l Horisontem
Roman
M
Ftcidcrim Frridkich.
OFNUM )
»Ist Te ihn I Atmsvmnnsjs Aman bringt Nun Wat
bi-«:g·.««
»Im sm at nimmtko sum um lmnsz Vesindcnde,« faqkse
Kurt.
»Ah, nu hczwnhn 1cg at luqutbcZmuntminrngnk Lucr
ftabglckq o. Am cum »Wenn-den jin Lpnintictsm; hint unser
Grevcn for tin Msdbeich og anvinben nmatte vitkrlig vg
faa brsiddk Iingr Sman hing hun tkke qan Wurbrrg Korn-t
ust. Arn befrygnsr nu, at Te Lan Stabe han« dekfm »
han foibmct Wo Dem «
»Von migh« ndlnoh Nun sonnsdch
»Ja Mit-cis Hast Inn-Hm- Dcsn ImuNrevindeng Shi
ver oq titljklosc Punkt-T Men, hours tun-re er, bagved Son
nen stam- Fudemk og drum-g tmnncltg trinkt«-de Formuegfon
hold klim- Iumnligt sit-im Wa, in hat«-s Eva blioer rigt gift.
Von besiddn jom Okwtkegmingsmud tin-gen Jndflydelse, vg
fqa onrrfor «1kolttikt, og den Muth blivcr Te forchgL Tcn
Plan n- tkkr duacligt out-nagt, huics det kundi- lykkeg han- at
faa Dem aucfusm i uoglk Manns-der, thi san vilde De da
ikkc kuan finde i den Ttd.«
»Trot- De virkclskp at Tiickumngcstsmden sittldc have et
saubmn Onfkc ? «
»zum-l nor jcg det! Hast hat gimst Stute-retten del
Bauch-g at items Tcm under Anklage fm Den-g lille Sktift,
og kun den Omsnkndjghed at Rette-c Ikke i dem hat fundet
noget Holdepuukt til rn Anklage, bar fothindkctdme, thidet
vilde vatr tut-get chehngcligt for Iliegieriisgett, hvig De blev
anklaget og frikjeudt. Paa sandtnme ondeAnklagcr kanNe
gjetmgcn itke stete; thi den hat« bog endnuFrihedtil sine egne
Retsanskuelick.«
,,.l)ooi-ft·n oed Te alt dettc«s.-« sont-gle- Hctgendorf fortni
dret.
«Holdt, niin Ven, del er niine Re?nktionohemmelighe
bek. De et endnn ikke san nie-get fortrolig nied Bladocegnet,
qt De sknlde oide, at ethoeist Vlad nl Betydning oglim hnk
sine Vennek i Modstnndetneo Leit. Den tenktionirre Vind
er bog ikke latet igienneni alle lssinbedsznneith Dom-dein Te
friflndedeg Tal idlnndt dein er ikke ringt-, de tor bog ikke lade
deres Sindelag tuede offentlig stun, og jeg oil ikke forrsode
dein. Men De set Inig fnn bebt-must nd. Dektil hat Deikke
Anledning, da Te fotelobig intet lntr at befrngte. Og var
det oikkelizi san fleint, hol-I De en Gang for noglellger stut
de gjske Bekjendlskab tned Fee-thut ? Der koinmer, nnar ninn
soaledeet tvnngen sidder ulene, ofte uIiderligeTanker. Og hoad
forderedet De Dem til? Den-H Lobebnne sont Lake-e er af
brndt, Grevinden ek meget indtagen for Dem, nien felo ont
De ikulde tabe denne Stilling, kan jeg bog nl Tid tilbode
Dein en fanden Woge oed niitBlnd, at den luldstlendig oilde
kioe Dein nd of Bedtsoelfe for zieintiden.«
Albonel Tale gis hurtig igjennein Karl-J Hooed, da hnn
begao ssg hieni. Tet our itke hnns Stillings Sitkcehcd,
foni hnn tcenkte paa, i hans Jndre opsten ganste andre Bille
dek. Von lenkte pan Seh-im Hon elskedehende. Endnn
havde han ikke nied noget Otd tommdt bende, hvad der tote
gik i hanc-Hinte, Inen hon iolte, nt han nden hendeikke kun
de hande poq nogen Lykke. Hnn var alleredefnst vokset sam
tnen nied alle hun- Dromme
Soin et Toedenveik i den fjeerne Dokisont opftod der en
Betceiikelighed hos ham Seltna our opookset i en Krebs,
der i nandelig Rettung ftod stik iniod hanc. Hatt havde ikke
talt need hende oin titte frisindede Jeden-; hun flod for hntn
sont en ooskydende Blonift, der ikle spo(«ge7, hvorhen Binden
geor, nie-i knn sorglos bader fig i Solskinnet; nien hnn vio
ste, at hendes Moder holdt fnst ved den Jede, sont hendes af
dsde LEgteiielle, hoilte Ideer stod ftendtlig over for dems.
