l Horisontem
Roman
iil
seltldrlilll Freibrile
(s’8l’l"lll)
»Ju; lml nudisllzl lullsl l Wellimllllq im Irre-J Stall-U
folbi all-« lllllli .’llslllillll;s.lll·l lnl lll elilllr llollll lllll Trug
Skllld imllllsn lllcsl :lll-lullui,« sllllbc rlllsdllkllllclk »klle
kullde llrl illi· lilslllr llll l, lll II lfllllls lllllle llllslrl slm mahl
lig ell llldllltsl Teils knlll Nlcllllldell Vllllckbllsrly lhl oi hat«
all fol· lllnlisl ill llloils llosz llsz Mil, lll lll lll lkllldc lllsklllllle osz
olll sillelanlisz -’wlllold, nml Ins-) lllllllzle siasllggllllg gjoldc
Illig bog lslslllllllssl . «
» Tenne- llill jlzl lllil lslellrjlllelllllb lmll Alll at lllkke fol, «
soll Kllll lll Zool.
».l··1llelll ? «
,,Al·ll. Fell lon- lll lslllslnndclk N hllll lillvbe betone-l
sig Noch-, Voll-let illl Nelllsllllislimdlsll llcll elldllll l Vinelch
Da oploldleksis Alll Bollllel lll pllll llllsssldllllflml lll urllsslclc
mig, folbl jsll llllllbr klllilzlll i dlsll llllllllllllleBeim-Helle sam
men all-d lslll-llllsdlsll.«
»Von lllllltts Illlllml ".«' kljclllnll Tllllinll lllld el billosll Ad
tkyk.
»Ja, og del el« fischt lllill lislllilzclill ilslrll at vorltllde
Reiten olll lllill lll«lllldllllllsd. Alle llllllc Papilrr blell flink-z
Vogel i «’lololll«illll, llllsll kn- illdelloldl illi- del llliglssle, sollt
kullde della-ils ell scmlnlll Photinle oll l de Folskjlslllllc Fol
hst, folll jexl hilr llmllillsl lldl"lnn, llllldc leg ikkc lilslaa ellflslm
bl’ybelsl-, solll lisll llte llill hi·gllill"l.«
»Ok; lslllllesjlllelmldlllCZ« filgdexlllllalk
del sig llllsd lllluo »Allsolll«sz.««
»Du ord leg ikke.'·
».Hllgelldol«i, leg tllll sol« llogle Tage fidell lllodmgct lsl
Btev im Wlevilllsell Lnlllllts, lllsilket sllsllll Allt og han«-Soll
i et gallike eielldolllllleligl Stiel-. Jeg lvlvlek ikke olll Sand
heden, og ieg vilde gillc lllegel ill, hlsig leg kllllde offellllig
sjsre helle Bren, lllell jeg oilde del-lieh llpllalviolelig poadrage
Illig en Sag og lille san sikkerl bliveDolllfleldk. Oel sialDe
Mel«
Albllll gelv Kllkt Vrevet, i hliilkel ervilldeli gimsie llpje
stildrede helldes Salllmle llled Geheillleralldell, til hoilkethall
ielv hat-be vcelel Bidllr.
»Der er illildl altfllllllllelll,« bellicelkede hall.
»Hm-like old De del? Heil ervilldell ogfaa meddell
Dem den«-«
»Nei jeg hal· felv hell-l del.«
«Jeg folslmll Dem ikke —- hvolledrs kall De have holt
bettel«
»Jeg vor hoo Gleollldelk da Arll lob sig melde; hllll
hab lnig olll al lmdc illd i el lille, kuil oed en Tapethr ad
stllt Bettelle: Tek bleo leg illlod lllill Vilje Vidlle lil Sam
talen. Telell lsal ikkr ell Gulg hell lillilkket, faa al llllel
Okd ullvgik lllig.«
Alboll val« beweget splllllgel op.
