Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, October 22, 1891, Image 4
B tj S r ne n. T. Lobi-work chdaM0-:: Alt Blatm wdknnnmsnns umsom: Indien ! selten sumonswmukpnugn o. t. v. um«-usw .Ieiemm« Donners-am Raitain .- l Pcnqc tun nndcs 1,:"konm L kdrtd«, Postl Rote, »auf »Don cuu c ritt-innern Freve. —- . ! For Junge der icndcs i lpse Vrcvc kan Ub-l gtvmn Im owns aufvarlm. «- —-. -.--.., «s«l’.l H RN bJNs" AG ENTML »Zum-new san benutcs hoc eftcrnnsvntc Vetter, ver sotn note Agenm et brntnndiges de til at Inobtagr og komm for Abonnes mmtcwcnw Is. H. silmsmunk Mcmonh Nebr :Ii. Ert. »dann-n, sicdar Rapde Iowa Chr-. Johnwsk Tllhndnk Nebr. Id. Uhr-meinem Ularkiom nannte. .H..d. Hauskner Donation, Nebr. O. U. Rodlnn Drei-nein Dank- Uo., Wis P. Banns-In U. P. Denn-, Uhrneinse,»1111)o. Crikstmtdicsn Taum, Lancaitcr Co. Nein V. M. Nach-, Akt-on, Noch A. L. N Opaptgbct«g, Room W, A. I. « S. ä. Muts-» Tom-km Kau. Jens Jensnk umk, 27 Ave. G Wicht-ne St» Onmhm Nein-. Athen Uhnstcnjcsh Tlnmnan, Ampahoc Co» Moto. A. P. Jotmsem Um M. Ave-, tsonncil Auffo, Josua. sitt-ventan cllck Inannlcnde tfkscmplarcr has ved Agnunnc naar Henvenhelic betont stet nide. lik. O. bl. Petleksen ess· must-u 10 Agent fut- »stj(-nwn" , ug sum ma äsn besuyndiget til at mmämgo og kvittoru km- Abnntusttnscstnpmigo. Peter Ebbvsmh Utlg. Stein den indcpcndcnt Tlckct hel og ubestmmstk lsad ikke Lands maudikud, Venlknls, gode Ord eller Wi lek im Modpnuictg .ll’andidatew Side bedæge dlg til at koste Vkug paa en ene fle ludependent Knisdsdal. Vl hat lkke nogel imod de andre Panier-s Kandidm ler; saa ocdl vl oe’d er de ulle yædetlige og gode Mltnd. Men oi faslholde al alle de ntdepeudem Jlandiduler er lige faa haderllge og gode Mcknd, og uaur de er de: og de famlldig repmse terek vore Prinsipek, htmrlmod de andre Paniets Kaudidnler kepnriemerer Prinslpe1·, der er os fremmcde og modbydellge, da bli sek del vor ufmusgellge Pligt, l) clt og u d e li, udeu nogeniomhclst Pnnten, at stesnme lot alle de independent Kau dtdater. Sau nmnge slger, at det intet detyder, houd Parn, Conmoilsmdedss wandelte Illhorerz det gwr det gnsuke vtst heller ika houd inne Perloneme un gsmr Men et Paul tun lkkc holde slg, og laugt mindre notic, uden det nodorns digvis man dem-ne de offenllge Stillms gek Haand i Haund mcd Agitationen for dem Plumpen chrnfkas un Valglov. ass« dcnc outht)-.;gkl(gt ok( mein Nonen indul ValgdagnL Balgdugen sann-r I Aar pua T61«Id«1g, die Rom-such Ort ou I Nebraska or føkste Gang lsuvc jun-um« Vom aber den faakatmc ,,au1tmlskc« Mc ode. Efscmk Norm-uncom-me er foietagm 4 atteftc1«ede, sont toreikccuct af Vom-u, a ital Cmnnu-th1kcn tuoe Stein«-c edlcrnc trinkt«-, o»; lade Dein non-wu- oin Tor-gelten psu Batthagm tu Utah-« tot-elfen 1 you-: af O«mumctgPrccmcH.. Ildkc end de Juckmedc Nottummoqrr il ikke bnoc Jurist paa Sammme erne, og uniNc Zunnmcirdler end de ffictcuc mi ikkk vnvc bringt wo nogrk alg. Balgbcltymäjcn Und-ges ut usw-thin) nur udlcorret et hemmt Anml Its-m efedtcho og blinkt how »man assioari ig versah Spolmci en ersunnscddel aa den tilbagelevcres til CountysCleta en cilligcmcd