« Uril is« txt-Z »Es-H tax-«
(s«- n: : je Ist j.3- ig- is :i ;
,
,
stspt ll-1.-l«i-'l .i' "««
Den snmlle Franc«
l-;l«’ii«l.)
Lin Alter« hin innd Muts-n sit-s, kn Dulden og hanc
Hnlttn tnsndtr !»;«1I, snss ,X«s:t»!st nnd lisnnr tit· in Inum pan
Stadt-L
Hulden tlnntilsdr sl sie-Hilf lolnn lin Ist-« nzk listing
ttde tntt dkn ltllc Nutan tnn lnndr lmn til Musik«
» Ort u unnat, lnmd dn lnn gjoit.«
sinnen flunkern-:
»Du et en gnd Calixt ist en go. :!Jc0du.« «
Det nat alt, ljoad tu lilen sagt um rennt Begiuenljcdi
Dyrdenn Jhncu nicn dct mn notfl
Freiscsdotnunsre-n isten indtil Lisetten let-J t Manernille
for at asnente lslendannetnw Tillssaxnslonilt In de ilkcnar
konnte til den Tib, begav lmn litt lljetn nusd Mir otn at nrndc
tilbagc Dagen ritt-t.
Klokken otte var du« endnn ikte indtntfsct nagen Von-t
tttng. Men cn hnlo Tinte sent-re kotn en nf lstcndarnnsrnc
tidende og fortalte, at alle der-ca Underfaaclser lmndc met-et
frugteoløse. J innen af de Landszsln)er, lnmr de ltandc fort
spurgt fig, hande nmn oentct Anlomsten as et nnfodt Bam.
Man vidstc tort sagt intet.
Den folgende Tag nilde de fortfcrttc deren Univers-gel
Ietz der var blenet fendt Bnd efter flete Gendariner, sont
Inlde hjælpe dein Incd at gjennetnstrejie Egnen i en oidere
Otnkreds.
Dagen eftek kotn erdadotnnteren, sorn aftalt, tilbage
til Manerville.
Med Utaaltnodighed imsdesaa Inan Udfaldet af denne
Dass Underltgeller.
Sent otn Aftenen vendte Gendartnerne hieni, knen de
hasde ikke met-e at berettc end Dagen i Forvejen.
De haode itke opdaget det mindste, itkeindhentet en ene
str Oplycning.
»Teenkte jeg det ikte nok,« fagde Borgmesteken arg-k
liq.
»Det er ilke til at foestaa,« soarede Fredgdomtneretn
«Vi maa itnidlertid ikte opgioe Modet; Annnen et« ikke til at
finde, men Inaaste kan vi endnn faa at vide, hoorfra Kain
den kom. Sotn jeg for hat bewertet, ital Bladene not nd
brede Kundftad om denne Begivenhed, saa at ogsaa Barnets
Iorteldre faar Nys deromz desuden oil de nnturligvis ogfaa
Instille Underspgelser for at finde den lille.«
»Da vi intet maa fort-anne, Inen strcengt maa opfylde
vor Pligt, faa oil jeg indsende en Beretning til Domstolen,
og De, Or. Borgmester, man nnderrctte Atntmanden om del
stete.«
»Za, men sprsi og frennnest tnaa der teceffes en Afng
telfe med Deniyn til den dode Ftoinde, sont itke kan blioe her
paa Raadhnfet.«
»He maa lade hende degraoe i Morgen tidlig.«
·Jeg vilde forft indhente Dekes Bemyndigelfe dertilz
for Reiten dar jeg allerede tenffet tnine Forholdsregler. J
Aften hat to Kvinder i Operoækelfe af ntin Fuldmagtig og
Marktnanden assett den dsde Kvinde hendes Klkeder og ind
Iyllet hende l et Liglagen, faa at hnn steakg i Morgen tidlig
can lagges i Kiste-M
»Du er godt. Og hoad har De gjort as Kladerne?«
«De er dlevne dsrstede og lagde samtnen i en Pakke,
sont jeg dar gietnt i et Stab paa Raudhulet.«
Den fetgende Morgen Motten ni fandt Jordfcestelfen
Mel-.
