Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, November 12, 1891, Image 6

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    He
JO
LJJ JJU JJZ Enge-. MJZJI .
l»s:tilt «.?lit.ztsi«:.stit«x;.
L tlits ' ".tl «t-:: «. :«s«
Den intttlfc Frone-.
(-it«ttt«.tt.i
tsicut nttkslttttttt ttts l«-l-tti"ct:::t·t. Tief-«- l"iltts,:it«dc tttt
iklc at sont eftct ttt Dtiiitttsst , ntctt cit- l.·:ttbi· ttitsisnte d-« Bein
Unget, sont vildts ltltttr dein gutm- cftet et «.’.iittcst«, sitt Iltthe
qfholdm pntt tiiundltttitsL
Her titti Rtwsdndotttttttsttstt Bot-ittttcstett«n, stttldttnegtitcth
Lesen og ttottlr ttttdtts Pisisttttkt smstttttltdr i tsn Ettl.
Htttlig satte Votgttttsltrtctt ltttttt ind i Zitt;etts:-Zttttttttett
heeng.
»Ja, ttlt deltc ei· sitt-get besttttbetligt,« Jagd-« zttsdgdotns
met-eit. »N- Koinbe, bist tkkc tttesdbtittgcr en Eint-to bellte
vet Papit·, fotn ingisn heim-L og sont dar p.ta Athen ttted et
lille Born i sitte Atme, det et« ttttlelig ctt tntrtkeltkt Historie.
Kalt htttt onst-t- Mobtsr til dcttc Bitt-i ?«
»Bitte-it tlkc,« sinnt-de Lirgrttz »Alten« ci· littt trc cllcr
site Dttgts gnttttnell, og det ttildts onst-t- tttttttligt for betet Mo
der at glitt-e fein ctt gattsle kott Neife.«
»Vi katt da, tttitte Heiter, iottttode et as to. Vi kan
formt-by at denne Kvittde statttnteis ikte ret lttttgt her fra, og
at hatt hat met-et ude for at hente sig et Plejebartt·«
»Heritnod kntt det- reifen en anvendittg.«
»Hvilkt·n?«
»Den afdsde er itle lltedt sont Landsbykvindet i Pirat
biet og ek heller ilke folbtcendt sont de. «
»Saa gaae vi over til den attden Fakntabning: Denne
Koinde — vi faar vel fetteke at vide, hast-im hatt kottt —
tilde bringe Bat-net hen til ett Atntne, fottt tnaaste nn ventee
sptta det i en af Nabobyertte ved Manekville.«
»Du et- ogfan tttitt Mening,« ytkede Weges-, »det hae
jeg netvp sagt til Borgntesteeett.«
«Jeg ittdfer ikke, at Sagen kan fokhalde sig andeeledes.
sonnen vil, tankek jeg, let kunne findes; Gendakmekne ven
fee paa vore Befalingek, og de stal nok med deees liedvanlige
Jver steil-e til Uttdetsegelfeene. De maa gienneinsireife hele
Eguen vg spstge sig for i etthvet Landsby, indtil be hat-teuf
fet den rette. Lad os haabe, at deres Undeklsgelfee, inden
Oasen er til Ende, maa have faaet det forsnskede Udfald.«
Et Dieblik eftek ted Gendartnerne hatt i foksiiellige
Retglngen
Jmiblertid fortfattcs Santtalen paa Raabhufet.
