— T
l Horisontem
Roman
ilf
Frcidckitll Freiheile
MailiaU
»Nei, Hi. Bataii,« nan lsllii licllenil lil Simi. »Hm-de
Te illi- aabenbansl Tun for Illig sont Nilnlifh og bebt tnig
oin Hian for isn l«andonmnd, jaa liande jcg giekne fajel Tun
—- nn W jin bist illi-. De sei, at ins-stillem for niegen Tiltto
kan nmn let nnste drum-, « Iiliairbis hun tinilrnde.
»Da humiai tot De del illc?« ipnigte Baron Wint
kin. »
»Im bmdis maner hellste have sagt: iisg oil ikke. Jeg
vil ikle nndetslaile en Mand, der tilhorer et Forbnnd, sont -
jeg atbrig lau billigt-. De vil niaaske indvenbe det·itnod, at
jeg iklc hat den innige Rai-stand dcrpaa —del indwnunerjeg
villig, nien soin Kvinde er jeg nadt lil al heb-sinnt delte an- l
berledea esib De«
Baronen saa nagel farblofo ad, lhi han haobe ventel et
ganske andel lldiald paa Sagen, oa vibfle nu iGtunden ikke,
hvorban lian llnlde tmkle sig tilbage.
»Ein Gi«eviiibc, tar jcg i del niinbflc lage den Verbli
gelfe nie-b min, at De ille oil sei-made mig?« splirgle Baro
nen.
»Ja, del tot Ec, lhi en Fall-aber ei« niig del iotaglelig
sie af alle Mcnnrskcr, og man gjok sig ikke fclv foragtelig.
Men i en andisn Nabvendighed hat T etc-z Onislcrndighed fat
mig i. Hin Baron, saa nicget jcg end beklagst belie, siainaa
jeg bog bedi- Tein oni ikke oftete al bringe mig.«
»Jin Nil-binde, del kan ikle oaie Deres Aloor!« raubte
Bawnen
»Du el- mit Alisot og ogfaa snin Pligt. Vil De maaste
igieinieni Dei-es Bei-g bringe inig i den Mistanke, at ogsaa
jeg stulde bylde NilismenW
»Jage« veb ja, al jeg hsrer til detle zokbuiid.«
»Veb De del faa tiliorladeligt? ch bar stadig hart, al
Poliliel i Beten-barg er nieget klagt, og at belg Øje og dets
Arm mkkek Incget langt.«
»Ha! Jeg ftygtek ikke del !« raubte Wiatkin.
»Me« jeg vil ikke udfielte inig for en ganste ugtundet
Mlslankr. Jeg vil fom Kvinde ikke blande inig i Politik,
jeg vil leve iri og uanfaglet.«
Bannen reiste sig. Han synles Inkflen ikke at lunne be
herste sin Ærgrelfe.
»Da forlryder jeg opkigtig, at jeg et gaael faa vibt,·
fagde han. »Jeg haabede al kunne vinbc en Kraft, der kunde
viere os til slok Nytie.«
»Den-te Kraft vilbe tun have nyttel Dein nieget .lidl,«
fsrsi«i·ede Eila. »Jeg har allerede for sagt Dein, at jeg elsket
Tystlaiid og miser del sont mit Fædkelandz men jeg vil albrig
viere saa utalnenilig at fainmensvcetge niig iinod del iokladle
Fiel-Mann «
Baronen fjceknede sig nicd dyb Hufen Hanvar saa ored,
al han gik ioibi Nikolaus i Forværelset nden at vardige hain
en Hilfe-m
Ella inaaltc bekjasnipe fig, for illi« at koninie til at le
hsjl Dim- dcn boiigaaede.
Hiin bat-de aldrig lunnrt slnppel iok den iivelkoinne
Baron paa hebt-e Maadc; hnn tiaode fanget hani i hans cget
Niet.
le
Mististtsnsn hin-IN Isettrt del Swtgskinmnl til Greis Leu
thklsrt·g. out lmn vor ttl Sind-J nt out-rings en Stillinzz iom
Gcsundtstubsfch · tast.
