S tj S I- ne n.
I. Ghin-dem Itcdahmc
Alt Nod nuokpnnnumsx mai-unt Jud-Nu
denn-, Hi r-«.-I.uomuduukm c-. I. 1i.cdr-»snmz
»Juki-nett Inmikvwzp Nehmstm
ngc san smde i, ,’."-’on 11«"1"Nc1-s«'.’. cost
Note, Bank Rot. cllui :Ius:nnnt ."1««.«os
k
For Range dicvs ich I We Mam- mn Udg
given-u kfkc tunc nunmle
bsk E-» -
« «"l’lelcN IN Im ACHOL "l l( R.
»Ein-new lau besullcs hoc- eftrmmvntc
Verm-, der iom vors Agcnter n- bnnnndkges
detilat modmgc og foittm for Montie
menmpcngc.
R. Fr. Haufe », General-chiti,
CedarRapäds. Jan-m
C. H. Nu·1ftcncht, Frcmonh Nebr
tshn Johnioih Mmdcm Nebr.
N. tslmstcuicik tslarksoth Kansas.
H. H. Unumbch .Lmiswtoit, Nebr.
O. CI. Rot-by, Fccrfield. Tone (·o., Wis.
P.Paulsou, U. « k. Leim-, Uhrncnnh Wyo.
Crikstsmdfcm Tom-y, Wumftkr Go. Neb.
D. M. Roger-, Amm, (solo.
A. L. N. Opangbcrg. Room 50, A. T. ä
S. F. «!suild., Tuocka, mut.
Zeus Jenseit, 1007, «37:.Ilvc GVurdctke
St» Omahm Nebr.
Albect61)kistcufen, Thnmmih Atapahoc
Co« Colo.
A. P. Johnscm Blss M. Ave» Uonucil
Missis, Iowa.
Marias tfrickfcm Easmh syster Go»
Caliiotnia.
stvenumrcs rllcr mauglendc Etscnwlarer
fass ved Agenternc aaar Heuvcndelfc derom
Mk itidr.
»Stjerucu«-3 kontantc Prasmien
Vi tilluder og alter at rette ,,Stjer
um«-I Abosmcmcrci Opmærkfomhed paa
den storc Fort-eh de have oed nt betale
Kontom for Bleibet Tidligere hat« oi
givet de fokskudgbetaleude Abonnenter
m Pramie til en Værdi of 50 CenIgL
Men da de köntante Pengc fomoftcst er
were Inskelige at have end Vater eller
Lager, meine vi at giorc »Stjernen«s
Abonueutek cu stock-e Tjeneste oed at be
Me dem den hasve Dollakd Prasmie i
konstante Penge, Msd andre Ord skrlge
dem Vladet for 81.50, i Siedet for W
Koutame Penge er en Artikel, der et
letteke at blive klog pan end en lang Li
ste fnrstjelligartedeVatepmsmicn Denne
Fomudring indforte vi sidstc For-anr, og
vi finde-r, «- deu giver almiudclig Til
fredvhed. Entwer, fom bemler sinAcm
gnug as Blum i For-kttd, bebst-er tun
m itcoseude NOT hvnrimod allrRestnns
fis Isnsegnes cftcr den gamlc Pkis of
82 »u. Abonnestlex, som staat til Re
stmsfe for Wu, vil indsuxdc 82.W for
delte Aar, og hoisz de fmmidigt beratet
Blndet forscudsvisz for 1892 uil de der
paa som Pneutir hu en Rubat as 50
Cis» nlcfanlitim Brmlinqen tun Essmu
for bezw «le·.
Gnmdmnken i denne Melodi- er, sont
pi fm hin sagt, anfmeljen uf det use
lukkende Koiit«k-11s1n·tectt, hoilklet ifolge
vor Overbmäsninz er det bedffe for alles
vebPonnnende.
Ve- Ins Cletus sov, Udgioer..
Hund anqct leerte os.
srnlgmde thisfende KoIIIIIIeIItareI« over
Udfaldrt nf du nnliq siedfnndnc Valg i
Nehmsta hIaInnIe vi efker Butsu Far
Ins-IS Illlkkinsch
J Neuen cI Irt et IIIIIkneIIIligtTIlrbek
de at Mk ans tus, swaaedczst Ieb der ikke
staat til III Imdun Var vet independent
Parti m blot o: bar ngnflne, steinh
ßm foI en total Balgkamps Skyld, pil
ve en Rcoy III Vatget Date unyktig vg
nakagkIg. MeII Inabqu er Ikke Besal
dcc.« Jngcn »Im-ed sig sekv vakre end de
PeIIWI·, som. aIItagek, at bet delvise
Nederlag hin- niott Ende paa det inde
pendeni Pani. Og ingen, ioIn betrag
ter de For-unal, ver gjceldek, og holder
sig II joms III-w Lnndeta politiske Histo
rie-, san drngc en sciadan fejlagtig Stut
Fing He Spotgiznu :,Il hooracn Kam-»
pcn dchu ng, ere alt andkt end locate. .
