Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Aug. 6, 1891)
l Horisontem Roman III Frkidcrim Frcidkim. month »Ohne-U hin sxmt Init, M im ml unfva bkn amu ist« denc uNnMHuttenwan »Er han at Eknglrnnth at tm pas-m tun undu- nl Ende-, ksu Te Mtnlns Ltdenc; Irq Milch Nin· N tun-i lklfkklbtgnisz her i Bym ok; ml Itsknt gjrnn tnskmsm nun ,Ec81kli1ntssx.« »J·’.m» um un but not ad when Bci lnkkcs uug at Iknfse mig Om«csmtng.« » Im not ozksnn kolcgt ut kunnclscmtsrfedettc,« guusiutt til Soms Otsc1"-·tikbel·rgm kiasmocpe med sinsp!)ibse1se,udafhuns Ojnc Umi- Fxmbsmtjcn I fuld Stein-lic ,, Te nat-du fiendmg op ounfoc miq,« udbmd hun, inne og metc Nin-nor Venedmmuet over siq ich-. »Ale Oe uma ste pmuc Tmso mail micrfot ung? Huhuk Te forglesnnusr, at imn Jndslxwlfc bog end-m mkkcr vcoerk end Dei-eg! De butdr to Nunm- oonmsz om Mr De tin-re Ruder Ten- sclv end nug ! « Udcn M ums-Im- Kurtsz Stur, vendfc hatt hinn Roggen eg Ilcbc bou. Essmlmdc san nun Um l)«.1m. Uagtet han kundi- ttltro Pcaildmsz Hab alt, fim haudc han bog rings Grund til at srygte thust, da lmn Ikkr var sig nogen Unst beotdst Ella erholt-c allen-de den folgende Tag igjennem Nu gor Undeneming ons, at Baron von Wtutkiu var indtkuffen til Byeu. ,,.Hootledeo hat De erfaret dene» spukgke Eila, der var bleven opter over Mehdelelsesr. »Jgjennem den nwsiflewesundtg Tjener, der selu hom· til vors Fortunde »Hm-Hm ved De dri? Da De var has inigfor to Dage siben, syneg dem endnu ikke at vare Dem bekjendt.« »Jeg fis i Gank nogle Meddelelfer fka BibikoffSHuund, og i disfe bleo det mig nieddelt.« »Hu-ein hat ovetbmgt Druck-We Meddelelfer·k« fpurgte Ella. »Du ved jeg ikke, en ubekiendt, him hat afleoeret dem til min Bartinbe.« Gtevindcn var staats op og gis akgerligt op og nedi Vatelsen »Gregot!« udbrsd hun· »Damit Hetntnelighedsfuld hed er for intg opttkende og pinlig. Jeg har en Følelfe, sont om jeg ikke niere er nttn egen Herre; en ufynlig Haand grlder ind t tnin Sljabne. Jeg kjendet ingen Frygt, nemr jeg ka» se Modstatkdeten naben i Ojnene, tnen dettneHettlttte lighedsfudhed er tnig utnalelig.« »Og bog betok not-l Forbnnds Mag- paa den.« » Der ligger Migltto deri. « »Er den da ikke ketftetdlg oed de hundred tnsinder, sotn tilhstet voll ForbnnlsB Jeg lever under den satnnte hemme lighedsfnlde Inang, og dog findet jeg den tetftetdig, tdi den et- tneget tlogt deregnet.« Ellas ftolte, kolldeltge Naatur foknntnedetkke at se med de femme Ljne pan dette. »Wie-Idee De :Btl)il«off"-M fpurgte hun. »Nei, isg kjender tun hand Haattdfktift, og denne er for kotaktekiftiss til at lnnne blive eftekgjokt.« ».Hvem er han?« »En as vote Forese-« » Tet totenek ieg ikke,« nddtsd Clla utnalsnodlg. »He-ad et hatt ?" . »Du ned jeg ikke, lige sna lidt ned jeg, hoem der bar hele Ledelfen l tin Hund ngan i Peteksdokg ek der mon- I ge, der ille ved det. Nogle pensian at det er en nteget holt- » stillet og Hoffet ctctftaaende Mand, en Weins; andre forsc kee, at det et cn General, og igien andre, at det er fortent- ! men Student en endnu nng Mand, der ernater sig oed Pkii l satllndernistsittg. Der ek ingen, sont kjender hnnt.« Clln fortfatte sin Vandrlng igjennen Vettelset. »Hm-malte er Betonen indtrnssen hettil?« fplttgte du« »For to Tage siden. Han dar allerede fnt sig i For bindelic tned den missier Gesundt on det benmtelige Po liti.