I
l Hof-senten.
Roman
Feeittekiilt Freibtsielk
iswimt i
Telllsiii antun-ri- liiiti de ioiittellige sltiiiit i Eliitselioiiet
ozt tidtoti be diit litiiieiioe lkiixiiich iiieo liiiilfe liiiii itik lteiitil
Linien. Hnit tun-hei- iiep tot iit laoe Viiitiieiiie not-lustige
at Flauiiueiise Pioisetitse litiiliese lieiikteks Blii piia Mani
iniiiie toi oniliiiiiitislia iit iit tin-nie oiieip at etliiieit Llieii lilio
ivklittel tti dlsditc
Tilitdtt toii liiiii Leim Brei-. Heitoea Damm iiitteke.
Libetillabelui iiiisxsiette liiiii Papst-et, foiii liaiide vieret i Wog
Haaiid iiiioo iiiie Meinst ; liiiii ttiit ititiiied at iitlbe iiiiiiiiieti,
ttteit ogiaa kenne Kainp ooeitniiiot ltiiii. Huti kiittede tin-eint
i Flaiiiitieiiie, oii N Note iitiiioe tiliittetgtott Bann-eh lob
huii endiiii sine Ltiie litt-le niia den iiioike, tot kullede Masse-,
ittisttl den tiidtte Funke iiiit giiiiet iid, oit Vei· ikke vat« titeie til: »
bage end eii lille Viiiife Atti-, ioiii et let Pult ira lieiideo i
Mund abtiilte !
Zaitledeo nat isiiiaii lieiidess Vioesltuali iotbisieiidl oti inni; t
nieiiiiitiket til en ltlle ltitte :)ltlelioli. l
sei-into ithe liitii int. Atleii i Linien liiude iiloiiitliline
Fett-siedet oisei tot« notteiL
Wiegm- koni; iolta titk intii liiiiii iMode Mut hatt ilede i
bevieztet lieii til ltetide oit iiittede lieudeo Hititiio «
»Toktoi« Hintetidoti liiit ioitiilt tiiig alt,« fiiiide han« ;
»Ella, lioad -- lniiid ltiii Te ioi "s.'«
»Jtitet« jeg oil ltiti bringe Teiii,:).)ieitiit·chkit og Nikolaus
i Sikkeihisb,« galt ltiiti til Even-.
,;De vil oft-e Dein for os.«
,Nej, lsiisegot-!««
»Saa inaa Te iliiate tiied oS.«
»Im at iomiade Eber alle iaitiineii og styrte Eberi
llliikie!«
,,Saa blivek jeg ogsaa her.«
»Nei, Gregor, thi Dein hat- ieg beflentt regnet itied til
det, sont jeg bar for. Jeg kjender Detes Sikkeehed og Tro
stab, og kiiii ved Dein kaii jeg jeg tidioie iitiii Plati.«
»Hu-ad ek Den-s Platt?«
»Det jeg ikke sige Dein nu. Dei er i Seindhed ikke af
Mistto til Dein, det ved De. Meii ndior iiii detiiie eiieGang
mi.t Vilje, iideti obere at forsie og ipoi«ge. Moriiiilika og
Nikolaus ioilatier etiiiiiu i Tag Viien for hartigft niuliat at
begive fig til Schwein Te aiaa reife til England ogsaa i
Dag og ad den buttittste Vei. Dette Brett her itiaa De lage
nted Dein og iorft aalnte det, naak De bar betroadt Eng
lands Grund Jkke for, Gregor! De matt give niig Dereg
Haaiid dement, og De itioa ogiaa beimke Veeaet oiiihygge
ligt, tiii det aiitaitger ai flere Mennestets Liv· Vil De giore
bette?«
»Kiiii, naat jea oed, hoad der blioet af Teiu.«
»Hei kiitt jea ielo eiidiin ikke besteniine "
»De hat« iititalt til Geliejiiieraadeii, atDe vil asgte bang
