— ———I
l Horisontem
Roman
ils
Ircldcritlt F-rridriclt.
(-Itslll«lll.)
lclltt lismdc besmkt Nu twnlts t««t·t"cl·, hutg tmsfotnsne-,
stille Will- ttssdir tmlcdc lnsmttqrnhe ptm l)endc, og lmnde
miottubt lmtn lsinm lmtmloitI Entd. Hatt tut-tm brave sum
ct Vani, Nt numi Flut-ist- hm om den Vtmsnllnlnsncs lobrNuQ
sont kam tuldr Blum-L Hatt tun-N litt-, mcn sttittrtisotsgcte
rede-, innen imm- lnstwktlsdc time Blodet i l)ntt·z’)lttttst«. Tes
afdobr Stimmu- last dtst tunc littcgylktgt, out Sitten stimtek
pas ben, ng dm gantlc out afdotk Hund der sm- ltog lnnn
var foulonnnct licndc sont m Fllosofg No, tm- tnt tklc nndet
end SIWth
Tet unt lmttus tntdltoldelig t lykndeg Bolig. Htttt flug
tebe for at tum- «Ilrm- tin-d tim- tmklmdc Tausch og tmttt
hun ljottr nd for at se Misnnettrh two dct hmde stmtt hjttn
tgjen. Ethvm sittilknbc «)lnslqt, ethmsrt lyftig legt-tilde Bat-n
somitledigrdc htan ct Stil t .t)jct«tet. Hun tmdtc etlwett
Metuteslth nt tust unt lulkrltgh tin-n litt-c vilde faaogsaa væte
dct lehr
Mioltcmt tusndtr lntn hjcm cftrr cn .ttjm«etttt·; lntct tmf
Gregor i lmtdco Voltg.
Gregor lmvde tkke itst ltcndc iflere llget«, oglmn snrskmb
kehre tursten one-r hcndm lslcgc Kinder
,,.Houb teilt-r Ich-« sputgte hatt. »He set satt bleg og
angtcbct nd «
Quer Ell-to Ansiqt gled der et fmmtcligt SmiL
»Jntct, Gregor-, og bog nmafke alt,« gav hun til Sout
,,Dog, bund fem- Drm tll mig? De kommt-r oel ltke tik
mig, tmbtugen Di- lmr ttoget at meddele mig. Hvad lmr
De?«
»Hast satte sig tmt Ited og opfokdrede Gregor til at lage
Plads lige over for fig.
»Tt«odg alle Baron von Wiatkins Berettelfek til Peters
botg, i hollke hatt toksikrer, at enhocr Mistante intod Dem
er aldeles ubegrtmbet, hat bog denne Mlötanke for-get
fis-«
Ellu trat ligegyldig paa Skuldrenr.
,,Mistankeu alene kmt ikke skyde mig,« bemerke-be hun.
«Jeg trot- ikke, at man her paa Gruttdlag af en ubestemt,
ubkgrundet Mistanle vil akresteke og udlevete mig. Her gi
ves llle tussisse Tilstonde.«
»'Det ltennnelige Voliti vil sende wende Betjente hertil
for at holde Oie tned Dein.«
»Hvornnar?«
»Du ved iea ikke.«
»Hniet de ikke er kloaere end Baronen, bar jeg Inn lidet
at frygtr. Hoad er vel her nt ingttageP Jeg foretager tnig
intet straibart.«
»Da dort er jeg opiordret til at adoare Dem on foranles
dieje, at Te saa ltnrtig sont tnnligt for-Inder denne Vir. J
Schwein eller Fernnkrig nilde De viere Meere-«
»Er-rann iea sniestror ikke Der-es Ord, nten gjastter Te
ist«-, at der bnaned denne Adnnrfel ligaer en ganske anders
Hensiat? Man er ntilfredg oder, at jea lter letter efter tnin
Stand og give-r ntnnge Penae nd. Man onsker, at ieg after
tnin hele For-inne paa not Sag. Men ieg vil itke gjore
tnia til en Zinnindesz jea vil lenc saaledeep on lnmr det paofer
tnig.«
» Gla, denneMithante er nlnsarrnidet,« ndbrod Grenotu
»Der snnesz nirkelia at nasre Rat-e for Haanden for Term«
»He brnde nldria viere konnnen for at adoare min, da
jeg ilke er Mattean jea blioer lier atliaenel.«
»He-nd holder Dein tilbane herk« innrgte Gregor.
