atw frei Dvbet.
yet-attein- Vtmteth
sk
««.«.
tl"t't.t’.
: tud ·L—.
(,«xot"ttttt.)
F«; )tttt.. en Akten estet Votdet tttk
»- ; txttttett sol« tIk Plllkkk llvgle Bltsttlslct
» «z;st nnd hatt tsed ett ltoj Hyldebttsk ott
Luft-te ttt detts btegrode Vtotttstet·, gtk
»r;p.«zzz; pp for itende, at htttt blett tagt:
»W: tts ett ellee anden — en, det· stod
« sitt-stumm hittstoesj .Ocekkett. Httn
-.ns:e, ntettes htttt gik otnkttttg stct den
z« Lttttk ttt den attdett og plttkkede,
.px««t—.tttt«ltg nnnnet ptttt ett Sang. Hen
t-:- Etennne hattde stettgglet den fortn
««1«1;-:tltt’.
, Ist tsttt ett ktttstig bygget .ttttlpige
ztkd ntntkke, enetgiske Trieb det« stod det
.«;»;,H«1skten og satt patt hettde. Mattske
kxttsont det denne Pige, der vat« ttdasct
; Jttlsetdet og bedasktet ttted sittlstov,
soz» two ltttn het· sotatt Pat«ttdiset. Ten
»W- thtttt ltavde seentelsket san tnange
Vsmttstet ptttt detttte lille Plet, at For
stttsizltttten tttttdt ottt var opsyldt as
spukte Tttste. Og ntidt iblattdt Blont
sinnt- stod Attiee i sitt sine Merinokjole,
web sitt Blontsterkttttt i Hottttdett og ett
Blotttstettost i Bæltet og ttyttnede stent
set sitt
J Joang Btyst brod plttbselig srcnt
Zansen for Skjonhed og HjetIetsJ Ren
Iteb. Mel-eng hendesJ thte httileke poa
Atti-ts, paakont der hettde ett Folelse as
es llttlstedghed, Beklcnttttelse, Ut«o.
tht haode tkke kttttttet sige httot·sot·;
:::t:t lntn blev patt en visJ Mattde vred
can ttg fett-. Htttt httvde ett tttttg Tag
hatt sitt. Alting vat« gactet skjtettt for
let-be t NtttbetH og ligedan gtk det
Hemmt-. Htttt httvde nted sitt sttste sitt
rttttet ottdt ved at sittde sig i Lisecs
Zuttttlteo Htttt hoode oldeig vandret
;«.t.t .It"ot·et«, tnett i Tag httvde htttt onn
kter ptttt tnttet Totne. Den ttnge « i
gtixs Fang beugte hende i ctt heftig Be
tstttteltse.
,,.Httn et« tndett sor Hækkett,« sagke
Ettnt nted dttntp Stetnttte, »jeg er ttdett
tot --— M et· zot·skjellett. Det ser nas
«·tett ttd, sottt our Htekkett fast lttkket
tttndt .tnkt«ing, sont ont htttt var sodt
ket- inde blandt Blontsterne, og sont ottt
Esttn lttte satt ltdt kttttde komme ttd sottt
stg tttd. «
Ta var det, at Anice oettdte stg ottt
tg satt l)ettde. Deter- Ojne tnødtes, og
Jltttceo forste Tanke var stelsotnt ttok
ken, nt det ntotttte veere Joatt. Det
.ttt«:s Beskrtoelse passe-de pan ett Pest
Tet- gaveg tkke i Riggatt to saadantteJ
Bitten Alt dette gik op soe hettde i ers
.’ttt. Httn gik hett til Heekken nted et
enteende Sutil pan Lachen«
.·Te set« pttn tttttte Blotttster,« sagde
E.tttt. »Vi! De have ttogle«.-«
Jotttt nolede nted Svttren
»Tu· er tttttttge, der sttttr,« sagde
.«ttttee, tbet httn totz ett Haandsttld as
Ittttoen og tnkte detn over jSerdeL
»Unm- Atbejdetne getar her fntbt, bedert
Ze tttig oste ont nogle, og jeg tt«or, Des
:,oldet« endntt tttete af Blomster end jng
— og det vil sige ttoget.«
vJoatt streckte Haondett ttd og tog
Blotnstertte, kejtet nten nteget vttrsotnt.