Son. Vil De tiitkelig uiote dette'.««
»Nei, (Slt«egot«,« gav Ella til Sitar- ,,.Hellet«e iiil jeg
do.« -
»M·iiiden oil bolde beste-tut bei-paa. «
»Hast kaii ikie toitiae tnia.«
«Saii vil lian foisisaade Dein for Retteti.« ;
»T» itil koste hatu batis egen Stilling. Gregor, ural
ieg er aleiie liet oit ikke inei«e beliiiver at itiuite for iiogeii, da
vil iea iole inig iiiet«e og lettere. Jea bebover jo kuti aiSkin
at spie IViaiideiis Tasse-, jeg behoner io kun at gioreinin For
looelie iiied liaiio Son lsekjeiibt, iaa kaii hatt bog ikke for- i
made iitiSoiiss Vtiid iosi Niliilistitide. Den lille Kann-die i
vil koste inia iioaeit anroitidelse, tuen jeg vil ajenneitn i
iore det, oit ikke ltiiiiite niig i ioiskjelliae Fortegenbeiter ned i
Flitat.« i
Nreaot nistelte ined .tIooedet, lian troebe ikke iiatia i
Ella -
»T-« itiillet et meaet —- iiteqet ietrligt Spil,« ttdbtod
han.
«. De otieroiitderet Fareii.«
» Sitte-it tin-, ineu De uudmtutderer Gebeimemtldklls
og baue Sei-e; Hinta, uiiar De ser, iit DekesPlatier et- gaeiet
i Stollen«
»Nei, nieti de kein ikie en Gang lade niig fokislge, fmdi
de ntaa heiratete-, at jeg fkal fortttade dein.«
»Vil itian Maul-e Dein Tiltto?« z
»Nei, nien Te inaa ekitidte, at Doktor Hagendorf et l
ntit Vidiie, og her i bette Breit et- der ogiaa et Zwingme
der satt godt iont oil tilintetajore beage .tIm-ei«i:e.«
Gregots Vetceitkeligheder inn- bog eitdiiu ikke iokfvuns
den. -
»Motive vil De gioreFaren iinodig stotte?« sagt-e thi.
,,Flygt med niig, jeg iveerget Dein, at itigen feennned Hoand
stal bei-re Dem, faalænge jeq leoer.««
»Gtegoe, det gaar iike. Jeg hat qrundig ooekveiet alt.
Ratte De i England lieset init Bren, vil De tilftaq, qt jks
hat handlet ret, og fu« vil De ogiaa fe, hope stok min Til
tto er til Dein, fordi ieg sed, at De oldrig vil tmnte stssse
demse.
»Jeg vilde oldkig tun-te gjoee dette,« getv Gregor til
Soar. «Og book —- hvok fes vi igjen?«
»ngaa paa dette oil De sindeSvak i Beet-et. Pa- n
nsje paa, meget kommee aii pai. Dem. Meii gset nu, Gu
gqr. De maa foklade Byen foritiden Aftem Tag est Bog
og kior til den iiaeineite Jeenbanestqtion, thi deterjo muligt,
at der ogiao diivee posiet paa Dem.«
Gregor stod ubevcgelig og stimde hen for fig.
»Es Inn umuligt ioeletde Deutl« reichte hsa fem.
«Gregoe, det ina- lao vere. Tcnk ou den Gans i
Liebeuhåoty do m Form stotte, og vi aieiotte bog Mitw
- -,,En usssells Angst tousee m Ists og her-see silg us
sten Motten til It usw«
I: —
»Hu « tcytsende Luft i Vetteuet —- og vene- u Skyld «
beei. Fenan ikke Tiden, echt-est Minn- et kostbatt for Dem
og for 00 alle. Lev nu vel.«
Nregok sog tkllnsz Haand og pregfede Munden net sam
men.