Og var det ikke nanti«ligt, at Modeien ogfaa i den«-e Heute
ende vilde soe Jndflodelle pna sin Hatten Han etindrede
sig, nied hoilken Forstmkkelfe Selnins Moder hnode ineddelt
hont, at Volltiet hat-de sonqu eftek hnin, det var for bnm
sont oin de Ofne siden den Tid haode set en Skainplet hoi
hom.
Med en ftygtfosn Folelse steg tmn on ad Tkappen til fin
Vopel. Do han vilde tmde ind i kenne-, kom Selnnis Mk
dek hani i Mode nied Loitnunt von Oehnngen lloiltaoslig
ftudfede han. Pled en siogtig Hilsm ssyndte bon sig endete-,
og benimkede ikte en Gang, hoorledesLoitnanten giengjaldte
hano Hiler nied et tingeagtende Lieknst
Ophidset gik han ind non sit Vetteln-; Selnm ttandie
stkoks bereitet ind og bad hain oin at folge ineo hende. Stil
tiende fulgte han nied.
»He. Doktor, jeg niaa bede Dein om Dereel Docn««
iogde Selnia til hont, da de var trandt ind i Mooekens Va
telse. »Jeg hat san hurtig fuldendt Gteoindens Vifte, al
dkig hat jeg nialet soa hurtig, og nu kotnniekderpqa enGang
den Bettenkning has inig, om jeg ogfaa her tknffet Geer-in
dens Sinog.«
lDun traadte hen til Bokdet og teenitog en Vifte of sint
Elfenben ined et meget pragtfuldt Maleri.«
»Ah!« mengte sig uvilkaorlig over Doktor Dagendorfs
Labet.
Det var ingen Blosterbuket, sont honsBlik hoilede pas-,
set vor en ukunsllet Samling of Guts og gksnne Binde,
imellem hvllle nu og do en Forglemmigej tittede frem. Sinne
keee kunde lagen Buket se nd. Det lignede en of dem, spm
seen legende plukker oed Beien og holder uprdnet i dem
hund. Og bog, hollken kunstneeist Sammenstilling, holl
ken nstuklls og stetig Udfseelsr. hope Greiset san let ud,
— —
hnlot visit-m ellkr nebst-audi, hom« Spidfekne as Markblotst- !
sterne- bssedc fin, book » wdligi Jordbckkbtnd ton sig nd intel
letn de sonknslltge Assknqninger nf disk gronnh hoor et sol- E
buan Egeblnd lhsknde Inmdte frem. Tet hele san luftigt
og let og Nu iandmnk Irr nor sont osn et Aondrpusnnantle
denn-ge de sink- Nnmsnnn, iosn otn de sirlige Blosnfterkolbcr
paa Nur-Hier unum- lsoxe sin ned den inindfte Vevæguse nted
T Damme-L Lg hnilkrn mmtnernk, let No our der ikke nd
bkedt ovet du hrlrk
»Ja-g n heim-h !« mahle- Kuu nor-n nI vende sit Blik
frn Wink-riet
Han san ists-, hoiltcn Nehmt-, der skjod op i Sein-as
Kiner
» Te nor, in Ost-winden oil shneg ocn drnnc sitnple
Bntetk « spukgle Wägen nndfelig. »Mi« Moder ntener, at
del et for lidt zuwin- deki, del hele faldek san lidt i Ol
nene.«
»Wie-unweit oil blive ligc san henrykt, sont ieg er det,«
sann-de Kutt. »Es-g beklager knn det ene, at De tun hur
Inalet denne Baker pcm en Visie. "
Hun san pno Sehne og benmtkede den glode Rot-Ine,
der var paa hendeg Kinder. Hang Ros hovde gladet hende,
da hun vidste, at den our artig.
