B tj S r ne n.
T. Lobi-work chdaM0-::
Alt Blatm wdknnnmsnns umsom: Indien !
selten sumonswmukpnugn o. t. v. um«-usw
.Ieiemm« Donners-am Raitain
.- l
Pcnqc tun nndcs 1,:"konm L kdrtd«, Postl
Rote, »auf »Don cuu c ritt-innern Freve.
—- . !
For Junge der icndcs i lpse Vrcvc kan Ub-l
gtvmn Im owns aufvarlm.
«- —-. -.--..,
«s«l’.l H RN bJNs" AG ENTML
»Zum-new san benutcs hoc eftcrnnsvntc
Vetter, ver sotn note Agenm et brntnndiges
de til at Inobtagr og komm for Abonnes
mmtcwcnw
Is. H. silmsmunk Mcmonh Nebr
:Ii. Ert. »dann-n, sicdar Rapde Iowa
Chr-. Johnwsk Tllhndnk Nebr.
Id. Uhr-meinem Ularkiom nannte.
.H..d. Hauskner Donation, Nebr.
O. U. Rodlnn Drei-nein Dank- Uo., Wis
P. Banns-In U. P. Denn-, Uhrneinse,»1111)o.
Crikstmtdicsn Taum, Lancaitcr Co. Nein
V. M. Nach-, Akt-on, Noch
A. L. N Opaptgbct«g, Room W, A. I. «
S. ä. Muts-» Tom-km Kau.
Jens Jensnk umk, 27 Ave. G Wicht-ne
St» Onmhm Nein-.
Athen Uhnstcnjcsh Tlnmnan, Ampahoc
Co» Moto.
A. P. Jotmsem Um M. Ave-, tsonncil
Auffo, Josua.
sitt-ventan cllck Inannlcnde tfkscmplarcr
has ved Agnunnc naar Henvenhelic betont
stet nide.
lik. O. bl. Petleksen ess· must-u 10
Agent fut- »stj(-nwn" , ug sum ma
äsn besuyndiget til at mmämgo og
kvittoru km- Abnntusttnscstnpmigo.
Peter Ebbvsmh Utlg.
Stein den indcpcndcnt Tlckct
hel og ubestmmstk lsad ikke Lands
maudikud, Venlknls, gode Ord eller Wi
lek im Modpnuictg .ll’andidatew Side
bedæge dlg til at koste Vkug paa en ene
fle ludependent Knisdsdal. Vl hat lkke
nogel imod de andre Panier-s Kandidm
ler; saa ocdl vl oe’d er de ulle yædetlige
og gode Mltnd. Men oi faslholde al
alle de ntdepeudem Jlandiduler er lige
faa haderllge og gode Mcknd, og uaur de
er de: og de famlldig repmse terek vore
Prinsipek, htmrlmod de andre Paniets
Kaudidnler kepnriemerer Prinslpe1·, der
er os fremmcde og modbydellge, da bli
sek del vor ufmusgellge Pligt, l) clt og
u d e li, udeu nogeniomhclst Pnnten,
at stesnme lot alle de independent Kau
dtdater. Sau nmnge slger, at det intet
detyder, houd Parn, Conmoilsmdedss
wandelte Illhorerz det gwr det gnsuke
vtst heller ika houd inne Perloneme un
gsmr Men et Paul tun lkkc holde slg,
og laugt mindre notic, uden det nodorns
digvis man dem-ne de offenllge Stillms
gek Haand i Haund mcd Agitationen
for dem Plumpen
chrnfkas un Valglov.
ass« dcnc outht)-.;gkl(gt ok( mein Nonen
indul ValgdagnL
Balgdugen sann-r I Aar pua T61«Id«1g,
die Rom-such Ort ou I Nebraska
or føkste Gang lsuvc jun-um« Vom
aber den faakatmc ,,au1tmlskc« Mc
ode.
Efscmk Norm-uncom-me er foietagm
4 atteftc1«ede, sont toreikccuct af Vom-u,
a ital Cmnnu-th1kcn tuoe Stein«-c
edlcrnc trinkt«-, o»; lade Dein non-wu- oin
Tor-gelten psu Batthagm tu Utah-«
tot-elfen 1 you-: af O«mumctgPrccmcH..
Ildkc end de Juckmedc Nottummoqrr
il ikke bnoc Jurist paa Sammme
erne, og uniNc Zunnmcirdler end de
ffictcuc mi ikkk vnvc bringt wo nogrk
alg.
Balgbcltymäjcn Und-ges ut usw-thin)
nur udlcorret et hemmt Anml Its-m
efedtcho og blinkt how »man assioari
ig versah Spolmci en ersunnscddel
aa den tilbagelevcres til CountysCleta
en cilligcmcd Balgljfterne og Balgfas.
n. De spolekede Stenunesedlek man
dlægges i en’1kakke, fom holdes sæntiu
ka be tkkcsbrugte Stemmesedler, og de
atedes tilbageseudteSedler iammentalt
ed de i Balgkagjen oæmtde maa foun
il vet Anteil, sin udlevekedcg af Ca
lett-m
Loven fordter ikke nagen bestemt Form
or Vælgemeg Astukke; tnen mindst et
adantAflukke for hvek öu Balgeke euer
kskdel derooer iPkecinctet, hvor en
ælger ubemmket afandke san udfkervige
n StemmeseddeL
Fotuven Jus-ges og Clerks af Elec
sn, er hvett politist Patti berettiget til
have en Balgek indeufok Stranken
u Udfotdrer. Fort-den disse og de
ersonn. sim er i Færd med at quive
esStemmtz er ingen tilladt at komme ’
acgksisen eller Asiukket summte end
s Fed.
Der er ivtbudt at agiteke EIN-ries
- t) ist enfok 100 Fod fta Vatgkkedfen5
W for Opertmbecie af dem Fu
nnd et Beter irrt FUL- tilsitlw santt
Zttitszontsonningetx
Littlztttenntelsett et ikke tilladt at til
bnde nttrten Vielttet filaad attaaaettdF
ltano Atl«teittttitttt, nndtagett Welttereni
sotn nnder tht etktetsret at hatt et· tsde
as Stand til at ndsterdtae sitt entsti·
Etetttttteseddel, ettten part Grund ns le
getnlig Spannen eller soedi hatt ikte ktttt
lasse.
Den anstealske Vttlgloo gjtklder Val
get as alle ifntbedgtntend nndtngett
Stolebestnretser non Lande« der frem
deleS valges paa stitntne Maade sottt
hitikie
Dette et« Bogens Hooedtreet Oveiae
Opltsgttinget oil tttatt finde paa «()nt·tl
us lttstruplitiit to fette-Ins (Kokt med
Dltttttgning for Meigen-) der sindeel op
slnttet paa Bangen i httert Valgloknle,
on sottt tti tteden for gjengive i Ottersw
telse:
i
Insteuctton to Vaters
t. Persotter, sottt sttskek at asgioe
Stetttttte, tnaa erholde dereg Summe
sedler st·a et Medlent as Palme-Konti
teett.
U· Dtt skal derptttt udett at sorlade
Plttdsett assides ttdsnlde ditt Sie-Inne
seddel.
··I. Stentntesedlertte ndsyldeø ptta sel
gende Mande: Anbring et Kote-merkte
(X) nted Blak paa hojre Side as Selt
jlen ligeotterfot Nttvttet as htter Person,
Ysotn dn onsker ttt stenttne sor. Vier
sorsigtig ikke at ntterke Navne pan Per
sonen, sont du ikke onsker at stenttne
sor.
Mterk ikte ttogen Stettttneseddel att
derledeis end her bestrevet eller vil den
like blitte tin-regnet.
Hvig dn spolerer ett Stenntteseddel gio
dett tilbage til et Medlent ns Kotttiteett,
lad hattt give dig ett ny og gaa da assides
og Mark den rigtig.
4. Naar dtt hat nnrrket den, sold dett
Isanttttett saaledes at Nat-neue og Meer
ketne paa Fotsiden skjnles og Nttvnette
paa Bagsiden katt see-.
5. Gio dett til Dom-steten as Komi
teett ittden dn sorlader Pladsen og se den
"ttttbragt i Kett-sein
ti. Strals derptta sorlad Pladsett.
7. Hut-J du ettsker at stetnnte sor en
Mand, hois Nat-n itke sindes paa
Stetntttesedlen, steiv eller opspr hans
fttlde Norm i det tontnte Runt patt
Seelen ttnder det bestentte Ossice du
ottslee hant til nt udsylde og attbrittg et
Jtotstnarle pttu rette Plads lige over for
stttnntr.
n. Tag ikke nagen Stetnnteseddel sra
’algpladsett, dn dn derved ttttster ditt
iet ttl at vielge.
