-«E
l Horisonten.
Roman
M
Freidkrim Initier
(«Eistlicit)
»Hu» er en unt-gest sinnt stumm-I
»Ja. sei imndc leq alle-rede sorndingt sein«
»Hu« besibdet rn llIknlquln-d, der entkn erfund- cllet vg
saa blinkt- wkllkt gamke melmlth.«
»Lgsnn dem innn jeg nmtonnne,« brannte-de Geheime
taaden, og om lmno Lieber iptllcdr et let, speisende- SmiL
«En trche Muttnbcd fokumnr leg Mr at opitille «
»Im sondt«.-« fagde Buronen oidete »Im trot- nt be
sidde et fkakpt Blut og Irot endvideke, at jeg hat« fpillet min
Rolle gi dt sont niilfkch ja imn hnlo Tilhnsnger at Midnig
men.«
»Undmesgnet!« forltkkedc Am. »Er Dei-es Migianke
one, at hnn tilbscetdcn nihtlifnske Bewegt-Ue bteven fokstærket
eller sonsten-«
«Jeg tnn enkmu engen Tom selbe-, Mitte-c De ikke nma
opfulte sont Mistw, nien jeg hnr tuennet mig til i Inin Stil
ling ne viere ydnsst foisigtig. Den nsuivlfonnne Fortkolighed,
hvormed Gewinn-n kosn ntig i Mode-, vil leite nnn Opchoe
angek. Jeg otl sage at befaste denne pkocstroligheT og der
paa paa en fotfmetifk Munde nahe-share knig fon- en hemme
lig Tilliængct nf Nihiligtnen, Hvotledeg er Den-g Mening
otn deme« .
,,Fortmsscligt !« ndbrød Webejnsemacht. »Ti- har over
for mig tun nieset flngtige Anlydmnger ont Gtevinden; er
hun edit-selig san kigW
»Es-konnt rig. Dei er vgan dnfok, m hun tun vrm san
fertig, for-di del steuer hende i Stand til at knnnenndersthte
Nihiligtnen Incd store- Pengecnidlet. Hnn hat folgkden stor
sie Del as Iin Besiddclser, og jeg oed, at hnn hat faaet flcre
Millioner for disse; hun hat sikkett anbmgt sine Penge i en
engelst Bank. For den Del, der endnu er bleven tilbage
i hendes Befiddelfe, vilde jeg i Dag need zonwjelse give end
uu en Million, Inen ogsaa tun i Dag, thi hvis hnniMorgen
blev dpdaget sont Nihilist, vilbe det hele hiemfalde til Sta
ten.«
Gehejntemadens Oine havde ved Navit«iiigeii nf san stoke
Sammet faaet en ejendommelig, stark, nkolig Gluns
»Du er neeppe trotigt, at hun, der er i Vcsiddelse af en
sank-an Fortune, sknlde hellige sig en saadan onnviuig og far
lig Bevægelfe,« bennerkede han.
Batonen ttnl langfontt Sknldtene i Brit-et.
,,.Vootsledes knnde Nil)ilistet«ne malte over san storePenc
getttidlet·, hvis de ikte hande- tneget tige Tilhætniet«e,« sogde
han.
»De nasvnte ganike singtig ett niltilisttsk Krebs i Kjobcnx
heimt, htmttnn De gjennetn det dnnste Politi var blenen fat i
Kiendfknbz en nng og sinnt Gjeestginetske fkttlde have vcetet
Hovedledeken —- jeg ttoe iktc eigtig at have forttnctet Denk«
bemerkst-de Nellejtnetandetk
»Alt, gansle tigtigl Sagen ei· itke ovtlnt«et, jeg found
der, ttt Politiet i .lt"iobenltnnn hat« lnttet iig narre ellet ogsna
fotfastlig et« fort pnn Vildinot«,« gnu Vntonen til Sonn Hatt
fett-kalte nlt nennten-, sont del nnt lteiettet i lljobenhsth
»Man innnodede, nt det tun en nic- Sannnenlnrng tnedNren
inden, in, jetzt link fangen- ielts twet det,« jngtse lmn oidetix
»Ein-t- nt ten link liest lnsnbe at klein«-, holder lett dette tot
Denn-statt Stttteg det itte Dein lnttistlth at ttrnkesiadenne
sinc, ftolte Tennes, det- meidet over Millioner, intn Vernintse
i en lille og gnttfte nlmindelitt Iljlnttooktnsipe'.-«
,,Sikleit,« sandt- Weltethnsmndetn
»Vi bar Mnsnd i not· Afdelintp dlt ltetnnisslige Politi,
med ominttcnde Kiendsknb, tin-h Belmsndinlted on Inmitan
men dem-Este lmi ni lnn inn, sont note milder de ltojeie
Stcknttetz og jeg st·entlttetnst·, nt den rette Bedo-« tnelte its de
heim- Fnrnder iotdnr et findt-les stinkt pintoloqisk Blit.