»Ist-g hat Inn fnlgt inin Lyst, men jeg vor bog bange
for-, onI jeg agfna hnvde ttnffet del rigtige,« fogde Sei-no og
stkllkcdc Punkt
,,kaen, folg al Tid Deres egen Tilskyndelsc,« ingde
sinkt nden at ane, hvitken Tvethdighed som hans Okd indes
hom H
Seltna tau og sao dritninende hen for sig·
Kutt havde aldrig set hende san stnnk for. Hun täglic
« de en Skooblontst, vaa hoilken der for sprste Gang falder en
fnld Solstmale.
»Er-ken, jeg tnodte Lojtnant von Oehringen, da jeg
kosn — De kjender ha1n?« spnrgte han.
Selma rein-de det let smtkede Hoved i Vejret og saa ro
lig paa Kurt.
»Ja,« fvarede hun. ,,Vi hat nylig leert hain at kiende
i et Selfkob, han hat giort os sit Bespg og gjentoget dette i
Dag.«
J dette Ojeblik traadte heudes Moder ind. J hendes
Ansigt laa der noget stmngt og kolbi.
Kukt udtelte sin Beundring over Selmas smukke Mo
leki.
l
!
1
!
Scltnasz Moder syntes paa en Gang at viere bleven no
get mindre indtagen i hendess Dotter Talent.
»Mtg soretomtner Bnketten san sintpel,« svarede
hun.
»Im sinder den vidunderlig,« sagde Kurt. »Baade ved
Sintpelhsdeth i den setnvalgte Jndstmnkning og ved den
legte kunstneriske lldfvtelse bcntcerker man Dereg Dotter-z sto
re Talent.«
Disse- Lsrd svntes itke at gjvke noget Jndtryk paa
Futen.
»Du er Attskuelser, »Hu Doktor,« svarede hnn med
kold Stemtne. ,,Jeg gjvk ntig ikke til as at væke Knnstkjen
det, Inen jeg siger knn, at en Dante benytter Visten sor
tringvis om Astenen, og om Astenen sorlanger man Far
vet.«
Kurt gsensoatcde ttle. Hatt syntes i disse roltge, tolde,
asotsende Ord tydelig at betncerke, at sztnant v. Oehringen
s havde otntatt hatn paa en ringeagtende Mande.
! ,,J alt Fttld oil Grevinden blive meget henrhkt over
« Viftet1, og dertneo opsylder dett sin Bestemmelse,« bennerkede
s han.
Seltnas Moder betoligetse sig dog endnu ikke, hnn syn
teg at vtete nteget Inigstetnt, hvad Kurt aldrig sIr havde be
» market hos hende.
l ,,Min Dotter er Grevinden Tat skyldig, ellers vilde
s hnn vel ikte have malet Visten,« udbrsd hun.
I »Hvorsor ikkek Gtevinden hat en levende Interesse
for Kunsten og en ftn Forstaaelse as denne,« sagde Hagen
» dors.
s »He. Doktor, jeg findet det begkibeligt, at De er saa
indtaget i denne Dante. Andre er det ikke og holder hende
for lige saa sorfcengelig sont koket·«
»De, sont siger det, kiender hende ikke,« raubte Kurt.
H »Den tnvdsatte Bebrejdelse over for hende ladet- sig manske
tned ntere Berettigelse gjvre.«
Selntas Moder trat tvivlende paa Sknldrene.
»Jeg ved kun, at allerede slere as disse Grunde hat
truttet sig tllbage sra hendes Salon,« svarede hun.