« »l5thvett of tnine Sktidt vil nltfan fta nu af blive be mtetlet nf Pontia-« »Sikkert Men ved Teres Klogfknb bat De dog intet at bcfmgte.« »Na-got ieg kiendek ilke tll Ftygt,« uddrpd Elle, der var ntere opbidset, end hnn oilde tilftaa for ftg selv. »Weil ; ttods det, hak jeg dog den Anelfe, at ntin Rolle fnart vil vcte ndspillet. Den hat ilke out-et betydelig og hat maasse kun nyttet tncget lidteller fletintet,men destenesieTilfredshed jeg hat-, er den at jeg hat- omfattet den nted fnld Begeistring og uden den tingesie Egoisme. Jeg trot, nt min Rolle er udspillet, og pil endnu i Dag tmsse mine Foranstallninger; det mesie of min Fortune vil jeg sikke for mine Venner. Dvnd jeg endnu desidder i Rttsland, er vel tedningslsss for todt-« »De m ikke hengive Dein til fandqnne Tattker,« udbksd Gregor-. »Dvokfor itkef De set-, at det ikkefokstweklet migfelv,« fsgde Elle oidere. »Bedste Ven, jeg et endnu ung, ieg er rig, jeg kunde forstasse mig tusinde Vennet, ieg fynes vorm es llvsglsd, og dog kommer der otte over mig en udetitnelig Mmelse ved Liset. Alle Mennefker iynes atlg da san hnle og Komme. Mennefkel fynei mig iom en elendig Orm, der tun its-r It ecdde sig bott fra den Fad, der fa- let kunde I Imde dI-,n on jkq IsId Ikse —- hInsJ jeg bnvde Magt IIl III son- I drIImde den« Inlde sen IIIIIIIIII seln kupIe VII, dn hnode Eli-In l dIIIIIsdIsn Isoq psIn en NIIIIII IIIIIIsI Entse. l »,I5IIl)vI-I Ekndmng klaInIeI sin bog snst ver Liset, « l snldt NIeIIoI Ind s »F In Inn- lin l) fI «IoIlInaanI-. geI oq ’(,denlek og som I Innn sc dick-II IIIIImIsIII Isg Impsnlrsk, IIsI henhe Inn LIoeI lun - hIne IInIIc FnIIsIIcisIu Ton, lnk og spIInge over dem. s III-I I-I- Innnsle got-, III VIIIOII Iw LVIIIIIIII eI lonInIen soI L III hold-: Lse Ined Inm, IlII lnn IIIl I del IIIIIIdIIe sIIInnrsIIgI-, ; III sen blIInsI IIIIIII IIl III holdI Ille nIIIIe Kurslet samtnen og l IIllI IIIIIIIIsVIs TIIIIkIsI lIoI"Ie. II- InIIn sm nn us vkeke ydIIst .» ImIsosn I SIIIIIIIIIIIII Intr- InIg, sIIa du« Ille ogsna Ilnlde snlke « . Lllicnnnse nun Trin. Te sknl Ikke komme IIl IIIIg onI Aer I III-n, du ieg foIIImdeI, III Inan san dobbelI sIIkrkI vIl Iagltnge ung. Nun TI- nn, Nregon MIIIVogn venIek ved Deren, « og ieg hIII strident s» Inn erskI eI Veir scnn I Dag. Hvor Isan vIlde deI ikte wen-, ths De kunde klare med InIg — s Inen Ieg vooer det IM. lshegok bot-IsIII-rnede sig. lFllII IIIIIIIIIe den soInII SpejleI. Hnn vIlde se oII heu deg Indre Uto ogsaa sIIIIe eI Pmn pna hendes Ansigt, nIeII deIIe sna hende Ioligt og venIIgI I Mode i SpejleI. I Hnn laldIe paa MIII«nschkII, sonI hat-de ventet pan hende. TIlsuInsnen sorlod de Hasen »Im-I nd of Byen !« raubte hnn Iil Kasten Hesteniz sont var bleven IIrolIge as III venIe, lob hurtigt nssch. Kasten oIIde Ined Mugt holde des ophidsede Dur I Tmnnm og hnn stmssede dem Ined nogle Piskeslag. Heslene rejsIe sIg hij pna BagdeIIene, og dn endnn eI Var Slag as Bissen sknlde bringe dem IIl Ro, stnrtede de rasende og uden aI lnstre nf Sied. Maruschkn gno sig til aI skkige og vIlde spIIIIge as Vognen. »Mit) siddeIIde!