L , , , I
S tj e r ne n.
T- Zlysbcdonx TINCOAIXNZ ;
Alt ’ hde sn «f,-·::un««n:« mammt Juknn i
IWCL Dr -,-H-«:u.:snn.s.1«.1O I. nJWmesuxs
«Siierucns Tom-komm Nebraska.
Prngc tun sendw : ,,:"«’.7nm »Im-US Post
Note, Gans imm- rllu i :1(-.-gnic:ct Drum
Rot Junge du« Wdcci I um- 3’-n·vc kan Ub
givmsn sltc tunc amvarth
—
«s«l’.llcliN ENS" Attch "l Bli.
»Sijekncn« kan drinne-J hog cicenmsvntc
Herren der jom vor-c ngcuter n- bmnudige:
dem at modmgc og koittcus for Manne
Intuitionng
R. Ir. Hanf-m General-Away
Ueber New-IT Jema.
C. h. Uhrtstcnsnh »An-mont, Nebs.
Chr. Johniom Winden, Nebr.
N. sitdriftcnscm Markiom Kansas.
H. H. Mancher-M Hamptom Nebr·
O. (C.Rodb1), sonsten-, Taste Ho» Wid.
P. Paulson,ll.»1!. Apos, Uheycnnc, Wyo.
Crit Knudfcsk kam-y, Lancnstcr Co. Neb.
B. M. Pagsiz Akt-on, Solo.
A. L. N Opangbckg, rltoom 50, A. I. «
S.F. Bund» Tom-tm Mu
Jens usn m 1907, 27 Ich. G Burdettc
St» L«maha, . chr.
All-m tshriftmfrth Tlnnnmn. Ampahoe
Co» Colo.
A. P. Johnscn, Hm m. Ave-» tsouncil
Bluij Iowa.
Mai-ins Erickfem Unsinn, Fresno Go»
California.
Pksvmumrc euer mangleabe Ecsemplaker
fsas ved Agcmcrne nam- Henvendelse bekam
sitt itidr.
Statg-Jrrttlittttck.
Ved et nnlig nfholdt Mode i John
Hopkiits’ historiskr Eil-minnt i Baltiniote,
Alb-, oplckste Prof. Richard Ein en Af
handling over ,,Stat6bancrne i TM
Iuttd«, og blandt anbct fngdehan: »Un
ber mit Ophold iTystland i Sommer
fik jeg Blikket aabnet for, hvok hpjt
Statdbltncrne der staat over vore stin
beslsst bestytede Jctnbanen Nasppc en
eneste Jetnbnnenlykle fandt Steh i Privi
sen hele Sosnntcten, hvorimod det her
til Lands næsten er en daglig Beginnt
hed. De anterikansie Jembaner hat
ikkc tilstmkkelig Personale til at slktc
Pssfagerens Lin og Betjening. Eng
land har site Gange saatnangc, og TM
lqnd endog stete.
»Hu-w Sikkerheden for Padfagerctne
qttgaar, er vi fnldt ttu Aar tilbage i Ti
den. J Tysklnnd vogtcs alle Overkjors
let-. Selu ved Stationcrnc er man ikke
updfaget til nt gnn over Stinnetne for
It naa de ndgaacndc Togz nien man
sam- ned ad en Treppe og passerer gien
Iem en Tunnel til den ntodfatte Side.
Seer Bonegaatdene en- Mønslre for
Bygningsknnsteth Den i Frankfurt hat«
. kostet 88«it00,000. Nanr Negjetingen
sgter at opfert- rn ny Banrganrd ndlo
ves en Pia-mir til Atkitektkr for sinng
fulds Tegninger. Jernbanerejscr der et
forbnndne nie-d den storste Wind nf Kont
fort siden Statt-n fil- Kontrol at alle
Linjet«, huiltet hin- snt den i Stand til
at optette Hintionetz dn cl« tællcsz for
alleBanrnu-, cllcts sont oi her knlder dem
— nniun il(-1s0ts.
»Sidcn jrg brjngtc Tuskland for ti
Aar fide-: ei der gjort ftorc Korb-drin
get i Togcncsz Hastiglzcn Mange Tog
kjste 50 Mni Linn-u. Jltoget fka
Hambotg til Vctlin hol-ti- -')U Mil i Ti
Mcn, nlic Opijold iridisefnttct. Regie
ringcng Finsnanninn nf Jembaneknes
Finanfkr hat« ogfna tut-let en glitntsende
Sukfes, der otnsmnor dc dtistiglte For-»
sentnitiger. J Preisen var der i Fiors
m Nettofostjrnrste paa s25,000,000 ef
tek nt Renten og en Pakt as Bruchs
sjtkldcnel Hooedsntn our afbetalt. Neb
sættellen i Persoin og Fkalttaster help
ber tig antiigt til over 825,000,000.