Kisten dleo forst dragt til Riesen, hvoe Prcsten besten
Iede den Ined Vieoand, og dee dlev holdt Bin og inngetSah
MGV
Derefter begao man sia til Kiekegaardea, hvor der i et
Pjsrne var dleoet graoet en Grav.
Borgmesteren, Fnldmeegtigen, Lagert og Mark-standen
gtk sag Kisten; deeelter fulgte en Sneo Koinder dwridlandt
Ielleia Lneatte med det ltlle Bat-n paa Armen.
Kotnderne iendte mangt et Imt Blik til den tille, der
faa feist eg fnttlt nd og lod til at have meget Mod paa at
lese. , ·
«De stulde vie-selig lade dig beholde Baruct,« iagde
Kolnderne til Hyrdend Dame.
»Du stulde jeg gjeene giere.«
»Mei! Forældeene oil fagtens lede eftek det.·
,Sandlynligois."
Felieia tænkte ved sig tell-:
«Nej, Barnet vil ikte dlioe fortangt tilbage.«
J dyd Stilhed lerntedeg Kisteni Graveu. Juden dee
endnu var kastet Jord paaskisteey gik Felleia hen titGraoen,
kastede nogle Bloinfter der ned og holdt et Øjedlik i ndstrakt
sent Bat-net nd over Kisten. Alle detilftedeoeerende ftlteslg
dydt rot-te ved denne sitnple Handling, hooetil en from Fe
lelfe drevs hende.
Grasen dleo hurtig tastet til, og paa Gras-seien satte
Mr kmanden et fortmalet og plumpt udstaaeet Ttskors med
folgende Jndstrilt:
»Der heller en ntjendt.«
Et Dul paa Klekegäardem det er det sidste Hotlested for
else og fattige, for de einge sg mcgtige.
Foegjeengelighed, Foefnngeltghedl Paa enhoer Gka
Kelter Dsden Ordet Ligded.
Kein lldet er Tellet paa de dIde, ielv af de dersmte,som
ieoe t Rinden og de steeste Filosofer have bestandig opkastet
sg epkaste endmt det Spitzt-nah am alt ved Deden ee Til
Metsierelfe, eller one der gipee en Evlgheln
·F.,t-t sxs -:.:t l-» ·» minnt -,s! k- « :..,:1-i;:t: t
IIJS « s « ’1.-ls.· I««! lws «;;’k« .: .. .- , !’! .!.«
— - . . - l-. i» t-.
ttt ·- »Nun -. ill « il t« Hi ’i'.. th slill still .J
intlttnxi Lisths(«s.1-««-.isizs.i Lial it— tl Zur-. tun Hirt n
) siuntlt Ansatz-ins I "!,li-Isi(-nsill:s ists tu titltlxlixsssxi lTicJtdcttx
Hut tw- « i IH lustige llitqiwm tu m isnnnncl Hutte
« lktu te tin tust. intninitik tntn tun muri-; dkt tm- Agug
:u-l .tt·t« tm .t-, um Ums tun tmudc Bluts tut til-D at ttltnlr
Ilynntscinz tct endnn nim- llnppiqt ent) ifisiechthctrcr etc
» milc.
Pein Ynnsttciz nomini- mn inttixtc Iltliejdcpsulh sont
· Vinust tuntst qil tmn Atltistc Uns-» Maul-destian
«
L is lmndc nun-ge Vom. Peter tmr den nngste og den
Hutte-, sum unt t Wut-. Hatt-J swmltttc srndtc hnni i Skale,
. lsnot ihm sit Nn Tidsz tntvcligc llnderoicininkz. Mtin lætte
nt Lin en Zutun-, nt sit-inc- og iisgntz og det jlctc ofte, at et
Bank u Bin Illu- cfter at hum- foislndt Stolen hat-de glcmt
hole sin Borleirtdonk
Trt unt- tklr Tilsnsldct nnsd Peter Entom-, sont bog ilke
hnudc xilesnt nlt; hnn Insstc let findende op as en Bog, knnde
sclo skiioc sine Regningcts og strei- sit Nnon beseligt.