« mabIe Ella og lagde sin Haand sast paa Pigensz Ann. Hendes Øjne var uden Ftygt kettede paa IIJesIeIIe. Endnn styrteoe die-se vIldI hen nd den besardede Gabe-. En gnnnnel Mand, en hss, mager Skikkelse Ined lange, flog rende Haar krydsede lige over Gaben. Ellu sIIn dek. ,,AlIna-inge Gud ! « skreg hun. Hun sprang op for at Inge saI I Tsnnnen Men Kasten opbsd ul sin Kraft; han holdt Hestene kmsIIgI an og bragIe dem tIl at steia — nIen deI ven- for sent. Monden med deI hvide Haar var reveI Inn kuld og lau under Vognen. Ella sprang nd, og uden III cendse den sig hurtig sor samlede MenneskenIcengde knælede hun ned III den beoidstlsse vg holdt siI Lcnnneksrklæde imod this blsdende Bande. »En Lage! Hent en Lage ! « Iiltaabte hnn de onIsiaa ende, nIen der var ingen as dem, sont Isrte fig. Nysgjenigs ; heden holdI alle tilbage. s Det var et udtaret, hlegt Ansigt, over hvilket Ella has i ede sig. Det haode talrige, dybe Rynkek, men der var nd i bredt et roligt Udtryk over det, og i Trækkene var der noget adeli. Den gamles Kleedning var sitnpel, næsten sattig. Endnu en Gang bad Ella oni at hente en Lage. »Ah! Det er jo den gainle ««Ooktor!« raubte en Koinde, der mengte sig igienneni Mangden Ella saa hen imod hende. »Kjender De ham ?« spurgte hun. »Naturligvi6! Han har hoet histhenne i en Vogt-ag ning til nogle Hnse vel nassten mere end i tyve Aar; jeg bot lige i Narrheden og har set ham neesten daglig. Jeg har allerede i nagte Aar nndret inig over, at han stadig endnu levek.« « »Hu-ad hedder han?« spnrgte Ella videre. »Du ved jeg ikke. Vi kalder ham sor »den gamle Doktor,« og anderledes hat jeg aldrig hart hain navne,« gao Kosten til Spar. Den hevidstlsse slog Øjnene op —- et Par store, milde, hrune Øjne.« Han syntes ikke at vide, hvad der var sket med ham, thi han saa sig sorlegent,halot itngstelig omkring, haar paa han reiste sig langsomt ap. »Er De sauretW spnrgte Ella. Den gainle Mond saa sig sorundret am og so’r hen over Panden med Haanden, nten ikke sont am han satte Sauerte, snarere sont om han oilde komme sin anomsnelie til Hierin »Nei, nej!« soqrede han og reiste sig. As en oinstaaende modtog han sin Hat, der var saldet af ham, derpaa stlte han til Sidelominen paa sin lange Frakke, op af hvilken der stak et Hvedebrod, og inden Ella endnu knnde saa reitet et Spargsmaal til hatn, brad han hnrtigt og cned synlig Angst ud igienneni de oniftaaende og ilte dort. Ella oilde stlge han« Skmkken syntes dog at have lainmet hendes Lein-nein hnn sitrede ag ntaatte stotte sig til Marnschka. Den ganile saa hnn nden at have vendt sig am og set tilbage tmde ind i et nærliggende Has. »Bor han der ?« spurgte hun. »Ja, i Baghnfet paa 3die Sul.« soarede en Mand ,,Hans Naon er Doktor Felde, en underlig gammel Mand, der synes at ftaa ganske alene nden at være i Fokdindelse med andre Mennefker; daglig oed denne Tid gaar han nd for at kjebe sig et Hvedebred; han har i de sidste tyoe Aar stadig habt dette has den samtne Lager. Man paastaar, at han ikke stal viere ganste rigtig i Hovedet, men jeg trat dog, at han tun er mennefkesky, thi han bliver angstelig og is gek hurtigst inuligt at rive sig its, saa snart nagen tiltalet harn.« Ella stlte sig for angrehen til saa hurtig at opssge hom. »Maruschka, gaa du til hatn,« bad hun sin Veninde. »Se, hoorledes det gaar heim, og lad hurtig en Lage hente, hois det synes dig at viere nadaendig.« Bedreoet steg hnn ind i Vagnen as M sig kiM hie-U itnedens Maruschka efterkem hendes Dust can besandt sig i en indre Missiemning, svt hvilken hun ikke Lande gjsre sig selo noget Regnstas, og ankommen l— — til sin Both-L oeniede hitn nied llto pga Maruichkas Ostw kosnst Mtiiiiitlitn tot-i endelig. »Huotlebes:« traf du ham san '.