Knrt troede i disse Ord at sornenstne ijtnant v. Och
kinget:; denne havde stillet Sagen i det rette Lys, hvis hatt
haode sortalt, at Grevinden havde stahedt sig hans fee-tits
« dige Beson. Kurt oilde ikte formlle det, sordi han syntes,
at det vitoe viere for smanligt. Sei-uns Moder Inaatte dog
snart selv tonune til at etkjende Oehringens Overfladiskhed
. vg indre Hulhed.
« Hatt var dog meget sotsstesnt, da hatt igjen traadte ind
p.tn sit Bat-elfe.
fernen syntrs at vare tneget indtaget i ijtnantetU
hots det nu ogsaa tnkkedes denne at indstnigre sig i Seltnas
Vierte? Hatt var meget rig, og Knkt kjendte Pengenes store
Magt.
Esterteenksom gik hatt op og ned i Beet-elfen Lasten
sorekom hatn kvalnt, og hatt luttede Vinduet op sor at faa
Askisllng. Han satte sig ned ved Strivebordet og tog en
Bog i Haanden, tnen hans Øjne hvilede paa denne nden at
lase. Spergstnnal paa Spskgstnaal mengte sig pp hos
hom. «hvorsvr havde Selma ikke talt et eneste Ord spk at
tage slt eget i Fotsvar2 Hvoksor havde hun ikke talt godt
otn Gtevinden, hvis Ventighed hun dog kiendte? Skulde
pgiqa sztnantens Otndssntne have Ivet nogen anfthdelse
pas heade? ·
Don lagde Bogen til Side, greb sitt Dtt og soelad Va
naa nd as Byen, vg ssrst da hatt var kommen ind i Skoven
met- ved denne, sagtnede hatt stne Steidt. Men heller itke
her aandede hatts Bkyst letteee. Var det Me, som alle havde
sammensvoeet sig imod hom? Geheimnaadeu soessgte at
i Um haat politisk soedagtlg, hanc Sen talte ated Ringeast
relset vg Hasen Huttig gis han igiennem Gaderne for at«
1
otn han« Wintanten tntngte fig ttneuem dont og Selnttt J
Fotsbtttelie sttnttede hatt fine Hænoetz nnilknntlig loftede hatt
tritt-nd- sinc Arme, for strnkg derpnn tgten modlog at lade
dem fnlde, do linn tnnntte tilstna for sig sslv, M hMS
straft He flog ttt over for de hentnnsljku itnod hanc rettcde ·
Etat-. Dom-ledig tkulde hnn opttsasde over for fine Essen
verh
Hnn flog tttd pan en Ontoej, tot-N hatt der ikke vitde
tnksse san nmnge Mem-essen hnn vttde være alt-ne nted sin
Bebt-gottse· Mut dtnne Vej lolt fnntt igjen nd til Honeds
gaben J snnnnk Lieblik sont lpnn kom ud pnn nenne, faldt
hanc- csne pna Grevtnden, der vor ledsnget nf Makushkn og
Loetstnbglnsge von At«lt.
Hitsende vilde hatt gan fotbt, nten Ost-winden kaldte pnn
hont.
»Ok. Doktor, naar De tun sont os er nde at sonsten-,
san slnt Dein dog til os,« sagde Grevinden og fortsatte uden
at ornte Knkts Gjensoar, videre. ,,.Hekrene kjendek vel ol
letede htnanden ?«
tiurt toftede sin Hat, men Attt gjengjældte ikke Hilfe
nen, og ont hans Mund var der et stolt, afvisendc SmiL
Det fynes at cergre hanc, at ervinven havde opfordtet Ha
gendokf til Ledsagelse.
Jkke alene Kurt hnode bentærket det ligefretn formt
tnende Stil-l, sont Arlt hande, men ogsaa Ella san det; hea
veg Uoilje oiste sig oed et flygtig Tritt tned Ojnene.
»Vt vor tnidt i en ganfke interessant Santtale,« sagde
Eun, heuoendt ttl Kurt. »Vi tnlt. ont, hvilken Kunst der
but-de have Fotsrangen, Malerkunsten cller Musiken. Jeg
stiller Malektnttsten hpjest, Or. Doktor von Arlt Musiken,
hvad et« Den-S Menitth
»ch fcettet ubetinget Malerkunften hojeft,« gnv Ho
gendokf til Sonn
,,Sek De, Hv. Ovekstabdlæge!« sagde Elle-.