Der ztitseg lntndtetse titnnle ’Lin"."tintset-, inin unperan oilde
vete i Stand ti: nt niennesniote en lsiitstttttdeg Rolle-» tnrn
bet« give-S ltlstndt linndtede Nteitindet ttke en, sont knn over-«
tage en Nt sitt-wetten Rolle-. Blodet nn, den tneditttttestnlu
heb ntoditsttet sit dctte Plan Inn tntiz s. Wange letteregtjote
ssll til mete end til mindre-, end ntnn er. Det fdtstaor de flklte
ikkc. set-sei lttn ieq fnnet denne Mission l)et·. Fest forstnar
enitvee Mtne lnnz Wie-unsinin on opfattet denne tiqtigt —- det
liggets t det lsctnkgtede Mein Eiter at im hat leert Gewin
den at fiel-de, lnn ieg ikke tiltt«o ltenbc nottet. Hog hende er
Honeditebeten til alle lnsndesz Lmndlinget en Tid Fot·i(kngelig
heb. Hnn vil spille en Rolle-. Mseninden besiddet igiennetn
sitt Skjonlted og Rigdotn en sandan Mant, at hint, hvoklten
hatt saa kommen oed dtgie Egcnillttbet stedse vil fpille en
fna irrtnkagende Rolle, at hnn ikte hin- npdig at give fig i
Kåst nted en anden og niqnite oven i Kiebet tneget fnkligete
Opgaoe.««
»He. Bitten, ieg benndker Deres siotpe Blik,« ndbeod
Geheime-nassen
Smigtet rettede Bat-on von Wintkin sit Hoveb stolt i
seit-et.
«Ett Øvelfe, He. Gehejntekaad, en Øvelse,« fvaiede
hatt. «Men Iaqaste ntine Evner konntter denne noget til
Mem Jeg her i Peteesltoeg leert et Antal Nihilisiee at
kiettbe — alle hægligel Vethetl Feuentimmeee, sont et i
Stand til at feengsle Manto, oilde itke ilutte sig til en fanden
Veveegelse.«
»Da er Geer-laden siktett ustyldig. thi jeg kjendee tagen
enden Kot-Ide, sont fanden kan fangsle Maul-ene, ja neesien
berufe dem,« udbrsd Arlt.
Betonen smilede med oveelegen No.
»Du er i et og alt min Mening,« get- han til Speis-.