».Vllgelldol«f« De bar bor- del hell-:- l«llllblc helll, og log
Karl llled belllle Himmeln-c- olll S kllldrlslle. » De lllllnl Illig
vel ikke — ligel Te Salldlled?«
»Im hell hol-l del —-— Old fol· Ol-d.«
»Du Te kllll flusklsge bewian Sollst-ge solll Bidlle for
Reiten W
»Im-ist ! «
,,Ahl Soll er Geheillleraadell og halls Soll fortabl,«
fagde Alball. »Im lsll allwle Brellel endllu i Dag, dcll
heleSmd still til-le del — del oll vcelke libell Bellctgllse. Mell
splst elldllll el EllolgonmaL Vldslr Greoillden ol De hat
hsrl Sllllllll.l-ll?«
»Jet. Da Gldejlllellllidell filllod hellre-, llllle hllll lllcd
mig betont og blld llllg olll lll illdpllelllellllg l«ll«lllerlOl-dllojc.
Dei hat leg lljolts .
»Sollt&c Lllnl lll Tem, al hllll lnlde llllve lil lllig?«
»Yi(«j.«
»Hm Te llllclelc lnll llled llogell rel-olll?«
»Me? illzlell.«
»He hol llellel llle sagt llogssl l... .ll l Folhølel«s«
»Im sl Oliv
«Dollol· — T otlor, del blioel ell preegtig Historie-W
raubte Allmll oll gilt-d lig folllpjel i Hlkllderlm »Endelill,
eudelig hllr leg ell Gang ell Lejlighel, hvollled jeg kllll kive
Masken of den gnllllc Hllklcr og slroffe halll for det, lolll helle
hat folllyldll Hahn! De er lllil Vidlle, san kall lllgell Ret
komme mig. Mcll ll llu stille overfok alldke derived-. Han I
man ikke alle, al leg hul- et Vldlle, ved hvilkel jeg kall levere i
Bevis for Sandbade-in Overlasteliell bllvek den-ed endllu !
sittrel — Mitgling
l
l
Kllolledeo staat
«
Oan guts Karl Haqlldell
«Delgelldorf, den Tleneste oil jeg aldlig iorglelllsle
Deln!' lilfejede hall. »De vil bog vel igjell akbeide oidele
ved mil Blall f«
»Jo, gierlle !«« fokflkksede Kurt. »Jeg ek endog kommen
til Dem i Das for at spiege, om De tun give lnig en fast »
Stilling oed Dei-es Bleib i Uvsigl.« »
»Nulukligoi6.«
Kutt meddelte html sin Foklovelfe.
»Mit-, eadelig,« iegde All-all og rystede hanc Dei-nd.
»Du Locke! hegend-eß del hat De laoel klegh Nu for
stelqk jeg first eiglig Deres Spergslllaql, De pll have ell
Stillillg, iom stellte Dem i Stand lil at gruade etegethjeim
Leb Illig eveeveje dem i Ro, men me foesikeet onl, stieg til
give Dem feel nieset, som jeg psa nagen Munde kau. Jeg
Ied je omltenl, hol-d lo Menllestek hlle assis, nam- lle pi(
lese Lastenle eg fingst-in Dils lill Derei Bald feel neig
II man jeg lebe Greplndens Brev gqel ithteeiet og steil-e
en Fort Judlevning lil bel. Vi fes isieu Ost-equ- l«
Xxlll
Netthne Dvertragen-tas«aad non Jltlt sad den folgentc
H any lädt-ten nun tit "."n«t(lte, da liancison lnttttg, tipltldtet
on nted b.eqt llnnnt ttaadtts tnd.
»Hu-ad lmnntt dul« innrnte Nehmnttaadetk
—
tntnedc : oktotksn og tacte han«
«
»Hu - litt lttsiZ
ctl ANH
sptlnInn-malum L Ine lsltsn stonr na ttotte jo Inete lmn
litttt, lntnsxs Last-« ptmtede ttn txt-! ittttttttrtt, Haanbetk sont
lmldt Vladst tust-tm l5«ttdt«lt(·1 sprang ltitn op.
» set et tn ? lntlkttttsn ! « taabtt han lnekttgt » Tet et
tntsnntf Mut dinnc Zug-g ttnl katnnte ttl at odellegge dest,
du lzat leitet tm tntod nng."'
