l Horizonte-Im
Roman
ftp
»st«etdet«tcn «t-t«ctdt«itli.
(-’Hi:imtt
sthututctmttit ssrd nennt-»wir ntth:n::selt«t- Äxttcten
x
heult-- tut-tu s Itttst itzt litt-U tust : Ht tin-d L atlttitt nt rtl
Jtttlntntwqu ists Will-nisten ."tn tut enttte Zenk, on ester
start-trus- Ttm thust-» Wthsz tttt c nottut Mondt at lnndc
intttktassxte Post-m —:« Amt-nun tw- --.:t not: txt, at ltknreo
Yndltntt tnntt tsn tnn nmnttt Linn- nd, est tnnlte, staat hatt
pna blnt en entne Llltten tat-te nnztet mut- t E tnl end manni
af hanc- ttantnustam bat-te ttl Bin-F lntt Blau-c ons« Pnn
nnsnn tsctte tm et at te innen-» Zenit paa tnlventst staunan
heb.
».ttannnetut,« brav-»Ne- Lelnnsqen Wann, »das Te no
gen Mensng inn, lnnndnn Nt ntl til, nt thlt blevlkttentnbwg
Bergs ? «
»Nei, nten jeg tntntobet, nt nun ltnt solt tig not-l og la
dct hasn talde,« gut- Patws ttdt ttmttesttw til Innr.
Leitung«-n lustnntetns tktt Hinunt; lttn ltoldt det nnet
Honedrt ttle un tnnlsztt, us. nisten tnnpe samt- tmn at wette
hanc.
«
nnrttnattnzt rt tsrt Na. set rt nat-we to Manne-tust ttden, ltan
Ist nma net nastc tanleinsck lnsntirtkems ltntL »Mu!
bit-n tottnt ttl natt ItlennnenL et allen-us m"tttttl":sltts«·te, thont
hatt bog extentlta ist tcnnntltkt nng, ozt et antnnet tnnt tät-gl
hoo Nrctnntsen Tcnne t'ttlk««.«’
Hunden-no Ztttltng ltat ntttnttnttncs tunetaf ttm Bunt
ntng tot han«-« antoa Wahn-.
»Nntnt·lta· Hatt et ; Ntnnttcn en sinnt Karl, tnen bist
vildc bog asthtr sinkt, tun Wientndrn ttnldc tut-te taa tot-blank
det, at hnn giftetsc tin nted trank Mrdtetnne hat t den sent-te
Itd ofte glatt Witt- ued WittennaaL Zetagar PtinseciserI
Tct et nltort latntltgL Jteg vildc aldng gnne det, nat jcg
Prinfccste.«
sztttant Padde lo hojL
Oehrtngen stævede eetgctligt til hatn og hegte-b like-Kant
tnetateno Lattctx Hatt rettede sitt og ttat ringeagtende paa
Skuldtene.
»Enhnet· hat« sine Hensigtct,« sagde hatt og bcgav sig ind
i Stdevatelfet.
Ovetstabdlage Doktor Atlt traadts nd afVaseelset, htmt
Ella endnn fad otngtven ezf atAntal Damen Vottttant Leh
tlngen haode Ret: han var en sinnt statt, og hatt fnntcg seln
tin-get npje at vitte det. En stor, regte tnandtg Ftcnttottittg,
nten der lau bog i hanc Okne et Trak, sont der tttr beten-te
en behugeltgt« og sont nn og da gan sig Itltiende sont et lu
kentte, misnnttrligt, koldt Drag, sont han havde atvet fka sin
Faden
Der laa i hang Anslgt et noilltgt lldtt·yk, og han gjotde
sig itte en Gang lltnage tot at stjnle brt ; nden nt agte paa
Otngivelsetne tktcd han igiennent Vatelset og tmadte tnd i
et lille Stdevtetclfe, huot han stillede sig t en Vntduesfokdyb
tting.
Faden-n fnlgte eftet hatn og lagde sin Haand pm Son
nens Ann.
»Du syness at tnkte fcnsttscnt,«f sagte Geheime Ottern-gr
tittgsseaadetk
Sonn-en foatede ist«-, nten flink-de nd paa Pladsen for
mt Dust-t, hoot Engel-sit fretndeleg fpmjtede Vandstmalen i
Vejret.