Arlt trat paa Skuldrenr.
»Saadan alsnindelige Bettagtninger beviset intet, thi
sont tin-selig Bevis er Sttgkundstob nodtsendigt,« svarede
hatt uden at værdige Kurt et Blit.
,,.Hr. Doktor Hagettdorf, vil De nævne os de Grunde,
paa hvilke Detes Mening ftotter sig,« sagde Elle venligt vi
dere.
»Jeg stiller Malerkunsten hojeke sont Kunst, fordi den-z
Virkning er dybete og mere oidtstrætkende. Musiken virkek
paa vor Folelse, vort Humor-, den fremkalder en ois Stem
ning has os, niedens Malertunsten deritnod besidder Kraft
til at vætke aandelige Forestillinger og Tanker has os.
Den haver sig derved hojt over det rent fandselige Jud
tryk.«
,,De snnitne Grunde hat ogsaa jeg anfan, tnen dog ikke
fna klart og kort,« sagde Ella fonlig glad. ,,.Hr. Ovekstabs- »
lage, nu tnaa De give fortabt.«
Gteo von Arlts Saat blev afbrudt af en Tigger, der
tned Huen i Haanden bad oIn en Gaue. Det var en endnu
ung Mand, men hans matte Ojne vidnede om ntegen Elen
dighed.
»Gaa bortl« raabte Atlt befalende.
Kutt blev staaende og tog sin Pengepung; han gav den
bedende en Daler.
ngaa Ella var bleven staaende og ventede paa Hagen
darf.
»Man understotter Betleriet ved at give Tiggekne,«
sagde Arlt. »Du er utaaleligt, paa enhoer Spaseregang at
blioe anholdt af saadanne Mennefker sont ikte har Lyft til
at arbejde. Politiet skulde vceke strengere, ogindefpækre en
hoer Tigger i et Arbejdshus, det vilde hialpe.«
»Jeg giver gierne til de ulykkelige, men ogsua jeg er en
Fjende af det offenlige Betleri,« sagde Eila. »Man under
støtter i de flesie tilfælde uoærdige. De hat givet denneMand
temir elig rigelig,« tilfojede hun til Kurt, der atter gik oed
hendes Side.
»Du er en ulykkelig,« foksikrede Kurt.
,,Enhver Tigger gioer sig nd for en ulykkelig,« fagde
Overstabslttgem »Politiet ntaatte egentlig ogfaa give dem
Straf, sont Understptter Tiggeriet igjennem Gaver.«
»Kjendet De da denne Mand?« spnrgte Geevinden Ha
gendorf.
»Ja! Det er en ulykkelig, som Stjæbnen meget svcert
hat hjemsogt. Hans hsjte Arm er lam, og han ek dekfor
ikke i Stand til at fortjene sit Underhold. Han har hnvt en
Stilling fono Portiek, men ved Sygdom hat han iniftet
denne.«
,,.Hoorledes har De leert denne Mond at tiende?«
sptttgte Ella.
Kurt tovede et Minut med Soatet, hans Okne gled
flygtig hen ooek Aklts Ansigt, det spottende Tritt i dette for
bitrde ham.
»Det er fnakt otte Aar siden, jeg lærte ham at kjende,·«
sagde han faa. »Som etaakig frivillig aftjente jeg min
Bcernepligt og var indtraadt i Artilletiet. En Soaghed i
hsjre Fad, som ieg for hak lidt af, bleo der ikke taget Hen
syn til ved llnderssgelsen af Lagetn Denne ganile Stabe,
Jnflannnation i en Ledtnoktel i Faden, bleo hurtig opreoet
ved Anstmngelfen under Øoelfem Jeg led i llger og Maa
neder og var bange for for, at jeg stulde miste Faden. Jeg
var aldeleg utienstdygtig, men bleo alligeoel ikle kassetet —
den Lage, sont oed den foefte Underfsgelse af min soage For-,
slet ikke havde taget Henfyn til dette, var imod Kassation.