DLY
! I)
. See Us. Gorseelser ttted Hettsyn til
lldtteevttelses-2lttesttr og StentntesedlerJ
Jttgen Petson stttl salitelig formt-Use
Zeller ttfltegge lfd paa, eller tatsteltg tor
vanste euer salsleltg ttlttttetgjere nogett
Atti-sc sot« lldnætsnelse eller ttogen Pakt
detat, eller tot-andre, eller ntodtttge for
lldsnldtttng nogen lldtttrttttelsecigBeois,
sont hatt ved i ttttndste Maade er fort-att
sket, ellek Iorhtndre nogett lldtttevttelses
Attest sont er i sitt Orden, eller ttogens
Tel dems, eller sorandre eller sorsalste
den tsssietelle Udsktitt patt nogen Stem-«
nteteodeL Enhoer Person, sotn gjør sig
ntnrstg t ttogett its dtgse zorbnd as detttte
-I eettott otl blioe destttt skyldtg sor en;
zeotslttndelse og ovetbeoist derotn vil i en-l
huer Ret us lttotig Jurisdiklion blioei
strasset nted Ftettgsel i Tugthuset sot· et!
Lidsrnnt tts tkke nttndre ettd et Llat ellekl
tner end sent Attr.
See-. UT. (Attgttaende Brugg-Men
stttttde.) Jngett Person skal unt-er Val
get flytte ellee tttnnetgjere nogett as de
Gtenstattde sotn sindeg paa Batgstederne
ttl Beelgerttesz Asbettyttelse sor at obs-er
dtge detes Stettttttesedler. Jttgett stal
rtve tted eller spolere de tryktede Plasti
ter ttl Vætgerttes Uttderrettelse. Enhttee
Ver-fort, sottt tned thie overtreeder ttogett
its dissezorbud i vettnesectiom vil blive
ooerdevtst dekont t enhver Ret us lovlig
Jurisdittiott og bltve idstnt en Bsde as
tkke tttittdte ekt lu Tolle-es eller met-e end
ln0 Dollars.
Sec. es. Gorseelsek as offentlige
Betjente.) Enhoek offentlig Betjettt
paa hvetn Pligter er paalagt sed denne
Stett-eise, sont tned Vilje skulde gjsre
eller soeetage sig nagen Ting, srtn heri
er fort-non forsstnnter eller undladee at
udfore nogett Pligt paalagt hant ved
diese Foesttister stal ved Oveehevisning
derent, mile str Bestilling es steil straf
fes med Zudefpeetlng l Countyaeeesten
for et Tit-staut as ttke mindre end en
Maoned ellee mer end seki Mannes-eh
ellee oed en Pengebqe ltf lkte tnlndee
ent- too Donat-, og nee mee end soo
Douai-g ellee ved baade Pengebsde og
Fangseb
Sec. 29. (Overtale Meigen eller
set-hindre disse, botttage og merkeStetns
mesedlee osv.) Jugett Valgbetient stal
arbejde i nogen sandidats Interesse peta
Balgdaqem Jugensoathelst Person stell
mbejde km Vuxget uf singen Mundwerk
pan Vatqstedet, ellcr i BUgningen, hoor
Vatget fis-der Steh, eller i 100 Fods Af
sicmd des fut, eilt-r mte i Besen oed To
nne og Jndgmsgcm Vertil, cllek fothitn
du- fri Jndgnng euer Abgaan til sammt
Vygsnctg.
Nebensthacnde n en Fremstilling af
den officielle ZusanmsscdeL akkurat fom
den in ad, unt-u den er brebekc Vi hat
tuget Honmkd Couutyg Kandidpxter sont«
Ekgempel og kommstka at Bælgmtc
stennner for dc indeprndent Kam-want
Opptouh Uhr-W
M Wime JEIdge spvwx kam-M
waf k:.izzgkkszf-1«i.;jxs»;i2Jij spie
IMFi-»»1f—spiizgz;i».IT«J-m 4
l
Regun- Smtte Untv v ote km Uij
F. l'. Brugg-« Dis-um rat ·
A. D«All(«m:uni, ltnlcssnscnissnti » X
JJOFIWIsen-IIIqu Drum-TM l
E. As llchll(-)-. — flittlcs1p(sts«t71thnUT
(’. Il. Mars-tm licspublieätt I
ll. l’. Numman R(-pul)lt( .1n !
f
Joch-on ll. I)c.-ls«1(-l. vntis for ONE
Tij n-»-U.-5-. « ’cH:i;sj.s-";.11:-i;?k—x
H. )I.-("s»ih««. " " ibid-istsfo
T. U..f(’ llsfusrixmss ·«Ii(-HIII)II(LU11 L—
EFI R. llmsnpwns lutlesluncltnt X
" W -"«—· o
!