»Jnden du kont, nndetholttt jeg tntg i længete Tid tned
Grevinben,« blev Fadcten ord, ,,hnn looeve atdrikte The bos
os i Morgen Aften og omtalte dig peta en sterbeles venskabe
ltg Mai-ade.«
Ovetstnbglctgen trat paa Stttldrene, sont ont alt dette
par hatn satt-echt ligegytdigt
»Paul, ieg beneidet dig itke,« ndbkodsmderen tned dam
pet Stemtne, idet han san ssg ont i Viereliet for at ovetbeoife
sig ont, ist inge« belnrede baut. »Jeg tan doguntnltgteo,ot
du hat forandret dtne tstettsigtee.«
»Du konnten-e tun gnnntne ltdt an paa tttttteHettsigtet-,«
gan Sonnen entsettg til Som- Ined et bitte-et lldttyk. »Gut
inden bliver tnig tnerc og tnere en Gnade-. Da jeg i Menqu
asiagde nnt Lage-visit, our hnn faa elstværdtg og insect-sinnen
de, san jeg net-steil havde ladet tnig bentive til at tilttaa hettde
min Kjæt·lighed, og i Aste-n stientee hnn Gtev Wakbekg hele
sin Optnm·kso-ttheb. «
»Kvtttdelunet«," henkastede Geheime-rauben ringt-ag
tende.
»Sotn itnidlettid optster nng ag tiver neb, hood tee
neeppe et bygget,« spart-de Doktoren. »Wer end en Gang er
den Migtante opftaaet hosJ mig, at bnn jpillct Komoedie tned
es alle; tnaafte bog mindft tned Wardekg — der liggct et eget
Udttyk i hettdcci Lilie, naae hnn tote-e tned bant.«
»Bedtaget· dn tig ikke felv?«
»Nej.«
Geheime-Ovcmgjetissgstaaden satte meget alvotltgt
Ansigt os.
»Warberg hat noget ualtnindelig fetngglende ved sig,«
sagde han. »Hast er sntidig og flog, men ntolig vg uden Ub
holdetthed. Don folget met-c sine Tilbojelighedce end be hatn
gipne Foestttftet, del-for hat Regjeeingen ogsaa opgivet sine
Planet med hant og vil sandsonligvis nted det forste under en
ellee enden Form fsge at tjeeene han«
»Nun det maqste ee nteget for sent,« raubte Don-statts
lagen.
»Operlad det tll mig. Rsb itte, ot du erindtaget ntod
Geev Warbeeg, tninbst til Gen-indem Jeg vil i Morgen
Iften se at finde en Lejlighed til at satte Geepen i et sae
Umt Lyt, at alle hans Skyggesidek tradet satt meget staepeee
seen-X
»Im Grevinden ikke ane Hensigten ?«
»Du tllttor Inig da vel not faa megen Smidighed,
us o « s .
Geheime-oben tun ikke til Enden psa sitt Tsnke ...
ltittt ttl L se ttttkt en ttttg Mund, ON kllk HMH - T« Nr wm
.t).ntendnti.
»Hu-trieben knntittet det Misntteske itet I« ndbtod itsttt
notiqu ttxt torditttseL
» In hin-ei lsnnt
,,»’itt,« tttj.’s Niltrstttttnttrett, tnedenixi l).ttt tned Thier-e
sn.zste ten ttii lt«tttt;«tstntnde .t;ttttit«ttdttts.