Jeg mna ogfna sige et Ord ont Fragttje
nestens state Fuldlonunenhed. En Kas
fert kan for en Bagatel forscndes over
hxle Tystland nted ststsie Sikkethed og
Vettsigtonmsfighed, og nogle fna Cents
eksttq assnreker den« og nogle Centtszl
mete fikterdens Forscndelsc til et beftemt
Klokkeflen «
T o s i e r .
Der umttes mange grufommt Dittis
heder pas Annritanerns ydre mehed
es ermheh hvorimod dem Viert-c
hulisste Dcifm flet ikke sue sjelbent et
Dsser for en Mc minde staastfom Mis
tauselisgjsrelfr.
Jus dem bekettiget eller Mk vermi
set, nok er set, atNtligionea ivivse for
simde fuohsarisiokwtisie Medic nimmst
n bcevm til euModefag for dem-Bewu
dm es til enFömmiugsiagfot schlank
Milde Papst-stand En Parallel mel
les Usfe midetne Geifuigc og dct mo
Mstr Inst-steh pas Krisis Tid vilde
last-stund- falde usuustig ud for diese
Osts·
ca ai de most voll-made Prasser i
«.'«IIIII«"t n I I I «Itl Innran I LHIIIIILIIII
XVI-» MIII Jus-III IsIIuI l II I IIIIITXIIIJII
«Lt«:»t I««Hx-kli«n, ! IEI Is-: I zieht III
VNI lcltr F II IIIIU I« IIIHlIYUI «sk CIIIIIUC
YIIIs .’!II.I·II·I, ·III -IIIItnIs'«tIIkaII ,7I’I«tIII—s
I"—-.: til .’I:«II««·:IT.!I-.· I t;«IIII«Is.III--Itm’t. ;"T «
Icttm W IIILI IzIIss II« t« I--IIt( t« Brunnkcx
II-. « I .nI- n pIIII «II IxtII III( III rIII I-« 1I
? II I .s.Intt ItI III; iIIIIIIIiIII nzIL IJI IcwI
dI IliIssIn lIIsIIIIlItIIIIN tnIII lsetIIIskIeI :III.J
IIIII Muth-n den form- .EoItkIIIg I NIII
Ue UsIhIIICII lIlltIttk IIIIII IIIIIIUIDF UTM
tctfez »Lg lud LIIIItIdeIIkI III-IIer IIIIII;
III-I I TIIIIIeIikII foreslnnh nt JeIthnncIIIeJ
Telegmferne on IIndIeTInII skul nIIIsrleIrIris
:Itegjeungen, IIIdseTIIIIIsknbeII nf III take
sttenjeringen fIIn IFiIIIIIse I rnlnIer TIIIII.«'
Lg et Pnr Uger I IXIIIIIejeII hnvde hIIn
fort-latet for sine Zognebonh hvorledesz
;det trdte gnumitde JernbanetoInPagni
lhnIIdc stiltet tIl tIcIIIci Vetternærdiglchs
JtmIdiglIed en httpqu ndstyret Bahn-S
IIogII «III- IIt han knnde sage Hoile pIIn en
Wntur must Westens abstrakte Slettc1-,
der lIIIgIIeI nf den Jägde sont cII
irr nI nedtrytte hrIr tichejebrngt.
um- Ineget bedre er dttigdonnneng og
verdcnIdIghcdensJ SIIyltegjkrst eIId den
«1sIIIgI-«.I(t·lsede-I, sosn ved sit TIInlnIod og
SeluIIpoftelfe Indvinch· for Sivilisatiw
III-III BIsng digse enormc Landstrasknim
get og bringet chn til IIt bloInstre som
Roser IIt en tevulitet soIII hIIn stal kjore
I kongelIgPomp pan et Frian og tun
bestne den forgyldte Side af Sagen ?
Hnode hiIn en Monds Hierte, for Ikke
at tnle oIn en stritten-z BaI-IIIhjektighI-d,
da gik han ojcbttkketig nd blandt det be
byrdede Folc, sont hat gjort det Inuligti
for Monopolisterne at begunstigc de rige
og glitnrende, dn vIlde han forbnnde det
uforsknnnnede Plyndrcri og Ined sIn Vet
talenhed pmdike Regieringsköntrol IIf
Transpow rg KnnnnnnikatioIIsnIidler
ne. Hvor kotnplimcntatisk i sine Udtm
lelser oIn Folket i Besten, sont hat vovet
at hæve sin Rast inIod Tyranni dg For
brydelse, er ikke den hpje Doktor; vI ere
Taster — jo vistZ
Dersom dette var en Regjering af,
for og ved Folket, sotn han uden Tvivl
vil paastaa, og Ikke af. for og ved de rige
Kloster, vilde det visfelig rsbe den vit
deste Galskab for nogen Mund at sam
Inenligne vor Negjering nIed den egypti
ske i Menneskehedens dunkle Demng
hvilket han gjnr i den neevnte Prcediken,
i hvilken han sagte at drage Summen
ligning og Lærefcetninger fra den egyp
tiske Regjering paa de tyranniske Fanto
IIners Tib. Hnn paastaat, at fordi III-«
mo (en Monopolist as Arbejde og enI
Defpot) satte Jst-dünne paa final KostI
da hon sik Kontrol af de offenlige Fore-’
tageIIder, vilde vor Regiering gis-re i
lige Mande, dersom »Tosfe:«ne« over
dIsog til den Jernbanerne, Telegtafekne
og ander offentige Jndtetninger ligesotn
Postveesnet nn er stillet under Staten.