-« raubte Ella hende i Mode. « »Meget sung og iietceret, tnen bet funteg dog tun nt vrrte Butntngen ai Hirn-klein« gno den udipurgte til Som. - »He-n tlngede itke over Sincer«tek, og Zauret i hans PUIW synteg tun at viere gunske ringe.« »(sindileloo,« ingde Ella let og iojede i bedre Humor til: ,,.Lwoo hat du erinret oni l)nin«.-« »Halt befindet sig i nteget dncirlige ;Forhold, thi htms Viert-lie- onr ·«attigt, iorsoint, nirsten ovcriyldt med Boger og Popiren der laa pag enhver Stol. Han fagoe tneget lidt og var bleven brugt i synlig Forlegenhed ved niit Bespg. Fra hani srlo ersprede j«g intel, men en Konk, sont boede i sninine putz, og foin i flere Aar havde vist hani en rlnge Tie neste med Oponrtning, fortalte mig udforligt otn heim. Han er en Sterling, der ikke omgaas sned noget Menneste; selo nied Konen, der dnglig redet hans Seng, taler han kun ijældent et Ord. Hatt sioder hele Dagen og ltefer eller stri ver. Han ital besidde en lille zumute, hvoraf han lesen Han betaler punttlig sin Husleje og Vederlaget for Opvart ningen, tnen for sig felv Udgiver han kun san lidt, at Konen forsikrede, at hun itke forslod, hvorledes han runde leve der eif. Han ernærer sig kun ved Mtelk, Hoedebwd og Kasse. Hver Morgen bliver der bragt hatn en Kop Melk, Brot-et henter han felo for-indem oin ogsaa Vejret er not faa raat og staunende; sln Kasse laver hatt fett-. Kosten fortalte, at hnn hat-de tjendt denne Sterling ncesten i tyve Aar, men han hat« csldrig vieret sygz han hat i disse Aar heller ikke mal-ta get noget Bespg, og set altid ligeglnd, tilfreds og venlig ud. Hun vidste vel, at Inan sagde oni herni, at hans Aandskræfter var svcekket, tnen hatt er bog lige san fornuftig sotn ethvert andet Menneske.« Ella haode hart til ined Interesse. »Du sagde, at der faa ineget fattigt udihattsVærelse?« spnrgte hun sau. »Ja, Ineget fattigt, jeg benmrkede ikke stort andet end Boger i Varelfet.« ,,Tror du, at vilde tnodtage en llnderstøttelse?« »Der ved jeg ikke.« »Herr Kosten ikke sagt, om han besidder Slægtninge her?· »Jo. Hun forsikrede, at han maatte staa ganste ene paa Jorden, da han ikke en Gang fik Breo fra nagen. Der var heller ingen, der vidste, hveni han er.« ,,Jeg vil selv i Morgen gaa hen til heim; maaste tun Doktor Hagendorf ogfaa sinffe inig ntermere Oplysning otn hain.« Den folgende Dagg Morgen steg Ella i Folge med Mo rufchka langsomt op ad den smalle Treppe i Bagbygningen, hvor den gomle boede. Af Kurt hovde hun intet ncermere erfatet om hom, thi ogfaa h n kjendte hoin tun soin en Scerling, der ikte hovde Lnigong med nogen, ikke tolte med nogen, og som levede ganste for sig felv. Hun bonkede paa den lave Dot-, og en megetfvagStem Ine raubte derpaa; ,,.siom ind!« Jkke uden Ængstelse tkoodte hun ind. Den gomle lao udstmkt poa en gammel Sofa. For skmtket og iorlegen silde hoa rejse sig op, men det syntes, sont om der manglede ham Kraft ,,Jeg bedek Dem om at blive liggende,« sagde Ella til horn, idet hun ilede hen og lagde sin Haand paa hons Arm for at holde ham nede. »Jeg sont-net tun for felv at er kyndige mig ocn Detes Besindende og for at udtale min op rigtige Beilagelfe of det stete Uheld. Min Kusk hat Inn lidt Skyld, idet Heltene var loben lobst, og han var ikke i Stand til at holde dem.