Ums-IF Tronsnrcstz You- sur UND
A. XV. Unmut-IF Denn-HEXE ;
R. lliunsilmL Kispulplitsfan »
(«jl(s4XiL-lÅI-n. lisdtslmntltsnt j X
("(dltlli)· Ulokk ant tut UlN E
TI—P.—-I«thf;t Im; — - —— U( tIl(-(;:il— ;
lx («.«I). D li(«1)ttli1i(-:111:—
(’. V- Suchqu hidoptsndonts X
" I
Uns-Itz- Ju(1;z(-. Vuus for UND
Z. .l. Nat-tun. lmlcspisnclent I
M. D Smitli Demut-r at I
.·l. 13.Uillt"nm—« Ropnhhmnl
I
County Rhea-is vutts fut- Uij
Niisls lfJisttfisntIm-H,—- Risptsblkfsnflifkspø
ITTXVI , lcsssTLITsiilJ " "lIIJVstIdIinXTX
TIT«18-lI-fs)-EHZ-fl(l.—— ffjjpsijsslÄäruti I« ·
work Dist. com-L vnte sm- UNE
J. A. tlogkxmsc T« j-:.Tjs.is.i»i;;;ss—
As J- ";'IU’)«. IlItItspNnItsllt J X
R Scrilptustx ’ Donau-rat »
supL us Seli·mls. You-f tur ON E
Mir-u M. F. Ilsissksjcål Demut Int.
Mir-: M. F. IlnxwanL liessuhli. .
J. T. Pstrkmss « lndoknsnihsntU X
(’(). (,’»Insms-"iumsr. Yotts for UNbe
IT U. thlmth Domm tut
H. Mut-tun·.-«0n. R( publi( km
(’. A. IVlIitmst Inclcspmthsnt X
Unqu stII-8"c)-·)1·. vnto for UXE
W. ll. BisfsjftIFlfIquspljisiifu»Mit
(". St:11«l(wuntln-t«. Rossuhlitsnn ·
RTFVILTUL lndepondcsnrj X
Ununt) Ommer von- fur Uij
Dr. ( barnos Reptsmicnn
N. braten «—f HEFT-HEFT
Dr. F. H. Sattel-, stunk-rat
En Parvcmt.
De politifke Lejlighedstaler, som
Gnmbettn er Skaber af, og fom jener-e
ofte anoendteg as Bigmarck, Crispi og
de enge-like Binnan er siden Kejser Wil-.
helms Tronbestigelsc komme til nt spiue
en ejendommcuq Rolle i den nnesie Tids
Historie-. Truge unge Regen( toter
neu-läg gjeme, og hatt taler ofte. Haus
Tom ere sur-Inne- omhnggeligt udarbeis
bete i Nonsens-; de er sont ofkest improi
vifetede og holdke paa ftnaende Fod. Of
kest talek Ketferen ved milimre Zwinghe
der, og i hnns Taler er det derfor som
ofteft krigekfke Minder, der tmde i For
gnmden. En fanden liUe Irigersk Tale
hat Reisen-» iom telegtasist meddett,
nylig holdt i Erfurt ved Michael-Immo
ketnesAfflntning. Berliner-blendet »Pos1«
beugte, inden der endnu fokelnn noget
officielk Referat ptn Festen, et Telegkam
one den kcjfeklige Tales Judhold, hvori
der bl. a. foretocnmer folgende set for
baufende Veuding:
»Erfurt er et alookligt Punkt i Proj
fens Historie; pas dem Punkt dar den
koksikanste Parvenu tilfsiet os den dyde
ste You-Welch den afstyeligsie Fuhrm
nelfe, knen derfka gis ogsaa 1813 den
Hapnstkaale ud, der strakte dem til Jok
den.«
Da de fees-se Refetsm as Keisek Wil
helms Tale imidlettid ikke fiel-dem btiver
kettedeide jenen, hast-e use-me Blad
tlogelig medgipet sit Telegmm den Be
merkning, at det ikke pastsg sis nagen
Gakqnti med Denfyn til Rein-ums ord
zctie Zorietihcd Teile Foidchotd hat
met-et paa tin Blatt-Z, tdt nu fotetigget
dei officielle Referat, og ifolge dette lod
Keiseteng Tale sanledeo:
»Tet gladet inig at tnnne udtate min
iutdeste Tilfredghed tned det -tde Kaido
cttct den nu faa heldigt ilnttede Bat-ade.