»Mattge Tak,« sagbe httn, ,,det er
ttteget sntttkt as Deut, at De saadan gi
ver DereS Blotttster bott.«
»Det ntoter tttig,« sagde Attice og
plukkede i det satnnte en blegkpd Hyacint
og takte henbe bett. Da Joatt tog den,
mpdtes deres Øjne.
»Er De Joatt Lowtie?«
Joatt løftede Hsvedet.
»Ja,« svorede httn, »jeg er Joan
Lotvrie.«
»Ak,« udbeød Attice, »hvor det glceder
mig!«
Strattken itttellent dem sytttes nteb et
sjcerttet.
Noget ubeskriveligt i Attices ejendotn
tttelige Vcesen hat-de bevirket ttetop det,
sont httn i Virkelighedett tilsigtede. Jöans
flolte tttilgjængeligc Natur aabttedes for
dette vidttnderlige. Den uttge Piges
Mitter og Sprog lignede hendes Sang.
Httn stod sont hidtil inden for Ocellen,
stod der i sitt httide Kjole ontgioen tts
Blotttster, sont harte hutt til der inde;
ttten en ufyttlig Del as hendes Vcesett»
vat· vattdtet over Htekcen. «
»Ak, httor det glceder ntig!« udbrpd »
hun. s
»Det er meget venligt as Dent,« spa
tedeJoaty ,,tttett jeg satter ikke ret —
fvtstaar ikke.«
Attice ntertnebe sig hettde ettdnu tttere.
«in. Grace hat sortalt mig ont
Dem-« sagde Anice —- »og He. Derrick
Matt-«
Et dybt Aattdedrag havebe Joans sol
btttnbte Bryst, pg Attice teoede at se en
kt deme paa hendes Kinder
»De hat- begge met-et gode imod mig,
UW jtg vidste Me, at —«
".’l«.1i.ensl1-.od lsende tin-d en Hanndlssc
tunc-lud
,, set nu Tent, Inan« der Inn ls21«ilt«s
tozs Tini at Use i lusitdeszs Nnd.«
sann blen plndselns alnoi«ln;.
,, Tet nat Tent. Nr tun Vtte Nilus-«
oa Las ttl Bann-L« sinnedc linn
,»’m, det nn- inth sinnt-de Ilnmh
,,’J.lcen sen nidtte itte 1"et, lnsao sen tknldc
sende hende. Ins nil liaalnz hnn hat«
knnnet brngc Ist. Ists-«
»Jo, inange Tak, Maine-« Da det
·este1· nedblev linn nie-d sagte Stumm-:
H»T«et nat en godStotte sol« Lise og ung.
Wisc- var rigtignok ilde san-n, og hnn er
saa nng endnu, at hnn ikke knnde bcere
Hden Jammer, sont rasnte hendc. Det
soar hende dog en stor T'ettelse, da hnn
saa, at der var nagen, der drod sig oIn
hende.«
Anice sattedc Mod.
,,Maaske jeg tar bespge hrnde en
Gang,« sagde hnn. Tat jeg? Jeg dil
de saa gierne se den lille; jeg holder saa
nieget as Born.«
En lille Pause snlgte, derpaa sagde
Joan stammende:
«Bed Te —- Te ved vel itke — hone
dan det har sig nied Lise? De er so sclv
saa nng endnu, og man hat vel ikke sor
talt Dein alt. Den Slags Born som!
Liseg sinde i Reglen ikke niegen Ksce1«lig-J
hed.«
,,Jeg tjcnder hele hendes Historie.«
»Saa kan Oe godt komme, naar sotns
helst De findet sor godt. Mange FolkF
trat-, der er noget ondt ved Barnet.
