l Horisontem
Roman
M
chidcrim Ft·cidrich.
(t;01U-ttf)
Sinn bedenkt blkn tmn ttiwnbe i nogen Iid, dcrpua
reiste tmn tin langsan nusd Most-. Ost var, sont Inn hun
vor blcntsn tnntntc Aar trier Finn tsn ttcdbntdtMottd Inm
lede hatt nd sit Vmetskt og tmtots Duft-L Hm- oooctsc ikke en
Gang nt knttts ct Vlik ttlbngts Hatt san tkke de Mktttujskeh
hatt Inst-te —- htmd unt Menntsitene for hant!
Antonnncn til tin Volig sank hnn ned pcm en Stol og
beim-Kette sit Antigt tut-d Hat-beme
»andcn en ijke og ifttnnnrcjebttk Inistet den igsenk«
raubte det s bunt.
Der blen bmqt bunt et Buso. Hang Moder forlattgte
hans Oikntventtetk for at tnnne tote tncd hant otn et vtgtigt
Attliggende.
Udcn Tom-n og t Hatt besuchte bnn tiq tilAfrejse, thi hatt
trockne tkke at kunnt- austrse heuan t Born. Ligegyldig san
hatt Freunan t Mode, met Wust iktc nim- hnnde nogen
Viktdt for hont.
Grev Anton Wmtbcrg spusekcde langsomt op og ned isit
Verdie- Den hoje, stotteSkikkelfc var noget nedbojck, An
sigtstmkkene var atvokttge. tnkstcn kaut-unsava Hatt greh
eftek et Brei-, sont lau paa Verdet, og Instede et ftygtigt Blik
i bette, fotn om htm end-tu en Gang oilde overtyde sig ont
dets Jttdhold; Verpa- fortsatte han sin Vandring.
Det var et heit, start Gemah Te gamle Mobler ty
dkde ettdnu pua fort-ums Pragt, men fortandte vgan ftraks,
at bet var forfatdent. Osn ogsaa alt i Verkelset var iden
omhyggeligfte Orden, faa hat-de bog ikke i lang Ttd noqu
httan grebet fömyende ind·
Matt bot-te en Hesto httrtige Ltovslng itttod Stettbtoctt
fokan Httlet Gtevett tntttdte ltett til Vittduet, der gled et
Tmsk af Skusselfe over hetttg Attfigt Htttt ventede ftn Satt,
og det nett httttg Sttogee, Etsik von Beine-it, det« sprang etf
HeftetL Oel ttnt ett tniddelstorSktkkelse nehm-ret, nted paa
faldettde rede Kinder, sikket og beftentt t etthver Beim-gelie.
Hans Vened, der fad peta ett kott Hals, satt fig stttt overlettettt
otnktittg, fottt ont httn ltavde ttt byde ouetv ttlle.
Erik non Bei-gen gik hen til dett ettet det httrtige Ridt
datnpende Heft og kloppede denttesz Halss. Te: ottr et pro-q
tigt Dut. Atti-ent- ptttt dets Ilion stettttntttdte nted tydelig
Opltoittitttt. vertt titte Ntnttdbestddet holdt at vert«difttlde
Denk-.
,,Mittc Vettttet let« ttok, tmttt jetl Ritter ttogle tnftttde
Kronet fot en dlkideltest,« sttttde han« »ntett de fotstitnr ikke nt
renne-. Tln ttnttt ett Find Heft sitt-et tttiit en ltttltt Tinte hurti
gct«e til MetaleL fttn ktttt tttttttsse detttte tot-te Ttd ittdbtintte
tnixt met-e end Ostens-n et· nand Tid et Vettth Men det be
gridets kntt de tsset-rent- Metntefketz oq de, tottt ktttt et· i Resid
delte ttf strtt Venqe ontetmtcz need Tidett pttt den ntesl edeln-et
gettde Wittttde Tet et Ratt-e, sent ikkt ktttt fotflaa dentte
Gtttttdstetttittn.«
Hatt gav de tililettde ett kot«t, bestentt Befuling og gik
derpttn ind i Dust-L
Kntt ttttietne ttik lSZtenen ltnttt i Mode Hans Spottet
kenn littnt tttetttt nbclejlittt Ntemte lttntde Geenett ottbttet To
ken, set-end lcttk von Bettten ttttttdte tttd ttdett ttt danke ntta
oq ttted Hatte-: nett Honedet
»Weil-Weh An ott,« sttttde bun· idet betn qttv Ntettett
HattttdetL »Im kottttttet ktttt fet« ttt lpotstte ottt dtt ikke lmr
gletttt Vtettet til Leo «
Nie-gen riskte ls«tttt det xtttn Vordet littetettde Telegttittt.
