Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (July 30, 1891)
— s tJ e r nsn ID. EIN-Iwon INCLUkaka Mk THE adkl IIcthIIIIIIIsIIds IIIIIIoIII. sahn-II sehn- ."-.dI s:-II-IIIIIIIIdtIu«·II-I·o. I. v. IIdIsssnsIch »Juki-um« tauml-roh Rcvrastm Butsu Lan IcIIchI I .,Monm LI·bI-I·o«, Post Rock-, Paul Note elch I chgtnmsk VIIva Tun In IIIIe ch- icIIdIss I lpsc Brom- kIIII Ub gtvmsn Im IIIIsrc aIIonIrlIg. «d"l’.l leiN bJN s" AG b)N’l’ch. »Es-unnen« san dunkles has estennksmm Verm-, der Iqu von- AgIsIIIer I-I« brIIIIIIIdIge: delikat IIIodmgc og komm- soI Abwan metIIspeIIgis. C. H. tChIIIIIsIIIeII, ÄkcIIIoIIh Nebe N. III-. bonI-III. (5I-di1t:liapIds, Iowa Chr. Johuioik IUXIIIdeIh Nein-. N. UhrIfteIIerk (Cl(II«hoII, staIIsaö. H..II. (CrIIIIotIcI-g, anmom Nebr O. U. Rot-by, Inst-sich. Dane Ho» Wis. P. Vanliotk U. P. kroch Uhkyemny Wyo. Wik KIIIIdith kam-II, Unkosten-Ia Neb. B. M. Unger, VIII-on. (Colo. A. L. N Opangbchk Noom 50, A. T. ö S. sc. «!sIIild., Tom-fu« nan. JeIIs Jenseit lW7, 27 Ave. G VIII-dem St» OIIIIIha, Nebe MUS. Agucd rskaon 1«oIIIIII-sthIIIt-IIL,Sco Kentucky No» Nein-. A Z III-hinein Hm lik. Ave-» CCoIIIIcIlY BlIIsss, Tonm. PrjveIIIIIIIrIs clch IIIaIIgleIIde Iskgcmplmer faas ved JlgeIIInIIc IIaar chIIvIsIIdIslse dekoIII stek iIIdc Ak. (-. dl.PI-I1I-,ksI-II e- »Du-wit Agont sm- «sth-rIII«II" , ug Imm IM åsn III-Inzwisng til In IIIIletngo og kvittons son- AlmnIII-IIII-IItkIpI-ngu. Peter Ichlnssmk Uclg. I l Lidt oIn Pensionen Dei cr ikke popnlcekt at skeive nogct inmd Salbaterpenfionckz blandt de Inan ge hundrede tnsinde Pensionistek hat« nee sten hvert Vlad nogle Substribentcr, ag bet er leitete at miste end at ninvc Sub sttibenter ved at sige Sandheden; Folk opsiger albrig et Blad for, hnad det ikke indeholdcr, Inen sneget hurtigt for, hvad dek indeholdcr« hnig det ikke et idereg Steing. ,,Stin«nen« hat nak blnndt sinc suange Leeserc nogle Pensionister fra Bot-gerkrigen ; mod benuc Klasse Pen sionister hat oi Ikke et Okd at sitze-; hat de ikke Erligt fortjrnt sin Pension alle samtnen, bnrde de have glatt det. Mea det oil kamt-e intcreosckc baade disse Pen sionister og andre Falk at ersare, at der fertige Aar ndbetatteg :;8,847 Toll.i Pensions-r til Soldani- fm Krigrn i Fauste og 1,·.-0:k,-.-:m Dou. til Eurer efter Soldater fra nannte Reig. Dei er markvardizkc hvor feiglivede Soldater pg ister Soldaten-entei- e1«. J Lober af 18 Aar hat« LZIMIT Soldaten fra nannte Kkig eg «,H«72 Soldatercnkck ansagt om Wen-stan. Der man-taten viere flete lcoaarige i Lande« end Cenfnsskdkappon ferne wasch euer sieke — Munde-m Vvad det fordeusende state Antal af Soldaten-um anyone-, bot det bog be mnkes, at sneget nnge Kvindet — lige ned til 12 euer U Aar —- oftc giftek sig d Ineget gatnle Mand, ifeer naar de T hat en faa After-, om end knn liden, Jud Ieegt fom en Pension. Det er nu 77 Aar siden Revolutionskkigen endte, og endda tmkker 23 Enker eitek Soldateiz sent deltog i denne III-ig, Pension; i al Fatd hat de iakntaaet Myndighedeme til at tro, at de hat varer gifke Ined Re vdlutwstosdatcn sncn der gives nok - faa andre Falk, iotn nor det. Dog, ; hvia en Mand, ver fosn laaakig Gut tog Dei iReoalmionskrigeiw sidfte Stag, Histede sikj sned en Haarig Pige i sit (50. sz Aar, vilde hnn nu tun vam 80 Aar gam mel. Z Mcrc politiik Vielling. Nebmfka hat