—
s tJ e r nsn
ID. EIN-Iwon INCLUkaka
Mk THE adkl IIcthIIIIIIIsIIds IIIIIIoIII. sahn-II
sehn- ."-.dI s:-II-IIIIIIIIdtIu«·II-I·o. I. v. IIdIsssnsIch
»Juki-um« tauml-roh Rcvrastm
Butsu Lan IcIIchI I .,Monm LI·bI-I·o«, Post
Rock-, Paul Note elch I chgtnmsk VIIva
Tun In IIIIe ch- icIIdIss I lpsc Brom- kIIII Ub
gtvmsn Im IIIIsrc aIIonIrlIg.
«d"l’.l leiN bJN s" AG b)N’l’ch.
»Es-unnen« san dunkles has estennksmm
Verm-, der Iqu von- AgIsIIIer I-I« brIIIIIIIdIge:
delikat IIIodmgc og komm- soI Abwan
metIIspeIIgis.
C. H. tChIIIIIsIIIeII, ÄkcIIIoIIh Nebe
N. III-. bonI-III. (5I-di1t:liapIds, Iowa
Chr. Johuioik IUXIIIdeIh Nein-.
N. UhrIfteIIerk (Cl(II«hoII, staIIsaö.
H..II. (CrIIIIotIcI-g, anmom Nebr
O. U. Rot-by, Inst-sich. Dane Ho» Wis.
P. Vanliotk U. P. kroch Uhkyemny Wyo.
Wik KIIIIdith kam-II, Unkosten-Ia Neb.
B. M. Unger, VIII-on. (Colo.
A. L. N Opangbchk Noom 50, A. T. ö
S. sc. «!sIIild., Tom-fu« nan.
JeIIs Jenseit lW7, 27 Ave. G VIII-dem
St» OIIIIIha, Nebe
MUS. Agucd rskaon 1«oIIIIII-sthIIIt-IIL,Sco
Kentucky No» Nein-.
A Z III-hinein Hm lik. Ave-» CCoIIIIcIlY
BlIIsss, Tonm.
PrjveIIIIIIIrIs clch IIIaIIgleIIde Iskgcmplmer
faas ved JlgeIIInIIc IIaar chIIvIsIIdIslse dekoIII
stek iIIdc
Ak. (-. dl.PI-I1I-,ksI-II e- »Du-wit
Agont sm- «sth-rIII«II" , ug Imm IM
åsn III-Inzwisng til In IIIIletngo og
kvittons son- AlmnIII-IIII-IItkIpI-ngu.
Peter Ichlnssmk Uclg.
I
l
Lidt oIn Pensionen
Dei cr ikke popnlcekt at skeive nogct
inmd Salbaterpenfionckz blandt de Inan
ge hundrede tnsinde Pensionistek hat« nee
sten hvert Vlad nogle Substribentcr, ag
bet er leitete at miste end at ninvc Sub
sttibenter ved at sige Sandheden; Folk
opsiger albrig et Blad for, hnad det ikke
indeholdcr, Inen sneget hurtigt for, hvad
dek indeholdcr« hnig det ikke et idereg
Steing. ,,Stin«nen« hat nak blnndt sinc
suange Leeserc nogle Pensionister fra
Bot-gerkrigen ; mod benuc Klasse Pen
sionister hat oi Ikke et Okd at sitze-; hat
de ikke Erligt fortjrnt sin Pension alle
samtnen, bnrde de have glatt det. Mea
det oil kamt-e intcreosckc baade disse Pen
sionister og andre Falk at ersare, at der
fertige Aar ndbetatteg :;8,847 Toll.i
Pensions-r til Soldani- fm Krigrn i
Fauste og 1,·.-0:k,-.-:m Dou. til Eurer
efter Soldater fra nannte Reig. Dei
er markvardizkc hvor feiglivede Soldater
pg ister Soldaten-entei- e1«. J Lober af
18 Aar hat« LZIMIT Soldaten fra nannte
Kkig eg «,H«72 Soldatercnkck ansagt
om Wen-stan. Der man-taten viere flete
lcoaarige i Lande« end Cenfnsskdkappon
ferne wasch euer sieke — Munde-m
Vvad det fordeusende state Antal af
Soldaten-um anyone-, bot det bog be
mnkes, at sneget nnge Kvindet — lige
ned til 12 euer U Aar —- oftc giftek sig
d Ineget gatnle Mand, ifeer naar de
T hat en faa After-, om end knn liden, Jud
Ieegt fom en Pension. Det er nu 77
Aar siden Revolutionskkigen endte, og
endda tmkker 23 Enker eitek Soldateiz
sent deltog i denne III-ig, Pension; i al
Fatd hat de iakntaaet Myndighedeme
til at tro, at de hat varer gifke Ined Re
vdlutwstosdatcn sncn der gives nok
- faa andre Falk, iotn nor det. Dog,
; hvia en Mand, ver fosn laaakig Gut tog
Dei iReoalmionskrigeiw sidfte Stag,
Histede sikj sned en Haarig Pige i sit (50.
sz Aar, vilde hnn nu tun vam 80 Aar gam
mel.