»Alt! Alletede Stint«!« mnbte tcstik von Bergen inter
rttfket ,.-t3tttt tttttet tttttkg Vtrnet til Fttlttcz og degivet sitt
ptm Vej tot- Ikke ttt fpilde Tidett.«
»Im kntt net-te lttttn httett Lieblik,« fetttde Gern Witt
ltcrg. «
,,Det et· etttett et tttettet twdt ellee ntettetdaarlittt Kjettde-·
tegn, tbi fett ltttt aldeitt leert ttt kiettde Ptsttktlittkted bei-s Leo,«
sagde Bergen »Don bin- aldrig foeftttaet at bettntte Tidett.
Se ikke seta vked nd« Anton. Jett tot-lonqu Mand, sont sor
ftaetr Tidett net jeet pension, at for ett Mond ee hnettMinttt
Gnld neetd «
»Ja, tttett der giveg for Mond ttf nor Stand endttu no
get hsiere end Gttld.« ndbwd Gtesett ttttillig.
»Anmu, kenn ikke tilbttge til dett gantle Historie, thi vi
blivek bog ikke ettige,« fetgde Bergen, ttdett i tttittdfte Maqde
at blive opbidfeL »Wer ttn ttprigtigl Uden Penge er thntt,
Stand, Akt-e —- alt intet. Selv en Kottge et- uden Penge et
Nul. Man ketn hundrede Gange sitze, at det ee fletnt, atdet
tot-holder sig fauledes, det blivee bog ikke anderledes, vg
Kiendsgieettingeme kaster alle Teorier over Bord. Lob os
altfettt ikke tale meee deront. Det er ikke med, at jegtmsser
samtnen med Leo i Dag, thi det er bebte, eit du talee alette
met hetmz ieg vil derive kutt iKokthed gientetge, headjeg for
lqngee og mete- forlttttgr.
Jeg tot-langer altstttt, ttt hattg Fdebirdelse med Wandel
stet blutigst, allerhelft i den ttaskttteste Tib. Grundene,
hope-for jeg entkee dttte, kiettdek du« Dein-s Jndvendittg, lkke
at ville leite at sitt Kones Benge, er Dem-stach thi hatt levek
je slleeede at mine Benge. Du ped, at ieg ikke er imper
hieetet. Jeg pil stille ham fauledes ved Ægtetkabet med miu
qumz at hakt ogfttq ndett en Stilling pil kunne spille en
solle. holt hast vil glitt paa Reiter ated sitt unge Hasses-,
hskieg helleelkke noget deetmod. Det kjteeeste vllde have
Met mis, out hatt beeedte sig tll en Gang at ovettqge For
utmiggku pg Ledelfen of mine Besten-euch mett ieg her me
ß« »He-et dette Syste, thi hatt pqsfee like til bette, hatt er
—
M
ulstukmL Nod-, denne Faktor ekgisterer ikte tnere i nnne
Bettntstnnrt than befindet nmnge Knndstnber, har et ftnt
Hat-er h in tva don soxse nt more disse srngtbringende;
jeg tttllei den »j«ltnnt, sont Millioner er t Besidbslle Uf- M
kltundtglsed, on den« sont ttke Inn opnnn noget tned disse, har
innen Lust nl sinnen sont helst Vitktotnhed.«
»Ent, sen nor, nt dn itke opsntter Forholdene gnntke
ritstig,« innre Mienen, der vnr bleoen tergerlig over hans
Einige-to visngestvlte Tone-.
