l lslorisonten.
R omau
Hl
Fretoekiat F-t«eittt«lelt.
tnntthttt
III-d Its lettttsr Jlklun tst’ttt» »nt ltch ttttltrelsfth der
tnenet at lnnnss lang rot trbistss tut ten litlt atmen Barte-, et
ltottle nett-n Innre-»Nater barst-tu nllrlnttintettf Te et ttttl.
flehte ntrd sslt, lett-r Dur-s urkr- tn»:tt lattltlte Lntttt nttVe
strtrltrltrt rtkr et llrtsen tstttnlsk It titlrt otn nts«tr, ntett
ltrttler lttn pan tnt trln Tit-Je Mrnnrtlet ltetolntet on mo
rrl entq. J H ltnt nl sm, tut-It zeg tin-der InPt»be ttttlttt«t«·
seo .tllttls«, en Lohne at, at Itzt nn lttttelta oa orl et unp
gsttet Lteanrccislotnte net ntlot berste-rette Vorder og nn tttng
Dann lan ttmte nttg tned at te paa Etotnten t et Nlasxvlkastn
Ho ltntlu Te nor Ettlotnt Bralnttantn al Ttb tan lernten
be nlootl«a, at Tttt artlnr lntn enlnset Lunt, teto den tntndtte
Lttlttstlntltrd, an tta et tilntofttl Ltanrpnnlt on anter stg lelv
fol« M ltnt Frtlatnts ’.)ll Ttd txtlrr ltan tneo en oerdettottttlenx
de Pntltoo on denkt-net ttzt tteote t altntntwlnte Zorn ; ltt n er
tkke stand ttl at tatte en lonltet Titttte net lslttser ananen
part alle ".l.lc’ennttlet, but ttlr anettlendrt ltant totn en at de
stolttr Jtlotntrr Hntlet Te net ntotttantltae Zitttltrttz ltan
et« det tnlntnetede tnntttnttle PttnntH nd otnt Musik findt-o
der tot lnttn ttet unten Butter-. tcttu ltanci illlentng lsntde
vl alle ttl Halte enten tanzte rllet ttttlle. set rt hatt-f- Mr
nintt, at Landen-» Flolentektte lsntke tote-tanzte lslenetne den
lillr Tnltel ort totedtnae den lntnttlr Nrantattl Pan Violttk
Jeg nnjet Lattlset tot at tut-te et tneget tottrasttrltktt Wertste
ske, nten Ilttloe text ttllntnar ne tllftener etlene samtnen tneo
hat-, da rnlhe ltan entrn more Ittttt totrnlt, eller ogtna jeg
vilde tntnde hant Itzt ttot drt ttdtte blen Tilftrlder —- Her
dktllte kner
Ha. trat Vennen tned sitt ind i en Etdegade
De trrmdte tnd t et efter det Udre at dontnte ille tneget
ittdbttdende Htto og lont gjentsent en Tot-, ooer ltnttlen Order
,,!Ilestavrntton« trtntnelta tydeltg ttar at lasse-, i.nd i et chntn,
der var our-tfyldt af en tun-lenkte Tatnp nf Ll, daarltge Ut
garcr og de fortljelligtte Sollt-vater.
»Ernst nn!« ttlraabte Alban sln nnge Lebtage-U der to
vede lidt; thi det tret-bebe ttnasgtelig et tnst Moll at oooe sig
ind i bette dttnsttyldte Halontotkc
De gtl igiennent det used lkljæster befollede Verrelfe og
tnd i et bagved littgende Vterelfrc Un ttigjettnetntrtengelig tyk
Taage af Tobalotng og et lydeligt Vellottnnen ntodtog dem.