Min Gliede ved denne Lejlighed over
Ehtet ai Thüringens, Alt-innig on
Such jene sttidbate Sonnet hat vittet
saa ineget stotte, soin netop dette Etcd
qiennemHistotiensOvettevetinget et ble
ven iæitig vigtigt fot vott Fædtetand
Pan dette Sted hat den kotsitansle Erob
tet dybest kmnket tyske Fytstet og ydmy
get oott stagne Fædteland. Den Gang
nat mianOldefadet befjalet afTanken
antModstand til det ydetste, og Ists
"naaedes den ftotte Optejsning. For
lotte Aar fiden vat det min ophpjede Ht.
Bedstefadets triggtyndige Blit, det hvis
lede paa detteAIiiekotpS, sont da udsptte
sine Maiivvtet under FeltinakfkaL Gteo
Blumenthal: lnttet ftote, vigtige og op
hojede Ojeblikku Karpfen som den
Gang var i saa sikte Handet, indtaget
endnu det famme udmætkede Standpunkt,
Iog jeg haabet, at Kot-ps« i enhvet Hen
Efeende, i Ktig iotn i Fted, under Detes
»Eksellenfes Kotnmando vil gjøte sig for
tjent tit min Titftedshed som et godt,
tkatpt og tappett Banden. Jeg hakt-et
mit Glas-« afv.
Tet et iotstaaetigt, at det af »Post«
btagte Tctegtatn as Keisettalen ved Ga
ladineten iEtfutt, i Paris inaatte vttkke
en fand Fotbittetsegstornt, om man end
ikte kan ftakjende den føtste Napolean
noget as Patvenuvcesenet, saa oidnet
dog den Oinstiendighed, at han fta sat
tig Lajtnant tunde hceve sig op til den
eivilisetede Vetdens Behetstet, am, at
det i hatn boede en genial Stothed, der
var hajt havet over Patvenuens sædvam
tig btistende Mangel paa Kaalisikatio
net.
Den Form, hvotiKeiiettalen nn fere
tiggek, hat vet noget kunnet mildne den
i fannne liggende Brand, nten det et
endnu Hentydninget not i samme, dct
tunne faate Franstmeendenes noget pit
telige Nationalfolelfr. Jmidlettid sy
nes dog den itanske Presse tilbøjelig til
at lade Talen slippe med en fotholdsvis
mild Kritik. Vi stutle ans-te et Pat af
Hovedbladenes Udtalelfet:
Jontnal desDebntS fttivet, at den af
»Reichsanzeiget« btagte Vetsion vel hat
tunnet fottinge Talens Betydning noget,
men dog ikte hatfotandtet den syndetlig.
Oe histotiste Erindtinget have, siget
Bladet, ovetmandet Kejseten og tevet
ham nied sig med en Magt, fom ogsaa
hat dehetfket hans Sprog. Den huma
niteete Kejfet, den fociale Reformator et
ptndselig ttaadt tilbage fot den ovetste
Krigshette, som et opiyldt as Fortidens
Etindtinget og inaaste ogsaa af Hann
tanket fot Freintiden.
Kejfetens Sptog fktivet L.lndep.
Beim-, indehaldet vel intet, som Frank
tig kan fole sig fornætmet ovet, nien det
appelletet til Mindet am tidligete Had
og gamle Konflikten og det vilde have
vcetet ikte blot fatnuftigete men ogsaa
mete logist as en Suvemn, der opttcedet
sont Chef fot en ,,Ftedsliga« og sont et!
Vætn mad aggtessiveLyftet, at lade disse?