titdmgct sig hcleLasfdets « Opsigt giennem sitt hojft moksoumte Po l litiskr Foresnuingnx Siden Bonn Neu ssnibt nd inn- der merkt lidt No i Lein-m og der Wir-Verri ; ge Publikum lmr umalmodigt sumgt: « hmd er del nieste pua Progmmets Men bi lädt —- nu blioer der atm« Slagi « Sagen. Forum-w Wutfon iRepublikanenscg Balgkomite, et politisk Stortys af bem delig Glanz og vel besondrer Sktiftttog, hat i disfe Dage sat et ftott Rote blaubt Politikekne, ved at est-klare det fom sin Mening, at det er lovligt og rigtigt, at der bliver valgt en Guvemok i Aar. Denne Erklcekich fra en hsiAutoritet hat fat den oberste Foruitring i de gamle Partiker Republikaneme fynes at de web den gamle Thayek i Guoernprstolen hats det faa godt iom de tun sorlange at have det, og de kqn vansteligt indse, ot de hat Rand til at opgive ham for det usikke Resultat of et nyt Balg. Demo kraterne er end-m parte ferne; de hat betet Sag out Boyds Balgbakhed spa veude for Fik. States-s Dsjesteret, og L denn-n de nn nam- hen og opftiller eni Nunetnnrknndidat i Wfieenneet, etkheree : de W »Fall« Ined der sonnen-. Te nildei in denn-d fakmk opnme hele Bode Kravs pnn Blut-seen I Altiw hin-z Wann fnne Mngt nnsdT ne nnc Individ, er des meget nnsligt, anl munpen blot konnner til at stan melleml Repnbliknneme ng Jndcpendentemc ng Ame-neunte hat i nl Fnld de bedste Ehren-l cer; de vil nnuntigoig gjennocninere Peinen-, sønc i Virteligheden hnvde den eneste ekle-läge hfernr- pan Plndfen sidsl, og hnn vil da komme til den Net og Ver-r dighed, hnn for-jenen Fonnond Bloke i Jndepenterneg Vatgkosnite hat allerede sagt, at Statokonoentionen i Hastings vil optage Sagen og opstille en Knndidat for Gnvernmx Alle oelnndekrettede Politikeee et enigc om, at Jndependent ekne es meget starken nn end i Fior, og at de hat de bedste Udsigter til Seit i et Guveensrvalg, ifetr nted en san popnlcee Knndidat fom Potvers. Men Folk fpekulekerover, hvilke poli tiske Planet, der knn ligge til Grund for Txkations Maniiest. Var det Iommet fea independent Sside vilde man ikke have nndret fig; men at Republiknnetne sau ledeo fkulle freue den-g Magthnveri paa Spit, det begribee man ikkr. Summe Inener at der stiller en dyb hemmelig Plan bewunder At det er rigtigt og i Sasnklnng tned Grundloven at en Gut-ernst stnl vælges ued det føtste nlmindelige Balg, derotn knn der ingen Tnivl verke. Rigtignok siger Boden det ikke med kene Ord, nten det komme-e fig nf, at den ! ikke hat« mnkt sig et sandnnt Tilfælde. Oet er sikkert nok deng Annd, otn ikke dens Bogstao, at en Vakanfe i Gewerkve embedet stal fyldes ved Balg af Folket ved det neestkonnnende Stuf-Honig. Nu faa vi se, hvad de politiste Kon ventioner gier. Der vil Ylive Liv i Tingcne hvis de tager Kampen op. Aarcts chdeyøft. Friede-current lederer nedenstunende I Tadel over det antagelige lldbytte of »dem AnrsHvedchest iEnropn, jammert :lignct nied Udbyttet ifjor: J Inm. inw. « BusheL Busth zumtrig ..«.)-.-5,00u,000 305,000,uou Russland ..1«0,000,000 220,0()0,0()0 Italien ...110,000,«00 12i5,000,000 - Spanien .. 75,Uuo,000 70,000,000 Ungarn . . .150,0(«0,000 165,000,000 zOstrig 45,000,000 5-.s,000,000 E tysttand .. 85,000,000 95,()00,000 England ·. 75,(00,000 78,000,000 i Tyrtiet. . .. 4u,000,000 :I7,000,000 Ucutmenietk 50,000,000 61,u()0,0(-U Velgien . .. 