Jgiennetn det hele klang de tned dyb Stennne ttdtalte Ord:
»«Dc kontsner ! «
Det var Ftlosafen Brahtnatt, der greb Letligheden tilat
faslslaa denne .ttjettdogtet·ttittg for paa denne at lrtttne bngge
videre ntcd Sltttnittgsfolger. J det hele var der et Selslalt
paa sels Person«-, der sub ved et lanaaqttgt Bord. Nasrntelt
Ftlosofen og den tttilftegse Musiker sao en Slttespiller, der
tre Gange daglig for-handelte sitt Ttdgalder, der ikle begreb
bono ttye og storartede Opfattelfe af Knnstetu endoidere fad
der en Rigsoagsmand, der atdrig harrt-e sagt e: eneste Ord i
Nigsdagen, nten tned stot« Fortjasrltghed holdt lange Taler i
sitt Krebs-, on sont antnaofede slg at otere den eneste, der hav
de For-stand part Politik Tcretter lotn en gatntnel Privat
bocent, der hadcde alle Honor-ar-ProfeSsOr oa tun talte otn
Neptun-Inn satt sont deren tlketgbetjent, der ersig og al Tid
satte et betanleligt Ansigt op, og ettoeltg ert Boabandler, der
overbovedet tkle fagde nogetfotnhelft, tnen ille desatindre var
den meft tttilfredfe at dem alle.
Alban htlste flogtigt vaa de tilftedenterettde oa satte sig
part den for ltam actbenstaoende Plato ocd Vorder Derefter
rylkede hatt en Stol hen oed Siden og tilotttkedeKttrt at tage
Plabs der. :
Ubert Valg bleo Forsasdct indrttnnnet Alban, oa tran le
bebe aqsaa til daglia Vrttg her de ::teft ooldlontss e Tebatter
efter alle parlantetttartsle Negler, da der ellerg itle oilde have
tolle-des trogers at komme til Orde for Filofofens dybe
Stennnr.
Vrahtnan var i tut hele tnget en original Frcttttottittg,
lllle tned et brcdrgentnttigt Monat Mets betralvorligfte Mitte
holdt bstt det«torutt slg staaenbe nglaa fast med begge Ham
der, og ttaar hatt drak nogett til, flete det tneb en faa mrdig
Alver, sont om hatt begtl en nhvre sitosasisl Dono.
Stetttrringett var aller-ehe ved Allsattd antmdelfe ttteget
answer-et Skuespilleren bandede over de fvage Hamer der
ikke beareb bans Stachel-, Nigsdagmnanden heode olleretse
tre Gange reift sia tncd et: »Mine Herrn« paabegondt ett
monstrso politift Tale, tnen oar bot-r Gang bleer afbrndt.
Saubert sttllede sont stkdoanlig Forstaq ern for Klubaftener
at lejc et Piano; Filofofett forlattgte Order
»Nam« jeg faavel i Altttindeligbed sont i dette stereqtte
Tilfeelde er itnod Musik,« faade batt tned hajtideltg Pathe-g,
»Mut- jeg fantvittighedssttld anerkjentnr oafao Mttsilen sont
Kunst og lade-mater den-z Magt over Mettneflctte, saa maa
jeg bog paa det bestettttefte erllckre tnia tmod, at der her i vor
Krebs byrles Musil. Det er ttværdigt tot vor Klub at lade
spille Dante. . . . «
»Ohol« afbrsd Sattbert bunt og las-rede sig fortabt til
btsge part Stolen.
»Im siger, det er uoeerdigt,«· gientog Filosofen tned Ef
tektkyk og tillastede Musikeren et tilitttetgisrende Blit. «J
bisse lange Tiber-, da ReaktionensTorden ruller hett over vor-e
Hovedm but-de i det hele taget at Musik forhydes, thi den
klinger fom en Dann mod det Trot, der heller pag es alle.
Det er vor Pligt at mattde os felv ap til en stor Deut-, til en
Daub, vardig vor Klub, og ieg stiller derfor bet Flusqu at
»de uttlfredles Klub« mander sig sp-«
»Du ligger taugt met-merk first at belieempe Protest
rerttes Nepoticme,« faldt Privatdocentett ind.
»Mit For-flog er mbigeke og langt meee vidtkclkenbe,«
ruhte sitt-Mem
Alls-dagewean hcvede sig i Siedet.
»Min- peeree,« hegynbte hatt og fremde sig med begse
l
i
Hasndst tnnd Binde-, meet-nd ltan lwzelsc L unhoppen item. X
»HWV minnt-i Pt. Ti. Binlisnnici Raiilnik dn tillsipe·
nun unix «t nun tin-ist Hirt-nur inh tun be alnnntsplute pati
lltke Yam- N mittinn- de Einteipnnktet, nd im lnsilir
o-. . . . «
Tini-« unlink-L vix en «l««plctclaiinnnt nnadte ind.
silinsrlmn list intslinstlet inmitten, og Bindi-i fallad
intuit- .ttint«isi, lietifslietsenicn kaltem- et Lilil til tin Hut- an
» in mlhs zllsnandsn til somi, fulninsen tialViunene inan
an ism nnnl nd. liIn Illlmn tniblen full-kommen ialiii.
slliilittlnstjcnten nentste sig nmd hinn.
