if- ZU)-s , . » .
txt t ! sc Ist ist« e t! » n t« .;s«.
c t« tttI stinkt ’«t-.kt«s t; st tun t s titl txt-ts» se ,x«ix«t.t.
Den stttttttf nt drin inn, stt ltttn tnit nttsttist l)!«·z:.
»Wind tt ists-. t Beten tnttt Akt .'« ststttztttv lti:::.
»Lie! trtzttsxsttttts tttttt M its, tttttt St-: tt.«; tst t.tttttt«t,
det n- titst nett-J
».t·t:tt tin tttttltt .—tzt; «
» Jo, t’tl ltlle Etttttlt·.«
neuem solt-« end-tin Uns-sit tutntt tun stne Labet; tttctt
htttt nat tklc tttsnktctks ttstdtt »Ist totttttttsrc Ritt, tin bist ttstttde
ctt Stett sttt lttstthtsss Ost t tt«.
lHntt hin-ht- t-t sttttt tun den Dot, kunnte-n lntitltstt dxtt
slttttkke sttvtnsjs tntt t.-ttttttttstn, ttzt ttdttndte tt Licsttelpcttci
Sul.
Dis-stiften l)t·- nlszttsit ist ttcttdc stt littttc tic sttt.t.t Ptttcr
has-z sitt; ttnn Itl titstn ttt ttt trttntlt ttzt tnsxtetu ttztottet dettso
Vitt-ttestt.tt«.
Mndttnt Mtttttttt ltsttt tno ttn Hatten sot nt pas-st- sit
httsjslige Iltltetdtn »Du-c tout tnt itzt tat tttd i den Ents, lttsor
Felicitt sttd, tnen stttg sttt ttke ltt .tt’0 tjoo tscndtc
»Im hat« stta stiegst at lttss«tillt«,« sagde ltttn.
Alltgettrl soltts stcttcnt tizt ttnPtt hcttbecs Bestyttctsc og
behsucde tttt iktts ttt fttsttte sat, at den ssnttkkc statt-J slttlde
indfittde sig patt nn.
Hatt ottt bog ikte lttngt dorte; huctt Liebltk hatte htttt
Lyben as hatt-J Stennne ttdett sot·.
Der blctt spist lidt sent-te end de sotegtttttsttde Dage, itte, «
fotdi Madam Motttiet og ltettdtsij Pige var blevttc sent fett-.
bige, ttten fotdi Pr. Montier, det· httttde oceret i Bycn, lod
Iente paa fig.
Avlsktttsten brod feist op ftstt Bot-du for, sont httttsagde,
at gsare en Runde i Staldenr.
Det vat« btettet tttetrtt, da Felicia forlod Gaardett. Ma
dam Motttier tilbod itte at folge hettde paa Vej sont den fo
kegaaende Dag, thi det var Wedag Aftett, og Aste-ten for
en Helligbag har en Httgttiodek pact Lattdet fuldt op at be
stille.
Den ttnge Pigc vidste bette, og htttt vovede ikke at bede
ont bcive sttlgt t;jent. Desttden hat-de hutt jo for sagt, at
hutt slet ikke nat bange for at gaa ene.
Ottn giklttttsti1, ltntende til det! soageste Stal.
Tit Brod-J for den starke Ostettvittd, sotn havde reist fig,
var Luftett tttng og heb. Felicitt var tuttg og tkæt i alle sitte
Lettttttet«·
Det betydet tlveit-, tienkte hun.
J Syttgttsedsen satt-J virkelig kort efter det ette Lynglitnt
efter bet anbet. Solen hat-de ved sitt Nedgang efterladt en
lang ildfaroet Stt«ibe, det« end-tu ikte var forsvuttdett, nten
udsendte et tssdt LUS, sont brodes nted Marien Paa Hint
ntelhmeloingett tullede Skyerne fkentad og öphobede sig sont
forte Vierge. Jkke en Stjekne var at se.