« »Ah, det er intet — ieg ved ikke, hvordon det er — men jeg folek ingen Smarte,« fvarede den gomle forlegent, halot forvirket. Hans Oer hvilte paa den skjonne Stab ning, der halot bojet stod over for hom. Det var de samme store, brune Oer med det mesien dornlige Udtryk, sont Ella olletede den fokegaaende Dag var falden i Benndring over. »Den Tonse, at De kunde viere bleven sauret, hat ang stet mig,« fagde Ello videke. ,,Jeg vilde allerede i Goor viere kommen til Dem, men Skmkken havde angkebet mig for meget.« »Du er intet,« gjentog den g.amle; hons Oer hoilede end-m ftadig paa Elias Ansigt. Han fo’r hen over Panden med Haanden, der sitrede heftigt. »Dog —- dogl Jeg ser, hvok angreben De er,« sagde Ella. «Kan jeg ikke giote nogct for Dein?« tilfojede hun med bitter Stemme. ,,Giv mig i det mindsie Anledning til ot bidkage til Deres Pleje, det vilde berolige mig no get.« Den gmnle kettede sig op, Ella var ham behjalpelig. Hans Ansigt var nleget besagen hans Ojne havde faaet en dyb Glans. »Sig Inig, hvem er De?« fsgde han. Og det syn tes hotn svckt at bringe Ordene frem, hans Bryst oandede stinkt. »Mit Noin er Ello von Mellin,« gav Grevinden til Spor. ,,Ellq oon Mellin?« zjentog den gatnle og tystede lang somt pna Hovedet. Pludfelig rettede han sig hojt op: von Mellin?« gjentog hatt endnu en Gang. »Der —- dek leoedk .- fjkkkm hkkfkq —- i Kaukasus en Grev von Mellin!« »Gonske rigtig —- det var min Mond, ellet ogsoa den nes Fader,« gav Ellv til Saat-. »Jeg ielv stammer ogfaa fto Kaukasus.« »De ielvl« raubte den gomle, og det var sont otn en vidundeelig Vor-ne mengte igjennem det oldingeagtige Le gemr. «Og —- og Dekes Faden Novn7« » Greo Alexander Padolka.« »Hutt: er det s— ham et det!« her —- og het«!'« Hans sitt-ende Hat-nd rev Frakken op og ,-· (»Hk-cn’t«md. J Hostværket syntes hqn ikke at tuks — bett, mett da fremtog hatt fm det blottede Broskm qæ iskcdtxljotk som hang i et Baand om Hals-M w fondenco hatt Bnmtdet. Hans tystende Fing» gxæoeg at aubne Medaljonen. » Bad mig aabne bett,« sagde tsllq« pg ha» MS den lille Guid-Kunstst. Glas nemme Fingkk qabgw ttdctt syndcrlig Moje; — en Piges lokkede Hooed s« Mode-. »Mi« Moder-k« udbwd hun glad ovaka LTjne stirrcde paa Lsilledet, sont var udfvrt pqqkåp Munde. « Den gamle Mund nikkede famstetntnende. HW lyste. »Hvorledes Iommet De til detteBillede2-« spukgt »D» er min Moder-, det er hendes Ojne, det et hkn - — jeg kan ikke samle tnig igjen! Hoorledes komimk Deres HEUdetW ,,Hende er det,« sagde den gamle sagte; hans Ojne ængftelig hen til Maruschka. Elle forftod dette Blic· ,,Mat«uschka, kjære Bam, forlad os. thk W konuner efter,« sagbe hatt og satte sig paa en Stol. « gamle tog Pladg tiqe over for. »Foruri nri9,« bnd hun, og huulodpaanum hvile paa Billedet. Oldingen hævede sig i Vejret, hang Bkysk sUW trwnge til Luft. « Hatt greb efter et paa Bordet staaende Glas meds og vædede sine Leber. fugbe den gam« Akt eh Bis THE-M derqu »Hav Tanlmodighed Ined mig,« sagde han· »Hu lange Aar har jeg daglig gjenkaldt det i mine Erindkm der var ligesom den chring, der opholdt mig — jegka hoilket, tun det ved jeg, at jeg levede stadig og at« diese Dromme. Men nu, da jeg stal fortællevet, ek som om et Aandepust hat blast alt bort of min Hut melfe.« »He er bevceget, berolige Dem,« sägde Elle, ideth tog Oldingeng afmagredeHaand. »Du vil saa vende tilb i Deres Hukotmnelse.« »Den maa vende tilbage· Hvad jeg i mere end ruf Aar irolig hat bautet i mig, det kan ikke paa en Gangf svindr. Tro mig, mit Hoved er klett, det kan not entmu, men jeg jeg er ikke met-e vant til at tale.