Det glæder mig, at De dog taenket an-;
det·les.«
Dei-paa git hnn sin Bes. Aniee saa
ester hendc, til hun var sorsvunden ben
ne i Gadetk Hun saa sorinelig impo
ncrcnde nd, da hun i sin gsooe Mande
dragt sited hen ad Besen, Inedens Om
ridsene as hendeg krastige Skitkelse as
tegnedesz skarpt inod Unser Dct kunde
ikke varc tnuligt at en Menneskcblomst
sont denne sittlde blonistre, visne og do,
uden at ocerc naaet til en hajere lld-j
vikling. s
»Jeg hat« talt nied Joan Lowrie,«
sagde Anice ved hendes nieste Mode nied;
Dei-riet- l
»Kin hnn til«De-n, eller gik De til«
hende?« spnrgte Fergttk« «
»Hast koni til mig, tnen jeg troc, uden
at hnn har oillet det.«
»Du var det bedste,« niente han«
Joan Lowrie var en Gaade saa vel
sor hain sont for de andre. thorvel
han kotn samtnen nied hende hver Dag,
var han hidtil ikke kommen hende et ene
ste Skridt neennere. Hnn holdt sig lige
saa sjkern sra hanc sont sra de andre.
En simpel og sor det nieste tans Hilsen
var det enesti·, der soresaldt intelletn
dem. Han knnde stille op, hvad hans
oildc — han kam ikke videre ——- og han;
gjorde sig Umage not J Nh og Nasj
sandt han Lejlighed til at vise hende ens
Villighed, og en slig Lejlighed gik hans
aldkig glip as, medens hau dog nagte-des
sig for at lade nogen Ineerke det. Det«
havdc hidindtil aldrig voldt hani syiider
lig Vanskelighed at vinde Meniiesker,
Inen dennePigeholdt hanc paa en hartad
nvenlig Maade paa Asstand. Dette
smagte Derrick nieget ilde — hvad der
ikke tan sornndke nogen. Han vilde
dog ikke give tabt. En Gang, da han
vilde lette hende for noget Arbejde, dlev
han aabent tilbagevist.
»Der er nok blandt de andre, der
mere tmnger til Lettelse end jeg,« sag
de hun- ,,Hjalp dein, og jeg skal takke
Dem dersor.«
J Tidens Lob ersarede han dog tilsael
dig, at hun ttods sin ydre Tilbagehol
denhed havde gjott sin Jndflydelse sie-l
dende til Gunst sor hain.
De ældre Knlgravere sotargedes over
hans Ungdom, de yngre over hans Nid
ksierhed i Tjenesten. Desnden var den
Omstcendighed, at han ikke var ska Lan
cashike, ikke til Gunst sor hinn. Han
var ,,en as Herrerne«, sont det hed.
Havde han vist Mangel paa Vilje eller
været vankelmodig, vilde han snart have
mistet ethvert Spor as Myndighed, men
hans aandelige Fasthcd soorede til hans
legenilige —- en Fasthed, der gransede til
Halsstarrighed. Skjønt man nn heter
ken kunde saa Bngt med hani eller sage
ham i et Musehul, saa tunde man dog
drille hanc ved en stadig Opposition,
hvad man ogsaa trolig gjotde. Oni det
saa var de kvindelige Arbesdere, saa
snteddede de Ranker imod hani.
,,J gjokde oist klogest i at lade Juge
niaren vcre i Fred,« plejede Joan at
sige paa sin ten-re Bis. ,,J gisr ham
dog ikke bange med eders sten ad ham
og bide tsr J so ikke alligeoel.«
»Natnrligvis,« streg en as de Hatte
ste, »lad date Jngenijren vate! Joan
holder en Klat as den Jngenisr.«
Denne Ytring dlev natnrligvis mod
taget med en straldende Latier, men den
sorstummede btat oed det Mik, som
Joan kastede omkeing sig.
(Foetsattes.)
Zunrtd ou Entom
T« a t« c- O f t c d a l. Un dam! E kur
ssmuck hinausk- i »Hm-tak- «.It. Tagna
ialacndc om Wm Lin-du« Fun- ct Var
Aar fioen da Ika Durch Notar nnd et
damk Zelskab m whom nuzx I stimmt-;
kur, Mir tust nur-« Punscn m Handazpj
Ums sam bekij LIchskæntInug er wr-(
budt i Name-, at leg gao cu Treug cH
Glas mcd den Besten at sikafjcmigVand I
Hatt kam imidlcrtid tilbage mcd del kam-s
me Glas-; han haodc kurz-et i den Inn-ne
ste Gam«d, der tilhorte Land Titel-an
denne hat-de bor1jaget Drengcn mcv sat
gende rct betkgucnde Ort-: »Tc danike
Diceoleus Born faar ikkc antaachand
i mit Hus!«
s-— Lars Oftedal optkaadte if. »Verb.