Z
Mcrc politiik Vielling.
Nebmfka hat titdmgct sig hcleLasfdets
« Opsigt giennem sitt hojft moksoumte Po
l litiskr Foresnuingnx
Siden Bonn Neu ssnibt nd inn- der
merkt lidt No i Lein-m og der Wir-Verri
; ge Publikum lmr umalmodigt sumgt:
« hmd er del nieste pua Progmmets Men
bi lädt —- nu blioer der atm« Slagi
« Sagen.
Forum-w Wutfon iRepublikanenscg
Balgkomite, et politisk Stortys af bem
delig Glanz og vel besondrer Sktiftttog,
hat i disfe Dage sat et ftott Rote blaubt
Politikekne, ved at est-klare det fom sin
Mening, at det er lovligt og rigtigt, at
der bliver valgt en Guvemok i Aar.
Denne Erklcekich fra en hsiAutoritet
hat fat den oberste Foruitring i de gamle
Partiker Republikaneme fynes at de
web den gamle Thayek i Guoernprstolen
hats det faa godt iom de tun sorlange at
have det, og de kqn vansteligt indse, ot
de hat Rand til at opgive ham for det
usikke Resultat of et nyt Balg. Demo
kraterne er end-m parte ferne; de hat
betet Sag out Boyds Balgbakhed spa
veude for Fik. States-s Dsjesteret, og
L
denn-n de nn nam- hen og opftiller eni
Nunetnnrknndidat i Wfieenneet, etkheree :
de W »Fall« Ined der sonnen-. Te nildei
in denn-d fakmk opnme hele Bode Kravs
pnn Blut-seen I
Altiw hin-z Wann fnne Mngt nnsdT
ne nnc Individ, er des meget nnsligt, anl
munpen blot konnner til at stan melleml
Repnbliknneme ng Jndcpendentemc ng
Ame-neunte hat i nl Fnld de bedste Ehren-l
cer; de vil nnuntigoig gjennocninere
Peinen-, sønc i Virteligheden hnvde den
eneste ekle-läge hfernr- pan Plndfen sidsl,
og hnn vil da komme til den Net og Ver-r
dighed, hnn for-jenen Fonnond Bloke
i Jndepenterneg Vatgkosnite hat allerede
sagt, at Statokonoentionen i Hastings
vil optage Sagen og opstille en Knndidat
for Gnvernmx Alle oelnndekrettede
Politikeee et enigc om, at Jndependent
ekne es meget starken nn end i Fior, og
at de hat de bedste Udsigter til Seit i et
Guveensrvalg, ifetr nted en san popnlcee
Knndidat fom Potvers.
Men Folk fpekulekerover, hvilke poli
tiske Planet, der knn ligge til Grund for
Txkations Maniiest. Var det Iommet
fea independent Sside vilde man ikke have
nndret fig; men at Republiknnetne sau
ledeo fkulle freue den-g Magthnveri paa
Spit, det begribee man ikkr. Summe
Inener at der stiller en dyb hemmelig
Plan bewunder
At det er rigtigt og i Sasnklnng tned
Grundloven at en Gut-ernst stnl vælges
ued det føtste nlmindelige Balg, derotn
knn der ingen Tnivl verke.
Rigtignok siger Boden det ikke med
kene Ord, nten det komme-e fig nf, at den !
ikke hat« mnkt sig et sandnnt Tilfælde.
Oet er sikkert nok deng Annd, otn ikke
dens Bogstao, at en Vakanfe i Gewerkve
embedet stal fyldes ved Balg af Folket
ved det neestkonnnende Stuf-Honig.
Nu faa vi se, hvad de politiste Kon
ventioner gier. Der vil Ylive Liv i
Tingcne hvis de tager Kampen op.
Aarcts chdeyøft.
Friede-current lederer nedenstunende
I Tadel over det antagelige lldbytte of
»dem AnrsHvedchest iEnropn, jammert
:lignct nied Udbyttet ifjor:
J Inm. inw.