Jeg bleo bkagt til Lasarettet og ntaatte dele Vettelse samtnen
nied fein a seks andre fyge. Jblandt dem befandt sig hom,
sont jeg nylig hat givet Undetltsttelse; der leerte ieg ham qt
kjende. Hast var Snedtek og tjente ligesom jeg ved Anim
riet. Ved en Øvelfe bleo han, da Skytset i ftkakt Galop
fo’e hen over et meget ujeottt Termn, ilynget fra den For
stillingskasse, hookpaa han fad, og et Hle gik over hang ene
Arm. Da jeg leerte Manden at kjende, oar den bkudte og
kvaftede Arm alletede igjen helbredet, men den vor fuldsiæcu
dig stip pg udygtig til Arbede Manden var ikke mete an
vendelig til Tjenesim, MM alligevel bleo han tilbageholdt
paa Lafaeettet. Pan havde i Filge Loven Betettiggelse til
Jnvalidepenslon, da han var bleoen atbejdsudygtig i Time
sten, og denne Beeettigelfe fsgte man at indstmnte ham —
at featage han« Den Stabslcse, der behandlede hinn, bleo
ved nt tmnge ind pnn Monden, for et qu hqm m W
»Hm-, at hun nistoii im denne Net, fokdj Uhewn Wie .
im ved httns egen Hinw, idet han ikke var bleven now
hniiti hnn hnnde holdt sfg ordentlig fast. D» Nester
i lldiiztn hin-J lnin guts en fuadan skiiftlig Grimm-.
hnmgt uiloe blin nistediqet im Aiilitat-tj»mz,«» «
um«-tilgt- nægrede sig og fol"fikt«ede, nt hnn
skulm on minnt-. sont hnvde siddet pcm en »
nnuts Etncjet inm- ( hurtigste Galop over et nickpmzsp
jkx ich-, must Glutin-, knn knn nndte sig over, qk »Hm
tcte sit-r lllyitux Hatt pegede nnder Tom-er paa» »
for hele iit Lin our bleven en Krøbling; han kunderc
dkiuc sin Profession, derfor kunde han endnn dank
viere llnderstottclsc af Jnonlidekaszfen. . . .«
»Og bog blev denne nægtet hmn!« futpk EHU »
OR
baute k
ligxkk
inb.
»L«g bog!« gjentog Ktm langfomt. »Jkg Hka
denhed ined den ulykkelige, da hang stille Kommtng
nie-get godt JndttyL Hatt fortalte mig sit LWMM
det Himb, sont en Gang haode opfyldt hinn, me» Hm
part en Gang vnk blæst bott. Hatt var i Stilhed W
tncd en Suedkenneftcrs Dauer, hos hoem hakt f» W
bejoet; hun elfkede oprigtig Pigen og vilde unholdeom
des Hannlt has Iadereih san fnart hans Tjeneftetid onka
Den-te Ttom var nn forbi, da han ikke sont Ktpblmgm
Stand til at etnære en Konk. Jeg har oer s» de«
sit-de stille og gut-de, og det har hoer Gang irembngk
Stit i init Hin-te Hund han fortalte mig, havde M
sna meddelt Liegen, Inen denne blev nlligevel oed detsmkj
grube, at hnn fknlde undertegne Fraskrivningen — A
bad den nlntkelige en Tag otn fin Affkedigelse »Ich-«
tegner De mehioningem satt satt De i Morgen geta» h»
hen De vil,« fvatede Wegen koldt — »Jeg Pan itkeu»p.·
Undetsstottelseih « raubte den arme grædende. »Hm
jeg da begynde prin, da jeg ikke kan akbejde med den "
Ann. Mit hele Lin er nu bleven odelagt!« — »Ob«
alle-rede for bettet, hnad der er bennerket i Dei-es M
bog, nu Inn Te begynde paa det igien,« gav Stabslagen
Spar.
,,Fy, bvilken Rnahed!« raabte Grevinden heit.
