMnnden og Blodet asNæsem hatt stieg ikke met-,
ntctt t·ttlled«.-.
»Men hatt koceles je, hatt kvceles ! « udlned Madam
Montier l)e.lvdød as Strass.
Osaardesetem der hidtil hitode staaet sont bedooet, com
tttt til sig selo igsctt, og hatt provede tnt paa at den-i Ille
karlett.
»Und hatnt væt«e!« raubte anotte, »han tttaa do, W
vil dtcebe l)a:n, den Slt)ttgtl. Hatt hat« oancetet Os. JES
er Hirt-nett! Jeg vil hævne tttin Tsattet«!«
Jntidlettid lytkedeg det Banden og de to statle a! sit
detx sttnttte Frans ttd as thdeno Htettdetx
Lg tttedeng Monttcr holdt fast part dentte og sagten
beeolige hatt-, sik de to Karlc rejst den stttnkte Frau-J oxi IS
da hatt tnepste knttde holde sig appe, sat hant patt en Vogt-«
sinng.
»Hm-J vi ikke var konnte hatn til .Ojælp, havde Te kvttlt
hant,« fang Bondett til Encottm
»Satt var der ikke sket et: stor Ulykke, Or. MeutietZ
nu da jeg sxr tontnten tnig as Its-in Hieftighed, solt-r jess «
hoitz scg havde koalt hatn, iaa hovde jeg bestiet INde
Stadedtn os;.gjort Satttsundct an Tjetteste.«
»Bei katt vcere, ntitt go’c anottez ntett tænk, i ZUUW
Stilling Oe derved var kotntne:t. Jngett hat Loo til St
giote sig selt: til Dotttttter.«
»Du hat De Ret i, Hin Montier; ntcn hoctn kulW
sot Resten betragte ett stakkels Fadet·, der hakvttcde sit BUle
sont en MOJdet ? «
»Ur-tragt hant en Gang, Ttteotte, hatt set« nd somit
Zig. Hatt skal not tnindes den Stras, hatt ntt hat foll«·«»
»Der Var paa hosc Tib, at Te og statlette kein html Ul
Hsælp.«
,,:lki vidste itttet ont den-te slsasttdige (85sernink!., VI W «
spm hiIWMfttldetL Nattr ieg ltht httttde anei, htmd det« Ml
stet, san skulde seg have oaztet den sorste til at tin-ne hatn UT
NVSUWL Jsg Vilde ottsaa lsam- sptngt littnt, lWO W
havde i Linde at Zion-, og hoisz hatt hanc-e ioatit tnizt M
sattte Mande, sont hatt solttede Dein, saa sotsikM lsll TM
at hatt hurtig sknldc blioe saget as Glutrot-, stsont lt.tn et ttttg
en tneaet nyttig .tkttt·l.«
»He-g set-, at Te tagt-t- Tel i vor lllhkte.«
»Du tnttde Te ikte tttiole ont, litt-te t«ttcotte. .«»—1- IV
hat« indetlig ondt bande ai Tent, set-es HUlUU Ukl T«"«"«"«
Horden havde destttndtg Blitket tettet pan den WJM
FMUEU Oll MVUUVT solt-, at der skttlde ikkc Uteglt ttl »I:
Horden-; Btedc paa ttts brod losz.
Avlgtatlen var kontttten sig as sitt Angest, detf tut-. atttnl
stot» end den »Men, det« nat ttlioset hatn. Hml I- M«
og gil-, ndett at behove Etotte, op ntod Hilfsl
Ltteotte var pact Spkmgkt m m kast- sta ovtt
paa ttt).
hzttt
Gewinnes-l