,Jes vil alltgevel ikke undlude nagen af mine Pligtee, mm
pu hie strengesie beugte hende og prsve betten-·
»D· seh-ver dettil Undetststtelfe, her De paqlidellge
Zeitf« sptteste selt. «Polltiet vll pent det niiegtigfle un
teestrtte Deut, es hle ieg can me Dem behiolpelig used
akt, fu.«·«
;
»Im toller Tem,« nidrsd Aktionen liain »Du un
dekftottet Inig pna det iorninligite, at vor Nemndt har stil
lel Inig fin Tit-net til Disposition Ten Mund hat« for vit
ret nnfat i vor Afdeling og er It fortnnltgt Hoveky han er
gnnet html nie-d Nesnndtetk iocdi hnns ioage Helbred bleo
for nirget angiebt-! i Politik-is Eintritt-, hin ljcnder bnade de H
tussisse og de hemmende Foilmld imdelcs godt; derior knn ·
leg fuldstnsndig iotlnde nug Pan dank L leg hat« ooen i Klo- I
del den stons Vettelfe, ut hatt foutnac erlitten ai nnne Bins, i
leg behpnet lun nt give lznni en Antndning, og hnn folstnnr «»
nng sttnks.« (
»Ah, ja san et Te jo godt forsynet.«
»Glaub- iortnnligt,« forfikredeBnronen. » Tenne Mond
letter Inig init Arbejde mete, end hvig kei· her nnr stillet nng
ti Politibctjente til Tispositioii.«
Xlll
Fiorten Tage var gemet siden
Ella var nieget misstemt. Baronen hat-de nieste-i dag
lig beiden-et hende ined sit Bei-g og udstkakt die-se nhyke me
get, og dog havde hnn ikke turdet niie hncn tilbage. erven
haode i den Tid tun besagt hende en Gang og ikke truffet
hende hiennne; hnn solle sig forladt. Tiere end en Gang
hnvde han grebet Pein-en, for at fende hende nvgle Ord,
tnen hver Gang hnvde han lngt den fta sig igien. Hun old
sle, hoad der foregik i hans Indie, og desto fnakeke bnrde
hnn komme hant inmde.
Hnn havde nasften hoc-r Tag væeek hos den gamle, og
saa lange hnn var der, udsvede hans tilfredfe Verdensfon
fagelfe en deroligende Jndflydelie paa hende, nten faa snart
hun igjen forlod den simple Stue, fotfoondt denne Jndfly
delik.
Jgjennetn Gregor hat-de hun erfaret, at Baronen var
fast overtydet om hendes Uskyldighed. Han havde bekettet
dette til Petersborg, tnen heritn faaet den fornyede Befa
ling at bevogte Grevinthi paa det starpeste. Elle smilede
over denne Meddelelse, thi Baronen kunde ikke nett-e farlig
for hende.
Heilige Hovedfmærter plagede hende, og hun havde gi
oet Befaling til ikke at vife Overstadslægen tildage, naar
han kom. Og han kom, socn om han var kaldet.
»De fee i Sandhed angreben ud,« fagde Leegen, da
Ella llagede fig til hanc. Han folte hendes Puls, og hans
Fingre sitrede let, da hatt betone den sinnkke Kvindes lille
Haand
»De tager vist ilke tilslmkkelig Bevcegelfe?« spntgte
han.
»Lige san meget sont fcedvanlig. Jeg gnar däglig nd,
ocnendfkjønt jeg man erkjende, at jeg Inn faae lin feist Luft
detved,« gav Elln til Sonn
,,Snntrterne snnes tnere at viere Folgen af en Sind-j
stesnning,« sagde Arlt. »Er ker ikke noget, sont i den sidste
s Tid hat itritetet Denn-«
»Ich dct ringesle,« forsitrede Elchf »He-g forntoder
; snntet·e, at mit hele Livs lloiklfomhed frecnknlder en snndan
Forstentthed.«
»He Inn dog forsknffe Dein tilstkckkkelig Adfpredelse,
det bedeutet ikke at Innngle Lein pua Felsloch thi Te beha
vet knn at ndtale et Lnske, og enhvet vil flynde sig nted at
opfylde dette.«
Oper Ellnsj Vlnsigt kotn der ligesotn et fnmcrtelth
SNEL
,,Og hvis nn Selskab innteci Inig endnn tnere tiedelig
l end at vasrc nlene?« ndbrod hun. ,,Jeg blivee tmttet Inere
; nu end nogen Sinde sor!«
»Da-mu- Fnlelfe tnnn Te sna ltdt sont ntnligt lade tom
me op i Denk Zank en Scnnle pnn Dein selts. Hols Te
« our en Mund, vilde jeg give Ticsn det Rand, en Gang intel
til Weeo Wettbergg fenrlovelfew
Ella fo’r let samtnen.
»Er bnn blenen forlovktW spurgte hun.
j »Hin han ikke meddelt Dem dene? "
»He-g lim- intet bitt tm hacn i fkorten Tage,« funkelte
! Gla.