Balgljfterne og Balgfas. n. De spolekede Stenunesedlek man dlægges i en’1kakke, fom holdes sæntiu ka be tkkcsbrugte Stemmesedler, og de atedes tilbageseudteSedler iammentalt ed de i Balgkagjen oæmtde maa foun il vet Anteil, sin udlevekedcg af Ca lett-m Loven fordter ikke nagen bestemt Form or Vælgemeg Astukke; tnen mindst et adantAflukke for hvek öu Balgeke euer kskdel derooer iPkecinctet, hvor en ælger ubemmket afandke san udfkervige n StemmeseddeL Fotuven Jus-ges og Clerks af Elec sn, er hvett politist Patti berettiget til have en Balgek indeufok Stranken u Udfotdrer. Fort-den disse og de ersonn. sim er i Færd med at quive esStemmtz er ingen tilladt at komme ’ acgksisen eller Asiukket summte end s Fed. Der er ivtbudt at agiteke EIN-ries - t) ist enfok 100 Fod fta Vatgkkedfen5 W for Opertmbecie af dem Fu nnd et Beter irrt FUL- tilsitlw santt Zttitszontsonningetx Littlztttenntelsett et ikke tilladt at til bnde nttrten Vielttet filaad attaaaettdF ltano Atl«teittttitttt, nndtagett Welttereni sotn nnder tht etktetsret at hatt et· tsde as Stand til at ndsterdtae sitt entsti· Etetttttteseddel, ettten part Grund ns le getnlig Spannen eller soedi hatt ikte ktttt lasse. Den anstealske Vttlgloo gjtklder Val get as alle ifntbedgtntend nndtngett Stolebestnretser non Lande« der frem deleS valges paa stitntne Maade sottt hitikie Dette et« Bogens Hooedtreet Oveiae Opltsgttinget oil tttatt finde paa «()nt·tl us lttstruplitiit to fette-Ins (Kokt med Dltttttgning for Meigen-) der sindeel op slnttet paa Bangen i httert Valgloknle, on sottt tti tteden for gjengive i Ottersw telse: i Insteuctton to Vaters t. Persotter, sottt sttskek at asgioe Stetttttte, tnaa erholde dereg Summe sedler st·a et Medlent as Palme-Konti teett. U· Dtt skal derptttt udett at sorlade Plttdsett assides ttdsnlde ditt Sie-Inne seddel. ··I. Stentntesedlertte ndsyldeø ptta sel gende Mande: Anbring et Kote-merkte (X) nted Blak paa hojre Side as Selt jlen ligeotterfot Nttvttet as htter Person, Ysotn dn onsker ttt stenttne sor. Vier sorsigtig ikke at ntterke Navne pan Per sonen, sont du ikke onsker at stenttne sor. Mterk ikte ttogen Stettttneseddel att derledeis end her bestrevet eller vil den like blitte tin-regnet. Hvig dn spolerer ett Stenntteseddel gio dett tilbage til et Medlent ns Kotttiteett, lad hattt give dig ett ny og gaa da assides og Mark den rigtig. 4. Naar dtt hat nnrrket den, sold dett Isanttttett saaledes at Nat-neue og Meer ketne paa Fotsiden skjnles og Nttvnette paa Bagsiden katt see-. 5. Gio dett til Dom-steten as Komi teett ittden dn sorlader Pladsen og se den "ttttbragt i Kett-sein ti. Strals derptta sorlad Pladsett. 7. Hut-J du ettsker at stetnnte sor en Mand, hois Nat-n itke sindes paa Stetntttesedlen, steiv eller opspr hans fttlde Norm i det tontnte Runt patt Seelen ttnder det bestentte Ossice du ottslee hant til nt udsylde og attbrittg et Jtotstnarle pttu rette Plads lige over for stttnntr. n. Tag ikke nagen Stetnnteseddel sra ’algpladsett, dn dn derved ttttster ditt iet ttl at vielge. DLY ! I) . See Us. Gorseelser ttted Hettsyn til lldtteevttelses-2lttesttr og StentntesedlerJ Jttgen Petson stttl salitelig formt-Use Zeller ttfltegge lfd paa, eller tatsteltg tor vanste euer salsleltg ttlttttetgjere nogett Atti-sc sot« lldnætsnelse eller ttogen Pakt detat, eller tot-andre, eller ntodtttge for lldsnldtttng nogen lldtttrttttelsecigBeois, sont hatt ved i ttttndste Maade er fort-att sket, ellek Iorhtndre nogett lldtttevttelses Attest sont er i sitt Orden, eller ttogens Tel dems, eller sorandre eller sorsalste den tsssietelle Udsktitt patt nogen Stem-« nteteodeL Enhoer Person, sotn gjør sig ntnrstg t ttogett its dtgse zorbnd as detttte -I eettott otl blioe destttt skyldtg sor en; zeotslttndelse og ovetbeoist derotn vil i en-l huer Ret us lttotig Jurisdiklion blioei strasset nted Ftettgsel i Tugthuset sot· et! Lidsrnnt tts tkke nttndre ettd et Llat ellekl tner end sent Attr. See-. UT. (Attgttaende Brugg-Men stttttde.) Jngett Person skal unt-er Val get flytte ellee tttnnetgjere nogett as de Gtenstattde sotn sindeg paa Batgstederne ttl Beelgerttesz Asbettyttelse sor at obs-er dtge detes Stettttttesedler. Jttgett stal rtve tted eller spolere de tryktede Plasti ter ttl Vætgerttes Uttderrettelse. Enhttee Ver-fort, sottt tned thie overtreeder ttogett its dissezorbud i vettnesectiom vil blive ooerdevtst dekont t enhver Ret us lovlig Jurisdittiott og bltve idstnt en Bsde as tkke tttittdte ekt lu Tolle-es eller met-e end ln0 Dollars. Sec. es. Gorseelsek as offentlige Betjente.) Enhoek offentlig Betjettt paa hvetn Pligter er paalagt sed denne Stett-eise, sont tned Vilje skulde gjsre eller soeetage sig nagen Ting, srtn heri er fort-non forsstnnter eller undladee at udfore nogett Pligt paalagt hant ved diese Foesttister stal ved Oveehevisning derent, mile str Bestilling es steil straf fes med Zudefpeetlng l Countyaeeesten for et Tit-staut as ttke mindre end en Maoned ellee mer end seki Mannes-eh ellee oed en Pengebqe ltf lkte tnlndee ent- too Donat-, og nee mee end soo Douai-g ellee ved baade Pengebsde og Fangseb Sec. 29. (Overtale Meigen eller set-hindre disse, botttage og merkeStetns mesedlee osv.) Jugett Valgbetient stal arbejde i nogen sandidats Interesse peta Balgdaqem Jugensoathelst Person stell mbejde km Vuxget uf singen Mundwerk pan Vatqstedet, ellcr i BUgningen, hoor Vatget fis-der Steh, eller i 100 Fods Af sicmd des fut, eilt-r mte i Besen oed To nne og Jndgmsgcm Vertil, cllek fothitn du- fri Jndgnng euer Abgaan til sammt Vygsnctg. Nebensthacnde n en Fremstilling af den officielle ZusanmsscdeL akkurat fom den in ad, unt-u den er brebekc Vi hat tuget Honmkd Couutyg Kandidpxter sont« Ekgempel og kommstka at Bælgmtc stennner for dc indeprndent Kam-want Opptouh Uhr-W M Wime JEIdge spvwx kam-M waf k:.izzgkkszf-1«i.;jxs»;i2Jij spie IMFi-»»1f—spiizgz;i».IT«J-m 4 l Regun- Smtte Untv v ote km Uij F. l'. Brugg-« Dis-um rat · A. D«All(«m:uni, ltnlcssnscnissnti » X JJOFIWIsen-IIIqu Drum-TM l E. As llchll(-)-. — flittlcs1p(sts«t71thnUT (’. Il. Mars-tm licspublieätt I ll. l’. Numman R(-pul)lt( .1n ! f Joch-on ll. I)c.-ls«1(-l. vntis for ONE Tij n-»-U.-5-. « ’cH:i;sj.s-";.11:-i;?k—x H. )I.