Gang« en Ugeo Tid cfm«, at Bjømson
haode holdt Farcdrag otn Sadcligl)edg
sagen i Egcrsuud, samme Stets ag for
kyndtc, at det, Viomson for-searc, bare
var Taut og Tau. ch her og her alt-ne
er der Vaaben mod Ufadelighed«, raabtc
han ag flog paa siu gamle Bibel, »den
nc Bog, og drinne aleue gjar as fade
lige«.
Mange af Oftedals dauakende Tube
rere vil nu mindes bette, sont altsaa var
paa en indirektc Maade at beskylde alle
dem, der ikke var bibeltroende, for Use
delighed.
Du kan hoffe og hoffe og hofte og ho
ste, suen du gjar det ikke, hvis du Lager
DeWitts Host« og Tæring-Kur. Sis
holuL
Eu latterlig FejL (V. G.)
Eu notsk Regnelærer tut-de i visfe For
bindelsek ikke udtale »R.« ,,Naar J
satte Koner ind i Bauten, saa iaar J
Jenter«ud, fagde han m Gang i en
chnemne.
Uoidenhed am DeWitts Linie Early
Risers Dyder er en Ulyka Disfe Sama
pillcr regulerer Rocke-H sum-er Hoch
ssuerter, Ufordøjelighed, lugteude Rande,
Fasthed og Biliaghed. Sjøholm.
—-— ——.- »sp. ...-.—-.—-—-- « -«- —
En Iar P Ige Futen: »Hm-unter
Du Dig Me, Anna? Nu hat Tu oæxct
over en Time borte for at heute et hatot
Pund Kasse. «
Pigen: ,,Nej det maa De rigtignok
undskylde, Fruc, det var fandelig ct hell
Pund.«
Der paaligger ethvcrt Menncske den
strengeslezorpligtelse til nI tagen-ne paa
sin Helbrcd. Og dcttc ikkc alcnc forsin
egen Skyld Incn ngsna for sin FnIIIiljeg.
DI-. LucaSB Dispensary, US Rai-dolpl)
SI., (5.l)icngo, hvis Avertigfement findesj
ien anden Spalte, kan til cnhoer Tid
tonsnltercg ucd prrfonlig eller skrifllig
HeIIveIIbclse. Bogen ,,Livels Heman
liquIder« sendet EnLverv hit
Hund qjor du foI at standfedin JIostcu
Lnd ocs anbefnle DeWiItg ll«wsle- og Tie
ringcuKnIu Dct er nfejlbaI-t. Sjol)olIII.
Hund er en Eng el, Manto ?
sporger lille Joa.
»En Engel er en lille Pigcy sont hin
Vinger og knn flyvc«.
»Joha! —Papn fagde i Gaar Iil
JonIfrnen, at hnn vnr en Engel. Kan
hnn da ogfaa flyve bort«.
»Ja Inlt Barnl —- og det straff-«
Eu Prøve overseviser de mest Innan
Onthyggelig prakparerede, behagelige at
Iage. DeWitts Hosle- ogTærlIIgs-K11r
er et vardifnldt MiddeL
H i m le n. Laken i en Sondagslkole
i Boston: Ønsier Du at komme i Him
len, IIaar Du bor?
