Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Oct. 15, 1891)
l Horisontem Roman til fereidiiias Windeln-. »Im-mit »O «l llisnitoi Z«iitlsintt Eislnin. ,’.li’nnliini stinken, dii ist illi- tun-it nt siac - bei nnistse inni, na ici si-, ni sen linan rlict Hnn naiv en :liiliililiindi-, en ««iniltitihi«illr.« »Im lmi tnn lnsii l)«-ni-( n; tsrntte tosn isn adcl Runde« »Vali! .l·tnn hat« bedingt-c sein, ioni hnn hni iait alle og andre lina Wie-i. sei ri· iiliiii·i, en plishilillinde hei· i tnt finefte ZelitalL In liman Schein-i, Hi, Totioirn, tust boede hriszhna sei-ca »Motin ei- oafaa fanaleet. Niitiii«liaing! Jeg ri- iiiiiriairiiia »in ai i-itai·r, oin tu- ogfnn iiil littngkshaiii til Nimm-ON Vlodet nai- iusd dioic Lid ist-act lioit fin Seliiins Kin det. »Du-i n cn nn Itkr ln«inl"t, at l)in ei sti)lliig,« sagbe hint. Liijtiianiisn tink iinaisnaiisnoe Pan skiildi·eiie. »in bei iniuadcnt Z« iiinistns han. »Ist ei fiilbt til fi«eds)tlilleiidis, ai linn hin onst-ei isn Niltililtinch Sekietasi«. ch viltus i bei nnndtte pnn dritis annite ioligi sende- hani til Sibeiieii . « » Dei itar mein-nd nieitnsitnat, bct naiginfonii ! « raabie Schna. » Jea ist ialt niirilnsisiit oin hnics lll"kitld. Sein niaatte alle-, iani hat« itanet i Worin-welsc- nted Nie-mildem jo viere Unmut-. Liilan na, ihi jisa hat gjentagne Gange be sagt denkst-, im link inaict for heim-, og hiin hat stcdse mod tagisi inig nie-d instit-tm Vetoiljr,« »Naatiiac Floh-n, Di- kan nldelrss ikke viru- ikyldig, det ei iiitinligt !«« funkti- thniinten, og han lo selv over bette, sont han tun-dis, sin- Einigkeit »Dog lud os iiii ophøre at teile oni deiie Meitnefke, jcg vil benytie den iiiig foiuiidte kostbare Tid beim-. illncr De ik·e, hvad der har fort niig herheii's« » De otifkei vel at hilfe pan niin Modei?« »Nei, nej!« fagdc Oehiingen iitaalniodig, thi haii for stod ich-, at Selnia ikke foislcengst hnvde fattet haits J)eiisigt. »De ei« den Stjcnie, der hat· seit niig herhen, den Sol, i hvis isariiietidc Stiualet jeg aiiiler at tilbiinge niit hele Lio." Hatt hat-de liest digse Ord en Gang i en daarllg Roman og indpiæntet sig dein, litten-for hatt oeiitede en stoi Virkiiiiig af dem. Hatt san gaiiike foiinibiet paa Seliiia iordi han haode i troct, at hiin vildc tin-re fnlden l haiis Atme. Hatt mit san oveitydei oni sin lliiiiodstcioeligl)ed, at han ikke toiolede dist iitigeste oin Sclnias Mai-nahen »Es fei, at deiiiie Sol hoeiken thiei eller vai«tiier,« ina kede Selina talig oa aiiniriide· i Dog ——— bog, Te iiil opvaknie niia,« sagde Lajtiinnteik i »Im hai· allen-be tilttanei min sent-knallen til Dein ioi Trug Moderv oa jisg link hendeclJiidoillixielle, tig onsnaDe niig nn, at hei· tun-lei- cn litkteliq ionin Dein, der iiigen nndrc L nitcr hat ni, end kaltle Um ioi tin eacti « Hatt liaitdi i dct innniie nebladt sig pna dci oriisti·eKiia-, og foiiaaiis nt iaac Sel ais Hnanli foi ai fest-e denne til sinc Liebes, nie-it tust liikketnso hain Ich-, thi Seliiia tiiiiidtc instin hager Lojtnanicn knaslede nn alene i Midten nf Værelset og gjoidc et hojst pndsiat Jntstryt Selina, Selinn!