-("s»ih««. " " ibid-istsfo T. U..f(’ llsfusrixmss ·«Ii(-HIII)II(LU11 L— EFI R. llmsnpwns lutlesluncltnt X " W -"«—· o ! Ums-IF Tronsnrcstz You- sur UND A. XV. Unmut-IF Denn-HEXE ; R. lliunsilmL Kispulplitsfan » («jl(s4XiL-lÅI-n. lisdtslmntltsnt j X ("(dltlli)· Ulokk ant tut UlN E TI—P.—-I«thf;t Im; — - —— U( tIl(-(;:il— ; lx («.«I). D li(«1)ttli1i(-:111:— (’. V- Suchqu hidoptsndonts X " I Uns-Itz- Ju(1;z(-. Vuus for UND Z. .l. Nat-tun. lmlcspisnclent I M. D Smitli Demut-r at I .·l. 13.Uillt"nm—« Ropnhhmnl I County Rhea-is vutts fut- Uij Niisls lfJisttfisntIm-H,—- Risptsblkfsnflifkspø ITTXVI , lcsssTLITsiilJ " "lIIJVstIdIinXTX TIT«18-lI-fs)-EHZ-fl(l.—— ffjjpsijsslÄäruti I« · work Dist. com-L vnte sm- UNE J. A. tlogkxmsc T« j-:.Tjs.is.i»i;;;ss— As J- ";'IU’)«. IlItItspNnItsllt J X R Scrilptustx ’ Donau-rat » supL us Seli·mls. You-f tur ON E Mir-u M. F. Ilsissksjcål Demut Int. Mir-: M. F. IlnxwanL liessuhli. . J. T. Pstrkmss « lndoknsnihsntU X (’(). (,’»Insms-"iumsr. Yotts for UNbe IT U. thlmth Domm tut H. Mut-tun·.-«0n. R( publi( km (’. A. IVlIitmst Inclcspmthsnt X Unqu stII-8"c)-·)1·. vnto for UXE W. ll. BisfsjftIFlfIquspljisiifu»Mit (". St:11«l(wuntln-t«. Rossuhlitsnn · RTFVILTUL lndepondcsnrj X Ununt) Ommer von- fur Uij Dr. ( barnos Reptsmicnn N. braten «—f HEFT-HEFT Dr. F. H. Sattel-, stunk-rat En Parvcmt. De politifke Lejlighedstaler, som Gnmbettn er Skaber af, og fom jener-e ofte anoendteg as Bigmarck, Crispi og de enge-like Binnan er siden Kejser Wil-. helms Tronbestigelsc komme til nt spiue en ejendommcuq Rolle i den nnesie Tids Historie-. Truge unge Regen( toter neu-läg gjeme, og hatt taler ofte. Haus Tom ere sur-Inne- omhnggeligt udarbeis bete i Nonsens-; de er sont ofkest improi vifetede og holdke paa ftnaende Fod. Of kest talek Ketferen ved milimre Zwinghe der, og i hnns Taler er det derfor som ofteft krigekfke Minder, der tmde i For gnmden. En fanden liUe Irigersk Tale hat Reisen-» iom telegtasist meddett, nylig holdt i Erfurt ved Michael-Immo ketnesAfflntning. Berliner-blendet »Pos1« beugte, inden der endnu fokelnn noget officielk Referat ptn Festen, et Telegkam one den kcjfeklige Tales Judhold, hvori der bl. a. foretocnmer folgende set for baufende Veuding: »Erfurt er et alookligt Punkt i Proj fens Historie; pas dem Punkt dar den koksikanste Parvenu tilfsiet os den dyde ste You-Welch den afstyeligsie Fuhrm nelfe, knen derfka gis ogsaa 1813 den Hapnstkaale ud, der strakte dem til Jok den.« Da de fees-se Refetsm as Keisek Wil helms Tale imidlettid ikke fiel-dem btiver kettedeide jenen, hast-e use-me Blad tlogelig medgipet sit Telegmm den Be merkning, at det ikke pastsg sis nagen Gakqnti med Denfyn til Rein-ums ord zctie Zorietihcd Teile Foidchotd hat met-et paa tin Blatt-Z, tdt nu fotetigget dei officielle Referat, og ifolge dette lod Keiseteng Tale sanledeo: »Tet gladet inig at tnnne udtate min iutdeste Tilfredghed tned det -tde Kaido cttct den nu faa heldigt ilnttede Bat-ade. Min Gliede ved denne Lejlighed over Ehtet ai Thüringens, Alt-innig on Such jene sttidbate Sonnet hat vittet saa ineget stotte, soin netop dette Etcd qiennemHistotiensOvettevetinget et ble ven iæitig vigtigt fot vott