»Man tttaa tasttke paa alt,« fagde Borgtncfteten. »Hvis
Gendarntetne ikke opttaak ttoget tned dereö littderspgelfer,
hvad sial jeg stta gjpke?«
»Naa, hootfoi stulde Uttdetspgelserne ikle fare til no
geti«
»Du can ite; ttten jeg set noget t: arlt paa Tingette.«
»Vi hat nl Grund til at fortnode, at Atntnen vil blive
flmheth Elttlde drttc ntod Forventning tttislykkeö, saa maa
wre Britttrbclser gaa nd paa at opdage, hotirfta Kvittdett og
Barttet kom. T c ttttt met-e ois paa, at detttte spraelige Be
lslvenhed vil vtrlke stor Opsigt paa Egttett, og at Bladenenol
stal strive det«otn. Alle Mettneslct vil interesfere sig for Bat
Itet, og selv ttdett note llndersøgelier ttil De kuttne faatnattge
udmlerkede Oplysnittgtsn «
Deckttdest,« tiliajede Lægttt, »was Barnet jo have en
Moder og Fatnlth der ogfan oil prove paa at faa at vide,
hoch her er blinkt ai let ttnkkcls Bartt.«
»Dort iot«stattr fig,« fogde chdsdotntttetett. ,,De behsver
lkke, Ve. Vitt«gttteitet·, ttt met-c its-gen Vekyntting foeBarnet,
sotn De jo, ritt-r ljrnb jtsg bote, forelabig hat betraet til en
Pigci NZtlllklltillc «
; stllTiI Wust-is Htr Fi«edsdonttttct·.«
«.Dtttt ital mtsc tsn ttdntcrrkct Pigc, sigcr tttatt.«
»Hnn et· winkt ttflzoldt til Tkods for sitt lllttkle.«
»Ja, im ist-ts, «-.: lust lzar licgttttet ct Feiltrin.«
»Den stttlkclH Bis-e st- ltlttnstt hnakdt strttffct.«
»Das banden Jstttsotets fotladi hettdrP «
Hatt it- fotsittmden im Egnett, og tttnn oed ikke, hvor
han er dtogtn it-:.«
»Von gatntnelt er Vatitet ?«
»Et halot tAat,« soaeede Lagett; »du er cn lille Pige,«
«.Hvot gamntel er Mobetett?«
»Ettdntt ilkc nittett Aar.«
»Hvot- sorgeligt. Den stakkels unge Pige! Er hendes
HFabet Byhyt«dett?«
»Ja, Or. Fredsdottttner, og han er en meget dygtig og
sfhdlbt Mand «
; »in-ad bet fundne Vaitt angaar, saa er det ja i gebe
Dandey og Felicia Lucotte kan beholde det, indtil det bliver
fordret tilbage Er det en lille Dteng?«
»Det oed vi sandelig ikke engang.«
»Ja, det kan vi jo altid faa at vide. Slal vi ntt venbe
seicht-ge nt de-- hebe-»
«Vil Fredsoomtneren se hende?« fptttgte Bargmesteeett.
»Ja dist, ligestrakö. Er det en ung Kvinlpe?«
»Nej,« sparede Liegen; «httn maa viere fein og fyrtetyve
, eller Halvtredsinbstyve Aar gamtnel.«
»Seit kuttde hntt jo godt vtere Barnets Bedslemodee.«
I »Bei hat jeg ogsaa ttenkt.«
i »oui«-u Gamfundsetagse syst-g hun at ach-kei
«Det kan jeg ikke fige med Sillerhed, for, som jeg up
;lis-ietmerlede, stjsnt hendeg Klædedragt er nieset tatveliq,
z» fat cignet den ikte Landsbykvindernes. Saa vidt jeg kan
Jst-IN derer hun til Arbeitsklassen og hat maaike vieret
Muse· t et Heestaltshueh
. W hat httn oqsaa i sitt Til) deevet en allezeit-ket
M « W tut as fer Pengr. Den Peusepttng es be
M, fein vi fautt i Bat-stellen, tydede cige satt libt spat
lpm etc-tm m wagva
»M« .--.-« -.s.--.«.·.-. —
i
; hntt felv gik til Ro.
»J; :s-.i, sticht ntus Te »Es-« kc l.:·.l tm-: ;.« ist-m tin-Hi
t) « · :s."t;1.’l-n:;:s:s.«
: intht j..j:ti.«;t:i«:1t:t .«l-«.::—l isittiiksjs gilt-nunv
l
r -
tit. ..i."s,::s, ist itttst itzt hiu z Hillx This-ich li.i stillt-c
txt est t.t sxut Eil-H.