»Ja-g tnn ikke!«' raubte han endnn en Mang. »
»Te num, Gregor-· Fnt Mod. De er min — min I
klares-e Ben — tcv nn vel!« umbte Ella og knssede hnsn
flogttg pnu Kinn-n og vendte siq sra han« »
Nie-nor stnrtede hurtig nd of Were-lice
ELln nnndrde dybt og mngt. Lgsna kenne Afsled var
nn onnsnimek Tet hnvde im- mer-et let for heim-. thi hW
holdt uf Wiegm- soin Ven, hnn holdt af hang Trofktlb Og
Lpnnnghen
Tet fortstod knn endnu en sprer Tusker-, netnlig mel
Manischka og Nil-plattg. Naar den var farbi, ftod hun fri
og hoc-de ingen mere at viere bange for.
XXL
Ten tnnge Oag var overstaaet.
trlla havde efter ·cn tilbragt en sonnt-S Nat, thi hendcs
Tant« havde nafladetig ledfaget de slngtendc og beregnet,
himrledeg de fra Tinte til Tinte haude ryktet den reddende
Nur-nie irrt-rinne.
Linn hande atligeoel onervnrderet sine Kur-steh
Ta den nne Tag freinbrod, folte hnn sig siia mat, at
hnn nrkppe var i Stand til at reife fig. Hnn var rolig og
fatti-t, tnen hisndeg Puls flog febemgtig hurtig, hendeg Blod
var sneget ophidfer
Hirn laa paa Sofnen i sit Berufe-, nbevaegelig og mat. s
Hirn tientte ikte paa det, der iorestod hende, hisnch Tantsxr
git tillmge til hendess tidligste Birrttdonsstid, og Billedet af
heitdtg Moder stod siia tydelig for hende.
Cur-de ynn klagt-; haode hendeg Moder vieret lykteligere
end hinde- Knnde der gives Lykke i oet Land, sont hunkaldte
for in Firdretann da der i dette knn herstede Vilkaarlighev,
Logn og Marthen
Terpaa tienkie hnn paa den gamle Lierer, Doktorzelde,
deri sinTilbagetrukkenhed var bleven sont et Vani, men frm
fplte sig lytkelig i Barnlighed. Endnu for faa Dage siden
hande hnn haft Medlidenhed nied hinn, fordi han var fløo
ouerfor den lidenttabelig Beoirgelse i Hjærtetz nn inisnndte
hnn hani det. Hirn forekoni hende ligesoin en skidbrnden,
der af en Storni var bleven kostet op paa en enfoin O, og
paes denne havde skabt sig etHjem. Hirn saa ikke niere nd over
Vandet for at opdage, osn et Stäb, der knnde bringe hain
Reh-sing, tnnlig feilede forbi; han havde vendt sig fra andre
Mennefker. Han er baade Kottge og Underfaat paa den lille
Plet Jord, der ophotder hans Liv, nden at han behouer at
asbeide. Affondret fra Mennefket, har han ingen Katnp at
bestaa incd dette, han lever nden Maul, nden Himb, han ve
geteter sont en Blontst paa en ensoin Klippe.
Den-fi» stromniede plndselig det vphidfede Blod hurtig
igjenneni hendes Aarer. Den ganiles Liv lignede en dads3.
Men hnn var endnn itte dad. Hat-de hnn ogfinr gioet Slip
paa Lotteri, faa var der dog endnn narnit Blod i hendes Aa
rer. Kunde lnin ittc fiktte dette Blod ind paa at viere Ined
til at opnaa Frihed for de lntndrede tnsinde, der nanssnirgter
i lliedtintthed i brndiss Firdrelands Tette Maul var hende
hojt og l)elligt; intn saa i Horisonten det Totste Lys af en ni)
Tag stinnc frem, bnn tnnde tiljnble denne gyldne Stribe,
lnm ailde springe op for niooig at vove sig nd i Kantnen —
nien aldelisg ndniaattet sank hnn tilbage.
Hvorsor beiad hnn dog itke en Mond-S Kraft?
Tieneren traadte ind og tneldte hendes Liege, Operstabs
liege oan Arlt.
storftrrektet fo’t hnn samtnen.