«' raubte han on stralte liegge hnmä Anm- iid. »Miii Modu- brsitsder ingcii Magt over niit Hielt-IX gnii Seltiia til Sinn-. »Nei, drein- iiil jea nn vgan lum- det Otd iit Den-S . Plane-, bei ital gjaic inig til dct liitkeliidste at alle Minute-: l ster. « Z »Im liebt-i Dei-, Hi. Liiitinitih ich Tisiii!« « yil gtoie Tisni ltikkelin, feg vil oniaine e eni iiied Lukan-Z og « »Ich- soi Eis hat fnat inni, at Te nil liliiic niin. Jeg : Winksnnk tin jca ei« ein« jea oil opsiilisc ciltneet as TeiegLiu i ster- . . . « »Holti ank« nibiod Selinn tiolt »Ist Oid vil Tent diia liore ai nnzi.« Okhiinaen sprang op. »Te- iiari alttiia! Himrioi ikic?«' inabie hati hasitikiL »Bei-over jea at give noget Linie paci dette Spottes-Ei niaels « i »Ja, ihi Te bedmgeiD ein ielvl De tm iiiaaike ikke - pqa Aftligbeden af mit Fiieii og niin Kjækliaheds Jndeilixp . heb?" · ; »Jeg ved hin, at jeg aldiig vil eltTe Dem,« gao Selina til Spar. ijtnatiten lignebe et Meniieike, der fra ei iuldstændigt merkt Rum Ists-selig komnier ab l det klare Daglys. Lyfet blendet haiii og gjsr hani nceften blind. Ubegeibeligt!« kaabte han. »Ubegiibeligt, FtskenJeg gjentagee ikke mit Feieki.« »Sna fpaket De inig for atgive bet fatnnie Spar,« fque Selqu tollst. Denne No boettog Leinieniten den sibste Nest af han« i Fatniiig. Denne Pige, Datteeen at en ubeniidlet Enke, der i» eehvekvede sig nogle faa Peitge ved Bltmftekmallug — hini .- hqn — vageede flg ved at blive hqnsl hatt hin-de petitet, at hmi ikulde have optaget hanc Feieki nied Jubel, og me pi ste htm heim tilde-ge. Uhprtl Dein hat-de i fuld Slkkeesed alleeede fortelt fine sammt-steh at hatt vilde feelvve sig med Schmi, og it- vitte hiin hani tilde-get Dei glk iktel hanc Æee Lande ikke finde sig l dettel »Ist-m De handlee nieset soveelagt!« nieste han, usppe iidetide, hud hin sagte. »s» sagst-e betet-eh fein inteseete foeestetoee mlg,« wsissticS M. »Halt -- tust -— Et·texs.t«XIt-tte!« tttgdrstintnttett tttttt - ntettde ott lttttttt inttsitteL ,,".llltt·tttt Ists-J Htette -— its-a Abtes ! « thun thntnete bntL Juden lttttt tntltsd Polizist« tttndte ltnttden lustttvendenie i THE-Wut Hatt tilde tle fotlsi ist-»N, ntttt lttnt holdi html Ili I bdttt Ost set-t- ltttttt tttd titttt llnttss Vlrtelstc l ist eneue Yitik nnn bund nphtpsede Ihtsiqt tvttnadte del i hele tot den lloqe Jttuh L thtntgtttintndetneppe lIODlA l« I gjettttttte Etsltttttift Ltd tot hinkt-. s »st- lsnt tttttdinttltttttisz tusttt tot ttotttttsttde —- Den-S Ftteti et tottttttett tttitt Tttttet tot nfotbetsedh jeg ltctt ettdntt ikle ltnttt t-«-tltnlttsd til ttt tttls ttted ltettde derottt.