,T .- o. tuttt : . -, it t.nt nis- intrZOLitzt l:t:" l- use inst.
Ä «t t
t- · - ,ti -«:1:-"-.’-:t.ks.1:;s s, Tut ltcth List-it nde
«N.:.- nd Tons its Zum-, lixtht isin END-s lim, Hi« Yttsz
n« :s s Hi it: " . -i1-1sps.1:ttsstssleickttt is« ::.-. Bots
l ;:i«.
,,!«1.7si,.ut! if«:c;«..«t«s,' s·:1-tt.-«t««lt::::t.
Mann-n stii Nah-it- mtw inzs t Bittclsch
prn lzottt nn Entmhnt t .H.tttticctt. Tot tylte Lag
Statt pnn hatt-J ils tstt ten prtltndc Stsrd pnn lntttg Ansigt
vidncde out, at hast hat-de ikyndt sig nie-get paa
BJntstingrn ftn Naht-t) til Llcntietttille.
» Dct et· ikke tncte end en Tinte siden,« sngde hun,« at
. oi i isinbtn fik nth otn, at ettttoinde tned et ganste lille Born
- ont bletnsn fnstden dod pna Veien Dei ct nttgaaende dentse
« Koinde, at jcg onskrde at tale ttted Botgtneftetett.«
»Ver) Te da, hvecn httn et? « sputgte Ftedsdotnntetcn
tot·ig.
»Nei, nten jeg satt give en Qplystting, det maasle et
nyttig.«
»Tai lun.«
»Forst maa jeg sige, at jeg et Gjæstgivet i Gabtu.«
»Vt kjendet Dem godt, De et Hans Fongete.«
»Is, jcg ct Hang Fonget«e. Jlke saa snatt hatte jeg
Tale ottt Dødszfaldet, for jeg tænkte, at den dsde sandfym
ligvis ntnntie vate den fanttne Kvinde, der i Nat var hos og
nted et nyfodt Bam, sont httn var nteget otnhyggelig med at
passe.«
»An, den stttktels Kvinde oat i Deres Hus i Aftes?«
,,Knn en Del af Aftenen, fot Klokken kunde vel viere
halv elleve, da hatt kont til os aldeles udtnattet, og det var
ikke satt uttdetligt, fot hun hat-de gaaet sine to Mil. Et
lille Bat-i et itke tungt at bete, tnen det gjst Gangen be
foretlig.«
,,Ved De, hvotfta den tejfende kom?«
»Zum oat alt andet end fnaksotn, og hun defoatede
nceppe nok min Kones SpttgstnaaL Naa, min Kone et
nysgjettig sont alle Koindet og tilde Ujetne have noget at
vide; men den tejiende soetede kun ja ellet nei. Det var
hende intod at blive adsputgt.
Jmidlettid sit min Kone nd af hende, at hun vat littt
pas Jetnbane til Piequigny, og at hun detfta var kittt i
Dagvognett til Senoncontt; detfta vat httn gaaet lige til
Gabty.«
»Kommet De langvejg fttt?« sptttgte min Kom,
»Ja,« itatede hun.
»Maaste fta Paris?«
Hun tyftede paa Hooedeh
»Von ital De den med det lille Battt?«
»Til en Amme.«
,,Hvot bot hun?«
Koittden fvatede ikkr. tnen hun faa forttcedelig paa min
Kotte, sont otn hun vilde sige:
»Det kontnter ikle dig ved. Dn er altfot nysgiettig.«
Da hun havde spisi sin Suppe tned et Stykke Kde til,
tog hnn noget Snlker ftetn af sitt Vadfæk og opleste det i et
Glas Band, hvoteftet hun lod Batnet dtikke noget af ett
Theske.
Detpaa bestilte hun noget Melk, sont hun heldte i en
Patteflasle.
