l Horisontem
Roman
tll
Freidetitn F—t·cidt«itls.
(.Z tt!!tet)
Pan stttttztxinmnl ist T minnt-tun mn ltstn ltnndetxtlt nted
Greis-»dem ettet at litt-. liest-N lsntt stimmte-m seine-de thut
anbentz
»Jet, lntct ttlttud Ist nickt, nt lntn tun en zlltlnlttttnde
og bnd nug met nett- nt tstdtsttentt nug det, iotn leg littnde
here-«
,,.l«wottot ? «
» Tet Hunde httn ttke.«
»He-eitel ltnt Te itte ttjnet Jlttttteltselte nt det hortest-«
fputgte kontinue-L
»De! Utlde jeg nldtnt ltnne nie-H txtteutnden lnmde nl
Tld vifl sitt nenltg og ged out-: tot nun, tun jeg tnttshende Inn
Tuk skyldtg.«
».l)nnde Te leimt-nnd ttl Nrentnbno Bteo'.-«
»Dosten xllllnin nun ntnt Bei-net ttl t«tt«sztttttg Hagen tot
Ossentliggtmelten, on teilt d«t nun fett lnun den «I-ot·sih"tttg,
at Beet-et tndeltoldt den nslde Lundlickx destnttede lntn nt
offentltggjote det. Fee lnnme ten tntet leiendlknb til Bee
vet.«
»thsle Te du« at Ntetnttden tnlke thine til den unkla
gebe-«
,,Nej««
«Fot·tnodede Te det dn like-L«
»Im tut-de heller tkke tot-now det, fordl jeg ikke nnede,
at Greotndett hat-de futtet den Betlntning at tage tig at«
Dage.«
»Hu-Defect oed De, nt lntn hande tattet den Benut
nlng?«
»Jeg tot-modet· det, totdt lntn vel ellem tkkc vtlde have
bottfkjcenket hele sin For-Inte.«
Kurt vllde afleegge Mien· Men tltetten feafaldt det.
Trpds alt det fastholdt Arlts Proknmtoe Anklage-n over for
Albtny idet han ftentforte, at Vidne stod itnod Vldne, og at
Gehejmeeaaden allerede ved sin hoje Stilling tnaatte vnkke
den Ineste Tiltt«o. Hatt ntente, at Brettets Jndhold albe
les lngen Sondfynlighed hande, og det tunde engen Sinde
antagec at Gehe-jenerRegjeeingsjmaden vilde spille et san vo
vellgt Spit.
Von hnvde valgt sin Begutndelse tneget uheldigt, thl
Ord for Ord gjendrev Albnns Foksvntet den« Hatt paaviste
Modsigelfekne i Geheimemadeng lldftnnt, han beviste, hvoe
lidt Troværdighed diese foetjente, da hun i det og det Punkt
bque tnlt den anbenbnke llsnttdlted. Hatt betonede, ntStntOs
prokuratoken hnvde gjort Gelkjtnetsanden en tneget derartig
Tjenefte; thi hol-Z for-den enkelte endnn variToivl, san bavde
Netsfoehandlingen klnrt bevisl Vtseoets fnlde Sandhed, og
Geheimes-gaben Unt- bragt ten Situation, sont vift innen
vllde Inignnde hnIn. Anklngens fanttlig Honedpnnkter et
bleven bevist sont nbefojede; en Bank-Welle foteligger ist«-,
thi Snndheden et« pna en fcetdeleo glitnrende Munde kennnen
f1«etn, on selu en sonnt-l Fortsetrtnelse one-c for-GeheIntekimden
sitt AlbansJSide tmr der end ikke im illnkittneten ltleoen frem
fat. Hen- beltovede ikke at nnfoge Rette-n ont ut ftikjende den
anklagt-du tln lmn nidste, nt denne felo efter sllet og Neffen
binhed Itmntte etkiende lntnt for ft«ikjendt.