Hnn linnde Mvje need at stetnbringe die-se Ort-. Vald
fosnt sogte linn at sen-hindre Hiertets Flag, hendeg Finger
» lege-de need Bladene paa en Blndplnnte, og nden at» seitdfe
. det, afplttfkebe hnn disse.
»Hm han heller ikke tidligere antndet, at en fnaban
; Fotlovelse innlig nilke sie's« fagde lmn videke, idet hanfknrpt
ingttog Gewinnen
s Det var ikke undgaaet hinn, at Blodet var trængt on i
hendes Kinder og stmks eftet hnvde foklodt dem lgjen.
Hnn faa bleg nd, selv hendes Leber hnvde faaet en blegeee
Fskvr.
I ervinden rysiede tun paa Hooedet Id dette Spatzi
·« III-al.
»Ah! Det fslder mig næsten ind, at Forlovelsen endnn
stal holdes hemmelig — jeg havde altfaa ikke stullet tale
penhed.
Ella tap. Deepaa tig hun sig samtnen og spuegtr.
»Med hvees hqe Gut-en foklovet sig?«
»Weil sin Kusine.«
»Jeg ten, De ftp-geh He. Datum-« udbesd hun.
·Dem hat imalt mig om sin Kusine og ladet det stinne
frem, at der ilet ikke et nogen Aandssltegtstab imellem
den«
,,Skttlde det ndelnkle en Foelovelfe ?«
«,Ja, stkkert, hold jeg kjendek Geeven rigtig.«
»Du ee Illigevel Tilfældetz hope meget Geevenshieete
hat Del deri, hat jes ikke noget Liendstab til. Geepens
Lustne er meset eig, spendet Inder Hielt-er for fleee Gange
Million-e — Geeven et fattig, hanc Faden Gobd et fee
giteldet, es del er des-for en devendightd fsk html It him
» lenc nt forsoge pnn nt were letsindig. Tag, hond sigek Te
noget bekom,· fegde Oseeftabslcegen· »Nun, sket sinnt s
jo ikke til at andre, og tm er jo da ogfqa en glcedelig Begi- !
tote en ug Pigez for ot hnn san leoe ooerensttenmtende med s
sitt Stattd.« ’
»Wind ttilder De ooekensstemmende med hans Stand ? « »
ttdbrod Glla willig. »Don hnr oldtig lugt Skjuk WA, CU
lmng Mieter itte noaede til et oocrdmbig Liv, hoilket jeg l
findet pi-igvierdigt.« ;
»Juoist," fotsitiede Reit. »Da endnn meke prisvceks L
digt, da lian ogfno erholdee digse bessedne Midler nf sitt LU
tel, sitt Forlooedeg Fiedel-K
»Ved Te nn det san sikkett?« svnrgte Eila.
»Jo. Det kunde aldrig falde mig ind at bogtole Gre
oen.«
Nreoinden tov Ssmtolen gik istao, og Overstabslm
gen bortfjasrnede sig.
Ello gik beweget op og ned i Bærelfet. Hun tunde ikke
toiole pao Arlts Ord, dertil vor disfe for besteint udtalte.
Nu foiftod hun, hvotfor Leo ikke var kommen igjen. Et
holot fincekteligt, holot foragteligt Sinil gled hen over heu
des Ansigt. Pan hovde tilstoaet fin Kjætlighed for hende,
og foo Dnge eftee havde hatt fotlovet sig med sitt Kusine!
Det vok Meendenes Kfærlighed! Ltge faa vecslende fom
Aprilgoejrl
Hun fotte fig i en Sofa og ftikrede ftift hen for sig.
Saaledes fad htm i en tum Tid ubeocegelig. Endelig reiste
hnn sig og fo’e med Haanden over Banden. Det hor kun
oaret en Drom, Greven haode dog aldrig tunnet blioe heu
des, men hnn var alligeoel vked poa Regeln der faa hurtig
havde ntbrudt denne Drom. Hun eingede.
»Er Dr. Hagendorf oppe pao sit Vcerelse?« fpurgte
hun.
