Stjexsnen.
, - »F I v « F 's
,«Z?. Lkslsbczosk Mcdcthkoz
VIUPUWJ:«."«.·.I..«m n: sum-un Krkslm
«- MUU Mr s« Nun-Tunska s v.ax.»«-uus—:.
-Otiemen Daimcvrom Nebraska.
sz Prllgc Nu imde- ; ,.’.Ik.1nm I:dx«1-:-", kost
etc-, Bank Ekok cle i chzmimt Nur-.
For-«1nnkspdsrfonds-Z cch Num- Lixn Ho
s,ivet·cn Mc Dim- «111wknlkg.
«s’l’.«sllcxl(lxs" A(;l(JN"l’bLli.
,,Sltcrucu« tun Ins-nich liog cftnnasontc
sum-, du« wm Wrc Ums-tm n« brmvudtgc
etil at modmkxc og tumm- tor kliman
· entspcnch
R. Ir. Haufe , Genuas-Agnu
Cedar New-DE Iowa
C. H. Ulnscstcnscsh Zweitan Nebr.
Chr-. Johnsosk :!1kman, Jst-br
N. Uhrmcujcxk Markson, Kansas.
O«.H. tckuusbckg, Oamptom Nebr.
O. 6. Noblnk Musik-la Dank- (Co., Wid.
P.Panliou,ll."x1. sum-.(Tl)cucsnte,«212yo.
Crikscundscth Zum-y, YancasterUm Neb.
B. M. Roger-, thron, Volks.
A. L. N. epangbew sdkoom Su, A. I. «
S. F. »Es-tild» Toorta, Kan.
Jesus sein«-, Umk, IT Ave-. äs- Bindi-ne
St» Ltnaha, Nebr.
- Albm Christi-Mem Thnrcnam Ampahoc
Co» Colo.
I. P. Johuiem HM M. Ave» Nonnen
Blufo Iowa. .
Marias Nimer Wstom Fregno Co»
Cassius-usw
Prsvenumrc ellck manglcndc Ekgemplaker
has ved Agemcrne naar Henveubclie derom
per tilde-.
-
ped Valget fertige Titsdag kastede
SybsDakom kuu hnlvt saa mangeSkein
Im fom i Fick. Den sammc sløve Li
segyldighed, sont karakteriferede Nebra
sts,giorbe sig ogfaa gialdende her. Det var
Music ikke underligt, atRepublikaueren
Zolley gis af med Seiten; thi man an
fsa htm- Chanfer for se Iedstr. Men i
Vettagtning af den ltlleMejetttet, hvori
Und han vaudt, kau man des ikke und
sue at beuge den Stutning, at den in
bependem Kandidat Smith kuade have
unbet, hvic handPakti has-be veeket iaa
seht organiferet fein Zelleyl. Oasen
er, at Nepublikqneme i Sizii-Dakota er
Ugesom i Nebraska fulbsiandig lyssaqgs
ne og yppetligt organiieredr. Deer rig
tiguok ikke den Stegs Falk, iombliver
Ijemme paa Valgbagen uaar det trüben
Der indepeudent Parti staat, fandt not,
lange over Demokraterne i Netning af
, Organisation; men med Republikanerne
hu des langt fra maule sig. Hvem der
sindererSituatiomn, vil fe, at derligger
weget i Organisation. Et uorgnuiseket
Vom er Ugefom en udiciplineret Hat-:
Ndygtig naak det gicklver om Angreb san
Iet fom Foksoar.
, ,»,
Det var manch ikke i Utide, nt du«
i slev sagt: Binsilien er ikkc moko til
Selvstyre. Nur-el, man fnnrse. Konte
dien hat alten-de denn-ihr Der er Kur
pe pnn Trauben mellent Pmthvent Du
Fonseca og Konnt-essen Da Fonsecn
hat uden videie oplost Kongressen —- ja
Zet den hjnn --— og stillet Brnsilien nn
Ien Krigslom Der er itntnkligvis to
Sidek ogfnn til dcnne Sag. Da Fonfecn
foregioek, ot Kotigresfrn » ganet nden
for Grundloocnr og hnr villct for-nagte
hnm hnnsz Bewert. Kottgregsen pna
sin Side anker, at Hv. Prtesident speku
ltkek pnn nt onna-de sosn Dittntor, li
Zcfpm Dahin-cde fm Chiti. Mut U
hkken er, at Revolutionen i Bkasilien
Mc var bog-get pnn et inndt Grundlag;
des vnk ikte oet sande zi·ihedssind, sein
gjokde Stute-kann der nebe. Folk hat-de
det ji i Grunden gebt. Fonfeca vnk en!