« Pan sin venlige, milde Munde spgte Ella at bewi« ham, og det lykkedes hende. Den gamle lod sit Blik dvcele ved hendes Trak, f lignede Modetens faa meget, og det vat, som han dette sagte at fua fornyet Kraft og en Opblusfen afLi mod. ,,Det lommer igjen,« sagde han, stirrende hen for· og hans Ansigt smilede, sont otn bet gjensaa gamle og I Skikkelser. ,,Jeg oidste not, at alt itke paa en Gang tu forlade mig. Ah, det er langt bot-te hersta! Bliv i utaaltnodig, sordi jeg opholdek mig saa lange, thi jeg fortælle saaledes som det leoer i mig, anderledes kon jegk der knytter sig jo en Erindring, et Billede oed der hele, jeg vilde tabe Trauben, hvis jeg oversprang entelte TI-· Det har opbygget sig til et Hele i min Erindring, ligesow Tempel, Sten paa Sten, og jeg tot ingen borttafte —» var en lystig Student, da jeg forlod Universitetet og hu toget min Eksnmem Jeg var Theolog. Jeg bar pas ftp Ideen-, og jeg haabede at naa de hsjeste Trin, sont var « naaelige for mig; foran mig laa det hele Liv, og flEIVAU et Menneste gaaet dette i Mode med frejdigere Mod, enoj gjorde det. Da mistede jeg begge cnine Forældre pas MS faa Uger. Jeg var en god Son, og Sorgen rantte migtsii gelig haardt, men de stolte Ynglingsforhaabninger format jeg dog ikke at forneegtr. En Professor, med hvem leg« i Venslabsforbindelse, meddelte mig, at en Grev PAVM KCUMUB fsgte en Tysler som Læret for sin Dotter. ’ tingelserne var glimrende og lotkende, og Profesfskk"f«« raadede mig til at modtage Plabsen. Han havde ile be. vet dette Rand. De glimrende Beiingelser loktede knig Mk Hjeinnte lod jeg intet tilbage uden de to sor mig MADE bare Grave. Og jeg reiste til det fremmede Land, de inn mede Mennester og det fremntede Liv. Eiter en long M ankom jeg til Grevens Besiddelser. Meget stemmede W overens nied inine Forventninger, meget overtraf Dis-« W end hundrede Gange Alsrig hat jeg set en saadan GW og Rigdom, aldrig tillige saadan Elendigbed. JES W M« UU Ung, fac- Glansen havde noget bestikkende for mig, IS hurtig havde den fuldttændig fanget mit Blit. MSV M Stilling var jeg mere end titfreds. Tll min Riiadighed W en Rittehest og en Tiener til min Opvartning; W WM mig selv sont en Herre. Greven bekymrede sig WFWW om mig, nien naar hnn tras samtnen med niig var W« W lig. Dog dette er ikke alt — hoqd der fra BECWIMMW givde mig min Stilling saa tlcr og behagelig, W W Elen, Valesla. En toloaarig, yppig, næsten nbckndkkl M og dertil et noget sværtnerisk, dybsindigt Born. Jsg Mbe aldrig for leert at kjende et Barn nied saadanne Monst- V anede ikte en Gang, at der gaves en saadnn Natur« HVCV jeg fortlarede, opsattede dette Born med ncesten utroligHW kighekb vg jeg havde næsten en Følelse af, at det tust W M« get betjendt for hende, som jeg ppfkiskepe i hendes Haken-H melse. Pigen rev mig selv med, jeg studerede flinkle spm leg UVickMklig tcenkte, at nein Elev ellers tnnde OWSM migs Jkg glcedede mig til Undervisningstimerne og OW tebe dem med Utaalmodighed. Og noar de var til HEN ffvd der Hesik vpfadlet til os begge, og vi red bort Os» Mk og Sten, hen over store Marter og Hofe. JES W« at kidk Cl VCMEL If min Elev. Ogsaa naar oi tev fullan pM JCgtM M its stadig en Lcrling Valefka Mk M hoeet Stud, medeng him lo hjærtelig, naar ieg fskmw MINI- Vs its lo med. Jeg var bleoen et Born med BU net. « h (Fottsættes.)