18,000,000 20,000,000 Andre Lande 42,0W,000 46,000,000 Jan. · . . i,115,ouo,000 1,275,000,000 Jfolge denne Opgave bliver det upd vendigt for Europa at indføre 160 mill. Bushels Inere end i Fjor for at dækkc llnderstudet. Hoedehvsten i de Forenede Stater for dette Aar blioer auflaaet til 525,ui)0,000 Vashets, Kanavas til 540,000,000 Briihels, Indiens, Algiers, Ægyptens, Australiens og Sydacnekikas til -355,000,000 Buche-. Dem vil for den hele Beiden ndgisre 2,035 mill. Bufhelo mod 2,050 mill. i Fjor —- et llnderikud af 24 mill· Bitshels. Men felv sidste Ankg Heft var itte tilt«tmkke lig til at tiliredsftille Behovet. J Aar regner mitn, at der vil tnangle 65 mill. Buihels pun at spare til Efterspsrgslen. Dei-til konnner, at det Hvedeforrnnd, sont endnu er til-weis frn sidfte Any er tennnelig knnpt, og at Rughosten Wins lnnd og noglcandre europieitke Lande hnr slanet nldeles fer Pan diSfe Kirndggieminger stotter sig den Antrage-lie, nt Hoedepriierne i det indrisirrende Aar itte kotnnier til at oise nogen videre Ajtnnem og nt de Foreriede Stiiter» inni vil tmoe kn. ltisimill Bosh. til ildforseh vil knnne steige dette For rnnd til— de nninrrende PriieL Jniidlertil cr del et nndct Spot·gs innerl, otn (S"·iir-opn, itjont det tmnger en ;saa stor Tilioriel, vil viere i Stand til iat betiilc meget heitre Pisistr. Der ier dein, ioin tror, at den store Eiter lspnrgiel vil drioe Odedepriferne endan hsjere op; Inen her gicelder det at drage til Minde den Naturloo, at ligeiosn Bolgen tun kan nun en vis Heide, hont efter den falder ved sin egen cht, ina ledes tnn ogfaa Hpedeprifetne tun naa et oist Maul, fsr andre Looe end de, fom beugte Prisen i Vejret, str sig gjceldende og atter bringet Prier ned. Thi dessem Doeden bliver altfor kostbar-, flan Folt ind paa andre, simplere og billigere Kornforter, og den derved for mindstede Efeerfpergfel dringet Mar kedsprifeene til at falls-. Det Drauf tigste ter derfor viere at qfhande sin Dvede til ri in e l i g heie Prifer uden at vente pas noget Vidundetx (,,Amerika«.) Qlalsclgrnnk (llge-Loersigi fia lldlaiidet.) sc fortiqe lllie inndt en epokegivrende Brainenhed Eted i England, del imr Fliisernesz Andning ved Enttynni, Musen-Eil deng Bande lilnndede sin nnsd hvm « det svite og inne-jede Band im Jivel vg: fiildte den vuexitige Maan iter Slnv Kanol, et as Vlat-hiindredetg stoenesengeH niomrbejder, der oni et Var Aar inl sor vnndle Manchester til en Sohnvn of for ste Rang. V- gjengive her en Dieddelelle oin Konolen, do Inn foo one hoillet Kjeempesrbejde her udforesz, samt hvilken Energi Moncheslergrogsererne har nd foldet for at foo Tilladelsen, der, Modarbejde of Liverpoolo Bomnldsmm tadorer, faldt i Parlamentet WI- og Inse, og forft ved Jndbringelsen tldje Gang gik igjennetn, nien det drejede lig ogsao oin Lin eller Tod for ,,i«iver«pool Tock Coinp.«, da al Trafik til Manche-— fter ogOplond jo gnnr tobt for det, noor Kannlen bliver sierdig. M. Sh. K er :t.