af Dætens Afguder, og dnhcrken triunis »
fee-bei den btodlsse Revolution, hleo
send Afgud fnt pna Præsidentstoten, en
Stising hnu ikke nieke egnede sig for end
Bnlmncedn pasfebe til at vceke Ptasibent
i Chili. Dvndek RefultatetP Fonfeca
et Kkigötnnnb, er vant til militær Pres
siiion og Lydighed, vg nnak han ikke san
gjennemfsre Generalens Eneherkedsw
me i det botgerlige Snmfund — san ja
ger hnn Kongressen flojteiri
Nu stnl det oife fig, hvilket Stof det
brastllanste Falk besinnt af. Our det
Ftihedsfnni og Fökstnnd pan Selvstyke,
san taget det og feetter en Stntstnand i
Priestdentstolen i Stebet for en niilitcer
Derster.
Edqertons Redethg.
Medvtrkende Grunde vertil.
Dest er godt not at sige, Kapitnlen og
Korporationerne bitter Skylden for Ed
gertons Neberlag. Men pi knn ikke se
Sagen pna enden Mande, end at de
nosle og tredive tusinde Landbaue, fom
holst stg bokte frn Bncgstederne, da det
giebt oin at flan et Scag for sin Sag,
steter det direkte Univnr for Udfaldet.
Entsch- ,innn.«u«, msxi ins u d( wr
nr, du ins-N sticht I:«1-.:cp":x«ns!
«LTt’.k«-:«n!mls«s, ssi :«,:«« .".nm.1-.ktv«xknn
Links-: Lin Nin .:t 2.-!kr In Funuinnxtx
J Inn ·-’«’i:.n».; Un Hcsnutnnst
.’i"(si"1ii·«s«
set Inn : "-:.:- .««1«-11«:«1f«.1fz"Indesin
Janus-»in .-.i k..s»x.-, Eis-a: «).Ii’:. (««ne(«ton
Un-!1-.-:"e:·1nk-nms jun
Un "Ii««n·1rnt Un ’LH-1de’ Hut-M Hist·
. n1s1. Wnsprichn:t(·11!iup«.««xe Mk. M
nennen fnndt kenne hnsk Un niknrilrk es
m den Umsan annkntnp; nie-n sonni:
Wink innre-J nt the In :’kedss11(1gnn·d fi
.lnsonsk flin. »Im n« qlnd must-, n: anns
:knmpen n« ovnstnnct,« fande- hnn, ,,jeg
"tnn nn passe- nIin ,"s01«1«etceing, sont er
blenen fkmskkclig Tot-sonnt Til Init Nes
-de1-lng lndrnncr sten- Ilnrsngen For
Jdct foun- nnr der txt-»Hm Kanne-te, sont
) bleo bono fm Vatgunmk, men vtldc
ihains bidmgck fteerkt til Storrclfen nf
chn indeprndente Stetntneafgioning, der
isom de hnndc denyttct sin Stennncrch
Ternnsst sik Tinnnncr Post to Tredjedcle
af Teinokrnterncg Etennnen Nnar jeg
den-anm- den nncs nffluttedc angkamp
Hintre-r jcg mig knn over, at vi knnde
! fan snn nmngc Stcnnncr sont vi sit un
idek fna ngnnsngc Otnstekndigheder.
» Sonn man knnde ocnte anvendte Jem
Ybnncrnc enhoer innlig Jndflydelfe imod
Fettig, og gis cndogsaa faavidt, at de teue
de med at nfskedigeArbejdere, sont stemte
«fok neig. Bankinteresserne havde en
»Hannd i Danke-, ved at udsende Cirkuhv
Free med den Panstand, at al østlig Ka
Tpiml vilde blioe inddraget im Staten i
Tilfnlde jeg blev valgt. Kreutch, Se
kreteeren for ,,Ligaen for de person-lege
Rettigheder«, ndsendte Cikkulcerer med
den Beste-d, at jeg var en Ptohiditonist
og det vilde viere imod AntiPtohibitio
nisternes Jntekesser at fan enig valgt.