Den lille Dteng (tvivlende): Jeg ved
det ikke. Er der sqa smukt der, loIn i
Boston? -
Du Instet lkke en Uvirkfom Lever· Dn’
Inster ikke en gusten Ansigtsfarvr. Du
ønsker ikke et lugtende Aandedmt. Du
pnsker ikke Hovedpine. Brug da De
Witts Little Ently Rifers, de hemmte
Piller. Sieht-lau
»z« Ha Dom-Saum bot vunbrt sin
:)is«n-.»- Unum- pua den-J egne Mel-her
Trkx »I« lmsf III-: Ulkksvm i » Hilfst-We Uf
ispsss«ssnss -s)««·-. »n- c en nuk Fortjølels
sp, ;..- ·«,.s-I-kk«-ltq lsssme1’.i)ostesl,
j.—.--.:- u :«n:·-.-:«eu«·1Wurst-eine Ikke
Ihn-« «i· U » Pius-M N! »Ist-web lin
dnzsr - »sp-« J-«-«i.»snf:Dc.Ejt
WHHH» ·)11m-!)--’-s» su« ishan »Man-»
Godi Udieende.
Et gebt Udfeende fester dybete end til
» Haben, sei beiisges af alle Organernes
funde Time-U Er Leuten Wy
» hat du et falmei Ubieendez er M
: upde hqk d'- a vyipkpuip usw«
. pg des-im dine Nykee er »
i du et iWUdiemde. SICH-Ob
»hequsdseenhe visng
jttik sit-ers erbot Da Uterus- .
u;it, die-Her blas-ps- feiii «
IdIII TiIkchkIIIsclIrI IIIIxIJIIcIIIIIs .
«Ic VII-Nun
«d0III—:-II!I.I-IIII"I"
IIIIIKJIIIIL
I
s
I
I
I
I
snIIII IM.
»Den IeIIdeg Irit, Imar FIIIIIIkricrIIIdlIIsg
Iges.
» Spalte.
Ine, soIII III-e Folger III« UIIgdvIIISsUbesisIs
highedcr og DIIIIIsIab.
Tat Im OpIIIIIIIIrIIIII. Anmut
IIIIIlIkIc VIIINIIO Kann-I IIIDIIIIIII III-I IIiI
Im III-»Im
TI. «1«i-II«I-I«.IIIIIIIII,
VIIIIIIIIIIII I IsII UWIIIIIIIIIIthIch III III-I
TIIIchIIIaIIcIIdIs VII-II IIII
II IsI III tu- IIIIIIIIII«.
IIII chIo
MIIIII.,
IIIIIsJIIIIh MIIIII.,
IV. IIIIIIIIIIIL -
J VIII-unka MIIIIIIIII IIIoI bchI IIIII
IIIa IIIIIIIeI III WIIII I IIIIII IIoIIe Fad, IIII
Ich IIIIIIIkIlIII kIIIIdIs IIIIe IIIIII TIIIIIIII
IIIIIIIIII erI IIIIII IIIIIsIIIIo MIIII BrkjeIIdIeI
Iaadedc IIIIII III III kjobe eI clrkIIIskBelIe, I
onlkeI IIII ogIIIII giordeq IIIeII ch IIIIIIp
DIIIIIIII beslIIIche Icg IIIIII III
III IIIIIIIIc Dercs KIII«IIo, og ch aIIIIIer
jeg Ikke paa; IIII IIII II· jeg IIIa II·Isk, III
jeg kaII III«bI-Idc, og IIcrII GIIII IIIkkek IeII
Den-II IIIIperlIIIe MedicIII Iok IIlI deI Go
de, den hat IIdIcIIeI for mig. EII III
IIIIIIe VekieIIdIc, J. HIIIIIIeII, our pIIIIIrI
III Maoekamrrh, og Ieg made-de lIaIII III
at provIIKIIIIka Da IIIIII IIIIIIde bIIIIII IIII
deI lIIIlve of eIIFlaste, var IIIIII herI-I«ch. I
Jeg kunde IIIwIIe IIIIIIIge flcteEkoIs X IIIIII,
og IIIIIde De Imste det IIII Ieg Ins-d Glasdc
staa III TIIsIIesIc.
ÆrbsdIgsI
Joek SIIIIIdbcIII
Dct er et FakIIIIII, III DIMIIIO LI«Ile
EIIIIII RIIerg hat eII IIveIIde AIIEIIIIIIg,
og hvorfor? SInIpelI Iordi de er beha
gelige at IIIgc og vItkIIIIIgstIlde. Meng
chIs Viller. SjsholIII.
E II O e III III e l I g h e d. Umrin
deII: KIIII Du sige IIIIg, hvad III Hem
IIIeIIgIch er?