Hen oder Ellas Anfigt gled en let, flygtig Nod-ne, bnn
touede nted Sinnen Kunde hnn tilgt-, at freut for alt andet
holdt Haabet oni at atense Leo, ltende tilbageP
»Mi« Vilje ltolder mia,« innrede lknn. »Im ril ikke
vere- aflnrngia as nogen, on endnn mindre vil jea viere andres
V erktor «
Nreaor rnstede lanaiontt packtIorsedeh thi lmn erkjendte,
at diizie Otd tnn tsenke foin lldflngt.
»Bitte-n tnu daan let lslirse til Oktr-:find,« fagde bin-.
»Da di blitsrr al Tid aftnrngig ai Mennessene, ina ltenge di
strar i For-innerem nied dein. Her er en gedmenende Admir
j:-l, on De flnder den irn Den-k«
»Im bar ilke forlangt den!« raubte Ella ophidfct.
» Sau meaet desto nilligere bnrde Te optage den. Etla,
De ved doa, nt i det ntindste ieg ikle tnnde gjore noget, sont
er intod Oereg vJntereeser og Dereg Ve1.«
»Ja, det tied jeg, tnen kiender Te da vgan niine Inte
resser soa nij Bed De, htmd jeg nnier for mit Bel?«
»Nei,« gao Gregor til Spar, og tned et fnntrteligt Ud
tryk gled hatt-s Ljne hen over Grevindens sntnkke Ansigt.
Hirn folte ret oel, at han var hende irennned, at andre vor
traadt hende net-entere. ,,Jeg hat endnn en Meddelelse atgjore
Dem. Fra Kjobenhavn er jeg bleven opfdrdret til at adoare
Dein for Negjeringseaad von Arlt.«
»Im Kisbenhavn CH« gjentog Ella sorundret.
«,Ja.«
«-Vporletes Inn man der inde, at ieg omgaas med den
Mand? Denkst-r stal ieg tagt mig i Agt for haar? qud har
man imod hom?«
Ella havde ndtalt disse Spsrgsmoal hurtig eftek hin
Indem
»Jeg ved intet namere,« gav Gregor til Spar. »Re
gieringsraaden hat ver-et i stbenhovn i otteDage eller lan
gen, han er der maaste endnu.«
»F hoilket Planet-W
Gregor trat langiomt Skuldrene i Veiret.
»Jeg ved set ikke,« sparede han« «Men llsger den Fu
tnsdnins in tim, at hart hoc fuetciendstab tlc Dem Op
hsjhi sjsheuhuny es sur perfonlis sustlller Eiterforstninger
der pu Stedetf hin or besiendt need Bannen
l—
Etli- ttnrsds- tijtt M.
»Baronen end tntet!« raubte hun. »Halt er faa ind
skr.r.itet, ut tz in aldnq vttde have gnknet drite.«
»Ah-amtrink-runden tun ogfnn have faaet fm Ajendskab
sra »Mu- stehen«
,,)Jz; lnwioc stultns hun onstilte tffterforttttinger«.«
»Nun-l, tmn vttoe i duckt sentd vife vor Regiertng en
stul Eiern-sitz tustg lmn otibnnede, at Greoinde von Mellin
hom- ttl Achtunan Lq bot-J hnn ingen nnden Von op
Imnrtsc, titttw tmn tott trittst Inn en Orden. Ten Her-te er
san forf(I-Itgtrltg.«
»Nu, W not det ttkcl« raubte Elln
» Te tun- Trm for Ineget t Sikkethed,« bentcertedthe
got Nordwinds
»t«angtftn itkc. ch vtt fige Dein, hoorfor jeg tkke tror
det. ermnnsmadech Sen er mine Lage, han gjsr sig Umage
for at faa min Gnnst, og jeg tror tkke at feil- naar jeg for
cnoder, at han endog gtsr sig Haab om ntin Damit-. Hans
Futter ved dette —- stntde hnn fsa handle saa meget tmod sin
Sonst Interesse og Ostske’s«
Gregor lob sit Bttk hvile indtrængende pao Ella.
