l Horisonten.
Roman
tll
Fisteideristt Recidrittk
hin-tun
»t·ttt:t litt-it - l.:tts .’.«;».«t l.: time Jllttt s, tnetta Eltttt
txt-n ttstt tta tat ttttt tttts l ltt·, tat txt-i tttttitpe littttse ttttsllc
Beim
f - i L H i« « »i H
» . tt st int, txt Hint, t. matt tltt liant.
,,.ii-t.tfi« Jus :Pt «« tttlttttP lt..tt l Tillshttttltlctk
,,.t«3at ktt tun-ist«- tttstttt it tt at tttte zltttade ntttd ttxi -.««l-sll«t
Ulla tttd vHat Tattlett attt dett F litt-litte, det titldts tittttttte
M, littldt Pia leimtte tta at tut-te Pia titsdtst .- Hat dtt llattttet
Knpttskttett tut dritt, dtst solltet ltatttZ ist del tfke dia, det« liat «
ovettalt ttttnt ttl at taste en Fittttn ttttt Bind, tot ttt alle, del
staat t tittt lttndtstns ttttli liattt tttt tm. lttttdr ttntte i ,i«tttdtt-tttelt·e«.«
Aldtttt lt.tt ttttaett ltattdlet nistete tttt tttetettedetdtasttttgend dtt,
det lIat Itstat nd allt- Iantttttstt tttt »Musik«
,,’.llattde? Fsslaatt ttttt sit-, tttt seit tttl ttitte sent alt, hvttd
jeg hat taaet, qu tttl . . . . «
»Um stillt-· Lit tstl tltts ittt ttttsttet tattt tot-e tsed ditte
Jlldttssittettttts; de tlal Hatt ttl Ntttttde ttted den t«lt"ndige Fior
ktkdt"t"« "
»Halt« Wald ? « Iltea illlrttist lttdt i Todettsxi Angest;
ntett Llitlttlnnu dastttpede itttttt ;lt’aaltet. Hatt lande en andett -
Sslnttzte nat ltittta tHals-iv Ttttttltsttde tilltatte itttsnttte Alt-ti-)
at ktttttttte lass, ttten et Find litaate ltatn ttl at titlde tsttetlttttd
i sattttttts Tit-link Fett Itttttte E ten. det ottt bettettet ned
Silnttztetp ttal litt-n tstisltltllelttt ned tiienntsttt det ttttte Tittttd,
det« ltttltlettde at ntttttttettde lallt-de tia attet l)asit, tttedettiz all
f
var davontllc itaa . astttst at Bande-t, hing ttjal lttdlatt gjett:
nenttkat den littiede tilttdih
lllctttttitltln litttsde tue-Ziel ltetttte.t)ttsttdet· fotOinettth Glitt
satte sitt hatt liettdt aa gtelt den liaitse .Httitttd, det tittende blen
liggclldc l i)i'lldt'0.’t.
,,.ttttttt ttl dtg teln —-— det tttnatte fle, og ntt er det alt
samtne« itttln,« ittgde l)tttt. Satt blett de siddettde tattse begge
to og tittttede tted i de iotte Bande.
Nikoltttta tat-te itttena Banden alette.
Ende-litt laao fotttde WH. Banden anstatt-de ftg den fortt
sle Kytt og Bot-n Lattdglrotta
»Na-it ille til tted Vyen, det vilde vielle Opttttetlsottthed,«
sagde Eila, idet litttt ttted Magt kett sitt ttd af sitt dtttnpe
Stentttittg. »Sti« til ttenstte. Vi hat ja Tid til at naa
Byen for klingt-in ag inden den Tid oil vi ikle kotnnte
den«
Nikolaus-« adlod tttttel.
»He-ot- fkal vi liett«e« fptttgte Matttfchla.
