- f- J« « I — - -.-..
i«lsiits« -··ls.l·.IU-«Iij.
Hi- L’·
Den stnnkte Frauen
I-"Ii Pli
,,’.’i«, .«n »Um Mk -: :.-«i- - . -«: «.:.« II:.« «. li m
dritte mn nT-.n Hi Ists III
»«.lI"(k, .l’ Inn zi» til-. Flut ssn niI-":-1illi«i««1t:-J
Navn «
»F It it ’itT like I «-I«-«I’I-In:-I«.It,'
» T In Inntlh -I1ai—..-«
»J» «
»An, in-v :«tnl-si Hist :tl.« II. . Inst samt.v
,»anic, ti: k.I tun-« .IIt.-» sing a.I :«I"-InI«tj·;««
»Tai ist-. t-:« IIIisst s-iltI1no!·"
»Du um sittna itit rst sinnlic
»»I«.-zI -.i1It.:-.1 die» kin- «
»Du End tit.«, ln.I-" in i·1 Wi« inI inIIs alle sinll Hier
onI-.«
»Und-) ns » i du« Mannen .«"
,Tn (IInI ·ii-.I ist-It IJIxsntvL :l,liIIatlks inttct IcII I«lI«t
lkle ltintss talt ltciotn til du. ; DII ntaa IHI instit-I, IIi,Ic-»I1nan
hellcle siIIe diII, innihscsxi ?.t has-s Iet- fannttrtL
l« sinnt-, jth ei naspr ist tin trlkrc ents du, in ital legt-l
sammt-n snnI Vom In; ital altid unstet IIode Kennst-. Blitz
tkke vted must-, lIIsao IckI in: ltaIs at Inn-. Fiin oiloe blioc Ine
get bedi«aiII-t, lntiixs dn nordis, at sen sang dcl i en ond Hen
sigt «
»Man lntotfot lIInch dn saa manch tnsoobx leg Ich
godt, at dn ei min LIcninde rII en bIao ttninde Hund Isil
du siges Slnnd diII, MaIIIicte!«
,,.)knnel, Juli« din Dattel oxI den snnille Frans holder
Stteonenmch«. «
Madam Lin-one blegncde ved disse Ord.
»Hm-in siIIcr det? « spurgte hun.
»Folk siger det.«
»An, Folc, og du antager, hvad Folk siger.«
»Ja, for at du kaa oide, lIvokledes Sagen sorholder
lia—«
»Jeg soragter Bagoaskelse og Bagvasieke.«
»Da er ingen Bagoaskelse, Julie.«
,,Min Datter er en dyglig Sypige, og lInn er snIuk;
der er dem, sont er skinsyge paa lIende as den Grund og som
misunder on, at vi nIed vore smaa Jndtagtek dog hat dct
lunt og godt inden Dort-. Selo de, der aldrig siger nogen
noget paa, stal not blive Gjenstand for de onde Tungeks
Snalc J Dag gaar det nd over Felicia, i Morgen over en
anden.«
,,Jnlie, ieII maa helft ikke tale meke ined dig oin detIne
Sag.«
»Jo, tIItert inwi, du man endelig sortaelle Inig alt,l)oad
du net-, oII lIoad du hat- hart Folk sige. Dig oil ieg dare,
fotdi dn er min Venindn en anden slulde det komme dyrt til
at stan, naar hnn tale ondt om niin Dotter Nan, hvad siget
man saa met-e, Margrete?« i
«At Avlskarlen er din Datters ElsleI·.«
»An, hvor stieIIdigt!« ndbrsd Mo’r anotte. Hendes
Oer flammede, og hnn Iystede af Biede.
»Nun Julie, du .nna tage det lidt Inere rolig.«
»Man paastaat·, at min Datter opsorer sia slet, at hun
hat« en Elster! Tkok dn ogsaa det, Margrete?«
«Ønsker dis, at ieg slal give et oprigtiat Stian«
»Ja Itatsirligvis.«
»Jeg trok, at dct er sandt.«
»An Gnd ! « nde den siaklels Moder som bedsvet og
satte begge Hasnderne op til Halsen, saIn oIn hnn vildesjerne
noget, der var ved at lvnle bende. Med vIdt opspilede Ojne
s siitkede lInn paa sin Veninde.