kav FIaIIspoktprkgsmaalct cr aleIIe
Ut iaa nidt som dcts Jndoitkning paa
« aksteIkIe i Nebraska kalter J alle
dctsgipere Betydningek er dct ct natio
na·t Spjrgsinaal, og for hvekt Aar, der
gaac«- autagek det sig videre Beendning.
Det er et ubetvtngeligt Spprgsmaai.
Falter Meyer dets Lssning, og be to
gamle Pattieks ignareret faktist Kravet.
I»Den nationaie independent Bemgelfe er
et Saat paa disie Kran, og den midlm
tioige delvisfe Sejr af Jetnbanemagten
i Nebraska vil ikke mete foanaa at stop
zsp Bemgelfen end Mr. Partingtans
Mst avnede at homme Oieanets Bol
Zec.
Penqespamssmanlet er en anden Saa,
io n envnu IneIe er national i sInBesta1
«-. .Ihed, as den Grund, at de enkelte
mtatet ingen Jurigdiktion hat over den.
sie-me Sag er af den mest levende Be
iydnisg for heleFalselg Velfard. Begqe
-—s
kc Hin-nie linitm ttlkcknrltsc Anlirt i dr
iu«. Weins-Hi Luni Tritt i·.; lznlsil »l· Pius
kxcinazitixz ipni N !i.i lnn Nin-unt til nt
ifilch Vil. ’:sp« i’iii. L. sit il. li« Will taki-li,
trtn Juki-»Hu in will-»Im Ministe, inn
Oc n: is hn Jsiisu i wttr .Zi«».nziisncnnl rni
ticiic »in- 1i. :!l".i:is::«s«n. Jst-il xlislstnliuxi
LTiiits l« !-.«««l Eil-( »F l«ll)11.·.« Our ils-illi«
Wl its indiricnsilO lcinidiisnlctcs NUM
BH illci »Ein ist-mit Fnhxln islfc Pia
»drin- pnsiinisnncnn P,imiii»«:siiiniit"i' Nil
-xislli"i l Ilissliiisliii ng ist minnt sinnt
Plinius nun ils-c ,inilisii.is«iidri· Oin billi
ZPOlinllltisilcs VIII-«qu ililllijk Nil-.
ILPXN inmis den llnstfikrdizilnsis og den
Ulinmh fnin sinkt-r ni en fnlstkisinnnisspos
:l«it" ·jotii »k. W. icszdgciton ikke blei
jisnskit til Onkeltnist-:-donnnci"? Tr, smn
Hin-nis, at ists nil drin-, ljcndcr knn lidt
« til den Schwer-, ist-i inmimisctci den
Ein-singt- Wien ni de nnglosnksisic Rast-.
Hund lasirr Windric- poliitlc Historie
i nst link-et end ut zliisdrilug er en Kot-loher
H im- cmsnlnel Sein Nebeilng og Martin
idoin gis foind for Slcivciielci Opl)irvclsr.
»Es-enden Philisz lslev sitt-ist gjcnncin Ga
dcrnc i Vostnn nch ei Reis omkiing Hai
sen. Win. Lloyk Narrifon snltedc for
sdnstmsi nnd-eng him piscrdikcbc Sandheden
Ii tin ?ltii«3· Joljn Broivn hængtecs i
6lnn"legton, og Frisniont lcd et knnfende
Niederan ncsd Bauch Pan hin Tid var
der ligesoni un to Partien De nndgik
dct iioic Spoigsmaal link-sont de nn
Sinn-, og de sank beggcjomndct, fosn de
nn vil gjonn
Eiter Haunden sont Regen fra sidste
llgcg Slngnmik hie-ver sig og de bode,
snnredc og dnrnde kosnmer til Syne, op
dager vi, at A. M. Post er volgt med
ca. 2,0l)0 Majoritet, nt de indepcndente
hat vnndet solide Sejre i to Tredjcdele
nf Conntierne og hat« valgt over Only-»
parten afDistkiktsdommerne uben for
Donglas County og hat valgt den ene
Universitetsregent. J Siedet for Ne
derlag er dette en fubiiantiel Sein J
hvowel vi beklage Edgertons Redeklngi
sont en uoprettelig Ulykke, vicde vi bog
paa ingen Munde bytte Seireite i Conn
tierne og Districterne for hanö SukfeiL »
Dog vilde hang Sukses tilsyneludenbe
have vakct cn sinkt-e Sejerz nien ogfaa
blot tilsyneladenbe.