»Ist! fcnntn tot, at det uil odelttgge osz felv,« ganzen
ncn ttl »Zum. »Ja-g lasset tkke Bladet, tnen en Kollega gjotde
snlg opnunkjotn paa Bteoet og saade tnig, atBladet nat ble
nen ndbte t onn- dete Byen Jtnedens jeg otlde hethen, et
det dlrncn nng tllbndt flen Gange af Kolpottøket.«
»Im arti-langer det Menneske!« fagde Geheime-rauben
indeer rasende-. Dan ital konnne til at Incetke, hvotoidt
tnin Maat utktetx kenne Furche-d gaat for vidt, det et
nhatt ! «
Hatt gtk anhlofet op og ned
»Dann utl du da gjote««-« spntgte Sonnen.
Wade- hatn artestete af Polltiet, og lade hans Blad
tonfittms on odclttgge««
»Mit-dumm hat« nirkellg streitet dette Bren, hun tnaa
have itnsuet det, tln knn hnn kjendtesanttalen intellent hende
on dtg.«
,,:llatnt«lignig hat hnn sktevet det, nten det et ligegyl
blgl.«
»Hast oil paabetaabe sig dette Bren, og foteltegge
ht"t.«
,, Etat du, at det oil stotte hanc? Ftnen, den falskc
Slange, et dod —- hendes Mund kan ikke tnete vidne, jeg oil
sige on i det fraskke Menntskeg Ansigt, at Btevet et Legit, og
nt hatt hat lojct.«
»th man tto dig? «
»Man tnaa tto tnlg. Du kjendet ikke den tigtige Frem
gang. Naar Manden blioet stillet nndet Anklage paaGtund
af Vagtalelfe vil jeg optmde sont Anklaget itnod hant, og
ieg vil se den Dotnntet, der saa vtl oove at lade hatn tale
ftit.«
Bettenkelighedetne og Ftygten var dog ikke ooetvnndet
hos Ooetstabizltegen ved Fadetens Ord.
»Qg naat det nu bliver befiendt, at du hat vidst otn
Gtevindens Skyld, at dn hat etholdt de sikte Bevisek detotn
. i Kjobenhann og alligevel vedbliventse hat besagt hendeW
« ndbtad han.
,,.Hvad beoiset det? Kan jeg ikke have besagt hende for
endnn ntete nt blive onetbevist otn hendes Skyld?«
Doktoren havde sat flg ned og saa stin hen fot sig.
»Vi! itke tnsindet spetge, hvotfot Gtevinden hat site
net Vtevet, naat det ikke indeholdt Sattdhedett?« spntgte
han san
Gehejntetaaden sit-g sig tned Haanden hen over Pan
den.
»Im otl lottcelle, at det vat en Haus« fotdi hnn hat
opdaget, at jeg hat gjennetnskttct hende, ellet. . .. jeg vil nok
finde en andcn Grund. Nu dreier det sig fotst og ftennnest
otn at tntde op intod Bt«evet. Jeg vil straks begive tnig til
l Politik-t« tnen forgletn tkke, Pont, at alt afhcenget af not
Luna-dein Hing ui ndniset ztygt, fortaadet vl os fett-. Bi
l ntaa nife, at ot tigtignok Ined Harme, men tned fnldstctndig
No set paa Bagvafkelien. Vi Inaa gjote Jndttyk af, at vt et
usknldige, vg« at det tnn et ladet of taa Hakvn intod mig.
Jeg vil ikte fortande mig, nten pas du nu ogfaa godt paa
dig.«
Sonnen reiste sig langfomt, hans ztygt var endnn ikke
dorte.
,,Jrg et bange fot, at alt dette ikte vil hjcklpe o6,« spa
rcde han, »og jeg ftyater ogsaa for, at det ikke vil lykkes for
tnig at lade uskyldig.«
»Du tnaa.«
»Im-Mein site-, hvot ntattge Fothaabnittgct,det et gaaet
tabt fot ntig.«
»Er tnine tnaafke bleven opfyldtP Du ved, at jeg hat
Gjeeld, jcg er t Pengettang, jeg ventede Redning ved din
Fotlomslfe tned Greninden. Dette Haab et ogsaa affkaatet
nn, og ieg ved l Gnnden ist«-, hoad jeg skal gjøte. Alt bli
vct tadt nn, hvis jeg httnget tned Hovedet.«
»Im hat trenkt paa at tage Otlov og detpaa tijfe bott
i nogle llget, indtil Povedflotmen et fotdi.«
,,Nei,«« udbtod Geheitneraaden. »Beste et det galeste,
dn kan gjste, thi faa vilde enhvet sige, at du et reist bott,
fotdi du fdlet dig siyldig. Det stete et ikke til at Endre, vi
maa del-for gaa det i Mode tned ftejdigt Mod. —- Gaa nu,
fot at jeg kan ile til Politiet.«
Sinnen bottfjætnede sig.