Denne Mond koin for uf hendeS egen Mund at here,
at lnm vilde viere bans Hirn knnde ikke niodtage hani, endnn
itte, tln Martifchka og Nikolaus sinnt Gregor knnde ikke end
nn have naaet deres MiiaL
Hnn lod hasn bebe oin at konnne fenere, for-di hnn fette
sig for sung
Nirppe en halo Tinte seiiere koin Gehejnieraadetk Hain
vinc hnn itke tilbage.
»Te« kammer for at intertnde Dein om, at jeg ikte er
fli)i«tet,« fagde hnn finilende, da Arlt triiadte ind. »Er hat
jo mit Qrd.«
»Nej, jeg er bclyinret for Deres Simdhed,« sonrete
Geheime-modern Hendes Kinders Bleghed nndgik hinn itle.
»H» De ilke gjort llret i at vise Dei-es Liege tilbage?« spi
ede han til.
»Im vilde itte have gjort det, hvis han tun var kom
men sein Lage,« iagde Ella. ,,.Dolder De det for mnligt,
at hnn kunde have ipnrgt til mit Befindende2 Euer trorTe,
at ieg uden Biviegelfe havde kunnet here paa hans Tilstaos
elie isf sin Kjierlighedf Jeg fsler mig for fvag dertil i ch
—- jeg vil ikte bedrage Dem. Send en anden Liege til mig,
» og han vil da behafte, at min Kraft i Øjeblitket er net
brndt.«
»Kofter det Dein faa stor Overvindelie at indfri Deres
; Ord, og bin-e unn Sens Hastrn?« spurgte Akte ikke ndcn
i Mittw.
»Dr. Geheimeraad, De overvnrderer en Kolndes Kraft.
Tror De da, at vor Sie-male i Gast intet Jndtryk har gjort
pait mig? Mit Uvseende kan ikke lyvr. Jeg fslek mig elen
dlgz Iris De var Lage, vilde De kunne file, hvorledes en
hoer Drache Blod i mig sitrer. Jeg vil tage mlg samtnen,
is jes ded, et Viljen format-r in udrette meget — titstaa
stig Tld til l Morgen. Jeg flygter ikke frii Dem, De san
jo stille Vogt ved min Der. J Morgen oil jeg sige Dei-es
Seu, at ieg vil viere hanc —- l Des can jeg det ikke, fordi
fes feler, at inin Kraft lkke strecker til.«
Drin feldt niesten sama-ea, es Geheimeraadea heb-rede
ikke et viere Lage for iit eekjeude, at her intet Lebtag spre- »
l
i lu.
l
.
«J Morgen vil De altfin modtiige miu Stuf« fpurgte
t
- hau
,,Ja,« gin Eua sit Sonn »F Morgen oil jeg sige hum
at jeg vil væke hans."
NetzeWCrCaden havde endnu ikke vom-under sin Mis
tause.
»Im Greoinde, forglem älte, at echoett Bebeageri fra
Der-s Side vile fsre til Texts Ulykke,« soc-rede han·
Ovet Elle-s Anfigt gled der et spotteude Smii.
»Hvil!en Eikkerhed can jeg end-tu give Den-, naar jkg
opsokdrek Dem til at stille en Vogter ved miu Opt? Bliv
her selv, lad mine Hiender lernte — euer hoad fortanger
Tes«
»Im tror Tem ! « fotsjkrcde Geheimemadem »Men
Te nma ikke formale en Feder i, at han nckter meorg ka
fin Saus Lytta Te maa ogsaa tage i Erindxing, hvor
haardt det er for en elskende, naak han blot for nogle Minu
ter skal undvæce sin Lykke.«
»Ka» nogle Timer i Bekegningen være fpildt, nackt
Vakigheden og Juderligheden i Lykken vinder derved?« nd
brsd Ella.
»He hat Ret,« sagde Gehejmemaden.
Hatt reiste sig, kysfede Greninden paq Haanden og bott
fiærnde sig.
Ten Tag og Nat fnandt dort.