Plttdseltg saa den uttge Pige ett Stygge glide hett over
Matten tttod Bejen, hvok httn gik.
Htm vnklede dg var lige ped at salde. J Fslelsen afett
truettde Rat-e otlbe httn klagte, tnen Bettene vilde ikkc bære
hettbez hatt stod sottt sokftenet og saa sig ont tned fokvildeke
Blätte.
Et Øjebtik ester sprang en Mand frettt fka et Tra, i
hle Skygge hatt haobe staaet, og lob hen til hende.
Hatt vat- nde af sig selv as Skmk ag vilde raube, tttett
heudes Strttbe mu- sotn «ammensnsket.
Den stnttkke Franc steh hende i sine Artne og hol
stehe:
»Im elsier dist, kont! köm!«
»Na nei, litd ntig vate! Jeg er bange for Dem, lud
mig veere!«
Mett tiet frygteliae, gienttenttteettgende Blik hvilede paa
hende og lamntedc bettdes Vilje.
Httn ttdstadtts et dybt Sttk og hviskede:
»Mi» Gatt, seg et fot«tabt!«
J dette Ojeblik hat-de hun ettdtttt Bevidsthed ottt Fa
ren.
»Kom, kotn,« sagde hatt igjen og trak hettdettted sig ned
ad en Halm-L
«Hvor fpkets de tttig heut-« spttrgte htttt aattdelss.
J Steden for at saure trykkede hatt hende voldsontt op
til fig.
Hatt var sont i Drpnttne og gattske soitntttel. Httn hou
ken tantte ellct talte. Udett tydelig Beoidsthed ottt, hvad der
foregik lob httn sig take as Steh.
Nogle Hunde gjoede i Landsbyem og Enggaardeng
Hunde svakede· Paa Besen hittsides Mallen lsd der Bagn
tullen og Heftetrantpctt; ttten euere var dä ode, ikke et Men
neste var til at eine i vid Otntreds.
De sorlod Httlvejen og gik over Engett, sotttskraaedened
til Aaen. Her stattdscde be under et gantmelt Piletm, hvis
Grene hang neesten lige ned til Jordett. Den uttge Pige,
der tkke ltengere blev opretholdt af Avlskarlens kraftige Arm,
faldt sont aftttaegtig tted i Gtæsset. Hvad hun falte, var saa
fokuttderligt, at det fort-tout heade, sont otn httn dtotttte, en
styg rædselsfttld Drøttt.
Lynglitnt fo«r over Himlett, tnen eftersulgtes itke af
Tordenstrald. Binden fusede i vaet som dantpede Klage
sttig.
Hvor lange blev vel Aolskaclen og den unge Pige her?
Maasse en Time. En matt forfcerdelig Time, som Felicia
Liteotte altid bevarede i sskgeligt Minde.
Der blev udstsdtSukke og faldetTaarerunbet·det gantle
Pan-tur; ntt dem- hu winer ligcsom den imukke Franks h
, dcntmbcliqc citat-stumm
Horc- fulkcm lutnkc tii drin, sim foutuki lnm dem km
ikke. ihi da du« hin-N hnludt lum, huxdk Zum ikkc mindccset
cucm nf bang Its-,
nun et »or- husk tm- lzksixds, n(!11:.1o«ir falls-in som Of
fst for her-m
Hii
I’ - ..
’..1;.«:,.l.:1t:..
In s«:i « illth delikt-i Utt kommen lll litt leltl Viel-»
feile l)nn H: Duls Huttlk
Llitmt Änltenc i JJcnInttstlle uedbliuende nnsnn ljende for
c« hast«-Hut on nstlmt Wink-, im tm; di stil. Lq du lnm nl
l diiq nur« ttsin nt anblnlnni tin Statn for HottrldlenH
lnsun it stntnut Llndstals knndt outd« san oildc l)nn blivc
»- nett ttl nt lntn to du« allein-innen Tct var fotfckth
i littci
( Hing m Ilfgtnnd lmvdc unlmct Iig for hist-des- Endlier
lulcc lncu tut-D Nlndc have stnttet sig deri.