»Vi reifer til Tysllattd,« gav tslltt til Sonn »Im- en
Siklekheda Sknld sont-net- vi maner til at giare en lang Om
vej. Vor Flugt er sikkett allerede opdaget, og Politict vil
da haoe telegtafeeet i alle Retitittger. Jeg haaber dag, at
det er lyltedeg tnig at liaoe ttartet det, hvad den Netning an
gaar, sont oi ntaa tage. J Gattr Eftetstniddag hat jeg til
dyttet ntig nogle feanske Penge has en Bankier. En Politi
detient jagttog tnig hele Tidett og hat· i alt Fald vieret has
Bankieken Jeg et« ovetsbevist ottt, Politiet trot, jeg er sing
tet til «’irttttkrig. Vi kiokee ttted fatste Zog fta Lattdgktsotta
til Stockholm, der nil tnan tlte sage dg, ag derftsa taget vi
nied det farste Dantpstid til Stettin Vi matt iatidlertid stil
leo i London-atta. Du, Nikotitttg, belioldet din Forlladning
faul Fisiet«, t det tnittdtte til Stockltolttt; du kjorer dertil i
tredje Klasse og ljender hverken Matsttschla eller mig. Du
Maknschka titaa gjalde im- tnittTienestepige, da det vilde oaete
paafaldettde, otn ieg hande ett san sitnpel klædt Selsladssdante
need ntig. Jeg ail agfaa loie en itedje Klasse-I Billet for
dig, tttett dn kioret ilte i satntne Vogn sont Nikolaus. Jeg
vil selt) reife sotn ervittde Ella ttott Mellitt, og dette Navn
oil leg ogfaa deholde i Tylklattn Jea hat et Pas, der ladet
Yaa dette Navn.«
»Sotn Grevittde lan Te dog ikle reife i detttte searched
tling,'· ask-nie Matnfchka.
Ella nteddelte l)ende, at httn idet ltlle Ølfad liavdeKlm
der.
» Den-te Fiskeisdtagt vil jeg icenle i Hat-et, ittden oi naar
Land,« fagde ltnnz ·,iea vildc give nteget til, ottt jeg nted det
fannne kunde itettke Erindringen otn detttte Nat i Hat-et.
Dog, dek ils-te tttaa tti dieke og tot forelabig ktttt ttenle vaa
var klledtttttg. J Geeoinde Mellitt vil ingen falde paa at
gjenkiende den sintple Beottrtettke fta Matroolnejpett, og jeg
haaber at spille den ny Rolle dedre; tdettnittdjte vil den ialde
mig letteke.«
Ottn aabttede det lille Fad, knstede sitt Fisteedraat on sad
sstart ved Matitichlas Hitelp fotvottdlet til enGtevindc Fa
det dleo kostet i Bande-t, og den fatntttettbaltede Fifketdkagt
dleo tned en god Sten smtket til Bitttdg.
Det lille Fast-i landede paa den stiettske Kyft. Nikolaus
dar de to Koittdek i Land, og deeefter vendte hatt endnu en
Gang tilbage til Baaden, dorede et Hitl i den Bund, siillede
Seil og Rot fanledeg, at den maatte dritte ttd paaSoen igjen,
og vendte tildage tnedbringende en lille Flusse, sont Aleris
tiliyneladeade bot-de pasfet iaskdeles godt paa og tillagt stor
Beerdi.
»Den gamle oil iokgjeeoes vente paa sin Baad,« iagde
Elle-. »Don vil sikkert tro, at oi alle samtnen er gaaet til
Grunde tned Fort-iet. Det er ogsoa dedst, at han teor dette,
thi for ham mao vi i alt Fald viere dode. Jeg hat jo ogiaa
siillet Pant for Baadens Vierdi.«
Do de tke Flygtninge onlotn til Landskrona, var Da
sen ved at gryz uden at blive demaeket i de mennelketomtne
Gader naaede de Banegoarden.