« BusheL Busth
zumtrig ..«.)-.-5,00u,000 305,000,uou
Russland ..1«0,000,000 220,0()0,0()0
Italien ...110,000,«00 12i5,000,000
- Spanien .. 75,Uuo,000 70,000,000
Ungarn . . .150,0(«0,000 165,000,000
zOstrig 45,000,000 5-.s,000,000
E tysttand .. 85,000,000 95,()00,000
England ·. 75,(00,000 78,000,000
i Tyrtiet. . .. 4u,000,000 :I7,000,000
Ucutmenietk 50,000,000 61,u()0,0(-U
Velgien . .. 18,000,000 20,000,000
Andre Lande 42,0W,000 46,000,000
Jan. · . . i,115,ouo,000 1,275,000,000
Jfolge denne Opgave bliver det upd
vendigt for Europa at indføre 160 mill.
Bushels Inere end i Fjor for at dækkc
llnderstudet. Hoedehvsten i de Forenede
Stater for dette Aar blioer auflaaet til
525,ui)0,000 Vashets, Kanavas til
540,000,000 Briihels, Indiens, Algiers,
Ægyptens, Australiens og Sydacnekikas
til -355,000,000 Buche-. Dem vil
for den hele Beiden ndgisre 2,035 mill.
Bufhelo mod 2,050 mill. i Fjor —- et
llnderikud af 24 mill· Bitshels. Men
felv sidste Ankg Heft var itte tilt«tmkke
lig til at tiliredsftille Behovet. J Aar
regner mitn, at der vil tnangle 65 mill.
Buihels pun at spare til Efterspsrgslen.
Dei-til konnner, at det Hvedeforrnnd,
sont endnu er til-weis frn sidfte Any er
tennnelig knnpt, og at Rughosten Wins
lnnd og noglcandre europieitke Lande hnr
slanet nldeles fer
Pan diSfe Kirndggieminger stotter sig
den Antrage-lie, nt Hoedepriierne i det
indrisirrende Aar itte kotnnier til at oise
nogen videre Ajtnnem og nt de Foreriede
Stiiter» inni vil tmoe kn. ltisimill Bosh.
til ildforseh vil knnne steige dette For
rnnd til— de nninrrende PriieL
Jniidlertil cr del et nndct Spot·gs
innerl, otn (S"·iir-opn, itjont det tmnger en
;saa stor Tilioriel, vil viere i Stand til
iat betiilc meget heitre Pisistr. Der
ier dein, ioin tror, at den store Eiter
lspnrgiel vil drioe Odedepriferne endan
hsjere op; Inen her gicelder det at drage
til Minde den Naturloo, at ligeiosn
Bolgen tun kan nun en vis Heide, hont
efter den falder ved sin egen cht, ina
ledes tnn ogfaa Hpedeprifetne tun naa
et oist Maul, fsr andre Looe end de,
fom beugte Prisen i Vejret, str sig
gjceldende og atter bringet Prier ned.
Thi dessem Doeden bliver altfor kostbar-,
flan Folt ind paa andre, simplere og
billigere Kornforter, og den derved for
mindstede Efeerfpergfel dringet Mar
kedsprifeene til at falls-. Det Drauf
tigste ter derfor viere at qfhande sin
Dvede til ri in e l i g heie Prifer uden at
vente pas noget Vidundetx
(,,Amerika«.)
Qlalsclgrnnk
(llge-Loersigi fia lldlaiidet.)
sc fortiqe lllie inndt en epokegivrende
Brainenhed Eted i England, del imr
Fliisernesz Andning ved Enttynni,
Musen-Eil deng Bande lilnndede sin nnsd
hvm «
det svite og inne-jede Band im Jivel vg:
fiildte den
vuexitige Maan iter Slnv
Kanol, et as Vlat-hiindredetg stoenesengeH
niomrbejder, der oni et Var Aar inl sor
vnndle Manchester til en Sohnvn of for
ste Rang. V- gjengive her en Dieddelelle
oin Konolen, do Inn foo one hoillet
Kjeempesrbejde her udforesz, samt hvilken
Energi Moncheslergrogsererne har nd
foldet for at foo Tilladelsen, der,
Modarbejde of Liverpoolo Bomnldsmm
tadorer, faldt i Parlamentet WI- og
Inse, og forft ved Jndbringelsen tldje
Gang gik igjennetn, nien det drejede lig
ogsao oin Lin eller Tod for ,,i«iver«pool
Tock Coinp.«, da al Trafik til Manche-—
fter ogOplond jo gnnr tobt for det, noor
Kannlen bliver sierdig. M. Sh. K er
:t.-'; Mil lang nied 5 Slnfer, ved Eust
henn, l«atchfoi«d. set-lam, Bniton vg Man
chester, hvorigjenneni de ftorste Orienti
Dcnnpere kan passen-.