Den lillePige: Ja, IIIIIIFIIIkeIU DII
er IIogeI soIII alle gaar og hvister IIId I
OIII pIIII hIIIIIIIdeII.
Dr. N. RoscIIberg Co. I Chicago hat«
helbrcdet IIIaIIge Sygc, IoIII tun-e ongvIIe
af andre VII-get for IIIIelbI-cdelige, eller
this Helbred var bleven odelagt nimmt
falvere, IIl hveIII de I god Trohavdc heu
oeIIdI sig. Alle kroIIIIke og private Sygs
doIIIIIIc er IsII Spcsialitet og IIasI IIIIIdIIII
IIIrIc III-In «·-01.
Dr. Roscubchg
yppcrligc Vog »UIIgdoIIIIIIeIIo Raubm
ver«burdelæscg III alle uIIgc Mcrnd.
VII-s Avertigfementet I IsII IIIIdeII
As· g te s kab e t. Han: Kan de kogc
Mad?
Hun: Ja.
! Hon: Kau De gjøre et Værelfc tcnt
log holde det i Orden?
Hun: Ja.
Han: Knn de vaste og strng
Hun: Ja.
Han: Vil de san være min Kons
Hum Nei, De bchover en Time-ste
pige og ingen. Hain-u.
»(5«n tkrliq Pillc n Apotckctci crdlcste
Gjeuiing.« DcLsittg Little Eurly Ri
ferg kurcrer Frische-d, Bilioszhcd og IHo
ocdpine. Sinholm
En Trost. Juden-n U en »auch
Lone): Der er en Skiændscl nin Zon.
Tin Komktetboiz udviscr, at Du cr.
den sidfte i Klassen af Ioogtyvc Ele- l
ver.
Sonnen: Der kunde have vcrtet endnul
verre, Fa’er.
Habe-rein Der kan jeg ikke indic.
Sonnen: Klassen kunde have haft fle
re Eier-ev
«
Der gis-es en saadan Mcengde formel
lige kroniske Sygdvmme, at dekes Ta!’
umuligt kau opgiveckzL Kjendskab til disfe
Sygdomme og beres Opkindelfe butde
alle og enhver foksoge at skasse fig· Dem
kan ske ved at tilskrive Dr. Westfclt og
fta ham erholde hans nye Bog »Vejen
til Helbred og et lykkeligt Liv, « fom til
sendeg enhvek vedModtagelsen af OCentsj
i Frimætker. Se Anoncen i
mGlens Amt-« sowe.
Er den bsdsie Salve mod Saus-, Fit
ssuveliey qsmle Saat, Sarden, Ersuks
»r- Hub. Froftskade, Mylftssi, Ekel-,
merne og UdflckL Den Euren-: .ij
mssrrboider eller ingen Vetaling. Ga
m«»«-es n-· give fuldksmmen Tilsnkgs
»s" rlles Penqene gises Alb-se.
I 's Cksss NOTka
.-,. . Winte- ss Apothetek Sieh-la
Garn-nieset mu- for La Gripst
Vi bemynbiger vor avettcrek Apoch
ker at sælge dig Dr. siingczäkcew Dis-com
eky for Tæriag, Hoste ög Forkjolclfe pkiu
den-te BetingeliM Er du angreben as
Lo Gkippe og vil anvende dem Mtddel
eftek Unvisning5 imar du hat gipet der
m timellg Pape og ikte M nogm
Mk mwtmgkwkiwd
well Sextisfied Ihdt
SAqu cLAus
sOAP , E
Islhe BcsT LAWDRYSOAP iythe wole
dndluse itindll VdslIi dndclednin .
TITL ONIyxBY nw »F JW Ig«;-M-MLM.
ALL G
R
H( EAIRSANKåco chicho ocERS KEEP sT
POPULÆRF KANDlDATFE
—s()m hat«
Pllllllls slllllllllllll Pll " slll slllll.