Stute-nroten-atmen stille-de detiinod Foelnitgende onst, at
All-an fknlde idmntnes site Mannedetg fettngsei.
Derptm tmk den sennlede Net sig tilbetge.
Geheime-meiden lud nldeleg ndetstekxelth Alles-» Lineonr
wettet tnme lnnn, tnen bnn Intetkede det We. Hatt vor ikke i
Tvinl ons, hemd lldfnldekngen nilde fini, der one enssbetndende
tned ltnns Fnld bang sittttiittg tilled denn doet endnn nt
teenke fna tneget.
Reiten vendte tillmne til Enten» on «- n otdfotende for
kyndte Dommeln den lod nun Isttkiendelse nf Alb-m.
Es hejt kllnab as Gliede tonede ned fmTt«ibnnen, oet in
gen Miolvd njnrde tin bettttet"felitt, tlti Nebejntemadeng Ven
ner fsnte tat lnntia sont ntnltgt nt komme thrt sen Newsle
IetL De syntesz nn ikke met-e nt lntte Mod til nt give sig
tilkjende ton- dnnsz Bein-en Hatt one en fttlden Stern-Ue,
en Integtig Etat-nur« der nf en Stonn var blenen stmkt til
Jotden.
Tttbnnen vne bleven tonl, Luan hin-de hortfieknet ftg
tned sitt Forfunrer og Kutt, Rette-i ltnode begivet ftg ind i
Raadflngninggværelfet.
Atlt fnd endnn alene i Retcsfnletk Jan vilde reife ftg,
men hakt nmnqlede Kraft destil. Stettet pna Retstjenerens
Inn foklod hun Retsfalesk Retstjeneren mantte hente en
Dkofche og lot-ge for nt faa hatn bientkjorL
Albas-s Vlnd beugte endnn fannne Dag en udfoklig Ve
tetning of Netsforhtindlingen
De konservatioe Blnde mo, sont ont de ooeehovedet flet
lkke havde nogen Anelse om det bele.
Jblandt Gehejtneraqdens Omgangsvenner herstede der
en tryskende, uhyggellg Stenming. Enhvek var bange for
at mode bunt eller hanc Sen, og ingen vidste rigtig, hast
ledeö de stulde tmde pp over for dam.
Men Atlt befriede dem for den-te Situation. Han havde
tilligemed sin Sen end-tu femme Dag indgivet sin Ufftedsbes
sie-eing. Denne blev dem alleeede tilsiaaet eftee to Dages
Fort-b, vg derpaa havde de begge fvtsladt Byen.
Fast an sifte det sig, hvor fa- Vennee Urlt egentlig
In obe, thi nassten jagen beklogede hom. Da- hapde idem-r
met nltfor mange ved sit hoomodige Besen. Dem flog sitz
is muten med Sonnen i en lllle By, og den sidsie fokfsgte at
seh-me sig en nyStilling sont Lege, men det var megetpqni
stellst for ham at tvklkqsse siq Tinte-.
Lykkeliqete vie sum Stiel-ne. Den Stllliug, im
III-u In heim seh sit Bleib fom Medkedaktsy unaede eige
lli M, at hin kunde danne sig et eget Bo, os fes Maunedee
«;iesm fette hau Secma hjem spat sitt Vent.
Denke-) Moder havde dog saa tennnelig inndet srg edu
Ic, o-« end lmn entsnn ftadig beuarede en kotd og Iilbagehok- «
dende Tone overon senkt. Hnn fmiointe heller tkke nn ag
da ved Lejlighrd sit nndrmsne hanc oIn, at hendeg Dotter
knnde houe xuon et ins-get hstd e Pum. Kur-r ssnrtede der-af,
inen iojede dok( sont-ne Tiber ni, as Zelan aldrig vilde have «
inndu en Mann, der rufe-de heitdr hge saa inderlig sont han
euer alt-ne vitde taufe- pan hendrci Noth-.