Tidligt bleo hatt sat til nt besttlle nagt-t, sont ikke vor
over haust Kur-ster; hatt nsngedc Stalden, ttak Hestene til
Vnndingsstrdct og drco Kot-me nd pnn Marken.
Hatt votgedc til og sit ct krnstigt Helbrcd. Jntet Ar
bejde var ham sm« sttcengt, og i syttenaars Alderen kegnedeg
han blanbt be bedste Arbrjdcre i Mniie1«oille, hvor han ved
sin Vlrbejdglyst og gode Opforsel var bleoen oel afholdt ns
alle-.
Hans Moder bede, og dette Tab smettede hatn dybt.
Kott Tid derester sotlod han, ont det - n var, sokdi han ikke
kunde sntnstennne nied sin Fader eller as en anden Grund,
Egnen ög lod sig leje socn Akbejdsntandas enGaatdejer nogle
Mil sea Mauewille.
Guardejeeen haode en pmgtig FliatesloL Peter blev
gode Venner sned Hyrden, som satte hatn grundig ind ian
teneö Regt og Pleje. Det saldt i Peterö Smag; han holdt
as de Hefte, sont han beugte til Plejning, tnen nu sattede
han en ganste sceklig Kikerlighed til Faarene og deres stnaa
Lam.
Dette var dog ikke den eneste ImmeFølelse, sont opsyldte
hans Vierte. J Manerville var der en nng Pige, seks Aar
yngre end hnn seit-, soIn han holdt as, og som han altid be
ssgte, naur han kotn til Mancrville for at tilbringe Søndag
Esteriniddag has sitt Fabel-.
Denne vat- ældedes ineget og knnde nassten ikke arbejde
niere. Men Peter var en god Sen og beugte siadigFadeeen
Halvdelett as sin Lon.
Den gatnle Monds Helbked blev svagere og svagere, og
en Dag sik Peter Melding ons, at hans Feder laa sor DI
den.
Han styndte sig as Sted til Manerville og kom tidsnok «
til endnn en Gang at omsavne den gamle Lucotte og lukke
hans Osm.
Peter degmd sin Judex-, sont hetn hat-de begkædt sin Mo
der, og da han sstgntpdig kotn hjetn stet Kirkegaarden, tænkte
dan:
»hvad ital jeg nn gjsee?«
Don Øine vete endnn sulde as Todter-, da hnn sit heb
soc est des-ge den Bise, sotn hqn elsiedr. Hatt hque set
hende pas Kiekegqaedem hvoe hin dapde net-meet Begra
velsen, neen hqn hcvde ikke tqlt Ined hende. De has-de nd
vekslet et Blit, oq den nnge Pige hat-de tend, da hnn gis
hiern:
»Don Immer snart.«
Julie Berate, hque veeeet foeeeldeelss Im sin ttdlige
Bnenddntstid pg var dienen opdragen as sin Dante. hin
sit pas Uebeide ligesotn Peter og vsk ikte meee sokmuende
end dan. Den-e Fattigdotn sue vel Gestaden til, at de unge
Mond i Landsdyen ikte meldte sig sont Befleee, stisnt das
vor ssmtk og tiltalende. Nistigndk one han alt endet end
koket sg opnntnteede ikte sine Tilbedete.