Saa sputgte hun, hoor nteget hun styldte.
»De san io betale Detes lille Regning i Motgen,«
sagde min Kont.
»Nej,« sparede hun. ,,Jeg gaat her fta i Morgen gan
ste tidlig, fot jeg hat endnu en lang Vej for mig, og det et
ikle sikkett, at jeg kan tteesse en Vogn.«
Hun betalte sin Negning og gil deteftet op paa sit Vet
reise.
Httn puslede den lille og lagde den i Sengen, hvoreftet
Klokken to otn Motgenen stod hnn op, og jeg hatte
hende sysle i Vatelfet ved Sidett af. Batnet llynkcde og
grad.
»Hm givet vist den lille tptt paa,« fagde tnin Kone til
mig.
Batnet holdt op med at grade; det hat-de timeligvis
faaet sitt Flusse.
Lidt for Klokken tte fotldd hun sit Vcetelfe. MinKone
vilde statt op.
,,Rej, bliv dog liggende, det ct ingett Nytte til, at du
staat op.«
Den ftcntntede Kvinde gik sin Vej.
»Er det alt, hvad De hat at meddele oö?« sputgte
Botgtnesteten.
»Ja, det er det hele.«
,,Detes Qplysninget kan mte os til Nytte ved at hinl
pe os i vote Undetspgelfetz de hat deguden jtadfteftet os i
pote Formodninget. Den stakkels Kvinde vilde bringe Bat
net hen til en Amme, der maa opholde sig i en Landsdy en
to tte Mile her fta.«
Vi kan otete ved godt Mod,« fagde Ftedsdonumtenz
Gendatntetne stal not finde hende.«
«De er en brav Mand, Hans Fougete, og De stal have
utange Tak,« yttede Botgmesteten.
Gittsigiveten hilste og fotlod Stnen. · i
»Og nu, mine Versetz« fagde Ftedsdommeten, »lad os
se den djde, san kan vi deteitet gaa nd til Felicia Lutotte «
fot at tagt Bat-net i Øjefyn.«
hettetne fotlod Stuen og gik ind i den Sal, hvot Lüget
nat blevet heult-It
Ftedsdomtneten betragtede lange og alvotlig det stive, H
iskolde Lege-ne. i
«Ja,« muntede han, «hun hat meet ovet iem og fyt- I
tetyve Iat gamml.«
Ei Øjedltt eftet fputgte han:
»Bei-net las altiaa det under «aaben?«
»J«,« futede Doktoren; ,og da Felieia tog Batnet,
holdt den dpde Koinde det trykkct ind til sig i den venstre
Arm-«
anmäd der knnde fyde paa, at hun, idet hun fnldt, hat
foll, at det var Tedeu, og at hnn san hat villet skjcrttne
Vat·net.«
»Du er nmligt. J hoert Falb man man sige, at den
lille er bleven fkelft pas en vidunderlin Mande. Hvis den
var gleden ud as Kvinbens Ann, kunde den have slaact sig
ihjel eller were kommen alvotlig til Stabe-, og hvis den anyt
kelige Koinde i Sieben for at s«yrte bog over, var falden paa
sit Ansigt, san knnde hun have knqu Bann-L erfynet hat
vaaget over den«
»Saa lob os takke Forsynet, at der ikke er fket en dab
belt Ulykke.«
-——».I
Hindert W
Te to finan. dsmveder hvtlede ned Eiden afhit
U j,3nT.-, ists-i-» Lätttkf ists idntdt sont Ene. Ton itzik k.
Ists
tt,««.«:s Ytttspt t« .:-J.- —th:jk"s-.Utereng Kind, sin km OMU
sonst ins t Tini-to nnd at give ycnde et Kyo.
T »Ist
« t.;.»«»
.««- isn re den inde, innige Spott, der bring-: EU
i::..1igitt"it-:u t.Oi-ntt)ttkstse.