sannnc Tybde focn Sue;«Kaiioleti, det
er 72« bred i Bunde-in M. Sh. K er
Un« pan det sinnlleste Sied, altsaa M«
brcdere en »Ein-; -.Kanalen Denne store
Biedde vil oltid tillnde de stvrsteO renn
Toinpeie at pagsere hinnnden pan et
hnert Sted i Kanalen, og nvnigere sam
tne hurtig og litter. Store Doinpeke
inan Inn pngfere gjennem Stier tned 5
eng. Miles Fakt,
ved -
Den er gli« dvd,;
l
l
!
og knn otn Tagen,.
nie-d mindre de have elektrisk Lyo oin’
Bord. M. Sh. K. lnn vcd Hjaslv af
elektrisk Lys befcjles til enhver Tid og
ved en for-get Bredde ved Slnserne og
Doktene Inn Skibene altid vende. End
videre vil Knnalen fra Borton til Man
chester blive 50« bredcre og paa Salfvrd
Siden, Tid efter anden forsynet med
Pak;«iife, Skibsværfter og Revolutions
værkstedek.
Alle Jernbanclinjer, der krydfe Kana
len, vil blive fort over poa hoje Brock,
hvornnder de storste Skide kan passe-re,
og alle Veie pna Svingbi«ver. En lig
nende Brv forer over Tone ved New
costle, den saokaldte Rings-Land Brv
og Soingbroek. Dokternes Arealer ere
625 Akres, ined BE Mil Kni; derof vil
der blive en mindre Kai hvor nn Bomo
nagarden er og en storre paa den anden
Side Jrvel, hvor Bæddeløbsbanen er.
Begge Dokker faar Forbindelse tned hin
anden faovel ved Jrvel, sont ved en Ka
nal, der krydses of Trafford Road ved
Enden of OrdfalPars. Dernæst bliver
der IF Mile Kai til Salford, sont med
de IF Mit fra Bartvn til Manchester
bliver V eng· Mil, hvoraf H Mil vil
viere færdig Ied Konolens Aodning, for
synede Ined 50 hydraulilke Kraner, svm
lvfte fkq U til 20 Tons. Fra de for
skiellige Dotter kein de eksistekende fmaa
Konaler befejle6. Alle Bundstykker i
Stuferne ligge Il· dydere end nvgen
Dokport i Liverpool eller Birkentree og
Tidals-kavortene ved Easihom vil liqe
foin disfe være aabnede ved Hojvande,
der Werkes i en overordenlig hsj Grad,
idet Forstjellen poo Hof- og Lovvande er
26«.
s- O
O
Jacques St. Cetei, den begaoede Pa
riser-Redaktør, sont var til Siebe i Eng
land under den tyste Keisers Bei-g, gav
nylig sine Jndtryk til bedsie for ett ame
rikanst Avigkokrefpondent. Det var
fortrolige Ting af den Art, sont man
ikke san stkioe i Aviserne i det gantle
Land uden at komme i Filteri tned Ov
righeden. Denne Franskntand paastod,
at Kejfes bei-get hverken glædede det en
gelste Folt eller Hoffen Prinien af
Wales fagde til flere, ett Kejseren kom
sont selvbuden Gjæst. Da Kesseren drog
nd tilEton, var hatt og alle hnnHSttth
oiiiceter klcedt i llnifonn. Decke txt-gre
de Prinfen og hatt ifokte sig en Jngu
fraktc og laoe Sko for sat vise at hans
Smag ikle stetntnede one-us tned Fette
t«eng. Satt vat· der ogsaa en Ontftæm
dighed oed Gildet i Gnild Hall; da Kei
sercn skuldc til at tale, var der nogcn
Bin-unten og Uorden iFotiatnlittgen,
sont gjorde Kejfeken fynlig atttq og
net-ow. Men Prinsen af Wall-S lo
hiettclig i Kot tned de andre Spsgeiugle
og vat« usigelig lykkelig over at se stn
Feuer, Kejferen, i fanden Fotlegenhed.