» Jst-g oviatter dein sann-dess, sont desinl opsatteg,« sagde
Bergen snjen. »Im soklnnger Tttndskrast nf Monden.
Itzt hnr hegnndt nted det lil1e, sorgjældede Ende-, sont jeg
neuere ester nnn Finder, og seg er tgsennein nnn Daadgkrnst
gnnet onst-n- og videre stein. Jeg har aldrig hengioet inig
til tnnlnsltge Httnnespind, nten ieg hat set oaa HForholdene
og Mennetlene, snaledes sont de nn en Gang er, og det er
det cneste foinnstige. Anton, du er sor klog til ikte at give
inig Re- i dette: Tet hele Liv, Omgangen imellesn Meinte
ttene indbyrdeo bestaae i Tjeneste og Gndstjenester. Jeg
stnar i dette Forhold ooersor selv den ringeste as mine Arbei
dere. Jeg onsker, at nsin Dotter forer Nnvnet Greoinde,
der-for giver jeg din Sen en stor Fortune. Det er en ganske
arlig kkorretning, paa hvilket ieg allerede har givet Forstud.
Leo er en tnnbelig Sonn-nier, et tlogt Hooed uden Hold i sig
seit-. Der give-g io Mennesker, sont selo nted de stnrpeste
Ojne forscjler Besen, fordi de gioer Agt pnn alt nndet, Inn
itke pnn Miit-let, og der gioes ogsna blinde, sotn er paa den
rette Vei, sordi de hat Instinkt sor den Retning Det —
del burde sore Leo til Erkjendelse.
Men nn not herotn! Hils hinn. J Morgen tidlig
konnner ieg sor at hente Eder til mig. Sig hom, at hatt
ninn viere svrsigtig over for Wandu. Hatt nndervurderer
hende meget, og httng Breves kolde Tone har opvnkt Betten
keligheder hos hende, hvilke han man sage at san dort igjen.
Anton, jeg er terlig over for dig, du tnin Stifters Mand.
Det vi! ikke falde inig nanskeligt at finde en Greve til tnin
Dntter, Inen det vil oære onnskeligt for Leo at finde en Hu
strn nied en snadan Fortune, som Wandn har i Vente. Sig
hanc dem-· Farvel til i Morgenl«
Han rntte Hannden ud intod Greven. Gren Anton
Warberg tog denne og ledsagede derpna Erik von Bergen ud
as Hast-t, soran hoilket en Tiener havde fort Besten. De
sagde intet Otsd yderligere til hinanden.
Greven vendte tilbage til sit Værelse. J hang Jndre
vnr der en Følelse as Stolthed over fin Stand og sit Naon,
og dog tvang Nedoendigheden hnsn til at give sin Svoger
Ret Ord sor Ord. Og et Ord sitrede endnn i hom, maaske
ioterere end Crit von Bergen nnede, og det var Lsrdet om
Forskudet. Hund stulde hqn og Leo gribe til, hvis Bergen
forlangte dette Forskud tilboge? Knugende lagde dette Ord
sig ooer alle hnng Trinker. Hvorledes flulde han meddele
Leo alt dette?
Hatt rettede sig stolt i Veiret.
Var hnn da ikke mere end et viljelssi Nedskab i sin Soo
gers Hatt-M Mnotte han spie denne? Gaves der ingen Ub
vei? Ud as hang Ansigt lyste der Mod og Stolthed; straks
derpna sank hans Hoved igien ned pna Bryftet ——han ntnatte
boje sig for Nodoendigheden.
Klangen of ct Vosthom lod sig hI1·e, det tonede saa lys
siig lirn igienneni Luftcn og fremkaldte et Ekko fra de gnmle
Bykniingei«. Greer vidste nu,« at hans Søn koni, hats
traadte bei-. til Vindnet, men der lagde ssg intet Tegn paa
Glasdc over band Ansigt.