[ »Mit lntnsi d«.t)u. liline Iiooeitde,« iagde l)an, da linn
«- ldesttnsilekc, nt stietixsltetiisnten var i Feind tin-d at teile tin.
! » Te Heim ioiet Nauiiet »Ti- ntiliiedjeci .ttlnl).«
! »Na-like itzitsg,« zinn Alb-in iniilende til Sinn-.
« »Hm-i m Botget hat« tliet og jeg nma niesten sige Pligt
til at inne ntiltredsst mal-te Viahnmn
Poliiilnstjenten tog itke iioget Heninu til denne Nil-ni
belie.
»Da Ittlnblnsn ei en flnttet Ritteninx ·.«« Uetslslev lian
spat-gruben
«Tct et tkke nagen Rossi-trinkt« nien Inn et Zelstab ai
Venitei, det« en Nnng oni llijen komme-( samtnen her for at
blicke ist Nlncs Ll i Stellt-MADE bei-igtigede Albaik
« Te sont Forsnsdet i Foleitingen ? «
»Ist-g link allen-de lnsiimst·l'ct, at dct ikke et nogen Rote
ning,« niodiaghe Allum· » Te andre Hei-sei hat- ittr valgt
Inig til at inte- fiorsasdeh nien inntcg knn at anerkiende mit
, Ottern i lan .t)i-iiseseiide, solt-i leg icgelnnegsig sidberpaadenne
i Pladsz ist-d Vot«det.«
»Er toter Telmtter liei unter de parlainentnriske Nieg
lt«t' ? «
,,’.)latni"ligvii3, tot-di ni hat« gjort den l71·iat·ing, at vi
illa ret Inn forttaa lioet-andi«e, naar m alle kalt-r pna en
Wang«
,,Vi kan underliolde og sont vi nil,« taabtc «Z«ilojoieii,
hoeni tlkalitilaitnanteng Sparggnianl weitre-he »Jeg begri
bri over Hain-tust ikke —- det hat-er Uiinodstaaeligt til Meinte
itri«ettigl)ede1«ne, der endog gaar foean Vorgerigtmne
— da tatst etc vi Mennesket og fanget-er under en Stills
fortn«
Laitnanten tav ogsaa til denne Afbt«ydelse.
»Ti- tsebatterer ogfaa politifke Spargsniaal?« vendte
han sig atter til All-att.
,,Tiluigie; det er jo en tysk Form at dtive Politik ved
Lllet,« gav den spitkgte til Sonn »Jet; vil faagar tilfaje:
des-mer« thi de ferneste for-staat- noget deraf. «
»T« flaar bog ilkc til for ntit Vedkonnnende « faidt
I Brahsnan ind, idet han flog sig for chsiet, »Den, der la
fek Plato-i, turde vel have en Mening otn Politik.«
»Hm De Born-'s« fortsatte Politilojtnanten·
»Nei, nien vi hat« vie-se thiitdscetninger. En af disse
lyder paa, at der ikke maa dtikkes mere end et halot Glas,«
soarede Alban, og over hans alootlige Ansigt drog et spot
tende Sinil. ,,Dette er en Nobvendighedspamgraf, da et
Mehlent as vort Selfkab ikke paa nagen Maade kan taale
ineee.«
»Bi«avo, Doktor! Jeg giver Dein en halv!« raubte Fi
lofofetn
»Jeg bedec« Dem, ikke afbryde mit Foihør,« faldt Leit
nantsn ind.
»He-g Undetholdek tnig nnd mine Beinen-, hvad ingen
kan fakleyde mig.«
,,Jeg iorbydek Dem det !«' eaabte Politilsjtnanten kec
geelig.
,,J Folge hvilken Bot-'s« hssg Filosofen i. »Nun De
trok at have Ret destil, maa De bog kuane neeone Inig de
Bef·eninielfet, De i faa Henfeensde stotter Dein til for i et
Viert-Zwis- at indfkreenke en fti Bugets Undekholdning ined
hang Betnier.«
Politilaitnanten fremtog sin Sammeln-H
»Opgiv inig Deees Nain ! « lefalede hon.