Ello oae oed at iegne af Træthed, men en Times Halle,
fsk Toget gil, hialp paa hende og feistede hende op. Med en
fsdt Grevindes eolige og defalende Tone goo hun en Oppen
tkk Ordce til at besorge Billettet til hende felv og Pigen, og
udkn Forhindeing naaede de Stockholm.
Med Mai-nichts tog Ella ind i et fseste Klosfes Hotel
W thu Beittling til at tusdetrcttte hcttdc derein, naak Time
ren knm med Vaquqetk
Fest-ff den ttællc Tag tttdtattdt Nikolaus- t·ig ittiidlektid
sont attalt i Obst-L II Vierte-cis Var-hist tiltctlte iklla lmm
lmntdt for bang lfttetlnbrnlteh men Nikolaus tkoks hell-Skol
Nss pim Binnpkrlottalct, bei as ett Mittags-Ue havde fettdtall
Nrsfcgolttct til Mal-tm
Bin-tm Ule sitt llttkset-ltottell«e, Ittett lflla aftlog dette
og gut- ijctm Libtr til th Telmmm at give lilszpcditio
nett i Muhm- Tllnotizning pim at irstdc llele Bagngcn til
Eli-stin
l5«t·ti-1" m Stand-J »Hm-lob kom Nikolaus tillsage til Ho
tsllkt tin-b drtt sicot"sil«t«ittg, at all tut var befolgst paa berste
Nil-ade.
Wim- el Pat· Tage-J Fotlob gik Tampckeu til Stettin,
og Ella benyttede Mrlletntiden til at sorge for sit Totlette
til sig sclv og Matttjchka, der im nu of skulde gjaslde for
Selstultgdmne Htm optrimdte satt silkckl oq qjorde saa tige
Jndkiøb at selv den mest nitgtmtkelige Politibetsent ilte vilde
hour opkmgct Hagen Nihiltspt i heut-er
To Tage senkte kjotte begge Damen-ne i Hotellets Vogtt
til Hunnen, hvor Nikolaus oetttede dem, og hvor de alle tke
gik otn Bord pack Stettittet«·Damperett.
UT
J en as JIkesidenseng Empednader atk en una, oinnent
sekciogtuneaarig TUiand langstnnt on an ned. Han nat en
tlanf stillelsey noget aner Middellsajde og nred tilialrnde,
riendaninnsliae Ansigtciiiash non-, blaaLjnegan hain et sum-:
nusitlk lldltuk.
Eva nat dettc lldtrnk for Ojeltlikket itke det made-ade;
de blaa Eine ftittedr stine og ndeliagende fresn sorsig ogstnip
teg itle i inindste Munde at benntrke det travle Lin, der her
tiede Pan Waben.
Tot var paa den Lid as Sagen, da Virtkfteder og irg
ncnde Forretninger lnkkea, og hundrede as Arbejdere og stot
tetningsznntnd sknndte sig mod Hier-innen cnedens andre
cndnn mengte paa for at kommend as Pottene for at ind
aande saa stisk Luft, sotn den nn en Gang kan saa-J i en stor
By
Doktor Kntt Hagendorf skaznkede ikke alt dette en Tan
ke; han hande- ikke noget Maal for sin Gang. Han lagde
nasppe Mitrte til, at han nrødte nogen paa Gaden og veg li
gegyldigt og instinkttneegsig til Side.
»Man Doktor-, endelig en Gang ttaeffer man Dein
dog,« sagde en dnb Stein-ne bag ham,« og satntidig lagde
sig en tnng Haand i bang Arm. »Hoor i al Vetden hat
De gjemt Dein selv i den sidste llge«t De har vetret bott
reist?«
»Den talende, Doktor Alban, Chef-Redakt» af et starre
politisk srisindet Blad, var en stor, knotlet og mager Stir
kelfe Incd stotfkaarne, darste, fasre Ansigtgtræk. Han havde
i sin Stennnc og hele sit Versen noget as en af det gamle
Roms zolketribunen Hans Ratte syntes ubpielig, de
stterke bnskede Bryn over Øjnene tydede paa et fast, stærkt
Sind.