Pan den anden Side huggede Kitkefolket
los paa mig fordi jeg ikke var Peschi
bitionisi. Jeg har aldeig håvt nagen
Fokbindelfe med A.P.A.-Foreningen,
og her i Omaha var mine sinkteste Stet
ter netop Katolikek; enen ude i Staten,
hvoe man ikke kjendte mig, mistede jeg
ncesten hele det katolste Votum, fordi
man havde bildt Falk ind, at jeg var en
radikal Hader og Forfslger af Katolikekc
ne. Nylig modtog jeg et Brev fra en
Ven i Wahod, hvoti han eneddeler mig,
at en teykt edelig Erklating fea enMand
ved Navn O’Bkien gaaende nd paa, at
jeg var Medleen af AUBXIL dlev cirkule
ret der Steds paa Valgdagen og der-ve
de mig en Meengde Stemmer.
»Man betalte ovede Agitatorer 8150
one Manne-den for at berejfe Staten i al;
Stilhed og opkjøbc lokale JddflydelfeH
opildneRepudlikaneknc og dagvaske mig. «
Naar jeg derfOr overvejer Steidens Bit
teehcd og alt, hvad jeg havde at kjcempe
imad, folek jeg idetmindste tilfreds med
Udfnldet. Jeg kam nd af Knmpen need
kene Heendek og hat ikke noget at angre.
Fnrnns County, hvor jeg dosatte mig i
1876, gav cnig en stor Majoritet. Ji
Polk County, hvoe ieg boede i sekö Aar, i
og i dette County lob jeg 3,000 Stem
Iner foean mit Ticket.«
»He-irren Vitkning vil Nedeklaget
have paa den independent Bevetgelfe i
Staten?« «
,, Inst tmede jeg, at den vilde veeke
ikjcebnesoanger; tnen eftes meke moden
Betragtning er jeg kommen til den«
Stutning, at Partiet intet vil Lade nedl
Redeklaget. Jeg menee necnlig, at Val
geks Udfald klaet bete-reitet den Mende
gierning, at Jndependenteene har Flet
tallet af Stennneene i Nebraska. Neesien
80 pCe. af de eepublikanste St.i See-ten
blev kasiet ved dette Vslq, thi hvek ene
sie eepndlikanste Balgee Ist dleven ad
oaeee un Faeen for at tade deeei Mage.
Deo sigee i en Redektionsnetikel, en,
haode jeg faaet hele det deenokratiike Bo
inm, vilde jeg veere valge need 50,000
Majoritet. Dem er vel eneget sage,
men sikkeet ee det, at det eepudliknnste
Petri ikke kan opdkioe de Stein-nee, det
eaadede over sidsie Efeu-any pag 8,000
neek. Hvis Brpady var dcepeniMct-»
ken, da var jeg bleoen oalgt, selv med
den tynde Afstemning. Jeg Molee ene
get paa, at Repnblikanetne og Demokra
»eeene tan enes one, at flaa sine Pislter
samtnen til nieste Aar, as i en trekaneet
fKaenp bliper det en let Sees soe- as at
Feinde.
»Bevcgellen til ncste be der-e us
tueligvis eneget pee conseesfens Stand
punkt i Mutes-, Det independent Pult
kicmpee meee for Reform end for Per
tineagt5 es deeioen det- Isimiem Milde
feee til den fortastede Reihe-» di tilde
maaste Beweguer echte fis. Wen jeg
hat ikke wegen Tillid til, it Kot-steifen
er villig til at ins-bekomme pete Fir
deinger. Besten og Syden inlanger
fri Mentning af Silv, pg vedtasee Kon
gressen ikke en fanden Lep, Ins dliper
der not independent Stenming i Syden
zog Besten til idetenindste at kast- Pensi
dentvnlget ind i Reptssentanteeneg
Hus.«
E lvt Rand til de ttttge Ratte
Frgl m tdtsn lld!t- Im oftts ltctt sitzt-,
thtmt to cllrr jltsrs Bonhcktttlr tr stut
, »Ja tsttttt tttt lcomlnttlntttgett er
’t"tstl«t, sttit et« bet ttcl ogfttst fotltt tut-d
Utbcldrl for t Flut, ng lthttd skttl tsi satt
tttp tit» for i sc t«.-·k«1 It II Ucttmtecctz
Fttm sont-net t» tstl til, soitt Bien, ttt
liqttc i T tmlc ot; tttstc paa, hvttd txt bat
ththtnnul t «Eotttttxct.«
Ja, stmdan sittet nogle, andre hat« jett
«ogsna hart sigc: »Vi kttndc jo da gna
part Hojskolen i Nysted et PatMctattedct
i den flpjesteTid, for vi kuttde da ttutaske
last-c lldt Ettgelsk. «
Til dem oil jeg füge: ja gis-r det, og
til de andre med, vil jeg sige: Tiden er
lige lang, ntett ikke lige ttytlig.