Hendes Viert-e var ikke fett, hun ellkede Peter Lueotte
dg sagde til sig set-:
»Dann Mund pil jeg the til Ugteseelle.«
Peter, der ven- undselig og dlys fest alle kethssne Men
neskee med en god Hensigt, hovde endnn ikte suet Mod til
et henvende et Otd tm Kjeeelissxd til Julie; nien Kvtndeene
have et Instinkt og en sin Jagttqgelsesevne, sont Helden de
dtager dem. Julie den-de ikke haft smt ved est gjætte, at
hun par elstet, og i over ti Aar hin-de dnn ventet pas en nd
tclelse sen dont Side.
,God Das Julie, ieg ee fis-neu soe at diss- pnet dis,«
sasde Peter.
«Jes Ientede dis, velkommes sie-te Ben.«
»Da jeg sidst vqe i Mutter-ice see tee Use siden, ten
tede jeg ikke, at min ftckkels gamlander san sont stulde got
dort. Jeg ee nieset dedesvet, Jslie.«
»Du ten ikke date vel til Mode, stekkels Peter. Dei
er en stee Sorg, sont hat rinnt dis, es ieg deklasee dtg ss «
gnnste Dierte.«
.Tak set dine senliqe Ord, jeg sein-, et de tejstee ais
lidt. Nu dar jeg slet tagen Familie men stqu ganste ene t
Ver-den
»Du satte omteent ntig pens sein-ne Minde, Peter, set
tnin Tente er ligesotn alle sinnle Pisa-, egenkicelig ds tan
kee tun paä sig sele Inig sendet dnn stg tkke one.«
Julte deteagtede dont med et su deltugende, medlidende
og tiæeltgt Blit, at hans Mod vokiedr.
«Julte,« segde han, »dem-n du suskek det, sag vtl ieg
sotlede Gut-den es Iende ttldase ttl Anstaunte-«
»Da Inn jeg tkke hope noget tut-d, Peter-«
«Men les dender tun tildase, dot- du gest ind pas —«
l
.t«i.- : i!::. »O , Jst-Tom s. kantist Jus-« lnscd l)-"’: Nil
.«1 i"--I:.,ln-i ziixzxx ii1«:.!1.""
·.: !..I-.- :;.;« .i’-s.t!:1::.'
.
Un . k- »k- sittl UN- n tVsthisx -:-«·:-f.« lLZ s«
»t-I.«1:1lls.sp t. J.7i.t:·i1tsl.k’ «
:l ’ « F « l«
» i" »il!tst, HIITF »Hle
« rsk ans-« .«.H«1s1-«-n·sielk.
lkim :·:«-.Nt. Esslkn cnkixn iixs stil - : seit «. s.::: Womile
l
- . » . J , I
til I’ ’- it· I!t’.i« 117 Fli( HAle l" « ..lii!P-’ Hi DIE-tin YU
.t)«. i-«s..::«" uns Ilimlur nltsknc til :!’;’«i1-.i1:silli·, Og
tritt Im c!t«1.e,1tede!s,nr stutzt Vermu. Tut Unt· i Zaud
lnd :itjnsilszilnsdstniti; fiuttiginll tnnse i det unndnc den
Korn-tugan sit de tnnnc folge Dere«:-J)je1·tci:s Tillmjclig
heb.
Jlnlie ng Peter Unr stiertt indtnnne i l)innnden; deres
.ttj(1-rliglnsd var liele den-S :1iigdoin, snen de lmodc Snndhed,
Lin-Hund og itasrke Tilrnuu Lied Arliejde tun nmn aliid bittr
ge Linn-i, og da det um« dcresz eneste Akrgjerrighen da de ikke
onslede at hieoe sig over deres Stilling, og da de var til
fredsc med der-es Sljkebnh sna falle de sig fnldkommen lyl«
selige.
Peter lnwde tagt en Smnle Penge op, sont brugteiz til
Udsith
T en gamle Lucotte var aldrig bleer fortnncndc not til
at kjobc et Hug, tnen havde lcjet et fandant.
Dei var et gnnske lille Hinz eller snarere en Hytte, der
» saa fknnnnel nd og var nlt andet end tæt. Men chrrlighe
l den for-staat at oplivc og forstjonne alt; naar man elsker
! hinnnden, san bliocr det Salstin oni en, og den usleste Hytie
i bliver til et Slot.