Oa endnn mindre oar der et saadant Tegn paa det An
sizit, der iao i den siq nnsrmende Vogn. Leos Ore fornani
nnppc den lysiiqe Klang, der tout-de saa ncer veb hasti. Alt,
bono der laa for l)ani, var hani ligegyldig, hans Tanker var
liog lieu-ide, sont tilliorte lians Hinte, men sont bog alligevel
var nopnnaelig for hont
Vognen holot iomn Bygningen Leo steg ad, men ikke
incd en Ynglingg Friflhed og Sinidighed, snnrere langsdmt
og met.
Han traadte ind i sin Fadens Verelsm
,,Goddag, Leo,« raubte Greven ham i Mode og gav
hani Haanden »Na tolkek hig, fotdi du er kommen iaa
hurtig. «
Oper Leos Ansigt gled der et fnnerteligt Smil.
»Jeg havde io god Tid til at komme nu,« svarede
han.
Warst da lagde Greo Wardetg Marke til sin Saus
Blegheb.
»Du set meget bleg og daarlig us; du er da rast?«
fpurgte han. .
»Javift,« ioksikrede Leo. »Du ek maalke Virkningen
ai den friste Luft, til hvilken jeg ikke er vant.«
Gteven tystebe langsomt paa Hovedet.
»Den pleier ellers at farve Kinderne,« iagde han« »Bi!
du begive dig til dit Vettelfe?«
»Jeg takker dig,« gav Lea til Spar. »Men Reisenc
Beioarligheder er ikke iaa ttare. Giv mig et Glas Bin —
thi jeg hat forglenit at nyde noget undervejs.«
erven saa bekymret paa sin Sin, derpaa kalt-te han
paa Tjeneten og beialede hain at bringe Vin.
Lea dqu to Glas hurtig eftee hinanden.
.Saa,« sagt-e han derpam »Vil du nu meddele mig,
hvoefok du faa indtmngende instede min Djemkamst?«
»Von dig first lidt.«
»Jeg lieh-ver itke at hoilr. Dine Ord lyder libt mis
tttstendr. Hai- du noget glædeligt at meddele, saa but-de du
endmi mindre vente hernied. Men deepaa hat jeg ikte haabet.
Dom-paa sinlde ieg vel over hopedet haabe!«
Geeven ovethsrte disie Ord.
»Jeq maa denn-it rette et Spskgsmaal til hig,« sagte
han. »Vin- vu modtaget det Tildud, som Ministan hat
giokt dis?«
»Wind-a kjendec du bette?« spukgte Lev upget for
baufet.
»Bekgen hat Ineddelt ntig det.«
»Ah! lDon synes endnn stadig noje at bevogke ethvert E
as mine Skndt,« sogde Leo vredt. »Im hat dog bebt ham
om at unt-lade decke, thi det er mig pinligt, stedse at vide
mig forfulgt af en Spion.« l
»Jeg oed ikke, of hvem han hat erfaret det. Hat du
allekede beftetnt digxs Bil du overmgc en Gesundtfknbssekre
take Stilling«.«·
»Und-In Me; men jeg vil vistnot bestemme Inig for det,
hvis del ikke kmvek for ftore Oste«
» Du ord, at det ikke kommek an derpsa.«
»Gut mig kommer der an der-vom Jeg vil ikke for
hoje den Forpligtclse, der allerede hviler tnngt nok paa
mig«
,,.Hotd endelig op med disfe tandelige Jndvendinger,«
asbrpd Greven hasn ftrcengt. ,,Vil du maaste lade din Hu
strus For-me ligge ubenyttet? Bergen vil give Wunde en
saadan Medgift oed henbes LEgtefkab med dig, at du kan
live uafhangig of hanc. Han er for fornuftig til ikke at
indfe, at et Afhængighedsforhold of hour vilde være dig pin
ligt.«
»Wanda er endnu ikke min Hast(u,« sagde Leo.
,,Men hun vil fnart blive det. Bergen tmnger paa, at
der fnatt stal væreBryllup, og jeg can Inn give hatnRet. Du
hat meet soa kold i dine Breve til Wandu, at der er opstaaet
Betænkeligheber hos hende. Dette er Grunden til, at jeg
hat bedet dig om at komme hie-n. Bergen vil endnn tun
tilstaa en Frist af nogle Maanedek.«
Leo sprang bevæget op.