Verlor brug Tiden paa liebste Munde,
Uttgdotttslideu er Læretidett. Gaa til
Nysteb og meld Eber for Optagelfe fotn
Clever, del skql J ikke komme til at for
tkyde. «
Jeg er vig paa,« at de unge Karle hos
Dr. Strandstov og hans Kette vil finde
et kjætt og lykkeligt Hjettt, og i ham
(Sleattbfkov) en udnmrket Skolemattd.
Og der-for er del mit venllge Rand lil
alle de unge Karte, sont diese Linjer
kommer for Ore, og sont hat Tid vg
Lejlighev. Gan til Nysted, Howard Co»
Nebraska, i Winter, og stop paa Hemd
len i nogle Matttteder. Den Tid og de
Penge, iotn bruges der, steil nok bringe
gode Reuter-.
En Ven af Htjskolen.
;Uls·":
Picneeren.
f Andcrion beklagek sig i
Og hvad er det faa i Grunden han
Jllager over? Ja det er nok egentlig det,
Hat han hat tadt sin Jndflydelse paaDam
stetnes Stennnek her i Cauntyet og at
Ebbefon hat vundet sine Landstnands
Agtelse og Tillid. Og da nu Anderson
ilke ret godt tan bespeeke sig overFlertalz
let, saa er det at Eddefan flal vcereSym
.deduk, og saa stal han i ,,Pioneeren«.
Sau er Pioneeren og dens Redaktør fri
sindet og Gud ved hvadz men naar el
lers en Landsmand kommet tilAndekfan
for at substribere paa en dansk Apis-, san
er det nat ellerö »Skandinaven« og ilke
den ftisindede ,,Pioneck«, han unbefa
ler.
Men lad os nu se lidt nærtnere paa
Sagen. Han beklager sig over at Eb
befön ilke kan understøtte de republikan
steKandidater, da de dog er Landsmænd.
For tte Aar siden, da Edbeson var Kan
didat for Legislaturen, var det da han«
Anders-m anbefalede sine Landsmænd at
stennne for? Nei, det var nok Baute
ten Cndy, han anbefalede. Da var det
not noget ganske andet end Landsman
slab,Anderson talte otn; men nn vil han
have at Ebbesonskal svigte sit Prinsip
for Landstnandstab. Og mon Ander
fons Kandidatet dengang arbejdede og
siemte for Ebbefon? Nej det var nok
ogtaa for Banteren. Saa trakjeg nnppe
at Ebbeion her skylder dem noget som,
han stulle detale i Aar. Eller Inenek
han maaste, at oi stulde ststte hansKnm
didatee i Aar, sont Vederlag for detes
Optmden ved Valgeti Fior! AtStem
men og Jndflydelsen i de gamle Partier
er enhnndelsvare, det ve’d vi jo not, og
det ee vel ogfaa fra den Side at An
derion let det ag itke fen Weinst
pets. Ebbefon var selv Delegat til den
independent Konvention og altfaa med
at udvalge Kandidatekne, og dem ville
nu Anderlen at han stulle foigte. Mon
dog Anderfon virkelig treer at Ebbefon
er fna blattet for Prinsip sont, han selv
ers At de ikke var Peinsipek, at de
kjsmpede for, det faktalteAnterfonsKans
didater fer pas et Msde i NystedSkolr.
De erklakede dem kent fallit paa Privil
pee, og at det lnn varEmdedet, de licens
»pede fak. Tager man nn Densyn til de
tee Konventionen faa set vi hvem dee
blev nomineret af Falken og hvem af de
» to paiitiste Ringe i St. Paul. Til den
windependent var der 88 Delegatee, til
den tepudlikanste 28 vg til den demokra
tiile 29, og efteeBeretningen frn den de
malratiste, var det Peeeinet, sont N. O
Nielien var Kandidat for Catmnissionee
fes, flet ikke eepeeesenteret ved nagenfes
legater, fna det var nteppe et Ønste fea
anseene at faa hanc letn Kandidah og
det var not heller ikke Andeelons Me
ning at nndefale dam, da han aldeig hat
andefalet andre end Republikaneer. Lnd
as nn se Udfaldet ved Stennneasgivnins
gen i det Peeeinet, have de to dcnile
Kandidntee for Contmiisionee levek, oq
vi sindee et den repadlikanste sit LsStems
met-, den demokratiste 27 medens den in
dependent (Nmetikaneten) fis W, og det
i et neesten udelullende danst Precinet,
saa viser det tydelig at det ilke var Fal
lets Ønste at faa nagen af dem og vilde
ille viere ritnelis at Ebdeion stulle anbe
fale dein. Saa taler Andetfan am tieri
talecundstadey —nion hin og Hannibal
var i Besiddelfe af mange, da de blev
vnlgte forer Nungk cht toter ojsaa
pirnk am Æbruelighed, sont en Tod,
lmncs Jhmbidsater besud, mehmsrs be andre
sog en Zimukz man Wellent. In dct
er foruudnhg sont-Einun- fomnoker sin.