Tn hun gjt out-r Brot-in ltcntrisrdc hun, bojcde sig over
« Tltnstnnsttct og itittscde ncd i Band-et. Bnttdflabcn unt rolig
« on kunnt; unt-n laan nede lnodcg Mollisstrpmntcn tnod Bro
« Pillmns ng stetnlnldtc en lnunp Wint,
Lauten om Lcluntotd lot gjenncm hcnch Hoved.
Nutn httn bebt-, san var hcndts »Ein-n tljnlt. Men natu
nmn n· fnttcn Rin- gnnnnel, jun hieltgcr man for starkt vcd
Litsct til itkc at Mu- bintge for Tode-n. Dct var, sont
ont den leiste stg fomn ljettde med Bei-n i sitt Itnoktesp
l)unnd.
tin Nyscn ooctsfot hende, og hun skyndte sig nf Steh.
Tn htln kam l)jen(, tun« alle Lys slukkedc.
»Ti- er qaacdc i Scng,« tænktc hun.
» Hun and-rede og lulkedc Toren ganske sagte. MenMo
deren fou endnn ikkc
»Er det dig, FeliciaLM spnrgte hun.
»Ja, Modet.«
,,.Dvotfot« konnner da saa sent?«
»Jeg bleo opholdt,« statntnede Felicia.
»Du vilde sagteng gjore noget Arbejde fcekdigtz men
Madain Montier lod dig vil folge hieni. «
»L« t, «svakede den nnge Pigc, stamfnld over denne fer
sle Logik .
»Nun Dagene er lange sont nu,« brntntnede Lucotte,
»saa sknlde man ikke lade Folk arbejde ved Latttpelys.«
Felicia vooede ikke at gaa hen til Sengen for at kysse
sin Moder-; det vor tnaaske ferste Gang, at hun com hjem
nden at give eller modtage et Kys.
,,Lntnpen staat paa Bordet,« vedbleo Moderen, ,,og ved
Sich af vil du finde Soovlstikler.«
Den nnge Pigc fourede ikke. Hun skyndte sig ind paa
sit Virtelie og lukkede hurtig Deren af. Hnnhavde ikke Lysi
til at trende Lampen; det forekom hende, at hun befandt sig
hedkc i Motten Hatt øttssede at hnn kunde stjule sig i en
evig Nat.
Hun lque sig til Sengs, ikte for at hvile nd og sove,
Inen for at gmde og give sine merke Tanker frit Leb-. Hun
boredc Hovedet ned i Puderne for at kveele den Hulken, som
kmmpagtig ryftede hele hendes Legeme.
Dct grycde ad Dag. Kott efter hsrte Felieia sine For
eeldke staa op og gaa tnndt i Hufet og iStalden. Hun skjnlte
Hovedet under Teppet, for at Moder-n stulde tro-, at hun
sov, hvis hun aabnede Deren til Kontinent- Men da hun
høkte sin Fadek blcefe i Hornet for at deine Faun-e stimmen
og vidtte, at hnn un ikke langere behsvede at fryqte for hans
ranfagende Blikte, stsd hnn pp og gav sig til at Halse Mo
deren med Arbeit-et i Hnjet, fom hun plejede Svsdng Mor
gen.
Madam Lucotte market-e inaet, It Dattemts var i en
for hende naltnindelig Sindstilstand. Hun var msset bieg,
og hendes Blik pen- nkoligt. Hnn saa nd; som out hem hsvde
Febetx Hei-des sædvanlige Mantekhed var dorte; hnn var
ssrgtnobig og aqndsfkmrendr.
»Felicia« spukgte Modeken, »hvads er der i Vejen med
dis? Die er san underlig.«
»Au, det er noget, dn bildet dig ind,« ivarede hun- nd
wende-.