Grunde-I tilEdgerwngNederiäg ekAm
«ledning til oprigtig Sorg. OedetSang
vinskhed udsiger Grunden til den ingen
geTildt-agelsc. Enhver var san silter paa
Edgertons Balg; endogsan vore Fjendee
indisnnnede det. Nesultatet af denne
siore Sangvinskhed vor, at man blev
hie-inne. Bore Venner msonnerede soin
fan: »An vel, Edgerton er jo valgt elli
gcveh en Stennne gisr ingen Forstjel.«
Qg saa blrv der nok as hans egne Folk
hiemme til at give hanc Dolkestødet i
Ryggeu.
i
i
Odem oq hvad hat hiulpct
Den-mark- Bonves og Ar
beivistanw
Da dette Spargsmanl nn er konnnet
pna Baue i ,,Stjernen«, san knnde ag
faa en danfk Bande iide nt san et Pak«
Ord indfart, hvis den mede Redaktar
net give Lor.
He. Strandskov iynes at prpve paa nt
giesse gjceldendez at Priestern- has ydct
den mfenligfte Hjælp til den Fremgang,
som Danmarks Bande- og Arbejdgsiand
hat gjokt i de fenere Aas- anam dette
stab forscsas fein Stand betragtet, faa
Inge- Lnn Stmndskov vistnok siokligen
feu. Det kunde nden Tvivl feges med
cn Dei 1nere Ret og Saat-heb, at Pra
stestmeden hat oaeet en Dindkins for den
fiinpse Mands Fremgang ag Veto-ere.
Den eserbeevne Jlothed og Verlighed,
som Danmarks Priester hat levet i
faalange, hat Bandestanben og den sat
tige Akbejder Inaattet slide fig bsade stiv
og met for. Den stock Jndkamst ag
hpje Lin, fein Dannsakks Prcester hat
have j foundne og lange Anrecht-, hat
de viftnak ikke tjent paa en artig og re
deliz Munde, set fea den Inoralste Side.
Den Person eller Stand, sont Mc yder
det mennefkelige Saufund Tjenesie for
hvadfdct stjænker, er en Byrbe og Hin
dting for Fretngans ög Velvmr. Vor
Fwdkcnejord hat lange vom vadet af
den fattigeMands ag Koinhes Sack-, der
.faldt for at faa Statut ag· Penge til en
Hdoven og siot Presc. Disse Mienb og
Koinder troede at faaledes name og stut
be det vere. De mmplbende am, et
det kunde vcm an hvem Ied
ikke, at Peasterne haei hsj Grad vis
brugt denne Danmakks Bechestands U
videnhed. Donn, sont bwgersin Kund
fkab ogOplysning meke til sin egen For
del ag Fornsjelfe end tilsineMetmtenne
stets, —- om en iaadan san det vel neeppe
med Sandhed siges, at han er en Men
neskehedens Bein-Toren !
At Hnjskalerne hat gjort usigeligGath
i Danncark for be ,,1avereSuender«, yet-.
vi alle, men Paastanden one at, Prasse
siandcn var disieSkoleksStiftere ogVed
läge-holden er meppe korrekt. Tag f.Eks. !
s«. Hin-nd sum snxnle Ihm-H ;l;«--.nl«-ak.
s 1 « »Ur ;!! t«): «- Lin-. da
t t-«.«-«·:l«;e f: -’-s. t· T --1:.:.:! Hu
1.Iv Hi, It zhlt
H « tut -’.1!xt.«« .«-L-.!1!t", Dt i t
«« .ls«s"tst -«:» l::.:’t Ist-T- «’«Xl."-' u:
·c«.«i llns«;.:·.:«...-.: Lust-Hunnqu lstn
nun-i s» s« «-’ .:: H srxn inte- Zum-.- u
lustnie nu« !.t tut-u linker-n uttsst Its-i-.