Feg knu ka godt erindre da Anders-on
;o«.n« Raum-at og reiste omlriug med Ek
;g-n«-.Rmzfen under Armen ongtkrrsFlas
! sken i Lamme-h -ug da kunde hian Kun
didnter ogsaa gem paaSuloonetne og tagt
Ien Sxxapg; men maner er det en For
Ireltighed, som Republikanerne nma have
Ifremfor andre Tode-Tige. Lief er da hel
ler ilte im ganer glcmt endnu, da en of
Kaadidateme gik til Kelfo paa Election
Dosen ladet meb Whisly og Sigm-er, og
om Lsrdagen for Election var dek not
feudt 10 Kegs Beet og 15 Gall-mer
Whisky over til den polske Kirle til Po
lakkerne, fom nieste-( alle blev saa beku
sede, at de ikke mdste hvad de giorbr.
Jo—jo, Ædruelighed er en Dyd i de
gamle Panier som not er elastisk. Og da
nu sont bekjendt de to Partiek havde
slaaet sig samtnen imod FolkepqttieD san
har nok ogsaa diese ædruelige Kandidm
tek hetalt der-es Pakt til Gildet.
Ærbsbigst.
Nielg Nielsen.
cveesar m »Seit-muss
Hvo er min Næstek
Foredrag holdt paa Engelsk i ,,The Pro
ple’s« ikhukch, Los Angelcs, tsal.«
As Christian Michelfem
Jfølge Lucas (10,29.) var det en
Lovkyndig, som gav Jesus ovenstaaende
Sparggmaah hvorpaa Jesus fortalte
ham en lille, inen Ineget betydningssuld
Historie om en Mand, der saldt i Reve
res Hemden Ester at hine Banditter
havde plyndret den Ulykkelige, trukket
Kladerne as ham og slaaet hinn, gik de
dort og lod hain ligge halvdsd ved Vei
kanten. Men det handte sig, at en
Prxsi kom gaaende ad den samme Vej;;
men da han saa Stakcen, gik han age
nert sorbi. Derneest kein en Levitz men
da han saa den mishundlede Mand, gik
han ogsaa sordi. Endekig koin en Sa
maritan (en as Datidens Socialister)
sorbi Siedet, han ynkedeg inderlig over
hinn, sorbandt hans Saat, gjød Olje
og Bin derudi, lestede hakn op paa sit
eget Dyr og bragte ham til et Herberge,
hvor der blev draget videre Omsorg sor
hom. ,,Hvilken as disse ire«, spurgte
Jesus-, »synes dig nu at have været
hans Neste, der var salden blundt No
verne?« og den Lovkyndige sagde: »den
som der udviste Barmhjertighed!« og
Jesus sagde: ,,Gaa Du og gjør lige
aa.«
s Vennerl J denne lille Fortcrlling sin
des en as Livets skjønnesie og inest hu
mane Lettier. Uiallige Foredrag kun
de holdes og Beger kunde skrives over
deime Tekst. J den er et suldendt Bil
lede paa sandt Broderfkab. Den er en
Modgift mod Patriotisme; den udjcev
ner dc dybe Smlg og totskjellige Gran
selinjer, som nu adskille Menneskene i
Klassen Kaster, Stander og Nationali
ieter. Den er Kjærnepunktet og Grund
tanken i Jesu Krisiendotn, sotn vi nu
iicdags saa sjældent set noget til, dg
hsarom Preesterne meget sjældent taler,
stulde detie treffe fig, da berøres den
kun overfiadisk.
Lagde De Meerke til, hvorledeg Prie
sten spadserede sordi den ulykkelige
Mand? J Jesu Dage var Praesierne
nogle as de mest haardhjærtede Maine
sker, der sandte-. Jesus var seh-feige
lig altid paa Nacken as dein og holdt
dem srem i deres rette Lyk; thi de over
leessede de Fattige og paatoge sig From
hedens Udseende, men vare i Virtelighe
den sulde as alt ondt og bevisie ganste
tydeligt deres scme Sindelag, idet de
rege Livet as yam
Saagadtsom ved enhver as Livets
Vejkanter sinder viMennesker, der ere
der-rede deres Moder og sein ere halt
dtde, sordi de saldt i Rsoeres Hander.