,,Nej, jeg fer tydelig not, at du er bedrpvet.«
,,llndertiden bliver Inan lidt sprgmodig uden egenlig at
vide, hvorfor.««
Jeg savner din Munterhed, kjære Batnz nam- dn itke
ler, og jeg ikte here dig synge, sqa er her ligesom i et Str
gehits.«
»Man tan lkte altid le og iynge, klare Moder.«
»Det er sandt not. Men naar jeg ser dig med den ad
spredtc Mitte og det sprgmodige Udtryk, saa tror jeg, at du
stjnlek noget for mig.«
»Alt, Moder!«
»Er du syg?«
,,Jeg hat lidt Hovedplnc, men det hat virkelig intet at
betyde.«
»Felicia, jeg er tkke rolig.«
»Men, kjckre Moder — — —«
»Du scr nd, fosn otn du havde grædt og vilde til at
græde igjcn.«
Modeken hat-de uceppe udtalt disfe Ord, for Taaretne
stkmnmede ncd over hettdes Kinder.
»An Felicia, du maa ikke narre mig. Du grader —
— Hvorfor grædcr du's«
Den nnge Pige fattede sig; hnn terrede hurtig Øjnene
og sparede:
,,Det er dig, som faar tnig til at grade. Du er nrolig
uden Grund; naar jeg fee dig san angstelig, skjceter det mig
ihjertet «
»Sit« seh-ver jeg altsaa ikke at viere urolig?«
»An nei, ilet ikke.«
»Seit et det godt.«
l—
itttt ljstittt txt-. III it, tinnspz tin til nt
l t"t tt «
t « ’ l :·! lFFt ’
.«« . ". tlfktt « ", «t’«;. !t.;.-«e»:- Int
tgt "-’.. II I Lis. kir: :·.«s.t:1»t:-s:» pcsukistttt Nit, ttt titltktn
zi;«k: txt »in Hut U «·.ttt ttltf II Te lssttn Links-U Mit-It
ltnrt ::.i·:i«t:e site ttteic ins ;’.tn -«u«lt.t.:, tl"t lntn ntftttc its Ut
ttttnzt, :t est it« titixsttv tntnttHutttttettHxUIeH sotn seltt enMex
dtt lstk it’l«t«tllilt’.
Tim- slltncn tt«t1et-cltttnttt’c, ttt ttstv lnn Instit nlnotlth
tit W"tnttk set Ästlisxtsscs Zot"kttttottttlttk.
Text sinktle Moder! Hut-. tntt tnttttt tm nt nne den
ittssktttitztc inttstltedf
Dr thltitl istet tritttnte littn Fieltctn, nnt lind tlte tsildc
tltnt nn, nun tut n: solt-te tned ttl Mitte
»Im it tut ikle til Atti-te i Tttzt,« inne-de l)tt:t; »jen ltttr
endnn ondt i Hatte-del «
»Mit-« lloejret i Lllnt et Lttsten bleoen dejlig frisc; den
vitde tttnntte ttjote dtg gi!dt.«
i »Ist-j, jeg er itle oplngt til nt gaa nd. ch vil tmkke
stisl Lust i Hinten oxt gltrde tnig ved Systet as dineNntvioler
og Eottttttet·leoknjet«.«
Tsette unt sodt at hat-e sot· Mndatttdzneotte, sottt dyttede
die-sc Btotnstet ttted Zwei og Otttl)n.
»Ja, dn slnl se, httor stnnkke de er,« ndbtodhnn, »naon
lig de t«osetn«ode. Ltt det- et« ntange stete Knlatser ettd sortige
s, AND «
; Felicin gik nd i Hatten
E Ten nat- itte stot, et intnntet Stnkte Jord nted etlklanc
4 kennst-f otn.
, Jtnens den nnge Pige gik ned ad de stnalle Gange eg
tjlsyneladende bctmgtede Blotttstet·tte, var hnn sttld as mö
l lige Tttttket·.