Minder hvite. Hvis Kejseten hat villets
besvate nogle i Paris ftemkotnne Re
vanfeideet, hat han gjott et tenimelig
unyttigt Atbejde, thi oin end saadanne
Jdeet ofte ete fteinsatte af Blade, det
tseptaesentetet Dei-out des Anstuelset, et
de aldtig bteven udtalte af nagen af de
Miniftte, der hat siddet ved Rotet siden
1870, inen de et fnatete blenne desjeni
pede as flete. Man butde detfot ikke
bcsvate dem, g man kunde fotbaufes
over, at Kejfeten selv besvatet dein, naat
man itke vidste, at han ofte ladet sig
hentive af sit livlige Temperament til at
ftenifaette Ettlcetinget, der gaa videte,
end han egentlig nienet og givet hans
Taler en ovetdteven Betydning
Et O p r a a l
Til de 80,000 Mevtemmer af
FarmetiAlliausen i Rehrasta.»
« l
Mr· J. Buttva Fonnand i den
kkfckutive Konnte -or Statsalliansen,
hat netop ndstedt folgende Opraab til!
Fokeningcnz Medic-mutet otn at holt-J
gobt samtnen i den fokestaaenbe Balg-(
kamp. H
B r s d re : Den politiste Kur p, som»
nn kjckmpes heti Stolen, et i Stute-IS
Furmetes og Arvejderes Interesse. Det
er Ebers Kann-. .
Der independem Partis Prinsiper er
Ebers Prinsiper. thokvel Alliansen i;
og for sig er et politifk Parti, og nagtet
den-s Organisation er satstilt fm den
independent Partiokganisation,. et det
det sog ikke deftomindke en Sandhed, at
Ebers Mehle-nimmt udgjtr nannte
Pan-M Honedstykte — at Form-kacken
sen er dm Udiptins og Povedkitbe, og
at hoff-b det ital fein i den unmende
Vn lg«ntttp, ntna Seiten kontnte gjennem
Allinttseng Arbejde, Allinnsens Begejsi
ring, Allirtnseng Title-re og Alliansens
Stetnnter.
Lige fort npacttoivlelig snndt er det, nt
detsont det feitet«, dttiotn Partiet blioer
, slttttet, da oil den obre Verden anse det
sont et Nedetlng for Allinnfen, og det
soil blioe et krafttgt leag ntod zorenim
Fgeng Levedygtigheo ,
i zit—:nttg- og Ttsangportsporgstnnalene
ere de tnest itetntrwdettde Stridspnntter.
Ten korrekte Bosning of disfe Sporgsst
tnaal er oigtig for Produfenternes og
Atbeidernes Velfærd og Frihed —- ja
felo deres Ekgistettg.
J Logningen of disse Spørgsnntal
indbesattes denHooedfag, hvorvidt Pro
dusenterne og Arbejderne stal komme
fretn as Kanspen tned hojere Prioilegier
og en silrere Garanti for der-es Frihed,
eller hoorvidt de stal fynke laoere i dett
sociale Skala og tillnde en hoomodig og
dontinerende Magt at tage ettdnu et
Stridt ooer dein.
Eders Ret til at regnlere Frogttak
sterne er bleven droget i Tvivl, og Ebers
Forsog paa at gjore det er blevet trodset
af et eksekntivt Veto, anvendt blot paa
et Vink of den arrognnte lorporatioe
Magt.
Jernbanekottger hat hæodet deres
Magt over Eder, og ptta deres Forum
gettde har Eders Jernbaneraad officielt
et·klæret, at Retfærdigheden ikke fordrer
nogen Nedfcettelse nf Takstertte.
Vil J sanledes tillttde denne antokrm
tiste Magt at byde Eder Spidsen?
Den forlangte Ederg Land, og J gnv
det! Den forlangte Bei-Ret, og J gaø
den! Den forlangte Grund til Statio
tter og Værksteder frit, og J gav den!
Den forlangte By- og Conttty-Vonds,
og under Trttsel af, at den oilde ode
loegge Byer og opbygge Rivaler, lod J
Cder bøje under Pisten og voterede
Bondsl
Derpan foretog den sig at korruptere
Domstolene, lige irrt Fredsdommeren
til Højesteretsdomtnerl —- Statens tits
ekutive Etnbedstnænd, Legislatnrnted
letntner, Lands-by-, Stad- og Connty
Entbedstncend. .