»Hm Sonnen Eman spurgte hnn langsotnt.
»Gregor, bvittet taabetigt Sporgsmaal,« sagde Ella.
,,«Dog, De kjender hum ikte. Mig er Sonnen foragtelig,
og ietv om hatt ttte var bette, san vilde han alligevet være
den sidste of alle Mir-nd, sont jeg gno mit Hiertr. Jeg vil
drg ttte afstedige hinn, fordi ieg nodig vil have hans og Fa
den-us Fiendssab Er De nu beroliget?« føjede hun fini
lende tit.
,»’5a, men knn Regieringsrnnden ikke i sinSsns Inte
resse have forsknsset sig Vished om Idean
Ctch gis meget optort op og ned nd Verretfeh
,,(85regor, skriv til.ttjobenhnon, hvorfra Advarslen statu
sner,« sagt-e hun. »Se at udforste, hvad Regjeringsraaden
hat« ttdført det«.«
,,thde det ikke vare bedre, om ieg selv reiste dertil for
at udforske dem-'s« fpurgte Gregor.
»Nei. Man kiender Dem der, De vil udfætte Dem
for Fore, og det vtt jeg ikte viere Aarsag tit!« sagde Ella
T beste-tit.
»'De net-, at jeg ikte frygter nogen Fare, naar jeg tun
vise Dein en Tjeneste,« sonrede Gregor.
,,Jeg vitde for Deres Skyld vare i stahig Angst, bliv
» hellere han«
Tjeneren bragte et Bren, sorn hqn overrakte Ella.
Rappe hat-de hun kostet et Vlik paa Adressen, for en
flygtig Radme bedækkede hendes blege Ansigt. Hun traadte
nærmere til Vinduet og aabnede med urolrg, sitrende Haanb
Konootuten. Hun tætte Brevet og fatdt derpaa med et højt
Udbrud samtnen
Gregor sprang bestyrtet op. Hatt com for sildig til at
grtbe den faldende t sine Arme; tttett hon bojede sig ned over
den unwegsng tog hettde op, og brngte hettde hetttilSofaen.
Han holdt den sntukre Kvittde i sitte Arme, hendes Hoved
hotlede ved ltang Bryft, der aandede dybt of ett usigelig lyk
keltg Fsolelfr. Nu holbt hon den elflede i sirte Arme, og for«
et Lieblik tog Henrykkelfen Overhaand over Sorgen. Hatt
lagoe hende nett ptta Sofaen, ractbte hendes Nttvtt, lysfede
hettoe htrftigt paa Mund og Bande, og forst da htttt itttet
Tegn gav ttl Lin, blev hatt angft for hende.
Hatt ringt-de ozt raalne otn Pia-lo. Tjetteren og Ma
rnlchktt kotn til Siede, og ntedettsz disse knælede ned for derer
Hctstrtsrtnde og holt-re denn-H Bande og Ljne Ined Bank-, tog
Giraut otst Brett op, sont Ella hat-de ladet falde. Der var
Uns satt Orts, nted ltttilte hatt meddelte, hvorfor han httvde
dr Ort sin.
Hans cjnc htsilcoe fnft poa det lot-te But-. Nu oidste
han psa ett Gang, hvetn Ella cilede.
Selo ont ikkc liettdeo Strig hnode forrandt hettde, lod
dette Brett ingkn Totol tangere blive tilbage.