I Hnn ttentte paa, at det stetnsot alt gjaldt otn at bevate
i den sorgeligc Hetnntetighed og satte et sotnojet Attsigt op.
» Moderen var allerede bleven urolig, og hendes Taarer havde
I mer rabet alt· Og hendes findet-! Hois hatt fik Sandheden
; at oide, saa oilde lntn drkebe hende.
Hnn blev nodt til vedblivende at lyve. Hvilken Skatn
og Skjtrndsell
H Lueotte vendte hjetn nted sitt Hjord lige for Gndstjene
stens Begyttdelse.
,,Felicia er itke rigtig taskz hnn har Hooedpine; men
tnt hat hnn spadseket ett Stttttdi Hatten, og det hat- hinl
pet.««
»Det et« da ikke noget alvorligt Jldebefindende?«
»Nei, paa ingen Maade.«
»Saa er det godt. Feliacia er staer og flittig; tnen
hun tttaa itke atbejde over Evne.- Man er da mere end et
Lastdyr.«
Familien satte sig til Middagsybordet, og Samtalen gik
liolig. Felicia hat-de beljæmpet stn Uro og gjenvnndet noget
as sitt Mttnterhed. Det gjaldt jo otn st tage en Maske sot
Ansigtet. ·
Horden var i godt Lune, og hatt fik sin Dotter til
at le.
Moderen lod nu til at vceke tilsteds.
»Maaske har jeg taget sejl,« tænkte hun.
Otn Estertttiddagen fik den unge Pige Veng as Falk,
sum gierne vildehave hende til at sy sot- dem.
Felieia hat-de en lille Bog, i hoillen hun omsjyggeltg
opslreo de Dage, hun havde looet sig nd
Paa denne Bis hat-de hun Adspredelse not hele Este-e
middagen, og det vat- hun glad over. Mest as alt var hnn
bang-e sor at viere ene; saa nteldte de siegelige Betragtntuger
sig need sornyet Styrkr.
Dagen der-paa og de folgende Das lige til Fredng til
bragte hun i Enggaarden. Det var meget mod sin Bilje,
at hmk gik der heu. Hnn hadede og frygtede Aslskaalen i
lige ths Grad, og samtidig salte hnn sig uimodstttaeliz til
trnkkeu as hom. Hnn sorstod ikke sine egne Følolserz stat
kels Pigr.
« Den stnukke Franz var forsigtigtog plagede ikke sit Os
fer; han Instede ikke, at Folk sknlde faa at vide, hvad der
var suegaaet melletn hatn og den Unge, stnukke Sypige.
Maasse var hatt ogsaa bange sor Folg-me as sin onde Hand
ling.
Han fik dog Lejlighed til i Libet as Dagen at sige til
Felieia, at hun om Astenen stulde mode hatn paa et Sted,
sotn hatt muntere attgao.
Og da hun otn Astenetr sotn til Stedet, standsede hsm
uvilkaaelig og knnde ikke komme videre.
Stavnemoderne sortsattes. De tnodtes smkt hist sinkt
her. Hatt var ikke bange for at opsoge hetdeide Hase,
hvot hnn arbejdede.
Naar hatt hande· sat hende Stævtte sent- otn Aftetten,
stod hun op, naat hettdes Foraldkc laa i dereH forste Spott,
og gled, bleg sotn en Søongjængerske nd ad Bagdoren og
ned i Hatten elller nd paa Matten.
Til Trods sor den Unitje, httn solte soc hatn, til Trods
soc alle de Hindtinger og Vanskeligheder, sotn nteldte sig,
ntaatte hnn dog lyde hatos Bud, naar hatt befalede hende at
komme
Denne Mand tiltrak hende, sottt Magncten tiltmkker
Jetttet.
Naar hnn i nogle Dage itte haode set l)attt, satte hu« ,
det sotn en stor Lindkig. Men Iaa oprortes hendes Folelse
endnn starkete ntod det ulyksalige Forhold, hvoti hnn M
kotnmcnz httn gjotde sig selo de bitteste Bebrejdelser, ja fak
dandede sin egett Soaghed.