Les-) but-di- ttdbcdt fig ins-»Ur Tung Vetænkningthid. To
Dagc tut guckt-r « unst, og mdnu lmuvc hun ingen Behin
tting tut-sur mai-.
thun ttthskis Nin as ftt mitth- .Hj.tt«, tmn mode tnllrt
titstw hucds si-; ttpuisztlted, mcu Ki« lmvdc Mo atvmget
dem-. Dom-or hum- lnm gion dem-? Ente Eporgsnmat
haode ntkn tia cum lusmæftigkt tmnn Ding lntn gicqutrldte
bono .ttji-.«-!:,s!yesd tsildc litt-! have bot-: ptm hinn, og lnsics hun
ikkc Hin-N hinu, vitdc lntn msre taugt ventigere over for
hnm. Usigciixxss Nimm baute hats ndstnnsst, tbi fu« est var
futdt N Hart for hast-: uer hmbc tuned der ingm Tuch
for dank
Og del-til tom der ttykkende Lotetth at hnn leucdc of
sitt Onkelsz Brugg-, hvotved hmig Forpttgtclset over for hnm
stutzig blev storte og stotte. Endnu hotdt htm der ikke for
mutigt, at hatt vilde komme tit at djcmfoke sin Kusine, at
hatt tkulde torbmdc sig med et kaetk iom hnn ikte elssrdc,
og dog havde hnn gioet bende sit Ord.
Hatt vilde have modtaget Stillinqen sont GesandtskobN
fekretæk trodo sin indtc Mvdstmtd, men not-Jede ikke detigiem
uem Fotpligtetsm over for hans Onkel? Stillingen vorsor
bunden nnd sitt-re lldgistek, og hoorfra Rathe hast faa disse,
nor han afbksd Fort-indessen med Wand-as Faden
Rast-los gik han op og nett i stt Bærelfe. Hvad der for
hat-de kam hnm en Adsptedelie, hanc Biger —- be var mt
til Vammelfe for hom. Han presfede Hunden imod Pan
sen addn at kunne finde uogkn lldoei. Da kom deren Tanke
op i hom. hvoksor fokstossede hast sis ikte first Visheb om
Ellqs Filelferf Ovid hun tilbageoiftse hans Kiæklighed, var
san ulykkeligeke end nu? Oq hvis hmt elstede hom, hvis heu
bei Dierte tilhskte htm, aabnede der da sig san ikke en Him
ml If atmet Lykke for hom?
Dem tog sitt Hat es hegt-v sig til Gras-them
Da sen sit pp ad Tropfen til spendet Bolig, maatte
hohl-like stcseude et Ojeblik for It tmkte Seiten Ssqimt
has-be hin- Vryst has-. «
Den uefte Stand fisch- pnde net pas Stiel-nd Heu
s«
F 1 1
lagde sitt Haand intod det hurtigt hankendc Vierte for med
Magt at betolige bet.
Mla nmdmg ham paa den meft nenltae Mande.
»Nicht-lia, .Ht. Greise, ladet Te Dem se igIen,« fande
hun, idet hnn takte lHaanden nd imod hont. ,»’(e««; traust-,
at Te var onsts paa min, og bog vidste jeg Mr boorior,«
»Ich- paa Inn bar jtg merkt preis-, tnen paa ntin
Starb-m fnm ladet saa lädt Han blive tilbage has min,«
gau Lea ttt sont-.
»Seht ltdt Hanf-W gjentoa Eila. »Ok; jeg vildc endda
i Tag onske Dem til Wisc«
»Ist Lotse! Hvortil«.«
»Ti! Den-s Fot«lovclfe?«
Tet« alt-d et smærteligt ka hen over Leos Ansigt.
»Einem bar sagt Dem det?« fpurgte han.
,,Ooctstabglasge von Aklt. Hat han talt Ufanbhed?«
,,Nej! Jeg vilde have sagt Dein det, men nn kotn han
mig i Instit-her Lsg dertil vil De snske mig til Lotte! Til
det, sont knn hviler paa mig fom en Mare, hvorpaa jeg tren
ker med Ft-ygt!«
»He. Greue, elsier De da ikte Den-H Brud?«
»Nei, og ieg v«il heller aldrig komme til at elske hende.