For hJIn our der rngen Pladg i Elle-S Vierte, og hattet
Tod, iotn httn elskede, gao ham inret Haalx
Alt der stttaerteltge, sotn hatt havde oplevet, frod tned en
Gang tlart lfor han« For Elle-s Skyld hattde hatt forglemt
alt, for bende otloe ban, ltoad Lieblik des skttlde verte, glad
hatte not-et stt Ver-, httn hovde met-et for hant fom en klar
Sumny sont hatt sttlgre, og nu var det, fotn otn der ittgen
Frcttrtid gtttteo for harrt.
Var rek ttke ltgefom en Haan, at hnn haode gjort sig
llntaxte for andres Stjtrlme og Locke, nten felo havde hatt tkke
fortnttaet nt opnao dett tnindste Ajka
llttctnrgeltg blev hatt stottende ved Vittduec.
Ella kont endelig igjen til sig few.
Langfotttt, sont ottt ltun oaagttede fra en foter Sonn,
rette-de httn stt Horn-d i Vener. Hatt gav Nikolaus og Ma
rttfltkn et Tegn til at forlaoe ftg. Gregor bemerkt-de httn
ich-, hatt syntes slet ikke or tættke paa hanc.
Med hegge Htender for Ojttette hulkede hun hastig, li
denskabeltgt.
Gregor havde oldrig fer hende grade, og otnendstpnt
hatt vidstey at hettdes Taurer gjaldt en andert, blev hatt bog
beweget over hettdes Hutten. Hatt vovede ikke at forstyrre
heade. Forst da hendes Grttad blev roligere, traadte hon
hett til henve.
,,Elltt, grad Me. Lotsen hat jo solgtet saa mange
Mennester,« fagde han.
» Ella fo’r let jammert, tog handerrte fra Øjnene og
l iao op. I
»Gregor, De er blevet her?« ipttrgte hatt.
»J«
»Og —- og — De her last Breoet?«
Gregor nttkede taust med Vor-even
,De ped alt,« sagde Elle. »Der burde ingen hatte er
faret, mett jeg lieh-ver irre at fromme mig over-, at ieg elsiebe
hom. Ja, jeg har elster hatte, og trods det, et hatt oldrig
san blive min, fett tilherer mit Vierte ham og oil ol le til
hsre hom. Gregor-, De bar ikke kjendt hom, derfor kqn De
met-sie ikke forsrtte mig. hanc sitte sind og hqns edle Ka
rakter vor det, der fsrst tiltrak mig. Dem striver, or bei
lkte er stig, der hat drevet hattt Eil Dsdety der er end lkte et
Iondepust of Bebeeidelfe lhatts Zinses-, og dos er ieg sae
iagen, felv otu der ikke selber nosen Stle m mig. Jeg
— jeg hat fotspildt hanH Lin. Hootsor hat htm bog Mk
adelagt mit agftIaI Hatt haode giott mig en stot Velgjetning
dermed ! «
Paa m) flsulte huu Ansigtet i fine Haut-en
Gregor ttod stebfe taus.
Astede htm ilke, hoot dtbt ethoett af hendes Otd stat
ham i Hjettett Hun var fortabt for hont, og dog vilde hatt
alllgeoel endutt glad have givet sit No tot heade. Hendes
Ema-ne piute hant
»Gla, fat Tsent bog!« sagde hatt endelig.
lslrevtndett reist langfomt Houedet i Weiten
»De( et et loldt Ord: fat Deut!« fagde hun- »Oet
manet nug til at attetklende det uforandetlige. Jeg fajet
mig, fotdi jeg maa —- fotdl jeg uma, og bog et det ubattm
hjettig at fotlange helle. Er det ikke ligesotn jeg holdt Haw
den i en luende Flamme, og der blev taabt til ung: Sktig
ikke, tlag ikke, enhver Flamme et hed og brecndende, dette et
lkle at andre, verfot fat dlgl Bllvet Satan-ten mildere det
ved? Forundet det ikle den, der blivet pittt, i det mindste
en tinge Littdrtng, naat hatt tat steige i sine Sammet-? Han
ved jo, at han detved ltttet — itttet fotattdret, tnetthan givet
dog det forpinte Btyst Luftl«
Hun holdt inde og tejsle ftg nted Majr.