Dette oarede i over fetn Manne-den ,
Og ingen as hendeg Fotceldre anede noget r. « cr- !
holdet. ;
Man kttnde ntaaste bebt«ejde dem, at de ikke tilstmkkelig ;
vaagede over deres Datter, nten de ttarede en saa suldkotn
men Tillid til hettde, at de itke troede hende i Stand til at
begaa et Feine-n l
Det Menneske vilde saa en nblid Medfart, sottt vicde
stge til dem:
»Luk Øjnene op og pas paa jer Datter ! «
J en Landsby, hvor alle kjende hoerandte, er det itte
blot Foraldrette og Slagtningene, sont vogte de unge Pigek;
, kcII l)IIII VIII
dem TI.I«IIII !··II IIIIIii III lIIlc Lsman sII i»zk». ..
.
du I«:«I:I I « II IIJIIII :':!:IDII’I·I, :·.I·I Ijtsxz z-.z....
::·.IIIPI.III JIIIIIIIJJI
Eint-II Heit« I»I«?III», IIIIIITI ;«II·IIII»;I.·-IIII pur-«
Flucht VIII.
T III IIIIIIHIs ,II.III-:s" iIIIppIIIc WITH I szs
lIIsIIixs -«. : I.;s»IIk«-."LT IscxI IIlIIIIk IIzI IIIIIII .s:;;z-«.
III IILIssss
TI· III-II TIIIIzIIr MII I Wem-HIle Isz IIIIIII -
chcII lIIIdIizI I T«IIII·d«.sI«·-III-II.
Ak, thI III-..II- Piaciz lllIIkkc IIIII IIIID sIIII Wu«
IIII foIIII --..IId IIIII IIIde III-Im INIIII kIIII de ijc Ak- III-I
III I IIIIIIIII XxIrlIIiIIIIIIII XVIII IIIII I«IIII;II«0»««.;.l
IIIII lIIIIO c IIfI IIrIIIIIII IIIIIL IIII III IkIH le dIII TITIIIII:,
Med chckdscl IIIIodeIIIa hIIII den Tag, dII lIcnIH ,:.
drc IIIlde fIIII LIIIIsIIc op, og hIIII blev IIIIdI IIl III IIiIsz
dun, III tIIIII lIIIvdc sorge-I deres TillId, og ikke Immqu
tIcIIIIs den-S .IijckrliglII-d.
Alle-, sIIIIIcg lIIIII, IIIaIIIIc kjendc heIIdsts VIIIHIIIII
HIIII how-L OId, deI thItydede til lIeIIdcg Tilsmnd pg;
heudc foIII JIIIIIchIIIIIIlIstih hIIII opdngede spottende
der IIIcIrede thIde IIIeI«e end IIoget aIIdeL
Nnar IIIIII gis pIIII Gaber bojede hIIII Jjouedet i
IIIIngIa de- foIskeIIdc RUka IIIeII hIIII føltc IIok, at « »
des paa thIde, og at lIIIII IIIIr GchIItIIIId for eII lideHI
dig NIIssIchIIIqlch
cv
TM
Ak, oIII lIItII blot kIIIIdc III: de eII .Ikroq, IIka Is,z;»k.
fLIIIle IIII fIII IIllI de foIskcIIde, cIIIdITIIhsJIIIldII VIItkkk
» IX.
! Opdngelscn.