,,Det er jeg ikke forpligtet til.«
,,Beahman, msdfeet Dem iste,«« advaeede Albas-.
,,Jeg stotter misg til den Net, enhvek Statsboeger har,
og vil vibe, hoorfov jeg sial opgive mit Natm,«« modfagde Fi
lofotem
Politiniandenss Taalsnodighed fyntes me at viere til
Ende.
»Jeg ateesteree Dem og opiotdret Dem- titl at folge mig
til Politistationeii.«
»Opgio bog Dei-es Nava, Brahmtn,« btd Alban not
en Gan-J.
»Nej, ieg kan jo gioee den Spaseretue ·med til Statist
nen,« lod Saatet im Filoftsfen, der hat-de tiltalt Øllet unl
miadetig siittigt os derive beiad et nicedsasnligt Mod. »Der
vil ieg opgive mit Name, toten tillige lade Protokollen tilspre
en Beioceking ones-, at vi her er bleven mefcldcn af Politist
og iorftyrret i Nydelsen If vokt Ol.«
»Im et paiat,« veddlev han og njsie fig, idet hatt tsg
ftn Hut og raste-de sig til Gangen.
Politibetjenten noteeede samtlige ,de utilikebfses«
Raune.
Alban kjendte hast sg springte at tale bani til rette for
Brahnians Sind
»De hat mitequ He. Brahms-s Spsg torkett,·« fogde
han.
»Hm spigek md mig,« fvakede sztnanten Dort
-»Dkt sit jeg titvisfe gisre,« foesikkede Filosofen. »Jeg
tqkket Dest, Allma, for Deus gode Vilie, men jeg maa til
bagevise den; det kommee for mig M PCI M fes lonstateeet,
hvoevidt Bot-gerne alleeede er bestyttelfeslsle kllet ej: Jeg kk
Berges sg hat opfyldt mine Pligtek mod Staten lige iaa
godt fein alle andre. Politiet er Statens Tit-IM, ieg et et
Aphis-I sf Statut« pg islgelig ee Politiet min Tjenee.
Det er en logiik Stutning. Kam fu«-« VMUC hsm sig IU
Politimandem fom dm han has-be It EIN-, vg sind nd al
Deren.
Det lille Selstab var nieset bsstykktk Mk bet idee
teilst-«
Rettbetjenten var iorftundemStubekt fsksikkka, Ckth
t««issiiicii· knu- lmn illc t tin Tale-; tln idem Liebltlltleo
.k - - !
atrini tnlde inne stet, ltntsz man ltaisde lnitt et imle U m
mit hande willet teipnn
Elneiinlleien txiii sinnt-gen pp ait dsllilsllslkdk UND llWI
tte nh Veto-sing Hainletcs Moiiolisq: Tit inne ellet itke viere «
- nten han toin ttte tet langt, tot flltgizaintciiiianden tklm -
ng net innbte ltsdtz
»Ohne Heile-i !« for tiHenneIn en Ulntk Title itt be- »
handle det tin«eiiildtie.
-- - »i:
Illlnin tozt stntt Lilint on Pisa lixiin nnd net nd at ur
teltil
l
,,ltinn,« stiade han, »Zno.ien lieztnnkset nt bliue tntg«
ill)tntiteltg. set hin det totintte litt-un » Te ntiliiedieszttlnlsp
indlnnitt ass- . i ag tot tig vat« in neinlnt nie-get ttlitedse alle-·
stinnnen Tit ianiote Llinon stiiinniei nntntliknno tm Allo
Ioten, det- i Liliten hui ndnitlet et betndeltgt Moti, nien ladet
den ene Tantitad ooeniiaa den anden, saa seg et· innige IM
-
» det vtl bekomme lniin nie-get iloe. Anklage fot :,piiett·igl)ed
nioo en Bettent — eti Uges Firngsek sitaledesz uil den Spiig
ente. Trt et· tnilliant, at VJItiet lnig det niest godntodige
« og ntlnloige ttiseipeiier uejiei nhorte Begioenheoer, hvetn
. net-, niaiitte en Zainnicnsoirtsgelse. Sioin otn oi otte Men
nettei var t· Stand til at bringe Staten s aller ringeste zitte.
l
I Lg san denne naioe Lpfattelsek Soin otn oi for at sætte et
Hajionasdri i Gang tnlde sainle og i et Viertshiig. Dog,
betet albttg ineid at spilde et Lid tnete pan denne sannst
hed — gaanied inig; leg hat endnti ei For-flog at gjote
- «
Unt.«
,,Bial)inan hat iotooiigt iPinnip :)cet,« liesnceifede
Kutt.