Ia Knrt sneb sjn nnge Hnmn for imste Nang tnodtc
Wir-nun von Oehungkn, bleo denne rod i Ansigm, og jdet
han nenne Horn-der til en anden Eide, gjk han forln nden at
helfen
thmc for wnnanten fknlde der bog komme en Lhkke,
paa hnitten han egenklig ingen Negning haode gjort. Etsch
von Bergen hat-de, for at itasse fin Dotter Adspredelse, for
nagen Tid fide-n tagek Qphotd iNesidentsbyen. Datterenaf
Millionen-en var cneget oinioærntet, og Urhendes nreft begei
strede Venndreke horte- Oehringen. Fast overlydet onr fin
ilnnodstnmslighed com han alle sine Medbejlere i Forkjobet,
og Wnnda bonhsrte horn. Erich von Bergen var ganste vist
ikke tigng glad ved dene, thi han havde ansket en ganste an
den Mund for sin Dauer, Inen han gav alljgevel efter for
Wandag Banner- Til en Ven ytrede han:
»so-g ded, at min tilkonnnendr Soigerspn er en Bind
beutel, men jeg hat allerede trnsfek Omsorg for stadig at
kunne holde hasn i Tom-ne. Hans zaderg Formue har han »
snart odelagk, men min Dotter-g For-inne er stiller sikkert heu.
Jeg hur uforbeholdent sagt has-r, at jeg aldrig vil betale en
Lug Gierld for han« selv om hang Sager sknlde blive nd
pantet. Jeg holder, hoad jeg en Gang har fagt.«
Nikolaus og Marnschka fordlev begge i Schweitz, og le
vede sorgf1«n; de haode dercs Udkonnne ved Ellag rige Gaue.
Gregor havde ouerbragt dem Pengene og var derpaa after
vcndt tilbage til London
Etla haode sijænket hasn mere end Hatodelen af sin ftore
Formne, inen han var alligevel ikke i Stand til at glæde sig
over Vengenr. Ellag Dob havde rystet ham dhbt, thi han
elstede hende inderligtz han kunde ikke forglemme den el
skede og viede al sin Kraft til den Sag, der haode bragt DI
den over hende. Hendeg sidste Ord var bleoek hatn i trofast
Erindring; ja, der Inaatte jo endelig opsiige en ny Dag i
HorifontenI
Ende.
WI
Yq weg Macht
—qf—
Emile Richebourg.
Ooerfat fka Fransk af M. . .y.
Forste Del
Den sntutke Franz.
I.
Den dode Kvittde.
Tet vat« i Juni Manne-d i Aatet 1870, det Ank, det«
stttlde ritt-Habe san sorgt-link Minder i alle stattskes Hinter,
on sont den betottttc smnsic Ttgter, Viktor Hugo, httr knldt
Ilktrbsetgnntet
Solttt var stttttet op t sitt sttlde Pkagt. Ten sttaalettde
Kttgle httsttede sig op over Bttkkettte og ttdgod sttte Sttontttte
as Los ooct Lnttdslttsen Matterotlle, der hat tt ttl tolv htm
dtcde Jttdbttggete og ltgget t" Kredsen Somme.
Tet stttt nd, sont ont der blev kostet et goldettt Slttr .ver
Htttcntsg swtftdtstx ist-a de oplyste Vindttesrttdet koste-des
Lossttnttlettte ttlbttgc sottt Gjenstinnet us en Jldebknttd, ate
dettg de tode Teglstettgtnge sktnnedc sottt gamtnelt Kobber.
Den sotsolvede Brit-hatte oppe pno Kirkeflosett strnalede
sottt en tttnttadeltg stot· KatsttttkeL
Jkte ett enene Sky sjneves i Syttskredsctt. Aldrig
hat-de Hintlett otetet ttttte klar og blau. Oetttte sttaalettbe
Motgettstttttd vatsltsde ottt ett stttuk og ournt Dag.
Og den var veltotntttett, detttte stttttkte Dag, fort Lands
byett Mottetotlle vttk Hohostett t sttld Gang.