, Hm Akten dn Hyrden vendte hinn, s".:gdc ljmk sk«
) Hnstrn:
,»Jeg inne-Q, nt Folk er san underlige Inod migk
sidstc Ted·«
»Hvorlede-J des-«
»De kniber Ljnene samtnen, rystet paa Hdvedet og
tragter mig tned en Mine, der er alt andet end tiltalende
»An, det er vel kun Narreftreger.«
,,Nnkresreger, dct kan være; men jeg ynder ille, at
betragter mig med medlidendc Blikke, som ocn jeg var sy
fnart kunde Inkke nf. Jeg har aldrig kluger over
Skjæbne og har aldrig stillct Fordringer til nozen Jeg
tilfreds med mine Kaar og drønnne ikke onn, hvad de
nopnaaeligt. Jeg ragter mist Akbejde efter bedsse Erme,
jeg tror illa-, at man kan kluge over tnig.«
»Hvi5 Folk ikke er tilfredse nied dig, man de virl
viere Ineget vanslelige.«
»Im hnr altid tjent mit Brod ved Arbejde, og b
for og efter, at du blev min kjære Hustku, har Teg lcvet
en retskaffen Mand·«
»Der er sandt, Meter-, og des ved Falk godt Jeg
staat ikke, hvorfor du fanget saodanne Griller.«
»Ja, det forholdcr sig dag, sont jeg sigek.«
»Der er noget bestemt, som du Ergrer dig oval-«
»Da jeg i thgaars Aste-?- kom hjem var jeg yderst
bitret.«
»Ja, der hnster jeg nok.«
»Du spurgte, hvad der vor i Vejen nch mig.«
,,Og svatede ikkr. Hvad var der da hckndet dig«.-«
»De: sit-l jeg sige dig. Jeg smndsede, af bvi
Grund hufket jeg ikke nu, udm for-Kirken, da Tjenefts
len hos Thomas Chiqnet kom- hen og ftillede fäg ved S«
af mig.«
»Nun bis-«
,,Hvordan er det, gjorde denne oplobne, rsdhaaredt
ikke sine Hofst- grsnne hos Folicia, da hun kein tilbagt
Byen?«
»Jo, meet hun var ikke syst til at lade ham vide, at
tun spildte Tiden til-jagen Verden Nytte.«
»Bei vst da ogsaa den fidste, hnn stulde tage
foragter ins-n, men der et dog Forskjel pacd Fvlk, VA
skal itke vtnge det bedre fes at lage det ringen.«
,,Men hvad sagde san den tpvhaarede Fyr til disk«
,,Jkl.«e et Ord; men- san stillede sig lige formt MS
Hænderne i Siden og lo mig lige op i this-gier. TM
per! Jeg Inaatte gjokt vold paa mig felv for ikke M
ham med min Stav lng äAnsigtet.«
»Du var godt, at du ikke gjorde det. Han cr clld
lig Person og hat« villet hæone fig, fordi zellcia vislc
Vintewejen.«
»Kom, der stikket noget nndct under.«
»Du kan tro, Peter, at dn i Mokgcn hin gW1
hele.«
Hnn gnu sig til m tnle oIn nogcr and-et og TWEW
bleo lian t"oligcre.
N Par Tage dereftcr var ils-about Lucutkc BUT-! M
samtnen med en nnden Flotte pnn on Okanrd i :)c«1b91«!!1««
gäk i en Hornmrk og rev Plautus-de op
Tn spnrgtc Koncn tooendc Madam Lucottcz
»Sig mig, «31tlie, vil J snmt giftc Feliciabo1«t.-«
«(83iftc Felicin bott, hvordnn komme-r du WJT
Taufe-;- Hnn tcrnker lige jun mit pnn at gilts W Y«
paa nt b»1«tgiftc hende. For drt sorste cr l)"" Hm«
lig ungdc1«til, og sna manttc ljnn dog ogjnn fslll H
Kjæ1«e1"tc. «
»Ja, dct lnr hnn jo ogfnu.«
»H« chlicia en sinnt-stet«
»Ja, vcd du ikte det.«
»Du er form- Nnnq jqu linker het.«
»Hm din Butter ikte fortalt Vig det .-«
Hund skuldc hun form-Ue ung; hnn vcd itltsk «
hvad der bliver sagt otn hcnde. Hin-In stuldc da den til
werd-«
(z;—ol·t!"cklt!"4’s.