M se nd over Liveis Ves, paa hvilken
den sidre Masse sardes. Jblandt dem
er Priester oq Forterningsmand, Levi
ter og sein-niere, Methodister og Sa
maritanerr. Hist kommer en Amerika
ner, han opdager en plyndret Siakkec,
der stiller havedet pp sra Vejgrssien,
han gaak ssrst hen og anders-get ham
sar at dlive overbevist. om det er en
Jndssdt eller maaste hin en d. . . .d
Durchman«. Er han dates-, da i 99
Tilscelde nd as hundrede pacserer han
sprdi. Derneest kommer en Tysker dan
drende; hnn steter over til den Udplyns
drede sor atse, om det er en Lands-mind,
nien opdager at der er en Franstmandz
og varende loyal og pateiotist saa mum
ler han en Forbandelse og i de fleste Til
scelde gaar han farbi.
Endecig kommer der en Priest; men
hnn ser hverken ester, om det er en Jud
fsdt eller en Tyst5 sor ham er det nden
Betydning, hnor den arme Styinper er
sjdt eller hvarsra han koni; han spadse
ter med Vierdiqhed lige ud ad Lande
vejen —
i
Te nilLIsJinte Nisus in; .(:i«-i«di"r, ja
t-: H. : kUiillisnu instit Iriixqe sit Pi
» ku, ipni .-il«s-.";De i rnit- uniuitinutis smx
l««."-.:, »Ein-i
, Vittitirei ist tmn Mur
IJH ssc Hi . Ins-i i.:"le- iideu lliiktnzxrlje
s .:":.-« i .’i-.s:i·«ii:s szrnkkix Dis-Eis lilllksp
Its-. H Ehrle u its-» -:J-.·i«s. lud-innin vix
zis -l:c:sr, sum Viis Pi- lxcmis in Hinte, man
«« ums rplcvc den Fing in je sig sclo
Isnilst Pan Nadnk For ut lsriige Ilio
iu«t-iu", irsni suec-satte tun pan Einem
Bek, man rse instit-, tmlle on eoindclig
tinslle iit de isndeliki sltnte am ,,l)nlvdnde«
ist-d Vejlanten, isnten ncntende paa To
dcnellei nahm nmafte paa enbaruihjertig
Sumaisitnn, du« muliguig vilde udvife
fin Vrodertjirtlighed
Huo er min Nakfte ?
Hvilkenfomhelft Mand, hvilkensonihelft
Koinde og hvilketfomhelst Bank er og
bar var-e inin Ncrsiel Bil hau eller hiin
itte vaere mod niig sont en Nirsie, da er
det ligefuldt inin Pligt at viere det.
Jeg hat arbejdet i Viertfteder bestyret
af faakaldte Kriftne, og naar de opdage
de, at jeg ej var en Kt·isten, saa fik jeg
sont oftest enteu min Asted, ellet de
,gjorde det saa velsignet varint for mig,
at jeg fandt det nieget niere kjøligt og
behageligt ude i Guds fri Natur«
Gnd viere lovetl at ere Mennefkene
hævngjerrige, intolerante og ufordrage
ilige inod En, saa er Luften sont aftest
Kikerlig her i California) ten og mild
Judenfor i Guds store Tempel, hois dejs
lige chelving amflutter A l le .
« Med Hensyn til at viere fremniedfpdt,
da man niange af oa ofte face, hvad det
vil sige. ngor at vife, hvor snever og
smaalig mange kunde blive, naarNæsten
ikke hører nied til deres Kreds, ellet oin
han Insker at staa uden for deres Cirkel,
stal jeg meddele Dem, hvoeledes jeg for
faa Aar siden blev »bulldozed« ind i et
heinmeligt Samfund.
Min Mesier tilhtrte et saadant. En
kostbar Gave var udlovet fra Haud
kvarteret til den, der staffede det stsrste
Antal Medlemnier ind i Logen i et visi
Tidstuin. Den udlovede Gaoe var en
Spore, fatn Mester itke kunde ignorere.
Han overtalte den ene af sine Falk til at
gaa ind i Logen efter den anden. En-»
delig totn Tuken til mig, der ogsaa var;
udset fani hans Byttr. Mit føtste Saat-«
var et rent ud Nejl Men saa fortalte
han mig am alle de Fordele, der vare
forbundne med det. Jeg svarte ham,
at jeg anstede ingen Fardele, for heilte
jeg ikke ydede fuld Verdi; at dersont
jeg nagen Sinde stulde blioe nødlidende,
vilde jeg ikke niodtage en Hjcelp, der var
mig given, aleiie fordi Vedkannnende
var fo rplig tet dertil; han muatte
gjore den gode Gierning for Godhedens
Skyld; thi i niodsat Tilfcelde var det
kun en egoistisk Handelsfatretning.