Hielt tt It lttnt i :i’cnt.tc««:- lntci lsitetttnhsnz lItttt inti«sttl:
ledi« l;.:tn tntn sitt «thttt«ttstktetiit, du lt tote nttettttqet den
Ei t-tt-t· nt ist-site ltetths .t ji«-it« tned t«itetnttttett tut litttt
lt n- titkstte ntetttltttnnelset. Htttt ttttte lntttn ntte Etttnxi itzt
tttsttttte ttirtitsslttslksett tin Nin-de ttttet nt hat-e tttttd.n detttte
Mant» lttttsxi lsttetttknltet snntecs nt ttltnle ltettde i tin-get lnts
Huld-«
» set iottttsiret i htsett Wald ittgen god Zinag nt gute
sisc slititmtsisltettrts Jldzntttg til sine Salottet·,« vedbleu Regie
tingssstintvetk »Ist-g tttl trog gjore ltettde optntetksotn paa, at
Hunge- lmt solt stg ttvdt itf lntttg Fot·dt-ittgszfttldl)ed, ug jeg
tun out-n i tiiobet nteddele Ting otn Mattden, der givr det til
en litnttltglnsd sitt hettde ltettgete nt statt i ttogett Fordtttdelse
nted l)itttt.«
» ,,.Vuotsot« det L-« henkastede Sonnen, hvetn sinkt vnt san
« ovetorventttg ltgegt)ldig. ,,islt«et)indett iyttteg at viere tneget
tndtaget i han« og en lildvatsel kttttde let betare hende ttltes
l)ttgeligt.«
»Im vil detved uise hende en Tjetteste, sont htttt nil
» littttnte til ttt bltve tnig takttetntntslig sot".«
,,.!·«tttnd tout-net- det Mettneske ntig ved. Jeg lilliegger
» tkke ltttnt dett rittgeste Bistttdttittg.«
l » Tit lsettder httttt ikke,« gnv tssehestnerandett til
Stint-.
Hatt ttnndle tiibnge irtt Vindnet og fjasrttede sig.
.ltnt-t ttttt stettttned t dettne litt-do og kjendte ttttt tneget
itnt nf re ttl Siedet-irrende Person«-, nten dog interesse-rede
det hele hitcn nteget Hatt httvde svrst for san Tage siden
ottertnget sitt Hitllittg hotheoindetn der ttlletedn havde for
ttttllet lnttn i hitj Grad pcta Grund as sitt elstvastdige Genug
ited og Interesse sor ttlt, httnd det« nttgik Kunst vg Literatur.
Linn tont dttglig til hende vg sattttalte nted hende vnt hvttd sont
helst. «
»Jeg bedet Dsnt ikle at opfatte Deres Stillittg sont et
Tr)ettdeg, tnett sotn en literiets Vettg, der give tttig en Tinte
ste,« hin-de hnn straks den forste Dag sagt, og da hun senere
hnvde bedt hattt viere hende behjcelpelig Selskabsaftenen vg
onst-e ttted at pas-se, at Tyendet giorde sin Skyldighed, knnde
lmn itke nfslan hettdes Forlattgettde.
,,«De vil sttctrt blive kjendt og iple Dem hjettttne i Kred
sen,« havde hun sagt til hinn. »Du et tnitt Stræbett at
snutle de tttest fvtstjellignrtede Elententer as det dattttede Sel
stub otttkting tnig. Hvor store Modsætttinger end kan viere,
den altttindelige Dirnnelse er dog et forettettde Baattd, vg jeg
ntenet endvg, at paa Selskabets nestrale Grund tnait selv
Modstandete uttder Høflighedens For-n kunne txt-des. Jeg
ved not, at dette stødet mange, alene as dett Grund, at jeg
et« nafheengig, et« Kvinde vg staar Kantpen fjcernt — tttett jeg
indier destntgtet itke, hvvrfvr jeg ikke sknlde prsve at gjen
netttfare tttin Jde ottt l«igeberettigelsett.«
Origettdorf var henrykt over denne Jde vg stillede nted
Gliede alle sine Kriefter til Ritadighed. Hatt hat-de ganske
vtst bennetket Overregierittgsrttttdens og Esnnens Tilstede
vier-elfe, ttten hatt vat« endnu itke trnfset samtnen ttted
dein.
Hatt begav sig til Spilleværelset og traadte halv ung
giertig hen til en Gruppe Heu-er, der stod vmktittg et Bord.
Laitnant Oel)t·ittgett, yvig dlnssettde Ansigttydelig forraadte,
at Bitten hitvde stnitgt hont, havde lagt Bank. Hatt sad iTab,
tnen forttak Munden til en spottende Latter, idet hatt gjotsde
sig lltnttge for at bibrittge Folk den Tro, at Tabet var httm
saa aldeles ligegyldigt.
En nttg Battkier traadte til vg deltog i Spillct.