,,Jeg hat vceret her i Byen hele Tiden,« gao Kutt til
Svat.
,,Saa meget desto parte for Dem; hvorledes vil De nu
knnnc retfætdiggjore, at De saa aldcleg har forsamt Dereg
Venner,« blev Albas-c ved. »F ,,de ntilfredses Klub« hat De
heller ikke i lang Tid ladet Dem se.«
»Jeg hat ikke hast Tid.«
,,Hvorfor taler De ikke Sandhed?« saldt Alban ind.
»Hm-, De slger at Selskabet i disfe Kredse — mig selv ind
befattet — ikket pagser Dein, da vil jeg tro Dem, men at
De ikke har Tit-, det trat jeg ikke paa; en Aften om Ugen
kan hvert Menneske faa Frihed. J unge Mennesker poattaat
al Tib, at J ingen Tid har. Jeg paastaar Me, hvad J be
stillet. Jeg er fandelig en plaget Mand, men ieg hat dog
ikke des mindre Tid til om Aftenen at tscnme en Flusse; det
er jo nasten den eneste Fotcrsjelfe nu rnn Stunder for et dan
net Menneskr. Man sttyllet Dagens LErgtelse bort for en
kort Stand ined et Glas Vin. Det et dog al Tid en For
deL Jeg des-get ogsaa kun »de ntilfredses Klub« for at
more mig· De fleste Medlemmer et ganske vist fotftyrrede
Hoveder, snen Originaler er de alle. J Dag gaar De na
tnrlignis nted mig-M
»Jeg er ikke i Hutnat,« fagde Kutt.
,,Herregnd, hvor jeg hadet denne Talemaade, min Ven.
Jeg san not se, der er noget, som staat Dem i Hooedet;
men trat De da virkelig, det bliver bedre ved at hange rned
Hovedet og uasbtndt lobe gjennem Gaderne? Tro De mig:
ch hat gjennemlevet hundrede Gange saa nrange Uhr-hage
lighedet sotn Oe, ieg tror paa en Skjcebtte; hvad der et as
beste-ist« kan vi ikke iothindre. Men min Nakke og mit Sind
bsier jeg iste, og ieg vilde ikke gjsre det, fclv om jeg vidste,
at jeg i Morgen stulde lcgge mi« Nakke paa Blokken. Jeg
var en Dreng paa en halv Snes Aar, jeg mindes ikke, hoad
det var, der fortnerkede mit nnge Sind, men da taadte rni
gamle til mig: »Dreng, Mennesker hat Hovedet pas Krop
pens soetste Ende, for at det stal dates heit!« Jeg hat al
drig glemt digse Ord; det klinget rnig i Oret ved hver Lei
lighed — men n proposk Er der sandt, at det lille Shift
»Et Stolespprgsmaah as Arthur Frei« et flydt fra Deres
Pen? Det dlev mig fotsikret i Dag. Jeg vidste io not, at
De havde meget fotnnftigeslnsiuelsey men jeg nætede dog en
lille Tvivl om, hvot vidt De — jeg tiltroede Dem ikke
Mod nok til It frge visse Sandheder saa —- saa fandheds
kjeetlig.«
»Jeg hat sitevet det,« gav Kurt til Spat
,,.Dagendori!« raabte Albam HM blev ftaaende og
sattede Kutts Daand. «Det hsvte jeg sandelig ikke tiltroet
Dem. Striftet et brilliant. Pan hoet Side ti Hib til vort
rasdne System!« Men Menneske, hvotfot hat De aldrig
talt et Ord demn? Jeg tilde have pptaget bele Skriftet i
rnlt Blad i tyoe Attikler og hpnnoteret dem kongeligt. J
Das hat jeg lcsi Sktistet og strevet et Uhyre af en lebende
L , — , - ,«f;«»
Krittel nin det. sen iniisei iirli i Meher HNTOL Vki Hi Vii i
like ·ni.in.« tat nie-net sont rn Tinnbr LTUL MIC- UXUHCU irre
tlaai n-: inn- -: Wit. Hub-if Te nIL nur-kle- Tistdslskllllluk
lvnieitsninse nti ienktionair Blase i In iI1(l!’ Zank-«
l »Wir« list tun not sont uns-ei nin Mo « gur- Knii til
Zinn.