Fædtetand Pan dette Sted hat den kotsitansle Erob tet dybest kmnket tyske Fytstet og ydmy get oott stagne Fædteland. Den Gang nat mianOldefadet befjalet afTanken antModstand til det ydetste, og Ists "naaedes den ftotte Optejsning. For lotte Aar fiden vat det min ophpjede Ht. Bedstefadets triggtyndige Blit, det hvis lede paa detteAIiiekotpS, sont da udsptte sine Maiivvtet under FeltinakfkaL Gteo Blumenthal: lnttet ftote, vigtige og op hojede Ojeblikku Karpfen som den Gang var i saa sikte Handet, indtaget endnu det famme udmætkede Standpunkt, Iog jeg haabet, at Kot-ps« i enhvet Hen Efeende, i Ktig iotn i Fted, under Detes »Eksellenfes Kotnmando vil gjøte sig for tjent tit min Titftedshed som et godt, tkatpt og tappett Banden. Jeg hakt-et mit Glas-« afv. Tet et iotstaaetigt, at det af »Post« btagte Tctegtatn as Keisettalen ved Ga ladineten iEtfutt, i Paris inaatte vttkke en fand Fotbittetsegstornt, om man end ikte kan ftakjende den føtste Napolean noget as Patvenuvcesenet, saa oidnet dog den Oinstiendighed, at han fta sat tig Lajtnant tunde hceve sig op til den eivilisetede Vetdens Behetstet, am, at det i hatn boede en genial Stothed, der var hajt havet over Patvenuens sædvam tig btistende Mangel paa Kaalisikatio net. Den Form, hvotiKeiiettalen nn fere tiggek, hat vet noget kunnet mildne den i fannne liggende Brand, nten det et endnu Hentydninget not i samme, dct tunne faate Franstmeendenes noget pit telige Nationalfolelfr. Jmidlettid sy nes dog den itanske Presse tilbøjelig til at lade Talen slippe med en fotholdsvis mild Kritik. Vi stutle ans-te et Pat af Hovedbladenes Udtalelfet: Jontnal desDebntS fttivet, at den af »Reichsanzeiget« btagte Vetsion vel hat tunnet fottinge Talens Betydning noget, men dog ikte hatfotandtet den syndetlig. Oe histotiste Erindtinget have, siget Bladet, ovetmandet Kejseten og tevet ham nied sig med en Magt, fom ogsaa hat dehetfket hans Sprog. Den huma niteete Kejfet, den fociale Reformator et ptndselig ttaadt tilbage fot den ovetste Krigshette, som et opiyldt as Fortidens Etindtinget og inaaste ogsaa af Hann tanket fot Freintiden. Kejfetens Sptog fktivet L.lndep. Beim-, indehaldet vel intet, som Frank tig kan fole sig fornætmet ovet, nien det appelletet til Mindet am tidligete Had og gamle Konflikten og det vilde have vcetet ikte blot fatnuftigete men ogsaa mete logist as en Suvemn, der opttcedet sont Chef fot en ,,Ftedsliga« og sont et! Vætn mad aggtessiveLyftet, at lade disse? Minder hvite. Hvis Kejseten hat villets besvate nogle i Paris ftemkotnne Re vanfeideet, hat han gjott et tenimelig unyttigt Atbejde, thi oin end saadanne Jdeet ofte ete fteinsatte af Blade, det tseptaesentetet Dei-out des Anstuelset, et de aldtig bteven udtalte af nagen af de Miniftte, der hat siddet ved Rotet siden 1870, inen de et fnatete blenne desjeni pede as flete. Man butde detfot ikke bcsvate dem, g man kunde fotbaufes over, at Kejfeten selv besvatet dein, naat man itke vidste, at han ofte ladet sig hentive af sit livlige Temperament til at ftenifaette Ettlcetinget, der gaa videte, end han egentlig nienet og givet hans Taler en ovetdteven Betydning