-'; Mil lang nied 5 Slnfer, ved Eust henn, l«atchfoi«d. set-lam, Bniton vg Man chester, hvorigjenneni de ftorste Orienti Dcnnpere kan passen-. sannnc Tybde focn Sue;«Kaiioleti, det er 72« bred i Bunde-in M. Sh. K er Un« pan det sinnlleste Sied, altsaa M« brcdere en »Ein-; -.Kanalen Denne store Biedde vil oltid tillnde de stvrsteO renn Toinpeie at pagsere hinnnden pan et hnert Sted i Kanalen, og nvnigere sam tne hurtig og litter. Store Doinpeke inan Inn pngfere gjennem Stier tned 5 eng. Miles Fakt, ved - Den er gli« dvd,; l l ! og knn otn Tagen,. nie-d mindre de have elektrisk Lyo oin’ Bord. M. Sh. K. lnn vcd Hjaslv af elektrisk Lys befcjles til enhver Tid og ved en for-get Bredde ved Slnserne og Doktene Inn Skibene altid vende. End videre vil Knnalen fra Borton til Man chester blive 50« bredcre og paa Salfvrd Siden, Tid efter anden forsynet med Pak;«iife, Skibsværfter og Revolutions værkstedek. Alle Jernbanclinjer, der krydfe Kana len, vil blive fort over poa hoje Brock, hvornnder de storste Skide kan passe-re, og alle Veie pna Svingbi«ver. En lig nende Brv forer over Tone ved New costle, den saokaldte Rings-Land Brv og Soingbroek. Dokternes Arealer ere 625 Akres, ined BE Mil Kni; derof vil der blive en mindre Kai hvor nn Bomo nagarden er og en storre paa den anden Side Jrvel, hvor Bæddeløbsbanen er. Begge Dokker faar Forbindelse tned hin anden faovel ved Jrvel, sont ved en Ka nal, der krydses of Trafford Road ved Enden of OrdfalPars. Dernæst bliver der IF Mile Kai til Salford, sont med de IF Mit fra Bartvn til Manchester bliver V eng· Mil, hvoraf H Mil vil viere færdig Ied Konolens Aodning, for synede Ined 50 hydraulilke Kraner, svm lvfte fkq U til 20 Tons. Fra de for skiellige Dotter kein de eksistekende fmaa Konaler befejle6. Alle Bundstykker i Stuferne ligge Il· dydere end nvgen Dokport i Liverpool eller Birkentree og Tidals-kavortene ved Easihom vil liqe foin disfe være aabnede ved Hojvande, der Werkes i en overordenlig hsj Grad, idet Forstjellen poo Hof- og Lovvande er 26«. s- O O Jacques St. Cetei, den begaoede Pa riser-Redaktør, sont var til Siebe i Eng land under den tyste Keisers Bei-g, gav nylig sine Jndtryk til bedsie for ett ame rikanst Avigkokrefpondent. Det var fortrolige Ting af den Art, sont man ikke san stkioe i Aviserne i det gantle Land uden at komme i Filteri tned Ov righeden. Denne Franskntand paastod, at Kejfes bei-get hverken glædede det en gelste Folt eller Hoffen Prinien af Wales fagde til flere, ett Kejseren kom sont selvbuden Gjæst. Da Kesseren drog nd tilEton, var hatt og alle hnnHSttth oiiiceter klcedt i llnifonn. Decke txt-gre de Prinfen og hatt ifokte sig en Jngu fraktc og laoe Sko for sat vise at hans Smag ikle stetntnede one-us tned Fette t«eng. Satt vat· der ogsaa en Ontftæm dighed oed Gildet i Gnild Hall; da Kei sercn skuldc til at tale, var der nogcn Bin-unten og Uorden iFotiatnlittgen, sont gjorde Kejfeken fynlig atttq og net-ow. Men Prinsen af Wall-S lo hiettclig i Kot tned de andre Spsgeiugle og vat« usigelig lykkelig over at se stn Feuer, Kejferen, i fanden Fotlegenhed. Cetei paqstaat at Bein-get itte hat-de Spot af politist Betydning. Sotn Be vis herfor ans-fee han, at Kejieren no ! lig hat telegraferet til Dronningen, at Ihan gjekne vil afiægge et nyt Bei-g og ’snakke med Familie-. Han er eiter at » san nogen Politik i Stand, nten den en! gelste Negiering gjsk sitt bedka FUV ka at forhinbke et nyt Bei-g. Og Prin T sen af Wales san slet ikke fordrage hom. i . s O ’ Jagensindk sihm England for mange Aar tilbage spendte Sombet oaa sig fpk at give Rassen en·oebenlig DtagtBank, i— J hist lldlizlletne i Gurt-punktirt san lot-en de ioi en General-Kult, ioinde netop