»Ja-«
,,Sig da til hasti, at jeg beder hani om at komme til
mig.«
Fna Minutek efter traadte Knrt ind.
»He. Doktor,« fagde Ella til ham paa den vettligste
Munde, »du vi for nogle Uger siden traf samtnen paa en
Spoferetuk, fortalte De mig en siakkeis Monds Historie, der
bod om en Gove. Hoad hedder den betreffende Militærlxge,
der hat kunnet bete sig foo haardt ad over for den stakkels
Soldat?«
Kurt tsoede med Socken
»Jeg beder Dem ncevn De mig kun dristigt Naonet, thi
jeg hat ikke toivlet et Ofeblik om, at Dekes Fottcelling holdt
sig strengt til Sa:«d()eden.«
,,Det gior den l« forsikeede Kurt. »Den betreffende
Lage var Stabslcege von Arlt."
Ella fmilede kun.
»Jeg hat dog altfoo denne Gang fokstaoet Dem rig
tig.«
»De bar gikettet, bvem ieg tnente.«
»Ja. Jeg faa kun et enkelt Blit, sont De tilkastede
hom. Doktor von Arlts blegnende Ansigt, og hans med
Møje tilbageholdte No lod mig forovtigt ikke vcere i Toivl
om, hvetn De tnente. Det kam knig nu kun an paa, at
modtage Visbeden af Deres Mund. Endnu maa jeg
rette et Sporgsmaal til Dem: Ooorior fortalteDe tnig
Historiem Siq niig aabent, hvad der hat foranlediget Dem
dertil.« -
»Werft den Haardbed, med bvilken Ovekstabsleeqen nd
talte sig oin den Statt-eh sont han felv hat givet det Raad at :
tigge, og der-niest. . . ·«
Knrt tav.
»Og det·ncest?« fputqte Ella
»Im vil udtale ntig ganer aabent, Frn Greoinde, for
at rette et sortjent Slag intod den Herre, der trceder Inig i
Mode med en faa fornænnende Ringeagt. Jeg bar egentlig
ogfaa en gatnmel Regning nied beim. Da jeg paa Grund
as min fqae Fod beinndt inig i Lafarettet, og ban behandlede
denne tneget averfladiss, hvilket ikte vat- nden Fore, spurgte
ieg ham, om Zmn knnde paatage sig Ansnatet, bvis jeg mi
stede Faden. Da trat ban ligegyldig paa Stuldrcne og
fvarede mig: ,,Hvoi«for ikke2 En Lierer brnger ja ilke sine
Fodder.«
,,Hvor mat!« udbrsd Ella. »Og ban vover endnn at
komme daher-! Mantte han ikke beftygte, at De kunde have
nceont tnig bans Navn’.-«
»Da jeq hnode fortalt Dein Historien, fulgte hnn mig,
ng truede mig, hvig jeq neevnte hans Navn.«
»Og hvad bar De fvtiret Ewan
»At denne Teufel ikke forssrækkede tnig det mindste, thi
jeg vilde derved fna Leiliqhed til ved Vidne at kunne konsta
tere Sandhcden as min Fartcelling. «
Clla satte Haanden nd intod dani.
»Jeg takker Dem for dette Spar,« tagde hun og til
fojede fortroligere: »Lad os tale lidt samtnen endnu. Hode
ledes staat det til nied Dei-es Hierteanliaqender2 De har
tnaaste imod Dei-es Vilje — ladet tnig laa et Blik paa disse.
Her De allerede erklaret Dem?«
Kukt witede benetztende med Hovedet, et smeerteligt
lldtkyk vmgede sig paa hans A:isigt.
,,Jeg trot, at De er iar cengstelig, He. Doktor,« sagde
Cum ,,Bi Fruentitnmek besiddet et meget stakpeee Bliki
Hinteantiggender end Mandene, og jeg kan give Dem den
Fokfikting, at Festen Selma ikte er ligegyldig over for
Dem· Hnn var hog mig i Garn-, og da jeg neednte Deus
Name, kam der en san formdekifk deme i hendes Kinder,
at jeg ikke et Dieblik dlev i Toiol otn Grunden til denne.