« Margarete oedblevz
«Jnlie, intet er san galt, at der ille kan rat-des Bad
detpaa. Men del nIaa du og Lucotte sorge sor.
» Man bar allerede i lcengeke Tid anet Urnnd i Mutter
ville. Man lagde Mntke til, at den sinnkke Frnns, soIn im
: unsten aldrig konI til Landsdyen, nn indfandt sig der hvert
E Øjeblik.
j Hatt oidste altid, hos hvem dinDatter arbeidede onsnndt
s nltid et Paattnd til at komme ind i det Has; san sknlde han
« tale otn Konsgpriserne eller oIn Hart eller om andetFoderstof.
Hnn sit altid Lejlighed til at tale n ed Felix-in og hvisle nögle
i Ord til heade.
Han, sont for aldIig gik i Kiefe, han lontnnneestenhvee
: Sindag til Hojsnesse Ior at trcesie sannnen Ined Felicia estek
JGudstienesten Han hilste paa hende og henvendtc nogle
Okd til hendc, tnen san sagte, at ingen knnde harr, hvad han
s fagde.
j Syst icg sar sngde, har man ogsaa sethainliste omkring
Uden sor iert Hus i Steden for at gan den lige Vej ind nd
DIren, sotn en nrlig Karl Ined teelle Hensigtek vilde have
. giokt.«
Mo’r anotte lyttede i den frygteligste Angst til Benin
«« dens Ord.
« «Men alt dette,« sngde hun, ,,beviser ilke, at Felicin
J kannte Øre til den snmkte Frans’ Ord og pptnuatrede ham
« til ät lebe ester hende.«
H »Von kun lidt, jeg ec endnn itke farbig. En Gang
overrastede man dem ude i Skoven en Ssndag Estermiddag.
: De var ikke spasetede der ud sor at plukle Jordbnr, hois Tid
- var farbi, ikke heller sor nt lnnike .iodd-.-i-, sont cndnu ilke
isnt modnr.
i En anden Sandag traf man dem ube i en Kornmark,
Ost-or de ikke morede sig Ined at plukke Korndlomster og Val
ppuerck
--(»-» . «
E- —I
T i«il-.1.«tl·s »in ru. sum Eziiii:i:i«ls.:1c«n.
l « .s«! i : i i k«
H i - s-t, .««Li—.. ;«i .»:i « -:ct . : »i:."-::. tut
gen-is «« i «
s« .«: : li;.. ; ·«. .i.- sit-it sind-c. »l.::iil;m«
sit i!.-ic; .I«-:.. .«s:i.s it:iz:i."
Jc 's · Nilus tun «i:i.::1"i.:ttciiic .·.-» iixxict
si ls i It .:. Wut -.ii«-.:..: .:: hist in Icar, nimmt
lc .t!.iv it» ji« It -i.«;tci.e kziii Dis I,;z—.";itis.::i Hin-til til Isit
Pia-s unsi« it Hilf-: its-c, insn mit lxiiii ikii imiiuittizis
, J·
«
« ukliiot Mist But-unr
s.ksi »i.s..s..is icrsi iiiiu tsxi :::rs- tit oiikslsnkciiiillfe
»Ein-L;
Lin HI- z« ittii lsuzi l«0iiiI«
».««J.·. ikpszz ..'.: Nur u inismdcuzh Akt ljiiiks Tit Diii
: Imin - -. Hätt-Hi im u cndixu inm, isin Lunis-J, alt-mini
s iisikkl.il·«.ititlsc Stint itlc n im Bagisiillrllc.«
«
» L c-.- Muts ist rici ist s.1ud.:nt Briiis5, min Italkels Ven
i·st-is, N list ci- knn pim Nimm uf bin blinde Tillid til Feli
x cu· -1t In mtsiui itlr hin sit, liond du« ci« iojncjnldcitde for
« iillr untre Mciiiictt«rr,«
»Mu! Nim, himd nicnci lu«.«
»Mit-im i Aftui bin Dotter iipjc og unreing heudcs
Stcttcslii-, lau uil du faa Zin( pcia Ziigcii·«
»Es Itilch Miit Latier stiilde owns fkugtfoiiimclig!«
» sm, tict sk Nu smxzcligc Handl)cd.« «
Tcu imltclsy Moder stonnisde og udstodte et dybt Sul;
dri tout likiciom ci Saugt-im for heiich Eine, og hun faldt
J licvidstlncs til Fort-ein
Hisiidcci Muhme slyndtc sig mcd at ydc den notwendige
» .Hiii-lp.