Gehejtnetanden oat alene; han gjennentlkeste Attlklen
endnu en Gang, lsftede den venftte Haand ttuende og pres
sede detpaa den heite imod Panden. Hans Btyst aandede
voldfocnt, thi han ooetiaa ikke Fatens Stett-elfe
Selv otn ikke det, sont Bteoet indehsldt, blev bevift, og
felo om Aldan blev fttasset, saa bleo det bog heftet Mis
» tanke paa hant, sein han ikte formaaede at sftyste. Han iaa
i Wunden, hvotledes alle hang Fiendet vilde juble, og han
sähst-, It han havde ncange Fiender. Jgiennetn den Jndflys
delfe, fom han udevede ved sin Stilling, havde han indtil nu
ttodfet dem — men hvad blev det of hast, holt han mistede
denne Stllliug?
Bpldsdmt tog han sig endellq samtnen tot at degive sig
til Politiet.
Ossentliggjttelfen af Bteve« der pat bleven nddkedt i
Byen l instndet at Eksemplatet, haode ftetnkaldt den stskste
Besiegecfr. Falk talte endnu otn den intnkke og tige Geer
indes Did. Fotsttakkelfen hasde endnu ikke fortqgek sig i
de Ltedse, lon- havde havt Qmsans Ined hende og hyldet
hende set nieset, ca nn kenn dette ste- plndlelig med en
soldfotn Anklage imod Geheimes-enden Os der var me
iden ingen l Oele Byen uden at de sijcnkede Beet-et den fulde
Blut-. ,
" » J " , il
Wulst-et sttgde sig, nt ?llbtttt, botg «rot-ngttgl)ed our be- .
k;endt, ott sont battse snntlet sig stot« litiitting sont ntattgettn- (
tig :)t’td.tktot, tkke vilde nsttykte en sattdntt Belknldning, bois ;
hatt tkke our t Stand til at beoise dentte. Og de, fMI (
kjendte Vltlt tttettttet«e, totolede endttn tntndte tttta Zitnoltedett ’
Uf Brette-t, litt de tndtte, ttt bang tktttnttct vnr i Zttltld tll et
saadant Sinon
Endydetntere var det tkke sotbleoen nogentstetnttteligbed,
t httot not Wind bang Zon httude gjott sitt llntatte sor at er
bvettte stg ttltrtttndens Nntttt
Pan Beinltng at Poltttet lsleu endntt sttnttne Tag alle
thnnttene at Blttoct tonsittctet t satntlige osscntltge Votum-,
nten dette ttytteoe ttttt ltot, thi tnsinder bttooe allen-ne
lcest Bteoet og tusindet as Nutnre besanot sig i Ptivathtetu
der.
Qgsatt bog Albttn indsandt der sig ett Politikvllmllssæk
sor at udsorske attgaaende Mattustriptet til Bt·eoet. Al
ban ttdleoetcoe dette ndett den tnittdste Vergring, hatt haode
endog draget Ontsorg sor, at Brevet skulde blioe lagt srent
soc Itietten, da det var et Beoigntiddel sor baut. Grimm
deng Haandsktist var sor karakteristisk til, at der kttnde op
staa nogen Tuiol ons, at Breoet skulde viere skrevet as nogen
anden.
Den opbidselse, der herskede over bele then over Bre
vet, var ganske ooetordentlig stot, og nted pinagtig Utaal
ntodighed saa de sleste det llosalo i Mode-, at Geheime-kna
dett tkke tolig kunde lade den svtrke Beskyldning overgaa
fig
Alban var nteget rolig og soarede stnilettde paa alle de
til batn tettede Sporggtnnal, at det stod jo Geheinteraadett
srit sor at etnklage bant sor Rettcn.