Der gives Vase-net, over for hvetn vort Hierte oed forste
Øjekast lnkkes til, og fom frastoder os endnu mete, jo nier
mete de kotnmer.«
»Damit-r hat De da foklovet Dem med hendeW spurgte
Cum
,,Hookfor? Jeg ved det nappe selv. Om det var for
at spie min Fadens og min Onkels Onsser ellek for at staffe
mig en Etsistens —- jeg ved det naeppe fett-. Jeg befanbt
mig den Gang i en Stemning, i hoilken det hele Liv var
mig ligegyldigt. Mit Hierte var ftit, jeg elskede ingen, og
da taenkte jeg Muligheden as at knnne leve samtnen med min
Knsine.«
»He. Greue, De fagde »den Gang«. Naar var bette?«
spukgte Eila.
»Du kan oel viere to Aar siden — bestemt ved jeg det
Me, jeg ved kun, at des hak været en tnegct lang, trasteslss
Tid fo·« mig ! «
»To Aar!« gjentog Ella. »Damit von Arlt sagde til T
mig, at De havde nylig forlovct Dem.«
,,Og De hat troet det! De hat holdt det for ntuligt,
at jeg, eftee at jeg hat kjendt Dem, hat tunnet gisre et sca
dant Skridt. Det er jo Dem, som gjsk, at det er en Umn
lighed for mig at opfylbe mit givne Lotte. Siden mit Hiekte
er kommen til at elike Dein faa glsdenve, kan det aldrig til
hpre en anden. . . .«
»He. Greve, hold op!« raabte Ella.
»Nei, jeg hat befluttet at sige Dem alt, thi Uvisheden
kaser i mig fom en beanbende Feder-. J de sidfte fiorten
Dage hat den ntgenRo undt migt — og het i mit Hoved hat
det banket af Fortvivlelse. Jeg behsver ikke at sige Dem,
hvot hpjt jeg elskee Dem, De ved det, De maa vide det, thi «
Inn De lever i mine Tanker. Nu bsnfalder jeg Dem om
Meblidenhed. Sg mig Sandheden: Følek Deres Hier-te
intet for den nlykkelige, der uden Dem ikke kan leoe?«
»De tnaa ikke fpsrge fauledes — ikke saaledes !« udbrpd ;
Ella.
»Tai; —- ieg vil vide det — jeg inaa vide det, om De
ellker mig, oin ieg har Haab — ani. . . . «
Lea hande- taget begge Elle-Z Hemden og faa henkse bs
Mker ind i Ljnene.
Ellad Bryst tog cfter Vejret
» De behooer itke at fpotge mit arme Hierte, thi det can
ilke inne-, bei format-er sig igjennetn sin hurtige Bauten« det
tilhorer form-nat Tem.«
,,Ella — Ellak —- Min —- ntin!« raubte Leo jublende.
Hnn omiavnede bende ftokmende ined begge Arme og lysiede
lieude paa Mund og Lilie-. »Min — min!« gjentoq han
jnblende hajt.
Ella oiklede sia nd af han Arme-, hun sitrede —- hendes
Anfigt var biegt.
»Nei, nei! — ieg kan aldrig blive bin —aldrig!« sagte
bun sagte, ists-bless.
veH der noget, smn Kjasrliaheden ikke kan overviside?«
»Der give-S noaet,« soarede Ellen »Der er noget, fom
binder min — e11(7d.«
»So-n ikke — ilke kan lose(3?« spnegte Lea.
»Knn Toben«
Leo saa faktvivlet ned for fig. Midt i hans Lykke lagde
! der sia fotn en kolo, klam Haand paa bang glade, bankende
: Hin-te. Soni en Vinsftraale fra en amtwa Himmel liavde
Lykken lyft op i bang Judex-, knn en Gang var det opsiamx
met, aq nn var det alt igien foin for· Det berufede Billede,
sum han haode set med fine Ojne, var for siedfe igjen ind
hyllet i Mark
Ella faltede bans Damit-.
»Kom, T«eo!« fagde bun og lod ham satte sig paa en
Stol ved Sitten as sig. ,,Jeg er Dem en Fortlaring ssyldia.
Naa, lud mig rolig fortalle, afbkyb niig ikke, thi det er et
marlt Villede, jeg vil opkulle, og mine Kriefter vil maasse
ikkc flaa til, hvis jeg blev afbrudt.