Disfe Argumenter prellede af paa Me
sier, der uden nagen videre Ceremonier
lad inig farftaa, at jeg ikke vilde mit
eget Bel, og at han en af Dagene saa
sig nsdfaget til at lade inig gan.
Til min Skain og Fortrydelse lad jeg
mig stkæmme. Men Skain for den
Mand, dee hat etobket nglen til det
Spisekaminer, hvori FIdeniidlerne sin
des, der stal opholde en Mandg Hustru
og Bptneflak, is staaende med den i sit
Vierge siger: Du og dine stal fulte, am
Du ikke gisr som jeg befalerl Vare disfe
ikke de Ord akkurat udtalte til mig den
Gang, saa vare de dag fauledes, at Vikt
ningen for-blenden samme.
Aanden i nieste-n alle hemmelige Sam
fund faavel fein i de affentlige ek denne:
Vil Du hiclpe os, faa ville oi til Gieri
gjkeld hjeelpe hig, e l l ers itke . Jeg
foragtee en flig Jdel Jeg vil ikke kjsbe
Nagens Benstab. Ydeknieke det Ben
stab og den Kjeerlighed, der stal bete-les
med saainange Dallars og Cents pr.
Maaned, den er tun toktvakig, ja, den
et hul og verdilsöl Hain, der ikke kjeni «
kee niig i min Neb, lieh-ver ej at indfliv ,
de sig i min Belstaud.
Hva er min Neste ?
Dei-sein ikke Enhvek, uden Hensyn til
Nace, Troesbekjendelse, Nationalitet, ek
det, faa durde de viere det. Univer
salt Bradetskab buede viere sitt
Motte.
Om den udplyndtede Mand pas Lisets
Landes-ej ei- en Tysker eller en Jrliender,
en Tyek ellee en Rat-lik, en Leisten ellek
en Fritienketz fort, hold ellee esd af
Hudfarpe, faa hat han lige faa stiegen
Ret til Livet, Friheden ag Lasten iam
De euc- isgz og oi costs-m ku- m
thsi Ukcfk paa as fela, ein ei ville gjsre
mad« ndke, fein Samaritaneren gjardez
thi lege iatn enhoee and Dandling bietet
en tilfvakende and ag himk Fkugk m
Udsveeeiy saaledes dringet enhvee gab
GIEFMUS Msiguede Renter til den gebe
og tjcrllgr.
Tll den Slags gebe Sie-le, sein al e
n· Ums gjskt godt, foedi de vente Gad
Yspdm UWIMVMYL oil jeg aiiinodc at
We Jssu Otb (Luc. s, 35—-35) »O
dskföm J elstt Dem, sont Eder elste, hvag
Tat Ist J Mit-M Thi Syndere elste
ag dein, sam dem elste. Og dekspm J
Feteveltnad dem, der gjete vel mod
der, dsv.«
Hund er Sandtich
-x
l
I
-
J —
! Tu· MICHAEL-, ikt i"flc1'"tt»«»csu«3 .1i;t«"»z:,
jtulk hat-Te leiht IPVUch llnll lttxl txkk
skninnsexi til Beides-, ncnitni im
sont Entwinden, s«pii:gte«t3js«k«.z,k
livnd der Pnr Sandhen
Te- ici tin-get nd til at Pilatus nl s»
Sporn-zumal knnuede den Taufe-, at nic;
Enndlnsdrn forstnag en Hohe-» Unka
ander on Troeszartiklen
Vlt lsnn var kommen i Gm»
ki WV at
tro og tasnke taaledes, var nnniileikkk
san iiiidertigt-; thi snaledeg nentte og kro,
ede vel de fleste.
At saa Falk til at tro, at Sandhde
var en nudgranskclig Sag for alniinde
lige Mennesler og noget,soni tun enteikk
dybtsknende Sjcele sormaaede at se jnk
til, syntes at viere den Tids Pmsteskabz
Hovedliieb.
Der-es Hensigt med at bilde Falk iud
sligt er vel icke saa vanskelig at fokstU
Det synes at viere ved ijlp qf dem
Kneb, at disse sidtjolede Geister kam ti[
at blive benndret og set op til som Vas
ner as en højere Stags end alinindetige
Falk. Men sont de da havde saaet alle
disse deres vidtlaftige Lærebegreber squ
et indi saa inesterlig indviklede og fu
viklechystenier soin ninligt, haode saqek
Folki spielig Gang nied at tro dem
saa kam den saftige Gatilæer og gjokdk
Fdrstyrrelse i digse Sagers Gang.