,,Tilftaa mig en Frist?« raubte han. »Er jeg tun af
hcengig af hun? Hat jeg ikke mere nogen Vitje felv?«
»Nei. Fra den Dag du forlovede dig Ined Wandu, har
du overtaget en Forpligtelfe itnod hende og hendes Feder
Det afheenger ikke af din Vilje, Inen af bin Æke, om du op
fylder dcnne Fotpligtelfe.« .
Leo gik vp og ned i Verelfet. Aldsig for vak Umnlig
heden af at kunde forbinde sig sned Wanda traadt hacn fau
ledes i Mode.
»Hvad har du at spare hertil?« spurgte Greven, der
haode beinærket sin Ssns Bevcegelse, idet hans Øjne stadig
fnlgte hasn.
Leo tan.
,,Det glæder mig, at du endelig falder til Faje,« sagde
Greven videre. »Du gaar ikkr alle efter Ønste her i Livet,
jeg lan imidlertid giare dig den Forsitring, at oi meget ofte
lader os stuffe af vore egne Ønster.'«
»Nei, jeg foier inig ilte!« raubte Leo. Han knnde ikke
tangere tilbageholde disse Ord, — og en Gang stulde det
bog alligevel siges.
»Du fojer dig itke?« gjentog Greoen ined ftræng
Stenrnie. »Jeg for-staat dig ikke. Vil du ikke udtale dig
tydeligere ? «
»Ja, jeg vil sige dig det, da det bog er nodvendig, at du
en Gang iaar det at oide. Jeg elfker ikke Wandu, jeg kan
aldrig kontine til at eltTe hende, og derivr vil hun aldrig —
aldrig blive min ! «
»Ti!« raabte Greoen hastig og traadte truende hen til
sin Son. »Der er godt, at tun tnine Øren horer disse kna
belige Ord, thi jeg oil kunne glemme dem. Men hold bin
Tnnge bedre i Tom-ne, thi hvis faadanne Ord sinlde komme ;
for Bergeng Ore, vilde ban Inaaske viere mindre overbæ- «
rende.«
»Jeg vil ogsaa sige det til ham; jeg holder det neiopfor
min Pligt ikte længere at dolge det for hanc-«
,,Ti!« raabte Nieven endnu hiritigere. »Hm du gletnt :
det Ord, du har given-«
,,Jeg har givet det, for-di ieg endnu ikke kjcndte mit eget
Ithekte, jeg haabede, at det vilde lykkes mig ined Tiden at
latre at elfke Wandu, nu ved jeg at dctte aldrig —- aldrig oil
og kan ske. Jeg haaber ikke mere paa nagen Lotte, rnen jeg
vil i tret mindste ikke gjare mig mere elendig ved at tage en
Huftru, som jeg ikke elsker; Inellenr hendes Trenkeniaade og
niin er der ikke den ringeste Forbindelse og hendes Hierte
blioer mig al Tid freinmed.«
»Haha! Disfe Anstuelfer "er com-net noget sent og i
dig!« raabte Greven bittert, idet han flog en Latier ov.
»Du var dog intet Barth da dn forlooede dig ined Wanda.
Men jeg har endan et at sige dig· Hvad Bergen har gjoit
for dig, ved du. Jeg — jeg skylder ham inaaske endnn merk-.
Dette Gods havde forlængst ikke været i niine Hander, hois
han ikke hat-de kjobt de Prioriteter, sont hviler paa det, hvig
ikke han Aar for Aar havde givet mig Tilskudz derined hat
jeg i det nrindfte i det udoortes kunnet redde initNaons Ære.
Og du vil iornærnte ham og hans Dotter og drive ham til
at forlange det tilbage, fom han har givet os. Han kan i
Morgen jage mig ud af dette Has, og jeg vil blive enTigger.
Er dette maaile din Vilje?«
,,Han vil ikke gjore dette, thi han er ikke grufom!«
taobte Leo.