»Von hpjt tsr rnatt poimere, He. ijtnattt?« sputgte
Vantietem
»Seit heit, det behagt-r Dettt,« svarede Oehtingett nted
et ringectgtende Sknldertrcet. »Jeg tillader tnig kttn atstille
en Betirtgelse: Jeg tatttte ikke paa at tomtne til at spille
hist-, og ftulde tttitt Kasse af dut Grund ikte knnne sttekkke
til, tnaa jeg anmode Dem otn at give Kredit til i Morgen
ndtig.«
,,Natttt-ligvis,« bettteerkede Bankierett.
Hatt lagde et 50 Mittksstytke paa Damen.
Kot-tem- ialdt gnttstigt for hany vg Oehrittgen ndbetalte
; htttn stnilettde Pengene. Bankieken gjentog Jndsatsett vg
vattdt otter det fnntnte Beleb.
Nu syntes Oehrittgen dog at ctgre sig.
»He tun ogsaa pointere heiser-, hvis det behaget Dem,«
! raubte hatt
Bankteten lagde nn et Hundredemarkgstykke paa entom
l Hirn vattdt ogsan dettne Gang.
Med et spottet-de Stttil, nten dvg med let sitrettdeHaand
frettttog Oehringen sin Brentaste og lagde den oed Siden as
sig.
»Katnntemt,« vendte hatt ftg til Padde, »gjok mig den
Tjeneste at sorge for et Glas Seit til mig«
Hagendotf getv ett Tjetter et Bins.
»He siulde nu ikke dritte nteee,« sagde Padde til Och
ringen.
».L)vorfoe Mel-« lo dettne spottende. »Du morer rnig
tent nd sagt, at jeg dog en Gang er kommen til at sidde i
Tab.«
»Spillet er for heit,« mente en ai de vmstaaettde.
»Mitte Vetter-, jeg erkletter, at jeg taget imod enhvek
Jndsats,« raubte Loitnanten og havede ndfordrettde sit Ho
ved.
Bankieeen havde imidlertid vnndet vvee fem hundrede
Mart vg ftvd endrtn med Pengesedleene i Haandm
«Jeg hat ikke fpillet for mig selv,« fagde han. »He.
Profesioe,« vendte hatt sig til en bag ham staaende Maler,
Jan bevidne, at jeg hat lvvet at give, hvad jeg i Aften
vsndt, til ett ubetnidlet Elev.«
- Dem oveetakte med diese Otd Pengene til Malerein
Oeheingen ded sig i Laden.
»De vil ikte spille mete?« fpnrgte han.
i
)
4v , f l
»F T an tlte,« lad Sinne-L ,,t'ttkk(·« sk Ullkl JOHN Um l
gnntttzt, nten leg vti bog ikke ttdbtttte den iot tntn egetl IM- l»
dei-:»Ekt)1d.«
Letittnaen ital attei« nnqengtende paa Elttldeten og
tontte htttttg lit Nlasts Zett.
J det itttttnte ttitttdte Wien Lea ’L«.«««tt·bel"xt ill- HJU Wk
«- en int, ttdptteget artttokmtiik äusttttottittt;. tin ilttttk, llOl s
" Zitttelttz det« lioldt tig en ltlle sitt-we for over. Tet« lau
· ttoget lslodt onst huno Tut-l. Man knndc stttdesz out, hUVT
otdt hatt vttt sinnt, tnen det tm nttnodtigeltgt noget lck"8«3«
let-de ist-d bunt. Te statt-, bitt-te L ine galt hang Tinligl et
ttttlntindxltgt attndittldl lloltttk. Ell lsit NODIW IN PM
litt-is ltlege .tttstdet og tobede den utdte Bemegelfb
Lehttttgen benuttkede dette og tyoede det gantke ttgtigt
? iotn en Folge ai, at hatt hele Atti-nett hattde vlktet i Niean
I den-J tuniddelbate Llcterhed Men denne Taufe giotde hattt
s cndnn tnete bitter.
»Sptllet Te ikke, Ot. G1«eve?« ivttrgte lian i ett kort
Zone
»Bei Tat « spart-de Osten Wardetg i en t"olig, venlig
Tone.