Cetei paqstaat at Bein-get itte hat-de
Spot af politist Betydning. Sotn Be
vis herfor ans-fee han, at Kejieren no
! lig hat telegraferet til Dronningen, at
Ihan gjekne vil afiægge et nyt Bei-g og
’snakke med Familie-. Han er eiter at
» san nogen Politik i Stand, nten den en!
gelste Negiering gjsk sitt bedka FUV ka
at forhinbke et nyt Bei-g. Og Prin
T sen af Wales san slet ikke fordrage hom.
i . s
O
’ Jagensindk sihm England for mange
Aar tilbage spendte Sombet oaa sig fpk
at give Rassen en·oebenlig DtagtBank,
i— J
hist lldlizlletne i Gurt-punktirt san lot-en
de ioi en General-Kult, ioinde netop er
i oene Lieblit lst Blit over Elillin:"
gen oil ooeibeoiie den liienvontco. En
topas Tliaiionet knytter Nil-Dei og Mieter
Ansigler paa en nie-get fnilig Malidc.
Stillingen sit tigtig sisi udoendige sinnst-«
dn den lyike Keller for en ne Ugers Tldi
siden mokde offenlig beljendt, at Tun-«
pelallianfen, join i innnge Aar hande.
etgisteiet niellein Tylkland, Lstiig ogi
Italien, onr bleoen iornnet. Lg nianl
maa ikte glennne at denne saakaldte use-»
knntede Allilinse egenlig hat site Sider,«
thi den omfalter ogfoa England, om ikke;
af Nonn, san dog ai Gavin Det hat;
den engelske Løoe tydeligt nok oist i den
fenere Tid, sont den hat bruinmet og vist
Tendet ad Ttippelallionseng Fjeiider.
Den gjoide det ved at sende en kraftig
Paiisetflnade til Funke, hoor den pflüg
fke Kejlek tog den i Reva, og fta Dækket
af det engelsie Flagskib udtaltc Ord, der
vakte duinpe lsljenlyd ovei hele Europa.
Hast sngde at det var hnng Hand, at den
frygtelige engellke Flaade oilde i Kkigos
ulfælde findes blandt dem, sont lloges
for Dsti«ig. Og soin oin det ikke var ty
deligt not, sendte England den sum-ne
zlaade til Venedig, hoor den italienske
Konge hnvde travlt med at slyde et nyt
italiensk Flagstib of Stabe-leih Her
faldt dgan Ord, sont inan ikke kan lage
zejl af. Kong Uinberto holdt en Tale
henvendt til den engelfke deinlyaoende
foicer, og udtnlte ined rene Ord, hvot
stor en Volke det var at tasnle fig, at de
engelske Ktiggskibe og de tialienske Ok
logsinænd vilde i Kiiggtilflelde stlia Labst
oq Brust nied hoerandre niod den fællesT
zjende·
Russland og Frankrig hat ikke kunnetl
undgaa at bemerkte disse nieget trnendej
Gebæt«der, og de hat ogfaa gioet Sout
derpaa. Oel begynde med, Czaren de
kokerde, Præsident Catnot, og dette paa-?
fulgtes af den franske Flaades Vesøg til
rusfiske Hat-ne. J St. Petelsborg bli
vet den fkanste zlaades Officerer i denne
lCid inodtaget nied aabne Arme, og er
Oagens Lover i Ausland Frankrig
agter ogfaa osn fort Ttd at sende en
lnægtig modern Staalpansek-Flnade til
Port Smith, Englands niaritime Midts
punkt, snaatJohnBull’erne kan faaSyn
for Sagen, at Frankrig er sandelig hel
ler ikle til at foragte paa Banden Saa
ledes er da Europas Kampktcefter delt i
to store Partier, og der behsver kun en
liden ekstta kraftianift tilat fremkalde
den Eksplosion, der til fyvende og sidst
niaa blive Udfaldet af en saadan »Ich-let
erd«.
LandbrugssNotitch
En ny Landbrugsmasilne.
Duinp- og Maskinkraften synes nu at
stulle foa en ny Anvendelfe i Landbtu
get, idet det kongelige engelste Agerdyrkp
ningsselskab paa en Udstilling i Don
caster hat udstillet en Maltemaskine, der
paa en Gang kan malte et hoilket fom
helft Antal Kon.
Mastinen synes at være praktist. En
Luftpumpe, der drives of en Dampmiv
stine, udsuger Luften af en Cisterne,
hvorfka der gaac Rsrledninger til Ko
stalden. Ledningetne, der staat i For
bindelse med lufttætte Malkebeholdere,
fIrer Slanger med sireEndefotgteninger
hen til Koens Poete. Mastinen er ind
tettet sauledes, at Malkningen fotegaak
i Tempo, ganste paa stimme Munde som
naar Kalt-en pattet Ker eller itaaner
malkes med Haandkraft. Mastinen til
tmkler sig færdeles Opmækkfotnhed.