Da nu endelig efter næsten en Sttes
Aar nnyranni af dentte nrroganteMagt
— da Taaltnodighed forlcengst er ophørt
at viere en Dyd —- da lcengere Taaltno
dighed vilde vrere ensbetydende ttted
Feighed og Trcellesind, — J reiste Eder
iEders Valde og vedtog en retfeetsdigi
Lov til at hætntne og kontrollere dett,’
nieder den Eder ved seer Loogivnings
’salens Der med en eksekutio Veto.
J Mand, Btodre i Alliansen, kan J
lade Eder flna og tue?
Det dreier sig ikle san tneget otn her
hoilken Donttner er den dygtigfte og tnest
lærd i Loven, sotn det gjør om hvoroidt
et hiertelost Dynasti undfanget i Tyra
niets Btyft og plejet avaermagten skal
tilsnige sig Folkets rettnæsfige Magt og
paa en Gang berove dein deres Midler
og der-es Frihed.
Pengespørgstnaalet er ligesaa vigtigt
for Eder og bar ontfsttes tned dett sam
tne levende Interesse. Det er en Magt,
sont er Tvillingbroder til den allerede
nævnte,ogden udsuger grndvisEdersHjer
teblod ved at formindsleEders Pettgeont
lob, trodg den Ontsttendighed, at Eders
votfende Jnduftri og Handel og Eders
stigende Antal fordrer en Forøgelse
deraf.
J Mænd of Alliansen, harJ over
vejet hvad et Nederlag vilde betyde for
Eder2
Det detyder en Belrceftelse afJernba
nelooens Veto.
Det betyder en Godkjendelfe af den
ttederdreegtige Sotntnenfntceltning mel
letn de to gatttle Patstier sidste Vittter.
Det detyder Tilgivelfe og Forladelfe
for Eders forrcederske Settatorer.
Det betyder Santtykke i Højesterets
forogtelige Partisthed.
Det betyder en Jndrotnmelse af, at
Pengetnngtens nederdrægtige Dogstter er
funde Finattspeinsiper.
Det betyder i ul Korthed et Tut-age
tog og Tab af de pmgtige Resultater, J
i de sidste ti Mars Kamp hetr vnndet.
Men jeg taler ikke otn Eders Lieder
lag sont et tnnligt Udfnld. Kun nfbil
der jeg det sont en itygtelig Ulysse, man
hnr at vogte sig for.
Det er aldrig godt qt viere sikker paa en
Seit. Heer Mond skylder sine bedfte
Anstrengelfer for at sikre Seiten.
For at viere sikker paa Sejr man man
iorestille fig, at der kmves fortvivlede
Anftreengelfer for at opnaa den.
J kjende den rette Munde at organi
fere en Sejr paa. Leid enhoer Broder
gisre sitt Pligtl
Dust paa, at du hat 80,000 Brsdre,
sont hver ileer fortanger, at dtt stal gjsre
din Part.
Fee-nnd er LsineU Send det ned ad
de endelsfe Retter-! Send det op i et
mestigt Raub indtil det gienlyder fro
Horisont til Dorifontl Dem et en
N
Kamp of Fvlket, oed Falken
for F o l ket vg Stagokbet ek Sro
og Iris-ed!