Et O p r a a l Til de 80,000 Mevtemmer af FarmetiAlliausen i Rehrasta.» « l Mr· J. Buttva Fonnand i den kkfckutive Konnte -or Statsalliansen, hat netop ndstedt folgende Opraab til! Fokeningcnz Medic-mutet otn at holt-J gobt samtnen i den fokestaaenbe Balg-( kamp. H B r s d re : Den politiste Kur p, som» nn kjckmpes heti Stolen, et i Stute-IS Furmetes og Arvejderes Interesse. Det er Ebers Kann-. . Der independem Partis Prinsiper er Ebers Prinsiper. thokvel Alliansen i; og for sig er et politifk Parti, og nagtet den-s Organisation er satstilt fm den independent Partiokganisation,. et det det sog ikke deftomindke en Sandhed, at Ebers Mehle-nimmt udgjtr nannte Pan-M Honedstykte — at Form-kacken sen er dm Udiptins og Povedkitbe, og at hoff-b det ital fein i den unmende Vn lg«ntttp, ntna Seiten kontnte gjennem Allinttseng Arbejde, Allinnsens Begejsi ring, Allirtnseng Title-re og Alliansens Stetnnter. Lige fort npacttoivlelig snndt er det, nt detsont det feitet«, dttiotn Partiet blioer , slttttet, da oil den obre Verden anse det sont et Nedetlng for Allinnfen, og det soil blioe et krafttgt leag ntod zorenim Fgeng Levedygtigheo , i zit—:nttg- og Ttsangportsporgstnnalene ere de tnest itetntrwdettde Stridspnntter. Ten korrekte Bosning of disfe Sporgsst tnaal er oigtig for Produfenternes og Atbeidernes Velfærd og Frihed —- ja felo deres Ekgistettg. J Logningen of disse Spørgsnntal indbesattes denHooedfag, hvorvidt Pro dusenterne og Arbejderne stal komme fretn as Kanspen tned hojere Prioilegier og en silrere Garanti for der-es Frihed, eller hoorvidt de stal fynke laoere i dett sociale Skala og tillnde en hoomodig og dontinerende Magt at tage ettdnu et Stridt ooer dein. Eders Ret til at regnlere Frogttak sterne er bleven droget i Tvivl, og Ebers Forsog paa at gjore det er blevet trodset af et eksekntivt Veto, anvendt blot paa et Vink of den arrognnte lorporatioe Magt. Jernbanekottger hat hæodet deres Magt over Eder, og ptta deres Forum gettde har Eders Jernbaneraad officielt et·klæret, at Retfærdigheden ikke fordrer nogen Nedfcettelse nf Takstertte. Vil J sanledes tillttde denne antokrm tiste Magt at byde Eder Spidsen? Den forlangte Ederg Land, og J gnv det! Den forlangte Bei-Ret, og J gaø den! Den forlangte Grund til Statio tter og Værksteder frit, og J gav den! Den forlangte By- og Conttty-Vonds, og under Trttsel af, at den oilde ode loegge Byer og opbygge Rivaler, lod J Cder bøje under Pisten og voterede Bondsl Derpan foretog den sig at korruptere Domstolene, lige irrt Fredsdommeren til Højesteretsdomtnerl —- Statens tits ekutive Etnbedstnænd, Legislatnrnted letntner, Lands-by-, Stad- og Connty Entbedstncend. . Da nu endelig efter næsten en Sttes Aar nnyranni af dentte nrroganteMagt — da Taaltnodighed forlcengst er ophørt at viere en Dyd —- da lcengere Taaltno dighed vilde vrere ensbetydende ttted Feighed og Trcellesind, — J reiste Eder iEders Valde og vedtog en retfeetsdigi Lov til at hætntne og kontrollere dett,’ nieder den Eder ved seer Loogivnings ’salens Der med en eksekutio Veto. J Mand, Btodre i Alliansen, kan J lade Eder flna og tue? Det dreier sig