« Htttt legte ttt betolitte den nplsidsede. »Ti« klettbkk M l nttg Ptgesz titttttktet iot lidt — Selntn er endntt et Born — htttt hist- sorgletttt sig selvl Beut her —- lttd ntig lutt tale nagte Ocd tned hettde, satt er alt godt.« »Hast pnttsttttn, at hnn ikke elslek tnig,« gao Oehkittgen til Stint- i en ttteget bitter Stettttttng. »Hu« Ijender tkke sit eget Hsette — hun er endnu et Bam. ettt ktttt nogle Minuter her, san bringet jeg Dem Dekeg Bt«ttd.« Lostnktnten sont-edit ists-. Hatt lod sig falde ned part ett Stolz httn sotekotn sig sont et Meinung der kun hat« nteget l lidt Httttb tilbttge. Seltnng Moder slyndte sitz ittd til sitt Dotter, der stod ved Vittdnet og sttn dtøttttnettde ud af dem-. »Selntn!« knldte hntt hast. Seltna vendtc sig otn og satt tsoligt pna sitt Moder. Hatt vidste, nt hntt httvde httndlet snnledesz, sont hutt but-dehandle, og fttttet satt htttt den stetttbtydettde Stottn i Mode. ,,Oeht«ittgett hor tilsttntet dig sitt Kscetlighed!« begyttdte senten, hvig Btyst tttttttglede Aunde til nt intn kunde sige merk-. »Hu-« »Qg du httr tilbtigevist hntn?« »Ja-« »Du ved ikke, hvttd du hat« gjott,« sit httn Lust not til at sige. »Du vil as Dantskttb sorspilde ditt egen Lykkr. Li gesotn et tnnbeligt Born hat« du tilbagevist ett Will-, sont al drig —- aldrig ntete vil blive tilbudt dig!« »Moder, jeg hat handlet saaledes, sont jeg matte handle, « gnv Selttm koligt og alvorligt til Spar. »Du er vannktet, ti,« sagde Futen dphidset. »Na-It ikte den Lykke tiltnler dig, hvnd vetttet du sau? Oehringen er rig, htttt tun byde dig en Stilling, soin du elleks aldrig vil opttaa.« »Jeg trogter ikke ester Rigdont.« »Og soc din.Modek hat« du itttet Hinte. Det er dig ligegyldigt otn hatt lidet· Nod, otn hun fm Dag til Dag nted Sorg intIdeser erttttiden.« Den ophidsede Fette tastede sig ned paa en Stol. »Moder, fotlang ikle, at jeg sial osre tnin hele Lins lykke for ot iorskuffe dig behagelige Dage,« sagde Selma al ookligt. »Jndtil nu er iser ilke indtraodt Nod hos os, og tned Gltede teil ieg arbejde for at holde denne borte.« Modeken sprang op igjen. »Ja-g forlnnger itttet Osfer!« raubte hun. »Mit Blik mlkets oidete end dit, jeg lot-langer Init, at du ikke nvillig stodet din og tnitt ttytke im dig.« « »Im Inn ikte handle nttderledes.« »Godt. Satt sigct jeg ntig los sra dig! Men hvis du ett Nattg iotttydets det, klttg stttt ikte, thi jeg vil itttet Ore httne ior dikt! Dtt vetttet tttttttske, at en saadan Lykke bydes dig bver Dag, ntett den ttettdek ikke for anden Gang til bnge.« »so-g gitter Astttld pltct dettne Lykke.« »Og hvokior gjor dtt dette? Jeg oil vide Grundem En anden hat dedoatet dit btmtlige Hierte.« ,,Nej,« gav Setnttt til Sonn Og hun tnrde dristigt sige dette, thi Kntt lmvde aldrig tned et Okd talt otn Kitte lighed til hende. .,Res?