,»’(eg tagt-r ogsaa tnod nteget ftttaa Jttdsatser,« raabte
Oehttngen.
bit-even fo’t« fttnlig stimmen, Faroett org fra hatt-Z Kin
der, og hatt tettede ttttilkaatlig sitt haie Skikkelse. Hatt
foltc godt, hvad Oel)tittgett nted digie Ltsd vilde sige, at de
skttlde onst-e en Oentydnittg til hang sittaa Fortnttegotttstætt
dighedet, skttlde viere en Hervtt.
Med sannnenptecssede Lieber rettedc hatt Ojttene stist
paa Oel-ringen nted et sinkt, udfotdrende Stutt.
»Jet; fpillet itke nted alle og enhvet«,« gav Greven en
delig til Sout« og vettdte ttg bot-t.
Loitttantett sptang fnysende op.
,, th« . t·«Gteoe, jrg tnaa bede Dein ottt Fortlating paa
die-se Ot«d,« taabte hatt lydt.
Watbetg vendte sig ont.
»Den iaae De itte her, hoot det er ntin fatste Pligt at
agte Giæsterettett,« sagde hatt og gik.
Oehringen vilde lobe efter hatnz hatt vidsle kttapt, hvad
hatt giorde. Meist Padde greb hant i Armen og holdt hatn
tilbttge.
»Begaa nu ikke en endnu starre Dutnhed,« advarede
hatt.
,,Jeg fotlanger Oprejsning ! « raabte Leitnanten
heftig.
,,Det bliver Deres Sag; men her, hoor De er en Da
ntes Gjast, kan det ikke ske,« erklcerede Padde.
Gteven vat· alletede traadt ind i et andet Værelse. De
andre Herrer fjærnede sig i den pittligsie Stemtting fra
Spillebordetz det hele gav Jndttykket af, at matt sagte stra
t«est tnttligt at kotnnte dort fra Lsitnantem
»Pah! Jeg vilde kun gioke ett Hentydning til hattet nie
get ittdskrcetttede Forhold,« vedbleo Oehringen at raabe som
Saat paa Paddes Bebrejdelset.
Dei lykkedes endelig Padde at faa den orede Kriget til
at forlade Hutet og Selskabet. Hatt befandt sig i en abe
hagelig Stentning og vidste ikke tigtig, vnt han havde
blatneeet sig ellet hattdlet modigt. Han fandt Greoeng Ek
klceking tneget ufotskatnmet og ansaa det for en Selvsplge,
atdenne tttaatte give ett Et«klketittg, der ikke lod det ringeste
hasfte ved hatts Ækr. Saa tankte han» igjen paa den ttnge
Bankier, der havde vttttdet hans Penge. Hatt ærgrede sig
over Tabet og over, at hele denne smukke Stint paa saa no
bel en Maade var bteven ooerladt Maleken til Fordel for en
stakkels Djævel, han ikke brad sig det ntindfte otn.
Medens hatt langfotnt gik hen ad Gaden og lod sine
Tanker svreve fra den ette Gjettstand til den andeu, blev han
anholdt af Overftadslcegen.
»Hu Lojtnant, jeg var Vidne til Deres Santntenstod
nted Gt·eoett,« fagde Liegen, idet hatt fortrolig lagde sin
Haand i ijtnantens Arm.
»Ah, ja saa, tig —- og De gioer mig llret?« sputgte
Oehringen, det- ikte ret vidste, hvilket Standpunkt Doktoren
indtog.
»Nei· Jeg tror ganike visi, at Deres Ord var tnantet
paa hans fattige Omftændigheder,« gao Lagert til Spor;
,,nten hatt havde i alt Fald handlet klogere, ont hatt var
gaaet ittd paa det hele sont en Spog. Hatt havde da ikke I
givet sig selo den Blottelse at lade andre fe, han fakte sig i
missen-«
»Hie, det er netvp ogsaa min Mening,« foesikrede
Oehringen. »Han hat ntt felv kottstatetet, at hatt ikke ejek
noget at spille otn. Hee, paa Ætel Det stulde have gjort
ntig ondt, otn ieg var kottnnen til at vinde 50 Mark fra
ham.«
»Der laa en direkte Sigtelse t hatt-?- Okd, « blev Wegen i
ved. »Hvad vil De ntt gjote ?«
»Jeg vil fotlattge Opreisttittg.«
»Hi. Lajtnant, dette Skkidt synteg ntig ikke at viere
ganske rigtig. Jeg oilde tatst affordre ham en bestemt og
aldeles utvetydig Erklaeing om hans Ytring. Erklærer han,
at han ikke hak villet sigte Dein for noget, saa er Dei-es
Æee ikke i tnindfte Maade bereit, tnen da faldet den Mis
tanke paa hatn, at han for at slippe fri for at give Dem
Oprejsning giver sine Ord en anden lldtydning end den tit
sigtede.«
»Te» De, han vil give en faadan Etat-kinng spukgu
Oehtingen.