ikle san tneget otn her hoilken Donttner er den dygtigfte og tnest lærd i Loven, sotn det gjør om hvoroidt et hiertelost Dynasti undfanget i Tyra niets Btyft og plejet avaermagten skal tilsnige sig Folkets rettnæsfige Magt og paa en Gang berove dein deres Midler og der-es Frihed. Pengespørgstnaalet er ligesaa vigtigt for Eder og bar ontfsttes tned dett sam tne levende Interesse. Det er en Magt, sont er Tvillingbroder til den allerede nævnte,ogden udsuger grndvisEdersHjer teblod ved at formindsleEders Pettgeont lob, trodg den Ontsttendighed, at Eders votfende Jnduftri og Handel og Eders stigende Antal fordrer en Forøgelse deraf. J Mænd of Alliansen, harJ over vejet hvad et Nederlag vilde betyde for Eder2 Det detyder en Belrceftelse afJernba nelooens Veto. Det betyder en Godkjendelfe af den ttederdreegtige Sotntnenfntceltning mel letn de to gatttle Patstier sidste Vittter. Det detyder Tilgivelfe og Forladelfe for Eders forrcederske Settatorer. Det betyder Santtykke i Højesterets forogtelige Partisthed. Det betyder en Jndrotnmelse af, at Pengetnngtens nederdrægtige Dogstter er funde Finattspeinsiper. Det betyder i ul Korthed et Tut-age tog og Tab af de pmgtige Resultater, J i de sidste ti Mars Kamp hetr vnndet. Men jeg taler ikke otn Eders Lieder lag sont et tnnligt Udfnld. Kun nfbil der jeg det sont en itygtelig Ulysse, man hnr at vogte sig for. Det er aldrig godt qt viere sikker paa en Seit. Heer Mond skylder sine bedfte Anstrengelfer for at sikre Seiten. For at viere sikker paa Sejr man man iorestille fig, at der kmves fortvivlede Anftreengelfer for at opnaa den. J kjende den rette Munde at organi fere en Sejr paa. Leid enhoer Broder gisre sitt Pligtl Dust paa, at du hat 80,000 Brsdre, sont hver ileer fortanger, at dtt stal gjsre din Part. Fee-nnd er LsineU Send det ned ad de endelsfe Retter-! Send det op i et mestigt Raub indtil det gienlyder fro Horisont til Dorifontl Dem et en N Kamp of Fvlket, oed Falken for F o l ket vg Stagokbet ek Sro og Iris-ed! Ebers for Seiten X. Bannka mnd Statgallianfeng ubpv Komm — ; Vor bctitlede Ell-del — Der har i den senere Tid ndviklet US en atnei«ikatisk-europctisk Mkukmhandd l sotn bestaat deri, at YankeeDamer spi geii sig txt Huttruer sor hpjbaarne Adag ntrend· Dette tnaa ikke forstaaes, W om Salget blev til Jndtægt spk von Land; tvertimod, Handelen leder til sw « Udgiftet- ivm Foltek sluttelig W betale. Sammenhangen tned den-»Tu ftk er sont folger: Europa hat Dom-M paa Mand as adelig Byrd, der ved M sel har arvet Titler saasom Baron Matquis, Hertug, Fyrste oso.; mka mange af disse Rangspersoner hqk m Udsvaevelser og vanvittig Ødselhed hqu vdslet deres Formue. De trtengek qf denGrund sremsor alt andet tilPenge fok at srigjvre sig for Gsæld og opkethvwz sin Anseelse. De spejder dersor esterri ge amerikanske Kvinder, Millionakeksz Dotre, at hvilke niange er sorscengktjge nvk til at ville regte en betitlet Monds ling for at blive Medlemmer as gqu Adelsslasgter, ler har Adgang til Hof kredsene. Naar Angleren med en hast klingende Adelstitel som Madding pag Krogen har saaet Bid, degynder Unber handlingerne nted Damens