Den stttntte Rogttttt Aa ttted sitte siokrattsede Btedder
og ttted gantle hulstutttntede, kkogede Piletmet sttot sig sotbi
; Landsbyetts Hat-er og vattder de saftige, grotttte Gmsgtnth
« Tit-se Gmggottge udgjote Beboettteg stsrste Rtgdottt,
og de ktttttte ttden stote Ontkosttttngek opdmtte en stor Kateg
bestand.
Kittettket slog sem.
Ved Doggty vor Hostkarlette oandkede ud med Leett paa
Nacken, og det tuesede Gras lau allekede tttt i lange Striber
pan Eugette.
J Lanvsbyen var alle Mund paa Benene. Husmsdkette
skyndte stg med detes Arbeit-e, sok sttarest mutigt skulde de
me ude pas Engen for at oettbe Hi.
Forsette pg Ritter-te blev tagne frem.
Irrt det ene htts ttt det andet raubte man Gobmorgett
til hinandem
De unge Pigee sendte deres Kistester oenlige Blikke,
sont besonteves med SmiL
Midt imellettt be Ioglende Djni ptta Msddittgen hastede
hatten med Vingerne og udstsdte sitte lidet velklingende
Stets.
Kante med detes tunge Yvere gis nd as Stall-en soe at
del-es nd pas Gras. De beeiebe Ost-edel og opsttttsede
Dosten as det dugvattde Getei, melden de med set-ei stoee
bltdc Lstte dettaatedr de tttttttke.ttttiet, det dritter-c og sprang
its »Habt-.
Bulttnken dltrstc t Horttet tot at give Meldtng otn, at
hatt satnlede sitt Hintd vg inntttdtg kottt Kante-ne lebende ttd
as Ztnldtsne og tnadttci t en Print ltna de to litnre Gaswerk-,
sont nted en Jtlotte ottt Hallen plcstsde at gtta t Epidsen sat
Hirn-dein
Tet nat en pttrtstigx Hintd paa nntttent settttcn lntttdrede
staat as Piettnatisretk
Inn-ne otdne, ist-or de sittlde iten og gtk toltg stentad,
ttnklede ttp ntod litt«.«tattdte, ttdtsn at txt-nie patt ttt ttfgttthk
tittttsolet tnsd West-antun Llitt og da opstad der lim, tttmt de
sidstc staat t Morden gsotde Protng paa at batte sig Bis liest
til Vtrddetttr. Men dette srctnlnldte tttgen llotden, og Hun
dette beltavede itte at lceggt sig itnellem.
Te gil«paa huer sitt Side as deteg Herre, og die-se tte
ttdgsarde Bagttoppett
Bag oed dem, i shrretyve eller halttttedstyoe Stridts
Asstand git ftre ttnge Piger ttted Frokost ttl Hastsolkette. De
pas-stated-, alt Cmedeng de gik, baade otn det ette og det att
det, ont et Bt·t)llttp, det« stuldc finde Sted lige ester Halm
sten, ottt et undet Btyllttp, der siulde holdes ester Unruhe
sten, tttt en sorestaaettde Fett, otn ett Linie-, man ftk syet og
ottt alt det, der tan tales otn i en Lattdgbh, hoor man ttdett
at viere sig det beoidst, nok katt lasgge et Gran Bagvaskelse
og Skittsyge t Ot«dette.
Og naar ett as dem hattde tstret en lille ondsiabssttld
Betttættning ottt en sratgcerende Beninde, satt brast de alle i
Latten Te lo as sttld Hals, de ttttge PigerI
Der et« saa saa Adspredelser i en Land-Ihm og Fornasel
l«cr ete satt sjasldttel Matt tttaa da made Bad paa Kjedsottt
hedett oed at tnore sig ett Sntttle paa andres Belasttting
Besen gik langs Hosen, hoor de tcette lange Als be
gyndte at gttlne; paa den anden Side as Vesett strakte sig til
ttenftre den stote Eng, sont paa detttte Dag sretnbad et yderst
tiltalettde Sitte ttted sitte asnteiede Striber og stnaa, halotor
tede Habttnker, med den speslklare Flod, kranset as gatttle
Pile, sont vædede deres Grette i Banden
Solen hattde ettdntt itke saa Bugt med den sicerke Dng,
og paa den gronne Eng astegttede dens Straaler store Btter,
der antog alle Regnbttens Faroer.