J Mancrville our der Arbeide nok til at fcette alleArme
i Vevcegelse. Peter og Julie arbejdede i Neglen paa satnme
Sted. Nnar de en Morgen var nodte til at stille-s for at gaa
forstjellige Veje, faa onifavnede de hinanden og sagde op
ninntrende:
,,J Aften ! «
Og med hoilken Gliede mndtes de sao ikke on: Aste-ten.
i Den, der forst kam hieni, haode den Fornojelse at knnne tage
i imod den andeu.
l Det horte til Sjceldenhederne ogfaa om Vinteren, ot
; de blev hjemine en Dag, satt maotte det viere et rent Hunde
j oeje.
. De haode allerede vceret gifte i to Aar, dei Felicia kosn
til Verden. Endelig hovde de faaet et Baknl De fattedes
nu intet. Den lille Pige var sine Fömldres Afgud, og hun
haode endnu ilke begyndt at goa, da Peter og Julie fom alle
Fokældre, de viere nu rige eller fattige, allerede tcenlte paa
Datterens Fremtid og lagde de sijjnneste Planet for hende
og fig seco.
Den lille Piges Barndom dleo lykkelig, for hun var el
sket, og hnn fortjente at veere det, thi hnn vor stunk, kjærlig
og lydig. En Bedreidelie, en Jkettescettelfe eller blot et
strengt Blik sit hende til at grade.
Denne store Folsomhed vidnede om hendes Hinten-Z
godhed. Man ncegtede hende intet, fom det var niuligt at
give hende. Moder-en syntes, at intet vor smukt nok til den
lille, og of den Grund onstede hun, at de var eige. Alliges
vel var Felicia aldrig mindre godt klædt end de andre sinne
Piger i Landsdyem
Jngen faa skjaevt hertil. Var det ikke natukligt, ot
Lucottes var stolte of detes Dotter-?
De fottige Dogleieres Born hatt-de en udtneerket Karat
ter. Altid oeir hun glod og munter, og det vor en Form-j
elfe at le paa hendes kieekke, fmilende lille Ansigt.
J Stolen oak hun flittig og regnedes blandt de bedste
Eleoee; alle de fmaa Piger var hendes Veninder.
Noar hendeo Moder otn Sindagen haode klkedt hende
poa og eedt hendes Hat-, dee i en lang, tung Fletning bang
ned paa Ryggen, faa ooe hun final fom en lille Engel, og
alle Mode-e knnde ikke lade viere ot deundee hende, sthnt de
fslte en Smule Sklnsygr.
Kort at melde, Felieia ooksede oo og tegnede til at dlioe
en lige san imuk uns Pige, fotn hnn has-de veeeet et somit
Besen.
Hun var tolo Aargonnneh dec Byhyrden pao Grund af
en Mangde Klager, dee rettedeg Inod hom, kleo asstediget.
Don passede ikke sine Dye ordentlig og one groo mod Fett
Dodeligheden tiltog i Hiorden, de stokoondede, stiidede Foae
kostede ikke mere Lam, og Hunnen soc stor.
Peter Lueotte fsgte den ledige Plods og fik den.
Sognedoerne zforde for hom, hvod de ritneligois ikke
tilde have giort for nogen enden. Man omdyggede fta
Grunden det Hos, sont vor hyrdend Bolig.
Da Peter og Julie vor flyttede ind i den usle Hytte,
hvor den gqmle Lneotte vor ded, doode de sagt: Mqoste foor
oi senere et nyt Ders. Denne Tanke ooe endnu ikke bleven
til Virteligded, de oeddleo at leoei Jst-ed og Lykke idet
gamle Dus.