Alle-rede to Dage- senere bleo hatt taget i Forhor as en
Undetsogelsesdontttter.
Rolig sttgde ban, at hatt havde tnodtaget Brevet sta
London, sra httent vidste hatt ikkez da hatt itntdlertid kjendte
Greoindens Haandskrift og oidste, at httn ikke oilde have
strevet det, hoig det ikke indeboldt dett snlde Snndhed, san
haode hatt ndett Betænkning ostrykte det.
Paa den Jndoendittg as Undersogelsesdonttneren, at
hatt ntatttte dog vide, at Breoet ittoeholdt ett ooldsam Be
skyldtting itnod en hojtstillet Embedsntand, og at hakt gjorde
sig strasskyldig oed Astrykkelsen, soarede hatt nted den samate
Nolighed, at ester Looen bleo hatt sorst Straf skyldig, naor
det bleo beoist, at Breoets Jndhold ikke beroede paa Sand
hed; en sortnel Forttærtnelse intod Geheimeraaden indeholdt
Brevet ikke nted et Ord.
Ester otte Dages zorlob erholdt Alban tilstillet en Att
klage paa Grund as Bagvaskelse.
Hatt hat-de ikke ladet Tiden geta ubenyttet heit, tnen
igjennetn sin Fot«svater, en meget paalidelig Sagforer, ladet
anstille Uttdersogetse uttgaaettde Gehejtneraadens Ophold i
den danske Hovedstad. Hnn havde Beoiser i Hiende sor, at
Gehejmeraoden havde staaet i Forbindelse nted Kjobenhavns
Politi og deroed soaet noje Kjendskab til Ella Feddersen,
Væetinde i ett Mattosbeocertning.
Til de ofsentlige Retssorbandlinger lod hatt antnelde
Kurt sont Vidne.
De konsetvtttive og regjeringsoenlige Blade havde i de
sidste Dage opbndt alt, sont kunde toge Geheimeraaden i
Forsvar over den Mistanke, der var saldet paa hattt ved Bre
oets Osfentliggjorelse. De bavde sretnstillet det hele sottt en
vcl overlagt lHabesuldhed og Bagvaskelse as det liberale Par
ti, og sordotnt en saadan Færd sont Forkastelig. De havde
z as dette taget Anledning til at bcvise, hoilke Midler de libe
i rale benyttede sig as sot at skade deres Modstandere. Mett
oigse konservative Orgoner hattdlede derved tneget uklogt,
sordi Retgsorbandlittgerne nu ftk en endnu nteget starre Jn
tet·este.
Alban haode paa de intod hatn rettede Angreb kutt an
sort i sit Blad, at hatt gav Askald paa at soare, thi Udsaldet
as den intod hant rettede Anklage vilde bedre kunne retseet
diggiore hont; hatt bad blot Publikum ottt at lcegge Mætke
til, hvetn Bebtejdelsen sor Hodesuldhed saa vilde trtesse.
Dagen for den ossentlige Netssorhandling kont. Tri
bnnen i den rtttnntelige Retssal var tat besat nted uns-gier
tsige, der baaoe tilhorte Arlts Ventter og Fjettder. Albatt
tog Plads paa Anklagebænken. Hatt haode oste siddet paa
drum-, tbi det hat-de sottt Redaktor as et srisindet Blad ikte
tnanglet hntn paa Anklage. Paa en rolig Maode gjentog
hatt det santtne, sont hon hctvoe nteddeltUttdersogelsesdontnte
rett, og indrontntede aabent, at hatt sorst hat-de liest Gut-in
detts Brev og detpaa osfentliggjort det.
Gehejnteraadett traadte ind i Salett sont Anklageotdne.
Hatt saa paafaldende bleg ud, Farben i hatt-z Ansigt vor as
vekslende grau og gut. Hatt syntes at viere tneget rolig, i
sin Optrceden søgte hatt at bringe hele Vierdigbeden as sin
hsje Stilling frem, alene otn hans Laber var der en nervos
Beveegelse, og hatte Ojne, sont tun flygtig stressede Tribu
tten, oar ikke rolige. -
Mev oterdige Ord betonede han, at hele Brevets Jud
.hold var Usandhed. Hatt kunde kun tilbageoise be i Brevet
indeholdte Bestyldttingets sont en Hat-n sra Greoittden, sordi
hatt i fine Satntaler med hende haode udtalt sig i de skarpesie
Ord om Nihilisternes sorkastelige Bestrebelser.