Jeg ek meget indtaget i den nnge Pige, der ligget noget qu
ustyldigt i hendes Busen« at det glæder mig hvee Gang huu
kam-net til mig. Hos ethoekt Menneste fremttæder en Gang
en Mulighed til at opnaa Livslykken, og man tsr ikke lade
denne Muligbed foebigaa ndenyttet, thi den vender maaste
aldeig tilbage.«
Knkt havde heftet Blitket imed Jst-den.
»Og hvig nu denne Leilighed alletede var gaaet feel-ilM
ist-rede han uden at se op
,,Har De da alleeede tilstaaet Seltna Deees Mattig
bed?«
«Nei, pg jeg besiddee heller ikke Mod til at gjtre det.
Dendes Moder er inwd mig, jun hehandlek mig neeften med
assisende Knlde og hqe endog opsagt mig mln Spliggs
»Dieses-IF fpurgte Elle.
» ynkeligere ved denne Nigdom tmder mig nied hmz
» Mode-. Jeg vilde gierne tned Glcede give alt til k» »
»Jeg hat Loitttant von Oehringen at M
bette- «
,,L ehrittgeti'«-« gjentog Ella fokbmzjek»
»Ja. Hatt hat« lant Seltna at tjende i et Ectthz
satte-r ltcndc ofte og inne-g at dejle til hende. skdmh«
bettaadt Hilf-t, er Seltnas Moder bleven gen-te
otnt im- tnig. hatt man it oe onttalt tttig paa enti»
Munde «
le IF
II
k:
Zeug
0
» zka Te virtelig, at Seltna sittlde give km
Fortttneä L« spukng Euas OTTO holder hkspdk VII Et:
ttl det.«
»Hu« oil fvje sin Moders Vilje, og Loitnantin «
incgct rig.«
,,?lil)tkngei da alt af Pettge·s« sagde Elle arge-H
hun tantte Wa, at ong GWW hsvdk bmgk sit Hand
Offcts til Pengene. »Er Penge i Stand til at gw
lig "««
»He har en ineget ftor Magt for de fleite,«
toten.
»Me» hvilten Magt?« sagde Grevinden videi·e«
ten til at skasfe sig zornvjelfet og til at hetsse over «
muss Daakstabek« Og dvg er de itke i Stand til »
oejebringe et eneste virkeligt tilfreds og lykkeligt M
Hlsp konnt-, jeg er rig, niaasie rigeke end Des-»F
fügtiz
introer Kt«edg, hvis jeg virtelig kunde fole migtgkks
danne- Selttta kotntner igjen til tnig i Morgen, iottt '
en Tcgniiig til tnig, jeg vil da sige til hende, at hnntllz
lade sig bltende af jlcigdont, thi et eneste tro og timle
vcjct vp tnod al Jotdens Statte, oc; at der has de rtgcj
ladferne er den mindste Lytke at finde.«
»Bi! hitn tnon ikte opdage Detes Hettsigt«s« H
Knrt bediovct.
»Tiltt·vi· Te inig saa lidt Klogfkab?« spurgteEus
ende. »Naa, gaa De kun. Hoad der staat i mid Magi,
jeg gjvt-e, for at fothindre, at Seltna fkal blioe et Liskk
Lojtnant von Oehtingen, alt ovrigt er da Deres Sag.«
Kurt fjtktnede fig,
Ella gik langsotnt op og ned i Beet-elfen Hnn «
den Tattke, hvvrvin hun nylig havde talt med Kutt.
havde faaet Selma kjær vg undte ikke Løjtnanten denn«
ske, ufkyldige Pige. Rigtignrk udledte hun vgfaaeni
Grund, sont hnn var sig tydelig devidst: Havde Oehn
ikke fornænnet og faaret Greven2
Tjeneren meldte Baron von Wiatkitt.
,,Jeg et ikke at faa i Tale,« sagde Ella uoiltaqi
ingen tnnde være kommen hende mere til Ulejlighed n
Baroneti. »Nei, bed Herren ont at træde ind,« rettetc
det straks eftet til, idet hun fvrandrede ftn Besluttt
Hun var tjed af dette uvelkotnne Besøg vg vilde give
nfvtbeholdent tilkjende over for Petersborg-Politietslltf
ding.