« gjentog Moderett. »Da er det godt, thi du bar kttn singe Udsint til nt blive nogett andeng Hatten Du tnodstetter dig mit Lnfie, jeg vil gjøke lige sau, netar du en Gang tin-der hktt for tnig for ttt bede otn tttin Tilladelse. Bot-i sitt tnine Ojttel« Hatt itede nd of Bærelset for at meddele Lojtnnnten, at httn ikke hat-de httvt nottet lldbntte ttf sine Ovettalelser. Fetn Minute-t- senete forlod Oehrittgett Httset, og hnn saa akkurat nd sont en Ram, der soragtelig vender sig frtt Dritt-me, totdi de banger hatn iot liest. Ringeagtende trak hatt ptttt Sittldtette og var at den iulde Overbeoisning, at Seltnn bittert vilde sot«tt·yde, at hatt hat-de tilbagevist hont, Lojtnnttt non Oehringett. Hatt forstod ttæstett ikke, hvorledes det kttttde vtrte tntttigt, hatt legte at sorestille fig, at det hele slet ikke oedkotn hont, men hatt Ergrede sig dog alligevel ne derdmgtig. Den satnnte Kttmntctat, der den ioregaaende Dag hat-de saaet Meddclelse ont hangforestaaende Forlovelse, ntpdtehnnt og tilmabte hont: ,,Tsr jeg allerede lylsnste?« Oehringen bed Teenderne satnmen. «thntnerat, er De ogsaa faldet pas den Spsg?« son tede han. »Jeg tænkek slet ikke den-am Pigen er ganste paisabeh men sattig sont en Kirkewtte.« Kammeratens Øjtte satt starpt pas Oehtingen. »Ah! Jeg set det paa Dem — en Kurat« raubte hatt. »Jeg — en Kuka Hab-! Latierligt!« gav Oehkini gen til Spur og gik hurtigt videre. Der com tunge Dage for Selma, i hvilke hendes Mot meke end en Gang qundt bott. Her-des Moder kunde ikke tilgst-e, at hun haode pisi Lijtnauten Mkqu og gav henbe intet venligt Otd mete. Dua hstte tun Bebtejdelfe paa Vebkejdelsr. Disse vilbe huu due nahst-h nun heudes Moder oidsie not, hvomed hpm stulde hoffe dyderez hun kalt-. Im Dagenbokf i be onst Jacke-the Ubttyk, ndmcede Ssoikrlien at hanc- Zlvld on Oaardliedrn at VWS Engl med ndsorltge Ord og tiliojede nied swrligtlsiterttyh Uk hW vilde Hin-de tig ooer denne Straf· Zelma lnnde ille iorsonre den eitlem-, for derived vilde lnln jv knn foirande stt Hinte; hnn tun-de tlle pml hWS Styld, og dog Engstede bnn sig l)nn siq over den Stl«11f, M ninlig kunde tilsalde dani. Hun sad liele Tagen vcd sit klltnleimbejde. Tettc Ar bejde ltavde for den-di hendc Nin-dis, lnm lmvde fullng dek ocd, nu inndt lnin for foiitr Nnng lldehig dcrveo Hnn — nmlrde mindre list, og Arliesdet illtredsstillcdc dende dersor lnsllei ille. Hendes Tnnkrr ynvde nldrig for virrrt lW UVI belljieftiget nted del, hun ndloi·te, socn nu. Htlll llkllkls PM · Kurt, og tnn altsor ofte hvilede hendeg Hannd, og thIVkS Link- stirrede dronnnende hen for sig. En lille Tilfredsstillelse hnvde hun dog i digsc triste Dage. Oehringen ljnvde over sor sine Kaininernter, for at diekke over den Karl-, han havde modtaget, osfentlig erllnsret, nt det nlorig onr kommen hnsn paa Tanke aloorligt at fri til Selinn, hvor nieget dennes Moder end ogsna haode opnmm tret hnni. Dette haode Selinas Moder ogsaa