,,Jeg vil satte mig, jeg vil ikke viere gtusom lawd
mig selv,« sagde hutt vldete. ,,Naat alt katnmet til alt, er
bet jo ligegylaigt, am Hjettet dar paa en Gang eller lang
somt sukleude fotgaat. Millionet of Vase..et latet aldtig
den fande Lykke at kjende, hoarfot fotlanget jeg det saa ! «
,,Te hat i det mindste optigtige Venuet,« betmetlede
Gteaot.
Ella sttakte Haanden ud tmob ham.
»Ja, Gregor, De ek min tto Ven; vedbliv at vcete
dette,« sagde hun. ,,Ogsaa De hat« alletede mislet meget i
Livet. De hat bantet det med Fatning, jeg vil ltle vare
Detes Veaskab uvcetdig. NY staat ogfaa jeg paa det Stand
punkt, at jeg intet mete hat at fthgte. Nu kan ogsaa jeg
fmile over eahvet nh Smaette, da jeg hat gjennemgaaet del
varste.«
,,Vil De blive het?« fpukgte Gregor.
,,Det et mig ligegylbigt, hvothen jeg gaat. Her ladet
jeg dog kun smattelige Etindtinget bllve tilbage. Men
tilstaa mig nagle faa Dage for at jeg kan komme til mig selv
tgsen.«
XIX.
Knrt haode itke set Sclma i siere Uger, hendes Moder
syntes at oille asværge, at han traf sammen med hendes Dat
ter, og han vidste tun altsor vel, hvorsor hun gjorde dette.
Hun oilde ikte glore det vanskeligt for Lojtnant von Oehrin
get« at opnaa Selinas Kjærlighed,
Knrt haode lidt nsigelige Kvaler. Han boede under
sanmie Tag som den elskede, han harte i sit Vcerelse hendes
Stennne, han horte hendes L«tter, men saa snart han sorlod
sit Værelse, knnde han være sikker paa tun at trcesfe Seltnas
Moders inagre Sciktelse, der med asmaalt Haflighed traadte
ham i Mode.
Og denTid, da han sknlde flytte ryktede stadig nærinere.
Var det sarst en Gang sket uden at han haode faaet Lejlighed
til at tilstaa den elskede sin Kiærlighed, saa var hun tabt sor
han«
Ta sit han as Grevinden et YErinde til Selina, og fast
beslnttet paa kitn at tneddele hende selv dette, bankede han
paa Daten til hendes Ver-rette Jnden Selinas Moder kunde
sorhindre det, var han traadt ind. Han sna Selma sidde
henne oed Vindnet ved sit Malerbordz han lagde Mærke til
den flygtige Rad-ne, der god sig ud over hendes Ansigt, og
denne Rodnie gao hacn Mod.
,,Onsker Te at tale ined mig, Hin Doktor-W spurgte
hendes Moder og gik hen iniod hanc.
»Nei, mit Ærende gjielder Deres Froken Datter,« sou
rede Knrt og traadte rask hen til Selina. Med san Ord
Ineddelte han Greoindens Linie, og blev derpaa staaende ved
Siden as den elskede. Selan hat-de paabegyndt en Bnket
as Hostblomster og alle-rede halot fnldendt denne. Han be
tragtede den og ndtalte sig nied virselig Begejstring om Ord
ningen as Butetten; han knnde have jublet, da han benim
kede, hvorledes Selnia rodniede let og cned et snldt fortro
ligt Blik lyttede til hans Ord. Hing han indtil da havde
været i Tvivl o : , hvorvidt Selmas Hierte tilhørte hinn, gao
dette Blik hasn en glad Vished. ·
Hvad bekyinrede han sig ont, at Selmas Moder utaal.-.
niodig og nied et uvilligt Blik stod bagoed hom. Kunde
han end ikke ndtale sin chrrlighed Ined Ord, saa maatte
dog Selma leese i hans Ojne det samtne, som han leeste i
hendes.