Publikums Valcx al" sjnn anterklæller falle-r meaet jvlantlt
P. G. sHANsTROMs
ucisogte og fint fækdigsyecie Lager as
OVFRFKAKKFK Oc DRAGTFK
l"·) )I Jl: t Is··l l)I«·««!:·s. l)!--1-1··l l « Hl ·-l« l-.lss-·«.· l« "l.· s-lnin«.k tsssulj
lI sum nl l ll· u ·n· l(- IInU l i sn l I — »I! ««- l i l l I lI l l)«- I up
lijnlnsx l «l-sl's« Pupillle sitz kxc Itzt-« lsllll«,!l lll
Ein kontant Pris ·t;11 alle.
Ilnr -lu liskl lll Hi·l·- on xl—» I’«-Ii·«zs«st«« lll ji«-I sllssl—s-.I it VII-torle
(I(·l’. xll XI Ell-« tllU k« «I··- Yspldll list l»--ll«.-«-«Tn« s«:1—l lssp sssi .I:· l·-l Illlsh Vl
I».:«I »U· le -,-j·-s"«- Inspl U XIV-.
Nuiwlshlntk ST. PÄ l Il I.
(·· H. .ll«JNSl«IN, lmnslx Sulgsmsunl
- -.. ,-. .-..-.—
OWEIKPS
Elektri ke Vetter
IIIed Tut-eher
III-«
- WAWII
WZK LII THE-III Mk co
« lqu I « «"'STW15 sz
X , « c
. x XIN
f IT
Von-II III Das-in EIN-»Er III-II .I«- «-«I;—,p:I;-.zp. »Ich-. »isIIIikwrkrIsIIx:-.IIIII« ZIIIIIIII Illinois Lovc,med
I:I !::I.:;.. I .:·«.Il III Z«.«,»IIIIIII"I. ·,i’I IIIszkaz TI. «.’l. cIIIIIII; IIIIoIIIrcIn EIN-Darin STIMM- E— E
M tax-. IJHJU IIIIIIIJIIIL IIUIIIIII LplIIzz sIIlIIt III IIIIIslII Jud-It IIIf lIIIlIIIIIIIIIDII III-II IJcII.ltIl-1ls:lsthtc Istka
CII:I«I..I,II. Den Rom-Tanne Korrespoudanrc Iorchmr all-ne im Ankona-Kometen DIISIIDIIII
lIt Im; dIr I: TldeIlIIIgskIIIISIIr I IJlIIIJ Yer CIIII l-? I I I:I.II-II muqu MImkaI III«I«I I«I lIIIldIIsJ IIIIivarllqc for, lIvad
'.-1-II :I.:eI.« ILIIIJ .III.dI«II, lIIIII IIIIIIIIIII icrlgII DIIIII VIII-h !.:II IIIIIIII I-.III at erIIIIloIIIiIIII IIIIIv. lIIIIIdIIy lom maalte
hol-II I: . .: c kaIIIkIaIvIILr II«I:II·.II«III«, lIIII IIIIIII IIIIII, IIIIIIV lIIIII lIlIIIIIr laut
Sonntag i sIIv til oltc Maancdcn
Dr. A. Owen. TIJlarslIIIlL Minn» ZU. September 1891.
Som De erindrer strev jrg IIl Dem sidIIII Foroar cftcr ct VIIIIII IIl IIIIII Salter, iom lIIIII
ogsaa hat brugt sian med stort IJIIIld, IIII da jIIg i ZoIIIInIIr flIIIv tIl Dem at hun lcd saa
Inegct af Balsam-Blum IIav De Inig strals dIIt Raub, at lIIIII slIIldII lIkIIIII IIIIId Beltct, hvilket
lIIIII gjorch, og cftcr IIII lort Tid at lIaIIII liIIIIIII IIIIId del veIIdIc SIIUIIIIII tillIIIIIII cftIIk alhavc
sorladt lIIIIIde i ? a 8 MaanchII«, IIII («·lIg!, IIIIII lIuII var plagIIt af i IIIaIIIIc Aar, saa lIuII oftc
III lIIIIdc flache iiq over EtIIIIgIIloI-I, lIar IIII fIIrladt lIIIIIdc, sIIa lIIIII fIIlIIr lIdIIt cllck latet til
den. Naar lIun IIIII hat siddct pai: I-:: ZrIIl lIIIrlIIIII vasrct IIIII sIIII, IIt lIIIIIlIIapt kuIIde
reife fig; dIIIIIIII Etjvhed lIIIr IIIIIIIII fortan lIIIIIdII. LII for al dIIII IIIIIrlp soIII Te IIII hat
give: os, vil vi frcmbtingc Dem vor lJIIsrtIIlIgftc Tka oII frcIIIdclIIss aIIlIrfalII Tcm til alle
LIZCIIIIIIIIIIIIIIIIIII «.’EI«lIIIdIIII"I «.’l « .IrIIIII, VIII-Ha
Tr. «i L::«III:. «.)Il:I:I:IIII:t,F-1II. tholcr l. l«st1.