ersnret, og optaget meget dnarligt. pun tao nu stille om sztnanten og gjorde ilke Selinn Bedrejdelser niere, nien om Knrt talte hun ilke i niindste Mande gnnstigere, og hendeg Omdannne nf Grevinden dlev ikke mildere. Da sik Selmn et Brett fra London. Adressen var rigtig og gnnske nojngtig; alligevel tooede hnn tned at nnbne Brei-et, thi hun ljendte ingen i London, og Hnandeih som havde streitet Adressen, onr hende frem nied. Pan hendeg Moderg Opsordring nadnede hun det. Hnn ndtog en Skrivclse nf Konvolnten. Denne var kort — hnn kjendte Grevindens Slnft. Det lad saaledes: ,,Kjære Ernte-U Min Stjcedne vil om lort Tid være til Ende, jeg er ikke utilfreds dermed, thi Livet kan ikke give inig mere Hand. Men jeg tcenker ikke uden Sorg paa Deut og Deres Fretntid; modtag dersor en lille Del as inin Forrnue sont en Gave fra mig, det vil maasle bidrage til, at Der-es Fremtid dliver lysere. Med disse Linjer vil De modtage den Sum as fyrretyve tusinde Kroner, der skal viere Deres sri Ejendosn. Lad Inig dog tun give Dein et Rand endnu, det er oprigtigt og eerligt nient: Nnar De en Gang dortstjænker Deres Hnand, sporg san tun Deres Vierte. Og bevar nu Deres ulyk kelige Veninde t venfkabelig Erindring, og naar andre sordatnmer hende, hold saa fast ved den Tro, at hun ikke var uædeL Levvel! Ella von Mellin. « ,,Ah!« raadte Selma hnlvt sorskrcekket og havt fortni dret. Hun san stin paa Papiset, thi hun kunde ikke tro, at det indeholdt Snndhed Hendes Moder tog Brevet sra hendesHaand, og hendes Fordnuselse var illc ringe. »Se — sel« raubte hun og udfoldede et Papie, som Selnta endnu ikke havde last. Denne indeholdt en kort An visning sra et engelsl Banlhns til en Bank der i Byen, i Folge l)vilken der slulde udbetnles Froken Selina Roeder den Suin ns fyrretyve tnfncde Kronen » Selncas Moder greb sig ined Haanden til Pnnden, thi s hnn troedeikke sine egne Eine. Hun vidste endnn itte, oin det hele onr Aloor eller Spog Hun kunde ilke tro, at no gen dortskjeenkede en sondnn Sum. »Nei, det kan ikle orere Tilseeldet!« rnadte hun. Selma sad ubeveegelig, Blodet var veget sra hendes Kinder-, hnn knnde ikke tale. Men hnn teenkte i dette Øjeblik ilke pnn Suinmens Storrelse; hun tænkte tun pnn Brevets Ord, at drin tun sknlde suprge sit Hierte, nanr hun dortgnv sin ? Hnand. Dette hnvde hun gjort, da Lojtnnnten anholdt otn i hende. i ,,Barn, Vani, glieder du dig da ikke?« randte hendes Moder-, i hvis Lilie Grevinden paa en Gang havde somit dret sig til en Engel. »Jo,« sonrede Schna, osnendsljont hun endnu iktc vo vede nt give sin Gliede Lust. Hvis nu det hele tnn our en Drom? Hvisz hnn dlev dedraget? Lylken var for stor sor hende til at hnn tnndc satte den san hurtig. Moderen gjorde strakg store Plnner, nien derpaa steg igjen Beternkeligheder op i hende. Hun vilde ile til en Ban kier for ot sporge, oin han virkelig vide anerlsende