De yet-, at mit Fadreland er Kaukasus. Min Fader
besad fyrstelige Gottfek der. Min tidligsie Uiigdom levede
jeg uiorftntket alene under minPYoders Jndflydelfe, til hvem
» mit barnlige Hjekte ai fuld Kiceklighed hengav fig. Dei var
s en edel preegtig Kvinde, hvis Billede endnu i Dag for-eina
oer mig iom Jdealet af Kvindelighed og Mildhed. Hun
var ilke lykkelig. Min Fader var en kaa Kakaktee, sont
hengav sig til de oildeste Lidenstaber, hidsig og grusom imod
sine nndergivnr. Han var ogsaa grufam imod min Moder,
og omenbstjsnt han i mange Aar har ligget i Joeden, kan
fes has like tilbageholde den Bebkeidelfe itnod hom, at han
hat fafstyldt min Moden-s tidlige Did. «
Jeg mifiete min Moder-, da jeg nappe par femten Aar.
Min Fader lmd sig tun libt oin mig, og jeg knabe leoe gan
fke for mine Tilbsjelighedar, for Kunst og Literatur, der lob
mig fu Jndblik i den aandelige Janigbonh der ungav mig.
D- lcete ieg en uns Mann ved Navn Sei-Zins Nomanus at
sende. can nae Maler ag gjotde Studier i Kaukasus.
Nin Inder tillad hatn at fein-ne i nett Dus, ieg malte nn
»Jeg onetoinder enhner Hindring!« raabte Leo. »Gi- l
dei« hatt-Z Tiliyn, og di laskte at elike dinanden Bi elssede
binanden virkelig og indetlig Sergius kltoninnncs var en
hat-de nasant dem-, iaa oilde jeg dog nden Tosen glad have
lietigivet alle de tliigdanime, sont jea nlene bovde i VEIIIØ,
tot M bltoe hatten Men vor ltykle imiede knn fort. Miit
sendet beiluttede, at jeg ttulde asgte Nie-o Mellin. Jeg el
lksbk lkke Melliik hans stolte, riia stumme fyldte inig ine
iten nied Rast-set og jeg erkliercde deiior, at jeg aldiig vilde
legte hinn. knin niin Bilke lod inin midet offentliggjore i
niin Forlovelfe med lsireoein Zeg nat Io ainnegttg ooetior il
niin Fadetg nia Magi. For at diyde niin Modttand sperr
tede dan inig i site llger inde paa init Barte-Ue og lod inig ;
stilte. Tit gad jeg efter for attek at fmt inin Frihed Jeg
haudede paa Redntng ved den elflede, nier: Sergins Roma
nus var nn f kivnnden. Alle Eftersorlkllillgcb lOIU leg M
itillede heniineligt, farblev nden Resultat, jeg eriarede kun,
at han havde fokladt Egnen. Mit Haab paa hain dlev der
for alligevel itke udelukket. At jeg elstede hinn, vidfte jo
hverken niin zFadek ellek niin Foklovede, thi nanr de tilfceldig
nannte hans Routi, san forblev jeg ligegyldig og rolig. Da
lieste jeg en Dag i et Blad, at Serging paa Grund af at
han nat Tilhænger af tllihilisnien, paa Livgtid var bleven
forvift til Sidekien. Det brsd mit unge og uerfaken Hier
tes Mod. Jeg vidste den Gang ikke det mindste ont Nihili
sterne, jeg havde tun lcest Navnet i Bladene og var uden Jn
teresse fak deres Bestrcedelfer, der var ireintnede for inig.
Nu sagte jeg at giare mig bekiendt nied die-se ,tl)i jeg oilde
vide, hvotfar niin elskede var straffet iaa haardt Det knnde
ikke viere nagen slet Sag, sont hatt havde bundet sig til.