Regen tsoede med Saat-et.
»Nei-« issdk YOU kndkugs -Jeg Mist ham for at
tut-e for klog til at oille lade en faadan Mistanke falde paa
sig—«
»Saa totlanger jeg- en Opreisning,« dlev Ltjtnanteu
ved.
»Hvilken?«
»Vi vekslet et Pae Kugler.«
»Jeg see heller ingen anden Udvej. Tillad mig dog at
give Dem et Raad. Saa fnart en Duel ikke lang-re ladek
sig undgaa, sendet De eroinden et Beet-, i hpnket De by
dee ont Undikhldning fak, at Geeven i hendes Sakin hat la
det sig henklse til en Fomcrmlse,. der ktm dem paa en
IIIIIIIII IIIIIIIIIIIJII "I’Is:—IudIIIIIg III et III T IIII gm-I- - «
I..H
IIVIIIII
«
I,.
1L1
L Il Ull Ist MN - «(Aab1c LEIIIIIISCH boun:
I IIIIIII IIIIIIIIIPIIIILIII IIII Ist
» T I· Inst-III Neun-wen bette; IlIi det fulsp .
.IIIIIIIIIIIIII» lshoIc LIIIIdI lIIIIst pIIIlIIII, og Mk sp» »
IIII I T HI« UHUCIW lkkc IU slmcg chI Ihnnd «
» IIII Inl Inn IIIIII Aue IIgIIIII« gnka den« »W
YIHIIIJIIIIII cIIdIIiI cII Nun-P
» VIqu IIIIIIIsII mutig Enge-II i Orden; IIIIW »s»
Inst-I- IIII T me- Zidc kIIII M fIIII lldfeende af« «
stzns In IIIIdIIIIII «in III-Il, « beIIIasIkede Am
»W; lIIsIIIIIci Immequ efm III fIIa Sagen Mk«
LIIIIIIIIIIII »(851·IIIe-II lIaI foIlIrIIgII Irrqret IIIIg Ink
ZIOIIIM .I,I.1 tm — cII Stettin-ZU der IIIIIIve Inm
IIcIIque MIN« III III fIIIte Livet.«
foIII 33
»Te hak brt IIII altsaIIIIIIeII i Den-s smand ben
Lejliqhsdku « foIIIIuIIede OverIIIIbSlwgen ok; kog III»
VIIIIIIIIIIIIII, houII lIaII IIIed JJWeIIIigt haode IIætIIIeI qu
Yll.
tsslln sad i sit Bondoir, der var ndstyret tnedazmzk
nositiott og itte lob noget tilbnge at anste. tho«;zz,»
itnc innig link-de forttitaet at folge den rette dedrwcr M;
leni edit-l rlctgdoin on Zitnpelljrd
Oslliig sm:·.t«tc LIlnIigt nur panfaldende birgt; ZW
iiiittenltntt i tioget optittt Zindgstentning. Htm hspkk zn
iogt at laste, nien Bis-gen var atter bleoen lagt tii Zzzk
lnui tog et tun ;l.llnt«tnorbot«det ved sitt Zide liggendeazek
midnct Breit, titsnde et flngtigt Blit deri ogtaflede imka
otcnfnnlig lluilje Pnpirct paa BordeL
; Hnn hiiode feist nylig ntodtnget dette Brev, T« »
; frit ritjtnitnt Leltrittgen og indeholdt en Betlagelse eva
i hendeg Sinon fot«efnldne santt Forsikringen otn, at link
hade den ringeste Styld deri, da hatt ikte et Liebling
, gletnt sinc nsligter sont Gjæst t en Danies Hug.
i Ellnsz Lieber kriitntnede sig nervøst.