Uden Toiot vilde den cerocerdige Pastet,
»IIt Postvæonet ftulde riveg dort fka Sta
ten og stilles I Handetne paa private
Judivider for atPortoen stadigt og hur
tigt tunde stige, i Stedet for det mod
fatte. Hans- Filofosi er pjensynligt den,
at en Ting, sont toftek ös intet, er Intet
verd, nIen at vi ftqtter en Ting i Fu
hold tIl hoad den kostet os.
Sknl denne zilosofe gjalde, til hvsd
Nytte var da hans Tut fidfte Sommer i
den frie PaladsvogII. Han Indbildts
sig, nt han stottede og more-de sig pa
Bekostning af sine rige JunbaneveIIIIe1«.
Hast ipejdede ikte nd over Ovetfladen og
san hvotledes Vestens TrIIelle med bpjet -
Ryg forgjteves aiIstmngte fig for at bi
beholde sit pantehceftede Die-c og paa
sum-ne Tid betale Reifeudgiftekne for
den tige Modepmst, sont gsinek ad haIII
og udskjatder ham for en Tossr.
Var Priester-se blot Oktistnr. Da
Stikpengene blev dndt Kristus, fvurede
han: Vig sag mig Satan, og Satan
veg. Da Tot-now blev titbudt en Pa
ladsvigm da glemte han at eftetligne
den stoke Herre, oIn hvenI han fortæller H
godtkiende IFott, at han er this Herre.
H Qbs Oz
Gjenmæle,
As Christian L"cichelsett.
-Til thb H..C Strmtdfkovk
Jdet De kritifetcr mit Foredmg »E:
Otd til Itseidernrz :: as jeg sise, at z
De gjsr Sociatismeu Um. Jeg for- j
moder, at det hat sitt Grund t, at Du
itke ttgtig kjendek den iceislistisie Bedo-i
gelie; tht med Forsckt es nnd bedke Vi
dende oilde De vist nqpe items-te fal
ste Anthget into-d den« ist- Tilfelbet ver
i Dtkes Kritik.
De stgen at »Soeiemttten sit-er tkke
Arbejdekne Heile sg Net, den gis-et dem
States og Sktig ped Moder es stikteri
dem staat i Ojnene ists-tier, iom stim
tet med cum-tagte ai Ist-holde es Til- ;
stande. sont albrig hat met pas Jst-I
bem«
Enden-, der hat over-tret et Speic
llstmde eller hät- laft socieustiste dssey ·
F 1
1n«l!, t».1l«l, M! zunbincss lTllkrnkisltsc
et Luxt ..-:.(«l;t»ks.i:x;s1ril«ci’, i:l1-.-s.l-« nt
Kadix-aus« N-- scirmihljtl il « III
:«.1ujnlind-Histls’lll)tslt«lslls. lili"t,
»ein lckspklkxlnlustss Nin-is alle-Un All-»j
csrin., Hi tu Eures-. Elnlkc Fisc, .l;n·
D. lIJ JEIHUmlexH tttc tiln llnnr nun
lliilcl malt-Ins i sit-eh nt Te linr soll
Ist-l meineriner Lini, loln ndoucih nfkliizy
tnnsndrnr Pan «)llll-Ideini-, san snnrssi del
nun, nl Te nun lmne lsetndnct drt for
andre-:- ’Lkrdtaltititeitde.
Jan er onetlzenilt inn, at dek staat ikke
isarialisterneg Maat at overdiioe de
unselige For-hold snellem teapitalister og
th«bkjdet«e. Eva-lau er saa stoi·t, Um
skrtdigheden san hitntnclraabende og del
sociale Plyndiesystetn saa hjctteskjiercnde,
ac det ligger harrten i Socialisterneg
eller naget dadeligt Versen-J Magt at
brskrioe vore nlykkelige Fotholde nied
Ord.
For at give Dem et Bei-is paa oore
raadne Snnlfnndstilstande skal jeg heu
lede Tat-es Opsncerksotnhed paa »The
Fifth Annnal Neport of the Connecti
cut Vnrean of Labor Statistics«, forn
jrg hat« liggende foran mig· De vil be
hagc at erindre, atden er ikke sociulistifk.