»Ist kommu- nn til at do dedke,« sogde Peter til Hu
ftenz Jes et fjdt i denne Dytte, og mine Iorteldre er dode
her, Inen ieg ioeloder den uden Sorg.«
»Dekla- oi hnode liebt et Hus,« fourede Konen, »so-c
oae oi Inaafke komne i Gieeld for Reste-i af vort Lio; du sei-,
Peter-, qt oi sjorde vel i at oente.«
Ielleiq one henroktz dun siulde ikke viere fooe i en Al
kooe men hope ftt eget Beet-elfe.
Den nye hytdes Bestrcdelier gik first og fremrnest ud
paa at dekictnpe Forfoten dlondt Faurene· De fyge Dyr
plejedes i en scrstilt Stold. Der dode endnu nogle Dyk,
men efterhoanden sik han Bugt Ined Simseme qg D«hk,.
ligheden ophsrte.
»Das to Ray« tagde hon, »stel, header jeg, Friste
hjokden i Maneeoille dlioe, hoqd den i sin Tid hat veeret,
den lmukkeste i hele Egnen.«
Hoad hon hovde oentet, stete, oq Sognetg Bedom
» kunde tun gltede sig over deees dognge Vorde.
« En Dag iagde Peter til sin Duttrux
»Felicio er nu fjorten Ast, hun san ikke dlioe ped med
intet at destille, fotn hnn oor en fin Freien; hun moo aes
deide.«
»Ka, Insti«:n·«
,l—:l skn hat«-, nt lntn tknl blinc Dazuer links-Inn
»Er-i ut lmn Tun miij uhs j Mk Flugs chr, s
z btnssc l!1.s.:·.cs1 « Falk-n Um Lomnsukn on igtold pkd « , «
; Linmd HI« Jtmn uns «L"«j1!1c1cn,ne1, dct 1::k:c1k1!dtkgik««..
» E: ;u lnsa Ist« a: nun njrznc mit-sc txckxk Inw
»«Kn, okt it heut-Ei Blum« f
» Ist « unten daarlig.[m(111dtctlxI-«.k."
»Ist du ci· den nicle sont nun snnrsI on:."
"«».- nun ltnn lklrr nt j11.llxt«lc«1«;dc1 ex« Um m
h
«
i JM I Jllaitv1«1n·.:s«.'
»O zx den Furstc «1-·dc11(, Mat- Bi1«tc, l:cg:n1dcr«::1«1
gann:n·l.«
Laalcdciz bit-n dct nfnjort of skomldrcne, nt den zuk.
Pigc tlnldc Muse Enerle
Hnn blco fnt i Lcrre ho-; Mar Vinc- Hnn insquk
behnndig, stinkt og med Smag. Eiter et Aar-z Fpthe
klærcdc Basrcrindun at hcnch Ell-v var lige saa byng so
hnn seh-, og lmn randcde zorckldtene til at sendc den ukx
Pige til Vncn, for at hun kunde faa den fidka Uddmz
hos en Tamestmdderinde, hoisz Navn hnn opgav.
Nnadrt blcv ogfna fnlgt, og Felicin tilbmgtc eigqu
Byen.
Da Felicia vcndtc tilbagc til Hiennnet, var hend
Skjonhrd fnldt ndviklet, og lntn var den mcst heutivm
nnge Pige, sokn cnan knndc sc for sinc Ojnc. Dcsudcn v
hendeg Væsen ogSprog bleoct forfinct i Byen, og hun hak
faaet cn Fsihed og Lethed i Optræden, fom man fjckldkns
i Landsbycrne.
Ligefom Puppen bliocr til Sonuncrfugl, snnledeiz U
Felicia bleven forvandlct, og endnn mere end i sinBarndo
var hnn nn Gjenstnnd for alles Benndting. Maaskc vqk
hnn nogen Skinsyge blnndt sine Venindcrz Inen hnn muss
god, san elfkvasrdig og sna lidet stolt of sin Skisnhed, ak
ikke faldt soært at tilgive hcnde de Fortrin, sont hun cjk
fretn for dem. Og naar alt kotnmer til alt — dettetrsst
be rige Gaatsdcncends Døtre betydelig, san var Felicia d
kun Hyrdens Dotter.