»Jeg Inna endnu tiliaje nogle Ord til Forliann
sagde Kurt videre. »Da-gen tag Snedkerens Vandrebsg
af hons Frakle, og den vtste, at Manden var onnrnnipk
Aar siden straff-It tned nogle Dages Fængfel for Bett
Sont Hanndmerksfvend var han vandret nted nogle Kam
rater igjennetn en By for Spog og iordi han troede, at
at sagte harte tned til Haandværksbrng, og at en dvg
Gesell ogfaa tnaatte have dette, havde han ved en Tor
otn en Gove; en Gendartn havde truffet hamidene,
hon blev sirnfset derfor med nagte Dages Arrest Tet
bang zorbrydelse; det var derpaa Lægen paaberaabte pig«
hatt kunde jo vedblioe at betle.«
,,Det er nhart mark J Russland vilde det tun lidtl
forundret mig, tnen i Tyskland ! « raabte Ella. »Lgho
ledes var den ulykkeliges videre Skjæbtte?«
»Jeg blev tun to Dage derefter i Lasarettet, da tegl
kasseret paa Grund af Utjenftdygtighed. Den arme
kommen ud af tnin Synskreds, jeg kjender ikke hansie
Skjckbne, indtil jeg saa hatn igjen for omtrent et Fjerdi
aar siden. Af Fortviolelfe og paa Grund af vedbolde
Pantkængen, hat-de han endelig nnderstreven, og nu —
han drevet af Nøden til at betle, thi han sinder ille tn
get Arbeidet, sont han kan ndrette nied den venfireArm
ene.«
,,Hr. Doktor, De beviser mig en star Tjeneftk, W
vil opssge den ulykkelige,« sagde Geer-indem ,,Jeg vil gj
underststte den arme, og det endog saa rigelig, Ak Wi
behøver at tigge.«
Ved Veer holdt Grevindens Bagn, spm hu« VI
sendt forud. Hun traadte end i den for at kjore tilbtgc
Studen.
»Or, Doktor, forglem ikke min Bom« vendte bin
endnu en Gang til Kurt. ,
Overstabslaegen var hende behjælpelig Med JUNUSM
gen i Vognen. Hans Haand rystede let.
,,De fee meget bleg ud,« bemerkede Ella.
,,Jeg isler rnig ikke ganste oel,« gav Arlt til Sass
»Sotn Liege burde De egentlig ikke blive fyg-« US
Ella spogende.
Vognen satte sig i Vevcegelse, og allerede iaa Minut
efter var den forfounden ved en Bøjning paa GENU
Hagendarf iortfatse sin Spaseretur og var lgim M
ind paa en Sidevei, da han fornam hurtige Stridt bch
sig og harte sit Navn blive raubt. Han vendte sig Um
Overstabslæge Arlt stod foran ham meo et blegt Auflng
aphidsede, blinkende Ohre-» «
»Hu Doktor-, ieg vil kun rette det SPCTAHEIJ«"«»
Dem: hvorfor hat Te fortnlt Greoinden den Hmme
udbrød Arlt, idet hatt hat-de Msje med at behkkssks »iin
jeg tør vente et Saat-« p- »
,,Sikkert,« sagde Kurt rolig. »Im Mode W Wes
For det forste var det min Hensigt nt undtkyldck Ve« ji«
ges Handlingz for det andet, fokdi De UVNM Miit
haardt, da hnn bad otn en Gaue. Hans inskOW » «
meget interessant; Fru Grevinden harte ja hklk TM« M
opnnerkfom efter.«
Arlt bed i Underlkeben need sine Tanders he« MW
synes at bæve let.
»Vi! De ogfaa nævne Greoinden Navnet PW
gen?« sputgte han. »
»Du ved jeg ikke endnu, men det vilde MMske M«
fere Grevinden nt leere Navnet at kjende.« » »
»Vov paa det!« udbrsd Arlt truende. »ng V« M
hurtig anklage Dem for Bagvastelfe!« «
»Denne Teufel vil ikke i mindste Msadk hom, lilxag
dage. Det vil itke falde mig fvcert at fere Bei-is W -
heden af mine Ord.« «
»Vev hoc-ne that Tkpk De,quek1ckgg«ss »F
Vtegt paa, hvad et forkomment Mennefke, en Vgng H
Der behsves tun en sitnpel Anklage If Mig til Primiks
Mennestet bliver paa ny straffet pas Grund If Veiliill
(Fottf«""«)
Zeus-Hi