»Im w tftr rette bis-n " lwifkede Riekadoitniiercis.,
,,".’c’t«. :: dttfmtt L· -. iIil se den liUe —— — —··
»Den lt Er set Lende ng er tllfrcdg: jeg scr, uk Te kmer
god Denkt-a for det Bat-n, sont er bleoet Lein betroet.«
»Ja Wi,«
Lg ljnn Mikrde Vitggen til igjrn.
»An Te ikte taki-.- Plads?« spurgte hnn Herrn-ne
»Bei Tat, «Z-elicia, un Inaa ni gaa. «
»Seht hurtig? — Men — — —«
j »Hm- Te noget at sige os?«
»Ja, jeg vilde sporge —- — —«
Hnn standfede tat-endet
i »Tai nden Frygt, tjcere Barn,« sagst Fkkdsdommmn
venlig.
udlnod sieliein i·art.
»Strats da De traadte ind, og jeg ikke tjendte Dem,
troede jeg, at De kont for at tage den lille fra ung. ZU
skar mig i Hiertet, og jeg var lige ved at grade, for jeg hol
der allen-de faa tneget af det Barn. Der opftaar Fpleljkk
has mig, sont jeg nceppe can forklcsre Jeg harer en Summe
hviste til tnig, at det er den gode Gad, som har givetmig
Bat-net. Og man vil tage det fra mig! Nei, det lan itte
viere nntligt — —- —«
Taarerne strannnede ned over den unge Moders Kinder
»Og,« tilfojede hun nied halvt koalt Rast, »den lille
maa have en Amme; hvorfor can det iike blive mig? Dkk
er, ligesotn jeg har en Forudfølelie af, at Barnet ikke oit
lede, dersoni det tages fra tnig og gives til en anden. ch
ntaa not heholde det, niaa jeg itke?«
Hun raste bsnfaldende de foldede Hander op mod de to
Mand.
Disse var meget rsrte, stjent de fandt den unge Piges
Smeete hsjst besynderlig. Felieia knnde vel meppe gjere sig
selv iliegnskab for sine Fslelfer. Hun havde ogfaa sagt, at
der opstod Stenininger has hende, sont hun ikke kunde for
klare sig. Lidt overtroist var den unge Kvinde vel ogsaa.
,,Stattelg Felieia,« sparede Borgtnesteren, »fort: ieg
allerede har sagt Dem, kan hverken Fredsdommeren ellet jeg
treffe nagen Afgjsrelse med Henfyn til dette Bacn, det mai
have Familie, og vi maa rette as efter dets Fdrældres On
ster.«
Den unge Pige sukkede dybt.
»Ja, jeg fokstaar det nos,« sagde hun, »men — —- —«
»Kjare Batn,« fagde Dr. Labarre, ,,De maa nn vare
rolig ag fornuftig.«
»Ja, jeg ved not, at jeg er sont et forstyrret Mennefie.«
»Nei, flet ikke, enen De har altfor hurtig fattet Lice
lighed til dette Barn.«
»Im det Øjeblik af, da jeg hsrte dets fsrste Steig, hat
jeg elstet det; nien jeg stal nok viere fornuftig, og naar der
kommer Bad efter det, stal jeg vare relig og holde mine
Taarer tilbage.«
,,Tab tun ikke Modet.«
,,Naar man Barnet bliver afhentet?«
,,Rinieligvis i Morgen.«
,,J Morgen ! «
,,T:et formoder vi i det mindste.
,,Men hois det nu ikke ster?«
»He-is det ikke sker i Morgen eller i Overinorgen, M
kan du beholde Barnet, indtil det bliver fordret tilbage.«
,,Mange Tak, He. Borgmester.«
De to Herrer vilde til at gan.
»Au, vil De ikke vente et Ojebtik,« sagde den unge
Pige; ,,jeg hat noget at vife Denk-«
»Hut( aabnede en lille Æike og fremtog deraf en Mc
dalje, lidt starre end et Tofrancsstykke, fom hun raste III
Fredsdomtneren.