Nu tat-. der altfaa pltjes, faaes, hy
stes, stærstes, males Korn, bages Brod,
malkes og kjætnes Smor oft-. oed Ma
stim og Darm-krde og Folgen blivet,
at Jordbesiddekne Dag for Dag faar
mindre og mindre Brug for Hannib
kraft.
Rens Ukruvtet vork. Somme
Laitdbtugssiribenter vil paastaa, at Us
kkudtet er til Gavn for Jotdenz men de
fleste Farmere gjor sig bog Umage paa at
udtydde det saa vidt muligt. Somme
siger at »Uki-udt er Naturens Spott-ban
T ker«; det vil sige, at disse llrtet optage
Zog opbevare Planteføde. Men dette er
!en falls Stutningz llttudt er en falles
! Fjeire af alle komme Vækster, og in
gen Planke kan trives min i Ulrudt.
En af de frugtbateste Aarsager til U
kiudt ek, at Kultivationen af dyrkede
Vakstek bliver stoppet for tidligt paa
Sei-innerem J Reglen oveklades Maj
sen til sele at flaa sig igjecmem eftet den
ek kultiveket tre Ovekgange, hvilket tun
er halvt not· Mindst site Opergange
stulde det have, og feks ellet fyo Gange
ek ikke for meget.
Ukrudtet opfluget Fugtighed og Plan
tefsde, og der-ver sauledes qunterne,
der burde have fki vg uindskrcnket Ad
gang til al Fugtigheden og Blumens
kingen, der fis-des i Jst-dem Somme
tm at Uktudtets Fortgabnelse tilbage
betalet Jorden de stjsalne Ade-ringshe
l
standdele; mcn dem er en tvivlsoml
Zlntninzk Tet er cnegek Ins-re risnelith
ut den as llkkudtet optagne Ncrring und-«
sitppn c Lasten ved lldtou«ntggproceg
sen Lnd i at Falk Uhuuet sorsviude,
og lud dc kuluvctede Plutus-r glim- Burg
as at den Augung og Messing, der er
ut fau, og der blinkt da mgen GruntH
M at strige over ,,llk1«udteis5 Nytke« el
ler nt fochkgtc den dnarlige Lckrbmm ats
Det er »Nimm-eng Spal·ckags«1««. ;
Juba-met vom Jorden —- Tokne ogk
Tidglet ital den frembringe« var des-IM-;
mægtigeg Dekret, og alt hvad Mennefketj
hat at gis-se er at foje sig efter det an-:
bet store Dekret fru den samme ftorej
Staber, at ,,dykke Jokden«, og naah
dem gjoreiz vil Totnene og Tit-Sterne
forsvinde.
En as de helbigfte Maudek at tsmbe
Ukrudtet paa efter en starke Maulestok,
er den as Prof. Platten i Fort Howard,
Wis» foreslaaede, neinlig at pløjeStub
jordcn grundigt strakg efter Hosten, san
ledes at llkrudtet ikke komme-r i fuld
Betst Sent paa Eftemaret plojes det
over igjen, denne Gang meget dybt for
at de Insekt-h sont hat fotdybck sigi
sine Bintet«kvarteret, knn komme fremog
blive pdelagt of den iidlige Frost. Hek
oed flaas to zum- i et Snnkk: Ukrudm
som i Neglen forstyrrer Grodeng Trin
sel og paaforer Formel-en en Mængde
ekstra Arbeide, durbeg, og Jnsektptm
geme, sont undertiden taget hele Gro
den, udryddeg i betydelig Grad
Lab os huske paa, at det aldrig er for
sent at tun-e, og lad osd nenke, ovenseje
og undersøge i alt, hvad vi tager os for.
Paa denne Munde fnnr vi bedreMetoder
i Farmarbejdet.
Standarv OlicsSelfkabets
glimrende Dtiftstalent.
lOele Handelshistorien kan ikle vpoise
nvget Sidestykke, hverken til Standatd
Rompngnietgstierkchrkstellertil de kloge
Hoveder, dei- hat« stabt detg Stikses.
Triftgbestyrerne er aldrig vegne tilbage
for nogen Hindi·ing, og ingen Vanskelig
hed hat« kunnet hiennne detg ist-eingang
Begyndelsen var et lille Rnffinaderii
Cleveland, og derfra har Kompagniet
bredt sig ud over hele Landetg Oljeresnr
fer, og er nu paa gvde Veie til ogfaa at
faa den europæilke lejeindnstri i sin
Magt, Kompagniet indsaa straks, at
Transporten spillede en stor Rolle i del-?