ch IIIl Iklc undladr c: III.:Il III-III- IIIIII TII i IIII-IIII:I. . .;.d fII IIl II I IIIII. I« XVIII-Bello
lIar staffct InIg, IIIg IIIIII IIIII sIIc leIIIrt af RIIIIII IIIIIiz IIIII I lI IIII T IIIII. JIIIII soIIlc trII VIII
III IIII lIctaltII IID ISIIrII ZII:III:III;, III-III IIlI CIIIIiIIIIIHIz CxI III VIIIIIIIIIII hqu III jI«-I CIId as
IFcr:·-III"EIIIIII:Iaus-Inc, I:: I.I::I:I III dkt IIIII IIIIII List-.I- ;II::I :III.I· I:II,:.--.IlII-I:« JIJDIIII IIIIII LIII
drin-J ZIIIIDI VII Ilaifr IIIIII TIlIlIII lIIIlIlII jIIII dII III IIlIIIrIfl VI"lI.-.s:«::1 lIIIxIdI WII NOT
ZSIIIII TIIIIIIIII IIogIIII III· IIIIIIII LIIIIDIIIIIIIIID ifIIchI lIdII III :IIiIIi.-I:I.I::;—:-II:II I:lIII« IIII aIIdIIII
ZJJHTIM IQII !1III·7;.1:IIIIILI. IIJI II Is!-;III·I!"!VII11I’Ilqu JIII l:II:" T«:I L’.’«;’1E’.1«ls;-1’IlllgIltht
ZIIlbrcdcr crIlIIIIIr EIquxIII:. JlPIlIII1"j«TI J. :’I. Z II LI l um.
Ztivljcdcn i Lcmmrrnc er forsmiudcn.
T:. A. Ort-m Lanmcrtmi, !«-.Ik’1n:!., «21. ECPL 1891.
Betret, som Te sendc nug 1 Mat, har hnxlpct tmg mcch og Zttvncdcn i Lcmmcrnc et
r;!nvx:ndcn, endon jeg ck cn gammrl dwtun Edcro E Is- 11 U N V s N I) h U s
Tr. A. me Block Niver Fall-J, Wie» BR. Aug. 1391.
Tct Belus, som jcg fik fra Dem i November fomge Aar vkl jrg ikkc værc foruden, thi
ds! Mk vækct os til ftor Nyttcx Jeg er mcgct brer og jcg vil ika mistc Tores Beltr.
Ækbødigst L l c N. O l i c n.
Tr. Vl. me Motive, Jll» 21. Sept. 1891.
ch cr glad at mcddcle Dem at det Bette No. 3 som jeg fik først i April iaar,ved etPar
Tages Btug borttog minc Rygimcrtcr og regulerede min Mave, og jcg kjendte mig ster
tcre for hver Tag. Ækbsdigst Jacob Haufen.
Aue de, im meinte Inste net-were Undene-mag tsnledainq Delbkevelse af this-, ftp-Mk o Rem
Iy vom-m bedeo ihn-e eftcr Illustkekct Lamon samt sit-M eMeddetelieknlliqeated evivorne tieris
qek ro « ou iom ete helbkedede ved vie-to as Livens elektri e eite. Karat-mer paa North Somit, TM
pg Engels . dedlæg 2 cents Forum-le tm asrcsser
THE OWZN ELEGTRIC III-U- APPLIANCB co,
- IgHgs sTATE sTREET. W th. ,
Q,
.