»Denne Medalje er af Salv,« sagde han; »nur det der
ocn, Te vilde sporge?«
»An nej, det er mig ligegyldigt.«
»Oui«-z jeg ikte tagcr fejt, faa stammer den fra et eller
andet retigiast Brodert·tab. Hvor har De fundet den?«
»Da jeg i Morgeg gav den lille rent Tej paa, faldt
Medaljen ned paa Gulvet.«
,,!)iej nirkelig,« nddrød Borgntesteren.
Fredsdonnneren vendie dg drejede den ntellesn Finng
og betragtede den opntærksomt. Den var indrettet til at
biete otn Hatjen i en Kjasde eller et Baand.
Paa den ene Side saas i sterrlt ophajet Arbejde Billedct
af en Hetgen, hvis hojre Haand hvilede paa et Dpdningehw
ved, weben-Z den venstre ontfattede et Krusifiks. J NMW
stod: Sankt Ludvsxg fra Goniague·
Pan den anden Side siod en Engel nie-d en litlc Pkgc
ved Hannken og pegende op tnod Himlem Redenundck
kunde man liefe:
»He-Hitze Stytgengel, mer du ntin Zorn-« « «
»Im gad vide, hnorfor denne Mednlje blev tagt indk
Barnets Zoob,« yttede Borgntesteren.
,,Tet maa vei ver-re fiel i en etler anden bestenn Hen
sigt,« svarede Fredadonimctenz ,,inen lud oes itte tillngge
denne Omstcendighed en attfor stor Betydning. VI ka« Tun
; heraf drage den Stntning, at Barttet tilharer en katolst lia
» milje.« .
» »Hast raste Medaljen til Felieiti dg fazdex ,
i ,,De ntaa give denne Gjenstnnd til den Person, sont Ul
i hetttek Barttet.«
! Herein-r trat de to Herrer sig tilbage.
f Paa Gaben sagde Fredsdonnneren til sin Lediagek: «
; ,,Denne Feticia Lueotte er en forunderlig nng PM
,,Ja,« sparede BorgItIesteren kort.
J NtskM af Dagen fortah uden nye Begithhkdm
i Nassten alle Osnegnen Fell var i Enge-te ell« M
Markerne.
TUUSI Vognlces Ha kjørtea hjem og blev fpreth W
Leitene.
(Fortsættes«)
IV.
Hyrdens Datter.
Herrerne sorlod Naadhuset. Klokken var ncestenelleve.
Doktoren skulde paa Sygebessg; Fnldmcegtigen haode ogsaa
Fortetninger, saa de to Herrer gik hoer til sit.
Fredsdommeren og Borgsnesteren spaserede nd til Fa
milien anottes Hirs, som lan i Udkanten as Landsbyem
Det var lille men godt bygget og vel oedligeholdt. Som de
sleste Landsbyhnse haode det tre Vierelser neden under og et
siort Last. J det sørste og venligste Værels, som vendte ud
til Gaden, laa Hyrden og hans Hustrtn det nieste Verelse
var Felicias, og det tredje benyttedes somSpisekannner. Ved
Siden as Stuehuset laa der en anden lille Bygning; det var
Faarestalden med Foderlostet.
Det var ikke sorbndt Hyrden at opdmtte Faar; han
havde altid en Snes Faar med sine to Vceddere. Dyrene og
Ulden, som han hoert Aar solgte, gav hatn en lille Jndtcegt,
sotn kotn Hngholdnlngen til gode, sor han var ikke nogen tig
Mand.
Rigtignok boede han seit. J ncesten alle skanske Lands
byer, hvor der er en Byhyrde, hat denne sti Bolig og som
ostest Brandsel med. J Mancroille vor Hyrdenö Orts Sog
nets Ejendom.
Men diese Fordele knnde ikke gjtre Fa’k Lucotte til en
rig Mand. En Vor-de sortjener ikke meget.
Jnndlertid haode Familien dog Udsigt til at blioe, om
ikke rig, saa dog oelstaaende i en ikke altsor fjcrn Fremtid.