Borotten traadte ind.
»Fr« Gtevinde, De bliver vel ikke vred, fokdijcgl
rede kontmer igjen,« sagde han. ,,Mett der er ett jærlig
ledttlttg, der foter ntig til Dem i Dag.«
,,.Ovilkett;-« fputgte Ella ko«ldt.
Baronett tovede ttted Sonn-U hans Ojtte gled W
omkrittg i Væ1«elfet.
,,(5·t" vi alette«.«« spukgte han.
»Ja uifl.«
,,Lg det et« fikkert, at vi i'ke bliver belut·et«.-«
»Jeg trot· at kunne borge for mit Tjenctskab.«
» sru Gtevinde, jeg vildc aldrig have oooet at ügl
til Tent, hvad der hat fort mig til Dem, htttg jkg MHU
fctact ett ubetittget Tillro ttl Tem,« sagde Lsittttttt tstk
»Den-S Edle-, hojhjærtede Sind, hvilket jcg vrd MWT
lighed hat lært at Elende-, giocr mig Tiltt«o.«
»He glot« tnig ttyggjerrig, Hv. Vttrctn!« ude M
»Ja-g vil om ftta Tage fotlade Bycn im· at WITH
bage til Russland. Hund der vtioer tnig det«til, tun Isl
sige Tksm (tnbettt, mett kltn atttyde; jeg hattbct«, At T«
stunk mig. Bil Te fkænte mig noglc Mituttetgs thi«
fotttltcd«.«
»Ja !« forsiktede Eun, og bad hatn ttted rtc Huclllkkk
gelie- tuge Blatt-J lige over for heut-en
»Te ord, at jeg var i Schutt-its fotittden jlsg komhlkl
Noglr thnrdct boede jeg i Genf, og der time llll « M
to ttngc Tandgtturttd, bannt-se, eltlvtkrdige Mettttel«kkl·—
bleo Vetnter ttted disse, vt otttgiklesz daglig Wd hklllmfms
jett lkrrte hojt at statte deres ædle Katakter og den-Es Ell
l·«tttelsct«. Tit betroede de mig ett Dag, at de var NWW
Jeg uil tilstua, at jeg i Vegyttdelsen afskmkkech,
leg kjelldte jo deres jo deres Kataktet og derer- ædle lelks
igjetntcm dem hat« ogfaa jeg lckrt Nihistetttecs Besucde
tjende.« »
»Da deroed blev de felv Nil)ilist?« afbrod Wo tss
me fuldftættdig ligegyldtg Mitte.
Batonen oetttede et Lieblik med Samst
«Ju !« svatede hatt fau. »Jeg tøk not tilsma Ve«
fvt Dem, thi De er for ckdel til at forroade mig- M
hat-er dette Fokbuttd, fordi Maulet for dels kakkckbeljkk
satt er mit. Omettd ettkelte af Medlemttterne ladet US
tive ttl Daarfkaber, gaar bog hele detes Streben IV M
redde deres Fadkeland.« .
«Ht. Baron, sqa Lan ogsaa be, som skikm « H
Brand, sige, at det hat-de været des-es Streben at TSWH
fet,« sagde Elle-. .·
»Nej, mett hole dette Hus kunde styrte sammelt bou,
fle htle Dag og under sitte Rainer begrave Wilde .
er det klogere at stikke bet i Brand.« «
»Detmed vilde de sum-ne html-rede indebræsldD
tncekkede Ellq. -
»Man reddek sig letteke fea et brendende Hug- M
et sattnnenttyrtet.«
Ella tqu pqa Skuldtene.
»Im Gut-inde, ieg tsr mkppe haahe at sinds f
vore Besitæbelfek, men en af mine unge Vennet fM G«
her. for at vende tilbage til Rast-ind, mM h« mqu
Mit-ten De er rig, vil De itke undetsistte DAM- M «
met- dersed en geb Sag.« (Fp"sp«««)
C
ll
Tem