»Da dcn ulytkclige Jtuindc var kommen til sig sclv igjen,
brtmgthr dc to Veniudcr l)iimnden og brast i Grund.
»zum-J sagdc Margrete, »jeg hat alleredciitogleDcige
vidst dem-. J Lag tog jcg niod til mig for at fortcelle dig
det, cig dct kneb for mig, maa dii tw. Jeg vidste jo, hvor
iiasr til Hjærtct dct vilde gaa dig. An, du er nmaske vred
paa mig, foidi jcg ikkc limdc tic ftille.«
« :1i’rj, Margrete, vær ikke bange derfoi·,« svarede Julie
svrgniodighcd, »ng tukkcr dig totert inin derfoi«. Jeg vilde
snait hanc faaet Nys om vor lllykke ad anden Vej; det
var et mindre haurdt Stød at hsre Saul-heben af din egen
Mund. «
»Staktels Julie ! «
,,Vl har spildt megen Tib, Margrete, og vi faar Beta
ling for at insbejde. Lad og nu gaa til det igjen.«
Og med feheragtigt Haftværk gav hun sig atter til at
five Plantcrne op i Haaiidefuldevis.
Men huu var ikke oplagt til at arbejde; hendes Tatiker
var aiidenstebs.
Et Øjeblik eftek reiste hun sig fta sin kiiælende Stilliug
og sagt-«
»Jeg lau ikke mete!« »
Og hu» kiispjede: l
»Jeg føler niig ikke vel, det vil ikke være mig muligt at
akbejde hele Dagen, jeg vil gaa hieni. Ketten fpsrger na
tiirligvis, hvor jeg er bleven af, men san can du blot sige, at
jeg fis et pludseligt Jldebesiudende.«
»Ju, det siul jeg not sige, det er jo da ogfaa fand-r not.
Miit Julie, sig endnu en Gang, at du flet ikke er, nnd paa
mig.«
Julie lnsde Armenr oin sin gamle Benindcs Hals og
kysfedc heim-.
,,Aa, du er altid faa got-, Julie. Men jeg hat mqu
et at bede dig om.«
»in-ad er du«-«
»Vin- ikke for haard imod bin Dattel-. «
Mo’r Lucotte sont-ehe med sit-elende Ojnc:
»Du hat aldkig haft Born, og du ved ikke, hvad m
Moder fsler, og hvor megen Ovetbcerenhed, Tilgivelse os
Barmhjertighed hendes Hierte rummer.«
Med disse Qtd kastede hun den Bunke Hør fra sig, sont
huii holdt i Haanden, og gik sin Bei.
X.
Modercn og Faderen.
Denne Dag var Felicia ikke gaaet paa Arbejde. Hnu
fyede hjemme, hvad der undektiden hændte, naar hun those
noget at fy for et Hus i et af Nobosognene.
Hun havde fort-eint det huslige Arbejdet om Morgenes
og havde ogfaa paataget sig at äave Aftensmadem
Alt imedens hun arbejdcde, sukkede hun dybt, og Tu
rerne rullede ned over hendes Kinder. Hun tankte paa sin
sorgclige Skjæbnc og paa de trange Tiber, som snart venttbe
hendc.