Forretning, vg det sagte tidlig at faa
saadanne Mcend, sont det kunde formal
lere, valgt ind i Jernbanebeftyrelserne.
Samtidigt opkjobte Kompagniet lidt ef
ter lidt AndeliJernbaner og Trans
portlinjer, og gjorde det næste Skridt
ved at nedlægge Rorledninger nd til
Havet, hvorigjennem dets Olje kunde
flyde som en Flod nied inegen ringe Be
kvstning. Siden dets Ikødsendigheder
nu er ttegne med dets Muligheder vg An
ledninger, soger det vgfaa at kontrollere
gjennemgaaende Pacisic-Baner, og for
at frigiøre sig for Konkurransen ira Ub
landet har det sikret sig Herredømme over
Oceantransvorten, hvor det i hvert Fald
for en Tid affkjkerer denne Konkurranse.
Sandfynligvis er dette tun et Skridt
henimod Kontrollen af Oljekilderne i
det gamle Land; først niaa de jo fortk
kes, for desto billigere kan de opkjshes.
Menneskehedens Historie kjender ikke
Magen til disse Bedrifters glimrende
Frcekhed. Kun store Regieringer har
paataget sig Foretagender af et saadant
Omfang, og disfe er da kun gjennem
fette ved en Række Forspg, der hat ped
varet i lange, kiedelige Tider. Stand
ard-Kvknpagniet har opnaaet sin Stor
hed paa lidt over en Snes Aar, og de
Milliouærer, sont leder detS Bedrift, er
"endnu forholdsvis nnge Folc. Da Alex
»ander hvilede sig i Babylon og lod sit
Blik spatve ud over en befejret Verden,
var han tun en tredive Aar gammel.
; Men den Ver-den, han hnvde besejret, be
; stod ikle af andet end Cyrus’ Ritze med
JCatthago og Grækenlnnd i Tilgift, og
ldet var blot en Brigatel i Sasnmenlig
ining med dette ottebenede Oljeuhyres
Iman
Man fristes til at betragte detteKoms
pagnig store Gierninger med en vie-Grad
as Stolthed, naar man tænker paa at
det er Frugten af den atnerikanfke sknrpe
Foretagsomhed, og i denne Henseende er
det virkeligt noget stort. Men naar vi
iaa set tilbage paa de Marter af Blod
og Forbrydelse, sotn det hak efterladt
fig, ja saa vendes denne Beundring til
Had og Foragt.
Dets Kampe mod dets Konkurranter
har vieret suldstændigt ubarinhjertige og
hensynslsfe. Den Vei, ad hvilken de:me
mægtige Korporation er gaaet frem til
Velstand, er besat med Stumperne of
utallige fniaa Formuer, og ingen Stur
kestreg har den fundet for sort naar det
gjaldt oin at gjennemfsre sine Hensigter.
Man eiindrer hvorledeg det blev tlart
des-ist at Standard havde forssgt at af
drænde Mr.Peafes OlivEtablissement i
Bussalo. Den rette Straf efter Loveu
—».»»«H
vilde were Hteitgning as etTufms
« Ckukkk
men Kotnpngmetsz Rigdonnne den-»W;
ds.t til at flippe need en Multt paagzet
Essen-« At nnderkiobe Brsndborere «
odtsltegge nye ande fot ist steneq«
Betiddetse af ny Otjekilder, ek eskHUzZ
sont det lange hnk ocrret drevenMestkH
Zinndntd hat fokdærvet fleu- Maska
hat« ved sine djtenelske Metoder gjokk mka
til nt nedbtyde Moralen ithandelsvekkz,
nen end nogen nnden Magt pag Jomsp
Naor vi for et Ojeblik overvejek EI,
gen, indser vi, at ikke blot det stokkH
lent og Hiernetraft, sont staat duan
pagni i Ryggen, men ogsaa den um«-M
snc fataniske Mugt, den absoluteMangek
paa Satnvittighed, den skinbarlige TH
velskab, der fraskt kjpkek ind i Magk
Rigdom over knnfte Hjcktter og sdetqghk
Hieni, at den boer i den Monds Natuk
eller en af de Mands Natur, som »p»
ledende Aand i dette Kompagni. NM
vi tcenker hetpsm Inn vi faa gobt konnt
hoorfor dette Kompagnis indkeMaItk
neri, og de Mcends Navne, som stW
det, attid hat været holdt hemmeligcipk
Offeitlighedeih Hvein betvivler, at dek
tsotn denne djeevelske Magtsyge, stomkaj
den sainnte ForteMiUgstgtighed oghm
snnnnc Forngt for tnoralske Begxkhzk
var bleoen rettet itnod politiske Emka
get i Stedet for Satnmenskrabelsen as
:)kigdotnnu, at den da knnde have ndka
tet ligesnn store Ting soin Alt-muta«
Karl den ftore eller Napoleon.