Arn-ic ningen; nien hun oooede det itke, sordi hun endnu stadig be srygtede, at der iorelan en Spog Endelig begao dun sig samtnen Ineo Selcna til en Neig etndedsmano, en Ven af hendes afdsde Mand, og sorelagte hant Brei-et og Anvisningem Forst da dennne erklærede, nt han ikke nærede den rin geste Toivl om Anvisningens Ægthed og gierne var rede til at gaa til en Bankier, judlede hun hsjt. Summen dlev straks og uden inindste Askortning adde talt, da Bankieeen allerede igjennen Telegrasen var sat i Kundskab oni Anvisningetn Ogsaa nn kunde Selma ikke aabent hensive sig tilGlee den. Dust var pna en Gang dleven form-ende, hendes Fremtid par sitret, men hvad nyttede alt dette dende, hvis Hart var styldig og dleo straffet haardt? Pendes Moder giorde store Planet for Fremtiden. Selma herte taust og udeltagende til, thi for hende gapes der tun en eneste Plan. Var Kurt tabt for derive, san var alt hende ligegyldigt. Endnu dnvde hun itke ersaeet det ringeste am den elstes des Skjeedne, og hun vidste heller- ikke, til hvetn hun stulde densende sigz dette gjorde hende saa mdlsg. Zua Ioandt Tagene hen Ochdessi Moder var ( naet ud, lInIi nai (Il( n« i. Tremniende lnd lInII vid LIIndueL Ta Ioric hu. » » hnrniI Mininin Imn for op oq Blodet Itkq » Kinder, IlIi lIIIn kjeisdti Inn iIltIor IIoIe denne PH; IiniIe nnn JInItiiIt vIlde lIIIn lobe til T« oiui II» , diriIIeI tiIiI lIIiIi nIed JIaandeII op til Hund«-» l Iknn pleiide at iIniIe IiIiIledeS, knnde dei IV Iz LnniIImIit, touendc Iorlod lIun Liwrelfet Iois iIk - gnuiIsdiIIeiL Hun lIIkkedc Tot-en on «- heiidc. llniltaarlig Io’I’ lIIIIi tilbaqe. »Hi. Tottor, Dunk« raubte bun. »Ja, snig er det!« gav KIIrt neeIten Iiiblenre ;.« og thg cIlad bona-get lIendeS Haand »D e ei fIi « Iagde Selnm videre nieo MsIk tm Iin inItIiIng »Naturligvis! Hur da ogIaa De troet dig ? « i Han Inlgte Selnia ind i VierelIet. ,Nej, jeg knnde Ikke tro det —- Inen — nien —. dog bekynnUet « »De- var bekymret for inig!« raubte Kurt gch tag dette Ord endnu en Gang!« lZelIniI Ilog halot foroirket Ojnene ned. »Im mig, hoosfor De Ikke kunde tro, at Ieg W dIII,« sagde Kun, og tog hendcs Haand. »O, Iig W Sei De , det er nIig ligegyldigt, at jeg har sittan DiIIIe I llnderfogelsegnete-It, thi da Ieg Ikke hat begann strafbart, Inn knn jeg ikke blive Itraffet Men en pinte niIgL IIiI og Nat, neinlig, at De Ikulde antagemi IkiIldig. Schna, IIg mig nu, hvorfor Te ikke nor M Skyld. Sig nIiII det!« »Skal Ieg da absolut udtale det?« Ivarede SelmI uden at Ie op. »Nej — nei, nn ved Ieg det! Den-s lHierte tqu tro det!« raabteKnrt, idet han oinIluttede Selma meI Aisinene og pregIede hende fast til Iit Vryst. »SelnIa, inini Engel, min —- min!« Han kyssede heIIde. Og hun lod det Ike. Hin Armen om bang Niikke og gjentog sagte: »Ja, din!