».t«81stnlt-d«.s del J« Irittinte Alb-It
Hilfe ist-i Nu lsitidt«ii,« bunte-tilde Knu,
» Te hat Oliv-, kotn !« ingde licdnttnten »Wi) DE WUI
inne ei Hintre Nian im in onst-net d-: i::ilticds«. Jeg ltar
Mkuilri u isiirzztszit Frid, lsinn nun i Ilio lnn ditkke et Nin-Z
Bin Lkincn ei mitnnlit;, ozz nun-. inan nduikles den Wild-'
Um NWVind er Bein-inneren ninnrilig, an nen: inr tillx der
tunc-hu engen .l.le’ennetkei. Te ded, hunr ioiitridctig nnd
lioldtlizz del er, nani alle Zideboidr ei bcltil Iler Olsöls »M
nrde, slndirnde, gabende og gunendr Zkalnnnger der illllkk
ein-i eiliuert Lid og stralszp bringet dei endete-. Irr ri- oi iMU
— sagt tilene; Birnen vooer sig itle i nnn Rathe-O, Og De Ils
nendc Blei-mer lade-r leg uden oidere foistaa, at Itsg ikke steiler
. ringt-sit links paa den-s Zeliknd Let ei« oelgiaiende at txcndc
et Lied, livdr den iigtig beklolrde 1.ililnerrace endnn ikke hol
- der til. set-g hader denne Metici««ikcart, der er lige ocnlige
inod alle og lige iurigt iogei at bed:age alle.«
. lldcn at vente paa Svur tiak han itnrt ined sig ind i en
J Sidcgade. Te treiadte ind i et gar: nielt Hinz og gjenneni
« en ipaitonn oplmt zorstnr ind i en Brunne, der giver et
? over-ordnung tilcnlcnde Jndtrnt klinnnnet var ijvtelvet
? Ioin en chkrldek Ved del cgeplanfedc Bord swd siinplc Tier
’ nole. Vieggcne oar ikfe iorsiret nie-d nogen dnarlige Por
titrier og endnn jlettcre strigsbillcdeip De var meine-li
H hen graa, nie-n der laa i dette grau en varni beroligendr
Tone
»Skulde Te ivr Freintiden antke at se niig — hck »Ei
i sei Te inig hver Llften,« sagde Alban, niedenes han hang sin
i Hat Ira fig. Han gav den forkltedeklakdte Opoartcr et lille
i Wink.
) »Sc- fl1a,« vcdblev han eftcr at have findt ldllassenh
»sig nug san, hvad dei nted Lynel hunder. Jeg tcenker for
Reste-n, jeg har gjæitet det: Berec- Tirekmr har lugiet, at
Te har- iorfattet det lille Skrift, og han findet det upassein
) de, at en af hang Ell-ver behandler saadanne Sporggtnaai.
Oan har gioet Dem en Tilrettevigning—men hufk paa, Inin
i Ven, at der give-I Tilretteoisninger, der hædrek mer end de
I skader. «
Hatt har i Dag gioet mig Afsked fra niin Stilling,«
gao Kurt til Sonn
Alban hakt-ehe Hovedet ined et Kast.