Sidc litlasser jeg: at der sindeg 1,11H,
ach Vorn (ca. ZU pCt. as Americas
Bann-floh fra10—15 Aars Aldcren,
sont arbeidc i Landets Fabt·iker. Side
—«): J Skalen Rhode Island alene
finde-a 8,011 Borntnelletn 7 og 15Aats
Aldcren, sont arbejder ifor Livets Op
hold.«
Men der er ingen Tvivl out, at der er
ca. :- lnillioncr Bat-n af Skolealderen,
sont trcrller i Landets Fabriker, Maller
og Knlminer, oin man runde faa en
fnldftændig og sandfærdig Rapport des
angaaende. Ovcnstaaende offisielle Med
delelse er ikke aldeles sandfeerdig. Her
er mit Bevis: Side 50 i sainme Bog
læferjeg en Rapport af Natt. Simpelaar,
,,««Depnty Connnissiöner« fra Wisconsin.
Han siger: »Wisconsin holder ingen
Statistik over Vatne-Atbejdere af den
siinple Grund, at der kan ikke sindes et
Barn under 14 Aar-s Alderen i Wiscon
sins 2000 Fabriker·«
Da jeg paa tninForedragsrejie for
IF Aar siden bessgte Staten Wisconsin,
bevidnede jeg selv i hver af de 8—1()
Fabriker og Maller jeg bessgte fra 100
til 250 Vorne-Arbejdere. De 2Tredje
dcle af Arbejdsstyrken i Fabrikerne be
stod af Bern, der vare fra 8—10 Aar
gamle. Det stal itidrpmttte6, at mange
af de imaa Drenge, hvis nbetydelige
Støtrelfe satte mig i Tvivl; tnen naar
jeg spurgte ont deres Alder, sparte de
mig altid: »F am ten years ald.« (Lo
ven tillader ncmlig at 10 Aar gamle
Born maa arbejde i Wisconsin). Men
deres spæde Udfeende talte hajere end
Ord og farnægtede Mundens Bitt-Ies
byrd, nenilig, at de vare kun 7 a 8 Aar
gamle. Jeg fandt i ea.10Papirmall-r,
Savsnaller, ,,Woo-denwarefactories«,
Stslefabriker ag Stofabriker fra 1200
til 1500 Bartle-Arbeidere for ikte at
tale om »The Star Match Factory«, der
ettgagerede henved 200 Pigebprn; altJ
dette i wende Wisconsin Byer — OslyI
kofh og Nemah. ;
Zkke desto-name kam-mer ,,Depnty-J
ConnnisfioseH Sisnpelaar fra Wiscon
sin nied den freekke Løgn, at der ikke
er et Born under 14 Aars Alderen,
sont arbejder ide 2000 Fabriker i Wis
consin; tnen hatt er rigtsgnok heller ikte
Socialist. Tagende i Betragtning, at
denne Mand vover at nagst de v rtetige
Tilstande, sont Gud og hver Mand kjens
de i Wisconsin, saa er det, at jcg figer:
avenstaaenve offisielle Statistik er itkei
Sandheden tilfnlde, men det er Saat-J
heden tned stov Moderation. ;
Meddelelferne sra Vaterfabrikerne,
Todatdspinderierne og Kleedevarefabri
kerne vidne alt for hpjt og tydeligt out,
at Born fra 5—6 Aar tnaa treelle for at
tjene Brodet, ag, at Madlene tnaa gjort
strerngt Arbeide for Opholch tnedens
den arbejdsdygtige Feder og Mand
tvinges til Lediggaug. Og ene
dena denne jettvivlede Kamp for Livets
nslc Ophold gnar for sig, da svcelgexas
pitalisternc i Butsu-z og Lverdaadig
heb.
Ly, uns-: klare, trennt Ben, He.
Strandstov, ottt vi tun tunde se en Tu
sindedel af den stedftndeude Elendighed,
saa ville vi fygne ved Sauen Soeialis
sterne folge tun zeiu Essetnpet i at for
svare de Fattigei Ret og anttage de
Rig- ior im tin-list at vattedem til Bei
vtdsthedea am deres sicre U r et .
Sidfte zoraar atbejdede zeg for sit
Mond her i Las Anselesz hatt felv far
tatte mig, mens hatt drev Fabrikdriit i
Wisconsin for ca. d Aar fiden indoandt
han ca. den-w i Netto Habt-at i et
Aar, begrundet paa, at ban det Aar en
gagerede so Drenqe. Tank over dette
en e Tilfeelde: otte tust-we Dallari
eint ad at w sama Stoledreuqe i et
Aar: Diese Smaadreaqe dlese ttke ate-»
ne der-yet fra deres Les, laut er Bot-us
l-· «l
ttntxxtitgx Net, tum hier-: l--»c:t-Y;1:-:
fm lttJttt Uthlttttclfc, htttltstx k u: ttf
d«"-’-’ T««m!ll:i-’ct· Wut Mctstscllcisnn.