Den unge Sypige fik hurtig nok at bestille. Ath
hat-de arbejdet i Byen var en betryggende Følelfe for de
Falk pna Landen Som oftesi gik hnn nd for at fy ogv
da undertlden flere Dage i Tritt paa famme Sted.
Hun fyede Konfirtnationskjoler, Brudedragter og m
eller mindre sine Kjoler til Gaarbejernes Koner og Dot
hun var ogsaa flink til Linnedsyning og til at bøde paaga
melt Tsj.
Felicias Kunder var henrykt·.I over deres Syerstes D
tighed, fom tun Instede at være dem tilBehag, og i Hyrd
Hjem var man lykkelige.
Men Lykken er en sttpbelig Ting, og Familien Lucot
Lykke leb Stil-brav
ncl
VI
Avlskarlen.
thrent to Kilontetre fka Manerville laa der enGaa
som var den itørfte og tigeste der paa Egnen.
Feinden de Daglejere, sont undertiden ved prtti
maatte heutes langsvejs fra, da der ikke altid i Manns
og den ncermesie Oniegn fandtes Falk nok til at tage
hat-de Guardeieren bestandig fein eller feks Tjeneftekarlei
Brod.
En af digse Karte hed Frans Latnbert. Hmc hand
vceret omtrent et Aar paa anrden, men var allerede ble
Avlgkarh han nsd sin Heu-es Tillid, havde Tilfyll
Folkene vg ledede Guardenö Drift, naar Eiermanden
dorte.
Hin var blepen anbefalet til Hv. Montier, W
heb Guardejeeen, as en forhenværende Notarius, detb
trukket sig tilbqge fra sin Bikkfomhed med en fmuk lille
tune.
Mc- troede, at denne Notar-ins var en Onkel tile
det fagde denne i tet mindste, men Sltgtstabet var kigki
aldkig bleven bei-ist« Jngen vidste, hviefrq Avlskarlenk
og otn hin havde Familie. Han omtqlte aldrig hvetktn
Feder eser Moder-; inaaste havde han aldtig kjendt neg
bem.
Hin tqlte qldrig one sin Fortidz hvorledes var W
Det vidsie ingen. Det von-, som om han gjemte W
fkygtelig Demmelighed. Og da han tilTrobs för sit As
smilende Ansigt, var lidet mebbelfom, faa udfpukgkk
hanc ikke. «
Jmidlertid vidste man, at han i site Aar hin-de ask
paa en Msnstergaatd. J Landveesenet hat-de han Ukstk
Kundfkaber, faa pas dette Punkt kunde huns Heere U
foklade sig paa hanc
ans Lambert knnde være seks og tyve Aar gam
Han var af Middelhsjde, smukt og traf tig bygget; bsmä
frnnkt Haku-, gobe Tandek og en flot Fremtmden LWI
kort sagt, en fmuk Fyr; nien hans Skjnnhed var kokd v
«
U
det tiltalende; den havde neesten et djcevelst PML J «
for at vakke Beundking efterlob den et ganer forche
JUNGE dkk bkhkksttde Falk, uden at de kunde forth
Grunden bei-til
Ansigtet var blegt, koldt og roligt. Hast var Mk
m- US M fu« Cltid nd, sont otn han gmndede ooek «
Indes dybsindigt Spuk-gewann
Hsu m ipipceiyg pg sutd qf Misiiuitx sonst-»
'iv havde ocret rigt pqukussktskz-, pg dkk p» html «
thn stok Uret. Men hun var full-kommen Hei-re »
I spsp US has-de i th Grad Eone til at stiulc fW IF-« "
sim Meninger.
»Hm! kk M tnlt Person, og man maatte H«
speVIS spk M giEtte, hoc-d han tanker paa, « WN «
: til bvekandee.
hsollkukcd