Amte-hu s-;,en:sc-n. Nnntlc Tumme
·j’s;.n«1«.1(:- .t«·"sjute flog tun-txt tot Tun
»Nun innre-tsc- thnndettns s. Okeltthsixt
Mu- ltatw Mind« Men ttnssi Pnettcn e
um«- Mnnd ln ttmniz thtkjnsnljenk Jn
genlnndtn Te lmgnastede hnm, fogth
pna sten- Maader at sfade hnm og hatt-J
trdlcViktfomhed Da denne var endt, og
dan flulde bin-ec- ttl«(§lmven, kenn san
Dnnnmrksz Prasser for nt vise hatn den
fidstc Mcm Stet Me. Blandt den
ftore Stark-, sont ttod sorgende ved hano
Num, var der iktc en enrstc Prtest at fe
Men Bondekatte nasstcn fta alle Egne
vat«de1«. l5«t tennneligt talende Brote-.
Det nasgtcg ikke at gatnle Grundtoig
hat« gavnet Daninarkg Bande-stand, ntcn
dettc gjorde han ikke i Egenskab amessL
At hangjorde det, varfordi hansotthcn
nefkc hat-de en Dcl af det sande Frihedszs
sind ng fordi handj Hjerte var bewrt af
fand Mennetkekjtrtlighed Han var en
llndtagelse fra Stauden l
Det set- tneget std til fra flerc af hans
lldtalelfer, at det kneb at holde den gasnle
sittevre«131«cet"tett·aje paa. Oan syntes stun
dom at have spkcrngt den paa noglc faa
Traade nat-; og hvoruidt,,Glundtoigia
nimnen« ital have Trøjen lappet og sue-er
peg ind i den igien, eller den oil falde as
,,af sig selv« synes at vare et Spørgs
maal, sont er fordeholdt Frcmtiden at
here.
Det er oist næppe rigtig at tcenke, at
der stulde tun viere en eneste Ting, sont
særlig har btagt Danmarks Bondestand
fretnad. Som sagt, der er ingen Tvivl
om, at Folkehøjskolen hat gjort en stor
Del; men der er ogfaa andre Tingz
iblandt dlsfe kan vistnok neevnes det stote
Samkvem og Samfæriel, sont ide fenere
Aar hat gaaet for sig. Vldenikaden hat
fanden Midlek, hvorved naesten hele Jor
dens Menneskekreds kommer samtnen.
Det ene Mennefke leerer det andet i na
ften alle Livets praktiste Forctagender.
Hele Jarden er ligesom bleven en eneste
stor Stole. Men at satte disse Videns
skaberg Midler i Vltkfomhed strittede
Præstefkadet inwd faa meget og faaltenge
de fotmaaede. Praktisk Bid ag til Men
nesieflcegtens Fremgang og Velvæke hat
oiftnok aldrig været ydet fka Præsieskabet
sam Helhed betragtet. Der hat ·vceret
enkelte, nten de var en Undtagelfe fra
Rigdont.
Naar der nu i vore Dage er bragt et
af de betydningsfuldeste Spørgsmaal
fre-.::, sont nogensinde har meet kjendt,
nemlig, hvorvidt Krig stal vedblive eller
for evigt ophare, faa stiller Pmsterne sig
ogsaa her paa den gale Side. De bles
fek i Krigglyren af al Mast hajer strau
ler omKrig. Ja tænk, Krisen, det ahn
te Mennesteflsgteril Beerdige Dtciple
af ham, der fnkyndte »F red pa s J o r
den«. Jkke fandt?
En danfk Bande.
Wechselt-eh Reh-» 7. Not-by 91.
Hr. Redakter
· J en Rednktioss-Artikel bringet »Den
Dunste Pioneer«, af 22. Oktober, sine
Læfete den overkafsende Nyhed, at Re
daktpr S. F. Nedle i al sin Praksis Inn
her iLandet er sW paa e’n »Ja-mo
ning«, der offentlig hat vedkjendt sigden
katplfke Tro.