All Nlls for cis tun-tm Mant- ntg tirn
H
stddc t sit ptngtttths Hjcsn km i t
lcnlttsntiniii blotttstct«0·:;.t)kkcdc Tand lEi
uf hanc- l)-t·tmst"cttdc ’.’lt«l":sjdetc, ist« k It
fttlktt meb lJJttt l)-.«t«ttks, lhtr stle fort Tl
mitt» at ltkm ltksgynpte ut nthejdsf in- m-:
tunc Kabttkejrtp da lmt tun Din- t3:-’1«:"
Hammel.
» Lit, ont dette blot var et met-tugequ
IEkiIempclI Oh, gib det vor sandt, Hin
iStmndsz hoad Oe skt«ioer, at Sma
listeme give os Sknml og Strig; men
ak, enhver, der ljender blot lidt til For
l)oldene og sont oil væke Sandheden tro,
num mcd Sorg erljende, at der et den
allerstorste Aarsag til »Skkaalet«.
Med Henfyu til »der nandsbaarne,
folkelige Ord i Pagt tned vor Hetre
Jeju KristiNeligion«, som De udtrykker
Dem out, at det lød og faldt i god Jord
iDontnark« da, hvis matt kan dpmme
efter de udmærkede, tankerige Foredrag,
man uu og da lasset- fra EmestenHem
tiittg Jenseit, fot«ekotttttter del mög, at
man staat onctkent paa det satttme akku
lige, ukristelige Standpunkt i Danmart
nu, som, jeg ved, Tilfældet var, for 2.')
Aar siden.
Den-s Ukvemsord til tuig tydet i det
tuiudste ikke paa, at De i nogen stor
Grad er besjælet af Vorherte Jesu Kri
tti Aand.
Lars Ofiedal.
Ten bekjendte norske pvcekkelsespiæ
dikant,Polilike1 og Stoitinggmand
Lars Oftednl hat slyrtet Nokge og den
halve siviliserede Verden i en heftig
Sensation ved en Bekjendelse, han Sen
dagen den lste ds. aflagde for sin Me
nighed i Stavanger efter endt Gudstje
neste.
Hvad denne Bekjendelfe gik ud paa
meddeler Stavanger ,,Morgenblad« for
2den November-:
,,Efterat Personelkapellanen ued Pe
tri Kirke, Pastor Stocsteen, i Gaat var
fcerdig nied Gudstjenesten, og Klvkkeren
havde last Slutningsbønnen, gis ifølge
,,Vestlandsposten« Sognepreeft Oftedal
fretn i Kirkens Kordør og bad Forstw
lingen oni at stanse et Ojeblik, hvorpaa
han ndtalte folgende:
»Jeg konnner her til denne For-sam
ling i det alvorligste Ætinde, sont no
gen knn gan. Jeg kominer i Bodsdragt
for at gjøre anbenbart SktiftemaaL
Jeg hat giort inig sinldig i usædeligt
:Forhold og gjort Forutgelfe i Wenig
«heden« Dette er min Slam og dybe
«Sorg. Jeg kan derfor ikke blive staa
ende fosn Jndehaver af dette Einbede
niere.
»Jeg spger snin Afsked. Men jeg
hat folt Trang til og troet det tigtigt at
bekjende dette her og beder Petri Me
nighed og hele del norske Kitksfolk paa»
begge Sider af Hat-et ydmygelig em»
Tilgivelje, ligcsom jeg hat bedet Gud;
om den I
»Tilgio mig da, og tag ikIeFotargelsH
af mig niere. Tilgiv tnig for KristiI
Slyld, og bed for Inig og alle mine.
Tat foi alt godt, Ihm bcvist mig! For
lad ikke Bockseflokken i Bethaniastiftel
ferne og pau Lindoen; lud den Mattig
heb, J endnu tunne have tiloveks for
mig, konnne den iilgode. ngaa det vil
vcete inig en stor Trost i niinElendighed. l
Gud inisknnde sig over os! !
Dei er endnn ikke oplyIt, hvadForbry- .
helfen cgenlig oeslaar i ,Nygterne varie
ret intelleni sue-Banne Yderlighed, sont at
have kysset en Kokpigc og at have levet
ei helt Lin i Ufcdelighed.