Lasten var syldt as den lisligste Hødttst. Fta Tid til
attdett harte tnatt Leetne blive hvæssede.
Leuten, der var bleven jaget op as sin Rede, fløi i Ves
ret nted klagende Skrigz tnen oppe iToppen as en Busk sang
en Graaitisk as suld Hals.
Jkke et Vindpust satte Trceernes Grene i Beocegelse. J
de visne Blade suttklede Dttgdraaherne sotn Diamanter.
Hiordett, Hykden, hans Hunde og de unge Piger fort
satte deres Vei.
Pludselig stattdsede de to Væddere, og hele Hjordett stod
stille.
»Naada ! « udbrød Hyrden. -
Og ttted hajre Haattd greb han ester Staoen, sont han
hidtil hattde baaret under vettstre Arm.
Vtedderne gav sig til at bræge ag oeg tilSidesomgrebtte
as en pludselig Strack. Oseblitkelig blett Hsorden lige saa
sorskmkket, og der opstod en ttbeskrivelig Forvirring. Dyrene
sprang stetn og tilbage under start Brauen.
Paa deres Herres Tilraab var Hundene sprttttgne stetn
paa Sidertte as Hjordettx mett sorgjteves sagte " de at gjettop
rette Ordenen«i Ratte-me Forgjæoes raubte Hyrden og ta
stede ttted sitt Stok Jord ester Dyrene; Foroirrittgen blev
kttn starre og starre.
Hoad tnnde dette betyde?
Hvad tttnde oel være Aarsag til den sorunderlige Nied
sel, sont hattde grebct sarst Vædderne og derpaa hele Hinr
den ?
Der tttaatte være noget i Besen, men hvad?
Der var langt til Skooen; det var ilke sandsynligt, at
ett Ula skttlde oeere slttppen ttd der sta, og at Tyrenes Skræk
skttlde vasre svraatsaget ved, at dette Rovdyr narntede sig.
Ettdnu tttere end Mettttesker blioe Tyr grebne as Nied
sel, sor de teettke iste
Til Ttads sor Httttdettes Attstrtengelser sor at holde den
tilbage, ftttrtede Hjorden, ligesottt Vattdet i ett Sinse, der
gienttentbtyder sitt Dcetnnittg, skraas over Veien og ittd paa
Ettgett. Her hobede de aandelase, rasdselsslagne, brægende
Dyr sig samtnen og bleo stuaettde ubevcegelig med sretnstrakte
Hatte-den
Te uttge Piger skttndte sig tned at ittdhente Hyrden.
»Mett hnad gaar der as dtne staat-W spurgte ett as
dem.
,,Det ved jeg ittc,« soarede Hyrdett. »Det gaar ooer
ntin Forstand.
»Au, se dog der!« oedltlev han.
En as Hunde-te gav ftg til at hyle og stod stille sotcn
en Gjenstand, hviet For-n matt ttceppe tunde stselne saa lange
horte.
Det maatte siikert have vieret detttte Gjenstattd, stm
havde sorskmktet Vcedderne.
Sont otn den havde saaet Iin om en Fare lsb den att
den Hund hen til sitt Kamtttetat, saa paa Gjenstandett, nd
stidte ogsaa et Strig, lal- hurtig tilbage til sin Herre ag saa
ad, sont otn den nted sitt Hylen oilde sige:
»Kont hurtig med mig!«
Horden gik rast hen intodStedet, sulgt as de sorbattsede
og urotige unge Piger.