Jeg har kiendt »Den DanskePiones-e«
næften i al den Tis, den har eksisteret,
fra den Tid da den fotft ndkom sont et
tristeligt og anstandigt Blut-, indtil den
udvlllede sig til en moralfk Guillotine,
om jeg iaa man sige, under hvis Fals
ølse al Dæderlighed og Velsnstændighed
man blsdez tnen noujeg nndtager mig
feli, hat ieg aldrig legt Meer-le til, at
nogen i BladetsSpolte hat« vedkjendt sig
den katolsteTro, og da Dr. NeblesPrsp
is sldtig hat strakt stg ret vidt, antoger
jeg, at han med denne »Fremtoninig«
sigter til mig. Jts bedet Dem undflyls
de, He. Nedle, at jeg tager til Gjennuele
nnd en slig Jnsimtntiom »
Ligesaa nahent iom jeg sedkjendte mig
Katoliligmen, ligesaa anbent vil jeg be
kjende, at jeg aldris stulde have beimeet
Deus crede Blad med mitStrlveei, hold
ikke leg havde migforståaet Situationen
davde ieg fökslaqet Situationen tilde jeg
have indfet, hope mädbydeligt det maatte
viere for Dem stoptage det. Jeg twede
nemlig den Gang at »Pioneer’«en var,
hvad den ndgav sig for at vare — et fri
sindet Blnd, og at De, Hr. Neble, var
en ftisindet Mand, uagtctDe tillod vissse
Personer Aar nd og Aar ind, Uge eftek
Uge, at udilynge foknnrmende, grundlase
ogi mangehensecnder ligcfkem latterlige,
Bestyldninger mod Birken At De op
tog fligt steev jeg paaFrisindets Regning
l « Jil l ’
L« 1«:tt : ’.-.—,- st2.txks::s«
»Dir-: i; : :s.1-li:ti-Nc::i«:c Heini lstj
ils, « .kti,t, I» ersti- Te luswth ·
Itzt-! t txt unt : ! ttc Irrt »i:mt-lt5m.se« EN
tkitistl lik. Et. List:ksj;-llkt1d, tut-W L s·
er nultkt tt"«ts»t-1«.n-t, ty: den- Äorntkml u
nt Pum- .ttt1toltlcrne dort im Flohan
dot: nn mäan lstnbcds i Statut, tim
mzxt at lusume drin alle del-es Bergkrist
tigliidc1·. Hund Fountmlct ungnnr hat
Te tstttnok gilt-net tintin, Te er jo fuld
konnt-en cnig med dette »looelskende«
Selttud i, nt distmspmmnl c1«rct"tr1digt;
nie-n nam« De ntcner n: dette Selskab u«
nnlig lustnltnnet, trinkt-Te feil, thi AP.
A. er ku« ist unt Raun for irstrangeixw
tut-; dette Lelstab hat« bestnnct lige sidcn
sinnst Wilh-un af Qrauiensz Tid og hat«
nltid ndprasgct sig i ct bittcrt Had mod
tiatolikct«nc.
Dr l)ade1««’51«l(eitderne, fordi de bekjem
de sig til den nf Tun san forhadte che
ligion. sit Religionen er den enestc Aar
sng til Den-g .t)nd, beviser den Omstæns
dighcd, nt De af alle Knefter staut-dest
lnsndercn Jmnco lcr Born-, sont usuer
rede Nebraska-J Gltucru ·1«ftol, thi hun
var udcn Religion, dcrfor betragtede Oe
hanc sont cn Mund af FolkeL Ganske
vilt kritisercde De hattchto nf Weinber
ry-Loven, tnen atDc meppe tnentedet op
rigtigt bcviste DereIForsoar for Senntor
Cl)rit"toffcrsen. Da Nyfted Fartners Al
lianse kritiserede HI. Christoffersens
Holdning overfor denneLöv, togDe hant
tilForsvar, vg paaftod nt han knn stentte
intod den fordi hans Vælgere nnstede at
han skulde gjpre det. Hoenr var hans
Balgere? Lad osse: MedensNewberry
Loven henlaa ventende paa at ,,Hendes
britiste Mnjeslcetsllndersaat« stulde for
syne den Ined sin Underikrift, blev (iføl
ge Dereg eget Udsagn) en Petition cit
euleret, sandsynligois afJernbnnerue,
for at formaa hatn til at forkaste denne
Lon, en anden Petition blev cireuleret af
,,0mnlta World-Herold« for at formaa
hant til at understrive den, nten Jeru
bane-Petitionen blev den siterkestr. Man
dette ikke halvvejs bevifer, at Hr. Chri
stoffersens Vælgere, san vel sont Sir Ja-;
mes E. Bode, var tennnelig naer be
slcegtet med Jertibatie-.feotnplottet. (
Da Hk. Christofferfen blev valgt tilj
Senator, forsikrede De, at hans Valg
var vor Ratianalitets Ære og Stolthed,
og vilde blive til altnindelig Gavn for
hele Staten, men alt hved vi harte fra
hasn under hele Legislatuanmlingcn
var, at han stetnte incd Rentberry-Lovett
to Gange. Dertned begyndte og endte
den høje danste Senators hele Wirksam
hed i Legislatnren· Det stvlde have va
ret en meget ,,tykhoved« Jrlcender, der
itke kunde have gjört det samme.
De vcekker Splid ved at indvirke paa
Folkets religiaie Fordonnne. De leerer
den dankte Protestant at have sin itste
katolstr Naht-. Er itke Dansteren og
Jrlanderen ligestillet her i Landst? Lad
os antage at en Dansser og en Jrlænder
arbejder samtnen paa et og fass-ne Sied.