Da feist leerte jeg Nihilissnen at tjende, da feist sit jeg at
vide tm de uniaadelige slette Tilttunde, iinod hvilke deres
Bestkcebelser oat rettet. Jeg erfatede, at der itke gaves no
gen Retfærdighed til i Rusland, at ever alt dar der Bestä
kelser, Underslceb og rau Magt, og at Folket vanstncegtede
under et uhert Tryk. Min niedfadte Retfcerdighedssplelse
blussede op, leg fnlgte nn alt, hvad der harte til Nihilisinen
nied den slørfte Interesse og tilharte allere e denne af mit
inderfte Hinte. Thi var det ikke et højt og start Maul, at
ville styrte den tykanniske Negjering, sont ikke havde noget
Hierte for Folket, ag at ville hjælpe de saa længe undektrykte
til deres Net? Paa mig selv mnkte jeg ikke, thi jeg var fuld
stændig bkudt, jeg havde ikke mere at haabe for mit arme
Vierte. Jeg besad heller ikke leengeke Kraft til at itaa iinod
min Fadeks Vilje, og ligegyldig med inin Stjcebne lod jeg
mig lotbinde nied Gtev Mellin. J to lange Aar var jeg
hanc Ortstra, og tun med Bevcegelse, nied en Falelse af in
dt«e Optik kan jeg tænke tilbage paa disfe Aar, Min Mand
var raa som aiin Fader, han var endnu grnfontmere, thi det
var ham en Glæde at piske sine undergivne. Min Fader var i
kun grnsom i Hidsighed, inin Mand var det afTilbaielighed,
for sin Foknejelles Skyld Jeg har oplevet rasdselsfulde l
Steuer. For et Lunes Skyld lod han de arme Livegne pi
ste, til de afmcegtige faldt omkuld, han lo ad deres Smar
tensskrig, han lo, naar han hidfede Hunde paa de ulykkelige,
for at de kunde sanderflænge dein. Og jeg ftod afmcegtig
ovekfor det hele, thi naar ieg bad oin Rande for en at de
nlykkelige, saa lod han denne endnu grnfonnnevc mishandle.
Bonderne stjtelvede, naar de faa hani eller min Fader, nien
de var dog endnn ikke meke fløoet af Elendigheden, end at de
i Sei-es Jnderfte dar paa et gladende Had til del-es Plage
aander. En Tag, da inin Ægtemage hidfede sine Hunde
paa et hjcelpelaft Bam, da vaktes de foispintes Had ved at
here Varnets Dedsssrig, de forfamlede sig og oniringede vott
Slot. Rasende skjad min Mond paa dein, min Fader ilede
han til Hielt-, tnen de var begge for svage til at holde de
farbitrede tilbage. Med Dodsforagt mengte de sig ind paa
Stottet, de nedslog min Mand og min Fader, de adelagde
alt og stak Slottet i Brand. De lod mig uantastet forlade
den drændende Bygning, og jeg flygtede im min Faders Be
siddelfe.
tedel Karat-er, han var ikke fattig, nien sein otn hatt tkke I
l
Jeg kunde ikke kluge over min Monds og Fadens Tob,
de, der havde dmbt dem, kinide jeg iike viedes paa, thi vg
saa de var Mcttnefker, og de var bleoen behandlet inne-undis
ligt. »Den Simi, sont de fik, var over al Munde baut-d, thi
Stokstedeleit af dem blev transporterct til Siberieii. Pan
mig havde dct skete gjort et iaa dybt og pinligt Jndtryk, at
jcg itke i fleie Uger vovede at foilade mit Værelse. Jkke
nf Ft"ygt, do inine undeigivne holdt af miq, men at· Stam
fuldhcd.
Tit styrtede en Tag cnsblcg og afnutgrrt Ektkkclie ind i
mit Wirtele — det var Sei-gilts NonmtttiS. J glah Quer
mskelse sprang jeg op og lob hanc i Mode, hatt oilde onifavne
mig, men da inldt hatt afniægtig smmtien. Trodg det, jub
lcde jeg ulligenel, thi jeg blinde atter Tcn elskedc; jeg troede,
at hatt var unbflyet im Siberien, og it dbildte mig, atOvm
atiftmngelfen pcm Grund ui Flugten gjorde, at hatt var smi
bleg og lidende. Alt kuttde jo blive godt ved min Kjærlig
hed og Pleje, jeg var rig —- meget iig og kunde giøre alt
for hinn. Mett det var atiderledes, end jeg troede. Hatt
haode aldtig deltaget i den nihiliftifke Beim-gelie, men min
Fadek og initt Mond havde sagt at gjore ham ufkadelig for
evig. De haode overfaldet hat-i om Ratten paa hanc-z VE
kelfe og ladet ham bringe til et fjckrnt bortliggende Fængsel,
thi deres Penge gjorde dem intet umuligt. Der havbe hqn
henfmckgtet i et fugtigt Fongthl, Udm Skle, udett Forhok
og Domsfældelse, der stulde hatt ds! Ved et Tilftklde var
det lykkedes ham at utidkomme im Fængslet, og da hatt er
fatede min Monds og Fadeks Dust-, var hatt ilet til mig.