Mr. Papa otn Stvrrelsen as Medgist og aarlig Ap panage. Frieren holder sin Adelstitel i en vis Pris; Værdien bestennnes fad vanlig esterPladsen iRangsorordningen Mandens og Kvindens personlige Vaid kommer kun lidet i Vetragtning. Her spørges hovedsagelig kun otn Adelsrang paa dev ene Side og Penge paa den an den. Kun ved Giftermaal kan en ade lig Titel tilkjendes en borgerlig svdt a ; merikansk Kvinde, men sor at komme i I Bestddelse as den Lykke at kunne kaldeen højbyrdig Lord eller Greve sin Ægte herre og derved blive meddelagtig i hang Adelsværdighed, maa hnn eller hendes Forældre betale en storPengesnm, ellers kan Handelen ikke komme til Asslntning En Million Dollars som Gaoe paa Bryllupsdagen og desuden Sikkethed for en aarlig Jndtægt as 850,000 a 100, 000, kan maaske betragtes sotn rinieligt Vederlag for en Hertugtitel; noget min dre baade i Medgift o ! Aarepenge kan gjøre en atnerikansk Kvinde tilGrevinde, og nedooer Rangskalaen bliver Priserne lavere. Listen over Ægtestaber af dette Stags er allerede nteget lang, vg det er ikke lange intelleni, at nye Navne op tageg. Denne Kvindetrasik faar vkononnst Betydning derved, at den trækker state Pengesnmsner ud as Landet og del-ver bliver Aarsag til forøgede Udgistet nven at give noget Vederlag. Det er vistnot saa, at de Penge, hvcrom her er Tale, enten er titsaldt de rangsyge giftelystne Datner som Arv eller betales oprindelig as derechedre; tnen om saa ster, er die se sont ostest i en eller anden snadatr Stilling, at de sluttelig tan ocklte Bist den over paa andre, navnlig de produce rende Samsnndgklasser. Der er tile vende og sidst kun en Kilde for Jndtceat og Rigdom, og denne er det produktioe Arbejde. Resten er intet andet end-For bindelsesled tncllem Producent o«g For bruger. Fannere, Minerere, Lejeboeke og andre trteller paa hver sin Munde f« at skasse tilveje ogsaa disse Penge. Tsl er vanskeligt at komme til sikker Kund slab out, hvornteget de betitlede Amerikss nerinder i Europa aarlig kostet llucls Sam. Nogle har ncevnt en sna swk Sum sont 5 Mill. Dollars, og dem-« CI maaske onttrentlig nær det rigtige. Alle vort LandsDøtre, der er adlet i Europtls under-holdes af os rinteligt, nogle endosl syrsteligt. Sig n t, at Uttcle Sam ttke TM gkkbe sig ved blandt sine Bot-n og· still at have Adelssltkgter, sont cr i ratk Eketnvtekst og giver Løste ont hurtigzor tnerelse. Den f Uk befli detmemFFskelige M« L Lege-» EELEUSPMIVOHJ Yapssl Gift, zzLukuddkisejkpj gjennem Hudporerne. S. S. S. no ketter ikke alene bette, men get itinva ogfaa de Spirer, som munter Giftstkffftx og samtidigt opbagger den glitt-LIEle Sundhed. Modtag ingenEfterliguYZILf eller Stedfortmder for S. S. S Um du vil blive stusset. Der findest m Swifts Specisic, og dekmed kcm fiJTkEt sammenligttes. Mal E. J.Ruöwell, No. 11 Quinte St., Medfokd, Mass» siger, CLDMVU Moder er bleven helbredet ka DJWLek vkd Brugen af sikeFlasiek as S. O. I tftet at have pksvet wegen Faden el-! hundling og vcket ybetst daukllg, sp C Um Imrede Tvivl em, at hun Iunde leer. e Afhandling over Mod- og Øudspg Vomm sendet poktoftit. Ga Swift Spuifi e Co., Nil-nim, —