Skal disfe to Arbejdere hade hinanden
fordi den ene er Protestant vg den nnden
Katolik?
Jntet Fjendstab behøver nd eksistere
tnellent Proteftanter pg Katosiiet her i
Landen Her er Plads not til beggePckp
tier, og Skam facr den Mand, der ved
Tale og Strift feetter Splid mellem fre
delige Nalmrl Enhver proteslantisk De
nomination er fri til at kompetere med
den katolike Kirke paa Religionens Om
raade. Hvis den katolske Kiste er faret
bild, lad Pateftantismen forkyndeSaniv
heden; er den katolste Leere Slaoeri og
Mitte, lad- Protestatitissnens predikeFrb
hed og Lyse Derfot Landsmann-, Troj
ende og Jlte-Troende, vend Demagogew
ne vg Uroftifterne Ryggen, og lad os
slutte es til-Mand, der virket for Sam
menilutnitg og falles thmden.
Jen andeuArtikeli »Pion-eer«en heb
der det: »Ist-r Politiken er intet helligt.
Æresord brydes« o. s. v. Er Politiken
virkelig ha pilraadden at den ingenTing
respekteut, da i Hintlens Navn, He.
Neble, hialp os Farntere vg Arbejdere
at refotnrere den; hjaln os at fatteMtend
ind i Legiölatnren, der iste- vil dryde de
retk Mucor-L Dette vildeDe faa sterre
Ære af end De faaek of at agitere et
Religionsipsrgsmaal,De itke feist-can !
De bestyldertkatolikekne for-at de blan
der Politik og Religion fammen; men
det er netop thd De felv nist. Ønster
De ikle ved Politikens hjalp at drioe
katolske Borgere hört fra ethsert Einbe
def Onster De ikke ved Politikenshjeelp
at drive de tatolike Leerere nd af Skola
net De vilde vel endogfaq, otn det var
nmlig, indfore her i det feie At. .1s" ’
iaakaldte penal laws. hvis Forbandelfe
i tre Aarhnndreder hoilede over Jrlnnd,
og knugedeBefoltningen i Elendighed og
Vankundlghed. Og alt dette paa Grund
If Religionetn
Des-es Mstc Volke cr, ist Katolifrme
oil jndsons dris-:-:11’eiiznc:1 : Steh-nun
Denn Tr, Hin Dieb«-, opgnsc sc Amte-Til
fas kr, l)"or de lmr soisoqt demna? Tog
kkxptlzoidrtsisik1l usw-. Religion It Meinte
xkct its-r nun nur-H end u dick-scr» Tyr,
ou Den Mund ji m inseka respekterek
Nud kllcr Kasten u« en saftig Finger i
Statut Ohr-Un isilrsc note modeme
Erim-Miste sotsoare von offcnllige Sko
lesystctn san nannt, hvisz de ikkc netop i
dctte gudløfe System fandt et Middel,
hvowedBamefjælm kan lebe-J bot-I fm
Gud og dereg egne Inm·keJdeeriudstnug
leg. Tone FrimnkevPartis F1·iheds
skmal er kun tomt Dulden Disfe gode
Falk rauher freuten-, meu gaar bestandig
tilbage. Te rauher Frihed og Lighed,
- men selv er de de mest intolerante Bigot
Iter paa Jordem Onskeligt vilde herver
Ire om disfe oplystc Falk en Gang intel
jlem viste os stakkcls formprkedeSkabnim
jger et Glitnt nf den store Oplysning,
de sidder inde med, i Siedet for bestan
dig at paradere deres — Vulgarisme.
Ætbødigst
) P.T.Nelfon.
siabclgranr.
Ulgchoersigc fra Ildlandek.)
Kaoiifc Bkafilicn. En faklig
Redelighed her-stei- i Brasiläen som Folge
af Forspillet til den ny Borgerlrig, eller
hvad det blitzt-r til. Hanncne ved Rio
og Santaiz er san at sige hell blokeret,
og konnner der ikke snart Luft i T1·afi
ken, faa ser der fort nd for Kaffedrik
.kerne. Dei er nemlig fra disfe Havne,
at Storsteparten af lserdens Kaffe for
sendes· —
De tyfkc Pcngehufc. Aviserne
hat i den senere Tid opvarlet med alle
Haande inystcriøse Historier om, at en
Pengekrise var neer forestaaende i Ber
lin; men der hcle viser sig at være en
Mythe· Tre Privatbanker er rigtignot
gaaet i Vafken; men de store Pengesir
maer et alle solvente og folidr. Hele
Skaden er ikke andel, end den Fortrykn
hed, der skrioer sig fra de nedgaae«.