Da heudesz Moder heuimod Klokkeu trc om Eftermid
dagen vifte fig, blev hun forfærdet, thihunkundenok stimme,
at der maatte værc noget 1m1mindeligt, og Moder-en var Eisd
bleg og san megct lidcnde ad.
,,Moder,« sagdc hun med usikkerStemme, ,,hvad er der
i Vejcu, er du syg?«
»Nei, det er ikke det, der er i Vejen med mig, Fe
licia.«
Og hun bcrtragtede med et stakpt og ransagende Bli!
Datteren, som havde reist sig og gis hende i Mode.
»Hu-It du bog set stiot paa mig,« fagde den stakkels
Pige.
Moderen rystede paa Hovedet og sukkede.
»Jeg set san itin paa dig,« spatede hun, for at forvisse
mig om Sandheben af noget, fom er blevet mig fortalt. Og
jeg set nu, at jeg altfor lange hat gckaet med et Binb for
Ojnene.«
Den unge Pige mdmede bybt og bojede Hovedet.
»Saaledes hat du kunnet bedtage bin Fader og mig,
Filiria; du hat ikke fottjent den Tillid, som vi hat viit dis.
Ulykkelig Pige!«
»Ja, ulykkelig er jeg,« spat-de den stakkels Felicia.
l
l
,.sp."1i".»-; ..—.ni!itti?-te In rsizi tile tiI nim, ttu mitle Ums «
lsi"tt, txt ’i ti« ,«i«"::nc«:e, iisIIt li.kt;«:ii—te iit lin« ttl bin Nil
»T’ WHAT-, E- ’-’ Is: illi« Pius-i ." Dust-ne lmt en ille tot-« i
mit nun«v « ·, ir.:«.-J Quart ist en Find-J eilen Ul- MAY;
!«.!.« ikte -kn. i «-.ii·-«, liitkutte H sinke-nie til Born .' .·t.i, liuics ’
legt il mise iX itz: ttxicni iiiiod .-:zi, kur» kcq itte rittedede dlg,
Lin r-.it get tunc kniest, tun hinzu ziq tirttim dist. Mcn text
lut· tin-ist en tin-ihn .l.’-od-e:, ju, iilttni tzitstliki, sociiiiii.ttji1«t·
Ughi-d inn- blind
« Nu ei lllnltcn sie og den mniniet intiiin dinc Äonrldre
1n:!gt.
Tit «ii-ilitiii ist« nlinindelizi tictziiidt, oit man titler der
» Drit. Tit san ilic litttgisic tkjnlc din Elimi, og sinnt vil den
: tun-i lsitzckitt im hisle Zog-ist !«
» ,,".«ln, Modu, 0.lii«dct«,«' ndbrod Teil nlykleligc Zige- nie-d
«; llxirlisende ."li·oll.
v sit l)nn lmist i Numb.
Mode-ten giiu si; otxsan til at gilt-de.
Hnn gieb Tattct·eii«.s Arn-» fik ljende til at sirtte fig,
satte tig nii Zidcn af hende og sitgde eftck ct L jeblikg Titus
l)cd:
» Tet et uel pan C«iiggaiit«deti, at dn hat« lasrt den stnnkke
Frau-I at kjcnch «
»Im«
»Wind sinde hiin til disk-«
»Du hnslct jeg it«te.«
,,.Oimi-foi· hin- dn ikke fortalt niig det niindste l)erom.«
»Alle-rede den til-die Dag, jeg sycdc pna Enggaarden,
stetc Ulnktcn; nicn W haude ikkeMod til at fortæUe dig det.