er i oene Lieblit lst Blit over Elillin:" gen oil ooeibeoiie den liienvontco. En topas Tliaiionet knytter Nil-Dei og Mieter Ansigler paa en nie-get fnilig Malidc. Stillingen sit tigtig sisi udoendige sinnst-« dn den lyike Keller for en ne Ugers Tldi siden mokde offenlig beljendt, at Tun-« pelallianfen, join i innnge Aar hande. etgisteiet niellein Tylkland, Lstiig ogi Italien, onr bleoen iornnet. Lg nianl maa ikte glennne at denne saakaldte use-» knntede Allilinse egenlig hat site Sider,« thi den omfalter ogfoa England, om ikke; af Nonn, san dog ai Gavin Det hat; den engelske Løoe tydeligt nok oist i den fenere Tid, sont den hat bruinmet og vist Tendet ad Ttippelallionseng Fjeiider. Den gjoide det ved at sende en kraftig Paiisetflnade til Funke, hoor den pflüg fke Kejlek tog den i Reva, og fta Dækket af det engelsie Flagskib udtaltc Ord, der vakte duinpe lsljenlyd ovei hele Europa. Hast sngde at det var hnng Hand, at den frygtelige engellke Flaade oilde i Kkigos ulfælde findes blandt dem, sont lloges for Dsti«ig. Og soin oin det ikke var ty deligt not, sendte England den sum-ne zlaade til Venedig, hoor den italienske Konge hnvde travlt med at slyde et nyt italiensk Flagstib of Stabe-leih Her faldt dgan Ord, sont inan ikke kan lage zejl af. Kong Uinberto holdt en Tale henvendt til den engelfke deinlyaoende foicer, og udtnlte ined rene Ord, hvot stor en Volke det var at tasnle fig, at de engelske Ktiggskibe og de tialienske Ok logsinænd vilde i Kiiggtilflelde stlia Labst oq Brust nied hoerandre niod den fællesT zjende· Russland og Frankrig hat ikke kunnetl undgaa at bemerkte disse nieget trnendej Gebæt«der, og de hat ogfaa gioet Sout derpaa. Oel begynde med, Czaren de kokerde, Præsident Catnot, og dette paa-? fulgtes af den franske Flaades Vesøg til rusfiske Hat-ne. J St. Petelsborg bli vet den fkanste zlaades Officerer i denne lCid inodtaget nied aabne Arme, og er Oagens Lover i Ausland Frankrig agter ogfaa osn fort Ttd at sende en lnægtig modern Staalpansek-Flnade til Port Smith, Englands niaritime Midts punkt, snaatJohnBull’erne kan faaSyn for Sagen, at Frankrig er sandelig hel ler ikle til at foragte paa Banden Saa ledes er da Europas Kampktcefter delt i to store Partier, og der behsver kun en liden ekstta kraftianift tilat fremkalde den Eksplosion, der til fyvende og sidst niaa blive Udfaldet af en saadan »Ich-let erd«. LandbrugssNotitch En ny Landbrugsmasilne. Duinp- og Maskinkraften synes nu at stulle foa en ny Anvendelfe i Landbtu get, idet det kongelige engelste Agerdyrkp ningsselskab paa en Udstilling i Don caster hat udstillet en Maltemaskine, der paa en Gang kan malte et hoilket fom helft Antal Kon. Mastinen synes at være praktist. En Luftpumpe, der drives of en Dampmiv stine, udsuger Luften af en Cisterne, hvorfka der gaac Rsrledninger til Ko stalden. Ledningetne, der staat i For bindelse med lufttætte Malkebeholdere, fIrer Slanger med sireEndefotgteninger hen til Koens Poete. Mastinen er ind tettet sauledes, at Malkningen fotegaak i Tempo, ganste paa stimme Munde som naar Kalt-en pattet Ker eller itaaner malkes med Haandkraft. Mastinen til tmkler sig færdeles Opmækkfotnhed. Nu tat-. der altfaa pltjes, faaes, hy stes, stærstes, males Korn, bages Brod, malkes og kjætnes Smor oft-. oed Ma stim og Darm-krde og Folgen blivet, at