Paa Foranledning as All-ans Forsoarer rettede Dom
tneren det Spsrgstnaal til Vidnet, ont han havde havt
Kjendsiab til, at Greoinden hat-de oceret en Nihilistinde.
Geheimeraaden svarede tned klar og sast Stein-tm
»Weil«
Pan oidere Forlangettde as All-ans Sagfoeer spukgtk
Domttteren, om Geheimeraaden oed sin Narocerelseinobem
havtt hat-de snstillet Esteesorskttinger otn erpiupkgs Fpkkid
og Oohotd ver i Byett.
Arlti Leeber bteoede let, det var sotn otn hatt overoejettde
tsvebe med Sporet.
,Neil« sagde han saa med den sont-ne saste Bester-n
bed.
Foesoaeerett sremlagde me sor Rette-i Besitzw- fpk
Geheimen-sent Estersorskttlnqee its-benhavtt. Dei var
bete-stehe Isskelstee ss icktee see be derotetende Ppcikimpm
Wiss-.
Domain-en opleeste diise Iktee, heilte sretnkaldte den
—·—-——— R
X
sttnfte Lpt·tgt, selv has Ttlhpkerne paa Tribunen, thi p» be
otfte tun altfor tydeltgt, nt Geheimeraaden nylig han«-e W
llsniidhed, on de gjmdr hatt-:- srenttidlge lldfagns Tt«ontett«s.,
hed unges. ,
Jlslt var nnbesttnnt ttte fotbetedt l)etpan. Blodet W
op t« Itlnnzttcn for tttntsxs derpaa at give Platte for en s·:;-;
Rennen Alle-J Lim- tvat tettet patt hont. Hatt tog »F
alltgetstl blutig sann-ten. og hatt-J Blit, sont fvckoede tnntkz
Ente-n, var atter drtftigL
Pan Tonunetcncs thathknanl out, hvotledeg lmn MS
htintxk Ist-Ins t Zanctlang med hans lldsagtt, spatede ban, »
l)an tun twstw antttuet Efttstforstntnget efter Vtkmnhk tczzz
Feddetsetn
»Cham- Te, at denne Kotnde og Gtevtnden var m N
sannne Prt«sott?·« fpnrgte »Da-unteren.
»Nei, jcg vtdste det ikte, jeg fotntodet det tigtigusn
ntine Undersogelfet hande det Maal af fotfkaffe nttsz sz,
hed.«
»Da dog hat« Te ndtalt, nt De ikke hat eftekfokskkz
Gtevtnden.«
»Jet; for-stehe tun efter Verrtinden.«
»De: er det santnte,« udbtod Donnncrett. »Te symm
dede, at Verrtinden og Nrevinden var ett og fatttnte Person
folgelig fotfkede Te otn Grenindens Fortid.« f
» »Der» »fnlgelig« tan leg itte anerkjende,« svaretsk Ek
heintetaaden og loftede Hooedet l)øjt. »Jeg opfattek Sagen
andetledeg, De inaa rette mit lldsagn eftet min OpfamiiH
J jeg kan itke tlllade, at mine Otd bltvet udtydet andet«ledei:i,
: Jeg man protcstete Vertan paa det bestemteste. Jeg bevkk
otn at faa denne Protest til-tm Pt·otokollert.«
Hatt haode udtalt disse Ord tned stott, ntesten anim
dtende StemnteA Onet Dontntctens Ansigt gled der en tei»
» flygtig Nehmt-, tlji Gehejntetaadens Otd lod ncesten sont en
j Jrettesættelse, og bog var hans Stilling het tun lautet
l Vidttes.
Rolig gav hatt Ptotokolfoteten Befaltng til at indfoke
. Protest-»in
»Du er Rettens Pligt at prooe Ttovtktdigheden af Te
; tes lldfagn og ansttlle et Skjon over dentte,« henvendte lmn
» sig detpaa til Gehejnretaaden. »Hm De ved Detes Eiter
fotstnittget faaet Vished for, at Besiddetlnden af den simple
Restaotation og Geevinden var den sammt-?M
,,Nej,« gav Atlt kott til Svat.