Da Morgenen btad frem, folte Ella sig paany kraftig,
thi nn havde hun Viglted for, at hench Venner var i Sic
kerhed. Hun baode itke den tnindfte Angst for dem tnere,—
en Falelfe af Ttlfredghed gjennetntmngte hende.
Nogle faa Tttnet eftcr totn Ooekstabglægess, hun lod
haat træde ind i Vetelfeen Han ilede hen og kysfede hendes
Haand
»Ist-g et lykkelig over, at De i Dag tilftaar tnig at sige
Dein, hoor indeklig jeg elfker Dein, og hoorledes der for mig
kun gives en Lykle!« raubte han. »Ella, sig mig, at De
vil vcere min, lad mtg here det O’d af Deres egen Mund;
thi endnu forntaar jeg itke at fatte, at ieg stal blive saa lyk
kelig.«
»He-r jeg ikte givet Deres Faoer mit Ord, og def.dder
han ikke den Magt at tvinge mig til Opfyldelsen detail« nd
bwd Ella fmtlende.
»Nej — nei, sig ikke, at De kun adlhder Tvangen,«
fagde Doktoren. ,,Fratag mig ikke den fmukkesle Del af den
Lhtke, at De vil være min! Skulde da al min Kjaerlighed
intet Jndtryk have gjott paa Dei-es Hierte? Bilde De aldrig
ftioillig have undt mig, hvad Denn giver mig?«
»Maasle, teg ved det ikke!« spatede Ella smilende.
»Maaste bedtager Deres Hierte Dem, eller ogsaa. . . . «
,,Nej,« afbrød Arlt. ,,J Uger og Maaneder har jeg
prøvet mit Hinte, det tilhører dig for evigt, og jeg sværger,
at hele mit Liv knn skal faa det Maal at grunde din Lykke.
Du min — minl Den Tnnle bei-user tnig!«
Han sluttede Ella i sine Arme og khsfede hende.
Rolig oiklede hun sig fra hom
,,Sværg ikke,« sagde hun.
»Alligevel — allixseveh ieg gjentager min Ed! Men
skal jeg høre »du « fra din Mund?«
»ch tnig Tid, ogfaa Munden tnaa forft vcennes i;l.
For mig er det hele ja sont en Draml Jeg, en Nihiliftinde,
ssal viere Deresl Frygter De itte, at jeg hvert Ojeblik stal
blioe taget fra Den-s Side? Hvad Deres Fader hat« opda
get, kan ogfaa andre opdage.«
»Vi reifer til Schwein, der er du sikker, og jeg vilvoqte
dig Dag og Nat som min helligste SIat.«
»Og vil dog den Tanke, at jeg er Nihilisiinde, itte for
ftyrre og odeleegge Deres Kjærlighed til mig?«
»Aldrig —- aldrig!« fagde Arlt. »Jeg tjender dig jo
og ved, at du kun ftmber efter det ædle.«
»Ja, mit Maal var hajt og cedelt, ligefom det er for de
flcste, der ttlhoret vort Forbund. Og dog er jeg kekytnret.
Hafer der ikke til en vedvatende Lykke den sikre Forbindelse
qg Gjenfidighed i det aandelige, en Ensartethed i Falelser?
Oe trenker og faler anderledes end jeg, det ved jeg. Vil det
tkke foranledige, at De gis-r mig Bebrejdelfer? J Begyndel
sen Inaner nden at De felv et det bevidst, tnen det oil siadig
vende tilbage, det vil fætte sig fast has Dem, det vil under
gsave Deus Tillid og denned Der-es Kjærllghed.«
»Nei, Ellal Jeg oil blive sotn et Born, der folget sin
Lærerinde. «
»Og De vil for min Skyld opgive Deres Stilling!«
sagde Ella videre. »Hei- vilde De stadig have kunnet stige
højeke, og vilde kunnet opnaa DEre.«
»Jeg oil kun vceee lykkeltg med dig,« udbrsd Arlt. ·,Kan
jeg ikke ogsaa opnaa en Stilling i Schweitz?«
,,Og indtil da?«
Lagen forftod ikke rigtig dette Spatgstnaal, han ftirrete
forbauset paa Ella.