,,Selina, dn sorgletnnier, at du endnu til Morgen hat
kk Bei-g at asiægge,« sagde heudes Moder, for at asbryde
Samtalen.
Selma harte nckppe disse Ord, og ogsaa Kurt overhotte
dem ojensynlig. Det var han« umnligt at losrive sig frq
den Kot-ide, soin tilhsrte hanc Vierte.
»Selma, Tiden gaar,« manede Fruen paany sor at sor
drioe Kurt.
J det samme Øieblik lod Klokken paa Jndgangsdoren.
Selsnas Moder ilede ad for at aadne, idet hun dog lod DI
ren staa ulukkkts bag sig.
sztnantens strattende Stimme bleo horlig. Kurt oilde
bortsjærne sig,. thi holt Inst-de klm vsdig at tmsse samtnen
med sztnanmu
»Jeg bodtr Dem om at blive,« sagde Seltna sagte med
nieste-i bedende Summe.
sztnanten naadte allerede ind med en stor Blotnsteks
buket i haanddonx
»schl« Nudigs Festen, seg tilladek mig at bringe Dem
en Model sor Der-i Studiet,« sagde han, idet han overrakte
Seltua Busen-tu satt mdigede hatt ikke noget Blit. »Jeg
oilde me lykkelis, holt diise Blotastee bleo soreoiget Men
uem Dou- Psusslf sei-be ds- til;
»--- AK
Med ajensynlig Forlegenhed tog Selmq zM
ketten.
»Er-kein De bar male digse Blotnfter,«
ten vtdere paa sin tngtige Maade. »Te! et de
jeg hat« kunnet opdt«iue.«
Beste-beut udbrød Selma, at Butetten vqk
tneget sannnen, itke egnede sig til nt nmlec3«
»Den egnet sig fortrinlig dertil!« kaabte LWW
sont otn han tot-Und sig nteget det«paa. »Te- Rojerf in
indehalder, er etstra fine, jeg kjendek i
men de er ftnnkke.«
Selma tad.
»Butetten egner sig itke til Model, ford« «
Blomster rigtig komtner til sin Ret,«
sagt-e ts«
fmtlnkstk
I
parthq
He Navnex M
» »Kann»
andre For-dringet end en Gartnets daatlige Smag »
»Saa!' raabte ijtnanten med en udfokdrenvk
sende Tone. »Saa! Buketten hat kostet. · . . !« M
endte itke sine Ord, men vendte Kurt foragtelig Asqu
»Jeg tror ogfaa at forstaa ntig noget paa Kunsts»
Oehringen videke, oendende sig til Fette-L sJeg MS,
hver Kunstudftilling. ,,D’.Hrr. Maleke ttot at fpkskca
Dtr var nylig udstillet et stort Stagbillede, Navnkk
Navnet paa Kunstneren har jeg forglemt — d’H«· -
tritiklere udtalte sig med stor Anetkjenbelfe ocn den nur
lldførelse af dette Billede, og dog var ikke en angz
ketnes Epanletter rigtig ntalet. Det var ncesten W
Jkke cn Gang det havde Knnstkrttikerne betnærtn
lattcrligtl Det vilde enhver Underossicer ajeblillelu
opdaget.«
»Jeg kan ikle give Dem Uret, Hr. Lajtnant,« s
Fruen tned skarp Stetnme og kastede et vredt Blit M
»Bnketten et tneget ftnuk, og jeg vil haabe, at mi«
ter. . . . «
»Moder, jeg vil aldrig male den!« raubte Selm
brydende sin Moder.
,,Barn, betont kan vi tale næktnere,« sagde Frueu
videre, og derefter gled hendes Blik saa koldt hen nl
sont om hun vilde tilfaju ,,naac vi ikke meke blivekfp
tet as uvedkosncnende.«
»Jeg paastaar, at alle Kritikere intet fotstaak
stkiver for Penge," bemarkede sztnanten, idet hano
at vende Ryggen til Kurt
Blodet var sieget op i Kurts Kinder ved disfe i
nente Ord, han vilde have foaret vtedt, nten htns Lj
fanget-e i rette Tid et behende Blik fra Selsna — o
tap.