Oni Foriniddagisn hiivde han tolt til niig og gjort et ganske
beinndciligt Jndttyk paa mig; oin Aftenen ventede han piia
l niig paa Beim. Hatt tog niig i sine Arme og slcebte mig ned
I til Atti-n; nien jcg hin- knn et nie-get forvirtet Minde oin,
hvad der stetc den Aften.«
l
l
»Alle-n raubte dn da ikkc om Hjcelp, satte dn dig ikle til
Modvirt«ge«
»Ist knnde jeg ikke.«
,,.Hva"d, tinide dn ikkc?«
»ch var helt bedovet, sont lannnet.«
»Havde han da helt forhekset dig«.-«
»Ja, han haode virkelig forhekset sing-«
»Don havde kun talt en Gang med dig, og du elflede
han allerede.«
»Nei, jeg elskede hanc ikke!«
»Du elskede hain ikke, og dog gav du dig hen til han«-«
,,Jeg gav inig ikke hen til ham, han tog mig. «
»Hm! brugte altsaa Magt?«
,,Nej, for jeg satte niig ikke til Modveerge.«
,,Dine Svar forfcerder mig, og jeg kan ikke forftaa
decn.«
»Ak, jeg kan selv ikke fortlare mig, hvab der stete.«
,,Jeg mindes, at du en Aften kocn hjetn tneget sent; det
var en Listng Aften. «
»Ja-«
»Næste Morgen fyntes jeg, at du var saa underlig, og
jeg var nieget bekymret derowe.«
»Jeg var forfceedet over, hoad der var stet« og syntes,
at jeg aldrig kunde forvinde min Statn.«
»An, det var galt, at jeg ikke blev oeds at sporge dig nd
og tvang dig til at sige alt. Naar jeg havde troengt alvorlig
ind paa dig, vilde du faa have tilstaaet dit Fejlttin, Felicia.«
»Det kan mee, inen jeg twr ncesten at jeg vilde have
fortiet det.«
,,Hvokfor?«
»Der kan jeg ikke sige.«
»Kan du ikke sige det?«
,,Jeg tnrde ikke sige det.«
»Men Felieia, jeg kjender dig ikke igjen. «
»Ak, jeg kjendsr ikke langer-e mig selvz« ndbted den
« unge Pige hulkende.«
Moder-en ventede, til hun par bleven lidd koligere; der
paa fagde hun:
»Du var den smutke Frass, vi siulde tale inn. Den
" var altsaa sprst efter Ulykten var stet, at du kom til at elfh
din Fort-ker?«
»Nei, jeg elsket han ikke, jeg elsker ham itke ! «
Moder-en saa forvirret pas sin Dauer.
»He-ad siger du, elster du ham itke?«
»Nei, jeg elskek hanc slet Me,« udbkod Felicia lidenstru
belig.
Den stakkels Moder lpftede Armeme mod Himlen, be
; tragtede sit ulykkelige Barn ined et foroildet Bli! og sagt-I:
! »Og alligevel holdl J Stcevnentjder.«
« »Du vctr hom, som satte mig StævtIc-.«
»Men du gis dog dahan
»Ja, tnod inin Vilje.«
»He-ad figer du!«
»Mod niin Illig Moder-. Jeg vidfde godt, at det var
urigtigt; nien han forlangte det, og jeg adlød hani.« Jeg
blev af en uiinodttaaelig inagt hendragen til hain.«
,,Gik dn oin Ratten til Stcevnenioder ined ham2«
»Ja, undertiden gik jeg nd oin Ratten, mens- du og
Fader fov.«
»Jeg kan ncesten ikke faa niig til at tro, hvad du sigerk
Du gik ud otn Nattenl Og der var ikke noget, spin holdt
dig tilbagetM
,,Rej.« i
i
i
,,Var du ikkc bange?«
»Nej.«
,,Jkke en Gang for at blive overrasket af din Fadek eller :
af mig?«
,,Det tankte jeg ikke paa.«
»Tai-Mc du heller ikke paa den store Sorg, bn voldte -
ös eller paa den dybe Stnerte, vi niaatte sple, naar vi sik at
vide, hvorledes du opferte dig?«
»Jo, det tcenkte jeg paa, naar jeg ikke var samtnen nied
harrt, og naar jeg for en Stand var bleven Heere over mig
felv. Jeg kan ikke bestrive, hvvr jeg da hadede han« og
hvor fortvivlet jeg var. Det forekom mig, sein oin jeg stod
ved Randen af en dyb Afgrund, jeg grad bitterlig og for
banbede min usalige Tilvcerelfr. Du kan ikke vare strengere
imod bin nlykkeligere Datter, end ieg hat vceket mod mig
«.".- -.«« isir .--«« ixc spann iiii km innii iiiiii « !—«;.»