»Brdste Ben, iPttntipet hat« viallezllet,« nidoendte
« Allnin ittiiiilitiodig. »F List-teligl)eden giueg der ilet ikke no
get andet Pinitip end J.lliigti-n. Ten, der hat« Magteih hat«
ogsau :)ietten. Men lad det viere godt, jeg er met. Jeg
tiil endnn tnn spoige Tem, ont Te hat« Inst til at blive Pri
tuttsektetnst hog en sann-in og tig Dann-. Te tun let fotene
denne Bestilling tned Tit-es Stillnnt ved init Blad; thi den
onitalte Tanic fotlanger itke en Stiitxetg Tieiieste af Dein,
nten en Illaadgioetsz nied Densin til de ni) zanotnener paa
Literattteng og Knnstens Inn-ande, inaaste en Forelle-seis
tneii det tan De selo forhote hosJ hende.«
»Hvetn er den Dame? «
»Gut Ruckzsetinde, Greninde lflla v. Mellen. Hnn er
ung, sinnt og nteget rig. Te hat sikkeet not set og beundret
hendes preegtige Trespand Hnn vil sandsynligvis give
Dein en rigelig Lon. Jeg oil tun gjore Dein opnnerksont
paa en Tit-g: Vogt Tekeg Hirn-ten Dog, jeg antager, De
er for sornuftig til at mkke ester den Ftugt, der alligevel
hiesiger for hojt.«
»He tjender Greoinden'.-« spttrgte Kutt.
»Ja, hun er en oidnnderlig Freintoning: sotn sagt ine
get snink, ititetessferee sig i hoj Grad for Literatur og Kunst,
latet Hqu —- i hendes Saloner koninier meget hojtstillede
Personlighedet og Miend af de sokskielligste Aiiskuelsee. De
kan nden videre inelde Dem has hende og beraabe Dein paa
mig. Skulde De i de niertneste Tage blioe kaldt for Poli
tiet og blioe asfotdket Fortlaringer angaaende vor Klub, da
fig, at det hele er en Spag. Vi hat antaget Navnet »De
ntilfkedse,« sokdi oi alle er sierdeles stitkelige og tilfeedseNa
meet-. Politiet oil ganske oist ikke tro Dem, nien det fkader
iste. Nu Godnat.«
Alban bajede hurtigt ind i en Sidegode, hoor hatt havde
sitt Vopel
Knrt gik laugsatnt hieni.
Aste-uns Begsioenheder gled hain forbi sont en Drom.
J fortoivlet Stemning var han gaaet nd uden Haab am at
kanne faa nagen anden Stilling sont Later, og nu oae lige
med« et en ny Birkekreds aadnet for hatn. Privatsekretar
has en rig Dame og Medarbejder ved Albans ansete Blad
— han teenkte ikke paa, at hans Jndteegtee nn var starre ag
hans Stilling behageligete end soe, han falte kun, at en
teytkende Tvang var taget ska hasti, at han var sei og nden
LCngstelse kunde folge sin levende Trang.
Hvor let sorekvm nn ikke Geheime-OversRegjeritigs
raudens llnaade; hatt sinilte ad hans Vtede og vidste, at
han nu selo stod helt uden for Rakkeoidde as hans Judith
delse.
Et Billede fteg op soe ham as en rig, bevasget Frei-stü
med en lysende Himmel over sig. Hatt folte Mod og Kraft
i fig til at kjampe og seite. Og ind i disfe Dramme nasche
sig stille et seist, neigt og intldt Pigeansigt. Hatt folte, hear
ledes Vlodet ftad op i hans Kinder, og hootledes Hintet
skog i hurtige Slag, og han fretnskyndede sin Gang, sont
sen-hatt var bange for den sitdige Nattetitne at sktilde mode
nagen, der tnnde sortaade, hoad der toregik indetsi ende i
hom.
Langt am lange flog lian ind i en Sidegade og lukkete
Dosen as etter sig i et lille Das-, hope han boede hos Enten
efter en Kapier v. Ellfeld.