Jordbesiddekne Dag for Dag faar mindre og mindre Brug for Hannib kraft. Rens Ukruvtet vork. Somme Laitdbtugssiribenter vil paastaa, at Us kkudtet er til Gavn for Jotdenz men de fleste Farmere gjor sig bog Umage paa at udtydde det saa vidt muligt. Somme siger at »Uki-udt er Naturens Spott-ban T ker«; det vil sige, at disse llrtet optage Zog opbevare Planteføde. Men dette er !en falls Stutningz llttudt er en falles ! Fjeire af alle komme Vækster, og in gen Planke kan trives min i Ulrudt. En af de frugtbateste Aarsager til U kiudt ek, at Kultivationen af dyrkede Vakstek bliver stoppet for tidligt paa Sei-innerem J Reglen oveklades Maj sen til sele at flaa sig igjecmem eftet den ek kultiveket tre Ovekgange, hvilket tun er halvt not· Mindst site Opergange stulde det have, og feks ellet fyo Gange ek ikke for meget. Ukrudtet opfluget Fugtighed og Plan tefsde, og der-ver sauledes qunterne, der burde have fki vg uindskrcnket Ad gang til al Fugtigheden og Blumens kingen, der fis-des i Jst-dem Somme tm at Uktudtets Fortgabnelse tilbage betalet Jorden de stjsalne Ade-ringshe l standdele; mcn dem er en tvivlsoml Zlntninzk Tet er cnegek Ins-re risnelith ut den as llkkudtet optagne Ncrring und-« sitppn c Lasten ved lldtou«ntggproceg sen Lnd i at Falk Uhuuet sorsviude, og lud dc kuluvctede Plutus-r glim- Burg as at den Augung og Messing, der er ut fau, og der blinkt da mgen GruntH M at strige over ,,llk1«udteis5 Nytke« el ler nt fochkgtc den dnarlige Lckrbmm ats Det er »Nimm-eng Spal·ckags«1««. ; Juba-met vom Jorden —- Tokne ogk Tidglet ital den frembringe« var des-IM-; mægtigeg Dekret, og alt hvad Mennefketj hat at gis-se er at foje sig efter det an-: bet store Dekret fru den samme ftorej Staber, at ,,dykke Jokden«, og naah dem gjoreiz vil Totnene og Tit-Sterne forsvinde. En as de helbigfte Maudek at tsmbe Ukrudtet paa efter en starke Maulestok, er den as Prof. Platten i Fort Howard, Wis» foreslaaede, neinlig at pløjeStub jordcn grundigt strakg efter Hosten, san ledes at llkrudtet ikke komme-r i fuld Betst Sent paa Eftemaret plojes det over igjen, denne Gang meget dybt for at de Insekt-h sont hat fotdybck sigi sine Bintet«kvarteret, knn komme fremog blive pdelagt of den iidlige Frost. Hek oed flaas to zum- i et Snnkk: Ukrudm som i Neglen forstyrrer Grodeng Trin sel og paaforer Formel-en en Mængde ekstra Arbeide, durbeg, og Jnsektptm geme, sont undertiden taget hele Gro den, udryddeg i betydelig Grad Lab os huske paa, at det aldrig er for sent at tun-e, og lad osd nenke, ovenseje og undersøge i alt, hvad vi tager os for. Paa denne Munde fnnr vi bedreMetoder i Farmarbejdet. Standarv OlicsSelfkabets glimrende Dtiftstalent. lOele Handelshistorien kan ikle vpoise nvget Sidestykke, hverken til Standatd Rompngnietgstierkchrkstellertil de kloge Hoveder, dei- hat« stabt detg Stikses. Triftgbestyrerne er aldrig vegne tilbage for nogen Hindi·ing, og ingen Vanskelig hed hat« kunnet hiennne detg ist-eingang Begyndelsen var et lille Rnffinaderii Cleveland, og derfra har Kompagniet bredt sig ud over hele Landetg Oljeresnr fer, og er nu paa gvde Veie til ogfaa at faa den europæilke lejeindnstri i sin Magt, Kompagniet indsaa straks, at Transporten spillede en stor Rolle i del-? Forretning, vg det sagte tidlig at faa saadanne Mcend, sont det kunde formal lere, valgt