»Vi maa dog leve,« sagde Grevinden med et roligt
Smil· »De tror vel, at ieg er rig, men jeg er det ikte
nteke.«
Blodet veg ved disfe Ord fra Arlts Ktndet, men han
fattede sig dog hurtigt. Det var jo umuligt — det tunde
ika pkkkk Tilfcldet — Ella maatte have sagt det i Spsg, thi
han vidste sikkert fra Baron Wiatktn, at hendes demue be
stod af Millioner.
»Du tkor at kunne forstmkke mig ved en Sptg,« sagde
han med et forlegent Smil. »Tror du, at jeg mindre vildk
elste dig, hvls du intet hat-def«
»Nei, ( det kan jeg ikke tra,« soc-rede Elle-. »Jeg silb
aldrig holde Dem ka faa lap. Men jeg besidder intet mete,
tun Mel-lerne t denne Bocig tilhsret endnu mig, men nappe
eet lange, thl pusvcetten vil vel nok lege ved dem at faa sin
Dusleje detalt. «
huu udtalte dette sat- alvoklig, at Ovekstabilegen
meppe langeee kunde tviple pas Sandheden af heade
Ord.
,Umultgt — umnligtl« nahte han« idet han tun steh
lslla. ,,(Zisttldet Besiddelsen as inig saa lidt snr TM a
’—’—T—KK
ined Male iorn aede at holde sin Bestytielse tHMLk
oed ja, that tia Te et!«
»stei; nat act — nn et seg det ikle mer«-»
,,lklln, himtledeg skat seg opsatte digie Orts-«
» Fsinlrdecs sank de er udtatt.«
»Te: u so nnintiat, at du tan have tain alt
»Na hat« hellt-i ikke tatst inin Rat-mut- -. M sp
dispnneiet onet den« Werden ikke inin tijendotn Ink
xllilt Inn ined Haanden til sit Hain-d. Trom»
set knnde dats aldrtg viere Tilsttloetk
» Bein-anei- T( bat as Pcngene Dein saa means-« ,
ikke kan solglemine Penqenek De sngde so m Te »
« · « k.
niig ! «
»Ja — sa!« gsentog Atlt halvt soroii«tet. ins
istlkkl
havde regnet deipaa —- seg inaa opgive inin ijllmg »
selt) hat« ingen Mittlek — jeg ved i Grunde-n ikkk H,
oin kott Tid tilbage!«
Han styttede ud as Bei-reise.
Etla saa estet ham ined et Udttyt af d« do
Foragt.
Tiet var altsaa den Kiætlighed, soin han havde isk
hende saa hattideligl Den «Tils1«edssiillelse, sam W
falte, havde hun nadig gioet bott. Vel sagde hanka
hun liavde steinkaldt en bitter Hekvn hos Gehejnietaaden
hang San, nien hun sihgttde ikke denne, thi hun hause
ndset og over-tagt dct hele.
Hun satte sig oed Sktivebotdet og skrev nagte sk«
Linse-r til Doktor Atban; derpaa ovetgav hun hist »
Tjenetinde for hurtigst at saa dein besatget nied Posten
hnn aneac, at dct ikle vilde blioe inegen Tid tilotsetl
heade.
Og hnn haode itke bedraget sig.
Gehesmetaaden indttas, nceppe sont hun havdk
Breoet bott. Han sortøgte at væte venlig, inen det tut
hani ich-, thi hang Ophidselse var söt stot til, at hant
skjule den.
»Fu: Gtevinde, tnin Sau hat gjott inig en Meddel
sont ieg ikke tan stjcenke Tiltro,« sagde han meb let ba
Stenmie. »Der maa soteligge en Missotstaaelse, en
tagclse, andet et ikke tænkeligt.«
,,Jeg ved itke, hvad Detes Satt hat meddett T
udbtød Ella.