»Nej, det er han ikke. Men han holder af Wandu, og
han oil aldrig tilgioe, hvis hun blev forncermet.«
»Grev Leo Warberg stod med begge Hender presset for
Ansigtet. Det kieempede spart i hom. Han vilde bringe
sin Fader ethveet andet Offer —- dette — bette kunde han
ikke bringe.
»Du tpver endnu?« spurgte Greven.
»Jeg kan det ikke — jeg kan det ikke!« taabte Leo uden
at tqge Handerne fra Ansigtet.
»Saa gaa — gao!« raabte Greven heftig. »Squ
rnig i det mindsie Sonet af en mislytket Son. Hvad jeg
endnu hat at sige dig — det stal ieg fenve dig striftlig pag
bit Vierelier Men mark dig det ene: Ogsaa imellem dig
og niig er der me en dle Klost. Jeg kjender det gebt, jeg
neb, hvilke fantaftiste og taabelige Ideee du eftertragter, jeg
hoc tiet inbtil nu, thi ogsaa over denne Klsft hat der vakct
en Beo. Nu er den bkudt ai. Det er ikke godt, naak de,
som Naturen hat fort-unbet, staat fiendtlig over for hinau
ben. Og jeg kostet Styls-u ist be Ulykker, fom der nu kan
ste, over pas dine Skuldtr. Bokt — bettl«
Leo siyetede nd af stn Faan Vier-elfe. can begav sig
til det Gemac, sont hell Cllmdt ism Born havbe Ieboet,
is sont nieste-i stob gcnste aber-et, sen-lebet sont han en
. A
Gang havde forladt det. J dette Vatelse havde hzms .
boet, nank han for en tort Tid var vendt tilbage »H»
due Waden M
Lnlkelige Ungdotnsetindringer havde det det qtkk
i bang Jndxe Men han saa ikke nu, hvokledes th
tsmnnonde bilste ham venligt i Mode, Luften l Mxk
synteci lwn lonlnl, og han lntkede et Vindue op«
Berggcne ryklet Inermere hinanden, haode Loftet We
sigk Han fklte sig san nedtkykket i dette Rum, he
wnng mntes hanc at tndeholde hele Werden Haut-tage.
Beil-et.
Tct dlkcnrede nnod Alten J Parken lagde belüg
lerede merke Stygger under de gamle Træen Med.
drog det ljatn nd l bet frie. Qphidset, med normendkss
ilede hnn nd i Vorteils Gange. Han tænkte ille M»
ethvert Im her var en gannnel Ungdomsven af ham, «
knyttede sig en Erindring til enhver ch, hans ij s«
et Billede, Ellas scnukke Trac, og han fo«r næstm sammt
nnar han tænkte paa Wandu.
Hans Blod beroligede sig efter Haanden. Pang
bog de hoje Træer dnkkedc Sttltelser fra Barndommnk
der i Begyndelfen vinkede undselig, men sont fledse ik
traadte for ham dristigere og tydeligere.
Endelig kastede han sig ned paa en Natukbanl qkp
den af en incegtig Lind. Oele hans llngdomstid dtog
en Gang ind l hanc-« Erindrlng Han saa sin Modergmj
venlige Ansigt, hun trnede advarende ad ham, naat th
gebe Bat-ten rundt Ined en Ponny, sont Bergen havdk
let yntn til en Fødfelgd·ag. Han kunde veb Erindnu
herotn ncesten juble, ligefom han gjorde, da han M
Bam.
Et nndet Billet-e steg op i hanc. Han var Stube-u
: havde i en Duel faaet et slemt Sabelhug i Hovedek·
hjvde heuligget haablos i Uger, hvorpaa han for hum
Hellzredelfes Stle var reist til sine Fortder Stenet
sin Moderg Arm spnfetede han langsomt i Patlens G
Og hnng Moder gjorde ham opmærkfom paa enhvet »Fort
dring, der our stet i Parteil. Han hattehendesmjlde
halvt fpogende Stennne.
Og et tredje Blllede dulkede frem hog hom. Han
endnu Student, og han modtog Eftetketningen omM
rens pludfelige Ded. Han kom bog i rette Tid til at bi
henbes Begravelfe l deres Familjegrav. Det var en o
lunnner Dag. Det var ham uudholdelig at vare inde,
fyntes hatn, fotn om alt«var uddødt, og han slyndtesig
for at vare alene· Men ogfaa her, hvor han hat-de
dkede Barndotnsntinber, var det stille og uddsdt.