Jeg havde for tidlig iublet over den Lykke, at min elstede at
ter var kommen til mig, thi hatt iom fom en bot-ngG
Hans Kraftek bat-de fokladt hqm igjennem de usigelige Kna
let og Sana, hqns Sandhed var undetgkapet. Fokgjctves
opbsd jeg alt for hans Pleje, jeg veg ikkc fra hans Leie, jeg
ssgte at vaka et nyt Livshsab i ham ved at optulle de Mie
ligste Billebek i Fremtiden for hom. Jeg var fri, var rig,
og kunde mlge oi den stjsnuesis Plet pas Jotden til at leve
pac. Men intet var i Stand til at bringe nyt Lip i hqus
funkne Lin-straft html MU, Mut Oer hoilede paa mit
Iusigt steh etUdttyk ei stillt SMM og Fökfagelfr. Do
— da fvor jeg dam, at ieg aldkiq — aldtig silde me nagen
qui-cui hast-n, tum- beu Lykke slev mig form-gut at bliu
: mia felv, rig og uafhængig stod ieg efter hans Tod« At
» atter en Gang fknlde komme en Salstraale aantte
« ikke tnsinder liqefom min elfkede, ufkyldig öq uden Vr
hang. Med nnn Haand i hans foor jeg dknm »
den tan jea ttte lase mig, thi jeg bleo older
— han dode estet nagte llgerg Forlob.«
Eilet tau.
sieottcetltnaen havde kostet bende voldfomk«
Ljne faa stxot nnad Nulvet
d
?
kksqzuz p
, sont am de faa titbagkzss
hinuntle
»Um-, oq ved denne Ed, fatn bleu givetikxL
L tehltk, tsil Te fat hele Livet holde Wkken fjcsnn inz»
r«j«1bk,,z-,.p« jyek han tog Grevindensz Haand «’
»U»Jk
vede og ika den
Den-S, felu oilde lofe Dem fra denne tfdk
See-ging vitkelig elskede Tent, men den sande
agfna den elskedecs Lykke.«
tsua tpd hasn behalde sitt Haand·
»An det ved jeg, jeg hat sagt mig det few m«
Gang,« sagde hun uden at se op. ,,Men smkgek M«
helligt Lieblik en Ed, for atter at btyde den-te? M
Ore, der nn hoiler i Jorden, hat hart denne Ed» W«
nesse oil knnne vide det, hvis ntin Mund sveg· JIMI
tilraabe mig, at jeg har brudt tnin Ed, men jeg W
sige Inig det, og denne indre Stentme vilde Ringshle
nng end Stennnen af tusindc Menneslet! Og hngkg
Dei-es, vilde saa denne brudte Ed ikke ftedse gribejndk
Lukrez- Vnde der ikke i Dei-es egetBryss opstaa en TM
tnin TrofkabZ De er for cedel til ikke at forstaa nngkukk
itke at billige min Bestetnthed.«
Lea tav.