»He-ad dehagere Det har han ingen Ret til.«
Knrt trak paa Skulderen:
»Harm- Jnstitut er en Privatanttalt, jeg er antaget paa
Opsigelse. «
»Na vel, saa inaa han da first give Dein en Opti
gelse.«
»Hast har uddetalt inig min Lan for det nceste Zier-ding
aar.«
»Det haode jeg ikke ladet mig dyde, jeg var ikke ve
gen,« raabte All-ari. »Der er rnig ubegribeligt, jeg Bien
der jo Monden. Han er en fvag Karakter, men han er ged
modig.«
,,Derfor har« jeg ogsaa fsjet mig efter hans Ønstr. Dei
er jo ikke af eget Dr ft, han har afstediget mig; andre har
nadet hain dertil.«
»Hm-ji«
Knrt nalede med Sparen
»Gehejme-Over-Regieringsraad von Arlt!« svarede
»Arlt!« raabte All-an og rettede sig i Sei-det. »Hm-r
dan komme han til det? Direktoren er jo ikke hans under-.
givne.«
»Og dog har han fortangt, at han paa Grund af Bro
churen fkulde entledige mig. Hatt hat truet med, at alle de
hsiere Embedsmand, hvis Vorn befagerSkolem ellers fsulde
forlade hasti. Direktoren var for sin egen Skhld nsdt til at
lade mig lebe.«
»Herr han felv fcgt Dein dette?«
»Jkke ligefrem. Han har iUe en Gang neevnt Arlts »
Navn ; nren jeg oed alligevel, at den-te har været has hani og
stiller det omtalte Forlangende.«
»Ved De, hvorforW
,,Jeg twr at vide det. En Sen af hans Dritte-, fom «
er Enke, ophalder sig i Hufe- og des-get Skalen. Denne
Dreng var i min Klasse. En Sludberi uden nagen Bega
velse, dessen, men uhyre anniasfendr. Ved alle Lejlighedek
pnkkede han paa Bedstefaderensshtie Stilling, var frak og
lqgnagtig Da han forledede de andre Elever til ogfaa at
lyoe, tildelie jeg harrten retfeekdig, mentemmelig streng-Stqu
Bedstefaderen lod niig da tilkalde og fortangte, at jeg sialde
eftergive Drengen Strassen. Hatt dlev nieget heftig, dq
jeg vægrede mig og gjorde mig Vebrejdelfer, fordi Drengen
ikke leerte noget has mig. Jeg tildagevisie denne Bebrejdelfe,
og Andiensen endte med, at jeg paadrog mig Regeringsraa
dens hojeste Unaade. Dem Tilfælde er vistiiok den virkelige
Grund til min Afiked. Mit Skrift har kun ydet den pel
konine Anledning.«
»Naturligvis,« ndbrjd Alban. »Du ligner ham pqq
en Prik.«
l ,,Kjender De dani ?««
»Oni jeg header hart-. Hatt er en Karrierens anati
kec. J Dag er han fanatifk reaktionæe, pg blqskk Binden j
t Morgen fra Venftre, faa er hatt i Morgen en fanatist Fri
I hedsmand. Han indtager en hei Stilling, men er megee
langt fka at være tilfreds ined den. Opad er han en kry
dende Spytilikker, nedad er han Vrutaliteten selv. swg
hat stor Jndflydelie5 thi hsn et imidig og sau. Hans Dis-k
gjerrigheds Maal er at blioe Minister, og maaske naar hqn
ogiaa dette Maul. Jeg snster ikke at opleoe det — stjpnt
bog: ieg maa opleve dette for at faa Lejlighed ki[ » oplnspe
den sidsie Rest af min Kraft mod hom. Jeg kan inaaste btivk
hatn en faelig Modstander noc, fordi jeg kjender hele hans
Form-. Hahal Vi har en Gang siddetpaa Skaledank sam
men ca met gode Venner. Jeg mindes dpg tydelig en lillk
Streg, der kaster et temneelig klare Lys over hanc Karl-kurz
Vi has-de i Skelen flmt M ngape til Befvarelfe hiermit-.