Geots Brandes-Festes
Den i Sondsgs for 4 Ugec siden i
ijbenhavn afholbte Fest i Anlednittg of
Fempgtyve-Aacjdogen for Udgipelsen af
den ferfte Bog as Dr. Georg Brandes
blev af radikale Korrespondenm til nor
fce, fvenske og tyfke Avifer betegnet fotn
noget of drt mesi stvrsrtede, der er fet i
Kiobenhavn i Retning af Fesilighedet,
medcns be danske Hopedftadsblade kalte
ringeagtende ein den ellet insbe, at det
hele havde net-m en ten Fiasko. Oper
for diese fotstiellige Bedemneelier enkde
det itke viere af Besen at foretage en
abknelig Opsjskelfe eitet de fpkeliggende
Beketninger.
Man havde pasetenke at for-anstellte en
Festeniddsg, men da Loknlet ikonfetts
pnlaee ikse knnde inq- km Eiter-nide
gen, mai-ne snsn nejes med ee Dissens
maauid. Tit dem haede der indiundet
sig :-——cn«0 Denn oq Damen-, vg eitek
Tun-gern Beten-ins skal Stein-singen
Imm- varet fortkinlig. Tit der blandt
ander i «Bectinek Tegel-law i en Koe
eespoadqnse ft- Or. Meinem Dahe, san
Iidt vibee en Messe-beider ved Jst-lies
cen«, hie net-ex passive-, »Besten hu
de Icnnlee eu, hab bei sanfte ice-edited
L- -. g
. . . - sp - ;. . » .» I. .
.n..I-.«u -1«1.-1x-,1s.«1«s« -«-« t, «.n U
s-»k Nun-«- :i! .:: WH« Hssz .,i:"k«c,n1 Pan
’-·s’»ks’ui-kk Tut Tun-is nassenvfw var re:
f H Einst-I Us»k:’»k’1sitt·i5tck:
:::, niesen-J not de
ist-sin uns-,
. . s. .- «
P.! -!::Itt.t.k(1«tix« «—.
s·in;.:-s«s: nd
k.--, :1—..—-..—s.-s psisx
isrr nx ins Bin-et
« Etat-hunder
sioitixtsc n! »Er-zis- Lsi.:«:r·c«:s, lmvdc lwirkt
Ijg lmne tin fxcftckk Inventuren vnr
ved syst-neu etwa-sammt ncd Tr- Schan
koxpl«:s, Gut Jinnsttrititeren
nat Madscn, snsni nnnntigoissHerberg
gjæskcnci Broder, Tr. Edvnrd Vrnndeg,
Hnen for vorig(, sont det sinnst-, kun ved
Innglc xtirsiknle Litetater as and-en og
l·tre«tsje .-1k-:ng. Holger Drachman hat-de
Hi Filnsmret Ttdcnbe« sit-ever et ret ven
.1.fi: litt-Mk
.-J!1"n:n,
ligt Tigt til Brandes-, nie-n gav ikke
IMode ved Festen, og denne ænsedes el
lerS nf sna godt sotn ingen asDanmatks
Horste Forfatteke Ploug, Postrup, Ri
chard, E. Recke, Gjellerup o. fl. Kun
sten var oed Festen reprcesenteret as flere
yngre Malere, der ere mere ellek mindre
radikale, niedens ingenas de celdreKunst
Jnerc as sorste Rang, som Otto Bache,
istyhm Gotfred Christensen, synes at
Ihave occket til Stehe. Politiken og Par
zlacnentet havde not sin Repræscntant i
Folketingstnand Hornp, Gesstligheben
fortnodentlig i Pastor Henning Jenseit,
hvig han da var Inodt. Pressen var te
præsenterct ved Journnlist Gustav Es
Inann (sra «Dagens Nyheder«) samt
Medatbejdernc ved den radikale Presse-,
hoor"mod intet as Høsrebladene havde
sendt Referenten Det bag cftcr Fest
maaltidet ankomsnende Fakkeltog var
tenunelig start-— der skal have vceret
hernan 1000 Deltagere med 150—200
Falter-.
Medens man ester den ovenstaaende
Opgjarelse ikke tar godkjende den radi
kale Paastand, at alt, hvad der er stort
og seemtagende idanskLitetatur, Kunst,
Videnskab osv. havde samlet stg om Fe
sten, saa havde denne bog et Glang
punkt, nemltg Oplæsningen as de mange
Telegrammer og Lyksnskninger. Der
var indlobet saadanne fra alle Ndrgesi
og nogle as Svetigs sørste Forsatteret
samt sra en Del stemkagende Mandi
Udlandet.
Kabelgrani.
(Uge-Oversigt fra Udlandet.)