« »Na vIl jeg ogIaa sige dig noget til Gjengjald Io du Ikke kunde tro, atjeg var styldig,« IagdeKurtI »Se, jeg har jo laenge elfket dig. Min hele Streben kitn rettet paa at Iaa dig, fordi jeg uden dig Ikke kan Dette maatte du Iøle, Ielv om jeg Ikke havde sagt di Kunde jeg da nu IorIpilde alt nIit Haab, hele min Lin for eII Daarskabs Stylde Pan dig tænkte jeg ved alt, jeg Ioretog mig, derfor kunde jeg Ingen llret giøre —I « verret Inin gode Engel dg stal blive det Ior hele mit l«io. »Jeg vIl veere det,« hviskede Selina sagte. »OgI«I har lange elfket dig. Fett-It nu kan jeg glcede mig over indens Gan-M ,,.Hvilken Gaue?« Ipnrgte Kurt. Selma fortalte den elIkede alt, hun vifte ham Brei-. »Se,« føjede hun lykkelig til. ,,Min Moder ier ikke, hvorfor Ieg ikke Inblede over den rige Gane, me kunde det Ikke; thi hvad havde den nyttet mig, hvis II var bleven din. Jeg teenkte Itadig kun paa dig!« ,,Min gode Engell« raabte Knrt og kiIsIede Ei »Men det er godt, at ieg IorIt IIu erfarer, hvor riq txt Iojede hnn til. ,,.IZavde jeg vidst dette fer, Iaa wilde ls have havt Mod til at tilstaa dig min Kiasrlighed III jo Ielv ingen sikker Stilling endnu, Inen jeg oil tiltj nqu en Inai«t, thi der gioes jo IIu for mig Inn det eneL at kalde dig min for bestandig.« Selsnas Moder aabnede i dette Lieblik Toren oa overrafket stnaende i denne. De to lykkelige Ipmllll W ket op. Selina Io’r samtnen, da hun fik Oje paa TM orede Anfigt, Inen Iattede sig hurtigt, hvorefter lnm hen oq kastede IIII til lIendes Vryst. »Vi elIker hinanden, vi er Iaa lykfeligc iIII M ufkyldig,« adder bun. Moderen Ivarede ikke, hun gjengieeldte liellei ll Dotter-J Kicertegn Hun havde udtænkt en IWUYT « Lykke for lIende, hnn hande opbygget store Plain-r t var Ikke let for hende atter at rioe dIsIe ned. »Moder, fortnegt os ikke vor ur)kl’e,« fnads EIN dende. ,,.Ie’nrt bar onsret Icenqslet quyIdisI, paa lIiiinI der inqen Vebrejdelser — han elIker mig Iaa iIidei-lia.« »Ja, qu clsker Selma paa det inderligste og lVW at lIendesJ LiIkke altid Ikal viere min hojeste Strirbrn,« , Kurt til. »Da De bar ingen Straf mere i Beute-« lk lInn endelig, iiden at heudes Ansigt Iik noget tin-Mlf lldtrrIk. »Nei, i Iaa Fald vilde jeg ikke ullerede I TM VW Frihed,« gav Kurt til Sonn »Na-gt og itke TMH tykke, vi vil al Tid viere Dem taknemmelig for dette.« »Moder, Moder!« raubte Selma bedende, ds T tøvede. »Jeg vil ikke Itaa i Vejen for din Lykke,« erklietett endelig. Selma kastede sig til hendes Bryst, Kurt Inst-W kende hendes Haand; derpaa Iorlod lIun Værellsks Vildk ikkk Mik, hvor Ivært dette »Ja« var Ivk M« hvor meget hun behsvede No for at finde sig i- WV var stet. ask-» , Ag —.Ituit szzz - Uk leg var EUVUU sum-ne Dag begav Kukt sig til All-am TO tqle med denne am sig Fkkmkid» »Ah, Hagendorf, er De dekl« raubte Alban, V« traadte ind i denncs Varus-. Don sprang pp og raste H den ud imod hom. »Hm- lange et der sidea, It De « sen stif« »Man nogle fu« Amor-« GMMW