LHJiieis tiltnlte mig, Da teg atmettdte mitten Tzz «
Jlilt tut-ce- tiIi:ett Ttiiit zijoit. Nikste jlkow.,.» : «
wie-inte- ;’ltln;esit, tsltieisdte hatt sig ttiin V«-H.W.»
diir It tara-in Ililiqdet lot sit eget. Hatt til lldmirF-.«
VTX NO "1«"«7«9« DR Hi fik FU("·- Fell Nin-, li«:
jin illi- tiilsi tuttiintst ttttit Vett. link-W Mk :
:.:I.It-i-;i"i .th. istilieiniaLver-klisgciittacstaadeii »Y«4
bitte ist« :.·.i·’.:.:t, san ladet han, sont l)aii illel«:-.sv
»Tai tm tun Ein-et tet til at blive :liediittiik« smsl
itziiii ilsed ilti its-at iiidete Men hin-m ikukkic j.
lixtxkz s»
at sitt ilti d tritt lille llitittamk liåstotie i mit Max — «
tiiiiei soitxilli end-tut mete, tljt ieg hat« tiOttiieilssssx
liiiiiss Liis on heut-et liattsxs liele Fortitn Hatte-adm
i liiinnese1:, at denne Mund iitiod sitt inixi m » «
ei! Quinte«
»h-« Tit-nein- ! « gjentog Kutt fotundret.
»Ja til-wo Te ljar oel alleiede sagt Ten: selzs ..
nii itte tiil linke-:- Tent her at faa neigen anden sz3s».,«»
strick ag det lioldei jeg for Detesz Lytta-« «
»i-«n Volke-, sont ieg dog ikke et· i Stand til
beninsitede statt, ltoein Lauten paa Freiiittdett allein-:
ltted Zot"g. .
Te oil not senete give mig Ret i, at det using-»
Den-Es W kte « tiedbleo Albati roligt. »Te: »kg»«,,
itt inldcii i min lind sont nutngeaatig Iliedattor athH
ot; -kattk, men ieiz hat lacit at bedamnie Meiincstkk H
liiiiti iizztiit T e nat dog ikke vedbleoen at vie-te L.kx;;««
ttitkit tiokiet atidet og — bedte i Zeni«
»Dann-: .«« ialdt Jttirt ind.
Tillliaii trat paa Stuldtenu
» Tit bei-at pan sioislioldenu Forfattet, »l0u1:·ii’.;«:k«
Palmqu
»Lg lioad made-r Te tnig til?« spnigte sinkt hzspx
genie.
»Hei ei lioeiken Tale om Jiaad ellet fiit Bakz
blioei lzvad T e tiirnget igjennetn til at slioe Te H
tide nii ttedt i Jlaiup nied Lioet sor Deteg Ideen ogit
Kutnp et det, Teil-S Kraft og Dygtighed vil finden-i
giikii«ziiii:g. Men et Rand vil jeg give Dein: hoqu
maatte diive det til at blioe, vier ikke for blon, so s».
Statuts«-l over for Dereg Modstandet«e, husk stedse vat,
De ikke selv can vettte nagen StaanseL Det et slemt,tt
tnaa give Teni dette Rand, tnett de Edle Karaktetet blioei
til Tag-J sat til Bægs.«
»Im Lieblikket inaa jeg tænke paa at fotskaiiemig.