Dei foelættedesand forTilhæm
,gete af indirekte Skat et Rusland. De
JByrder, socn lægges paa Massen af den
"rnssiste Befolkning c Form af Told paa
Nedvendighedsnrtikler sont for Ekpenipel
Landbkugsredstaber og Raaftosfer for
Tekstilindusirien og til Fordel for en
nbetydelig Klasse, fremgaar Hif folgende
Kjendsgjernlngeis, der indberettes af den
engelske Konsul i St. Petersborg. J
felge den rnssiste Toldstykelses Opgaver
udgjokde Toldeni 1889 28 pCt. of de
indsprte Vaters opzivne Værdi. Sam
menligner man Jndfprselsværdien med
Tolden for 1890, vdgiør den sidste ikke
mindre end 30 pCt. af den fekste. Tol
den paa Livsmidler ziki 1879 op til 41
pCt. af Verdien, men var i 1890 steget
til 70 pCt. Man ventede alniindelng at
den nye Tarif, der for nylig traadte i
Kraft, var gaaet endnu videke, nien del
keiferlige Rand modsatte sig de muckte
lige Beslyttelfestnrnd. Systemet maa
dog frekndeles siges at medføre et start
Offer as den konsumerende Almenhed
til de russifle Fabrikantets glnbske Be
gjaerlighed.
CIIIUGS Barucc. Føreren for
Antiparnelliterne, Dr. Cakthy, gis-er i
en Artikel otn Parnell, der gjengives i
Jllustterei Tidende, fplgende Karat-eri
stik of »Jklands ukwnede Kotige«:
- . .Den nbevægelige, lidenstabsløfe,
indesluttede, kolde, overmodige og ene
kaqdende Mand, der faa ofte er dlsven
stildsset i Avifetne, hat jeg aldrig umset
Den Paknell, jeg kjendte, var ganer det
nIodfatte If alt dem. Hnn var fein
luner Nerve, han dignede en anbift
Hivgst. Han knnde behetske sig naften
pas sUePunktet, me- finNetoefnet kun
de hon ikke faa Bngc nnd. De nieste as
Psrnells kolde Alvor var en Muste, hnn
wills-artig og udeeidfl anlagde. Hei-H
ejede den sineste Stege Sindsftytke —;
den, der uopheklig licemper tned den sy
flske New-sinke Rsstelfer og old-is nat
m. Don badede Offenligded, han als .
styede at holde Toten Von macme bog
sisvelig dkives til at holde en Tile i Un
dethnset en Gang intellem. Inn nagt
han« neetmesteBenner indtkckngende fere
stlllede dani, at del var absolut nodvens -
dist, CI hält fdsdt Mget, kunde han beim
ges til en dryde nnkuvehed. Men neun -
han san tolle, flælvede dem nailen al«
new-o Bemgelin Feg help-ver neeppe
at sägt-, in Neu-. sm- «g Angst ei dcli
locshellige Ung. Feg mu- ikke, »Par
nell hat vom bange for noget losn helft
i hele sn Lio Don Ixendte ilke nlskeygt,
list san lidt iom l,—.ni ksendmil Fusan
sellqded Z
Urotiglikdcrnc I Kinn
I s«s:-:Iss:::-:II-.I II«
Hi
«" : I ’"I'I·» III TIERUUII II:".,»
.
— I
-I«III T« I"IIII«IU«.:IiI "-"s
I.«:i.-.I:,:I .I-IIII II« I III-IIpr »
:.II Mc I iiIIIiiinI."«I«i-Iis I VII-«
»
«on IIIIIIIIIc IIL LkiIIsIL .I«I:.:«:Ij»—«,
riIIIIisIIII UJiIIiIIIII I«I", I"II«nI-«i.:.I-.
II Den »Ich-ims- II»I«iIIIi-«I, III N-» . I
I TTIIEIII iIIIr iIItonIkcI dIsIIkIIs III«
iIIIiIci TiibIIIIchITII IIIIIIII inII l-»I-,;II;.