Men hvetn anei- hvor snart der kar.
blioe fpillet et andet Kort nd, og two
snmt digse tatanisie Stnkke, via-tm «
(Sznld, kan rette sin Magtsyge nnod Re
gjeringen i Stedet for Oljebrpnte,
Occnndntnpere euer Jernbanert
(«l«’nrm01«s’ leinnee .j
Pcder Paars Prat.
Spatsonnnelig hed dreven tned Mande
hold er en faare priselig Dyd. Teter
den Moral, tnan præker set-Westens Zw
mere for at faa dem til at ryge »Gott
Cobs« ntens de andre Fyre dampe paa
Havanesektuller. ·
Men Sparfommelighed kan ogfaa dns
veg saa vidt, at den faar en betænkelig
Lighed med smudsig og gemen Gjenigs
heb. Det er en temmelig ovetdrevn
Nrad af Spatsonnnelighed naar en
Mund for at spare en Svovlstik standia
et Lyn og beder om at tnaatte tandesn
Pibe ved det. J lige Maade naar den
samme Mund sattet sine Køer ud paaes
Stubtnark og gis-« dem gwnne Brillek
paa for at indbilde dem, at det erGreå,
de staat og hngger i sig. Den Stags
flette Mennesker sindes der nogle afc
Russland-. Det har jeg last i Omahu
Bee; nten Bien hat rigtignokogsaacn
slent Vane til at smøre Honning pas
graat Papir, fom den krennnet udni
.Farmerne. Jeg havde en Gang en Be
x tjendt, der var et rent Jern til at spart
THan lod sine Benklæder vende treGimge
Eint-en han rekoirekede nye, men saa vardet
Meglen ogfaa tun Lomcnerne itilbagecl
Hem, og de stat nd fka Hofterne sont-Oc
delposer paa et Mnlæsel. For at Mk«
paa sine forlorne Tander tog handeln
lnd af Munde-I naar han spisie noget
haardt, og han gik ultid ined Vat i Ott
ne for ikte at slide formeget paa Trom
snehinderne.
I I
; Fremmetige Bsrn er en Gudg Bußg
Hsplfh vel at merke, naqr Fremmelighes
IVM ikkc udarter sig til, at de tapfer
SUkkkk fm Mo’r naar de er to Ast
JOHN vg Femcentek fra Fa’r, naatde
er tre Aar. Sau bsr Fremmelighedm
bskjæmpes us al Magi, helft mev m No.
10 Swka der hat in bevægelig SML
V« Um femme Tiber øve en heman
gende Vitkning. .
ch hsk set fremmelige Born i mi
Tid. Des er ikke san sjceldentat Tnsngc
paa tre Aar tygger sorsoish c DOM
Uaak dkll Gantle har ladet der lIggH
Binbnct, euer fkyder til Maan ein-r M
gute Haue nede iYakchI. Undmldckrs
hat De fleks slcmme Ord pna Fingcrws
ferne end der findes i Webstcrsz Tum
Mky euer en almindelig Sm«ooc1«jargs!’s
Jeg hat M Gang hart en hnlonndcnaalö
Purk bande og tordne, san at Mæmltl
M KOS Yver blev sur ved at hou- IMM
Ost var en knusende fremtnclig KMSL
den.
Unge Mantos betragte altid bete
fpektive Bat-jeg, sont noget af ds«
Ineligfte, der er præstetet, selvv qu UIISM
nmafke er san langt tilbage fom TM
Boyd i Farinernes Kridtth« US W»
dum fom en Osters, der aldrig W Me«
uden for sin Stal. Jkg gab Mk Vom
Mama, der ikke isler sig overvevin sm:
at hendcs lille stiklelhaaredc UW e·
fkabt med et Gent i hvert 9iibb«"«.««g
lige saa mange Talent-Er i KWPPIJTT Jo«
der er Prokukatorer i en alsitiitbellk1»»"
lydig amerikaan By. - » -
J lieh-ver ikke at reife hiem stkakg'l"c.";a»
bei-ge Sandusky ellertisleveland Mr usw-O
overværet G. A. R.:Lejrmsdet i keth -"
Reis over Union Pacifie.
H re
rka