Her saa de ved Veskattten en Kvinde liggende paa Rog
gen. Hatt gao intet Liostegn sra sig. Var den ulytkelige
Koinde tun salden i Asntagt, eller var hun dad.
Hunden kottt neerntere og sttusede srygtsotnt til det stioe,
ttbevægelige Legetttr.
Det var indhyllet i en lang sort Klædes Knabe. Paa
Hovedet hat-de det en naget medtagett Talls Hat med ett Sit
keslssse. Det kastanjebrttne Dank var graasprtengt. Denne
Kpinde saa ttd til at oeere mindsi sent og syrretyoe Aar gtnl.
heudes Dragt typede paa, at htttt ikke hsm tic de okt
stillede Klasser i Sausttndet5 hun maatte viere en Urhejdees
sie eller et cyettdr. Dei-til kam, at det vattsketig lad sig sige,
out htttt var sea syett ellee seit Landen
Inflgtet par dtdblest, as de opipeerrede Øjtte var stipe.
!
i
.-X
Ten liojte Alt-n nat sttatt nd, og Hat-»Hu »Im-am
Haufen t)«t.t ttt B »Mei« as Uctddtslltnknslsk« Tka z.
-
etttxskjkz »
lititxs lHaano lsotletst otta Bin-let, syntes at otuslntte ew»
ltnt.t, keet Ilsulttg at ttaatt n. .
» Tillmne Plum, ttllutgt Peccot I« taabte mek
litt Hunde.
L e to tiotntotstzte L« nt jstktnetse sta.
J Dein L Iellltt tnsntte Pntdett t stillt-tsokksm«1W YO«
gtise tlte tuta .,l«tststrsett. «
Bitt nett ltttnt nod de nntzc lügen lilege og lkstktcttnkzs
ltettngtstie tneo muse-n Jttunoetk «
Music-en tntstntede sig ttl det ltolose Legente
santnte s. seoltt totstetden
»Amt« Bindi-«
Vg Inst-ich
titutttstng Lilttno vat· ottteltg sltlo asBlyd, Itottssks
Mod, sont out snonttnet over yendez Litdekog ygvpkw
stote Plettet paa hendeg Itsole
»Hu« tot-et stg ikke,« yttede en ung Pige tned howka
. Rot-t; »mo« ljtttt et- Von-«
i
F ttnoersogte det opnttettsontt og verotte oerestet Antigtnk
i
Eilet et Ljeblttozooen botede Hytdett sig ooet«t«egeus.«
S
Haandetk
Hatt solle Dodgtnlden « od sine singt-e.
Hatt tesste sig hutttg og sagoe, idet htttt sorgmoykg W
- steoe paa o«tooeoet:
H doo t et Pat- Inner, tht sksont Ansigtet og Hirnoettn
l
»Fa, den staktelg stotttde et· doo.«
»Tai-, boo!« gsentog de unge Piget i en beim-«
Tone.
Ja, Jtoinben oat bot-, tnett hnn kttnde tun hatte ockkkz
tin
totoloe, saa vat· der endnu en stttule Banne i det oongk ku«
geme.
»Ur Le stktet paa, Hat Bucotte, at hun tkke aaudkk
ltettgere«.-«
»Ja, des oæt«te.«
,,.Pettegnd, ljoilten Ulntte ! «
»Nim- ntttn enottu et ttttg og rast til Bens og set guts
·saa er det sotgeligt at de,« ytteoe Hort-eitlen Wuka
Tone.
»Me« hond et« yun dpd UN«
»Da oed jeg ikte. . . . Se, der er Blodl Maasse et hu
bleoen nun-den«
,,Stote Gub, ntyrdet, det er sorsærdeligtl Men slun
der dog endttu itte oære Lio tilbage·s«
»Res, den Stattel er saa dad, sont httn tan vate.