get til Lioetg Ophold.«
,,Hagendotf, det kundeDe have sagt mig stralan
All-an uoillia »Jeg hat Pladg not for Dein oed mit Bd
hoigsz De vil skrioe. Den ene af ntine Medarbejdere es
get sag. Besorg De hang Arbejde otn Literatur ogtis
det liager Dei-es Tilbsjelighed og Studier itætmest;
Akbejde lægger ikke saa tneget Beslag paa Dem, uienoil
indbringeD ein inere end at være Later. Mit Bluts i«
tiske Attskuelfer falder samtnen med Deres. De limit
Stilling visit-e stok Jndflydelse, De hat alle Betingeliei
er en Erlig Kaialtet, og kutt tned den Slags tan jegail
sainnien, skjant Melighed ganste oist er funlen svættili
di og neesten helt gaaet af Mode. Natt, taget De mal-Zf
budettsp
»Ja, hviH De ikor mig i Stand til at tilfredsstiljeT
res Fordritiger.«
»Gjorde jeg ikke det, saa havde jeg ikke talt meb «
oni Sagen. Og dog gjae jeg maasie Utet i at lolle Tit
paa et Felt, hvor De inaaske ikke vil føle Dein tiliit
Saa vidt ieg kiender Dem, vil De optage Arbejdet met-l
vor og Begejstting. De vil tilfcette en Del af DMÅHI
teblod paa dette Arbojde, og naak nogle Aar er gaaet, vti
sparge ligesotn jeg; for hvetn og hvad ?«
»Dein Spatgstnaal hat De ikke nsdig at rette til T
felv, thi jeg tkor, at tun meget faa Redakteur hslkil
niere Gaon end De,« indfkød Kurt.
,,Og dog sparger jeg netop fauledes,« fagde Albas
rettede sitt store, noget knoklede Krop-, medens OjlWla
,,For Aar og Dag fiden hat jeg tamkt sont De. NU ’
jeg, at det altsammen er forgjæoes Msje vg Tini
Hahal Mit Arbeide ligner Danaidetnes paa et HCUL «
et at ase Vand i et bundløst Kar. Hat noget Mennissk
trofast, aerlig Fle arbejdet for Frihed og Ret, da «·
mig. Qg hvad hat det hjulpet? J god Tid givkdk WJ
mætksont paa Reaktionens opsligende Stock-, mens dies«
stod lavt i Horisonten — man troede mig ikke. OS d«
endelig felv saa, hvokledes de trak« hen over oote
sat- hengav man sig til det dumme Qual-, at de de «
spri- M fkifk og lyftig Bind. Ktm faa tasnkte pai! s«
Foratistaltninas til en alvotlig og bestemt Mddfkws '
farcr Reaktionens Vind hylende over note Hooedet, W
d« ikke staat godt fast, bliver blast ooer Ende. VIII
IMM sig forfkkeekket ont, og kan ikke begribe, Zwle
Vind bleich og mindes ins-, » der i Tids neu ist«-«
tnarlfom paa, at den vilde komme. Nu bit-USE WM
Hovedet og taber Modet, og den store Meenäde Mk«
fan: Binden piber nu en Gang fra den Kant, og lM .
nian lade den pibe. Hagendorf, De et endnti Mig- «
Vll ikke fsk Tiden gjsre Dem bitter, den Tiiig spmmw
fett-, mei( nat-r De bliver ti Aar celdre, oilT c W« «
farbitiet knytte Hemden-e mod de Mennefktk Ver SW
ladet- sig trEde t Nacken, frivillig gjsr siq m SM«
de ikke bar Mod til at giote sig fri —- Ml Hngklldol
ei Daarstab at kiatnpe for MennesteneA
Hcm sprang op da siyriede det Glas Viii i Alls dir -
fomiiham pcm Bart-et. Der iqa neiget demgende, beg«M
! hans Wende Dine og starke, heutige Bei-irgkar «
« sik en Fslelfe of, at denne knoklede, senestcerkc Sklm «
M hle havede Arm vilde lafte Hitnlen these VV »
,,Koin Hagendokf,« sagde hatt noget WUSM p.
. stille, godmodig Jt·oni, «vi vil gaa hen til dk Ule
» Klub. « »
HCU ksgde sitt Daand l den unge Vens Arm «
hatn niedi sig.
II
! (Fpkksckttes«)