sollII oII Idec )I51Is-JIIIIIII·;I VII is
fcsm okd Iine BeIkyldninIIIsI inIIId IIIIIII
HUIisiIIIIc IIIIII Stodel til IIorIiIIlIIsIIun
Tiniod IIile Europa-Inn- T I- siDIIk Iieg
sucnther i’"ulIiI cre tisleIIIIIIiIk IIIUm
Iichdelte til TsIIIigiIlis :J)IImIII, ch kIIIes
site UdeuriggnIiIIiIteriInn, Iom den-it
IlIIII tclcginafnet tilVicIskonIIen i Petiqu
nuin hidtil iIIIr man inIet hint IIIII I
der oil blive gjoit Iioget ved EIIIIII
Byernc ved Floden LZIIIIIIIIII IIIIIW
pIrIrnc vedblivende meget brkIIIIIcIde II
dsIIIsv Sikkcrhcd, IJII dIt eI ikkI IIIIIIthIIII
,ligt, at der kIni Iideydc nIIIUIoligiIIdek
IT - Ist heddI1, at Mandariueuick ’
Zeus Inn-get foIlouIede over, Iir dIIIdu eugII
ister ampcI »Eiln« ligch del puIIziIIsthI
chmc T ampci cI uf den cciiIe lIkch JIIgII
iing blcucn beoi··dII-t deI lIIn og lIIIkI
Tcl IsgldIIIIr oni Beid
IXCHIII
i
I
I
I
,
I
I
. Koruopkjob ittdlandct sm
Itach ai dcn tysfc siitqjeiinq Firu Iliu
»oui«-n Ikiiucis til ,,Iinisinniizc Junius-«
jnt i de fidstc Oqu hat der bewirkt-nd
isrinna Bun i kjolit Sit),WC-)Tobbc11iini
ncr Vintcrhocdc Nr. L, Hin-De im Rai:
sag og Catifomia, 5000 Oobbclicemue
Donauhoede og JUW Tobbcltccnuic
Kurracheehvede til den tyske chgieung
Den kjobte Hvede afoejeg i Ztkkkc pa
ZUU Pundjcetto og sendcsdelg tilMcum
heim, delg til Frankfurt vedMuin. Her
til bemærkek det nævnte Bind, at des Iy
neg altfaa, sont out den tyske Regjeisin
företaget sine Kontopkjøb til Hirten
Udlnndet, medens man tidligere hartjo
Kornet hog tyske Lundmcrnd.
Endvidere bringet ,,FreiI«innige Hei
tung« en Artikel om det sidste russisk
Udsprselsforbud. J den scnerc Tib hu
Tystland jaaet mindst Halodelen af de
Byg, der iudfpres, fta Russland J d
sprste ui Maaneder i indcoæreuveAa
hat Tysklaud indsprt 4,4Ti5,2-J: Lob
beltcentner Byg, deraf l,(.o·.)ti,u?4 Lob
beltcentner fta Nugland ateue. J Zep
tember Maaned indfortes i Tiiitlan
696,890 Dobbeltcentner Byg, dem
·-337,811 Dobbeltcentner atene fra Rug
tand. Endnu oærte staut det til me
Jndsprfelen af Heim-, ligesoui der ogsa
kommer en ftor Mtkngde Majg im Nuß
las-»d. ,,Freisiimige3eitung« ins-tm me
attcr at anbefale Regieringeu at ophckv
Kot Ittolden c Tyskland.
C
Sskm ofte miue Bpkii blitic for 'ljo ei
binng jeg Di. Augdift sinnig-z Hamboi
ge1·-Btystthe, og det med de bedsic fiel
ger. —— Carl Kalinonski, Tec- Meine-:
Joiva.
South CI den Ar1)a11fkc:)tcngw
Planken· ) var des storfte Eifer t:
Gut-erste den gjasrcdo Saft nj Zorn
cller Manne-Planken, som nur en nckc
Drik ok; virkcde hidjendc pau dun, so
dcltog dsrnf, og der fis-· tun-de umn, a
den gno Gndcrnc ny Styx-hu Undpidn
lroedc man, nt den rundesinkt-Munka
UEI Umufkr dct nm nf drnnc Numb,
den same blen Hindnerncg Vorsorger
Ojndgdyschcnudtnicr spxgcnde Was-fixi
et vedksk .T.igt:
:
» Den Blute Sorna ni- drnkkct hur,
Og cr ndødelig vom-n;
Vi kommer ind hoo Lyietg -7si1"1«,
Og blep kjendt mcd alle Wut-erns
Hvilken dodelig fnn og finde user-,
Hvilken Fjende sig lkknqer Eva-Und
msent-ein dig over alle Fmrnx
Udodelig Oan! ni sp.k:si«.«
Eligk PLHisnikntch nur«-Ob
Planke i onn· Dazu-; IN Inn-· : ::-;
llfkc"’101«.«.8k:11--, soc-c chtikkxs -1" E«
S., en nn ni-,-»-.7n-"Ii «.’· «"«’·sr:«1.i, t’—’:"k"
at gmnic nun ds-! i1·-x-.s»i·.«c. J
schwiman Pudnspt :I.. san-T
of Ums: osn » rst :.(i ki
IesV-m
.’!Ihn«.-.shnq uns-. j.nr- «i. I
mir-w Nimmt .
Z is i ft Z P c ·.·H:. Hy» ..1:.!---"--’"
CO
FUR 30 cENTI
du ! tx-. Nunmka c
tmnsuqu sm Inn-Lin 1·-—
Eli-kenn sx Filum-. «.: .
Wen-nn- ts»-1-;7.I!s:— l«
Mk Miasma nN-n.!;.n. s- «
IUKUP nnd .'« s:.-« ,." ...»s
JN
U «'«. LLHZHI k»
.t: m.;s.!...’« ’.’·.
".u--st umg. Ins c:s
U- UH ztuk
EIN Ida »Ja-Inn NWI ’ T.