Ebers for Seiten
X. Bannka
mnd Statgallianfeng ubpv Komm
—
; Vor bctitlede Ell-del
—
Der har i den senere Tid ndviklet US
en atnei«ikatisk-europctisk Mkukmhandd
l sotn bestaat deri, at YankeeDamer spi
geii sig txt Huttruer sor hpjbaarne Adag
ntrend· Dette tnaa ikke forstaaes, W
om Salget blev til Jndtægt spk von
Land; tvertimod, Handelen leder til sw
« Udgiftet- ivm Foltek sluttelig W
betale. Sammenhangen tned den-»Tu
ftk er sont folger: Europa hat Dom-M
paa Mand as adelig Byrd, der ved M
sel har arvet Titler saasom Baron
Matquis, Hertug, Fyrste oso.; mka
mange af disse Rangspersoner hqk m
Udsvaevelser og vanvittig Ødselhed hqu
vdslet deres Formue. De trtengek qf
denGrund sremsor alt andet tilPenge fok
at srigjvre sig for Gsæld og opkethvwz
sin Anseelse. De spejder dersor esterri
ge amerikanske Kvinder, Millionakeksz
Dotre, at hvilke niange er sorscengktjge
nvk til at ville regte en betitlet Monds
ling for at blive Medlemmer as gqu
Adelsslasgter, ler har Adgang til Hof
kredsene. Naar Angleren med en hast
klingende Adelstitel som Madding pag
Krogen har saaet Bid, degynder Unber
handlingerne nted Damens Mr. Papa
otn Stvrrelsen as Medgist og aarlig Ap
panage. Frieren holder sin Adelstitel i
en vis Pris; Værdien bestennnes fad
vanlig esterPladsen iRangsorordningen
Mandens og Kvindens personlige Vaid
kommer kun lidet i Vetragtning. Her
spørges hovedsagelig kun otn Adelsrang
paa dev ene Side og Penge paa den an
den. Kun ved Giftermaal kan en ade
lig Titel tilkjendes en borgerlig svdt a
; merikansk Kvinde, men sor at komme i
I Bestddelse as den Lykke at kunne kaldeen
højbyrdig Lord eller Greve sin Ægte
herre og derved blive meddelagtig i hang
Adelsværdighed, maa hnn eller hendes
Forældre betale en storPengesnm, ellers
kan Handelen ikke komme til Asslntning
En Million Dollars som Gaoe paa
Bryllupsdagen og desuden Sikkethed for
en aarlig Jndtægt as 850,000 a 100,
000, kan maaske betragtes sotn rinieligt
Vederlag for en Hertugtitel; noget min
dre baade i Medgift o ! Aarepenge kan
gjøre en atnerikansk Kvinde tilGrevinde,
og nedooer Rangskalaen bliver Priserne
lavere. Listen over Ægtestaber af dette
Stags er allerede nteget lang, vg det
er ikke lange intelleni, at nye Navne op
tageg.
Denne Kvindetrasik faar vkononnst
Betydning derved, at den trækker state
Pengesnmsner ud as Landet og del-ver
bliver Aarsag til forøgede Udgistet nven
at give noget Vederlag. Det er vistnot
saa, at de Penge, hvcrom her er Tale,
enten er titsaldt de rangsyge giftelystne
Datner som Arv eller betales oprindelig
as derechedre; tnen om saa ster, er die
se sont ostest i en eller anden snadatr
Stilling, at de sluttelig tan ocklte Bist
den over paa andre, navnlig de produce
rende Samsnndgklasser. Der er tile
vende og sidst kun en Kilde for Jndtceat
og Rigdom, og denne er det produktioe
Arbejde. Resten er intet andet end-For
bindelsesled tncllem Producent o«g For
bruger. Fannere, Minerere, Lejeboeke
og andre trteller paa hver sin Munde f«
at skasse tilveje ogsaa disse Penge. Tsl
er vanskeligt at komme til sikker Kund
slab out, hvornteget de betitlede Amerikss
nerinder i Europa aarlig kostet llucls
Sam. Nogle har ncevnt en sna swk
Sum sont 5 Mill. Dollars, og dem-« CI
maaske onttrentlig nær det rigtige. Alle
vort LandsDøtre, der er adlet i Europtls
under-holdes af os rinteligt, nogle endosl
syrsteligt. Sig n t, at Uttcle Sam ttke
TM gkkbe sig ved blandt sine Bot-n og·
still at have Adelssltkgter, sont cr i ratk
Eketnvtekst og giver Løste ont hurtigzor
tnerelse.
Den f Uk befli detmemFFskelige
M« L Lege-» EELEUSPMIVOHJ
Yapssl Gift, zzLukuddkisejkpj
gjennem Hudporerne. S. S. S. no
ketter ikke alene bette, men get itinva
ogfaa de Spirer, som munter Giftstkffftx
og samtidigt opbagger den glitt-LIEle
Sundhed. Modtag ingenEfterliguYZILf
eller Stedfortmder for S. S. S Um
du vil blive stusset. Der findest m
Swifts Specisic, og dekmed kcm fiJTkEt
sammenligttes.
Mal E. J.Ruöwell, No. 11 Quinte
St., Medfokd, Mass» siger, CLDMVU
Moder er bleven helbredet ka DJWLek
vkd Brugen af sikeFlasiek as S. O. I
tftet at have pksvet wegen Faden el-!
hundling og vcket ybetst daukllg, sp C Um
Imrede Tvivl em, at hun Iunde leer. e
Afhandling over Mod- og Øudspg Vomm
sendet poktoftit. Ga
Swift Spuifi e Co., Nil-nim, —