Hatt presfede 1.isJaanden imod Ojnene, hans ngkk
dede tnngt, Det kjætnpede svcert i ham. Hang HW
Ella Ret, men band Hjew raubte l)ojt: Vlio Inin,bhp
selig! Jeg vil barttyfe enhuer mattende Stemme, d»
opstaa i digk Giv ikke Afkald paa Livslykken fokkk
enkelt Ords Skyle
Ella surrte-J at ane, hvad der foregik has ham. J
des eget Vierte stotntede det ja ogfaa, og det reiste ftgk
det Bau-Id, fom var fastgjort om det. Men hun gjen
sin No hnrtigere end Leo, fordi hun allerede havde gjeks
gaaet alle disfe Ist-leiser
»Jeg hat endnu en Ticstaaelfe at gjake Dem, L
sagde bun, »og paa dette maa de fornemme, book nbegk
min Tiltro er til Dem. Jeg hat fortalt Dem, hnok
jeg sagte at gfore mig bekjendt med Nihilistetnes Jdeek
Bester-helfen fordi jeg troede, at Sergius havdefokbu
siq med dem. At Efterketningen i Bladene hetom kund
den Hensigt at bringe tnig paa Vildspor om min elt
Skieebne, kmde jeg ikke ane. Og da jeg detpaa as
Mund erfarede, hvorledes han havde vanfmeegtet aftu ’
FængseL bvorledes hatt var bleoen et Offer for den be
Magi, da qjcerede det endnu hæftigere i mig. Haablos
im, at Zug-w» hvig hnn endnn te
Te We
Kiathgzu
W
mig, baldt jeg for nmuligt —- da fsttede jeg den Besinne
at sætte min Kraft og Rigdam ind for andre. Vansma
Fanaettfkab, var ikke tusinder sendt til Siberien iqje
Maqtens Overmad? For det nlnkkelige, afmasatiae nahe
telseslafe Falk vilde jeg indtrcede — jeg traadte i Fort
med Niktiliftetne.«
Uvilkaarlia faa Leo forlegen ud.
,."Te1noa ikke se paa mig, sorn om jeg var faa site
fanende, fordi ieg er NibilisiindeI Vend boq ikich
bort, iea ved da, at der ogfaa hos Dem er et Aandevuit
ideal Fribed. Gier mig ikke anfoarlig for de sketerlis
bebe-H Naar en rnllende Strom aiennembryder Tcrmnin
faa sinrier alt det ned fom er en Hindrina. Lq bliM
ikke forøoet tusinb Gange mere Grufombed inmb M
Fall-? Kan man venfe Maadeboldenbed af dem» dir
Volkssombed brnder sine Lenker-? Mine Links fer Ijk
Ser om Skyerne over os endnn er marke, seln om deriv
mer odelasaaende Lynalimh faa ser mianne doq i beniis
Hvtiivnf den ferne-, fnaae« goldne Lnsning annin
Oa denne Tag ni( komme — den maa komme!«
Hnn bande rejft fig oa ftod for-an Leo. Hendss
koste-. ·
Dafaa Deo var sprnnaen ov
»Te bar Net, de famme Jdealer lever oafaa i W
WANT kWL »Im foaer kun at naa dem ais andre Vstk
»Die-se Veie pasfer ikke for os. Skjwbnen, Frrlrolb
mmäspk OF Wesen Tror De, at mit Hjærte qams i NMf
of NrufombeM Dei var i Vennndelfen koindelknk M W
fom Hboert Kvindebiærtc· Jkke ieg bar forbasrdet M
maa anklaqs dem· der bar aiort det«. «
NO fM Psm sin elfkedes Aafnn, fom under VEVW
funtes dobbelt smnkt. «
»Im benndrer Dem!« raubte ban beseictrcr
Glla beincerkede ikke disfe Ord.
»Nimm bar iea en Von til Dem, Leo«, faade bun,
bendes Stemme sitrede »De- ved, at jeg eliker Tem, M
De oed oqfaa, at ieq aldriq kan blive Demz. ON WM
lidenbed med mit arme Vierte oa forlang ikke innean
Kmfk Of dek— Det er baner at maare formaaks S« YÄ
Men Vi wk me LIMIka J den fannne Stund, i WJ
vore Hiærter bar fundet binanden, maa de for evigt ffillss
»Nei — Nei! Jeg fokiqdkk dig irr-! Jeg gis-» W
hsjksie Lykke fta mig!« kaabte Leo og tog hende til sigs
Ei Øjeblik laa Ella ved hans Vierte, da drog W«
ud af bang Arm.
»Leo, det maa saa vere! Tant, fom om du Mk W
Min GMV — fra den gives der ingen Tilbageoenden-«
S"m i DWMW ssdd Lea og ftirrede hen ka HA
kunde endnu ikke rigtig fatte det. «
«LW MU« Maske Elle-. Hnn kyssede ham fleJISE
KWML M- knd i et Sidevaskelfe og lukkede Deren ener
Lea reiste sig DU- »Ella — Ella!« raabte W TM
tedestil Dortn. an kustkdk i den .- qugickoes. T«
han- sammt-.
(Fpktscettes.)