»Hu-ad stal vt nu gsoreW
»Der et itttet anoet for end at nnderrette Borgmesten
heront, sor at yan kan sende Besked til Dokigheden i Von
Bi hat itke Lov til at rote ved Liget, det tilkotntttet Reiten
Folc. Hoet hat« sit at passe; seg stal tilse ntin Hjotd.«
Og idet Hytden kaldte paa sine Hunde, sjetnede h!
sig alttot«ltg. Men hatt var nteget bedrovet og havde Laute
i Hinein
»Se Jan thront-, der kotntner din Dattet Felitni me
ttogle Fitatx sont du hat« gletnt.«
Horden vendte sig out.
»De! er sandt nok,« ytrede ban.
En nng sit-inde, der kttnde oære ttittett Atti gammn
l nteget stnuk og tned det op·oste Haar ottt Skuldrene, lob txt
ad Besen nted en Stok i Haanden og dreo soratt sig et Zu
sitt Halm sont Hytden ikce hat-de gletttt, nten sottt for iut
vor bit-one jagede nd as Stalden.
Jntidlextid liegyndte de unge Pigek, sont hat-de iat tit
Ktttve og Kjeolet ned patt Jordety at talde paa Hostiojtetx
titedens de iorig vitttede ad dem.
De blev horte, og straks ester kotn adskillige Miettt.l
havde kostet Leekne fra sig, lobende hen til Besen.
Horden og hatt-J Hunde havde tvunget Hjotbm UT
sotlade Cttgen og fortscette sitt Bes.
Satt snnrt de zank, sont Horden-J Tatter sont-, ittL
paa Hsotoett, gav de sig til at lobe sor at ttaa den, ogftslli
kotn ltge san lntttig sont Hostnttendene hen til Stern-t, lxt
den døbe Kttinde lan.
Alle stillt-de sig i en Halt-Rebs- otn Ligtt
Man saa sttorgenoe pna ltittannen og tysttde PM HTT
det. Tot nat Taaret i alles Lsne.
Hun var ikke der fra (sfgttett, og matt til-note heut-t- Cl
Men httad gjorde det til Stsgett?«
Te vat· smettelig betont-, tnen havdc santtitnx esse
lelse at Ssktat
Tlti Hoden et« for de stærte og for de totttlendks l!
overottsldende og sorfæt«delig. ,
Thi hinsidesz Oooen et« der et Mystrrika noktet ttl7t1«
ftygteligt.
Te unge Piger gjentog Hyroeno Oto. Mast Inerxl
at der fotelaa en Forbtydelsh -
Ett Kotnde tnytdetl Det var sotfardeligtI
En as Miendene tog til Orde:
»Sc det nytter intet,« sagde han, »at vi blioets stattni
hkk hele Dagen, gttkdenoe og stioe sont Statut-. TM "·
kels Koinde er bod, oi kan ikke bringe hettde til Ltoe mll
tnen httn kan itte blioe liggende het« til i Morgen, og Mk
Ovtigljeden tot sktidc ind her, saa Inaa Borgtncstslsll W
rette-Z ont det skete.«
,,Ja«, sagde en ung Pige, »det er ogscm ZU nun
Menittgz Vet er det eneste, sont er at gsore.« »
,,Robert, du hat gode Ben; oil vtt pa e MS «
Hveth » xz
En hol, ttætsk nng Mond paa sein og tyve Mk «
»Heu« end gjcerne; der et ikke langt til Biw- W»
vate der otn nogle Mittuttet.«
»St1c1 skynd dig at komme as Steh, og i Falls du W
Matie Getoais nndetoejs, saa ophold dig ikke med cll l
. hcklde Akththek i M hel Time, som du ellers hat ME«
»Der St Tib til alt, svarede den uttge Mond Mk
sjtkknede sig ttted ilsotntne Fied.« »
Dkk Vpskvd et statt-It Rote paa Egnen5 sta Aus OF
W Hsstfvlkene til i Fslelsen as, at der soregik MS« m
vanligk paa Bein-»
Amt hkkstebe der en dyb Stilhed i den GTUPFV
m spwiek VM VM END-« paa hvetn alle Øjne UMWNW
hendkoges. GMWMH
ek