,,De ttlstaat altsaa itke, at De hat vidst, at Gtevtndnt
hatte til Nlhilistettte?«
»Jeg hat allerede en Gang ettlætet, at jeg itte hat
vidst dette.«
»Me« De fotntodede det bog, hvilket De selv hat tit
staaet.«
»Jeg hat ikle vætet gansle heldig tned at udtale Otttt
,,fottnodede«· Baron von Wiattin, det var fendt hettil tn
Politiet t« Petesborg, havde nteddelt tnig sin Mistante om,
at Gtevinden hatte til Nihiltftetne, og det oat tun min Agt
at ovetbevife ntig otn denne Mistanke vat begtundet, thi ieg
totn i Hufet has Gtevinden.«
,,Og De havde ikke faaet nagen ydetltgete Betractelje
paa dette?«
»Nej. Jeg antog i det hele Gtevinden fot ustyldtg,
elletg vilde jeg natutligvls have afbtudt Ontgangenmed
hettde.«
»Hm De talt nted Batonen ont Detes Eftetforstninger
inobeIthttvtt?«
,,Nej«·
,,.Hvad oilde De have gjott, hvis De hat-de faaet Lucr
bevisntng out, at Gtevinden var en en Nthilistlttde?«
,,Hvad ntin Stilling sont Embedsntand foteslthtk
nttg.«
»Vil De ilte udttytke dette noget beftenttete?« bemer
tede Dominant
»Jeg :toede, at det var bestentt not stet— jeg oilde lJAlT
sat Politiet i Kundfkab detotn,« gav Gehejtnetaatsen nl
Saat
Han hat endnu ikke aflngt Ed, og Dom-steten vilde M
fot sktide til at lade dette ske, da Albong Fotfvater stilltts
Forlangende otn, at Anklageoidnet, Doktor Hngendorf, sollt
maatte blive fretnfart.
Dotnnteten protestetede detiusod, da der itte nat ten
tnindste Anledning der-til·
« Med tkatpe Otd henpegede Fotsvateten paa NCMW
raadens Udtalelset, og benuerkede, at der vilde bline forth
vig for Sandheden i Btevet.
Dutntneten protestetede ogsaa ectdnu, tnen Retten net
sig nogle Minutet tilbage, og det blev deteftet fortwidb «
det eftet Beflutning af den satnlede Ret vat tilladt, at TH
tot Hagendotf fotst bleo føtt frem.
Paa Gehejmetaaden gjotde alt dette et voldsomt Inl
ttykz han tog sig gjentagne Gange ined Haanden oo Ule
den, hans Btyst aandede voldfomt, hatt syntes at miste fm
Kraft og Inaatte satte sig. De, spm sqq hom, kunde ikte mete
tvivle am hans Skala
Kttrt bleo tilkaldt af Netstieneten. Eiter at han var
WVM gldkt OpMEtklvM paa, at han mqqtte beedige siIIE Ub
kalkclUU katulte han paa en tolig og klar Munde, hvotleoes
hcm var bleven Vldne til Satntalen intellem Gehejmeraaden
vg ervindeth og hvad han tydelig hat-be hott igjennetn def«
tynde og nteppe ttllttkkede Dot. Hans llldsagn stemmede nett
ovetens need Btevets Jndhold.
Mkd stlvk Øjne og halot aaben Mund hat-de Geheime
taaden hstt til, Svedpeklee vat der ftemkomtnet PM WH
Bande, og hans Heendet sittede. Et faadant sidne We
han ikte ventet.
EUVUU M Gang tog hart sig samtnen ag raubte: »T«
et Logn — et Lsgn altsammenl«
J M fkmng Tone paalagde Trommeten hant ROUSW
Atlt beocegede Haanden ud i Luften —- detpaA Mk W
afmcegtig tilboge paq sin Scot,
Nasthliugen fik en kott Afbrydelfr. Da Atlt, W
Bande var bleven aikjslet need Band, igjen kom til siS W
stillede Dom-treten det fett for haen at for-lade Salen, M
hsll kysttbt med Vosedet og blev sidbende fotooet bil« V
stieeede stlot hen for sig.
l
(Scunes.)