Vierte, hvokaf de fleste Varndomsminder afhang, on
bortr.
NM
Og ogfaa nn var paa en Gang ethvert Barndomgkm
forsvnnden fra han« Det dunkle, hvari alle Omgivels
var blcven hyllet, havde noget uhjemligt for ham.
var bleven sent, thi tnedens han havde siddet bronsm
heu, var han ikke bleoen opmcerkfom paa, hvorlebeszs
var gaaet.
Langfon:t, udmattet vendte han tilbage til Slonn
Der skinnede Lys ud fra Faderens Varelse. Han
ikte Mod lil at gaa derind en Gang endnn, thi de bal
«O1«d: ,,Bort! bort ! « klang endnu i hans Ore.
Hang Ver-reife var ogsaa oplyst, Tjeneren havdex
Lampen.
Ta han traadte ind i Bærelfet, sknilede det hamIM
lekscnn i l1ans3 Trengetid. Paa chkggen bang envnu
gannnel Basle, lwonned han haadc ncdlagk faa m
anle og ikufkndt faa Inange Vindnesrnbetx Paa entl«
hang endnn ann fra hans Studentenja. Team-IF
var afbleget — ngsaa i ham felv var jo nu jan mega
bleget.
Paa Vorder laa et Bren; han kjendte sin FAMILIE
tndelige Haandfkrift nden paa dette.
Med let, sitrende Haand aabnede han det. VIW
behale kun de faa Ord:
»Nun en »Was bryder sit Ord —- endnn taucerI
ten Wartwrg ingen ærclos.«
Zlcogle Minute-r stirrede Lea paa disse Ord, deer
Haanden, der lwldt Brevet, socn lammct neb.
Hang Fadetg Otd havde paa en Gang stiller hun!
paa Stillevejen, her var kun hojre eller vennnx M T
Bej gaveg ikke. Forgjeeveg haode han nu spekalcretssk
lldvej, nu var dette overflodig. Hans Fader Ilrincrx »
en ansclocs brydet sit Ord!« Hang Ære haade al Tit
ham hellig, og han tut-de driftig tilstaa, at den end ile
den mindfte Plet. Han vilde have vcernet om dell- M
han ikke haode fort Navnet Warberg. MSII IUW
opfylde sit Ord?
Han fo’r samtnen ved Tanken om, at Bands
blive haus. Aldrig —- aldrig runde beste ste, tbiM
være en Vanhelligelse af den Kjærlighed, sollt W
Hierm.
Der blev nn tun et tilovers for ham —- DOM
affkreekkedes ikke ved denne Tanke. Hvad var Lioet M
En Tilftand uden Haab. Han anstede sig i en SWV
han ikke vaagnede mete. Da var alt spkbL bM
havde for stedfe Ro.
Han gik langfomt op og ned iVeekelset, ikte HU
Beflutning af Fortvivlelfen oilde han gjsre dene SM
han var ganske rang·
Endnu en Gang lob han sit hele Liv gau kkllmm
Tanker. Det fyntes hqm ligesom Dagen for den Wd
Om Morgenen ladet Solcn sin Straaler selbe M
flkkm VjEkgfpids, fom er hans Maul. Alt ththkg
ag beneykt ham, og han havde brenn, hvokledes Wo
tenen vilde kunne ftaa paa Biargtoppen og se SVM g«
i den vesiligt Horifont. Men allerede imod MEWU
Dpsikgm boidk Vkirssyct i bet fjetne, men hat« W»
bemarket bette, thi endnu var Himlen blau Vvskba
endnu market-e han ingen Trached has sigs Eck«
studig kykket meet og meee frem, de havde spreds upd
sidst overteukket hele Hüttlein Negn og TIW W
fuabet. Rastlss var han gsaet videee og vsk Col-of
gyndt at bestigt Viel-geh Keaftekne havde naM
hem. Gmfaness
s