Grevinde Ella v. Mellin doede i Ncekheden as selve Re
sidener i ists-le Etage at en sivt herssabelig Vogt-ing. Foran
Huset var en fti Platte-, i hvis Midte oar anbs«agt en plus
kiavet Engel, dek Dag og Nat blcesie en hoi Vandftraale i
Beim. Fra begge Pladfens Sider lob est noget opadstigende
bred Gang hen til Hufets Portal, der var ooethoeeloet med
et seetnspringende Glases-g.
Det var Asten.
Vpgn ester Vogn var kisrt op foran Psetalen. De
beede, magelige, til foeste Stokotekk Trapper var oplyst til
Oagkläehed og paa deggeSidee saa rigt besat med heil-Plan
ter, at det hele lignede en opftigende Bat-gang,
Grevindens Solon var soldt nied det sinefte Selstqh»
Osftceeer, Kunftnete, Leide, Heirer tned hold Vesi og Kjole,
hvis stinklende Ordener tydelig nok sorraadte deres hsik
Stillingek, og Vetter as det hojeste Ariftokrati, der alleredk
ved deres stolte Holdning og Blik kundgiarde, til hoilken
Stand de horte
Selskabet var fordelt over fein eller seks store Bat-el
see. eroinden selv besanbt sig med Fleetallet at Darmk
ne, oingioet as en lille forttolig Krebs i det sidste Varelse,
hvar der blev ntusieeret og foktwligt sladret, og hooeheu
den summende Lyd fts It Mkks Vsttlfer tun dampet meng
te ind
Niemnden holdt of thendesz Nimka MO;
nted du« must ncn ins »Um-,le da intn sein du«-tm
n tde nete Z« iIInbktI Ucidtpnnkt Te« dunnekkI .
fotikxellnn L««e1«iIe« Ginpvu nf n«rtnt«t« drinnen «
ile«« dtd on dtd oq dod äotftiIkninqci
m ji«-lot anntkrt Lunelse unt bettetnt im den«
m nt stille m; tun« «n Sigm ket Laune MS
va« ««««I1Ill«l rIl tlgt beim Bquet, Og Nile f
Rast-IF I«
qinke Itq net1 deI lnitthtc Bei-M
Te nn. Ite ·« n« «
I««Hd««,i)«b Og TIULCU fotche f01,«ltchksdsespmw
»««:«k1««1«1«n.
L««i«1«« her dnvde Hindt otn Bokdmk dumm »g.
ithe Minuten
»,««n«n —— j«q ntener (8T1evinden—h«1k »Im
ei inpub « nnnte thnant L eh«ingen, der nnsd nH
tut Lajtnnnt von Padde nedlod sig i et Jsjotne ong
t«ttt« «n siiiidecshenncu »Man sonpeiet dringt km .
knn )-,k«td« nt Seltkabet et· saa fordontt biandkt
sw« ndtalte die-se tidIteL Ord nog«t dannpet meka
pe mntfdat Jwvedbevægelsc tnod en nnq Ptoftgjoul
t·o«di « entvtnz 3«1«tnaiensedett:liialer.
».I(annne«at, hat T e nogen Aneise om
Mennetket komme-r herst« vedblev han.
Hi
- htonetcg
» thnndn s.
endnn tkke nt have nogen videre itjendsknb til vokkz
un dnn itnidxettid tkke blive noget tnete forsnItlg ne:
Jnkbutuiek vil iIendeS Saloner Itnttt stan H-.
IOlItInc««
»Mir san lcknge hnn forer en saadnnx i«
nunt von Pndde teende til Innr.
,,.Hnn man besidde en enorm «Iot·«tt««e,« pIHVWH
ringen vtketeh ,,«««e·g begriber like-, book-im p»».·«,««;«,·;
innt den Itnstende Mangde Pettge.«
»Fu« delecs (’5«1dscl".«
» Vnn tnaa da have nhyre (!iodI·«-1«.« s
» E«mdst)nltgvi«5,« lo von Pndde, idet hnn szzzzz
Nino.