,,.Han et saa lhkkelig, nu da han endelig tat talde
sot sin, tun et det indsaldet ham, at De hat sagt til
at De ikke niete hat nagen Fortune. Hat De vittelig
det?«
.,Javist,« jeg holdt det sor min Pligt at at fig
Sandheden. Hatt hat tilstaaet mig, at han elstet mi
tigtigt og indetligt, og saa kunde seg ikke ane, at hanHH
bog hang ved Pengene, at det snatetet var mine Penge
mig, han beilede til.«
»He hat tun villet ptave hans Ksætlighed·t« i
Gehejmetaaden.
,,Ftu Gtevinde, det er umnligt. Hvot hat Te
as Detes betydelige Fotmue?« taahte Atlt.
»Detovet behøv er seg vel itke at staa til Reg.n"tab
nagen, thi seg var sti Hetsket tde over den.«
»Nei, da De gav inig Jndvilligelse i at blive min
Huftru, da bandt De Dem, sta det Lieblit as vat Te
mete st·i.«
»Er jeg ikke beredt til at indlase mit Ord? Tcrtsts
ansket at besidde mig, hat De so sagt mig. Min For
hat De ckke nrtont med noget Ord, hvotsot hat De itle
mig, at han tun anstede denne, thi da vilde seg have
Dem et andet Soat.«
Gehesmetaaden bed sotbittet i sinilndetlctbe, IWIS
Haand knyttede sig i daatlig tilbageholdt Harme.
»Ho« hat De gsott af Detes Fortiitte?« aitUW
nok en Gang.
»Jeg hat alletede sagt Dein, at jeg ikke behiaet at
nagen til Regnstab detfot.
»Die hat hortskjaenket den!«
»Ja ! «
»Ti! hveni?«
»Det vil jeg ikke sge!«
»De inaa sige det!«
»Dann vil tvinge mig?«
»Jeg! De oed, at Detes Skjcebne liggct i Inin HI
De dtivet et syndigt Spil!« taab.e Atlt heftile W
han iajen at vcete talig. »Fu( Greoinde«, sagdehaltvl
,,endnu til der være Tid til at giøte det stete oin, vgl W
Dein oni at gjare dette. Fotspild ikte Detes Lath T
dønnner min San salskt. Han elsket Dem indrtsliz Mk
han as Kjretlighed til Dem oster sin Stilling, sua »Um
Lio vcere sikret. Det et denne ikke ub"llige FOWTEUEL
stiller. Hvis han selv var sorimtende, saa vildeTabk
Detes Penge viere hain ligsegylbig, thi hans Hjarte hck
ikke ved Penge, lige saa lidt sont mit gsst det· Mcn it
gaaet sor rast til Betts, De et gaaet for vidt.«
Ella ttak tolig vaa Skuldtene.
,,Det er sor sent«, svatede hun.
,,Og De venter Skaansel as mig?« tatbte Arlt,
Oattne voldsomt tev sig las. »De haabet, at leg Mk
Hatt vat ttaadt ttuende teet hen til Gtevindcn
Ella rette sig iste, hmdes Oer saa sast ind i GEM
mai-ens
,,Jeg venter ingen Staansel, seg vil ikke en WIYS
taabe den has Destil« soatede hun.
» »Da et De fortabt l« raubte Arlt. R
s J dem sei-one hie- Dem- hasiigk quimey og «
; von Wiatkin ttaadte ind med to Hei-ret, en Russklindc
l Palitikvmmissæt.
»Jeg anhaldet Dem i Lovens Navn ! « sung PSW
missen-h tradende hen til Elle.
Ella sortaadte ikke det mindsie Tegn pas OVMW
»Hvatsot?« sputgte hun relig. .
»De bitt-ges endnu!« taabte Bat-mein --Vi »so
s De ek m Nihiiisiiuve« De hqk i Kisten-sen W « Ei
H hus og ovetsendt Dynamit til Deus Forbundösalm
tetsbatg«.
i Gusse-»Es