Han anbefalede sig. Selnms Moder tog Llfsiet
hcnn ved et toldt Nik, Løjtnanten bestjceftigede sig m
Kanariefugl, der var i et But i Vinduet, og vcerdiged
Kurt et Blit, tun Selma saa paa ham, som om huri
bebe ont Forladelfe, og med dette Blik gik han.
Der laa i Selmas Blik en stille Forftaaelfe as
Hjerte, og dog faldt han modløs stimmen, da han aan
sit Vcerelse. Hoor meget Haab var der nu for hinn, ta
deren paa en saa tydelig Munde havde vift ham sin
gunft2 Maatte han ikte befrygte, at Selma endelig
give efter for henoes Moders Onske og den Forlottelse,
Lojtnantens Fortune udøvede? Selma forekom hamn
som tabt for hont, og dog elskede hnn hende sna inderti
vidstc ist«-, hoorledes han sknlde være i Stand til in lcv
nden hende.
Lojtnantens lystige Latter lod endog helt tan
Viere-Ue — tnen han kunde ikte udholde bct og forltd
relfet·
Pan begnv sig til Gut-indem nten fot·st1«(tttetk«
han saa hende. Han havde ikte set hendc i isoglc Tags
det fyntes ham ncksien, sont otn hun our blencn flsr
celdre.
»Tet er mig kjcert, at De commer, jeg vtldr rllelö
Fendt Bild til Dem for at bede Dem ocn at besogs
fagde Elch
En let Rodme gled hcn over Kurts Ansigt.
,,Jeg hat« desoærre i to Dage været forhindm ! IT
tage Ini- e Pligter,« svatede han. »Jeg man bebe Tt
Undskyldning.«
»Or. Doktor, De opfatter tnine Okd forten,«
Glla og gov ham Haanden. »Derpaa har jeg flet ittel
De hat tun ofret mig alt for tnegen Tib. Jlsg maa titl
get med Dem, dersor vilde jeg have sendt But tfktl
Jeg vil lun rette nogle Sporgsnmal til Den-, og betet
otn at besvare tnig disfe gqnske anbenhjcs rig. HVW
spørger Dem, vil jeg straksz sige Dem- Sckk TM "«"
ned. Sig mig nn: Hvorledes er Deres Stilling I« «
Albans Vlad?« «
»En meget behagelig, jeg er knn meget lidt opls
denne,« gav Kurt til Svar. «
»Du snente ieg heller ikke. Er Te arm-ZU w«
MedatbejdetY Faar De et bestemt Bunds-«
»Nei, tnine Arbeitser bliver honoreret.«
Rcktker dette Honor-at til, at De kan leve deralI
»Nei, dettil er min Birkfomhed ved Bladettnd
ringe.« »
,,Vilde Doktor Alban antage Dein f0’·k Ved .
naar De kunde ofke Dei-es hele Vikkfrmhed Ved AMI
,,Det tror jeg, thi hatt fqnes godt OM Uns-l
til-. . . . « »
»Jsg let der-s lpsrgenbe Blit. Te mai-»tm
mit Spskgsmaal galt. Jeg er i Stand til at bit-ragt
til Deus Livsophold; jeg forladet Byen allekede ov
Tit-, og det vilde vake mig meget kjært, vm legjlm
den Vished med mig, at der er lot-get for U«
komme. ,
Denne Meddelelse traf Kurt lMEkkngs W. M
som ont hans Haab ont at faa Selnm til Brud Mk
mindre og mindre.
»De vil bott?« raubte han
,,Jeg man, fenete vil De maastt skfskh hvorspsl
bllver her. Jeg vil tale med Doktor Alban Ums « »
ver Dem en silker Stillingz tun jeg msislks WW gl
bet for Dems«
(Jvtthk"H’