.
»in-is n,I».: isii
ssixiszi iiiii :"."i: spii «
»i.
I
iiUiskicEi Ii" ’Z".::1!.«
EIN-i Dis-i Ii»i« inixi sinnen VisiiciIH is«-..1k-«»-Itk«s. .
s - ««.’»Z
LI.:.-iiisiis .3IZ Juki-« sitz tun rnizi iiic iii
His« s« ! T. ilsisn i-i, .ii im Iknlkc inriis Modka
inkii lsxsisins
i«ii:u Z-. i nssxsln ».
«.«.;«
HiEH «
H«
Llciisssixi Linin niili Risikiiics Hiriidciz iiiiikcii du«
ioii oki iiichis tin-d i;I.i-lin-:idc .Eiciiiii:i-:
»,;iiin«in in isil niiiit lilivc Iirwnqi bedankt iif «ka
incn nn, liii lliiidi fnidinniiici di iii ikicz di T , sp;;;z,
nn iNsilii, H ·«-iini i iigi inin Tilgiiielsc.« «
»An, Modci«, « nsslircsd Drn nngr Pigc liiili«(iiD-c, »in k-«
ikkc iiiidoniinc niig, incn iildrig kan jeg tilgiinl inig sein«- »
»Wd o-) licgge tagc os I«ainincn, kjckic Vani. J« k;«
trost-« og itoiir dig, og ui oil giirde i «3-iii«i"iiiiig.« «
» sicliciii ins-irdi- sin Moder piia Dainidin og ingdc
,T in Uhu-glich og T iliagclsc qjoi inig iisigislig »Im
nicn inin Siirl lIiii iiiaet et dybt Simi, Ioni nldrig vicI
Jeg bcdisi dig oni TilgiuclIe foi den Iioic Siiicrte
hai iilfojct digz iilgiv mig, kjirre Modei«!«
»T« hour in, iii leg iike hin ei eiicste oi«edt, end ikkecx
bebiisidisndis Lid at I«i·qedig. OII cfier at have hm 'D.
Foitir llinii visi, liuiid der ei« sfct i«-"i Leg niri vcd ainorgc mjg
sclv, oni dii niicilioncdii hu« iiiiqcn Liijid i bei Ilciiz
oind n iktc ininiic u« ci iiiiyiligt Lsici.«
likng 7·
, Ioiii Ikg
cuil
»Ja, ist Li·ici«!«
»Den I·niiii«k«cI Man-J ———s ---— —«
»Es-ad oijs ikic iiilis oni disii I.li·iiid, blot iicd Liidcn
afkjiniä
Naon giilnscs iisg ai« :ii(i"bI·i-l.«
»Vi iniiii bog Inlc oni lIiini cndnxi en Gang. HNV er
dci dog foi en «).lingi, soni lIiin iidouer over dig, iiiiaidii jau
ledcg liIdcr iIain I·vin en Sinne?«
»E« foi«færdeiig, djasvelk Magi.«
»Nun dn iike sirtie dig op inod dens«
»Jeg hiir proiiet derpaa, inen det er iimuligt. Tet er
ikke nok at sige, at jeg ci« denne Mands Slave, for Slaven
hat en Vile, og det hat jeg ikke overfor hani; jeg er fomekk
Maskiiie, der fæties i Beoægelse ved hans Vilje.«
»Men det cr jo forfætdeligt!«
»Ja, rikdselsfiildt.«
»Og du figer, at dii elstek hain ikke?«
»Nei, jcg eisker hani ikke. Jeg kan ikke bcstkive de Fo
lelfer, I«oin han indgiIder iiiig, det er iiærmest enSlags Frygt
og Afniagt.«
»Hvad er han bog for et Menneske?«
,,lliidertiden iror jeg, at hsan er en Djæoel.«
,,ElI"kek haii dig?«
»De! ved jeg ikkez det siger han, nien jeg haringeii
Tro til hans Ord.«
»Hm- haii ikke givet dig Leim-W
»» « an har sagt, at haii viide gifke Iig ined mig. «
»Der vilve væie en Opi«ejsniiig, og de oiide Tuiigec
vilde tie. «
«Jeg vilde samiykke i at blive hans Husttii, ikke for
iniii egen Lykkes Skyld, nieii af thsyii til det Vani, som
jeg snart ital søde til Berden; nien jeg er vis paa, at haii
ikke ineiier det alvorligi ined sind Loster.«
»Saa er han da en ussel Karl!«
»Ja, wesel og feig« svarede den- unge Pige nied Bitter
heb.