Fslicia, den enesie Dotter-, satn de sorgndede,oar ookset
op og dleoen den smnkkeste Pige i Manerville. Pan havde
leert Skmddersyning, og hun var en flink Sypige og tjente
godt.
Zonen skyede intet Arbejde og var aldrig en Dag ledig.
Alle tre tjente Penge, og det gik godt. Ved god Orden
oz Sparsomtnelighed kunde de hver Maaned lægge lidt Pen
ge op.
,,Til dit Udsiyr, Felicia, nöar vi en Gang gister dig
both-· sagde Moderen med Tilsredghed.
Men saa bleo Felicia, der var en Pige, der aldrig havde
været i Folkemunde, dedraget as en Usling, som haode looet
hende Guld og gronne Skooe.
Alle Forældrenes skjonne Forhaabninger snandt som
Dug sor Solen.
Barnet dlev sodt til Ver-dem Der var Udgister her og
Udgister der, og de saa Sparepenge, sotn man havde ventet
saa meget as, opbrngtes.
Et lille Barn bruger ikke mange Penge, men det krcever
megen Pleje. Jmidlertid arbejdede Felicia endnn san meget,
det var hende mnligt. Hun manglede ikke Mod, den stakkelg
Pige; hun stoppede og lappede, oaskede og strog samt strikkede
Stromper og uldne Beste. Hnn asslog intet Arbejde, som
man oilde give hende. Det var nok, at hun havde gjort sine
Forældre en stor Sorg; hon og hendeg Barn sknlde da ikle
salde dem til Binde
Qm Dagen, naur Faderen vogtede sine Faar i Engen
eller oppe i Balkerne, og nanr Moder-en var paa Arbejde,
saa siytteoe Felicia, naar hnn haode laoet Mad, Buggen ind
iden sorreste Strie, book der var mest los, og satte sig til at
arbejde ved Vinduet eller ved den aabne Dor.
Efter at ver-te kommen hjem om Morgenen, hat-de hnn
passet de to Born, gjort i Stand i Hirset og vosket Bontur-L
som nn wire-des i Solen, ophængt pna en Snor·, som var
irnkken mellem to Træer foran HuseL
Getanier i Vindneglarmen og to store Bnketter as
Markblomster, som onr plulsede Dagen i Fort-eint og stil
lede op paa Skabet, gao Stnen et venligt og smilende Ub
seende.
Stooeklnden hnode merkt alle Begne; man osnedc ilkcct
Stpvgran paa det blanke Balsam-.
Vuggen, der ver Iiidaettet med et stortStykte klart Tof,
var stillst op mod Bæggen pna et Steh, hoor Solstranletne
ikke lnnde naa den.
B.d at se Borgmesteren trade ind med en rrkjendtHet-re,
sprang Felicia op sra sin Stol og sendte Bagng et amt,
tungsindigt Blit.
»Felicia,« sagde Borgtmsteren, »denne Herrc er vor
Fredodonuncnxj
Den unge Pige hilste og soorede sorlegen:
»Jeg kjendte ikke den Het«re.«
»Or. Labarre er kommen sor at se det Var-, som jeg
hat ooergioet til dig, og hois Amme du sorelodig vil var-M
»Herrerne oed moaske allerede, at det er en lille Pige?«
»Nei, det oidfte vi ikke, Felicia.«
»Folkene i Landsbyen oed k« « Ja, det er en lille but
tet, rosenrod Skabning, hnn pnsker intet hellere end at leoe,
det lille Skind, Hnn ligger der i Vnggen ved Siden as min
lillez de sover begge to.«
»Kom tun ncertnere, « tilfpjede hun, idet hun gik hen
til Vuggen.
»Er De ikke bange sor ot verkke dem?« spurgte Fredos
dommeren. «
»An nej, og desuden er De so kommen sor at se den
lille.«
Forstqtig sjnrnede hnn det klare Gardin.