Konjunkturer paa Versen; inen nogen
Panik kan der ikte vcere Tale our. Gan
ste felvfølgeligt er der jo, at de Banker,
sont er bygger pas Sand, opgiver Ann
den ved saudanne Lejligheder.
Den tussifcc Blond Europa
erne begynde isr frygie for, at Hungers
npdcn i Russland vil fremkalde en ny
Koleraepidemi, og ogsaa bringe det vest
lige Europa oenne flemme Syge paa
Hals-kn. Skulde dette ske, faar den sivi-»
liseredc Berden en frygtelig Regning arj
opgjorc med Czaren. Thi Anfvaret fürs
den nuoærende Hungers-»O i Russland
paahviler ham direkte-, felvsplgelig blioer
han ogfaa ansoarlig for den Pestilenfe,
sont niuligt kan flyde derfra. Hungers
noden i Ausland skyldes ikke faa meget
naturlige Aarjager sont Regieringens
Adminisrratiom Grunden til Mist-sek
sten i flere af de russiske Prövinfer var
den, at Storfstedelen af de opdyrkede
Marter slet ikke blev lilsaaet, ag »Mis
vækst« vilde der vist blive alle Vegne dg
til alle Tiber, hvis der gik ligedan til.
Og Grunden til, at disse Marter ikke
blev tilsaaei var den, at Negjeringen
haode udplyndret den rusfiske Bonde for
hang Koæg, Redflaber og Seedkorn for
di han haode undladi at beUle Skor.
Da saa Bonden efter god gammel Skik
vil ty til Jeden for at laane Nubler til
at tjsbe Saakorn Tor mod Sikkerhed i
Aarets AfgtIdC totnmer den batbariste
Negjering "ham i Forli-bei og jager
samtlige hcbraisie Mennestemner nd
as Riget. Og denne mordenifke Frem
gangsmaadc stuldesForfynet have Styl
den for!
Sack«-Wams i Frau-sich Det
var et flemt Slag for Negjxringen, at
Socialistm La Fatque blev valgt fra
Departement-is du Nord. Der var vg
saa en Quertastelfe for Nationen, der
nu faar Ojuene op for et nyt Element i
Politiken, som der ikke før hat været ta
get med i Beregningm Kun faa hat
hast nogm Jde om Socjolisternes Singt
ke i Franks-ig, eller at de overhovedet
havde sagen Vægt i Poxitikem Nu er
man kommen pca andre Tantet. Hid
til hat der dog ikke væket det for Uhr-it
lingen If den største Siyrke notwendige
Samhold blandt de fkcnike Socialister.
Det socialististe Parti i Frankrig et op
splittet i tte Gruppen Arbejdekpartiet,
Blanquistekne og de uafhængigr. Fi-«
tekm for hver enkectGkuppe kjender ikke
iaa nsje deres Tilhyngeres Stykkr. Men
ifplge Regieringens Statistik, der af de
fociqxisiiste Form anerkjendes som no
genlunde korrekt, stal der vate heut-ed
1,000,000 Socialister iFranIrig; detaf
finde-s - »Um « sag-, - , Ms ."...k
stille-J, 40,0W i Lyon og 15,u()0 i Bor
decmr. De vorige ere spredte over des
mibterftc Depatumentet, Passde-Calaig;
og du Nord, hvor dekes Styrke stabig
! vokskr. l
——.R-—.
K
TIIIkIs «III«.«.·- oq «F«IIIIIIIII:-Ii1denec3 I·
sIIIIc :’lIIIk. Icl IsI IvaIIIc doIs im
sIsII :IIIcI«.IIIIII-. TquIIIIIs IIIIIs III
IIIIsIIiIIlIId for kII quIIIIiIIe »Du-H»
T II H IIIIIIIIIsIr OdeIIIIrIIIs
Js
o
IIIer III-H
du«-· Ins-n II- TIIskIIIIId dek zkd
III-m- Ds IIIII.IIIIIIIke Meu- luska I.
q- IsIIssIIxfoIe Iin LIIIIIIIIIct utd III-Es
Lande-.