»Marnsil)ka, er Doktor Hagendorf endnu ilte t:
l tnen·«-« octtdte hun sig til sitt Selskabsdatne.
I »Nej,« lod Sinnen
»Hei-g bedet«, sorg for, at hatt kotniner, sita stian
! tan lade sig gjttre.«
« Ti Minister senere traadte Kurt ind.
I »Ah, Or. Doktor, det var godt de kom,« mahnt-i
» ham i Mode, tydelig forraudende den lltaalttiodigheb, it
l hvilten hnn havde oentet heim, idet hun bød hamt
I Plndg. »De har vel hart noget otn det nbehagelige Si
z tnenftod forleden Aften tnellein Grev Warderg og Leim
i Oehritigett««-«
,,Jeg var thne dertil,« benicerkede Kurt.
»De- oar til Stedeem raubte Ella og blev glad net
rastet.
»J«
»Lige frtt Begyndelsen?«
»Ja—«
»Jeg beder Dem da, fortæl mig, hvorledes alt gilts-«
» faldt Elle livligt ind, »nten tæns Dem freitc for al Tit
godt oin og forti intet for tnig; det er inig af yderste Vlglll
« hed at etfare alt, lige til Anfigtgudtrykkene oin mullsl
Det kan jo ikke foilede Dem til at vise Interesse entn: it
den ene eller anden. Dernæst et Spørgsmaalz Stets Te
Nin-heben ? «
,,Jeg stod umiddelbart ved Siden of Spillebordet.«
»Havde De deltaget i Spillet?«
,,Nej, jeg hin-de tun nogle Ojeblikke vieret Tilstinivtl
Spillet, der interesserede mig.«
»Godt! Vil De saa fortælle.« «
Knrt referede nu det forefaldne saa nojagt gks W
det var hatn ntnligt. Ellas Øjne vogtede itttens posle
Ansigt.
,,.Hr. Doktor,« fagde hun, da hatt var fckkdlgi W
tvivler itke i ringeste Maade paa Sandheden If TM
Fretnstilling; nten den Mulighed er dog ikke udeluttet, s!
De kan have fanet ett mindre korrekt Opfattelfe sf en W
anden Enkelthed Det er bleoen tnig fortalt anderlede5«
forstna tnig derfor ikte forten, nactt jeg gjor Tem enan
Spørgsntaal: De sagde, at Greven feist tkaadte WUI
Bordet efter at spillet mellem Bankieren og Oelninilen M
til Ende?«
»Ganske rigtig ! «
»Greven tunde altsao ikke vide, hvor nieget WIWW
havde taht2«
»Nei, det knnde hatt utnuligt vide.«
»Er De ganske vis derpan«.-«
,,21ldelcs, « fotsikrede Hagkndorf
»Bei er niig fortalt, at Gier-en havde leet DREI
over Lojtnaiitens Tod, og at dettne itf dett GUMV W»
ligvis oat bleoen cergerlig «
»Den er ikke sondt Jeg faa Greven trædc End VI «
lagdc strnkg tneget note Mætke til ham, fordi IJCIU «
vindcnde Væsen interesse-rede niig. llden nogen .,N""EU"" ""
teg hatt at ttcede hen til Spillebordet; hatt hAVVV WUW »
vig endnn ikke Spor af Attelse otn, at der i disk he« lth
blev spillet. Hang Ansigt var venligt, nien alootltgt ’«« O
vilde allerede gaa oidcre, da ijtnant v. Ockhlmgm M
vendte sig til how-«
,,Hvorledeg opfattede De Løjtnantens Okb « »
»SOM M spottende lldfordring —- der kundc itte Hi
Fell Of Tolletl, hvori der bleo talt. Løjtnanten itskaJ
rede drukket en hel Del sg fyttteH tillige at ch M ««««««
Oprer over sit Tab. «
»Hm-de De stritt-z dette Jndtryk, eller nwVW Te M
forst, efter at Greven hovde fouret Løjtnanten. « M
»Du hat-de jeg lige straks th MVM at W»
tun desad en ringe Fokmue; ellers vilde jeg Ika We «
staaet Sigtelfen i Okdene »meget fmaa JUDWM
Mk
»den ejendommelig starpe Betoning, der blev glvek
l Okd.«
«
t
(qutscttchs)