ind i Jernbanebeftyrelserne. Samtidigt opkjobte Kompagniet lidt ef ter lidt AndeliJernbaner og Trans portlinjer, og gjorde det næste Skridt ved at nedlægge Rorledninger nd til Havet, hvorigjennem dets Olje kunde flyde som en Flod nied inegen ringe Be kvstning. Siden dets Ikødsendigheder nu er ttegne med dets Muligheder vg An ledninger, soger det vgfaa at kontrollere gjennemgaaende Pacisic-Baner, og for at frigiøre sig for Konkurransen ira Ub landet har det sikret sig Herredømme over Oceantransvorten, hvor det i hvert Fald for en Tid affkjkerer denne Konkurranse. Sandfynligvis er dette tun et Skridt henimod Kontrollen af Oljekilderne i det gamle Land; først niaa de jo fortk kes, for desto billigere kan de opkjshes. Menneskehedens Historie kjender ikke Magen til disse Bedrifters glimrende Frcekhed. Kun store Regieringer har paataget sig Foretagender af et saadant Omfang, og disfe er da kun gjennem fette ved en Række Forspg, der hat ped varet i lange, kiedelige Tider. Stand ard-Kvknpagniet har opnaaet sin Stor hed paa lidt over en Snes Aar, og de Milliouærer, sont leder detS Bedrift, er "endnu forholdsvis nnge Folc. Da Alex »ander hvilede sig i Babylon og lod sit Blik spatve ud over en befejret Verden, var han tun en tredive Aar gammel. ; Men den Ver-den, han hnvde besejret, be ; stod ikle af andet end Cyrus’ Ritze med JCatthago og Grækenlnnd i Tilgift, og ldet var blot en Brigatel i Sasnmenlig ining med dette ottebenede Oljeuhyres Iman Man fristes til at betragte detteKoms pagnig store Gierninger med en vie-Grad as Stolthed, naar man tænker paa at det er Frugten af den atnerikanfke sknrpe Foretagsomhed, og i denne Henseende er det virkeligt noget stort. Men naar vi iaa set tilbage paa de Marter af Blod og Forbrydelse, sotn det hak efterladt fig, ja saa vendes denne Beundring til Had og Foragt. Dets Kampe mod dets Konkurranter har vieret suldstændigt ubarinhjertige og hensynslsfe. Den Vei, ad hvilken de:me mægtige Korporation er gaaet frem til Velstand, er besat med Stumperne of utallige fniaa Formuer, og ingen Stur kestreg har den fundet for sort naar det gjaldt oin at gjennemfsre sine Hensigter. Man eiindrer hvorledeg det blev tlart des-ist at Standard havde forssgt at af drænde Mr.Peafes OlivEtablissement i Bussalo. Den rette Straf efter Loveu —».»»«H vilde were Hteitgning as etTufms « Ckukkk men Kotnpngmetsz Rigdonnne den-»W; ds.t til at flippe need en Multt paagzet Essen-« At nnderkiobe Brsndborere « odtsltegge nye ande fot ist steneq« Betiddetse af ny Otjekilder, ek eskHUzZ sont det lange hnk ocrret drevenMestkH Zinndntd hat fokdærvet fleu- Maska hat« ved sine djtenelske Metoder gjokk mka til nt nedbtyde Moralen ithandelsvekkz, nen end nogen nnden Magt pag Jomsp Naor vi for et Ojeblik overvejek EI, gen, indser vi, at ikke blot det stokkH lent og Hiernetraft, sont staat duan pagni i Ryggen, men ogsaa den um«-M snc fataniske Mugt, den absoluteMangek paa Satnvittighed, den skinbarlige TH velskab, der fraskt kjpkek ind i Magk Rigdom over knnfte Hjcktter og sdetqghk Hieni, at den boer i den Monds Natuk eller en af de Mands Natur, som »p» ledende Aand i dette Kompagni. NM vi tcenker hetpsm Inn vi faa gobt konnt hoorfor dette Kompagnis indkeMaItk neri, og de Mcends Navne, som stW det, attid hat været holdt hemmeligcipk Offeitlighedeih Hvein