Begge Sav et Lieblik; saa sagds Felicim
»Jeg es nie-get aengsielig ved Tankeii oin Freunden
Mai-i vil beisagie inig soiii en faldeiisPigr. Jeg vil blive
foragtet og coewældet medForiiaetmelssey og alt det vil falls
tilbage paa dsig og miii fiakkels Faden. Jeg vilde gier bebst
i at tage dort. «
Hvorhen?«
»Langt her fra, saa la!·gt fom nniligt. J en stsk VI
vil jeg iiist lei kiiiiiie faa Atbejde i en Syftue. Jeg hist la
mine Sparcpeuge, Ioiii dii endelig viide have, at jeg stUlde
beholde, nieste-i to hiindrede Francs ; for de Peiige kunde jeg
leve, indiil —- --. Seneie kan jeg satte iiiit Barii i Plij
og jeg vil atlsekde firængt for at opdiiage dei. Jeg kk PMB
og holder as si arbejde. Naar jeg tog bott, faa vilde J blin
forstaanede for al Ærgrelse og Skais.«
,,Ji stille, ulykkelige Born ! «
»Men, lijate Moder.«
,,Kiinde du virkelig have Hierte til at forlade os"E«-"'
,,Det vikde viere inig en stot Sorg; nien der gives upd
vendige Ofi«e,, og jeg vilde bringe dem for at stafka Ider NO
og Fred.«
,,Tet ev fkmkkeligi, hvad du figer, Felicia, og leg be
griber ikte, at dii taii have saadanne Trinken Dei oisldc gspF
din Fader og inig Dsdsstødet, hviis dii forlod os. Vi vili
Farening oppebie, hvad der vil sie visi vil vi holde fMUUW
i et og alt, og hvis du imngcr til Farioar, saa fkcil diii MU
der forfvan dig.«.
,,Siiii vil jcg ikke iorlade jeis.« ·
»De: ci« godl. Lg im iin If vil in Me- ikjnle eii ineIke
af dinis Tankcr for niig?«
,,.licj, dei lauer IciI dig «
,, Lg du givcr dig ind under inin Beflizttelfei·"
,»’zn.«
»Den skal dii ikkc koninic til at mai-iste, det iandii vætid
rolig foi«. ch er ogsaa niodig. Hvici det ileite Minneste
lka giltst flg nicd dig, hiiis han ci- saa faiiivitiighedslaø, UT
hal! kalsdet Moder vg Baru, siia vil dinzader ng isilhlcklpc
dig nied at opdrage det lille iistyldige Vikieii·«
»Ari, Moder, Moder!« udbmd den inige Pigc i en ds
niidrende og iakneiiinielig Tone.
»Vi incia iin intet skjulc for bin Faden nicn slse ham
hele Saiidheden.«
»Au, jeg ryster ni Aiigsi!«
»Bei vil bliiie ct fiygielia jeblik, nieii bin inaa l «
Sandheden at vidie.«
»Ak ill«« fugde den unge Pige nied et Sul.
(ForlI·crtieS-)