»Mi«t ist« Grevtnden en G«1ade..Hnr hnn virtetzs
gift - Jnnt Menneske ved noget bestetnt detotn. «
,,S«tn spotg hende selv.«
,,:)«’ej, hnn set heller ikke nd sont en Enke.«
,,.Hvordan mon Enkerne da fee ud'.-« ialdt Paddeie
ind. ,,.Hendec« sitt-e Optmden og hendesz Maade nttsie
Heere-r paa taler dog for, at hnn hat verret gift. Hals
cr hnn iige saa fortkyllende sont hun er fmnk.«
Lojtnant von Oehringen trat let paa Stuidtenez .
sinder hende flet ikke saa scnttk,« bemarkede han
»Oeht-ingen, endnn for otte vTage siden ertlæren«
at hnn var den skjonneste Kvinde, De havde set Its
nted den største Vegejstring ont hende,« giordePadteen
fotn paa.
Oehringen fnoede halvt foklegen sit iille OverM
»Oui« blændede i Forstningen, men ogsaa nun-E
Dieblik, « tnodsagde han. »Jeg hat aldrig talt begentnt
hende, dettil er hnn mig dog for ligegyldig·«
Hatt talte ikke am, at han for faa Dage siden hin-den«
Grevinden et Bei-g og var faa fast overtydet om tinllt
staaelighed, at han havde fyldt sit ijtnnnthjænenei
mest sikre Forhaabninger. Disse Forhaabninger inne
i tkyg Ovekbevisning am, at hatt kun behøsede at at·
Haanden for at piukke den gyldne Fragt, meddeltN1«
den. Med sin Takt havde hun tilbagevist hom, men ·s
hendes artige og fine Okd havde hatt maekket en Ton-In
gjoet afviiende, at al hans varme Haab lige medetirps
Nu forekom den hsjt heengende Fragt han« paa en GINS
fur.
»Hvad siger Der-es Hjækte til Deres Ord-« it«
Padde.
»Stetnmer fuldstckndig overens dermed,« fouredeL
ringen og tilfojede, medens han bøjede sig frem modsM
raten: «
»Im unser Grevinden fdr at vcere en Kokette; it
Tilbesjeligbeder skiiter overotdentcig hurtig-«
»Im har over Hovedet aldrig tnaerket neigen Inble
hed hos hende.«
Oehringen trak paa Skuideene.
«Detes Blik maa da være mindre stnrpt end mit—
troede ikke, det knnde viere undaaaet Dem· at Toitn -
Atlt vg Grev Worberg i fertig Grad derer til be
Stad.«
»Beviser det noget otn hendes Tilbdjeiigbeb«?« bmä
be Padde. »Am er en Leege og Wakberg er en uns-«
resfant Mond, med hoem hnn faa gjcerne synes at UW
de sig.« l
»Pub, en fattig Die-del er han,« raubte LTW
»Hm » meaet ittdbildfk, fotdi ban er Geme. Ins-s
ikke faa tneget, at ban biot kan leve noqenlnnde Mute
sig. Hans Fader eiede gnnsse vift et lille Mode-, WLM
uklerede for leenge siden aldeles forgiceldet. Jea ned II«
get noje.« ,
»Du kan mete, men i bvert Faid kjender T-« W
kka quet Mit-, « tnente Padde »Im ned,nkk1«" »
ntindelig elikvterdig og bar fet mer«- afxf erden end III
but I flere Aar ophoidt siq « St. Peteesdorg ned CAN «
bet.« »
»Im bvad bevifer det faa?« mal-te Lebtinqsn
»Hm-wide er knm ikke bleven der? Det bed th- M WLA
Vie sig til den diplomatifke Karrierr. Tet WMII M
VE» UVget Bevis for bang Duelighed, at hon W WO·
gav denne Ledebane.«
«-HVCd bar De dog mod Greven,L«ebki"!1«’" »
Padde. .,De bar to fein sont, at ban var en an « «
og det liggek vel nærtnesi at antaqe, at dette « N7!""m.
at ban has ntanttet opgive sin diplomatier Wedel-W
sitde nget der « de sinere Krebse, oa iea W "«
hsns sine Verdengdannelfe og heie Optrceden rosi«
»Jeg ikke, « nwdsagde Oehringen kort oft WW
Vase pas Stolen. ,,.Han interessekek mig bell» W
det allereingeste « »
sztnant Padde tav Kammeratens Okds M
Mk M Miig Diæveh hat-de her-et ham ubthckngM US
MCD We selo nagen Fortune vg huvde of« I LMSFTM
«sine tige Kammeeatek ftlt det smckteligt G«
« III