betvivler, at dek tsotn denne djeevelske Magtsyge, stomkaj den sainnte ForteMiUgstgtighed oghm snnnnc Forngt for tnoralske Begxkhzk var bleoen rettet itnod politiske Emka get i Stedet for Satnmenskrabelsen as :)kigdotnnu, at den da knnde have ndka tet ligesnn store Ting soin Alt-muta« Karl den ftore eller Napoleon. Men hvetn anei- hvor snart der kar. blioe fpillet et andet Kort nd, og two snmt digse tatanisie Stnkke, via-tm « (Sznld, kan rette sin Magtsyge nnod Re gjeringen i Stedet for Oljebrpnte, Occnndntnpere euer Jernbanert («l«’nrm01«s’ leinnee .j Pcder Paars Prat. Spatsonnnelig hed dreven tned Mande hold er en faare priselig Dyd. Teter den Moral, tnan præker set-Westens Zw mere for at faa dem til at ryge »Gott Cobs« ntens de andre Fyre dampe paa Havanesektuller. · Men Sparfommelighed kan ogfaa dns veg saa vidt, at den faar en betænkelig Lighed med smudsig og gemen Gjenigs heb. Det er en temmelig ovetdrevn Nrad af Spatsonnnelighed naar en Mund for at spare en Svovlstik standia et Lyn og beder om at tnaatte tandesn Pibe ved det. J lige Maade naar den samme Mund sattet sine Køer ud paaes Stubtnark og gis-« dem gwnne Brillek paa for at indbilde dem, at det erGreå, de staat og hngger i sig. Den Stags flette Mennesker sindes der nogle afc Russland-. Det har jeg last i Omahu Bee; nten Bien hat rigtignokogsaacn slent Vane til at smøre Honning pas graat Papir, fom den krennnet udni .Farmerne. Jeg havde en Gang en Be x tjendt, der var et rent Jern til at spart THan lod sine Benklæder vende treGimge Eint-en han rekoirekede nye, men saa vardet Meglen ogfaa tun Lomcnerne itilbagecl Hem, og de stat nd fka Hofterne sont-Oc delposer paa et Mnlæsel. For at Mk« paa sine forlorne Tander tog handeln lnd af Munde-I naar han spisie noget haardt, og han gik ultid ined Vat i Ott ne for ikte at slide formeget paa Trom snehinderne. I I ; Fremmetige Bsrn er en Gudg Bußg Hsplfh vel at merke, naqr Fremmelighes IVM ikkc udarter sig til, at de tapfer SUkkkk fm Mo’r naar de er to Ast JOHN vg Femcentek fra Fa’r, naatde er tre Aar. Sau bsr Fremmelighedm bskjæmpes us al Magi, helft mev m No. 10 Swka der hat in bevægelig SML V« Um femme Tiber øve en heman gende Vitkning. . ch hsk set fremmelige Born i mi Tid. Des er ikke san sjceldentat Tnsngc paa tre Aar tygger sorsoish c DOM Uaak dkll Gantle har ladet der lIggH Binbnct, euer fkyder til Maan ein-r M gute Haue nede iYakchI. Undmldckrs hat De fleks slcmme Ord pna Fingcrws ferne end der findes i Webstcrsz Tum Mky euer en almindelig Sm«ooc1«jargs!’s Jeg hat M Gang hart en hnlonndcnaalö Purk bande og tordne, san at Mæmltl M KOS Yver blev sur ved at hou- IMM Ost var en knusende fremtnclig KMSL den. Unge Mantos betragte altid bete fpektive Bat-jeg, sont noget af ds« Ineligfte, der er præstetet, selvv qu UIISM nmafke er san langt tilbage fom TM Boyd i Farinernes Kridtth« US W» dum fom en Osters, der aldrig W Me« uden for sin Stal. Jkg gab Mk Vom Mama, der ikke isler sig overvevin sm: at hendcs lille stiklelhaaredc UW e· fkabt med et Gent i hvert 9iibb«"«.««g lige saa mange Talent-Er i KWPPIJTT Jo« der er Prokukatorer i en alsitiitbellk1»»" lydig amerikaan By. - » - J lieh-ver ikke at reife hiem stkakg'l"c.";a» bei-ge Sandusky ellertisleveland Mr usw-O overværet G. A. R.:Lejrmsdet i keth -" Reis over Union Pacifie. H re rka