—
Stjcrncflud
is- II IIIamlc tsiitoniam VIII Imm« d
)lpaclitlIavdiaII, iom IIII IIIqu »II«««««
Inai alle Llii Ima- Ertliieg Ihm-« «
iau Inxdvdoniniei i IIoit Mariin BHII
stillg, Iliisp Man slalde aatIIII", litten
jiik ERIIIIilliIIII Iiilde Itaa i fuldk Ism
iModIttid til lIaIisH Mantis Ink« III-« be
Ifulhovtndc OsiiceI forslkizu at daiIIkIm
EBaibar er et faldkoaimeat DioIIskkkr .
l·VacIdiIIlIed —- iiatItiligIIig eIIkIs (IIW«I«
Holkctz Brgrebei. Te fleste Izu-I III »I«
lIiIinict af Olcioainmez MoIdrrkbaiiIe
i:nI S.oldatcsr
I « « Ost stjasaipekoinde anloili nin
nicd et af Hamboig- Skibrnc sit izz
..)oIk. Halt var ilke blot micer
l)oj, iItIsiI fyldig i Oniiidg oII IIIIWI
»s» Bund paa VeratskaalciI. Henka
««.l.iand um« Isii Itoi Mund im IjII IIIIIIe
tI«aIItI-t; Inen ned Ziden af I’iIi Iska
LiliIItislIalodcl sonadt lI.iii ind til ca Mk
inviitet Punlinls Rath —- saaledkg M
Idcr thiknipckoinden — er sljaiit liI:i.;,
- Te
dI«abI-liIIe Familie uakte stoerIiIIt dal
trafkede ind i Barge-Officen. Tek III
alle Starrelser og Sörter, fra den lill
stumpbcnede Purk til eIi firstaakIII
bredskuldret Søn, fom maaler lIFIId
5 Toniiner i Hulden Han er blotsZ
Aar gammel, niea er en fand Herkulks
Familien koiiiiner fra Tysklaiid.
U« Eli interessant, meiI ikleganll
tilforladelig, Historie förtælles om nog
Huler, somRusferne hat opdaget iMe
leinasica. Ved Jndtrcedelsen i diss
Huler, fandt de til deres state Forun
dring, at de kunde tmnge langt ind
Jorden til et Steh, hvor der for mutig
hundrede Aar siden har været byggete
smuk Stad. Men Forbaufelsen ble
endnu starre, da de paa Jorden fand
Manter af Guld og Salv, fra lIvi
Jndfkrifter de kunde flatte, at detilhsrt
et Folkefærd, som hat-de beboet Stadt
mindst 200 Aar før Kristi FadIeLD
ne underjordiske By bestaar af en LabII
I«i..tl) af Korridorer, Gader og Torve
pladser oniringet af flere Etager htj
Hufe, iiide i hvilke man fandt Gryder
Unter, Vaser og andre velforarbcjded
Ting. Byen var maaske aiilagt fora
tjciie som Tilflugtsstcd mod de omvan
drende Barbarers Overfald.
»F Vognfjeder- og Vogiifabrik-Altie
fclstabet i Altona, Tysklaiid, harnyli
glort en Pragtvogn faerdig, der er bestem
for Kotigen aj Dahome. Tognen Ii
ikke tmkkes af geste, men af 16 Slaoet
De sprfolvede Tvcerstcenger, hvvrtilSla
verne spændes, ere befæstede til des
Stedet for Bognstjert anbragte »Das
bjælker«; desuden ssulle 2 Slaver fiy
efter bagtiL J Siedet for den overIlt
dige Kustelmk er der anbragtFoksiUI
ger i Form af naturtro eftergjorte Hilf
fiske og Strudseg paa Sokler f
Palmeblnde. Vognen er i det indt
rigt forfyact used Hyudek og helt bettlck
ket nnd blau Silke. Lakeriagtn «
iiiprkcblaa, Neberdelen af Vognest XI
med rig Salvdekoration. Paa ngUdI
reiie sindes Kongcns Vaaben, flot maltk
det fremviIe Haifiste og StrudgES P«
iorgyldt Felt, omgivet af Slanget
Elefntittænder, og er kronet IiIedPCW
trceer.
e
·—
Z
o
Wostorn Elootäs Zelt s
Applianco co’s
Um Fortetningsloiaäc.
PAC Grund nf den ftorc ,kor«-«1!lsi IV
dar indtraadt : wcmmsvntc non-wars is
MMML blcv dct midsswt at Hm N
Marter more i Locmsstcmmch ZOD s«
mklmgmsks vormdc siruvkwnd du Hm
W Hat Dem hm d«t1m«.t:«1 Nach
ch IMMNS Bnm1«th«·s.t!ks?"
...«1»«««m sk» » . « h z«
ck en as Lchfmgokz um« suwmvcknsw T
samndm H! as Vc illuknfflk c««1 -’T.I—««f
Fionwkbnqninqu i Ihn-No ««. «
NUOUI lscdsh Romtninq »Einn
Dk Gkkgas Etcktrish Beim l-.
dtgc i sit ang og fommcr at munt