Han erklærede at hans Ærinde paa
Jorden var at vidne oni Sandheden.
Han —, en fattig Tannnermands San,
vilde uove at optræde som en Sandhe
deng Farkynder —- han, sotn slet itleoak
lard —- han, som aldrig i et eneste Mi
nut as hans Liv havde siddet ved de heje
Heu-ers Fødder svr at here paa deres
s Fortalkninger og Nedlægninger— haode
inogen hart Mage! —- han vllde viere et
Sandhedens Vidne. Haar srækt et Jud
greb i den »helligeStandö" Bestillingerl
Jntet var tydeligere end det, at deksom
han —- ,,Tømmermandsssnnen« — sil
Lov til at have uhindret Fremgang, saa
ville ,,Standen« med al dens Tilbehek
jo kun have en mindre glimrende Udslgt.
Derfor vaek maatte ag skulde Galilam
en; herum kunde ikke viere to Meninger.
Og hvad var det saa egentlig, at danac
te ,,helligeStand« havde saa meget imod
Jesus af Nazareth sor? Jo, detoar far
di han sagde, at Sandheden er noget
helt andet end en Haben indvitlcde og
sarvitlede Troesartikler ag Lærebegreber.
Jesus Kristns leerte, at Sandheden og
Løgnen sremttceder i denne Ver-dein sokdi
Menneskene i det stjulte, i det indic,
paavirles af Sandhedens levende og be
vægende Magt vg enten adlyder ellek
niodsætter sig samme. Sandheden er en
levende Magt og Kraft, som skjpnnes af
enhver i Sjaelens indke. Den er as
alle nar, hoem vi saa end ere.
Enhver af as er givet Evnen og hat
det i vor Magt at underkafte os eller
modstaa Sandhedens Jndflydelse. Jn
gen behpver at lyve og veere ond, dersom
han ikke vil. Alle vvre daglige Faun
gender, de allermindste sdm de største —
alle vareGebaerder og Ladek — hele vvtt
Veesen og hele vor Maade at være pas
gjennern hele vort Liv —- er et Udtryk As
Sandhed eller Lsgin Hvorsor WI
den Begivenhed sont vi taldek Dsdens
kunne forandre denne vor Sindstils
stand?
Bevidstheden ocn at viere sank-druc
at viere dikteret, ledet og leve i en indu
lig Forstaaelse ag Harmvni as og Mk
Sandheden, sont dens stille Nest Ude
sig here i vort indre — gjsr SWM
stark og sti. Ersaringen godtgiek hM
Jesus sagde, nemlig: »Sandheden W
frigjtre Eder«. At giere Mennestetlt
sameerksannne herpaa og hour ligefW
en Sag det er at komme til at denke
Sandheden, hvor set dg usorbeholden
Abgang der er aalmei til den for walle,
uden Persdni Anseelse, kastede den M
tige Nazareeer hans Liv. Han vidstk th
Det var ingen Operrastelse for hom, St
det gis ham sein det gil. VII f« m«
»Standens«, ,,Kirkend«, Landes«-»J
nes og Traesartiklernes Jachold Uc
Sandheden og dens sutdkonnie udtrhkte
Billede. Dog Sandheden vil lepe og
vil sejre. ·
Haar godt ved vi det ikke allesammeth
at dersvcn vi handle i deighed MLV W
udeslikkelige Dom-nett Kjendelss I M
egetBryst, hvor inderlig start-tei·sk’e sk« «
da ikke am, at vi hat handlet st! mäm
de. Vi can teente paa den ukjendtt FW
tid i Hand og Tillid. Derfor nett
Wandrer, man du her finde din Styx-:
din Hvilez noget endet Sted sindes
nappr. M L«
——————.-.——-—«
VI
il! IJZHM
Upn Okl!
Murarbcjdr.
Gruudet paa det Ulykkestilfcelde, de
Sjort min Brodek, Mater Laurits BRUNO
Dannebrog, arbejdsmdygtig form TO- Da
undertegnedc oocttaaet band MnmvnM
th, Og Fell-, sont pttskek Mam- OM P «
sietarbeide mit-tu vil paa tott Notice html
blive tilfredsftillet ved at adresierc et W
kort til
khs
Jacob Jacobjc1s
Bot 101. Poetka Lehr